Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Transkript

1 Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006

2

3 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din arbejdsplads ansætter en person i et fleksjob. Alle har sikkert oplevet, at en arbejdsplads har måttet sige farvel til en kollega på grund af sygdom eller nedslidning. I nogle tilfælde havde det måske slet ikke været nødvendigt, hvis den ansatte selv, den tillidsvalgte eller andre på arbejdspladsen havde kendt til mulighederne for at kunne beholde kollegaen, og hvis en af jer havde reageret tidligere. Står I overfor en allerede ansat medarbejder, der på grund af varigt nedsat arbejdsevne ikke længere kan magte arbejdsopgaverne, er der muligheder for at beholde denne medarbejder på nye vilkår for eksempel i et fleksjob. I kan også ansætte en helt ny medarbejder i et fleksjob. Her har du en vigtig rolle som tillidsvalgt både i forhold til oprettelsen af fleksjobbet og i forhold til overholdelse af de gældende regler på området. Du kan holde øje med, at ledelsen følger loven og opstiller de bedste rammer for fleksjobansættelsen. Det kan du gøre ved at følge huskesedlen i denne pjece, hver gang I ansætter en person i et fleksjob. Hvis du er i tvivl om noget eller støder ind i problemer i forbindelse med fleksjobansættelser, kan du få yderligere hjælp ved at kontakte din afdeling i FOA. God fornøjelse! Ditte Poulsen Winnie Lindner Ansvarlige for FOAs beskæftigelsespolitik 3

4 Når behovet opstår Der kan være flere tegn på, at en af dine kollegaer har brug for hjælp til at blive på arbejdspladsen. Det kan være en kollega, der er syg i en længere periode, eller det kan være en af dine kollegaer, der har svært ved at klare opgaverne. Lige meget hvad gælder det om at tage hånd om problemet så tidligt som muligt. Derfor er en hurtig indsats vigtig: De øvrige kolleger får ofte ekstra arbejde og har risiko for tidligere nedslidning, når en kollega ofte sygemelder sig, er sygemeldt i længere tid eller ikke kan klare visse opgaver. En person, der har meget fravær, føler sig hurtigt»sat udenfor«. Det kan derfor blive svært at overskue at gå på arbejde igen. Der kan være et reelt problem, der gør, at din kollega ikke kan holde til den funktion, han eller hun har. Det kan være svært at få sagt fra, og derfor skader kollegaen måske sig selv yderligere for hver dag, hun møder op og»holder ud«. En tidlig indsats kan betyde, at din kollega kan blive på arbejdspladsen, frem for at blive udstødt af arbejdsmarkedet. En tidlig indsats kan også betyde, at den sygemeldte undgår at blive afskediget. Sagsbehandlingen i kommunen og arbejdsprøvning på en anden arbejdsplads eller revalideringsinstitution kan tage tid. Dette kan betyde, at arbejdsgiver afskediger den sygemeldte, før fleksjobbet er bevilget. Det kan i sådanne tilfælde være svært at få et fleksjob på en ny arbejdsplads, som ikke kender den sygemeldte i forvejen. Læs også om fravær og rundbordssamtaler FOA har også lavet pjecer om fravær og rundbordssamtaler. 4

5 Et fleksjob er ikke altid den bedste løsning Selv om en kollega har meget fravær og ikke kan klare alle opgaver, betyder det ikke nødvendigvis, at hun skal have et fleksjob. Det er vigtigt at undersøge andre muligheder, før fleksjob kommer på tale. De andre muligheder/redskaber kan for eksempel være: Omplacering på arbejdspladsen. Er der andre funktioner/arbejdsopgaver, som kollegaen kan klare? Ændrede arbejdsredskaber. Kan problemerne løses ved, at der bruges eller indkøbes arbejdsredskaber f.eks. lift til løft af patienter? Revalidering. Kan kollegaen blive uddannet/omskolet til et andet arbejde, hvor hun kan ansættes på almindelige vilkår? Lovgivning kræver at alle muligheder skal være forsøgt, før ansættelse i fleksjob. Nogle af mulighederne kan I afprøve på arbejdspladsen uden»at blande andre ind i det«. En kollega, der har meget fravær, vil typisk have kontakt til bopælskommunen. Det er den kommune, hvor hun bor, som skal hjælpe hende til at blive på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bevillige særlige arbejdsredskaber, igangsætte en revalidering eller tilbyde et fleksjob. Men det skal selvfølgelig ske i samarbejde med arbejdspladsen. I kan ikke selv på arbejdspladsen beslutte, at en kollega skal i fleksjob. Hvis I tror, at et fleksjob er løsningen, skal kollegaen med nedsat arbejdsevne kontakte sin bopælskommune. FOA mener: En kollega med nedsat arbejdsevne skal opfordres til at tænke i alternative arbejdsfunktioner. Det er ikke altid nemt at skulle til at arbejde inden for et helt andet arbejdsfelt efter f.eks. 20 år i hjemmeplejen. Men måske kan din kollega blive ansat på ordinære vilkår indenfor et andet område, eller måske kan kollegaen revalideres til et andet fagområde. Det kan være at foretrække frem for et fleksjob indenfor det kendte område. 5

6 Hvad er et fleksjob? En stilling, der giver mulighed for en individuel tilpasning af arbejdstid og arbejdsfunktioner, og tager hensyn til den nedsatte arbejdsevne. En mulighed for enten at blive i arbejde eller at komme i arbejde for mennesker med en varig begrænsning i arbejdsevnen. En ordning, hvor arbejdsgiveren får tilskud til lønnen som kompensation for den nedsatte arbejdsevne. Hvem er berettiget til et fleksjob? Personer under 65 år med en varig begrænsning i arbejdsevnen af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Det vil sige personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det kan altså både være: Allerede ansatte, der får en varig nedsættelse af arbejdsevnen. Personer, der er ansat på andre arbejdspladser, men som mere hensigtsmæssigt vil kunne få et fleksjob på jeres arbejdsplads. Ledige med nedsat arbejdsevne. 6

7 Før I ansætter en person i fleksjob Hvordan skal du forholde dig, hvis din arbejdsplads ønsker at ansætte en person i et fleksjob: Du skal orientere dig om, hvorvidt alle muligheder for revalidering eller anden fastholdelse på almindelige vilkår er afprøvet. FOA anbefaler, at der forud for enhver ansættelse i fleksjob skal afholdes en rundbordssamtale. Hvis det handler om en allerede ansat kollega, kan du som tillidsvalgt råde din kollega til at kontakte den lokale fagforening og spørge om råd. Det er ofte sagsbehandleren fra den pågældende medarbejders bopælskommune, der står for indkaldelsen til rundbordssamtalen. Inden samtalen er det en god idé at holde et formøde mellem dig, kollegaen og eventuelt den lokale FOA-afdeling. På mødet kan I gennemgå, hvad der skal ske under rundbordssamtalen. Hvis I ikke benytter jer af en rundbordssamtale, er det vigtigt, at ledelsen og du, som tillidsvalgt, har været inddraget i beslutningen om fleksjobbet. I skal inddrages i forhold til arbejdsopgaver og i forhold til hensynet til de øvrige kolleger. Før din kollega starter i fleksjobbet, skal enten du, som tillidsvalgt, eller den faglige organisation sørge for, at løn og ansættelsesvilkår fastsættes. I den forbindelse har du brug for at vide at: Indtil 1. juli 2006 skulle fleksjob altid aflønnes med fuld tid også selv om ansættelsen før var på nedsat tid. Fra 1. juli 2006 kan fleksjobansatte, som tidligere har haft deltidsansættelse, kun få løn for det antal timer, som de arbejdede under den seneste ordinære beskæftigelse. Der er dog undtagelser. Hvis personen er gået på deltid af samme årsag, som senere fører til fleksjob, skal der aflønnes med fuld tid i fleksjobbet. Personer, der før fleksjobbet havde nedsat tid pga. aften-, nat- eller weekendarbejde har mulighed for aflønning på fuld tid ved ansættelse i fleksjob. Kommunen fastsætter løntilskuddets størrelse, men det er arbejdsgiveren og FOA, der fastsætter lønnen. Hvis der er uenighed om lønnen, er det arbejdsgiveren, der i sidste ende fastsætter lønnen, men det er et krav, at den som minimum 7

8 udgør mindstelønnen. Hvis din kollega bliver tvunget ned i løn i forbindelse med overgang til fleksjob, har kollegaen fortsat krav på at få indbetalt pensionsbidrag udfra den hidtidige lønindplacering. Hvis den ansatte i fleksjob har en pensionskasse fra en tidligere ansættelse, har hun mulighed for at få det fremtidige pensionsbidrag indbetalt til denne pensionskasse, så hun undgår at afgive nye helbredsoplysninger. Den hidtidige pensionskasse skal godkende en sådan aftale. Personen, der ansættes i fleksjob, er på lige vilkår med alle andre ansatte omfattet af forhandlinger om løn, uddannelse med videre. Skånehensynene skal beskrives i ansættelsesvilkårene. Dette sker for at sikre kollegaen, og for at synliggøre skånebehovet for de øvrigt ansatte. FOA mener: Det er FOA s politik, at kollegaen ved overgang til fleksjob fortsætter på sædvanlig løn. Om tilskud til fleksjob Tilskuddet til arbejdspladsen kan være på 1/2 eller 2/3 af grundlønnen afhængig af omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Arbejdspladsen betaler det fulde beløb af den del af lønnen, der er over grundlønnen. Der gives også tilskud til overenskomstmæssige tillæg som f.eks. aftentillæg og tilskud til arbejdsmarkedspension. FOA anbefaler: At tilskuddet går til arbejdspladsen og ikke ned i den store fælleskasse i kommunen. Dine kolleger skal informeres om ansættelsen i fleksjob: Det er vigtigt at sørge for, at dine kolleger informeres om, at der nu er ansat en kollega i fleksjob, fordi det kan hjælpe til at skabe en positiv stemning omkring ansættelsen. Kollegerne skal inddrages i, hvilke arbejdsopgaver den ansatte i fleksjob skal varetage, og 8

9 hvilke skånehensyn, der skal tages. Det er vigtigt for dine kolleger at få afklaret, om ansættelsen i fleksjob betyder noget for deres opgaver. Studsetærskel: Er reaktionen på en kollegas fleksjob negativ og fyldt med»jeg har også ondt i ryggen«og»jeg kunne også godt bruge et fleksjob«? Det kan måske være et signal om, at der er noget galt med arbejdsmiljøet frem for, at de andre ikke kan»unde«kollegaen et fleksjob. Ansættelse af en mentor Fra 1. juli 2006 kan en person, der skal i fleksjob få støtte til en mentor ved ansættelse på en arbejdsplads. En mentor skal hjælpe til at den fleksjobansatte får en god start på arbejdspladsen. Mentorens ansættelse er derfor af begrænset varighed. Der kan være brug for ansættelse af en mentor på en ny arbejdsplads, hvor der er særlig brug for introduktion og oplæring. Det kan være til en person, som er uvant med arbejdsområdet, som har sprogproblemer eller andre vanskeligheder. Kommunen dækker udgiften til mentorens løn. En mentor kan være en af kollegerne, en vikar eller en person ansat udefra. Ansættelse af en personlig assistent En person med handicap, som har særlige problemer med at klare arbejdsopgaverne i fleksjobbet har mulighed for at få bevilget en personlig assistent, der skal udføre de arbejdsopgaver, som den fleksjobansatte ikke kan magte. Den personlige assistent kan være en kollega, en vikar eller en person ansat udefra. Arbejdsformidlingen/jobcentret bevilger lønnen til den personlige assistent og fastsætter timetallet. 9

10 Når fleksjobbet er etableret Opfølgning Hvis det er nødvendigt at få afklaring på arbejdstid og arbejdsevne, kan der ske en arbejdsprøvning på 2-3 måneder. Her undersøges det, hvilke opgaver fleksjobberen kan holde til, og hvor lang arbejdstid, der er hensigtsmæssigt. Efter arbejdsprøvningen skal der ske en opfølgning evt. i form af en ny rundbordssamtale. Kommunen har opfølgningspligt på et fleksjob. Der skal afholdes et opfølgningsmøde 6 måneder efter start i fleksjob. Derefter skal der afholdes opfølgende møder mindst hver 12. måned. Både din fleksjobansatte kollega og du, som tillidsvalgt, har ret til at kontakte kommunen, hvis kommunen ikke selv tager initiativ til møderne. Opfølgningen skal løbende vurdere, om arbejdstid og arbejdsopgaver er passende i forhold til den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne. Husk at en ansat i fleksjob også har behov for at dygtiggøre sig ved kurser. I forhold til fagforeningen gælder det: Ansatte i fleksjob skal fortsat være medlem af den faglige afdeling, men ikke af A-kassen, fordi ansatte i fleksjob ikke er berettiget til dagpenge og efterløn. Ansatte i fleksjob har nøjagtig de samme rettigheder og muligheder for hjælp i afdelingen som andre medlemmer Den fleksjobansatte er ansat under de samme overenskomstmæssige vilkår som øvrige kolleger bortset fra løn og arbejdstid. Særlige forhold ved fleksjob Fleksjobbere kan ikke få dagpenge, når de bliver ledige. I stedet kan de få ledighedsydelse, som svarer til 91% af dagpengemax. Fleksjobbere kan heller ikke få efterløn, men kan i stedet få fleksydelse, som også er på 91% af dagpengemax. Der skal indbetales et fleksydelsesbidrag. Hvis en fleksjobber ikke har optjent ret til ferie med løn det første år i fleksjobbet, har hun ret til ledighedsydelse under ferie. 10

11 Eksempel på fleksjob Hans på 57 år er pedelmedhjælper og har efter et længere sygeforløb måttet konstatere, at han ikke længere kan arbejde på fuld tid. Han kan ikke klare de tunge løft og de lange arbejdsdage. Under sygeforløbet har Hans, kommunens sagsbehandler og en repræsentant fra FOA diskuteret mulighederne for at placere Hans i et lettere arbejde, men det kan ikke lade sig gøre, da han ikke kan klare fuld tid. Mulighederne for revalidering og omskoling skal forsøges, og derfor bliver Hans under sygefraværet arbejdsprøvet på en revalideringsinstitution, hvor han bliver afprøvet i forskellige funktioner. Efter opholdet på revalideringsinstitutionen beslutter kommunen, at hans arbejdsevne er nedsat med 2/3 og han bliver derfor visiteret til fleksjob. Heldigvis er han endnu ikke blevet afskediget, så han får tilbudt et fleksjob på hans gamle arbejdsplads. Arbejdsopgaverne bliver aftalt på et møde, hvor FOA s tillidsrepræsentant, Hans og arbejdsgiveren deltager. Her bliver ligeledes udarbejdet en liste over, hvilke opgaver Hans skal løse. På mødet aftales det også, at Hans ansættes 37 timer om ugen, med en fremmødetid på 20 timer. Det vil være muligt for Hans selv at tilrettelægge arbejdet og desuden forlade arbejdsstedet, hvis han af helbredsmæssige grunde føler sig nødsaget hertil. Han kan arbejde i eget tempo og skal ikke påtage sig fysisk krævende opgaver. Det aftales, at Peter, der har været Hans s vikar, mens han har været sygemeldt, fortsætter på 20 timer og overtager de opgaver, Hans ikke kan klare. Det aftales også, at Peter får suppleret sine timer op på en anden skole. Lønnen aftales mellem Hans, arbejdsgiveren og FOA s tillidsrepræsentant. Det aftales, at Hans også i fremtiden får sin hidtidige løn. Hans er omfattet af den indgåede forhåndsaftale og har ret til samme lønforhandlinger og lønstigninger som de øvrige ansatte på arbejdspladsen. Arbejdspladsen får 2/3 af grundlønnen i tilskud. Arbejdsgiverens bidrag til ATP og arbejdsgiverbidrag, herunder pension, refunderes med samme procent som lønrefusionen. 11

12 Du kan finde yderligere oplysninger om fleksjob i: Pjecen Fleksjob, udgivet af Det Centrale Handicapråd ( KTO s Rammeaftale om socialt kapitel, 2004 ( Tillidszonen, under personaleforhold/ nedsat arbejdsevne Pjecen Med på Vognen, udgivet af FOA 2005 Pjecen Fraværspolitik, udgivet af FOA 2005 Pjecen Rundbordssamtaler, udgivet af FOA 2005 Staunings Plads København V Telefon: