Tillidsvalgtes roller og opgaver



Relaterede dokumenter
Tillidsvalgtes roller og opgaver

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Dansk Metal - Himmerland

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Jobnet.dk er jobcentrenes tilbud til jobsøgende og arbejdsgivere på internettet.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

AKTIVERING. for dig under 30

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik herunder nytteindsats

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Arbejdsgivertilbud om etablering af virksomhedspraktik Efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Kapitel 11 eller 13b, eller integrationslovens 23b

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune

Partnerskabsaftale. Systematisk samarbejde mellem [virksomhedens navn] og Ringkøbing-Skjern Kommune

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Ansatte på særlige vilkår

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Fremtidens arbejdskraft...

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Særlige ansættelser. Med på vognen

Vejledning om. Retningslinjer for ansættelse med. løntilskud. i Københavns Kommune

Vejledning om aktivering

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Løntilskudsjob, Fleksjob, og Virksomhedspraktik

ARBEJDE PÅ SÆRLIGE VILKÅR

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Dette dokument indeholder vejledningsteksterne til Min plan. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med den 10. december 2018.

Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Få tilskud til en mentor

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik og løntilskud

Gode råd om... Støtteordninger og tilskud til medarbejdere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Retningslinjer for ansatte i løntilskud i Frederiksberg Kommune,

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Bilag 2. Uddrag af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcenter Nordfyn Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

På vej til dit næste job

FAQ vedrørende løntilskudsjob og virksomhedspraktik

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence U: Udbetaler 1.

Løntilskud et springbræt til arbejdsmarkedet

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Har du behov for ansættelse i eks. fleksjob, seniorjob eller virksomhedspraktik, kan du orientere dig her.

Kapitel 16 Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilskudsjob i Svendborg Kommune

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Partnerskabsaftale. Jobcenter Slagelse:

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

Transkript:

F O A f a g o g a r b e j d e Tillidsvalgtes roller og opgaver

FØR I opretter en virksomhedspraktik på arbejdspladsen s 4 n Initiativet s 4 n Personalepolitiske retningslinjer s 4 n Virksomhedspraktikantens ansættelsesforhold s 5 n Maksimumsgrænser for antal aktiverede s 5 n Medarbejderindflydelse s 7 n To hovedgrupper s 8 INDEN virksomhedspraktikanten starter s 10 n Planlægning af virksomhedspraktikken s 10 MENS virksomhedspraktikken kører s 12 n Kontrol og opfølgning s 12 n Pas på misbrug! s 13 n Hvis virksomhedspraktikken ikke fungerer s 13 NÅR virksomhedspraktikken er ved at være slut s 15 n Ordinær ansættelse s 15 n Udslusningssamtale og anbefaling s 15 LÆS mere om virksomhedspraktik s 16 Bokse Rundt om i pjecen finder du bokse med forskellige farver og formål: FOA anbefaler Pas på! Vær opmærksom på Ved du...? 2

Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har, når din arbejdsplads skal have en ledig i virksomhedspraktik. Virksomhedspraktik er en tidsbegrænset form for beskæftigelse af forskellig varighed og med forskellige formål for forskellige målgrupper: n Ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kan være i virksomhedspraktik i max. 4 uger. Formålet er, at den ledige får mulighed for at afprøve et arbejdsområde for at finde ud af, om han eller hun kunne tænke sig at arbejde eller uddanne sig inden for dette arbejdsområde fremover. n Kontanthjælpsmodtagere med faglige, sproglige eller sociale problemer mv. kan være i virksomhedspraktik i op til 13 uger, i særlige tilfælde op til 26 uger eller endnu længere. I disse tilfælde er formålet at få afdækket eller optrænet faglige, sproglige eller sociale kompetencer. For at disse formål skal opfyldes, er det vigtigt, at arbejdspladsen påtager sig det ansvar og opfylder de krav, der følger med virksomhedspraktikken. Her har du som tillidsvalgt en vigtig rolle både før, under og efter forløbet. Som repræsentant for kollegerne skal du være med til at sikre, at ledelsen lever op til de formelle retningslinjer for tilskudsjob. De er beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i KTO s Rammeaftale om det sociale kapitel. Måske har I også en lokalaftale, som din FOA-afdeling har indgået med kommunen, eller jeres (H)SU/MED har vedtaget personalepolitiske retningslinjer på området. Det er vigtigt, at du som tillidsvalgt får den indflydelse, du har krav på ifølge de formelle regler. I pjecen kan du få idéer til, hvordan du kan bruge din indflydelse til at sikre gode og perspektivrige praktikforløb både for den ledige og for arbejdspladsen. Hvis du er i tvivl om noget eller støder ind i problemer i forbindelse med oprettelse af virksomhedspraktik, kan du få yderligere hjælp ved at kontakte din FOA-afdeling. God fornøjelse! Mona Striib Næstformand 3

I opretter en virksomhedspraktik på arbejdspladsen Initiativet til at oprette et forløb med virksomhedspraktik 1 kan komme tre steder fra: n Fra Jobcentret i kommunen, der henvender sig til en arbejdsplads for at høre, om man vil have en ledig i virksomhedspraktik som led i vedkommendes jobplan. n Fra en ledig dagpengemodtager eller kontakthjælpsmodtager, der skal aktiveres og selv henvender sig på arbejdspladsen for at høre, om man er interesseret i at have ham eller hende i virksomhedspraktik. n Fra en arbejdsplads, der ønsker at støtte en ledig i at komme tilbage i arbejde og derfor henvender sig til Jobcentret for at få kontakt til en ledig, som ønsker at få beskæftigelse eller uddannelse inden for området. Personalepolitiske retningslinjer Hvis I skal bruge virksomhedspraktik fornuftigt, er det vigtigt, at I får aftalt nogle retningslinjer med ledelsen i MED/SU. Retningslinjerne kan f.eks. præcisere: n hvordan I kan bruge virksomhedspraktik til at rekruttere nye ordinært ansatte kolleger. n hvordan I som medarbejdere får indflydelse på virksomhedspraktikken. n at arbejdspladsen skal oprette virksomhedspraktik inden for alle fagområder og ikke kun inden for de ufaglærte områder. n at virksomhedspraktikken skal styrke det jobmål, der er beskrevet i den lediges jobplan. n at retningslinjerne gælder alle aktiverede, uanset om de er på dagpenge eller på kontanthjælp. I resten af pjecen kan du få gode idéer til, hvilke konkrete krav I kan stille til de personalepolitiske retningslinjer om virksomhedspraktik. Hvis din lokale FOA-afdeling har indgået aftale med din arbejdsgiver om virksomhedspraktik, skal du også sikre, at jeres MED/SU-aftale henviser til denne. 4 1 Pjecen handler kun om regler for ledige på dagpenge eller på kontanthjælp. Personer på revalidering, starthjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge mv. kan også komme i virksomhedspraktik, og der gælder i flere tilfælde særlige regler for dem. Henvend dig i din FOA-afdeling, hvis I skal have en person i en af disse grupper i virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktikantens ansættelsesforhold Virksomhedspraktikanten er ikke ansat og er derfor ikke omfattet af lønmodtagerregler i love og overenskomster. Praktikanter er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Hvad får de i løn? Virksomhedspraktikanter får ikke overenskomstmæssig løn. Forsikrede ledige får en aktiveringsydelse, der svarer til deres dagpengesats. Ikke-forsikrede ledige modtager fortsat deres kontanthjælp 2. Hvor mange timer må de arbejde? Virksomhedspraktikanter må arbejde i op til 37 timer om ugen. Arbejdstiden skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke overstige normal, fuld arbejdstid pr. uge for andre medarbejdere på arbejdspladsen. Arbejder de ordinært ansatte kolleger f.eks. 35 timer om ugen, kan virksomhedspraktikanten ikke arbejde i flere timer. For personer, der modtager dagpenge som deltidsforsikrede, må arbejdstiden ikke overstige normal, fuld arbejdstid pr. uge for deltidsforsikrede. Hvad må virksomhedspraktikanter lave? Virksomhedspraktikanter må godt udføre ordinært arbejde, dvs. arbejde, der normalt bliver udført på arbejdspladsen. Det måtte de ikke under ordningens forgænger, individuel jobtræning. Derfor er det vigtigt, at du som tillidsvalgt sørger for, at der ikke sker misbrug af virksomhedspraktikantens arbejdskraft. Virksomhedspraktikanter er ikke ordinær arbejdskraft, uanset hvilken målgruppe der er tale om. Der er ikke krav om merbeskæftigelse Virksomhedspraktikanten må godt indgå i den eksisterende normering, så der ikke ligesom med tilskudsjob skal ske en nettoudvidelse af medarbejdergruppen. Men reglen om, hvor mange aktiverede der må være på en arbejdsplads, gælder også for virksomhedspraktikanter. Maksimumsgrænser for antal aktiverede I de senere år er der på mange arbejdspladser sket en gradvis erstatning af ordinært ansatte med ekstraordinært ansatte, dvs. personer ansat med tilskud, i virksomhedspraktik, fleksjob osv. På FOAs område er det især tydeligt blandt pædagogmedhjælpere, husassistenter, tekniske servicearbejdere og social- og sundhedspersonale. Du er med til at sikre, at det ikke sker på din arbejdsplads. 2 Personer, der modtager starthjælp, eller som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, modtager desuden et beskæftigelsestillæg. 5

Hvor mange aktiverede ledige må der være på en arbejdsplads? Arbejdspladser med 0-50 ansatte: Arbejdspladser med over 50 ansatte: 1 aktiveret for hver 5 ordinært ansatte. 1 aktiveret for hver 10 ordinært ansatte. Ifølge loven er det kun ledige, der er ansat med tilskud eller i virksomhedspraktik, der skal tælles med som aktiverede. FOA anbefaler: n At I på din arbejdsplads aftaler, at forholdet mellem ordinært og ekstraordinært ansatte skal beregnes for de enkelte faggrupper og ikke for den samlede medarbejdergruppe. n At I i denne sammenhæng også medregner ansatte i fleksjob og skånejob som ekstraordinært ansatte. Dispensationsmulighed Loven åbner desværre en dispensationsmulighed for offentlige virksomheder: Hvis virksomheden kan godtgøre, at en aktiveret vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte, må de gerne overskride maksimumstallene for aktiverede. For at få lov til det, skal: n virksomheden lave en skriftlig redegørelse for, hvordan man vil opfylde formålet med tilbuddet. n arbejdsgiveren og en repræsentant for medarbejderne skrive under på, at der er enighed om redegørelsen. Pas på! Du skal under ingen omstændigheder lade dig presse til at acceptere flere aktiverede, end du og kollegerne mener at kunne klare. Hvis din leder beder dig skrive under på en sådan redegørelse, skal du først drøfte situationen med din lokale FOA-afdeling. 6

Hvordan udregnes forholdstallet mellem ordinært ansatte og aktiverede? Det er ledelsens ansvar, at forholdstallet mellem ordinært ansatte og aktiverede er overholdt. Men det er vigtigt, at du bliver inddraget, og at du kender udregningens forudsætninger, som de er beskrevet i loven: n I skal tage udgangspunkt i budgettet for den enkelte virksomhed. n En virksomhed har sin egen adresse. Det kan f.eks. være en børnehave, en skole eller et plejehjem. I loven kaldes det, at virksomheden skal afgrænses ud fra sit P-nummer, dvs. det Produktionsenhedsnummer, som alle virksomheder med egen adresse har. n Der skal tælles antal ansatte uanset hvor mange timer den enkelte arbejder. Ansatte i fleksjob tæller ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen med som ordinært ansatte, mens ansatte i skånejob og midlertidigt ansatte 3 ikke gør det. Men I kan godt på arbejdspladsen beslutte, at I også tæller personer i fleksjob med som ekstraordinært ansatte og derfor ikke søger om at ansætte en ledig med tilskud, hvis I synes, I i forvejen har for mange ekstraordinært ansatte. n Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært ansatte i de seneste 3 måneder før etableringen af tilskudsjobbet og den tilsvarende periode året forud. Hvis du er i tvivl, om ledelsen har regnet rigtigt, så kontakt din lokale FOA-afdeling. Vær opmærksom på: Reglerne for, hvor mange aktiverede der må være på en arbejdsplads, gælder ikke, når den ledige ansættes med tilskud som led i jobrotation. Medarbejderindflydelse Ifølge lovgivningen og KTO s Rammeaftale om det sociale kapitel har du som tillidsrepræsentant krav på: n at blive inddraget i drøftelserne, før din arbejdsplads tager en ledig i virksomhedspraktik i mere end 13 uger. Du skal bl.a. være med til at drøfte, hvordan virksomhedspraktikken skal tilrettelægges. n at det fremgår af den blanket, som din leder udfylder til Jobcentret, at du er blevet 3 Ifølge loven vil midlertidigt ansatte sige: Personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave. 7

hørt. Med din underskrift godkender du også din leders oplysninger om, hvor mange ordinært ansatte og aktiverede I er på arbejdspladsen. Nogle steder har den lokale FOA-afdeling lavet en aftale med kommunen, der sikrer de tillidsvalgte indflydelse også på praktikforløb under 13 uger. Du kan få at vide i din FOAafdeling, om I har sådan en aftale i jeres kommune. FOA anbefaler: n At tillidsrepræsentanten inddrages i drøftelserne med ledelsen, hver gang en ny kollega starter i virksomhedspraktik på arbejdspladsen også i forløb på under 13 uger. Kollegerne skal høres HUSK altid at høre dine kolleger, før du som tillidsvalgt siger JA til, at arbejdspladsen tager en virksomhedspraktikant. Ved at informere dem grundigt og ved at inddrage dem i beslutningen om ansættelsen kan du hjælpe med til, at forløbet bliver givtigt for alle parter. Hvis dine kolleger er skeptiske, må du finde ud af hvorfor: n Føler de ikke, at de kan magte opgaven måske fordi I er så pressede i dagligdagen, at I ikke har tid til at sætte en ny kollega ind i arbejdet? n Er de i tvivl om, hvorvidt et praktikforløb på jeres arbejdsplads er det rigtige for den ledige? Måske er der problemer på arbejdspladsen, der skal løses, før I er klar til at have en ledig i virksomhedspraktik. To hovedgrupper Når din arbejdsplads tager en ledig i virksomhedspraktik, er det vigtigt, at I er klar over, hvilken målgruppe den nye kollega tilhører, samt hvilket formål der er med forløbet. Virksomhedspraktik bruges nemlig mest til to meget forskellige målgrupper i det beskæftigelsespolitiske system og derfor er formålene med praktikken og varigheden af forløbet også meget forskellige: 8

1. Arbejdsmarkedsparate ledige både forsikrede og ikke-forsikrede Målgruppen kan komme i virksomhedspraktik i op til 4 uger for at prøve, om et bestemt arbejdsområde er noget for dem. Der vil ofte være tale om personer med gode kvalifikationer, der bare mangler et ordinært job. Pas på! Nogle Jobcentre har en dårlig vane med at lave jobplaner, hvor de forsikrede ledige først aktiveres i 4 ugers virksomhedspraktik, før de ansættes i tilskudsjob på samme arbejdsplads. Det synes FOA er en dårlig idé, da virksomhedspraktikanter arbejder på meget ringere vilkår end tilskudsansatte. Hvis du finder ud af, at jeres kommende virksomhedspraktikant ifølge sin jobplan skal fortsætte i en tilskudsansættelse på din arbejdsplads, er du i din gode ret til at spørge: Hvad skal praktikperioden gøre godt for? Hvorfor bliver han eller hun ikke straks ansat med tilskud? 2. Ikke-arbejdsmarkedsparate eller andre trængte ikke-forsikrede ledige Målgruppen kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger (og i nogle tilfælde længere). Gruppen omfatter også ikke-forsikrede, der i princippet er arbejdsmarkedsparate, men som enten ikke har erhvervserfaring, har været ledige længe eller har svært ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. For denne målgruppe er formålet at optræne kvalifikationer og kompetencer, der kræves på et bestemt arbejdsområde og på arbejdsmarkedet generelt. Når Jobcentret har vurderet dem til ikke at være arbejdsmarkedsparate, skyldes det, at de har faglige, sproglige eller sociale problemer, der gør, at de ikke umiddelbart kan bestride et ordinært job eller et tilskudsjob. Denne gruppe virksomhedspraktikanter vil derfor have brug for særlig støtte fra arbejdspladsens side. Pas på! Det er kun kontanthjælpsmodtagere, der ikke er parate til et rigtigt job eller et tilskudsjob, der kan være i praktik i mere end 4 uger. Ellers er det måske snarere et tilskudsjob, et uddannelsesforløb eller allerhelst! et ordinært job, som personen har brug for. 9

virksomhedspraktikanten starter FOA anbefaler: n At din arbejdsplads holder en samtale med den ledige, før I beslutter at etablere en praktikplads til vedkommende samt at du som tillidsvalgt deltager i samtalen. Det er her, det første skridt skal tages til et vellykket forløb for både den aktiverede og for arbejdspladsen. n At du hvis du fornemmer, at den ledige ikke er reelt interesseret i praktikforløbet siger fra fra starten i stedet for senere i forløbet. Det gælder også, hvis du vurderer, at den ledige har så store sociale, helbredsmæssige eller sproglige problemer, at I ikke har overskud på arbejdspladsen til at løfte opgaven. Planlægning af virksomhedspraktikken Lav en praktikkontrakt Selvom der ikke er krav om det hverken i loven eller i KTO-rammeaftalen, er det en god idé, at du og din leder sammen med praktikanten laver en praktikkontrakt, før forløbet starter. I den kan I bl.a. beskrive: n formålet med virksomhedspraktikken, f.eks. at I gennem et målrettet forløb vil klæde den ledige på til et ordinært job eller uddannelse inden for fagområdet. n hvordan I vil introducere virksomhedspraktikanten til arbejdspladsen, f.eks. i form af en føl- eller mentorordning. Ved du, at I kan få finansieret en mentor? En mentor er en medarbejder eller en ekstern konsulent, som har til opgave at introducere, vejlede eller oplære en ny kollega i virksomhedspraktik. Din arbejdsplads kan få støtte til at dække lønomkostningerne ved frikøb af medarbejderen, som varetager mentorfunktionen, eller til betaling af en konsulent. Betingelsen for støtte til en mentor er, at mentorfunktionen er afgørende for, at den ledige kan klare et praktikforløb. Hvis I ønsker at ansøge om en mentorordning, skal din leder kontakte Jobcentret. 10

n hvilken opkvalificering formel og uformel virksomhedspraktikanten skal tilbydes under forløbet. Skal praktikanten under forløbet tage særlige kurser, gå til sprogundervisning, have særlig sidemandsoplæring osv.? n de forskellige arbejdsområder, som han eller hun skal prøve gennem forløbet. Skal vedkommende f.eks. prøve flere forskellige arbejdsfunktioner eller især koncentrere sig om en bestemt type opgaver? FOA anbefaler: n At virksomhedspraktikanter med sociale eller personlige problemer aldrig arbejder alene. n hvornår, hvordan og med hvem forløbet skal evalueres. Det er vigtigt, at du som tillidsrepræsentant deltager i evalueringen eller at du har tæt kontakt til en eventuel mentor. Ved du at Jobcentret kan give økonomisk tilskud til. n undervisningsmateriale, arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretning. Det er en betingelse, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i virksomhedspraktikken. n befordringsgodtgørelse, hvis vedkommende har mere end 24 kilometers daglig transport. I kan få ansøgningsblanketter i Jobcentret. Vær opmærksom på: n At informere kollegerne, før virkomhedspraktikanten starter. Det er vigtigt, at alle ved, hvad virksomhedspraktikken betyder både for dem selv og for den nye kollega. 11

virksomhedspraktikken kører FOA anbefaler: n At virksomhedspraktikanter melder sig ind i FOA. Selvom de ikke er ansat på arbejdspladsen og derfor heller ikke er omfattet af overenskomsten, kan de godt være medlemmer af forbundet. Hvis de ikke er medlemmer i forvejen, kan du fortælle om FOA og de fordele, der er ved at være organiseret hos os. Kontrol og opfølgning Mens virksomhedspraktikken kører, skal du løbende følge med i, hvordan det går og hjælpe med at få løst problemer, hvis de opstår. Hvis I har udpeget en mentor for praktikanten, har mentoren den samme opgave. Tjek, at planen for forløbet overholdes Det vil sige, at virksomhedspraktikanten n udfører de arbejdsopgaver, der er aftalt. n får den aftalte opkvalificering. n får den aftalte evaluering af forløbet. har mulighed for at søge job i det aftalte antal timer. Som tillidsrepræsentant skal du høres, hvis der skal ske ændringer i virksomhedspraktikantens arbejdsfunktioner eller i planen for forløbet. Også hvis I ikke har lavet en praktikkontrakt, skal du som tillidsvalgt være med til at sikre, at praktikanten får noget ud af forløbet. Det er særlig vigtigt, at du følger med i de forløb, der er planlagt til mere end 4 uger. Vær opmærksom på: Trives praktikanten på arbejdspladsen? Fungerer samarbejdet med kollegerne? Får praktikanten mulighed for at udvikle sig i jobbet? Bliver du som tillidsvalgt inddraget, hvis der opstår problemer? Bliver praktikanten tilbudt eventuelle faste stillinger eller vikariater på arbejdspladsen? 12

Inddrag praktikanten i det sociale samvær på arbejdspladsen Det gælder både personalemøder, fødselsdage, julefrokoster o. lign. Både fordi det hører med til almindelig menneskelig anstændighed, og fordi virksomhedspraktikanten skal opleve, hvordan det er at være på en arbejdsplads med alt, hvad det indebærer af møder og skæg og ballade. PAS PÅ MISBRUG! Mange kommuner fik store problemer, da den individuelle jobtræning blev til virksomhedspraktik. Før havde de kunnet opbevare ledige kontanthjælpsmodtagere i årevis i individuel jobtræning på den samme arbejdsplads. Men med overgangen til virksomhedspraktik kom der pludselig snævre grænser for varigheden af forløbet. Til gengæld fik arbejdspladserne nu lov til at bruge de aktiverede til ordinært arbejde, hvilket var forbudt under den individuelle jobtræning. Du skal derfor være opmærksom på følgende signaler, der kan signalere misbrug af virksomhedspraktik på din arbejdsplads: 1. Hvis kommunen vil forlænge praktikperioden udover de 13 uger. 2. Hvis en virksomhedspraktikant bliver brugt som ordinær arbejdskraft. 1. Hvis kommunen vil forlænge praktikperioden udover de 13 uger Selvom loven giver adgang til at forlænge praktikperioden ud fra en konkret individuel vurdering, er det vigtigt, at du bruger din ret til at blive inddraget i drøftelserne af, om en forlængelse er relevant i den givne situation. FOA mener: Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal ikke tilbydes virksomhedspraktik i længere end 4 uger. Det fremgår for øvrigt også af loven Kontanthjælpsmodtagere, der ikke er umiddelbart arbejdsmarkedsparate, skal max. tilbydes virksomhedspraktik i 13 uger. Hvis personen herefter vurderes arbejdsmarkedsparat, skal vedkommende formidles til ordinært job eller tilbydes et tilskudsjob eller opkvalificering. Hvis en person efter 13 uger stadig ikke vurderes arbejdsmarkedsparat, er det som hovedregel ikke yderligere virksomhedspraktik, der er behov for men derimod andre redskaber som misbrugsafvænning, sprogkurser, revalidering, indstilling til fleksjob osv. Virksomhedspraktik i op til eller mere end 26 uger skal kun bevilges, når det sker i samspil med sprogkurser. 13

2. Hvis en virksomhedspraktikant bliver brugt som ordinær arbejdskraft Selvom det står i loven, at virksomhedspraktikanter godt må udføre ordinært arbejde, betyder det ikke, at de skal bruges som ordinær arbejdskraft. De er på arbejdspladsen, fordi de skal lære jeres arbejdsområde at kende, og for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres vedkommende også, fordi de skal have afdækket og opkvalificeret deres kompetencer. Det gør man ikke ved bare at lægge dem ind i personaleplanen og give dem ansvar for arbejdsopgaver, f.eks. selvstændige vagter, på lige fod med ordinært ansatte kolleger. Hvis du konstaterer, at virksomhedspraktik bliver misbrugt på din arbejdsplads, skal du først snakke med din leder om sagen. Hvis en henvendelse til ledelsen på arbejdspladsen ikke bærer frugt, kan du henvende dig til din lokale FOA-afdeling. Hvis afdelingen ikke kan få talt ledelsen til fornuft, kan I sammen rette klage til FOAs eller LOs repræsentanter i det lokale beskæftigelsesråd, der har til opgave at overvåge kommunens brug af virksomhedspraktik. Hvis virksomhedspraktikken ikke fungerer Der kan være mange grunde til, at et praktikforløb må ophæves. Måske finder den aktiverede ud af, at arbejdet ikke var noget for ham eller hende. Eller praktikanten har så store problemer fysiske, psykiske eller sociale at der ikke er nogen idé i at fortsætte forløbet. Da praktikanten ikke er ansat på arbejdspladsen, er der heller ikke tale om en opsigelse. I stedet henvender I jer til Jobcentret for at få praktikken stoppet. Husk at inddrage virksomhedspraktikanten i forløbet. 14

virksomhedspraktikken er ved at være slut En ny ordinært ansat kollega? Hvis I har været tilfredse med forløbet, og virksomhedspraktikanten har lyst og kompetencer til at blive hos jer, er der måske mulighed for, at I kan ansætte ham eller hende ordinært. Eventuelt skal vedkommende først uddannes, men vil bagefter være velkommen på jeres arbejdsplads. Selvom jeres arbejdsplads har viljen, har I måske ikke muligheden for at ansætte virksomhedspraktikanten ordinært. I den situation er det vigtigt, at I tilbyder vedkommende hjælp til at komme videre i sin jobsøgning. Når virksomhedspraktikken er ved at være slut, skal arbejdspladsen derfor tilbyde: En udslusningssamtale, hvor du, din leder og virksomhedspraktikanten sammen evaluerer forløbet og snakker om, hvordan han eller hun kommer videre i sin jobsøgning. I kan også vurdere mulighederne for, at vedkommende senere kan blive ansat fast eller som vikar på arbejdspladsen eller evt. først skal gennemgå en formel uddannelse. En udtalelse/anbefaling, hvor din leder kommer med sin vurdering af praktikantens kompetencer og resultater af forløbet. I kan også tilbyde, at han eller hun kan skrive jeres arbejdsplads på sine jobansøgninger som reference. FOA anbefaler: At I hvis I ikke kan ansætte vedkommende ordinært anbefaler virksomhedspraktikanten at søge job på FOA Job på www.foa.dk. FOA Job er Danmarks største jobportal med job både inden for og uden for FOAs områder. 15

mere om virksomhedspraktik Links på nettet: www.kto.dk: På KTO s hjemmeside finder du Rammeaftale om det sociale kapitel, 2004. www.bm.dk: På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside finder du Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor du kan læse om virksomhedspraktik i kapitel 11. www.ams.dk: På Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside kan du følge med i Jobcentrenes brug af virksomhedspraktik både i form af vejledninger, undersøgelser og statistik. www.jobnet.dk: På Jobnet kan du finde de blanketter, som arbejdsgiveren skal udfylde, når I vil have en ledig i virksomhedspraktik. På Tillidszonen kan du læse om virksomhedspraktik under Personaleforhold/Aktivering af ledige. Politisk ansvarlig: Mona Striib Redaktion: Vibeke Kold Layout: girafisk design, Bente Stensen Christensen Tryk: FOAs Trykkeri 1. oplag: 5000 16 Maj 2008 Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 46 26 26 www.foa.dk