Bilag 5 Fokusgruppeinterview 3 De 14-17-årige Foretaget d. 31.10.14. Fokusgruppeinterview med 5 piger fordelt i alderen fra 14-17 år. Mathilde (M) og Chrisser (C) er 16 og 17 år. Olivia (O), Romina (R) og Karla (KA) er alle lige omkring 14 år. De ældste er klart lidt mere hårdfør end de yngre. De ældste går forrest, de yngste danner bagtrop. Den første del af interviewet er transskriberet. Resten er udskrevet som pointer sidst i dokumentet. K: Hvad er de umiddelbare reaktioner? Pigerne i munden på hinanden: Det var virkelig vildt lavet Ja, virkelig godt lavet med kostumerne og virkelig realistisk lavet! Klamt Mathilde (M): Det var rigtig vildt, at de gik ind og var så fysiske også Og rørte ved én. Vi er jo fremmede det gør man ikke lige til hverdag, vel?! Det var ret fedt, og det gav ret meget [til oplevelsen]. 0.27. Romina (R): Ja, det er det, der gør det fordi det er levende mennesker, der er derinde, som rører ved én. Hvis det bare var dukker, ville det ikke få samme effekt. M: Ja præcis, så havde det ikke været lige så syret! Chrisser (C): Nej, så havde det ikke været det samme fordi det jo er rigtige mennesker, der kommer frem og forskrækker én. Det var det, der var det mest uhyggelige eller ulækre. Olivia (O): Selvom man nogle gange tænker: Lige om lidt får jeg et chok så kan man alligevel ikke helt regne ud, hvornår det sker. Selvom man er forberedt på, at det sker lige om lidt, så bliver man stadig forskrækket og overrasket over at det kommer. Man kan ikke vide, hvornår det sker! 1.05
K: Hvad var så det mest uhyggelige? C: Var det ikke ham der, der stod helt oppe i ansigtet på dig? M: Tjoh På en måde ej, jeg ved det ikke helt. K til M: Jeg synes, at du så forholdsvis rolig ud i situationen Matilde? M: Ja, jamen jeg er ikke så bange for sådan noget. K: Hvordan kan det være? 1.30 M: Jamen jeg tænker, at der er et normalt menneske bag. Han hedder Jørgen til dagligt og arbejder herinde. Han er et normalt menneske. Jeg tænker, at han bare har klædt sig ud. Selvfølgelig er det uhyggeligt, for de er virkelig gode til at spille. KA (Karla): Helt vildt. K: I så ud til at blive mere bange I skreg mere? O: I starten tænkte jeg, da jeg hørte at vi skulle ind til det her [Hotel Scary], at jeg ikke var så bange, men så snakkede i om det og sagde, at det var mega uhyggeligt. Jeg havde forventet, at jeg blev endnu mere forskrækket, fordi I havde sagt det så meget. 2.00. (De andre yngre piger er enige) C: Altså jeg blev forskrækket, men jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg ville blive mere forskrækket. Jeg havde tænkt, at det ville være SÅ uhyggeligt som det overhovedet kunne være. KA: En af de ting som var virkelig uhyggelige var de der døre på de smalle gange så tænker man bare, at der vil hoppe en ud lige om lidt. 2.27 O: Ja, man er helt paranoid for, at der vil hoppe nogen frem alle steder bag en krog, bag en dør! Man tænker bare, at de er overalt! 2.40 C: Det er også uhyggeligt, når de sidder rundt omkring og er helt stille O: F.eks. de der tre mænd, der sad rundt om et bord. I starten tænkte jeg: Er de ægte eller dukker? Jeg vidste ikke helt, om de var ægte [mennesker], og det er det, der er fedt, for de ser så umenneskelige ud. Man tænker: Det der kan ikke laves med makeup! R: Den der makeup er virkelig vild! Maskerne osv. er virkelig godt lavet! M: Ham der den ene, han var der først et sted, og så kunne jeg sådan høre, at han løb ned meget hurtigt og stillede sig klar. De må virkelig være dygtige og vide alt hvad de skal gøre.
R: Da vi stod i det der rum, og så lige pludselig blev det bare mørkt! Og man vidste ikke hvor skuespillerne var og da de blev lyst stod der én lige foran en! 3.30. KA: Ja, man kunne ikke se noget! Og det er spooky, når man ikke ved, hvad der skal ske! M: Ja, det var der i elevatoren eller hvad det skulle ligne. Den var ret uhyggelig. Man vidste ikke, om der lige ville komme en hånd ud eller hvad, så jeg mærkede lige på væggen. O: Det er lidt uhyggeligere for vores alder [14 år]. Altså jeg kan jo godt regne ud, at det ikke er rigtigt, men det er bare sådan KA: Ja, man gejler hinanden op! O: Ja, hvis man er lidt ældre, har man måske lidt bedre [realitetssans]. KA: Selvfølgelig er der også forskel på, om man let bliver bange, eller om man er lidt overtroisk, men alderen gør også lidt. Så tænker man lidt anderledes, end hvis man lige er et par år ældre. 4.42. C: Ja, vi er måske lidt roligere på en eller anden måde. R: Ja, selvfølgelig ved vi godt, at det bare er nogen, der arbejder her og bare har klædt sig ud. Men man får alligevel den der lidt mere uhyggelige stemning. K: Hvad synes i, at jeres indbyrdes reaktioner gjorde ved oplevelsen? O: Hvis jeg havde gået der alene, havde det selvfølgelig været endnu mere uhyggeligt, med hvis jeg var gået der med en, der var helt rolig, så havde det også påvirket mig til at slappe mere af. Men hvis man er sammen med nogen, der også er bange, så tænker man, at man også burde være bange [det smitter]. 5.25. Sådan havde jeg det i hvert, fordi I havde snakket om, hvor farligt det var. KA: Jeg kiggede også tit bagud for at se, om der var nogen, der kom efter os. 05.30. KA: Og så lige pludselig kunne man bare høre alle de andre skreg, og så gav det sådan en reaktion i mig, at jeg bare skreg, selvom jeg ikke engang havde set, hvad der skete foran. Jeg skreg bare! 5.40. K: Hvad er det, der er sjovt ved den her type oplevelser? C: Man bliver helt adrenalin-agtig! Man ved at der kommer et chok men hvornår?
M: Folk går jo derind for at opsøge chokkene. Og det lyder jo lidt mærkeligt, for folk er jo bange, men man ved jo også godt, at man ikke dør derinde. Alligevel kan man godt blive virkelig bange! 6.10. KA: Jeg har det også bare altid mega fedt efter sådan noget der. M: Ja, man har det vildt fedt efter man har gjort det. Sådan: YES! 6.15. KA: Ligesom i det gyldne tårn: Jeg fortryder altid, når jeg sidder i den, men når man kommer ned, får man det sådan: jeg overlevede! og man får rent faktisk lyst til at prøve den igen. Lidt det samme: du er bange, når du er der [i HS], men når du kommer ud, har man det sådan: Jeg klarede det.6.30. M: Jeg har faktisk lyst til at prøve den igen. K: Var der nogle ting derinde, som ikke virkede for jer? Hvor der ikke skete nok, eller hvor det blev for urealistisk? O: Jeg synes, at hende der den sidste dame Det virkede som om, at hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre. Jeg blev ikke så forskrækket. R: Jeg synes heller ikke, at hun var særlig creepy. M: Hende den første [oldfruen] gjorde det rigtig godt! R: Ja, for hun var helt sur i det og bare smækkede døren. M: Jeg havde det lidt sådan, at det nogen gange var lidt urealistisk. Men jeg holdt også ret meget masken. Jeg tænkte: Det er jo bare et mennesker, der står og prøver at gøre mig forskrækket. Den måde jeg frustrerer ham mest på, er ved at være stone-face. 7.32. Det er jo helt klart det mest irriterende for dem derinde. Det ville jeg gerne prøve af, for de skal ikke kunne forskrække mig [give dem igen af samme skuffe]. Men det var de ret gode til at håndtere. 7.40. KA: Sidste år havde de nogle små piger, der var med i det. Og det var lidt mere uhyggeligt. Det kunne godt have været lidt mere uhyggeligt, hvis der var nogle mindre børn med. Det er ret klamt! 8.00. K: Opsummere på, hvad det er pigerne siger M: Ham i elevatoren var også ret god! KA: Det var det der chok ved, at han lige pludselig bare sprang frem 8.31. O: Der var også en, der tog fat i mig! og kildede! R: Ja, hende der den første dame, der skulle føre os igennem, hun gik hele tiden og rørte ved mig på min ryg og prøvede at skubbe mig fremad. Og rørte ved mit hår.
K: Hvorfor er det ulækkert, hvis de rører ved en? KA: Det er grænseoverskridende, selvom det ikke som sådan gør noget, men det er alligevel. O: Hvis det er en film, så kan man lukke øjnene og vide, at det er væk, når man slukker fjernsynet, men her er du inde i mareridtet. 9.20. Det der gør det mere uhyggeligt er, at de kan gå hen og røre dig - i forhold til, hvis man så en film. KA: det giver også en anden reaktion, når de rører, i forhold til, hvis de bare havde forskrækket en og så var gået igen. At de bliver ved med at følge en og røre ved en. 9.40. M: Ja, det giver rigtig meget. C: Ja, også der i starten, hvor de ligesom pressede os frem. K: Ja, i stoppede også helt op deroppe på den lange gang. O: Ja, jeg var mega bange for, at der ville hoppe nogen ud fra hver sin side af de der døre. 10.10. K: Hvordan oplevede i jer selv som en del af oplevelsen? Som medskabere eller modtagere? KA: Det gav noget andet, når vi alle gik sammen og skreg, og man kunne høre nogen sige, at de var bange. Så blev man også selv mere bange. Pointer: Teenagepigerne er imponeret over, hvordan HS var lavet, og hvor godt skuespillerne var sminket. Især det, at skuespillerne var så fysiske, har gjort indtryk på dem det gav en ekstra dimension i oplevelsen i forhold til, hvis der var tale om dukker og mekanik. Teenagepigerne bekræfter, at selvom de regnede med at blive forskrækket, kunne de ikke forudsige, præcis hvornår de blev det, eller hvorfra. Pigerne blev overraskede og forskrækkede, men det var ikke helt så uhyggeligt, som de havde forventet ud fra det, som de havde talt om. En af pigerne, som prøvede forlystelsen sidste år, har fortalt om oplevelsen, og de andre piger blev ikke så bange, som de havde forventet ud fra hendes beretning, og hvad de ellers havde hørt om oplevelsen. Indbyrdes reaktioner: Pigerne gejler hinanden op inde i forlystelsen, og deres reaktioner smitter af på hinanden. De oplever, at de blev paranoide i forhold til,
hvorfra og hvornår chokkene skulle komme. F.eks. på den lange smalle korridor med dørene: der forventede de, at der kom nogen ud, og dvs. at stemningsopbygningen fungerede. På gangen skriger de forreste piger, og den bagerste pige beskriver, hvordan hun bare stemmer i med et skrig, uden overhovedet at have set, hvad der årsagen til, at de forreste piger skriger (5.40). Gruppedynamikken, samt relationer i gruppen, har altså en betydning. Dukkerne omkring bordet fungerede også for pigerne: Til at starte med, kunne de slet ikke afkode, om det var dukker eller ej. De er imponerede over, hvor overbevisende sminken af dukkemanden var. Elevatoren: Det fungerer rigtig godt, at lyset går ud i elevatoren de mister orienteringen og kan ikke længere fornemme, hvor mange skuespillere, der er i rummet (3.49). En af pigerne oplever rummet som creepy, da de ikke kan se noget, og de ikke ved, hvad der skal ske. De synes, at elevatoren var uhyggelig, men ikke helt realistisk i udformningen. Om alder: De 14-årige har oplevet forlystelsen som mere uhyggelig end de 16-17 årige. De siger selv, at de er lettere påvirkelige, hvor de store har en lidt bedre realitetsopfattelse. 4.50. Hvad får de ud af oplevelsen/hvad er sjovt: Adrenalinrus, det uforudsigelige, opbygning af spænding, chok-effekt, efterfølgende får man en yes, jeg gjorde det -følelse. Grænseoverskridende (f.eks. når skuespillerne rørte ved pigerne). En live oplevelse af, at være i et mareridt: Du kan ikke bare lige slukke for fjernsynet eller lukke øjnene. (09.35). Det at de rører ved pigerne afføder en anden reaktion, end hvis de bare havde forskrækket dem (9.39). De får den her klamme/creepy oplevelse, når skuespillerne følger efter dem og rører ved dem/presser dem fremad. Hvad virker ikke? Den sidste scene fungerer ikke. Karakteren er ikke uhyggelig (Bente). Nogen steder i forløbet, er karaktererne urealistiske/ikke uhyggelige. De påpeger, at børn ville have været mere uhyggelige. Hvad virkede: Berøringer, den lange gang med døre. M: Stilheden var ret uhyggelig 27.30. At være medskaber vs. modtager: Når de andre i gruppen skreg, affødte det skrig hos de andre, og ved at de kunne høre deres veninder være bange, blev de også selv mere bange - så på den måde
følte de, at de blev en del af oplevelsen for hinanden (11.30). De opfatter sig selv som ofre i oplevelsen, som dem det skal gå ud over. Matildes betragtning: Uden dem som publikum (og deres reaktioner) ville det jo ikke blive uhyggeligt. 11.20. På den måde opfatter hun sig selv som en del af oplevelsen. Nogle af de andre piger oplever det som både/og: (11.38). De havde en oplevelse af at gå og vente på, hvad der skulle ske: Se hvad der sker i oplevelsen, og således tage imod de forskellige hændelser, alt efter hvad de oplevede, at der skete. 12.05. O: Vi var også med til at skabe en stemning, kan man sige Ved at skrige og være bange. Så tror jeg også, at hele oplevelsen blev mere uhyggelig 12.25. Man var en del af det, men man tog alligevel også bare imod. Hvis ikke vi havde reageret, havde det ikke været uhyggeligt. De oplever, at de bliver ført igennem en tur for at opleve og tage i mod indtrykkene (12.35). Oplevelsen/følelsen i kroppen, som de går herfra med: En vildt god følelse YES, jeg gjorde det! (13.00). En sitren i kroppen, en lettelse over, at det er slut. O: Resten af aftenen vil hun føle sig lidt paranoid og kigge sig over skulderen Dvs. Hotel Scary kan være med til at sætte den præcis ønskede underlæggende stemning for resten af Tivolioplevelsen under Halloween. Skræmt på en sjov måde. De er ikke grædefærdige. O: Fedt, at jeg har overvundet det. KA: Fedt, jeg gjorde det! (taget i betragtning, hvor bange hun var inden). Den ene pige fortæller, at hun virkelig har overvundet en grænse (14.08). Adrenalin-rus. C: Fedt at være derinde, men det er først bagefter, at man rigtig mærker det i kroppen (14.30). Bagefter mærker man, hvor fedt det var at være derinde. 14.35. Man får en sitrende fornemmelse i kroppen, som man ikke rigtig kan forklare 14.40. Om længden af turen: O: det gik nærmest lidt for hurtigt 14.47. Hun havde forventet, at der gik længere tid. O: Det var lidt forvirrende, at det gik så hurtigt jeg havde forventet, at det gik lidt langsommere. M: glemte tid og sted. Tænkte slet ikke over, at der var en gruppe bag dem, der ville indhente dem, hvis de stoppede op i længere tid som oppe på gangen. Men de havde hørt gruppen foran blive forskrækkede: det gav en rigtig god effekt i
forhold til at opbygge en forventning til, at der ventede dem noget slemt forude. 15.40. Og så var det alligevel ikke så voldsomt. Forslag til forbedringer: Det var rigtig godt, men hvis man kiggede op, kunne man godt se loftet af skærsilden. Der mistede de hotel-illusionen. En anden havde set noget rødt stikke ud et sted, som førte hendes tanker tilbage på, at hun var i skærsilden og ikke på et hotel. Længden: de kunne godt ønske sig en længere tur, eller i hvert fald illusionen om en længere tur, f.eks. ved at dreje om flere hjørner (16.57). Lidt mere labyrintagtig, så man får en følelse af, at have gået længere, men måske tager det ikke længere tid. Men omvendt kan de også godt forstå, at den ikke rigtig kan være længere, når der er så mange, der står i kø og skal igennem (fredag d. 31. ). De påpeger, at længere kø godt kunne få nogen til at droppe at prøve forlystelsen. Der kunne godt have været mørkere i forlystelsen, eller nogle helt mørke rum, hvor man skulle føle sig frem. Eller bruge det, at lyset pludselig går ud, mere konsekvent som en effekt. Og omvendt kunne man lege med, at der pludselig kommer spot, på det der er det uhyggelige f.eks. en karakter i mørket og når lyset så går, så har man ingen ide om, hvor karakteren bevæger sig hen. Et helt sort rum, hvor man kan høre, at der sker noget, men man kan ikke orientere sig (19.20) Dette kunne let laves mekanisk uden at koste penge. Hvis der lige pludselig blev helt stille og helt mørkt, det ville være uhyggeligt. (27.45). De foreslår en sort rum, hvor skuespillerne med night-vision-briller kan spille et puds med publikum, evt. med video, for bagefter at kunne se, hvad de var blevet bange for (28.31). Lege med, at man ingen ide har om, hvad der sker. F.eks. at man skal føle sig frem til noget, ala en følekasse, hvor noget uskyldigt føles ulækkert feks. En bamse. Fangerne på fortet-agtigt 28.54. At lege med vand som effekt: at der sprøjtede dråber ud på et tidspunkt, hvor man ikke ved, hvad det er. 19.30. Eller en klam lugt, så alle sanser kommer i brug (19.45). Afvejning imellem mekaniske effekter og skuespillerne:
Teenagerne synes, at skuespillerne er højdepunktet. Mekaniske effekter alene ville ikke kunne udgøre de samme chok alene (18.09). De er med til at gøre det levende. Foto-sensor: De kunne være sjovt! Både foto ved de største chokplaceringer, eller film af hele forløbet. Det ville være sjovt at se sin egen reaktion. En foreslår, at der kunne være en skærm ude ved køen, hvor der vises en scene, der er filmet med night-vision-kamera, hvor folk går i mørke og føler sig frem, så man udefra kunne se publikums reaktioner inde i labyrinten. 18.30. Teenagerne ville helt sikkert gå hen og kigge på fotosne: Så man kan se, hvordan man ser ud, når man skriger. (20.00). Hvis billedet var rigtig godt, ville de købe det f.eks. hvis man kunne se ansigtsudtrykkene ordentligt fra en god vinkel. Samtidig er det også sjovt at se, hvad man bliver forskrækket af. Derfor skal der tænkes lidt over vinkel. Pris: ikke over 50 kr. Det synes de er lidt dyrt. De påpeger, at de f.eks. kun har 100 kr. hver med til at købe mad, og derfor ville et billede så sluge halvdelen af deres penge. De synes at et elektronisk billede, som så var billigere, er en god ide. De ville i højere grad købe et billigere billede, der var elektronisk. Og hvis billedet samtidig kunne købes med f.eks. mobilepay, så ville de ikke tænke over, at de brugte pengene på det nu og her. Hvad de ville gøre med billedet: Ligge det ud på instagram, eller dele det på facebook til fødselsdage osv. En fortæller, at hun har et billede fra minen, som hun har taget af skærmen med sin mobiltelefon, og det betragter hun flere år efter, som et godt minde (22.24). De ville bruge billedet som minde, og som en kærlig/sjov hilsen at sende til hinanden engang imellem. Forventningsniveau: C: Over mit forventningsniveau. Jeg havde fået at vide af en veninde, at det ikke var særlig uhyggeligt, så jeg havde bare forventet Skærsilden med lidt spindelvæv, osv. 23.08. Det gik over mine forventninger. Olivia tænkte først: Arh, Hvor uhyggeligt kan det blive?, men da de stod udenfor og snakkede om, hvad der skulle ske derinde, steg forventningerne til, hvor uhyggeligt det ville blive, og det satte en eller anden forudindtaget stemning af at være bange i hende. Hun beskriver det som om, at hun var oppe på dupperne og kiggede sig konstant omkring 24.08 Alarmberedskab. Hun henviser til, at det ligger på et godt niveau, hvor folk ikke kommer grædende ud af forlystelsen, men samtidig får en på opleveren. Hun påpeger også, at det på en måde er godt at have lave forventninger, for så bliver man mere bange 23.58.
Hvis jeg ikke havde fået så meget at vide om det, var jeg blevet meget mere bange. Selvom hun nu så ud til at blive bange nok Ud fra, hvad jeg har hørt om forlystelsen de andre år, har jeg ikke turde gå derind, men jeg havde nok også nogle fuldstændig urealistiske gyserforventninger. Så ud fra så høje forventninger, oplevede hun det som under det niveau hun forventede, men det ville heller ikke have været muligt diskussion omkring, hvad hype gør ved oplevelsen. Det har gejlet deres forventninger op sammen 25.20. De er enige om, at et ville være godt, hvis de ikke havde vidst så meget om forlystelsen Dette understreger vigtigheden af, at noget ændres fra år til år, og at Tivoli gør et nummer ud af at signalere i markedsføringen, at der altid kan ske uventede ting i HS. Generel oplevelse: Mega fedt. M: De formåede at få ens sanser til at gå i panik. Men det kunne have været fedt, hvis der var mere bevægelse derinde f.eks. i gulv og kulisser. De synes ikke, at gulvet i elevatoren var så bemærkelsesværdig. De synes godt, at man i højere grad kunne sætte flere sanser i spil samtidig. 29.30. Fortællingen om at være på et hotel: 30.00 Det har de slet ikke fanget undervejs i turen/det har de ikke bemærket. De tænker først over det bagefter, nu hvor vi snakker om det. Men bagefter, så har de egentlig lagt mærke til, at der var kufferter og døre, osv., men det kunne godt have været tydeligere, f.eks. Ved at man gik ind på et hotelværelse med nummer på døren. Numrene på dørene: jeg kan ikke huske, om der var det. karaktererne er ikke hotelagtige nok, synes pigerne.