Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation



Relaterede dokumenter
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag

GRØNNE TAGES HYDROLOGI MEKANISMER OG BEGREBER.

Møde fredag den 14. september 2012 kl Teknologisk Institut, Indgang 1, Lokale 12, Gregersensvej, 2630 Taastrup

MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING

Bobleprojekt: Monitorering af firstflush og hverdagsregn

Status for Vand i Byer - hvor langt er vi og hvilke projekter er sat i gang?

GRØNNE TAGE OG REGNVAND INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Sådan virker et grønt tag 2

Byer i Vandbalance. FIF-møde den 13. juni Rørcentret

VTUF-projekt. Agenda. Monitering af Overfladeafstrømning fra Grønne Områder. v. Lene Bassø Duus, Aarhus Vand

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Afkobling og rensning af vejvand

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Den vanskelige kunst at måle forurening i regnafstrømning. Karin Cederkvist

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Stoftilbageholdelse i våde regnvandsbassiner (Life Treasure projektet) Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Byer i Vandbalance notat 2. Anlæg af DPF-Krogebjerg og DPF-Mårslet

VTUF-pulje 2012 Måling af indhold i overløbsvand. EVA-temadag den v. Anitha Kumari Sharma, DTU Miljø og Lene Bassø, Aarhus Vand

Anvendelse af vejvand - Karakterisering, modellering og laboratorietest

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Kvalitet af regnafstrømning

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

HÅNDTERING AF REGNVAND

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Skybrud og forsikringsdækning. Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MIKE URBAN LAR modellering. Morten Just Kjølby, DHI

Dobbeltporøs Filtrering

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Videnblade om grønne tages miljømæssige egenskaber

Teknisk Anvisning for prøvetagning af drænvand i landovervågningen: Punktprøver

FYRTÅRNSPROJEKT FREMTIDENS DRIKKEVANDSFORSYNING: ONLINE MIKROBIEL OVERVÅGNING

Kvantitative metoder til håndtering af regnvand

Værktøjer, der kan regne på LAR-elementer

Kalibrering af mikroflow med afsæt i sporbare referencer

Bobleprojekt - First flush og hverdagsregn

On-line sensorer hvad sidder der ude i vandforsyningerne, og hvad ser vi?

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

LAR udfordringer og muligheder

Håndtering af regnvand i Nye

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Innovationsnetværket Vand i Byer 20. april 2016 Nyt i Vand i Byer

Vandmålercomputer. Demineraliseret opvarmningsvand er perfekt til ethvert anlæg. Installation Funktion Drift Service

Strømningsfordeling i mættet zone

Beregning af model sikkerhedsfaktorer i afløbsmodellering ved hjælp af usikkerhedskalibrering

Ny cocktail til test af renseeffekt

Opgradering af våde regnvandsbassiner for videregående rensning. Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Malene Caroli Juul, Silkeborg Forsyning

Vand i Byer stormøde

Næringsstoffer i vandløb

Klimatilpasning og byens blå-grønne struktur

Vand i Byer II Hvad nu?

Simple værktøjer til helhedsorienteret vurdering af alternative teknologier til regnvandshåndtering

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr Dato: Initialer: SRD Tid, start: Tid, slut:

Grønne tages hydrauliske egenskaber - Et diskussionsoplæg

TELELOG 2K2 RADIO LOGGER

Målinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik

PAKHUSET - LANGELINIE

Vejledning til Pejling af en boring

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised

Regnvandshåndtering ACO afvanding af grønne tage

Hvorfor kombinere jordvarmeslanger og faskiner?

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Kvantificering af forureningsflux til et vandløb ved hjælp af Point Velocity Probes (PVP)

Pilerensningsanlæg. Pileanlæg op til 30 PE Pileanlæg med nedsivning op til 30 PE Begge anlægstyper er SOP anlæg

MÅLING AF OVERLØBSMÆNGDE I ET HYDRAULISK KOMPLICERET OVERLØBSBYGVÆRK VED BRUG AF SIMPLE NIVEAUMÅLINGER

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Digitale webløsninger til præsentation af måledata

B02, B03, B04, B05, B07, B08, B09

Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb

Viborg Spildevand optimerer tørstofindholdet i spildevandsslam ved hjælp af coriolismålere

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER

Rensning af regnvand med nyt produkt HydroSeparator

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

First flush. Review og principper for karakterisering af first flush. Vand i Byer

Kronologisk hændelsesforløb hos Fredericia Spildevand og Energi A/S i forbindelse med ulykke på Dan Gødning den :

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

P.S. Mikkelsen DTU Miljø, Institut t for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet

brug af in-situ sensorer i afløbssystemet

BRUGERVEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Filterjord (IP02) Simon Toft Ingvertsen 28. august Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Regnvandshåndtering hvilke LAR-elementer er i spil?

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Dokumentation af klimatilpasningsprodukter sådan kan vi stille krav til vores klimatilpasningsprodukter og LAR-løsninger Konkrete eksempler

Modellering af strømning og varmeoptag

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

AMOK er det bare sund fornuft? Avanceret online Måling af OverløbsKvalitet

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

VARMEGENVINDING hos HK Scan

Gyldig fra: Sider: 5 Sidst ændret: L02. Prøvetagning af drænvand i landovervågningen: stikprøvetagning

Albertslund. Galgebakken Afløbssystemet - Regnvand Simulering af regn-serier med Mike Urban. GEO projekt nr Rapport 3,

Klimarobuste byer og bæredygtig håndtering af byens vand

Arbejdsark til By under vand

Årsmøde i partnerskabet

Transkript:

Afstrømningshydrografer for grønne tage på Østerbro Brandstation Af: Per Bjerager (KU), Marina Bergen Jensen (KU) og Ivana Christensen (Nykilde) Vand i byer, Stormøde 7. marts 2013

Disposition Baggrund Opbygning af de grønne tage Afstrømningshydrografer Vandbalancer Erfaringer fra første forsøgsperiode Ombygning til automatisk tømning og prøvetagning

Baggrund Projekt Grønne tages tilbageholdelse og effekt på vandkvalitet Bevillinger Nykilde HOFOR (Københavns Energi) Videnkupon (Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser)

Forsøgsopsæt med 3 tage Bakketag Måttetag Bakketag Måttetag Tagpaptag Eksisterende tag (10 år?) Alle tage er på 20 m 2

Etablering april 2010

Opsamlingstanke til afstrømning Palletanke til bakke- og måttetag Palletank til tagpaptag

Instrumentering Elektromagnetiske flowmålere Datalogger Nedbørsmåler

Ændring i princip for måling af afstrømning Elektromagnetiske flowmålere var ustabile, gav problemer med tilstopning, og kunne ikke opfylde nyt ønske om måling af lave flow. Flowmålerne udskiftet med tryktransducere i jan. 2011 Tryktransducerne måler niveau i palletanke og afstrømning beregnes ud fra ændring i vandniveau.

Datastruktur Oversigt over data Alle data er struktruret i opsamlingsperioder mellem tømning af tankene. Niveau logges hvert minut. Nedbør ved hver 0,2 mm. Indkøring (opbygning, skift til tryktransducere, frost) 10 opsamlingsperioder fra april 2010 til 8. april 2011 Forsøgperiode 8. april 2011 til 24. jan 2012 Hydraulik 18 opsamlingsperioder (nr. 11 til 28) 8. april 2011 til 24. jan 2012 Vandkvalitet Turbiditet, elektrisk ledningsevne, total- og opløst stof, suspenderet stof Ny forsøgperiode efter ombygning 1. dec 2012 -

Akkumuleret (mm) Afstrømningshydrografer (sommer) 40 35 Periode 18: 24. august kl. 16:00 til 8. august kl. 8:00 Nedbør Tagpap Bakketag Måttetag 30 25 20 15 10 5 Tid (t) 0 0 24 48 72 96 120 144 168 192 216 240 264 288 312 336 360

Akkumuleret (mm) Ekstrem nedbør 2. juli 2011 200 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Periode 15 17. juni kl. 20 til 3. juli kl. 11 Nedbør Tagpap Bakketag Måttetag Tid (t) 0 24 48 72 96 120 144 168 192 216 240 264 288 312 336 360

Akkumuleret (mm) 40 Analyse af afstrømningshydrografer Nedbørshændelse Periode 15 udsnit time 120 til 145 35 30 Nedbør Tagpap Bakketag Måttetag 25 20 hældning = intensitet Vandbalance 15 10 5 forsinkelse = tidsforskydning af afstrømning / intensitet 0 120 125 130 135 140 145 Tid (t)

Nedbør og afstrømning i opsamlingsperioder

Vandbalancer for forsøgsperioden Tid Nedbør Afstrømning Start Slut Sum Bakke Måtte Tagpap Periode dato dato mm mm mm mm 11 28-03-2011 08-04-2011 18,4 6,5 6,3 18,9 12 08-04-2011 19-05-2011 39,6 4,0 6,3 36,0 13 19-05-2011 04-06-2011 36,8 5,2 5,0 29,8 14 04-06-2011 17-06-2011 29,6 1,5 2,5 27,7 15 17-06-2011 03-07-2011 189,2 165,5 167,3 189,1 16 03-07-2011 12-07-2011 59,2 23,9 26,4 53,8 17 12-07-2011 24-07-2011 80 74,4 76,4 77,3 18 24-07-2011 08-08-2011 28,4 9,1 9,9 25,6 19 08-08-2011 18-08-2011 66 49,1 45,2 65,8 20 18-08-2011 29-08-2011 35,4 15,3 13,0 28,8 21 29-08-2011 05-09-2011 37 25,5 26,5 33,8 22 05-09-2011 12-09-2011 31,4 21,0 22,8 25,3 23 12-09-2011 17-10-2011 45,8 21,5 22,4 40,6 24 17-10-2011 07-12-2011 34,4 18,6 22,2 31,7 25 07-12-2011 22-12-2011 43 32,8 35,4 37,0 26 22-12-2011 03-01-2011 35,2 31,0 32,9 34,5 27 03-01-2011 13-01-2012 54,4 46,2 49,4 48,6 28 13-01-2012 24-01-2012 30,8 26,6 27,5 29,8 Akkumuleret volumen i forsøgsperiode 894,6 577,4 597,3 833,8 Nedbør og afløb uden SN (-201,6 mm) Afstrømning i % af nedbør med SN Afstrømning i % af nedbør uden SN 693 375,8 395,7 632,2 --- 65 67 93 --- 54 57 91 Note: Fra tidspunkt for overløb er antaget 100 % afstrømning af nedbør

Erfaringer fra forsøgsperioden Måttetag og bakketag kan efter udtørring tilbageholde ca. 10 mm nedbør før afstrømning begynder Måttetag og bakketag kan tilbageholde ca. halvdelen af årsafstrømningen (normalt år) Bakketaget er efter mætning med vand dårligt til at forsinke - dvs lille og hurtig afdræning efter nedbør Måttetaget er bedre end bakketaget til af forsinke nedbør - dvs relativt stor og langsom afdræning efter nedbør Behov for automatisk tømning - undgå overløb og spare tid Nykilde har udskiftet bakketaget med en ny type grønt tag kaldet Vegblok - en bakkeformet måtte/blok af skumgummi.

Måletank med automatisk tømning og flowproportional udtagning af vandprøve

Strømning til og fra måletanke Afløb via gammel tagrende Vegblok tag, tagrende med afløb fra måletanke (grønne slanger)

Måletank til Vegblok tag Måletank 280 L Dykpumpe med svømmer (blå) prøvebeholder afløb gennem nedløb

Måttetag og datalogger Nedløb fra måttetag Målebeholder til måttetag datalogger til tryktrandducere

Tagpaptag Nedløb Målebeholder Afløb (grøn slange)

Ny struktur for hydrauliske data Et regneark pr. måned Niveau målt hvert minut (45000 rækker pr. måned) Korrektion for tømning af måletanke

Akkumuleret (mm) 40 35 Februar 2013 Afstrømningshydrografer Tagpap Vegblok Måttetag 30 25 20 15 10 5 0 Tid (timer) 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 700

Frostsikring af måletanke 600 watt varmelegme med temperatur føler (varmer kun i frostvejr)

Videregående hydraulisk karakterisering af grønne tage VIB-projektgruppens kommende retningslinier, bør afprøves på vores data. Luca Locatelli (stud. Ph.d., DTU Environment) analyserer data Glæd jer til næste fordrag

Tak for opmærksomheden