Overdrev i Vejle Amt Status 2002

Overdrev i Vejle Amt Status 2002

Indhold Baggrund og formål 3 Hvad er et overdrev? 3 De særligt værdifulde overdrev 4 Overdrevene og lovgivningen 8 Naturbeskyttelseslovens 3 8 Natura 2000 9 Fredninger 10 De undersøgte overdrev 10 Forskellige overdrevstyper 11 Overdrev på mager og sandet bund 11 Overdrev på leret og kalkholdig bund 11 Trusler og hensigtsmæssig drift 11 Tilgroning 11 Tilførsel af næringsstoffer 11 Isolation 12 Hensigtsmæssig drift og pleje 13 Hvordan kan forholdene forbedres? 15 Tekst og opsætning Jan Vesterholt, Naturgruppen, Vejle Amt. Version maj 2002. Fotos Pia Boisen Hansen (side 9) og Jan Vesterholt. Forside: Guldblomme var tidligere vidt udbredt på hedeagtige overdrev, men er nu sjælden. 2

Baggrund og formål Baggrunden for at amtet interesser sig for hvordan overdrevene har det, er at overdrevene generelt anses for at være en truet naturtype. Tilgroning og tilførsel af næringsstoffer regnes som de alvorligste trusler, og uden den rigtige drift risikerer store naturværdier at gå tabt. Kortlægningen af overdrev i Vejle Amt foregik lige som kortlægningen af anden natur i 1993 og 1994, men for en stor dels vedkommende blev den foretaget uden feltbesigtigelse i vækstsæsonen. Derfor har amtet ikke en detaljeret viden om naturindholdet på alle overdrev. Kortlægningen har løbende været justeret siden 1994, men der har kun været tale om småjusteringer. I alt 1036 overdrev er registreret i Vejle Amt, og deres samlede areal er 2.242 ha hvilket svarer til 0,75 % af amtets areal. Arealmæssigt er overdrevene en naturtype der optager ret lidt plads, f.eks. langt mindre end naturtyperne eng, mose, sø og hede. Amtets kortlægning af beskyttet natur kan findes på Internetadressen: http://gis.vejleamt.dk/arealinfo/default.htm. Her skal man afkrydse korttemaet Beskyttet natur ( 3) under overskriften Natur. Overdrevene er vist med en gul signatur. De fleste overdrev i Vejle Amt ligger på stejle skråninger i forbindelse med ådale. Selv om overdrevene er ret små, kan de have en meget stor rigdom af planter, svampe og insekter, og Vejle Amts overdrev hører til blandt de fineste i landet. Det er naturligvis ønsket at alle amtets overdrev kan få det bedst mulige naturindhold, men det er her valgt at rette opmærksomheden mod de som med vores nuværende viden ser ud til at være de mest værdifulde. Derfor er 27 særligt værdifulde overdrev udvalgt. Deres samlede areal er 49,4 ha svarende til kun en sekstusindedel af amtets areal. De 27 overdrev er udvalgt fordi amtet har kendskab til at de rummer særligt store naturværdier. For hver af disse overdrev er der udarbejdet et faktablad med oplysninger om bl.a. naturværdier, aktuel drift og eventuelle plejebehov. Sammenfatning og faktablade vil ikke blive udgivet som en samlet rapport, men vil danne udgangspunkt for en dialog mellem lodsejere/dyreholder på den ene side og amtet på den anden side om hvordan overdrevets naturværdier bedst mulig kan tilgodeses i forbindelse med den fremtidige drift. Denne dialog vil forhåbentlig kunne bidrage til at de absolutte naturperler blandt Vejle Amts overdrev bliver beskyttet så godt som mulig. Hvad er et overdrev? Taler man om mose, eng eller hede, ved alle hvad det drejer sig om, men for mange kan betegnelsen overdrev godt lyde som et fremmedord. Ordet overdrev har da også to forskellige betydninger, en kulturhistorisk og en biologisk, og de er ikke helt ens. Kulturhistorisk set var overdrevet den del af de gamle landsbyers jorder som lå uden for vangene - længst væk fra landsbyerne - og som ikke var eng eller skov. Generelt blev overdrevene benyttet til afgræsning, og dyrene fik lov til at gå ude hele sommerhalvåret. I dag er mange af de kulturhistoriske overdrev enten blevet opdyrket eller tilplantet med skov, men nogle få af dem anvendes fortsat til afgræsning. Taler man om naturbeskyttelse, skal overdrevene selvsagt opfattes som et levested for planter, dyr og svampe, dvs. her er det den biologiske definition af et overdrev som er den væsentlige. Her er overdrev karakteriseret ved at det har en græsdomineret vegetation på veldrænet bund uden anden kulturpåvirkning end græsning. Ifølge bemærkningerne til naturbeskyttelsesloven er overdrev typisk tørbundsarealer, der aldrig eller kun meget sjældent har været pløjet op, og som helt overvejende har været udnyttet som græsningsarealer. På overdrev er der ofte kratvegetation, typisk bestående af tornede buske, og disse skal opfattes som en naturlig del af overdrevet. Sammenlignet med andre naturtyper er overdrev meget artsrige. Både blandt planter, svampe og insekter findes der arter som udelukkende eller overvejende findes på overdrev, f.eks. gøgeliljer, vokshatte, køllesværmere og sommerfugle. Hele 40 af 73 danske sommmerfuglearter er eksempelvis knyttet til overdrev. Sådanne artsrige overdrev findes typisk på bakkede arealer hvor terrænet er 3

Bredbægret ensian (tv.) og knoldet mjødurt (th.) er to sjældne planter som vokser på overdrev i Vejle Amt. for stejlt til at man kan køre med maskiner. Det er karakteristisk for overdrev at vegetationen er tilpasset afgræsning gennem mange årtier uden omlægning eller anvendelse af kunstgødning. Et overdrevs naturværdier kan ødelægges hvis der tilføres næringsstoffer. Overdrev kan ikke genskabes på samme måde som man kan lave et nyt vandhul, det vil i bedste fald tage mange årtier eller måske århundreder at skabe eller genskabe et værdifuldt overdrev. Tidsdimensionen er meget vigtig, og det er derfor væsentligt at fastholde de værdier som findes. Mange af de biologiske overdrev som findes i dag, er rester af de gamle landsbysamfunds græsningsland, men man godt finde artsrig overdrevsvegetation på arealer der aldrig har fungeret som græsningsareal for en gammel landsby. De historiske overdrev som har været omlagt eller gødsket, er ikke længere artsrige, og de kan ikke længere anses for at være overdrev biologisk set. De særligt værdifulde overdrev 27 overdrev er udvalgt fordi de vides at indeholde særligt store naturværdier. Det er især blandt planter, svampe og insekter at overdrevene har en stor artsrigdom. Vores aktuelle kendskab til insekter på overdrev i Vejle Amt er meget begrænset, til gengæld ved vi en del om overdrevsforekomster af sjældne planter og svampe. Derfor er udvælgelseskriterierne alene baseret på forekomsten af disse to grupper. Der er opstillet fire kriterier (tekstboks øverst side 4) for at et overdrev betegnes som særlig værdifuldt. Det er tilstrækkelig at et af disse kriterier er opfyldt. Vores viden om overdrevne er langt fra komplet, og derfor er det sandsynligt at vi har overset overdrev som indeholder store naturværdier, og som måske opfylder et eller flere af de opstillede kriterier. Udvælgelsen er foretaget på baggrund af de oplysninger som står til vores rådighed, men det er vores opfattelse at vi i Vejle Amt ved mere om naturindholdet på vores overdrev end man gør i flertallet af danske amter. 4

De fire kriterier Kriterium A: Forekomst af nationalt rød- eller gullistede eller regionalt meget sjældne plantearter knyttet til overdrev Kriterium B: Forekomst af flere orkidearter Kriterium C: Forekomst af akut truede svampearter eller mindst tre rødlistede svampearter Kriterium D: Forekomst af mindst 15 vokshat-arter Kun fem overdrev i Vejle Amt opfylder dette kriterium, og kun på to af disse findes der planter som er opført på den nationale rødliste, dvs. fortegnelsen over truede arter. Det drejer sig om orkidearten hvid sækspore og om bredbægret ensian. På den såkaldte gulliste findes flere overdrevsarter som er sjældne i Danmark og som samtidig er i tilbagegang. Fra Vejle Amts overdrev kendes tre af disse, nemlig den lille bregne almindelig månerude, orkidearten bakke-gøgelilje og guldblomme. Den eneste regionalt sjældne plante i udvælgelseskriteriet, er opret kobjælde. Forekomst af mere end én orkideart på et overdrev anses som tilstrækkeligt grundlag til udvælgelse. Også i de tilfælde hvor orkideen står på vældpræget bund, er den regnet med, men ikke hvis den kun findes på et tilstødende engareal. De orkideer som er fundet på overdrev i Vejle Amt, er hvid sækspore, bakke-gøgelilje, skov-gøgelilje, tyndakset gøgeurt, plettet gøgeurt og majgøgeurt. Da enkelte svampearter med status som sårbar i den nationale rødliste er forholdsvis udbredte i Vejle Amt - hver med omkring 10 lokaliteter er det valgt kun at udvælge overdrev med mindst tre rødlistede svampearter eller med mindst en akut truet art. Flere forfattere har brugt forekomst af vokshatte en gruppe af farvestrålende svampe som indikatorarter for særligt værdifulde overdrev, hvor overdrevets værdi som svampelokalitet er proportionalt med hvor mange vokshatte der er fundet der. Det er foreslået at overdrev med mindst ni vokshatte er af regional betydning, mens overdrev med mindst 17 arter er af national betydning. Her er det valgt af sætte tilstedeværelsen af 15 vokshatte som den nedre grænse. Definitioner på rødlistearter og gullistearter Kategori Rødlistekategorien forsvundet Rødlistekategorien akut truet Rødlistekategorien sårbar Rødlistekategorien sjælden Gullistekategorien opmærksomhedskrævende Definition Arter som er forsvundet eller formodes at være forsvundet fra Danmark efter 1850. Arter med så stærk en negativ bestandsudvikling eller med så få og små bestande at de er i fare for at forsvinde fra Danmark i nær fremtid hvis de negative faktorer der påvirker dem, fortsat får lov at virke. Arter med så negativ bestandsudvikling eller med så begrænsede bestande at de er i fare for at blive akut truede i nær fremtid hvis de negative faktorer der påvirker dem, fortsat får lov at virke. Arter med så små eller få bestande at de er særligt følsomme for tilfældige menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. Forholdsvis hyppige arter, men dog med så begrænsede bestande at de kan forventes at blive sårbare i nær fremtid hvis de negative faktorer der påvirker dem, fortsat får lov at virke samt almindelige arter med en stærkt negativ bestandsudvikling i Danmark. 5

Tabel 1: oversigt over 27 overdrev som opfylder et eller flere af de opstillede kriterier. Kriterium A B C D Barskær Bjerget Dybdal Egebjerggård Elbodalen, Tolstrup Elmelund Frisbæk Grejs Bakke Grættrup Gudenåens Kilder Gåsekær Bakke Hestedamshoved Hygebjerggård Lindskov Knude Mølleådalen Nørremosen Refsgårde Rugbjerg Runkenbjerg Seest Mølleå Skade Bro St. Lihme Tinnetgård Tågelund Ulbæk V Ulbæk Ø Vrønding Østergård 6

Oversigt over de 27 overdrev som opfylder mindst et af de opstillede kriterier. I tabel 1 er der givet en oversigt over de 27 lokaliteter som opfylder et eller flere at de opstillede kriterier. Overdrevene ligger meget spredt i amtet, og er fordelt på hele 13 af amtets 16 kommuner. Horsens og Egtved Kommuner topper med hver fem overdrev på listen. Hvis et af de stillede kriterier er opfyldt, er der under alle omstændigheder tale om et overdrev med høj naturværdi. Nogle overdrev opfylder flere af de opstillede kriterier end andre, lige som nogle overdrev har flere sjældne arter end andre. I tabel 2 er det vist hvor mange sjældne arter der er fundet på de enkelte overdrev, og rækkefølgen blandt lokaliteterne giver et fingerpeg om hvilke lokaliteter som er de mest værdifulde. Da alle lokaliteter ikke er lige velundersøgt, skal rækkefølgen tages med et forbehold. I denne undersøgelse er det valgt at afgrænse overdrevene således at kun de mest værdifulde dele af dem er indtegnet på de tilhørende kort. Det samlede græsningsningsareal vil typisk være væsentligt større, og det samme vil det samlede naturbeskyttede område også være. Det er typisk for overdrev at de består af et kerneområde med stor artsrigdom, mens der uden om dette er et randområde uden helt den samme naturværdi. Forklaringen er normalt at kerneområdet aldrig har været pløjet eller gødsket, men at randområdet har været udnyttet mere intensivt på et eller andet tidspunkt. 7

Tabel 2: Forekomst af sjældne arter på 27 særligt værdifulde overdrev i Vejle Amt Rødlistede svampe Antal vokshatte Karplanter Akut truet Sjælden Rødlistet Regionalt sjælden Sårbar Gullistet Gullistet Orkideer Tågelund 9 12-15 25 1 3-3 Elmelund 7 8-15 27 - - - 1 Vrønding Østergård 6 9-14 23 - - 1 - Grættrup 2 2-10 20 1 2-2 Hygebjerggård 4 8-16 24 - - - 2 Egebjerggård 4 6-10 20 - - - 2 Refsgårde 2 4-19 23 - - - - St. Lihme 3 5-11 22 - - - - Skade Bro 2 3-12 18-1 - 1 Mølleådalen 3 3-5 17 - - - - Gåsekær Bakke 1 4 1 10 12-1 - 1 Frisbæk 1 4-9 16 - - - 1 Bjerget 1 1-9 14 - - - 2 Dybdal - 1-12 17 - - - - Ulbæk Øst 1 2-11 16 - - - - Runkenbjerg 1 2-9 14 - - - - Barskær - 2-4 16 - - - - Hestedamshoved 1 1-10 15 - - - - Nørremosen 1 3-5 13 - - - - Seest Mølleå - 4-5 11 - - - - Lindskov Knude - 3-9 13 - - - - Elbodalen, Tolstrup - - - 10 15 - - - - Grejs Bakke 1 1-5 7 - - - - Gudenåens Kilder 2 - - - 6 - - - - Rugbjerg 1 - - 2 6 - - - - Tinnetgård 1 1-3 4 - - - - Ulbæk Vest 1 - - 3 4 - - - - Overdrevene og lovgivningen Naturbeskyttelseslovens 3 Naturtypen overdrev er omfattet af naturbeskyttelsesloven der trådte i kraft 1. juli 1992. Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter alle overdrev som har et areal på mindst 2500 m 2, enten alene eller i sammenhæng med tilstødende, beskyttede naturarealer, f.eks. enge. At et overdrev er beskyttet, betyder at dets tilstand ikke må ændres uden dispensation fra amtet, dvs. man må ikke tilplante eller opdyrke det. Man må heller ikke gøde det (i større omfang end hidtil), foretage større rydninger af krat eller andre indgreb som ændrer naturtilstanden. Reglen administreres restriktivt hvilket betyder at der normalt ikke vil kunne gives tilladelse til et indgreb hvis naturværdierne samlet set bliver forringet. Loven forpligter ikke lodsejeren til at opretholde en bestemt driftsform som f.eks. græsning. I naturbeskyttelseslovens definition på et overdrev tages der udgangspunkt i den kulturhistoriske betydning af ordet, men da overdrev lige som andre naturtyper både kan vokse sig ind i eller ud af beskyttelse, vil arealer der som følge af lang tids ekstensiv drift har udviklet en meget artsrig overdrevsvegetation, også være beskyttede. På samme måde vil kulturhistoriske overdrev der på lovlig vis er blevet til græsmark eller skov, være vokset ud af beskyttelsen. 8

Kuperet overdrev med spredte buske. Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af naturområder i EU. Disse områder kaldes EF-habitatområder, og EUlandene har forpligtiget sig til at gøre en fælles indsats for bevarelsen af disse. Der er udpeget 194 EF-habitatområder i Danmark, heraf 13 i Vejle Amt. I 2001 blev der foreslået yderligere 56 EFhabitatområder, heraf fem i Vejle Amt. Hver enkelt af disse habitatområder er udpeget med baggrund i forekomsten af bestemte arter eller naturtyper. Flere habitatområder i Vejle Amt er udpeget eller foreslået udpeget bl.a. på baggrund af deres overdrev, og for to af de foreslåede habitatområder er overdrevene den væsentligste begrundelse for at de er foreslået. En oversigt over de danske EFhabitatområder og baggrunden for deres udpegning kan findes på Internetadressen: http://natura2000.sns.dk/habitat2000.htm Hvis et overdrev ligger i et habitatområde, og hvis tilstedeværelsen af overdrev indgår i begrundelsen for habitatområdet, giver dette overdrevet en særlig beskyttelse. Ved administration af naturbeskyttelseslov, planlov og anden relevant lovgivning skal det altid vurderes hvordan det der ansøges om, vil påvirke overdrevets tilstand. Der kan ikke gives tilladelse til et indgreb i et overdrev hvis det kan medføre en forringelse af overdrevet eller levestederne for de arter som findes på overdrevet. Der kan kun dispenseres fra reglerne når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Særligt restriktive 9

er bestemmelserne for de såkaldt prioriterede naturtyper (se side 10). Her kan fravigelse af de generelle bestemmelser kun ske når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller efter udtalelse fra Europa-Kommissionen andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Hele bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder kan findes på Internetadressen: http://natura2000.sns.dk/bekendt782.htm Fredninger Mange overdrev i Vejle Amt ligger indenfor en fredning. Det er altid ordlyden i den konkrete fredningsdeklaration der er afgørende for hvilke restriktioner der ligger på arealet. Som regel vil der være et forbud mod ændringer i terrænformerne, og i mange tilfælde vil der være forbud mod at plante træer. Typisk vil fredningen dog ikke indebære en beskyttelse af overdrevet som er mere vidtgående end den der følger af naturbeskyttelseslovens 3. I visse tilfælde kan der være en ret/pligt til at pleje arealet så en bestemt tilstand opretholdes. På privatejede, fredede arealer vil det være amtet som har denne rettighed og forpligtelse. De undersøgte overdrev Alle de 27 overdrev som er gennemgået, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nogle er tillige omfattet af en fredning eller indgår i et udpeget eller foreslået habitatområde. En oversigt er givet i tabel 3. Tabel 3: Oversigt over beskyttelse af de 27 undersøgte overdrev i Vejle Amt Omfattet af 3 Omfattet af fredning Habitatområde Udpeget Foreslået Barskær Bjerget Skamling Dybdal Egebjerggård Elbodalen, Tolstrup Elmelund nr. 236 Frisbæk Grejs Bakke Grættrup nr. 235 Gudenåens Kilder Gudenåens Kilder nr. 65 Gåsekær Bakke Hestedamshoved nr. 70 Hygebjerggård nr. 236 Lindskov Knude Nørrestrand Mølleådalen Nørremosen Nørremosen Refsgårde Nybjerg Mølle nr. 238 Rugbjerg Runkenbjerg nr. 238 Seest Mølleå Skade Bro St. Lihme Tinnetgård Gudenåens Kilder nr. 65 Tågelund Nybjerg Mølle nr. 238 Ulbæk V Ulbækhus nr. 67 Ulbæk Ø Ulbækhus nr. 67 Vrønding Østergård nr. 236 10

Forskellige overdrevstyper Der findes flere forskellige typer af overdrev. I Danmark har der ikke været nogen udbredt tradition for at skelne mellem dem, og der bliver heller ikke skelnet i naturbeskyttelsesloven. I Natura 2000 derimod skelnes der mellem et stort antal naturtyper, hvoraf de tre kan kaldes overdrev. To af disse overdrevstyper findes i Vejle Amt. Overdrev på mager og sandet bund Denne overdrevstype er den mest udbredte Vejle Amt, og fine eksempler findes især i Egvtedområdet, men også i næsten alle andre kommuner i amtet. I Natura 2000 -sammenhæng kaldes denne naturtype for artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, og den har fået koden 6230. Denne overdrevstype er en af de såkaldt prioriterede naturtyper hvor en særlig restriktiv administrationspraksis er gældende. Overdrev på leret og kalkholdig bund Denne overdrevstype findes især i Horsens og Kolding kommuner, og særligt fine eksempler findes langs Bygholm Å. I Natura 2000 -sammenhæng kaldes denne naturtype for overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund, og den har fået koden 6210. Denne overdrevstype er en af de såkaldt prioriterede naturtyper hvis den indeholder vigtige orkide-forekomster (dvs. steder hvor der findes sjældne orkideer eller mange orkidearter). Trusler og hensigtsmæssig drift Som nævnt i indledningen er overdrevene en truet naturtype, og mange overdrev er allerede forsvundet eller forringet så meget at de har mistet en væsentlig del af deres plante- og dyreliv. Talrige arter som er knyttet til overdrev, er i tilbagegang. I den nationale rødliste som er en fortegnelse over truede planter, svampe og dyr, er der hele 485 arter som særligt eller udelukkende findes på overdrev. Der er langt flere truede arter på overdrev end der er i enge, i moser, på heder, på strandenge og i vandområder. Af de 66 rødlistede plantearter som findes på overdrev, har de 45 tidligere været mere almindelige, og af de 15 rødlistede sommerfugle som findes på overdrev, har de 14 tidligere været mere almindelige. Siden naturbeskyttelsesloven gav overdrevene beskyttelse i 1992, har det været ulovligt at opdyrke dem, gødske dem mere end hidtil eller plante dem til, men alligevel går udviklingen stadigvæk den forkerte vej. De to alvorligste trusler mod overdrevene her og nu er tilgroning og tilførsel af næringsstoffer. Tilgroning Antallet af græssende kreaturer er faldende, og det betyder at mange græsarealer får lov til at ligge ubenyttet hen. Overdrev er afhængige af græsning, og når dyrene bliver taget af et overdrev, vil det gradvis ændre karakter. De første par år vil overdrevet kunne ligne en græs- eller blomstermark domineret af arter som f.eks. draphavre, alm. hundegræs, røllike og hvid og gul snerre. Men da de høje, flerårige urter og græsser ikke længere bliver bidt ned, vil de gradvis tage over og skygge de lavere planter væk. Overdrevet bliver mere artsfattigt. Buske og træer bliver heller ikke bidt ned, og i løbet af en kortere eller længere årrække vil overdrevet kunne udvikle sig til krat eller skov. De fleste af de arter som fandtes på overdrevet til at begynde med vil da være forsvundet. Tilførsel af næringsstoffer De arter som naturligt findes på overdrev, er tilpasset de betingelser der er på et overdrev, dvs. græsningen, den tørre jordbund og den begrænsede tilgang af næringsstoffer. Hvis overdrevet gø 11

des, ændres næringsstofforholdene så de oprindelige arter forsvinder og bliver erstattet af andre arter som kan udnytte det tilførte kvælstof og fosfor. Det betyder at græsmarksarter som alm. rajgræs, ager-tidsel, hundegræs, hvid-kløver og rød svingel tager over. Den oprindelige vegetation af planter og svampe forsvinder meget hurtigt, og da køllesværmere, sommerfugle og andre overdrevsinsekter generelt er knyttet til bestemte plantearter, vil de fleste af disse også forsvinde. Nogle overdrevsarter er mere følsomme end andre. Det antages at visse af de mest følsomme planter og svampe forsvinder allerede ved tilførsel af 10-15 kg N/ha/år, mens andre kan tåle en del mere. Det må formodes at en art som hvid sækspore der nu synes at være forsvundet fra Vejle Amt har en tålegrænse på omkring 10 kg N/ha/ år eller lavere. Generelt må man antage at de arter som kun findes på næringsfattige, sandede overdrev, er mere sårbare end de som findes på lerede og kalkholdige. Hvor hurtigt ændringerne foregår, afhænger også af tilgængeligheden af fosfor. Selv om et overdrev ikke direkte tilføres gødning, sker der alligevel en tilførsel af næringsstoffer. Disse kommer især i form af overfladeafstrømning fra tilstødende arealer og i form af kvælstofnedfald fra atmosfæren. Ofte ligger overdrev på skråninger, og hvis arealerne ovenfor skråningen dyrkes intensivt, vil der ofte være en risiko for overfladeafstrømning herfra. Det vand som siver ned over overdrevet, kan indeholde betydelige mængder af både kvælstof og fosfor. Typisk vil man på overdrevet kunne se tunger af mørkere grøn vegetation i forbindelse med indskæringer i overdrevsskråningen. I disse tunger er overdrevsvegetationen udkonkurreret af arter som alm. rajgræs, ager-tidsel, hundegræs, hvid-kløver og rød svingel. Fremskudte dele af overdrevsskråningen vil normalt ikke på samme måde være påvirket af overfladeafstrømning, og der vil vegetationens farve være lysere grøn. Der sker også hele tiden en tilførsel af kvælstofforbindelser fra atmosfæren. Størstedelen af det kvælstof som afsættes fra atmosfæren, kommer fra husdyrproduktion og fra forbrændingsprocesser af forskellig art. En del af kvælstofforbindelserne kommer ned med regnvandet, mens andre afsættes direkte fra den tørre luft. Det kvælstof som kommer med regnvandet, kommer typisk fra fjernt liggende kilder, en del af det fra andre lande. Det kan kaldes baggrundsnedfaldet og har et omfang på ca. 11 kg N/ha/år, lidt større i de sydlige dele af landet end i de nordlige. Den del som afsættes fra tør luft, kommer langt overvejende fra lokale kilder og omfanget kan derfor variere særdeles meget. En meget stor del af den ammoniak som undslipper fra en kilde det kunne f.eks. være en husdyrbedrift falder i meget kort afstand fra kilden, dvs. inden for få hundrede meter. Jo større afstanden er fra kilden, des mindre er kvælstofnedfaldet. På grund af den fremherskende vindretning, vil kvælstofnedfaldet fra atmosfæren derfor være særlig stort umiddelbart øst for en stor kvælstofkilde, og her vil det lokale bidrag kunne være langt større end baggrundsnedfaldet. Det største bidrag kommer fra staldanlægget, men også fra gylletanke og fra udbringning vil der ske en ammoniakfordampning. Alt dette betyder at man ikke skal forvente at finde velbevarede artsrige, overdrev af den næringsfattige type i områder med intensiv husdyrproduktion. I dag findes disse da praktisk taget også kun i større sammenhængende naturområder. Isolation Eftersom artsrige overdrev er blevet små og fåtallige, er de også blevet ret isolerede i landskabet. Ofte vil der være langt mellem de egnede levesteder for en art, og det betyder at arten vanskeligt vil kunne sprede sig til nye steder. Bestandene er ofte meget små, og derfor er der også en stor risiko for at ekstreme vejrforhold et år eller helt lokale forhold kan få en art til at forsvinde fra en lokalitet. De fleste overdrev består af et kerneområde med stor artsrigdom, og et randområde som har en mindre artsrigdom fordi det engang har været omlagt eller gødsket. Nærheden til kerneområdet betyder dog at mange overdrevsarter i løbet af en årrække vil kunne indvandre til randområdet, forudsat at driften ikke forhindrer det. Randområdet vil næppe nogensinde kunne få helt samme artsrig- 12

Mange insekter er knyttet til overdrev, bl.a. flere køllesværmere. dom som kerneområdet, men mange af kerneområdets arter vil få et større udbredelsesområde, og randområdet vil også fungere som en slags stødpudezone for ydre påvirkninger. Hensigtsmæssig drift og pleje Hvis et overdrev skal bevare sine naturværdier, er det vigtigt at det afgræsses, og at der ikke tilføres næringsstoffer. Hvis der er for få dyr på overdrevet, er der risiko for tilgroning, men der må heller ikke være for mange dyr. Hvis dyretætheden er stor, vil vegetationen blive bidt meget langt ned, og på stejle arealer vil der kunne opstå brud i plantedækket og måske erosionsskader. Mindre brud i vegetationen behøver ikke nødvendigvis at være negativt, for det giver bedre spiringsmulighed for nye planter. Hvis vegetationen bides meget langt ned, vil det også gå ud over de planter som ikke får mulighed for at sætte blomst, og dermed vil det også gå ud over insektlivet. Tilskudsfodring gør det mulig at udsætte flere dyr på et areal end det naturligt kan bære, men det betyder samtidig en forøget tilførsel af næringsstoffer. Selv om tilskudsfodringen måske foregår udenfor selve overdrevet, vil hele overdrevet alligevel blive tilført næringsstoffer via dyrenes ekskrementer. Dyrene efterlader godt nok under alle omstændigheder deres ekskrementer på arealet, men hvis der ikke tilskudsfodres, tilføres der ikke flere næringsstoffer med gødningen, end der fjernes med græsningen. 13

Det er ikke ligegyldigt hvilke dyr der står for afgræsningen. Det ideelle valg af dyr afhænger af hvilket areal det drejer sig om. Risikoen for erosionsskader er typisk størst med heste og tunge kreaturer og mindst med får eller lette kreaturer. På arealer som er rige på sjældne planter og insekter, er lette kreaturer og heste at foretrække frem for eksempelvis får som kan bide vegetationen meget langt ned. Flere steder har naturplejere gjort den kedelige erfaring at de udsatte dyr med det samme er gået på de plantearter man var allermest interesseret i at beskytte. Er der opvækst af træer, er det vigtigt at de græssende dyr er villige til at bide denne opvækst ned. Færdes der publikum på arealet, vil det være klogt at vælge dyr som ikke opsøger publikum. Her vil får eller kreaturer (uden tyre) være at foretrække frem for eksempelvis heste. På mange overdrev er der spredte krat som typisk består af tornede buske. Disse krat skal opfattes som et naturligt element på et overdrev. De giver levesteder for svampe og insekter, og de er med til at give overdrevet landskabelig karakter. Gamle overdrevskrat kan have en stor rigdom af svampe, bl.a. parasolhatte. Krattene kan dog også være et problem, hvis de får lov til at brede sig ud over overdrevet, og i nogle tilfælde bør man overveje at rydde krattene helt eller delvis. Det kan nogen gange være vanskeligt at afgøre om en rydning er ønskelig eller ej, men det er en god tommelfingerregel at man skal forsøge at beskytte det som har den længste historie. Er krattet gammelt bør man lade det være, er krattet ved at brede sig ud over et gammelt og artsrigt græsareal, vil en hel eller delvis rydning af krattet være på sin plads. Man bør generelt kun rydde krat som har overdrevsvegetation i bunden, og man bør ikke rydde al kratvegetation for det vil fjerne levesteder for mange insekter. Vokshatte er farvestrålende svampe. Den kraftigt røde skarlagen-vokshat kun findes på de fineste overdrev. 14

Hvordan kan forholdene forbedres? Den aktuelle gennemgang af de 27 mest værdifulde overdrev i amtet viser at tilstanden ikke overalt er som den burde være. Adskillige overdrev er uden græsning og har været det i en årrække. Dertil kommer at adskillige overdrev i større eller mindre udstrækning synes at være påvirket af overfladeafstrømning fra tilstødende dyrkede arealer. Tabel 4 viser at der er problemer på en tredjedel af overdrevene. Tabel 4. Aktuel tilstand på 27 overdrev i Vejle Amt. Antal overdrev. Afgræsset Ikke afgræsset Overfladeafstrømning fra dyrket mark 3 3 Ingen overfladeafstrømning fra naboarealer 18 3 Amtet har to muligheder for at gøre afgræsning af overdrev mere tillokkende for ejere og dyreholdere. De fleste overdrev ligger i de såkaldt Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), og her kan der gives et årligt tilskud til afgræsning. Støtten afhænger af arealets hidtidige anvendelse. På tidligere gødskede arealer kan der indgås en såkaldt niveau 1-aftale som indebærer at gødningsforbruget skal reduceres til højst 80 kgn/år. På hidtil ugødskede arealer kan der kun indgås aftaler på niveau 2, og disse aftaler forudsætter at der ikke gødskes. Da naturtypen overdrev er kendetegnet ved at være ugødsket, er det normalt kun niveau 2-aftaler som er relevante. Satsen er på 1.000 kr. pr. ha/år. Aftaler kan indgås for 5- eller 20-årige perioder, enten med ejer eller dyreholder. Amtet har også mulighed for at hjælpe til med at finde den rigtige dyreholder med de rigtige dyr. Undertiden henvender dyreholdere sig til amtet fordi de ønsker at finde arealer til afgræsning. Flere gange er det lykkedes for amtet at skabe kontakt mellem ejere og dyreholdere, så græsning af et areal har kunnet fastholdes eller genoptages. Overfladeafstrømningen fra dyrket mark kan bedst begrænses ved at lave dyrknings- og sprøjtefri bræmmer ovenfor overdrevet. Det vil især være relevant på de steder hvor marken skråner ud mod overdrevet. I SFL-områder vil der gennem 20-årige udtagningsaftaler kunne gives kompensation for sådanne bræmmer. Det vil normalt være tilstrækkeligt at udtage ganske små arealer, men det samlede areal skal normalt være 0,3 ha for at støtteordningen kan anvendes. Støttesatsen er udbytteafhængig. Desuden skal det udtagne areal være mindst 20 m bredt i mindst halvdelen af sin længde. En anden mulig støtteordning som kan anvendes, er etablering af 12 m brede sprøjtefri randzoner. Lokalt vil der også mellem amt, dyreholder og lodsejer kunne indgås aftaler om andre initiativer der kan medvirke til at sikre overdrevene. Amtets naturafdeling kan altid kontaktes hvis man ønsker råd eller vejledning om hvordan naturværdierne på et overdrev kan tilgodeses, ikke kun på de 27 overdrev som indgår i undersøgelsen, men også generelt. 15