Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg



Relaterede dokumenter
Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Snittegning og foto Side 2 af 7

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

FUGTTEKNISK INSPEKTION

BMT-Notat Sag nr.: N JMB

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober Sag nr.: 10XXX-14.

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Fugtmålinger i halmballehus

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Praktikcenter 4.0 DETALJE MAPPE 4.0. Tegningsnavn Tegningsnummer Revision Revisions Dato Tegnet af: Højde Bredde Dato

C Grafer fra WUFI. Indhold. C.1 Grafer for ydervægs simulering eksisterende ydervæg. C.2 Grafer for ydervægs simulering- løsningsforslag A

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

gennemfarvet facadeplade

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

By og Byg Dokumentation 033 Fugtforhold i træfacader med letbeton bagvægge

Torvegade København K Tlf Fax ing.fa@bangbeen.dk

Syd facade. Nord facade

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

Fugt i træskeletvægge

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

SKIMMELBESIGTIGELSE. Kunde: Kontaktperson: Kasper Rudolfsen Tlf.: Navn Adressse Postnummer & by

BMT-Notat. Skandek tagelementer N Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

Tommy R. Odgaard, BSc., MSc., ph.d. Renovering og byggeteknik, COWI

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

Temagruppe om facaderne - 2. møde 5. marts 2014

Lejerbo København - afd LEJERBO AFD BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Sagsansvarlig/Forskningschef

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Beregning af linjetab ved CRC altanplader

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Ventilation af tagkonstruktioner

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

INDVENDIG EFTERISOLERING UDEN DAMPSPÆRRE MEN MED KAPILLARAKTIVE PLADER EKSEMPEL: FOLEHAVEN

Bilag C.3. Grafer for ydervægs simulering løsningsforslag B

Notat 02. Ørbækgårds Alle

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

Effektiv vindafskærmning

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

Klostervej. Nr. 28 Stuen th Lejlighedsplan 1:100. Signaturer: Værelse. Værelse. Toilet/Bad. Depot. Opv. Indgang. Indbygget skab.

Fjernbetjeningen låser automatisk efter 3 min. - derefter forfra med grøn knap.

SKØNSERKLÆRING Journal nr

Nedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven

Vores sag nr.: R

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKALCEM 100 Stærk cement-murmaling

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

Kan dit byggeri ånde..?

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW PLUS TARENU

SKØNSERKLÆRING J.nr

Kan dit byggeri ånde..?

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Kan dit byggeri ånde..?

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr

Masterpanels by ivarsson

Videnkupon Efterisolering med Papiruld i bygninger

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

PRODUKTIONSVEJLEDNING

RYETHAVE TERMOGRAFERING

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: SIDE: 1/15 UDGIVET: UDARB.

EGEBÆK HAVE - Nye eksklusive boliger i Espergærde

SKØNSERKLÆRING J.nr

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Transkript:

Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg Tabel 1. Beskrivelse af element 17 udefra og ind. Facadebeklædning Type Puds 5 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Hulrum Type Kompakt 0 mm Isolering Type Rockwool A-batts 45 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Skilleplade Type Krydsfiner 12 mm Vanddampdiffusionsmodstand 4 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 240 mm (2 x 120 mm batts) Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0,15 mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af indvendig beklædning Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 2009 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere Ingen reference; nyt element forsøgsrunder Skulle vise om der er fugtproblemer i en pudset træfacade

Snittegning og foto Side 2 af 5 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 17, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt (bag puds, udenfor krydsfiner og bag krydsfiner). Følerne var placeret 200 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 17 set udefra, november 2009, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.).

Side 3 af 5 Figur 3. Element 17, nordvendt facade, december 2009. Efter at gipsplade er fjernet, dampspærre skåret op og isolering fjernet (tv.), vindspærre set indefra (th.). Stikbensmåler viste 15-17 % træfugt i konstruktionstræ. Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 2005. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 17 fugtindhold i de forskellige lag Figur 4 og 5 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 17 i den nordvendte og sydvendte facade, 200 mm fra elementets nederste kant. Fugtindhold v ægt % 25 20 15 10 Kompakt, puds som facadebeklædning Element 17, Nord Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 17. Nordvendt facade. Bag puds (sort), udenfor krydsfiner (blågrå), og bag krydsfiner (pink), 200 mm fra elementets nederste kant.

Fugtindhold v ægt % 25 Side 4 af 5 20 15 10 Kompakt, puds som facadebeklædning Element 17, Sy d Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i element 17. Sydvendt facade. Bag puds (sort), udenfor krydsfiner (blågrå), og bag krydsfiner (pink), 200 mm fra elementets nederste kant. Føler udenfor krydsfiner synes fejlbehæftet. Både i nord- og sydfacade var træfugten på over 20 vægt-% om vinteren, i begge tilfælde med en aftagende tendens de første tre vintre, hvorefter niveauet stagnerede eller var højere i vinteren 2008/09. Føleren på den kolde side af krydsfineren, på det sydvendte element synes fejlbehæftet, idet den de første to år registrerede voldsomme udsving i fugtindholdet. Herefter blev niveauet mærkbart lavere end målingerne det tilsvarende sted i det nordvendte element viste. Niveauet bag krydsfineren var lavt både på nord- og sydsiden. Skimmelsvampevækst Figur 6 og 7 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset (Mindex) i nord- og sydfacaden henhold til [2]. 6 M-index 5 4 3 2 1 0 Figur 6. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 17. Nordvendt facade. Bag puds (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden.

6 5 4 M-index Side 5 af 5 3 2 1 0 Figur 7. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 17. Sydvendt facade. Bag puds (sort). I øvrige positioner var M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 4 og 5 viser figur 6 og 7, at fugtindholdet bag pudsen i de to første vintre har været meget høj, især i sydfacaden, hvor M- index nåede op på 4, svarende til at synlig skimmelsvampevækst dækker mere end 10 % af overfladen. Herefter er væksten gået i stå, men det må være muligt at se noget, når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i løbet af år 2010 eller 2011. De høje fugtværdier på den kolde side af vindspærren (krydsfiner) i det sydvendte element i måleperiodens første del (figur 5), optrådte for kortvarigt til at det gav anledning til skimmelsvampevækst udtrykt ved M-index. Inspektion af det nordvendte element indefra viste ingen tegn på skimmelsvampevækst på indersiden af vindspærren (figur 3). Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place (2010) Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 20100325 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/102934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.