Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Referat fra møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 18. juni 2010, fra kl. 9.00 til 12.00 med efterfølgende frokost Mødelokale D, Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg Deltagere: Afbud: Bent Peter Larsen, Niels Højberg, Lasse Jakobsen, Jesper Hjort, Henning Hansen, Niels Aalund, Jesper Kaas Schmidt, Claus Damgaard, Niels Erik Kjærgaard, Jann Hansen, Birgit Fogh Rasmussen, Jesper Thyrring Møller, Nich Bendtsen, Per Mathiasen, Lars Møller, Jens Kaptain, Per Grønbech for Bo Johansen, RM, Jan Kallestrup, Jonna Holm Pedersen, KKR, Eva Glæsner, KKR, Inger Bojsen Nehm, kd-net (ref.). Ole Jespersen og Robert V. Rasmussen. 1. Godkendelse af dagsorden - - - Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat fra mødet fredag 23. april 2010 Bilag 1. Referat fra møde i kd-net fredag 23. april 2010. - - - Referatet blev godkendt. 3. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen 3.1. Tilbagebetaling af overskud på det specialiserede socialområde Status vedr. håndtering af Region Midtjyllands tilbud om tilbagebetaling af 40 mio. kr. fra det specialiserede socialområde. Bilag 2. Statusnotat fra Henning Hansen, 11. juni 2010. Bilag 3. Henvendelse fra Region Midtjylland vedr. tilbagebetaling af akkumuleret overskud på socialområdet, Region Midtjylland, 1. juni 2010. - - - Per Grønbech redegjorde for, at en stor del af overskuddet vedrører administrationsbidrage fra 2007. Han meddelte desuden, at Region Midtjylland er åben for en tilbagebetaling via taksterne for 2011. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 1
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 3.2. Rammeaftale 2011 Kort status vedr. arbejdet med rammeaftale 2011 herunder fastsættelse af takster. - - - Den administrative styregruppe (DAS) skal på møde 24. juni 2010 drøfte, hvordan taksterne på det specialiserede socialområde skal fastsættes, så der opnås en samlet takstnedsættelse på 5%. Drøftelsen sker med henblik på behandling af Rammeaftale 2011 i KKR 26. august 2010 og i Kontaktudvalget 27. august 2010. 4. Det offentlige rutenet v. Lasse Jakobsen Status på processen om effektivisering af det regionale rutenet i forlængelse af de indsendte høringssvar samt Region Midtjyllands behandling af sagen på forretningsudvalgsmøde 8. juni 2010. Bilag 4. Det fælleskommunale høringssvar vedr. effektivisering af det regionale rutenet i Midtjylland, 2. juni 2010. - - - Region Midtjyllands behandling af sagen på forretningsudvalgsmøde 8. juni 2010 blev udsat, fordi regionen ønsker nærmere afklaring af mulighederne for betjening af uddannelsesruterne. Region Midtjylland planlægger en delvis medfinansiering af uddannelsesruterne, hvilket betyder en nedsættelse af sparemålet med ca. 9 mio. kr. På Kontaktudvalgsmødet 24. juni 2010 bliver der ifølge dagsordenen orienteret om udsættelse af sagen, således den først kommer til drøftelse på Kontaktudvalgsmødet 27. august 2010. Det blev aftalt, at Per Grønbech meddeler Jan Kallestrup, hvorvidt sagen alene er en orienteringssag. 5. Den regionale udviklingsplan v. Niels Erik Kjærgaard Status på implementering af KKR s regionalpolitiske strategi for regional udvikling samt status på processen vedr. 2. generations regional udviklingsplan. Bilag 5. Regionalpolitisk strategi for regional udvikling, KKR, januar 2009. - - - Statusnotat er vedlagt referatet. Den nye arbejdsgruppe har afholdt møde med Lars Hansson og Lars Vilbrad fra Region Midtjylland. Konklusionen på mødet var, at der grundlæggende arbejdes videre med den oprindelige vision og de bærende principper. Der er aftalt, at væsentlige elementer fra EU Kommissionens 2020 Strategi indarbejdes i den Regionale Udviklingsplan. Der var generel opbakning til konklusionen. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 2
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 6. Nyt fra Regionen v. Økonomidirektør Per Grønbech - - - Per Grønbech informerede om at Ole Thomsen, direktør på Århus Universitetshospital bliver sundhedsdirektør i Region Midtjylland fra 15. august 2010. sund- Indtil 15. august 2010 er Kjeld Martinussen konstitueret som hedsdirektør. 7. Eventuelt - - - Ingen bemærkninger. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 3
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Anden del af mødet (uden regionsdirektøren) 8. Opfølgning på første del af mødet 8.1. Det specialiserede socialområde v. Henning Hansen Drøftelse af hvordan de aftaler, der er indgået på KKR mødet 2. juni 2010 formelt sikres. - - - Direktør Anne Jastrup, Region Midtjylland har i mail til Henning Hansen skrevet følgende: Det er Regionens opfattelse, at vi fra regionens side godt kan leve med en model, hvor de 40 mio. kr. tilbageføres via en takstnedsættelse i 2011, hvis kommunerne er enige herom. Der er dog kommuner med hvem regionen har indgået aftaler, der forudsætter en tilbageførelse af midlerne i 2010, men hvis kommunerne som nævnt er enige, har vi ikke indvendinger. Det drejer sig om Randers og Århus Kommune Med baggrund i dette og henset til, at Region Midtjyllands overskud i væsentlig grad vedrører 2007, blev det aftalt, at kd-net tager til efterretning, at Region Midtjylland tilbagebetaler overskuddet som et engangsbeløb. KKR formandskabet informeres om den aftalte løsning. Jan Kallestrup og Henning Hansen aftaler fremsendelse af tilbagemelding til Region Midtjylland. Henning Hansen oplyste, at der overvejes en omorganisering af den administrative styregruppe som pt. omfatter en mailliste på 88 personer. Overvejelsen samtænkes med nedsættelsen af takststyregruppen. Henning Hansen følger op på passus i Økonomiaftalen for 2011 om, at kommunerne overtager ansvaret for koordineringen af de sociale rammeaftaler. - - - Vedr. det offentlige rutenet blev der rejst spørgsmål om, hvorvidt de anførte 9 mio. kr. jf. punkt 4, indgår i de foreslåede løsninger svarende til 25-28 mio. kr. Det blev anført, at Bent Hansen planlægger at lave individuelle delaftaler med kommunerne, hvilket kan svække den fælles kommunale holdning om, at Region Midtjylland ikke har behov for at gennemføre de planlagte besparelser. 9. Sundhedsområdet v. Bent Peter Larsen 9.1. Orientering om input til ny finansieringsmodel (6 bykommuner) 6-by kommunerne har udarbejdet et policy-paper, med forslag til, hvordan det kommunale grundbidrag på 7 mia. kr., kan ændres til aktivitetsbestemt medfinansiering og samtidig give kommunerne flere incitamenter til at reducere forbruget af regionale sundhedsydelser. Finansieringsmodellens konsekvenser for mindre kommuner drøftes. Bilag 6. Policy-paper fra 6-by kommunerne vedr. ny finansieringsmodel, 8. april 2010. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 4
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region - - - Finansieringsmodellen udarbejdet af 6-by kommunerne er et fjerde forslag til de tre forslag, der er udarbejdet af KL. Der var enighed i kd-net om, at det er vigtigt at holde fast i problemstillingen omkring fremtidig finansiering, selvom det med den nye økonomiaftale ser ud til, at der ikke sker noget på området i nær fremtid. Det blev aftalt, at de forskellige finansieringsmodeller drøftes i KOSU, med henblik på et fælles forslag fra kd-net - eller som minimum en fælles vurdering af konsekvenserne af en ændret finansiering. 9.2. Orientering om den generelle sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget behandlede den generelle sundhedsaftale endeligt på møde den 10. juni 2010. Der orienteres om udfaldet af forhandlingerne efter høringsprocessen, særligt omkring 239. Bilag 7. Svar til KL vedr. sundhedslovens 239, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 26. maj 2010. - - - Et af kommunernes fokusområder i den generelle sundhedsaftale var at få åbnet op for mulighederne for at indgå 239-aftaler med regionen, men regionerne har tilsyneladende indgået en aftale om ikke at indgå 239-aftaler. Der er dog åbnet en mulighed for at afprøve forskellige finansieringsmodeller i sundhedsaftalen. Processen omkring sundhedsaftalen har været positiv, og det vurderes, at der er opnået et bedre politisk ejerskab til sundhedsaftalen. 10. Opfølgning på kd-net møde 23. april 2010 10.1. Udpegelsessager v. Henning Hansen Orientering om udpegelse til dialogforum og takststyregruppe. - - - Dialogforum: Jakob Steengaard Madsen, Favrskov Kommune og Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Takststyregruppe: Leif Gjørtz, Viborg Kommune 10.2. Organisering af arbejdet i kd-net v. Jan Kallestrup Opfølgning på overdragelse til de nyudnævnte formænd for arbejdsgrupperne under kd-net. - - - På enkelte områder er der endnu ikke sket en overdragelse. De afgående formænd opfordres til at få overdragelsen på plads snarest. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 5
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 11. Uddannelsesområdet v. Lasse Jakobsen 11.1. Udpegelse af administrative repræsentanter til VIA s uddannelsesudvalg Der skal udpeges repræsentanter til en række uddannelsesudvalg under VIA. Det foreslås at de siddende repræsentanter genudpeges, i det omfang de har interesse herfor, jf. vedlagte bilag. Bilag 8. Liste over administrative repræsentanter til uddannelsesudvalg under VIA. - - - Det blev aftalt, at nyudpegelserne suspenderes indtil den fremtidige struktur er aftalt med VIA. Forslag til kandidater til de tomme pladser kan meddeles Inger Nehm: ineh@favrskov.dk. 11.2. Uddannelsespladser til sygeplejestuderende v. Jan Kallestrup Kd-net har flere gange modtaget henvendelse fra direktør for den Sundhedsfaglige Højskole Aase Lydiksen vedr. problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal kliniske uddannelsespladser i kommunerne til sygeplejestuderende. - - - Problemstillingen omkring praktikpladser til sygeplejestuderende vedrører primært den enkelte kommune og ikke kd-net. Det blev dog aftalt, at Silkeborg, som ankerkommune for SOSU dimensioneringen, vurderer om det er muligt at lave en årlig koordinering af praktikpladserne for sygeplejestuderende. 12. Erhvervspolitisk konference v. Jonna Holm Pedersen Orientering om konklusioner fra erhvervspolitisk konference 2. juni 2010. - - - Konklusioner fra konferencen bliver fremsendt. Det blev oplyst, at formand for Væksthus Midtjyllands bestyrelse borgmester Flemming Eskildsen og direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland gerne besøger interesserede kommuner som optakt til væksthusaftalerne 2011. 13. Udpegelsessager v. Jan Kallestrup 13.1. Udpegelse til Akademiråd for Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi - MEA Bilag 9. Henvendelse fra MEA vedr. udpegelse til akademiråd, 19. maj 2010. - - - Det blev aftalt, at direktør Mogens Pedersen fra Ringkøbing-Skjern Kommune udpeges til en plads, mens Silkeborg/Skanderborg henholdsvis Hedensted/Horsens aftaler udpegelse til de to andre. Efter mødet er det blevet oplyst, at erhvervschef Johannes Grane Larsen fra Hedensted Kommune og stabschef for Plan og Erhverv Bente Hornbæk fra Skanderborg Kommune er udpeget til de to pladser. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 6
Kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region 14. Sekretariatsbetjeningen af kd-net v. Jan Kallestrup Orientering om den fremadrettede sekretariatsbetjening af kd-net. - - - Trine Funder kommer tilbage fra barsel i august 2010. Derefter vil opgaverne for kd-net i en periode blive fordelt på både Trine Funder og Inger Nehm. 15. Næste møde v. Jan Kallestrup Næste møde i kommunaldirektørnetværket er fredag 10. september 2010. Mødet afholdes i Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5 i Silkeborg. Dagsordenen til mødet fremsendes senest fredag 3. september 2010. - - - Ingen bemærkninger. 16. Eventuelt - - - - Det blev foreslået, at formøde til Kontaktudvalgsmøde 24. juni 2010 afkortes til ½ time. - Borgmestrene er inviteret til besøg på det midtjyske EU kontor i foråret. Det blev aftalt, at kommunaldirektørerne inviteres med på turen. Interessen for deltagelse er dog forskellig. 24-11-2010/Inger B. Nehm/telefon 8964 6114/mobil 4022 6943/mail: ineh@favrskov.dk 7
Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Budget- og regnskabsudvalget i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastlægger den konkrete udformning med henblik på at indføre halvårsregnskaber fra 2011. Reglerne fastlægges under hensyntagen til de administrative konsekvenser, og samtidig vurderes muligheden for forenkling af reglerne vedrørende omkostningsregnskaber. Regeringen og KL vil drøfte et samlet oplæg til ændringer i kommunernes budget- og regnskabsregler i efteråret 2010, og regeringen vil søge tilslutning til den nødvendige ændring af styrelsesloven. Parterne opfordrer kommunalbestyrelserne til at tage stilling til behovet for korrigerende initiativer i indeværende år, hvis der ved regnskabsafslutningen i foråret konstateres væsentlige overskridelser i forhold til budgettet. 5. De specialiserede områder Det specialiserede socialområde I lyset af den af regeringen fastlagte ramme for de kommunale serviceudgifter frem mod 2013 er der brug for en opbremsning og tilpasning af udgifterne på området, hvor der i de senere år har været en gennemsnitlig udgiftsvækst på godt 1 mia. kr. om året. Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal fortsætte indsatsen med at få styr på udgiftsudviklingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har inden for lovgivningens rammer ansvaret for at styre og prioritere opgaveløsningen og økonomien på området. Området er således styrbart på linje med de øvrige kommunale serviceområder. Regeringen og KL har som opfølgning på sidste års aftale lanceret en række fælles initiativer, der skal understøtte styringen af området. Regeringen har blandt andet taget initiativ til ny lovgivning, der sikrer sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar. Dertil er der indført kvartalsvise økonomiske oversigter, og regeringen og KL har udgivet et katalog med styringsredskaber. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2010 blev der igangsat en analyse af rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelsen samt køb og salg af pladser mellem kommuner, regioner og private leverandører. Der er i forlængelse af dette arbejde enighed om: Regeringen fremsætter lovforslag, der forenkler de sociale rammeaftaler og giver kommunerne ansvaret for koordineringen. Lovforslaget skal samtidig understøtte kommunerne i rollen som købere i forhold til tilbud, hvor driftsherren ikke selv har finansieringsansvar for hovedparten af pladserne. 14 Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Juni 2010
Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Tilbudsportalen styrkes for at understøtte et højere informationsniveau om indhold og priser for ydelser. Samtidig iværksættes tiltag for at forbedre kvaliteten af de indberettede oplysninger. For at styrke økonomistyringen er regeringen og KL enige om at udvikle modeller for frivillige standardkontrakter samt præcisere, at alle ydelser, herunder tillægsydelser, efter gældende ret skal godkendes af den visiterede kommune inden iværksættelse. Samtidig er der enighed om, at perioden for fremsendelse af regninger for ydelser forkortes. Parterne er enige om, at udgifterne forbundet med initiativet om Tilbudsportalen finansieres i fællesskab med 6 mio. kr. årligt fra 2010. Regeringen og KL er enige om at iværksætte en analyse af styringen af det specialiserede socialområde. Analysen skal blandt andet kortlægge den statslige regulering af området. Samtidig skal det undersøges, hvordan den nuværende regulering understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver stat og kommuner mulighed for at følge op på resultater. Analysen gennemføres under hensyn til en fortsat fastholdelse af princippet om det konkrete individuelle skøn i visitationen samt et fokus på borgerens retssikkerhed. Arbejdet afsluttes i foråret 2011. Specialundervisning Udgifterne til specialundervisning har været kraftigt stigende de senere år. På den baggrund igangsatte regeringen og KL med økonomiaftalen for 2009 og 2010 et udvalgsarbejde vedrørende specialundervisningsområdet med fokus på grundlaget for styringen, organiseringen og ressourceforbruget på området. På baggrund af arbejdet skønnes det, at ca. 14 pct. af eleverne modtager specialundervisning, og at der samlet anvendes ca. 13 mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet (inklusive udgifter til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mv.) svarende til knap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen. Sammenlignet med Sverige og Finland udskilles forholdsvist mange elever i Danmark til segregerede tilbud i specialklasser og specialskoler. Den høje grad af udskillelse strider mod de politiske målsætninger lokalt og nationalt om, at den almindelige folkeskole skal være rummelig og kunne omfatte hovedparten af børn med særlige behov. Udskillelsen er god og naturlig for fx elever med svære fysiske eller psykiske handicaps. Men det kan ikke dokumenteres, at den nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne, som udskilles i dag. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at arbejde for en omstilling i folkeskolen, således at målsætningen om inklusion bidrager til en reduktion af den andel af ressourcerne, der anvendes til specialundervisning. Kommunerne vil styre og prioritere Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Juni 2010 15
Aftale om kommunernes økonomi for 2011 området under hensyntagen til denne målsætning. Frigjorte ressourcer på området kan blandt andet styrke den almindelige undervisning i folkeskolen. I forbindelse med udvalgsarbejdet er der udarbejdet 14 konkrete forslag, som kan understøtte øget inklusion og en mere effektiv ressourceudnyttelse på området. I forlængelse heraf vil regeringen blandt andet arbejde for at: Der gennemføres en lovændring med henblik på at afgrænse specialundervisning til kun at omfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningstimer samt undervisning i specialklasser og specialskoler. Samtidig tydeliggøres målsætningen om, at folkeskolen skal være inkluderende, via en bekendtgørelsesændring på området. Justere det vejledende materiale på området, så det klart fremgår, at specialundervisning ikke kan tildeles alene på baggrund af en diagnose, men at støtte skal fastsættes på grundlag af en konkret vurdering af barnets undervisningsmæssige behov. Der gennemføres en lovændring, således at den anbringende kommune fremover skal medvirke ved udarbejdelsen af og godkende det endelige specialundervisningstilbud i beliggenhedskommunen. Regeringen vil søge forligspartiernes tilslutning til initiativer, der kræver lovændring. I forbindelse med gennemførelsen af lovændringer vil regeringen og KL i fællesskab se nærmere på, hvordan den nuværende regulering og herunder klagesystemet understøtter kommunernes muligheder for at styre og prioritere, sikrer enkelhed og gennemskuelighed for borgere og medarbejdere, samt giver kommuner og stat mulighed for at følge op på resultater. Herunder er regeringen og KL enige om at se nærmere på reglerne for frit valg. Som led i afbureaukratiseringsarbejdet undersøges samtidig mulige forenklinger af befordringsregler på området, herunder i relation til frit valg. Regeringen og KL er endvidere enige om, at kommunerne i de kommende år skal begrænse henvisningen til specialklasser og specialskoler og herunder, at undervisningen af anbragte børn så vidt muligt bør foregå i den almindelige folkeskole. Kommunerne vil for at realisere målsætningen blandt andet: Etablere inklusionsfremmende styringsmodeller. Gøre Pædagogisk Psykologisk Rådgivning mere efterspørgselsstyret. Arbejde strategisk med lærernes kompetenceudvikling og udnyttelsen af personalets kompetencer til gavn for alle elever. 16 Aftale om kommunernes økonomi for 2011 Juni 2010
Vækstforum for Region Midtjylland En globalt konkurrencedygtig region Erhvervsudviklingsstrategi 2010-2020 Udkast 14. juni 2010
Vækstforum for Region Midtjylland Vækstforums sammensætning for perioden 2010-2013 er følgende: Bent Hansen, formand for Vækstforum, Region Midtjylland, regionsrådsformand Bodil Vilmand-Olsen, produktionsansvarlig Partner, Midt Marketing A/S Erik Flyvholm, borgmester, Lemvig Kommune Hanne Paludan, innovationschef, Gasa Nord Grønt I/S Harald Mikkelsen, rektor, VIA University College Heine Bach, områdedirektør, Nordea Bank Danmark Henning Jensen Nyhuus, borgmester, Randers Kommune Karina Boldsen, director, People and Culture, Vestas Wind Systems A/S Kirsten Holmgaard, director, Mercantec Kirsten Terkilsen, borgmester, Hedensted Kommune Laila Rosendal, direktør, DALTON Lars Aagaard, koncerndirektør, GRUNDFOS Management A/S Michael Thomsen, medlem af Regionsrådet, Region Midtjylland Nicolai Wammen, borgmester, Århus Kommune Niels Viggo Lynghøj, borgmester, Struer Kommune Peer H. Kristensen, turistdirektør, VisitHerning Steen Vindum, viceborgmester, Silkeborg Kommune Søren E. Frandsen, prorektor, Aarhus Universitet Ulla Diderichsen, medlem af Regionsrådet, Region Midtjylland Viggo Thinggård, afdelingsformand, HK Østjylland Ifølge lov om erhvervsfremme er opgaverne for Vækstforum at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår og at afgive indstilling om medfinansiering af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter. 2
Indhold TURegion Midtjylland i global konkurrenceut...2 TUVækstforum samarbejde og strukturut...3 TUEn globalt konkurrencedygtig regionut...4 TUdfordringer for global konkurrencekraftut...5 TUVærdiskabelse og produktivitetut...5 TUGlobaliseringUT...6 TUForandring og fornyelseut...6 TUEn fremtidssikret arbejdsstyrkeut...6 TUDen strategiske indsatsut...7 TUddannelse og kompetenceudviklingut...8 TUIværksætteri og forretningsudviklingut...8 TUInnovationUT...8 TUDen digitale økonomiut...9 TUInternationaliseringUT...9 TUKlima og energiut... 10 TUFødevarerUT... 10 TUVelfærdsinnovationUT... 10 TUTurismeUT... 11 TUTværgående hensyn: Bedre vilkår for erhvervslivet i landdistrikter og yderområderut... 11 TUFra strategi til resultaterut... 12T Bilag: Anbefalinger fra Danmarks Vækstråd
Region Midtjylland i global konkurrence De regioner, der tilbyder de bedste vilkår for virksomheders udvikling og vækst, bliver fremtidens vindere i den globale konkurrence. For at Region Midtjylland fortsat kan være en konkurrencedygtig region blandt de bedste i Europa, skal vi øge antallet af kvalificerede medarbejdere og ledere, øge antallet af nyskabende iværksættere og udvikle flere produktive virksomheder, der kan øge værdiskabelsen. Set i et globalt perspektiv er Region Midtjylland en mindre region, men vi har alligevel et godt udgangspunkt i kraft af en højt kvalificeret arbejdsstyrke, høj beskæftigelsesfrekvens, mange iværksættere og produktive og værdiskabende virksomheder. Arbejdsstyrken udgør ca. 645.000, og fra 2006 til 2008 var der en vækst i beskæftigelsen på 7,8 % i den private sektor. Region Midtjylland er samtidig Danmarks næststørste region med 1,25 millioner indbyggere. Der er store forskelle i befolkningstæthed og erhvervsstruktur i regionen, der strækker sig på tværs fra Thyborøn ved Vesterhavet til Århus, Grenå og Kattegat i øst. Den østlige del af regionen er et vækstcenter i Danmark med en befolkningsudvikling, der overgår hovedstaden. 45% Regionens forsknings- og uddannelsesinstitutioner huser stærke videnmiljøer, som producerer forskning på internationalt niveau og uddanner dygtige medarbejdere. Regionens to store videregående uddannelsesinstitutioner, Aarhus Universitet og VIA University College, har i alt cirka 46.000 studerende. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 4,5% 3,5% Erhvervsstrukturen i Midtjylland 22,1% 17,5% 7,5% 6,6% 34,2% 38,5% 33,0% 32,6% Midtjylland har et særligt udgangspunkt, idet industrien er en vigtig base for beskæftigelse, eksport og værdiskabelse. Industrien beskæftiger knapt tre ud af ti medarbejdere i den private sektor og står for mere end to tredjedele af eksporten. 0% Landbrug mv. Industri mv. Bygge og anlæg Privat service Offentlige og personlige tjenester 2000 2008 I Midtjylland oplever vi, som andre regioner i den vestlige økonomi, at hele verden er blevet vores konkurrenter, og at nye højvækstlande tilbyder betingelser for at producere, der er så gode, at vi må forbedre os for fortsat at have en god konkurrenceevne og et højt velstandsniveau. Der outsources, teknologi- og kompetencekrav øges, og der sker i det hele taget store forandringer i den midtjyske erhvervsstruktur, hvor arbejdspladser og hele virksomheder i industrien ændrer karakter. Mange virksomheder har allerede udviklet sig fra industri- til service- og handelsvirksomheder. Tilpasningen vil fortsætte i takt med, at stadig mere af værdiskabelsen sker i forbindelse med design, udvikling, efterservice, logistik og branding, frem for i selve produktionen. Figur: Den smilende værdikurve Kilde: Stan Shih, Acer Group 2
Fra 2010 til 2020 vil det kræve høj produktivitet, nytænkning og ikke mindst en dygtig arbejdsstyrke at udnytte globale muligheder til fortsat at skabe merværdi og konkurrenceevne. Det bliver en krævende opgave, der kalder på omtanke og udsyn, for væksten skal samtidig være skabt på et bæredygtigt grundlag. Vækstforum samarbejde og struktur Vækstforum for Region Midtjylland blev etableret i 2006 og gik hurtigt i gang med at skabe bedre vilkår for fornyelse og vækst i det midtjyske erhvervsliv. Vi er nået langt på kort tid. Med Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020 sætter vi et langsigtet perspektiv for den erhvervspolitiske indsats i hele Region Midtjylland. En strategisk indsats, der skal sikre, at Region Midtjylland i 2020 er en globalt konkurrencedygtig region blandt de bedste i Europa. Erhvervsudviklingsstrategien er en del af den Regionale Udviklingsplan, og skal derfor bidrage til at realisere udviklingsplanen. Samtidig er den Regionale Udviklingsplan med til at præge de velfærdsbetingelser i form af f.eks. 2020-strategien åbner for en øget sammenhæng mellem erhvervsudviklingen og den regionale udviklingsplan, hvor erhvervsudviklingsstrategien velfungerende offentlige serviceydelser i hele regionen, som også er en vigtig ramme for erhvervsudviklingen i regionen. skal bidrage til den overordnede vision for hele regionen, om at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Det er vigtigt for Vækstforum at favne alle relevante aktører, så der bliver mulighed for samspil og koordination med andre politikområder, der har indflydelse på den samlede udvikling af Region Midtjylland. Partnerskabstanken er afgørende for, at vi kan gøre en forskel, skabe sammenhæng og sætte retning i tæt dialog mellem erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og kommunerne. Vækstforum har vist sig at være et stærkt forum for dette samarbejde. Mission: Vækstforum er et stærkt partnerskab, hvor dialog skaber retning og fører til ambitiøse indsatser, der forbedrer den kort- og langsigtede, regionale konkurrenceevne. Partnerskabsaftalen om vækst og erhvervsudvikling mellem Vækstforum og Regeringen er et middel til at opnå en sammenhæng mellem de nationale, regionale og lokale initiativer: Det giver mulighed for at skabe fælles samarbejdsstrukturer og målsætninger for Vækstforum deler Regeringens vision om, at Danmark skal være en konkurrencedygtig økonomi, blandt de rigeste i verden. Vi vil gennem udviklingen af vækstrammer. partnerskabet sætte vores egen regionale retning og prioritere de strategiske indsatser, som bedst sikrer den midtjyske konkurrenceevne. 3
Det er samtidig med stor tilfredshed, at vi i Vækstforum konstaterer, at den midtjyske samarbejdsmodel og mission ligger helt i forlængelse af de anbefalinger, som Danmarks Vækstråd har til de regionale vækstforas strategier. I et stærkt regionalt partnerskab er det muligt at skabe sammenhæng mellem den lokale, regionale, nationale og internationale indsats for erhvervsudvikling. Den midtjyske samarbejdsmodel, hvor Vækstforum har vægtet en klar strategisk prioritering af store, strategiske indsatser, har vist sig velegnet til at skabe netop denne sammenhæng og retning til stor gavn for borgere og virksomheder. Den midtjyske samarbejdsmodel indebærer, at Vækstforum samler og koordinerer de regionale parter i én fælles indsats; udøver strategisk medbestemmelse på statslige beslutninger og udmøntninger og opnår en gensidigt forpligtende og koordineret, national og regional erhvervsfremmeindsats; tager initiativ til tværregionale og internationale samarbejder; og udnytter finansieringsmuligheder til at skabe grænseoverskridende samarbejder. Vækstforum ser frem til at fortsætte arbejdet for at skabe en globalt konkurrencedygtig region, der er blandt de bedste i Europa. En globalt konkurrencedygtig region I Region Midtjylland har vi gode muligheder for at skabe udvikling til gavn for virksomheder og borgere. Samtidig udfordres den midtjyske konkurrenceevne ikke blot af stigende konkurrence fra højvækstlande, men også af efterdønningerne af den finansielle krise, af en lavere produktivitetsvækst end de fleste andre OECD-lande, og af den demografiske udvikling med relativt flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Vejen til at bevare og udvikle den midtjyske konkurrenceevne er værdiskabelse, der udgør fundamentet for et konkurrencedygtigt erhvervsliv, for en høj levestandard for borgerne og for udviklingen af den offentlige service. Vision: Region Midtjylland er en globalt konkurrencedygtig region - blandt de bedste i Europa. Vækstforum ønsker et globalt konkurrencedygtigt Region Midtjylland, der er blandt de bedste regioner i Europa, som er præget af høj produktivitet og værdiskabelse, og hvor nyskabende og kompetente virksomheder og medarbejdere er fundamentet for erhvervslivets vækst og udvikling. Vækstforum lytter til signalerne udefra - bl.a. fra Europa 2020-strategien, hvor fokus er på intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst. Vækstforum ønsker derfor en bæredygtig vækst i Region Midtjylland, der bygger på en ansvarlig ressourceanvendelse og sikrer fremtidige generationers mulighed for at opleve vækst og velfærd. Bæredygtig vækst er en 4
inkluderende vækst, som er baseret på en høj erhvervsdeltagelse, hvor alle bidrager til og får del i erhvervsmæssig fremgang. Den nye Europa 2020-strategi tager sit udgangspunkt i den økonomiske situation, som er opstået i kølvandet på den finansielle og økonomiske krise, og som vil have stor indflydelse på udviklingen i Europa de kommende år. Men Europa-strategien ser samtidig fremad og søger at levere fælles europæiske svar på de mere langsigtede udfordringer, som Europa står overfor. EU vil igangsætte syv flagskibsinitiativer for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst: innovation i EU; øget mobilitet blandt studerende og unge fagfolk; en digital dagsorden for Europa; et ressourceeffektivt Europa; en industripolitik for grøn vækst; en dagsorden for nye kvalifikationer til nye Den midtjyske erhvervsudviklingsstrategi skal være fokuseret og rammen om en indsats, der sikrer, at job; en europæisk platform mod fattigdom. regionen er i stand til at imødegå kommende udfordringer. Vi skal tage udgangspunkt i vores styrkepositioner og samtidig være omstillingsparate og evne at udnytte og opdyrke nye muligheder på globale markeder. Udfordringer for global konkurrencekraft Vi står i Region Midtjylland over for en række udfordringer, som skal imødegås, hvis vi skal stå stærkt i den globale konkurrence og fastholde og udbygge velstanden i de kommende år. Udfordringerne gælder både på kort og langt sigt. Værdiskabelse og produktivitet Globalisering Forandring og fornyelse Fremtidssikret arbejdsstyrke Værdiskabelse og produktivitet Siden midten af 1990 erne har produktivitetsvæksten i Danmark været blandt de laveste i OECD-området. Og Region Midtjylland er blandt de danske regioner, der har haft den svageste produktivitetsudvikling. Det gælder i særdeleshed efter år 2000. Produktiviteten udtrykker, hvor meget værdi der skabes med en given arbejdsindsats. Den enkelte medarbejder og virksomheds produktivitet og værdiskabelse skal øges, hvis vi fortsat vil sikre vækst i regionen. 100 98 96 94 92 90 88 86 84 Udviklingen i timeproduktivitet i Region Midtjylland i forhold til hele landet (Hele landet = Indeks100) 82 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 5
Globalisering Den midtjyske velstand er baseret på åbenhed over for omverden og et tæt samspil med andre lande i form af handel, investeringer og samarbejde på tværs af landegrænser. Globaliseringen rummer fortsat et stort velstandspotentiale for Midtjylland. Men de midtjyske virksomheder oplever i øjeblikket vanskeligheder med at gøre sig gældende på de globale markeder. Efterspørgslen har været vigende som følge af den økonomiske og finansielle krise, og omkostningsniveauet har været stigende i forhold til vigtige konkurrenter. De midtjyske virksomheders konkurrencekraft skal styrkes, så fodfæstet på de globale markeder kan fastholdes og udbygges, når det atter går fremad med verdensøkonomien. Luxembourg Belgien Malta Slovakiet Ungarn Tjekkiet Irland Holland Estland Slovenien Bulgarien Østrig Litauen Midtjylland Sverige Danmark Cypern Tyskland Finland Letland Polen Portugal Rumænien Italien Frankrig Spanien UK Grækenland Eksport i % af BNP, 2007 0,00 20,00 40,00 60,00 80,00 100,00 120,00 140,00 160,00 180,00 200,00 Forandring og fornyelse Midtjyske virksomheders evne til at omsætte forskning, viden og ideer til nye produkter og processer med kommerciel værdi er en væsentlig konkurrenceparameter på de globale markeder. Godt en femtedel af de midtjyske virksomheder introducerede en eller flere produktinnovationer i perioden 2006-2008. Det er en lille fremgang i forhold til 2005-2007, men set over en længere tidsperiode er andelen af produktinnovative virksomheder faldet. Virksomheder, der ikke har fokus på fornyelse, mister andel i nye vækstmarkeder og risikerer stagnation eller tilbagegang. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel midtjyske virksomheder med produktinnovation 2002-2004 2004-2006 2005-2007 2006-2008 Flere midtjyske virksomheder skal være innovative, og der skal genereres mere omsætning fra nye produkter og ydelser. En fremtidssikret arbejdsstyrke Arbejdsudbuddet er afgørende for vækst og velstand. Jo flere, der deltager på arbejdsmarkedet, og jo mere hver enkelt bidrager, des mere velstand kan vi skabe. 8 ud af 10 i den arbejdsdygtige alder i Midtjylland er aktive på arbejdsmarkedet. Men i international 6
sammenhæng arbejder vi forholdsvis få timer. Et stort og effektivt arbejdsudbud er af afgørende betydning for den midtjyske konkurrencekraft på den anden side af krisen. Frem mod 2020 forventes arbejdsstyrken i Midtjylland ikke at falde, men der bliver flere uden for arbejdsstyrken, som skal forsørges. Og på længere sigt vil den nedgang i arbejdsstyrken, som forventes på landsplan inden for de kommende år, også slå igennem i Midtjylland. Arbejdet med at udvide den midtjyske arbejdsstyrke skal påbegyndes allerede nu for at fremtidssikre arbejdsstyrken. Arbejdsudbuddets størrelse er ikke den eneste faktor, der afgør, om arbejdsstyrken er fremtidssikret. Arbejdsstyrkens kompetencer er altafgørende for de midtjyske virksomheders fremtidige konkurrencekraft. Flere har fået en videregående uddannelse de senere år, men fremgangen er stoppet, og vi halter generelt efter de førende lande på uddannelsesområdet. Andel af ungdomsårgangene 2002-2008 med en forventet videregående uddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Uni-C Statistik og Analyse Kompetenceniveauet skal løftes i den midtjyske arbejdsstyrke, så den kan udføre nye jobfunktioner og honorere ændrede kompetencebehov. Den strategiske indsats De kommende års midtjyske vækstpolitik skal adressere de udfordringer, som regionen står overfor, på en effektiv måde, hvis vi skal stå stærkt i den globale konkurrence og være en af de mest konkurrencedygtige regioner i Europa. En effektiv regional erhvervspolitik forudsætter strategisk fokus og målrettede investeringer. Vi vil arbejde med store, strategiske satsninger, der har en bred finansiering og er forankret i regionale, nationale eller internationale partnerskaber. Vi skal udnytte de regionale kompetencer optimalt, men samtidig sikre, at viden bliver inddraget uafhængigt af, hvor den er tilvejebragt. Derfor vil vi tage initiativ til samarbejde på tværs af regioner på områder, hvor vi har sammenfaldende interesser, og kan opnå synergi ved at kombinere indsatser. Vi skal investere i gode rammebetingelser på de områder, der har betydning for virksomhedernes evne til at begå sig i den globale konkurrence. Disse områder er uddannelse og kompetenceudvikling, iværksætteri og forretningsudvikling, innovation, den digitale økonomi samt internationalisering. 7
Global konkurrencedygtighed handler også om at skille sig ud og udvikle specialiserede kompetencer. Det er vigtigt, at vi satser strategisk og skaber rammerne for, at vi kan udbygge og udvikle særlige satsningsområder som omdrejningspunkt for fremtidig midtjysk vækst og velfærd. Disse særlige midtjyske satsningsområder er klima og energi, fødevarer og velfærdsinnovation samt turisme. Der er tale om områder, som allerede spiller, eller kan komme til at spille, en stor rolle i det midtjyske erhvervsliv. Det gælder også for yderområderne. Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri og forretningsudvikling Innovation Den digitale økonomi Internationalisering Klima og energi Fødevarer Velfærdsinnovation Turisme Uddannelse og kompetenceudvikling Den globale konkurrence handler i høj grad om menneskelige ressourcer. De erhverv, der oplever vækst i Midtjylland, anvender viden som et af de væsentligste input i produkter og processer med høj værdi. Når viden er en vigtig konkurrenceparameter opstår der stor efterspørgsel efter ny og højt specialiseret arbejdskraft, og efterspørgslen efter lavt uddannet arbejdskraft dykker. For at virksomhederne kan bevare og udvikle deres globale konkurrencedygtighed, er det derfor af afgørende betydning, at arbejdsstyrken er fleksibel og kompetent og har mulighed for at uddanne og udvikle sig i takt med efterspørgslen. Vi vil fremtidssikre den midtjyske arbejdsstyrke gennem en målrettet indsats for, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse og for, at der sker en løbende kompetenceudvikling af hele arbejdsstyrken. Fokus vil være på både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser, samt på voksen- og efteruddannelse og løbende opkvalificering af såvel medarbejdere som ledere. Iværksætteri og forretningsudvikling Iværksættere er vigtige for dynamikken i erhvervslivet og er en væsentlig kilde til vækst og fornyelse gennem introduktionen af nye ideer og produkter eller en ny forståelse af markedet. Vi vil skabe bedre vilkår for at etablere nye virksomheder, og ikke mindst for at de nye virksomheder overlever og bliver til vækstvirksomheder. Det indebærer, at vi vil forbedre adgangen til risikovillig kapital og til rådgivning målrettet virksomhedernes individuelle behov. Mens iværksætterne er vigtige for erhvervslivets dynamik, er de etablerede virksomheder basen for vækst og værdiskabelse. Derfor skal de også sikres adgang til kapital og målrettet rådgivning, så de bliver bedre til at opdage og gribe nye muligheder for vækst og udvikling. Indsatsen for iværksætteri og forretningsudvikling vil også omfatte en indsats for at styrke virksomhedernes globale konkurrencedygtighed gennem forretningsbaseret netværkssamarbejde og en større satsning på vækstklynger. Innovation Innovation er en væsentlig kilde til at generere mere vækst og velstand med begrænsede ressourcer. Vi vil i Vækstforum forfølge ideen om, at der med udgangspunkt i samfundsmæssige udfordringer kan skabes nytte og værdi for både virksomheder og samfund. Det betyder, at vi ser udviklingen af løsninger på klima-, energi- og velfærdsudfordringer som 8