Offentligt underskud de næste mange årtier

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme tilbage på vækstsporet. Samtidig er de offentlige finanser under voldsomt pres, og der er ikke udsigt til bedring de næste mange årtier. Skal disse udfordringer løses, kræves både reformer og skarp udgiftsstyring. Det kan blive særdeles vanskeligt at genoprette en sund offentlig økonomi i. Underskuddet på de offentlige budgetter er vokset til 1 mia. kr. under krisen. Selvom regeringens plan om at opnå balance på budgettet omkring 215 skulle lykkes, vil det kun være midlertidigt, og perioden frem mod 25 vil derfor være præget af store underskud. Tre års udgiftsskred koster mere end en efterlønsafskaffelse henter Effekt på finanspolitisk holdbarhed varig virkning fra i dag Mia. kr. (21-niveau) 3 Afskaffelse af efterlønnen frem mod 22 (18 mia. kr.) Reformkrav i konvergensprogram 29 (7 mia. kr.) 1 5 Samme vækst i offentligt forbrug i som i perioden 22 9 (25 mia. kr.) Råderum fra reformer Omkostning ved udgiftsskred s Konvergensprogram 29 og DI-beregninger

2 Offentligt underskud de næste mange årtier DI INDSIGT Maj 1 SIDE 2 Fortsætter væksten i det offentlige forbrug med uændret styrke de kommende tre år, forværres den langsigtede holdbarhed i den offentlige økonomi med cirka 25 mia. kr. 1 Det svarer til det samlede råderum, der kan tilvejebringes ved at afskaffe efterlønnen og gennemføre de udestående reformer i 215-planen 2. Beregningseksemplet understreger med al tydelighed, at en genopretning af de offentlige finanser kræver både reformer, der øger arbejdsstyrken, og en begrænsning af væksten i de offentlige udgifter. Ellers vil være præget af stigende gældsætning og lav vækst i de kommende mange år. Ikke udsigt til overskud de næste mange årtier er et af de lande, der har haft den største forværring af de offentlige finanser gennem krisen 3. Og det har meget lange udsigter, før der igen kan forventes overskud på de offentlige finanser. I regeringens konvergensprogram, der blev indleveret til EU-kommissionen i februar 21, sigtes der efter at nå op på balance på de offentlige budgetter i 215. Men allerede året efter vil der være underskud igen, og dermed fortsætter den igangværende gældsætning. De gode tider kommer ikke tilbage af sig selv underskud indtil tidligst 25 Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig saldo med og uden renteudgifter samt offentlig nettogæld Pct. af BNP 6 4 Pct. af BNP 6 4 Nettogæld (højre akse) 2 2 Primær saldo (offentlig saldo ekslusive renteudgifter) -2-2 Offentlig saldo -4-4 Finansministeriet -6 ' '5 '1 '15 '2 '25 '3 '35 '4 '45 '5 '55 '6-6 1 Det er konsekvensen af, at det offentlige forbrug i vokser med 1,8 pct. hvert år (realt) svarende til den gennemsnitlige årlige vækst i perioden 22 9 frem for at der opnås den planlagte nul-vækst. 2 I 215-planen var kravet 14 mia. kr. Jobplan, sygefraværshandlingsplan samt skattereformen i Forårspakke 2. har løst ca. halvdelen, så der udestår reformer, der kan forbedre holdbarheden med syv mia. kr. En gennemførelse af disse reformer vil kunne løfte saldoen i 215 med ca. 8,5 mia. kr., når man indregner effekten af lavere renteudgifter. 3 Det danske udgangspunkt var dog væsentligt bedre end mange andre landes (blandt andet som følge af en række store midlertidige indtægter i fra eksempelvis Nordsøen), og mange lande har derfor aktuelt endnu større underskud end

3 Offentligt underskud de næste mange årtier DI INDSIGT Maj 1 SIDE 3 Beregninger fra Finansministeriet viser, at der først bliver overskud på budgettet efter 25, og endda kun, hvis man ikke regner renteudgifterne af den offentlige gæld med. Til den tid vil den offentlige gæld udgøre knap halvdelen af den samlede samfundsproduktion (BNP). Regeringens plan for genopretning af det offentlige budget Regeringens genopretningsplan består af tre elementer, der samlet skal forbedre den offentlige saldo med 31 mia. kr. i 215 og dermed sikre balance på de offentlige budgetter. For det første skal den resterende ubetalte regning fra 215-planen betales. Det kræver, at der gennemføres reformer, der varigt løfter arbejdsudbuddet med knap 3. fuldtidspersoner. Hvis disse reformer gennemføres, vurderes de at kunne løfte den offentlige saldo i 215 med 8,5 mia. kr 4. Balance i 215 skal komme fra... endnu ikke besluttede reformer At øge arbejdsudbuddet kræver gennemgribende reformer på en lang række områder, ikke mindst hvis efterlønsordningen holdes udenfor. Det vil eksempelvis kræve, at man gennemfører samtlige forslag, der blev fremlagt af Arbejdsmarkedskommissionen i 29, bortset fra at afskaffe efterlønnen. Nulvækst er langt fra nok til at sikre balance i 215 Effekt på offentlig saldo i 215 Mia. kr. (21-niveau) Krav for at sikre balance på den offentlige saldo i 215 (31 mia. kr.) Nulvækst i det offentlige forbrug (13,5 mia. kr.) Yderligere endnu ikke udmeldte besparelser (9 mia. kr.) 5 Krav for at sikre balance i 215 Bidrag fra nye tiltag Nye endnu ikke besluttede reformer (8,5 mia. kr.) s Konvergensprogram 29 og DI-beregninger 4 Effekten på den offentlige saldo (inklusive renteudgifter) i 215 er større end effekten på holdbarheden (de 7 mia. kr. i den første figur), idet der indregnes den løbende effekt på saldoen fra lavere renteudgifter.

4 Offentligt underskud de næste mange årtier DI INDSIGT Maj 1 SIDE 4 Samtidig skal regningen fra finanskrisen og højere udgiftsvækst end planlagt betales. Det er forudsat indfriet via lavere offentlig udgiftsvækst end planlagt. Regeringen har her indregnet en besparelse på de offentlige udgifter på ni mia. kr., men det er endnu ikke meldt ud, hvordan og hvor besparelserne skal hentes. Endelig har regeringen meldt ud, at den planlægger nulvækst i det offentlige forbrug i perioden (korrigeret for udviklingen i priser og lønninger). I forhold til det planlagte forløb i 215-planen hvor der var afsat en samlet realvækst på 2,75 pct. frigøres 13,5 mia. kr. øvrige ikke udmeldte besparelser... og nulvækst i det offentlige forbrug i Konsolideringsplanen er således endnu ikke særlig konkret, og selv med en opfyldelse af alle planens målsætninger, vil der ikke være råd til et eneste (netto) udgiftskrævende forslag de næste fem år. En periode, hvor der ellers er behov for offentlige investeringer i bl.a. uddannelse, forskning, energi og infrastruktur for igen at kunne øge velstandsniveauet. Nulvækst er usædvanligt men ikke umuligt Nulvækst i det offentlige forbrug er ikke hverdagskost. Det er ikke set under hverken den nuværende eller den tidligere regering. Men udgiftsniveauet har til gengæld heller aldrig været højere. Selv om det skulle lykkes at holde den planlagte nulvækst i det offentlige forbrug i , vil det offentlige forbrug i 215 udgøre knap 27 pct. af (kon- Offentligt forbrug historisk højt selv med nulvækst Offentligt forbrug fortsat på historisk højt niveau i 215 selv med nulvækst Offentligt forbrug som andel af konjukturrenset BNP Pct. af BNP Med regeringens konsolideringsplan Uden regeringens konsolideringsplan 26 Konvergensprogram Pejlemærke i 215-plan= 26,5 24 '8 '82 '84 '86 '88 '9 '92 '94 '96 '98 ' '2 '4 '6 '8 '1 '12 '14 Finansministreriet

5 junkturrenset) BNP. Det svarer til niveauet i 27, og er højere end i den oprindelige 215-plan fra 27. Nulvækst i det offentlige forbrug de næste tre år sikrer således blot, at det ekstraordinært store løft i det offentlige forbrug i de seneste år neutraliseres frem mod 215. Der er således fortsat udsigt til, at det offentlige forbrug udgør en væsentlig større andel af samfundsøkonomien end i eksempelvis 199 erne. Højere velstand kræver øget arbejdsudbud Reformer, der flytter folk fra passiv offentlig forsørgelse til beskæftigelse, er en måde at forbedre de offentlige finanser og samtidig sikre fortsat fremgang i velstandsniveauet i. Omvendt, hvis der ikke gennemføres yderligere reformer. Så vil dansk økonomi i mange år være fanget i lav vækst, fordi der er udsigt til færre på arbejdsmarkedet og en lav vækst i produktiviteten. Uden reformer er der udsigt til lavvækst Inden for en kort årrække vil manglen på arbejdskraft igen være udtalt. En afskaffelse af efterlønnen vurderes at kunne øge beskæftigelsen med omkring 1. personer, når der tages højde for, at reelt nedslidte skal have mulighed for at modtage eksempelvis førtidspension. Selv med en afskaffelse af efterlønnen er der fortsat et stykke til top 1 Arbejdsudbud (erhvervsfrekvens* arbejdstimer pr. beskæftiget) pr årig, timer Estland Cypern Tjekkiet Grækenland Letland Irland Portugal Rumænien Sverige Litauen Bulgarien Finland Østrig Slovenien Italien Ungarn Polen Spanien Storbritannien Slovakiet Tyskland Norge Holland Belgien Frankrig Malta Uden yderligere tiltag Med udestående reformer Og med efterlønsafskaffelse Anmærkning Luxenborg er udeladt, da resultaterne her i høj grad er påvirket af mange pendlere. Europa Kommissionen og DI-beregninger

6 Offentligt underskud de næste mange årtier DI INDSIGT Maj 1 SIDE 6 har i dag det trettende højeste arbejdsudbud blandt OECD-landene målt i timer. Selv med en afskaffelse af efterløn og en gennemførelse af de udestående reformer i 215-planen vurderes dog fortsat at have et pænt stykke vej til de bedst placerede OECD-lande i 22. Derfor bliver der også behov for løbende at se på mulighederne for at øge arbejdstiden på andre måde, eksempelvis via en lavere marginalskat. Langt op til statsministerens mål om et arbejdsudbud i top 1 artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH

7 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk