Hoved- og nøgletal for koncernen

Hoved- og nøgletal for koncernen DKK mio. 2004 2003 2002 2001 2000 Resultatopgørelse Nettoomsætning 2.485 2.213 2.145 2.041 1.908 EBITDA 1.450 1.276 1.210 1.130 1.138 EBIT 974 807 737 658 709 Resultat af kapitalandele 71 23-31 41 14 Nettofinansieringsomkostninger 227 223 178 207 136 Resultat før skat 818 608 528 492 587 Resultat efter skat 593 432 364 356 436 Balance Materielle anlægsaktiver 6.127 6.135 6.381 6.655 6.627 Finansielle anlægsaktiver 1.584 1.542 1.767 1.669 381 Aktiver i alt 8.340 8.556 8.543 8.846 7.448 Egenkapital 3.231 3.179 3.261 3.273 2.966 Rentebærende gæld 3.516 3.907 4.155 4.473 3.360 Investeringer i materielle anlægsaktiver 450 211 179 488 944 Investeringer i finansielle anlægsaktiver 78 1 355 1.192 99 Pengestrømsopgørelse Pengestrømme fra driftsaktivitet 1.094 1.037 873 890 952 Pengestrømme fra investeringsaktivitet -507-203 -524-1.752-943 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -771-377 -482 1.002 14 Likvider ultimo 322 505 47 181 41 Nøgletal EBITDA-margin 58,3% 57,6% 56,4% 55,4% 59,7% EBIT-margin 39,2% 36,5% 34,4% 32,2% 37,2% Aktivernes omsætningshastighed 0,38 0,33 0,31 0,29 0,28 Afkastningsgrad 15,1% 12,2% 10,7% 9,4% 10,4% Egenkapitalforrentning 18,5% 13,4% 11,1% 11,4% 15,7% Soliditetsgrad 38,7% 37,2% 38,2% 37,0% 39,8% Resultat pr. aktie á DKK 100 (EPS) 71,3 50,0 40,1 39,1 48,0 Cash Earnings pr. aktie á DKK 100 (CEPS) 128,6 104,2 92,3 90,9 95,3 Indre værdi i DKK pr. aktie á DKK 100 399,6 375,0 367,3 359,7 325,9 Payout ratio 50,0% 38,4% 33,5% 25,6% 19,8% Udbytte i DKK pr. aktie á DKK 100 35,58 18,21 13,38 10,00 9,50 NOPAT-margin 31,1% 26,9% 24,4% 28,3% 28,3% Den investerede kapitals omsætningshastighed 0,32 0,28 0,26 0,27 0,28 ROCE 10,1% 7,5% 6,3% 7,6% 8,0% De anvendte nøgletalsdefinitioner er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings anbefalinger fra 1997 bortset fra dem, der ikke er defineret heri. Beregningen af ROCE er ændret, således at nøgletallet i højere grad er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikersforenings anbefalinger vedrørende ROIC. Definitioner af de anvendte nøgletal er offentliggjort på www.cph.dk.

Hoved- og nøgletal for koncernen

2004 i overblik Koncernens resultat før skat udgør DKK 817,6 mio. svarende til en fremgang på 34,5 procent i forhold til 2003. Koncernens driftsresultat er forbedret med DKK 166,8 mio., idet omkostningerne er holdt i ro, når der ses bort fra ekstraomkostninger som følge af skærpede krav til security. Koncernens resultat af internationale aktiviteter, DKK 70,7 mio., er tredoblet i forhold til 2003. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at den resterende beholdning af egne aktier pr. datoen for generalforsamlingen annulleres, samt at bestyrelsen bemyndiges til at erhverve egne aktier op til 10 procent af aktiekapitalen med henblik på fortsat tilpasning af kapitalstrukturen. Baseret på en forventet trafikvækst på tre procent i Københavns Lufthavn forventes resultat før skat for 2005 at ligge i størrelsesordenen DKK 900 mio. svarende til en stigning på cirka 10 procent. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at payout ratio for 2004 hæves til 50 procent svarende til DKK 35,58 pr. aktie mod DKK 18,21 pr. aktie i 2003. Bestyrelsen har besluttet at reservere nominelt DKK 2,6 mio. af selskabets beholdning af egne aktier med henblik på salg til medarbejderne i forbindelse med lufthavnens 80 års jubilæum i 2005. Benævnelser Københavns Lufthavne, CPH, koncernen, selskabet Københavns Lufthavne A/S konsolideret med dets datterselskaber og associerede virksomheder. Betegnelserne bruges synonymt. Københavns Lufthavn Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Kastrup. Roskilde Lufthavn Den af Københavns Lufthavne A/S ejede lufthavn i Roskilde.

Denne årsrapport indeholder ikke årsregnskabet for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S. Årsregnskabet for moderselskabet er udarbejdet i en separat publikation, der kan rekvireres ved henvendelse til Københavns Lufthavne A/S, ligesom den er tilgængelig på www.cph.dk. Årsregnskabet for moderselskabet er en integreret del af den samlede årsrapport. Den samlede årsrapport inklusive årsregnskabet for moderselskabet vil blive sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan rekvireres. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 2770 Kastrup Telefon: 32 31 32 31 Fax: 32 31 31 32 E-mail: webmaster@cph.dk Web: www.cph.dk Investor Relations Telefon: 32 31 22 12 Fax: 32 31 31 63 E-mail: ibr@cph.dk

7 Ledelsesberetning 7 Ti år med fremgang 8 Vision 11 Trafik 17 Kommerciel 22 International 46 Koncernregnskab 46 Regnskabspraksis 53 Resultatopgørelse 54 Balance 56 Pengestrømsopgørelse 57 Egenkapitalopgørelse 2004 58 Egenkapitalopgørelse 2003 59 Noter 75 Påtegninger 77 Øvrig selskabsinformation 77 Bestyrelse 80 Direktion 84 Koncernorganisation 85 Fondsbørsmeddelelser 2004 86 Finanskalender 2005 30 Kommentarer til øvrige regnskabsposter 31 Forventning til 2005 32 Risici 36 Miljø 37 Medarbejderforhold 39 Corporate governance 40 Aktierelateret information

Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Ti år med fremgang 7 Ti år med fremgang I 1994 blev Københavns Lufthavne noteret på Københavns Fondsbørs. Det kan konstateres, at vi har holdt hvad vi lovede dengang. I løbet af de ti år har vi skabt en lufthavnsvirksomhed, der viser fremgang på alle områder. Trods skiftende markedsvilkår og strukturforandringer i luftfartsbranchen har vi gennem effektiv drift, fleksible investeringsplaner og stram omkostningsstyring opbygget en finansiel styrke og hvert år leveret stabil resultatfremgang i 2004 med 34,5 procent. Vi har udviklet selskabet til en alsidig forretning med mange aktiviteter og indtægtskilder. Shoppingcentret i Københavns Lufthavn står i dag for 18 procent af den samlede omsætning, og i 2004 blev værdierne i Københavns Lufthavnes internationale aktiviteter for alvor synliggjorte gennem trafikvækst, effektiviseringer og udbygninger af de kommercielle områder efter dansk forbillede. Få dage før nytår rundede Københavns Lufthavn i Kastrup 19 millioner passagerer. Det er det højeste antal passagerer i lufthavnens historie og 2,7 millioner flere end i Arlanda i Stockholm, som vi normalt sammenligner os med. Københavns Lufthavn er i dag etableret som Skandinaviens hovedlufthavn og Øresundsregionens centrale omdrejningspunkt en position, som har altafgørende betydning for områdets erhvervsudvikling og økonomiske vækst. Vi arbejder for at fastholde lave takster i forhold til sammenlignelige lufthavne i Europa. I 2004 lå den gennem- snitlige passagerafgift i den laveste trediedel. Med en særlig statsafgift på 75 kroner oveni øges afgiften imidlertid til næsten det dobbelte. Det skaber ulige konkurrencevilkår til skade for regionen, og derfor er det glædeligt, at statsafgiften nu ser ud til at være under afvikling. Igennem det seneste tiår er det lykkedes at skabe et serviceudbud og et kvalitetsniveau, der kan stå sig i konkurrencen med de bedste lufthavne i verden. Passagererne har flere gange kåret Københavns Lufthavn blandt verdens bedste. Ikke mindst på grund af medarbejdernes indstilling til kvalitet og service. Det så vi senest i forbindelse med naturkatastrofen i Sydøstasien, hvor mange af CPHs medarbejdere og partnere var involveret i ankomsterne fra Thailand, Sri Lanka og Indien. Årets sidste dage blev for mange medarbejdere i Københavns Lufthavn nogle af de mest hektiske og hårdeste nogensinde både arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt. I de seneste ti år som børsnoteret selskab er fundamentet støbt: Københavns Lufthavn skal forblive Skandinaviens største, være blandt Europas billigste hovedlufthavne på taksterne og blandt verdens bedste i sin kategori. Med en positiv trafikvækst i 2005, yderligere resultatfremgang i vore internationale aktiviteter og fortsat fokus på effektivisering og nytænkning ser vi lyst på fremtiden. Niels Boserup Administrerende direktør

8 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Vision Vision Størst i Skandinavien, billigst i Europa, bedst i Verden Størst i Skandinavien Tilstedeværelsen af en lufthavn er en væsentlig forudsætning for, at en virksomhed vælger at etablere sig i et område. Det har derfor stor betydning for udviklingen og væksten i Øresundsregionen, at Københavns Lufthavn kan tilbyde flest mulige ruter og frekvenser. Københavns Lufthavne ser Skandinavien som sit hjemmemarked. Som den største lufthavnsoperatør i Skandinavien vil Københavns Lufthavne udover at bidrage til udviklingen og væksten i regionen også bruge positionen til at skabe den størst mulige værdi for kunder, medarbejdere og aktionærer. Som i resten af luftfartsbranchen har trafikken i Københavns Lufthavn gennem tiden været påvirket af konjunk- turer og udefrakommende begivenheder som 11/9, SARS og Irak-krig. Københavns Lufthavn er den største lufthavn i Skandinavien med 19 millioner passagerer, 123 destinationer og 78 luftfartsselskaber. Det medfører, at rejser til og fra Skandinavien ofte er hurtigst og mest effektive, når de foregår via København. Jo større ruteudbud og jo flere frekvenser en lufthavn kan tilbyde, desto mere attraktivt bliver det for passagererne at benytte den. For luftfartsselskaberne er et stort passagergrundlag også et centralt kriterium for at lufthavnen er attraktiv. For at kunne fastholde og tiltrække passagerer og luftfartsselskaber, skal Københavns Lufthavn fremover også være den bedste og billigste hovedlufthavn i Skandinavien. 123 destinationer i Københavns Lufthavn Københavns Lufthavn tilbyder flere destinationer end nogen anden lufthavn i Skandinavien. CPH OSL ARN Interkontinental 21 4 9 Europa 80 41 54 Skandinavien 14 4 5 Indenrigs 8 26 34 Total 123 75 102 Kilde: OAG

Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Vision 9 Billigst i Europa Passagerernes stigende prisbevidsthed og nye operatører har skærpet konkurrencen blandt luftfartsselskaberne. Det har givet faldende billetpriser. Presset på billetpriserne har medført, at lufthavnsafgifterne for visse billettyper i dag udgør en større andel af den samlede billetpris end tidligere. Udviklingen har fået luftfartsselskaberne til at øge fokus på prisen for at benytte lufthavnene. Det er væsentligt for CPH, at ikke kun CPH selv, men samtlige virksomheder i Københavns Lufthavn, herunder luftfartsselskaberne, skal være konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv. Hver virksomhed må således arbejde indgående med sine egne arbejdsgange mv. Samtidig ligger det CPH på sinde at bidrage til konkurrencedygtigheden som helhed. Derfor er det væsentligt for Københavns Lufthavn i Kastrup at være blandt de billigste i forhold til sammenlignelige lufthavne i Europa. En forudsætning herfor er en høj og stadigt stigende effektivitet. Et lavt omkostningsniveau udgøres ikke udelukkende af takster, men også af øvrige procedurer, arbejdsgange og kapacitet. CPH søger at øge konkurrenceevnen på samtlige disse parametre. Det fremgår af målinger foretaget af Association of European Airlines (AEA), at Københavns Lufthavn er en af de lufthavne i Europa, der har færrest flyforsinkelser om året. Det skyldes blandt andet, at Københavns Lufthavn har mulighed for at foretage banereparationer om natten, og at der sjældent er problemer med vejret.

10 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Vision I 2004 blev Københavns Lufthavn af organisationen Air Transport Research Society (www.atrsworld.org) kåret som Europas mest effektive lufthavn. Udnævnelsen er baseret på ATRS Airport Benchmarking Report, der måler og sammenligner performance inden for tre aspekter af lufthavnsdrift: a) Produktivitet og effektivitet, b) Konkurrencedygtighed på omkostninger og c) Finansielle resultater og lufthavnsafgifter. Takstregulering i Københavns Lufthavn I Københavns Lufthavn har afgiftsniveauet siden 2000 været fastlagt på baggrund af frivillige aftaler indgået mellem Københavns Lufthavne og luftfartsselskaberne for en treårig periode ad gangen. 2004 var andet år under den anden frivillige prisaftale, som løber fra 2003 til udgangen af 2005, og som indebærer årlige prisreguleringer i 2003, 2004 og 2005 på i gennemsnit 2,75 procent. En ny treårig prisaftale med virkning fra 1. januar 2006 skal søges forhandlet på plads i 2005. Bedst i Verden Kvalitet og service er fundamentale begreber for Københavns Lufthavns konkurrenceevne. Det er ambitionen, at et besøg i lufthavnen i Kastrup skal være en passageroplevelse, også den dag luftfart for alvor vil være et hverdagstransportmiddel. Derfor er det afgørende, at lufthavnen lever op til dagens højeste kvalitetsstandarder hos både passagerer og luftfartsselskaber. Københavns Lufthavne har lang erfaring med at bygge, drive og vedligeholde en kvalitetslufthavn, og erfaringen viser, at kvalitet ikke er dyrere. Gang på gang står Københavns Lufthavn på listen over passagerernes foretrukne lufthavn, blandt andet på baggrund af passagerundersøgelser foretaget af luftfartsorganisationen IATA (www.iata.com). Placeringen skyldes effektiv trafikhåndtering, behagelige fysiske rammer og indkøbsmuligheder, der er unikke i skandinavisk sammenhæng. For at forblive blandt de allerbedste lufthavne i verden vil Københavns Lufthavne fortsat arbejde på en videreudvikling af kvalitets- og servicekonceptet i Københavns Lufthavn.

Trafik Med 123 destinationer og 78 luftfartsselskaber er rejser til og fra Skandinavien ofte hurtigst og mest effektive, når de foregår via København. I 2004 havde Københavns Lufthavn 19 millioner passagerer det højeste antal nogensinde.

12 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Trafik Trafik Forretningsgrundlag Trafik omfatter de aktiviteter, funktioner og faciliteter, som lufthavnene i København og Roskilde stiller til rådighed for at luftfartsselskaberne kan afvikle flytrafikken. Indtægterne fra forretningsområdet består af passager-, start- og opholdsafgifter, som betales af luftfartsselskaberne for at anvende lufthavnenes fælles faciliteter. Taksterne er reguleret af Staten. Indtægterne omfatter endvidere øvrige indtægter, der relaterer sig til forretningsområdet, herunder handling. Markedet Bag Hovedstadsregionens stærke position i Skandinavien ligger også, at regionen kan mønstre den største regionale befolkning og arbejdsstyrke i Norden, er placeret strategisk fordelagtigt ved indgangen til Østersøen og har en let international tilgængelighed i kraft af Københavns Lufthavn. Derudover har regionen en høj koncentration af universiteter og forskningscentre, der bidrager til en veluddannet arbejdsstyrke, hvoraf cirka 30 procent har en videregående uddannelse. En international analyse af regional konkurrencekraft i 56 europæiske regioner viser, at Hovedstadsregionen er den 6. mest attraktive region i Europa efter de store metropoler (BCI, RECOF 2004). Denne attraktivitet medvirker til at trække udenlandske virksomheder til regionen indenfor især vidensintensive sektorer som IT, tele og elektronik, life science og forretningsservice. Det er i dette attraktive marked, at Københavns Lufthavne opererer med sin hovedaktivitet: Københavns Lufthavn. Et geografisk knudepunkt Københavns Lufthavn er Skandinaviens hub knudepunktet for flytrafik til og fra Skandinavien og Baltikum. Lufthavnens trafikale status er forankret i placeringen som den sydligste storlufthavn i Skandinavien samt i et opland, der udgør mar keds grundlaget for transfer trafik ken. De store geografiske afstande i Norge og Sverige samt en relativt lav befolknings tæthed og høj leve standard i disse områder medfører, at Københavns Lufthavn har en naturlig transfer trafik. En trafik, som ikke alene er drevet af SAS rutenetværk, men i lige så høj grad af den grundlæggende efterspørgsel efter rejser i oplandet. Navnlig Europatrafikken er forankret i de geografiske faktorer, mens den transatlantiske og asiatiske trafik i højere grad betinges af passagergrund laget i Københavnsområdet.

Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Trafik 13 Trafikudviklingen 2004 I 2004 er passagertallet i Københavns Lufthavn vokset med 7,5 procent til i alt 19,0 millioner passagerer det hidtil største antal passagerer i Københavns Lufthavns historie. Dermed er Københavns Lufthavn i Kastrup fortsat den største skandinaviske lufthavn med 2,7 millioner flere passagerer end den næststørste, Stockholm Arlanda. Den positive trafikudvikling i 2004 er et vendepunkt efter år med SARS, Irak-krig og andre faktorer, der tidligere har påvirket passagertallet i negativ retning. Som 2003 var 2004 kendetegnet ved en ændring i trafikmønstret med et fald i antallet af transferpassagerer på 4,4 procent og en stigning i antallet af lokalt afgående passagerer på 16,0 procent. Årsagen hertil er blandt andet regionens forbedrede infrastruktur med broen over Øresund. Flere og flere sydsvenske passagerer vælger at ankomme med bil eller tog frem for med fly, hvorved de i statistikken registreres som lokalt afgående frem for som transferpassagerer. Andelen af passagerer, der rejser på lavpris, har fortsat indflydelse på det ændrede trafikmønster. Lavprisselskaberne fokuserer på ruter fra en destination til en anden uden hensyn til mulighederne for videre forbindelser. Derfor optræder lavprispassagererne i Københavns Lufthavn som lokalt afgående. I 2004 havde Københavns Lufthavn 1,8 millioner lavprispassagerer svarende til 9,4 procent af det samlede antal passagerer. Der er tale om en stigning på 54,8 procent i forhold til året før. Stigningen i trafikken i 2004 skyldes blandt andet en stigning i den interskandinaviske trafik på 4,2 procent. Den tiltagende økonomiske vækst i Norge og Sverige øgede antallet af de svenske og norske passagerers rejser. Den europæiske trafik steg i 2004 med 8,8 procent, hvilket blandt andet skyldes en fortsat stigning i lavpristrafikken til de populære sydeuropæiske feriedestinationer. Det sydøstasiatiske marked var i 2003 negativt påvirket af SARS-udbruddet, hvilket gav et ekstraordinært fald i trafikken. Derfor tegner den interkontinentale trafik sig for den største procentvise stigning i 2004 med en vækst på 14,8 procent. Den positive udvikling blev endvidere støttet af SAS åbning af en ny rute til Shanghai i 2004. I 2004 steg indenrigstrafikken for første gang siden åbningen af Storebæltsbroens togforbindelse i 1997. Stigningen udgør 1,7 procent. Den skyldes især en vækst i antallet af transferpassagerer fra Billund og Aalborg, efter at SAS har forbedret sit transferprodukt via København med tilpasning af frekvenser og kapacitet til afgange ud af København. København vært for Routes 2005 I 2004 lykkedes det at trække konferencen Routes 2005 til København. På konferencen mødes lufthavne og luftfartselskaber fra hele verden og diskuterer udvikling af flyruter. Med mere end 275 luftfartsselskaber og over 500 lufthavne tilstede, er det en af årets vigtigste begivenheder i luftfartsbranchen. Nordeuropas knudepunkt for luftfragt Lufthavnens unikke geografiske beliggenhed medfører, at den i dag betragtes som Nordeuropas knudepunkt for luftfragt til Skandinavien, Baltikum og landene syd for Østersøen. I 2004 havde Københavns Lufthavn 335.649 tons luftfragt, som blev befragtet af diverse passagerfly samt i alt 8.457 all-cargo operationer.

14 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Trafik Lokalt marked Københavns Lufthavns lokale opland er på cirka fire millioner mennesker indenfor to timers kørsel og på seks millioner med tre timers rejsetid. Med en gennemsnitlig rejseaktivitet på mere end en rejse pr. indbygger i oplandet indenfor to timers kørsel har Københavns Lufthavn en høj udnyttelse af lokalmarkedet efter europæiske forhold. Omverdensforhold Trafikudviklingen er afhængig af den samfundsøkonomiske vækst. Historisk set har vækstraterne i Københavns Lufthavn været omtrent to gange højere end væksten i samfundsøkonomien som helhed. I 2004 har trafikvæksten i Københavns Lufthavn imidlertid været cirka tre gange større end den samfundsøkonomiske vækst. Dette skyldes især et ekstraordinært fald i trafikken i 2003. Dertil kommer, at de strukturelle forandringer, som luftfartssektoren i de seneste år har gennemgået, i 2004 fortsatte med fuld styrke. Taksterne i Københavns Lufthavn er reguleret af Staten. Reguleringen omfatter startafgifter, passagerafgifter og opholdsafgifter. Ordningen indebærer, at der forlods fastlægges et loft for ændringen af trafikafgiftsniveauet for perioder på tre år ad gangen. Loftet fastsættes som udgangspunkt gennem forhandlinger mellem CPH og luftfartsselskaberne. For luftfartsindustrien har det en negativ effekt, at den danske stat opkræver DKK 75 i særskat pr. flypassager, der rejser fra de danske lufthavne. Danmark er det eneste land på det europæiske kontinent, der opkræver en sådan særskat af flypassagerer. Særskatten betyder, at det til trods for CPHs relativt lave takster er dyrere pr. fly at lette herfra end fra andre større lufthavne i det kontinentale Europa. Da fortjenstmarginalerne i lufttrafik er små, er beløb i denne størrelsesorden meget ofte afgørende for, om en rute overhovedet er rentabel.

Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Trafik 15 Strategi Strategien på trafikområdet går ud på at skabe rammer for yderligere vækst ved at stimulere udbuddet af destinationer og afgange og ved at stimulere efterspørgslen efter rejser. Udbuddet af destinationer og afgange stimuleres i Københavns Lufthavn blandt andet ved at tilbyde introduktionsrabatter til nye ruter og ved generelt at levere effektiv trafikafvikling til konkurrencedygtige priser. I 2004 steg antallet af destinationer serviceret af rutefly med 20 og antallet af destinationer serviceret af charterfly med otte. For at stimulere efterspørgslen efter rejser er det CPHs strategi, at Københavns Lufthavn skal være en oplevelse på rejsen. Derfor arbejdes der løbende på at skabe en unik atmosfære i lufthavnen, bekvemme og praktiske adgangsforhold og innovative løsninger, der tilsammen skaber gode oplevelser for passagererne. Aktiviteter 2004 Med udgangspunkt i strategien for trafikområdet har CPH i 2004 iværksat tiltag for dels at sikre passagererne et så stort udbud af rejsemuligheder som muligt, dels at gøre Københavns Lufthavn så attraktiv for passagererne som muligt. I 2004 introducerede CPH Paperless systemet det papirløse rejsekoncept som giver passagererne direkte adgang til transitområdet gennem security, såfremt de har foretaget en elektronisk reservation hjemmefra. Adgangshjemmel er kortet, eksempelvis kreditkortet eller det såkaldte frequent flyer kort, som passageren benytter ved reservation af rejsen. Systemet anvendes også, når passagererne handler toldfrit i shoppingcentret. Det papirløse rejsekoncept anvendes indtil videre kun af SAS, men har mulighed for tilslutning af andre luftfartsselskaber. I 2004 igangsatte CPH endvidere en forsøgsordning i Terminal 2 med en række nye check-in automater (CUSS Common Use Self Service). De giver passagererne mulighed for at checke ind på egen hånd. I forsøgsperioden frem til 1. februar 2005 har passagerer med flyselskabet KLM benyttet automaterne, og derefter er ordningen udvidet til flere selskaber. I modsætning til de traditionelle check-in automater er de nye CUSS automater ikke knyttet til bestemte flyselskaber. Ethvert flyselskab, der ønsker at give deres passagerer denne service, kan kobles på automaterne. Derudover begyndte Københavns Lufthavne i 2004 opførelsen af et stort transfercenter. Alle handlingsselskaber vil blive samlet i transfercentret, som bliver en 1.000 m 2 stor glas-overdækket atriumgård med skranker og servicepersonale på den ene langside og cafémiljø og mulighed for internetopkobling på den anden side. Samtidig vil der blive frigivet et areal, hvor de nuværende servicecentre står i dag. Arealet vil blive anvendt til kommercielle formål. Transfercentret åbnes i foråret 2005. I 2004 blev det lettere at være indenrigspassager i Københavns Lufthavn. Af sikkerhedsmæssige årsager har passagerer siden 2001 ikke kunnet gå direkte fra Terminal 1 til udenrigsterminalerne. En større ombygning har nu gjort det muligt både at opfylde de høje sikkerhedskrav og gøre adgangen til udenrigsterminalen lettere. Passagerer, der rejser indenrigs og skal videre med en international forbindelse, har nu igen mulighed for at gå direkte gennem terminalområdet fra indenrigs til udenrigs. Samtidig har hele indenrigsterminalen gennemgået et betydeligt designløft. For at skærpe konkurrencen på fragtområdet og tiltrække yderligere fragtselskaber til København nedsatte CPH i 2004 priserne på fragtoperationer. I en forsøgsperiode, der slutter ultimo 2005, får alle all-cargo operationer med en startvægt over 200 tons 50 procent rabat på flyvningerne. Rabatten har gjort Københavns Lufthavn til den billigste fragtlufthavn i Skandinavien og dermed også fuldt konkurrencedygtig med de øvrige storlufthavne i Europa.

16 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Trafik Finansielle resultater 2004 Nettoomsætning Stigningen i nettoomsætningen på 16,6 procent skyldes væksten i trafikken samt takstaftalen mellem CPH og luftfartsselskaberne, der som tidligere nævnt reguleres med i gennemsnit 2,75 procent i 2003, 2004 og 2005. Startafgifterne er positivt påvirket af en takstregulering på 1,5 procent pr. 1. januar 2004 og en stigning i startvægten på 7,1 procent. At stigningen i startvægten er mindre end passagervæksten skyldes luftfartsselskabernes forbedrede udnyttelse af kapaciteten. Fremgangen modsvares delvist af øgede introduktionsrabatter i forbindelse med åbningen af ruter til nye destinationer. Stigningen i passagerindtægterne skyldes primært væksten i antallet af passagerer. Det har endvidere betydning, at taksterne pr. 1. januar 2004 steg med 4,0 procent samt at der pr. 1. april 2004 blev indført en security-afgift på DKK 9,10 pr. afgående passager som følge af øgede udgifter i forbindelse med skærpede krav til security. Passagerindtægterne er desuden positivt påvirket af den ændrede passagersammensætning med forholdsmæssigt flere lokalt afgående passagerer, hvor taksten ikke som for transferpassagerer er rabatteret. EBIT EBIT er steget markant i forhold til 2003 som følge af den øgede omsætning, der delvist modsvares af øgede omkostninger. Finansielle resultater 2004 (DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct. Nettoomsætning 1.459,6 1.251,9 207,7 16,6% EBIT 430,6 275,6 155,0 56,2% Resultat før renter 430,6 275,6 155,0 56,2% Segmentaktiver 3.950,2 4.009,0-58,8-1,5% Antal ansatte 985 850 135 15,9% Nettoomsætning (DKK mio.) 2004 2003 Udv. Pct. Startafgifter 502,1 470,6 31,5 6,7% Passagerafgifter 787,8 621,9 165,9 26,7% Opholdsafgifter 29,8 31,0-1,2-3,9% Handling 90,3 83,8 6,5 7,8% Øvrige 49,6 44,6 5,1 11,4% I alt 1.459,6 1.251,9 207,8 16,6% De øgede omkostninger kan henføres til security, der har medført ekstraomkostninger til ombygninger, securityudstyr og ansættelse af yderligere medarbejdere. Stigningen i omkostningerne modsvares delvist af en tilbageførsel af en hensættelse til procesrisiko på DKK 18,9 mio. efter afgørelsen i sagen mellem CPH og SAS i oktober 2004 om betaling for sortering af bagage.

Kommerciel Københavns Lufthavn er mere end bare en lufthavn: velordnede og rolige omgivelser, attraktive shoppingmuligheder, god arkitektur og kvalitet i indretning og design er med til at give passagererne det velbefindende, der betyder en god start på rejsen.

18 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Kommerciel Kommerciel Forretningsgrundlag Kommerciel omfatter de faciliteter og services, som passagererne og andre brugere af lufthavnene tilbydes i form af butikker, restauranter, hvileområder, lounges, parkering og hotel. Aktiviteterne er i langt de fleste tilfælde koncessioneret til private koncessionstagere. Københavns Lufthavne er dermed ikke direkte involveret i den daglige drift af disse aktiviteter. Desuden omfatter forretningsområdet udlejning af CPHs bygninger, lokaler og arealer til eksterne lejere. I modsætning til trafikindtægterne er indtægterne fra de kommercielle aktiviteter ikke særskilt reguleret af Staten. Markedet Koncessionsindtægter Passagererne er grundlaget for forretningsområdet Kommerciel. Derfor er omsætningen i shoppingcentret afhængig af udviklingen i trafik- og passagersammensætningen. Shoppingcentret er i konkurrence med det kommercielle udbud i andre lufthavne, handelsmulighederne ombord på flyene og til dels butiksudbuddet i København City. På trods af dette står forretningsområdet Kommerciel stærkt på grund af lufthavnens status som skandinavisk trafikknudepunkt og dens ry som en af verdens bedste inden for service, shopping, atmosfære og kvalitet. Denne status gør det blandt andet lettere at tiltrække attraktive brands og er desuden et stærkt udgangspunkt i koncessionsforhandlingerne. Shoppingcentret, der består af 10 toldfrie butikker og 36 specialbutikker, udgør sammen med 17 food & beverage enheder et samlet nettoareal på 10.000 m 2. Det er det toldfrie salg, der står for den største del af CPHs indtjening fra shoppingcentret. Det toldfrie salg blev imidlertid negativt påvirket af de ti nye landes indtræden i EU den 1. maj 2004. For Københavns Lufthavn betød udvidelsen en nedgang i non-eu rejsende med adgang til køb af toldfrie varer. 2004 var endvidere det første hele driftsår med effekten fra den danske afgifts- nedsættelse på spiritus og tobak, som trådte i kraft i oktober 2003. Dette havde en negativ virkning på det toldfrie salg. Til gengæld gav stigningen i det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn en positiv påvirkning af indtægterne. Stigningen i CPHs indtægter fra food & beverage fortsatte i 2004 med en vækst på 14 procent. Væksten er drevet at det ændrede trafikmønster, hvor flere passagerer vælger at flyve lavpris eller på økonomiklasse uden adgang til lounges eller servering ombord. Dette nye forbrugsmønster afspejlede sig blandt andet i en stigning i udbud og efterspørgsel af de såkaldte grab-to-go produkter som flaskevand og emballerede sandwiches. Parkering I 2004 fortsatte tendensen fra 2003 med en stigning i brugen af parkeringsfaciliteterne i Københavns Lufthavn. Det stigende antal parkeringer skyldes primært stigningen i antallet af lokalt afgående passagerer, hvor et større antal sydsvenske passagerer kørte i bil til lufthavnen. Stigningen har været markant året igennem både i antallet af parkerende passagerer, og i antallet af parkerende ansatte fra de virksomheder, som servicerer lufthavnen. Derfor blev det i slutningen af 2004 besluttet at igangsætte byggeriet af et nyt P-hus på P10- området, der ligger tæt på terminalerne. Lejeindtægter Målgruppen for CPHs udlejningsaktiviteter er virksomheder med tilknytning til luftfartsindustrien. Udlejningsvirksomheden er således med til at understøtte selskabets hovedaktivitet: lufthavnsdrift. Herved skabes gensidig synergi, idet lejerne får gavn af de særlige fordele, der er forbundet med at være placeret i lufthavnen. Hvor det københavnske marked for kontorlejemål i de senere år har oplevet et konjunkturforløb med en stigning i antallet af ledige kvadratmeter, har markedet for udlejning af lokaler og bygninger i Københavns Lufthavn været upåvirket heraf. Efterspørgslen på kontorlokaler og lagerfaciliteter er steget i takt med nye luftfartsselskabers tilkomst, herunder lavprisselskaberne. Det har også haft en positiv betydning, at flere rejsebureauer har valgt at flytte deres kontor fra København City til lufthavnen i Kastrup.

Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Kommerciel 19 Lejerne i Københavns Lufthavn er kendetegnet ved deres skiftende behov. Nogle selskaber har i perioder behov for at reducere antallet af kvadratmeter, mens andre og nye selskaber stiller krav om mere plads. For at fastholde de eksisterende lejere og tiltrække nye lejere sker der en løbende ombygning og renovering af lufthavnens bygningsmasse, så den gennem en høj vedligeholdelsesstandard, effektiv og fleksibel indretning og god logistik tilgodeser de skiftende krav fra lufthavnens brugere. I terminalområdet, der er lufthavnens mest attraktive område, var udlejningsprocenten i 2004 100, og der er fortsat god efterspørgsel efter faciliteter til billetkontorer og kontorlokaler. For at sikre fremtidig udvikling købte CPH i 2004 en ejendom på 67.176 m 2, der er beliggende umiddelbart syd for hegnet til lufthavnsområdet. Arealet kan fremover anvendes til f.eks. lager, værksteds- og servicefunktioner, der ikke behøver at ligge inden for hegnet. Salg af tjenesteydelser med videre Salg af tjenesteydelser vedrører primært lufthavnens hotelaktiviteter. Aktivitetsniveauet på Hilton Copenhagen Airport er under indflydelse af det generelle aktivitetsniveau på hovedstadsområdets hotelmarked og har som sådan været influeret af den ekspanderende værelseskapacitet i København i 2004. Men Hilton er samtidig begunstiget af den umiddelbare nærhed til lufthavnen og den efterspørgsel efter overnatning, restaurant og mødefacitliteter, der opstår her. Strategi Koncessionsindtægter Strategien for shoppingcentret tager udgangspunkt i analyser af passagertyperne i Københavns Lufthavn. På baggrund af den afdækkede købsadfærd og den forventede udvikling i størrelsen og sammensætningen af kundegrupperne udvikles butikskoncepter, der skaber den højest mulige omsætning pr. passager. Der lægges stor vægt på fornyelse og innovation, således at shoppingcentret til stadighed kan leve op til kundernes forventninger om at være et eksklusivt, velassorteret og internationalt handelsstrøg. Strategien bygger også på at være mere end bare en lufthavn. Ved at være en velordnet og rolig lufthavn med attraktive shoppingmuligheder, god arkitektur og kvalitet i indretning og design skal lufthavnen give passagererne det velbefindende, der betyder en god start på rejsen. En stor del af lufthavnens passagerer er alene på gennemrejse, og det eneste, de ser af Danmark eller måske af Skandinavien, er Københavns Lufthavn. Mens de venter, er det lufthavnens opgave at give passagererne en oplevelse, de ikke havde regnet med en smagsprøve på, hvad skandinavisk shopping, kunst og design er. Her er årligt tilbagevendende designfestivaler i terminalerne med til at trække lufthavnens rum, arkitektur og skandinavisk design frem i lyset. Et godt samarbejde mellem Københavns Lufthavne og koncessionstagerne er en forudsætning for at kunne gennemføre en vellykket strategi for forretningsområdet. Tilfredsheden blandt koncessionstagerne partnertilfredsheden måles en gang årligt og søges kontinuerligt forbedret. Det sker ved fokus på blandt andet driftssupport, personalefaciliteter, kommunikation og fællesskabsfølelsen mellem CPH og forpagterne, deres butikschefer og de butiksansatte. Et markant tiltag i partnersamarbejdet er uddannelsesprogrammet Copenhagen Airport Shopping Center Academy. Programmet er udviklet for at sikre kundetilfredsheden i shoppingcentret og for at styrke de ansattes forståelse af dem selv som passagerens tillidsmand. De butiksansatte undervises i de særlige forhold, som lufthavnsoperationen indbefatter, herunder service til kunder med forskellig nationalitet og kulturel baggrund samt en købsadfærd præget af tidspres i forbindelse med flyafgangen. Undervisningen omfatter også serviceadfærd i spidsbelastningsperioder og i situationer, hvor security og passagerservice stiller særlige krav. Lejeindtægter Det er CPHs ambition at være et oplagt valg for regionens lejere ved at sikre en ejendomsmasse, der er veldisponeret, velholdt og velfungerende. Lejerne i Københavns Lufthavn har forskellige behov, og derfor har CPH også individuelle strategier for de geografiske

20 Årsrapport 2004 Ledelsesberetning Kommerciel lokationer på lufthavnsområdet. CPH opererer overvejende med langsigtede lejekontrakter, der pristalsreguleres. Salg af tjenesteydelser med videre Det 5-stjernede Hilton Copenhagen Airport komplementerer lufthavnens øvrige aktiviteter ved at tilbyde overnatningsmuligheder, restaurant og mødelokalefaciliteter i absolut topklasse. Airport Business Park På ejendoms- og udlejningsområdet udvikles i de kommende år et nyt internationalt transportcenter, Airport Business Park. Det befinder sig i umiddelbar tilknytning til det nuværende lufthavnsområde på det 420.000 m 2 inddæmmede areal, der opstod, da Øresundsforbindelsen blev etableret. Arealet er målrettet virksomheder, der kan se en interesse i at placere sig mellem to lande centralt i Skandinavien og Nordeuropa og tæt ved alle typer transport. Målet med transportcentret er at udnytte Københavns Lufthavns vigtige position i Øresundsregionen og samtidig få en central placering som Skandinaviens fragtknudepunkt. Aktiviteter 2004 Med udgangspunkt i den kommercielle strategi foretog CPH i 2004 en række forbedringer og nye tiltag, der tilgodeser passagermønstret og kundernes ønsker om oplevelser og fornyelse i transitområdet. Den positive udvikling indenfor food & beverage skabte grundlag for en gennemgribende renovering af visse restaurationskoncepter i terminalerne. Ombygningerne havde en positiv effekt på både tilstrømningen af gæster, kundetilfredsheden og salget. På shoppingområdet blev Georg Jensen og Royal Copenhagen butikkerne moderniseret, og hovedbutikken, den toldfrie butik i Terminal 3, blev åbnet op for at skabe større overskuelighed. I dag er høje skillevægge afløst af lave, og kasselinjen er placeret centralt langs Tivoli-strøget. Ikke kun ombygninger og renoveringer var med til at skabe fornyelse i transitområdet i 2004. Også en række events af forskellig karakter bidrog til den samlede passageroplevelse i lufthavnen. For eksempel prægede udstillingen Life & Style i marts måned transitområdet. Udstillingen var en del af CPHs årligt tilbagevendende begivenheder med skiftende mode- og livsstilstemaer og omfattede udover en præsentation af de nyeste trends indenfor tøj også en juice- og oxygenbar, der havde stor mediebevågenhed. I januar 2004 åbnede Hilton Copenhagen Airport nyrenoverede mødefaciliteter øverst i Terminal 3 under navnet Hilton Meetings Terminal 3. Faciliteterne omfatter 14 moderne mødelokaler i lyse farver og skandinavisk design med udsigt over lufthavnsområdet. Faciliteterne har været fuldt bookede henover året af såvel lokale forretningskredse som internationale forretningsrejsende. Hilton Copenhagen Airport har med udvidelsen i Terminal 3 i alt 29 mødelokaler med en samlet plads til 1.000 mødedeltagere samt et ballroom med plads til 450 gæster. CPH købte i 2004 Gate Gourmets tidligere cateringfabrik på Kystvejen. Fabrikken er på cirka 20.000 m 2. Købet skete for at imødekomme et behov fra nye lejere for plads til logistik- og værkstedsfaciliteter. Ombygningen af det store kompleks begyndte i efteråret, og de nye lejere har igangsat deres aktiviteter i begyndelsen af 2005. Denne opstart er det første egentlige resultat af markedsføringen af mulighederne i Airport Business Park. Der forhandles aktivt med en række andre virksomheder, som planlægger udflytning til lufthavnens østområde. Finansielle resultater 2004 Nettoomsætning Nettoomsætningen er steget med 6,3 procent i forhold til 2003. Korrigeret for en engangsindtægt i 2003 vedrørende salg af et grundstykke er nettoomsætningen steget med 8,3 procent. Stigningen skyldes øgede koncessionsindtægter og en stigning i hotelselskabets omsætning.