Eurozonekrisens indflydelse på Storbritanniens forhold til EU

Eurozonekrisens indflydelse på Storbritanniens forhold til EU The effects of the Eurozone crisis on Great Britain s relationship with the EU Bachelorprojekt 9. maj 2016 Udarbejdet af: Maja Vestergaard Christensen Studienummer: 201306521 International virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Aarhus Universitet Vejleder: Iris Rittenhofer Antal anslag uden mellemrum: 53686

ABSTRACT Inspired by the upcoming referendum on Great Britain s future in the EU, the purpose of this bachelor project is to analyse how the Eurozone crisis in 2012 can help to explain Great Britain s relationship with the EU. In the years of the Eurozone crisis, there has been a tendency to a decline in trust in the EU among the member states. Since Great Britain is not part of the Eurozone and therefore not directly a part of the Eurozone crisis the aim of this project is to figure out how Great Britain, who has always been sceptical towards the EU cooperation, uses the Eurozone crisis in the British debate to define their relationship with the EU. Therefore, I will examine the following problem statement: How does the British debate about the Eurozone crisis in 2012 define Great Britain s relationship with the EU? To be able to answer the problem statement I will make use of argumentation analysis in order to identify and analyse arguments in the data consisting of nine British newspaper articles concerning the Eurozone crisis in 2012. The analysis will be based on Catharina Sørensen s theory about four types of euroscepticism: economic euroscepticism, sovereignty-based euroscepticism, democratic euroscepticism and social euroscepticism. The articles will be analysed according to whether it is possible to find indicators of any of Sørensen s four types of euroscepticism. Furthermore, Aleks Szczerbiak and Paul Taggart s theory about hard and soft euroscepticism will be included in order to identify whether the arguments in the articles are indicating hard or soft euroscepticism. On the basis of the analysis there is evidence that the Eurozone crisis has a negative impact on Great Britain s relationship with the EU and has fuelled a rising euroscepticism. In the Eurozone crisis in 2012 there is a high degree of sovereignty-based euroscepticism in Great Britain. Great Britain fear to lose national sovereignty to the EU and because they are not part of the Eurozone, Great Britain do not want to participate in rescue initiatives in the Eurozone.

Economic euroscepticism is also present in Great Britain during the Eurozone crisis. Given that the Eurozone crisis is seen as weakening Great Britain s economy aspects of economic euroscepticism is present. Furthermore, Great Britain is divided between hard and soft euroscepticism. Some want to stay in the EU mainly due to the single market, while others want to leave the EU completely as they see no benefits in the EU. This division between hard and soft euroscepticism will make the upcoming referendum very interesting and it seems to be able to go either way. Numbers of characters excl. spaces: 2215 2

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1. PROBLEMFORMULERING... 2 1.2. PROJEKTETS OPBYGNING... 2 2. TEORI... 3 2.1 CATHARINA SØRENSENS FIRE TYPER AF EUROSKEPSIS... 3 2.1.1. Økonomisk euroskepsis... 3 2.1.2 Suverænitetsbaseret euroskepsis... 4 2.1.3. Demokratisk euroskepsis... 4 2.1.4. Social euroskepsis... 5 2.2. ALEKS SZCZERBIAK OG PAUL TAGGARTS TEORI OM BLØD OG HÅRD EUROSKEPSIS... 5 2.2.1. Hård euroskepsis... 5 2.2.2. Blød euroskepsis... 6 3. METODE... 6 3.1 DATAINDSAMLINGSMETODE... 6 3.2. VALG AF ANALYSEMETODE... 8 3.2.1 Argumentationsanalyse... 8 3.2.2. Toulmins model til argumentationsanalyse... 9 3.2.3. Appelformer i argumentet... 10 3.3 FREMGANGSMÅDE... 11 4. EUROZONEKRISEN KORT FORTALT... 12 5. ANALYSE... 13 5.1 SUVERÆNITETSBASERET EUROSKEPSIS... 13 5.1.1. Storbritannien ønsker et løsere forhold til EU... 14 5.1.2. Mulig afstemning om britisk EU exit... 15 5.1.3. Utilfredshed med EU grundet eurozonekrisen... 17 5.1.4. Ingen britisk deltagelse i redningstiltag... 18 5.2. ØKONOMISK EUROSKEPSIS... 20 5.2.1. Eurozonekrisen er skyld i svækket økonomi i Storbritannien... 20 5.3. DEMOKRATISK EUROSKEPSIS... 22 6. DISKUSSION... 23 7. KONKLUSION... 25 8. LITTERATURLISTE... 28 BILAG... 30 ARTIKEL 1 (ARGUMENT SIDE 31)... 30 ARTIKEL 2 (ARGUMENT SIDE 38)... 32 ARTIKEL 3 (ARGUMENT SIDE 41)... 41 ARTIKEL 4 (ARGUMENT SIDE 45)... 43 ARTIKEL 5 (ARGUMENT SIDE 46)... 46 ARTIKEL 6 (ARGUMENT SIDE 50)... 49 ARTIKEL 7 (ARGUMENTER SIDE 51)... 51 ARTIKEL 8 (ARGUMENTER SIDE 53-54)... 53 ARTIKEL 9 (ARGUMENT SIDE 55-56)... 55

1. Indledning Storbritannien har altid været kendt for, at være blandt de mest EU skeptiske medlemmer af den Europæiske Union. (Baker og Schnapper 2015: 63) Denne skepsis er steget betydeligt i løbet af de seneste år og er mundet ud i, at der i juni i år bliver holdt en afstemning om, hvorvidt Storbritannien fortsat skal være medlem af EU eller om det skal melde sig ud. (Wheeler og Hunt 2016) For at finde ud af hvad der ligger til grund for denne skepsis overfor EU er det interessant at undersøge Storbritanniens forhold til EU. Grundet begrænset plads er det dog ikke muligt at lave en fyldestgørende undersøgelse af det generelle forhold. Derfor fokuserer jeg på, hvordan eurozonekrisen i 2012 kan bruges til at skildre Storbritanniens forhold til EU da denne krise kan bidrage til, at få en forståelse for det generelle forhold. Eurozonekrisen opstår som en følge af finanskrisen i 2008. Eurozonekrisen opstår da EU medlemslandene Grækenland, Spanien og Portugal er ved at gå fallit og behøver hjælp fra de andre EU medlemslande. (Baker og Schnapper 2015: 18-19) Denne hjælp bliver etableret i slut 2011 og i 2012 og består blandt andet af redningspakker, som har til hensigt at genoprejse økonomien i de gældsramte eurozonelande. Medlemslande der ikke er medlemmer af eurozonen, såsom Danmark og Storbritannien, bliver på det kraftigste opfordret til at deltage i tiltag som disse og netop spørgsmålet om, hvorvidt Storbritannien skal involvere sig i eurozonens problemer bliver bredt diskuteret i de britiske medier. (Rodgers 2011) Det tyder dog på, at Storbritannien ikke er den eneste EU nation, der er utilfreds med EU samarbejdet. En eurobarometerundersøgelse om den offentlige mening om EU fra 2013 viser, at til tilliden til EU er blevet mindre og er faldende i årene efter 2009. I 2012 er der omkring 60 % af EU borgerne der ikke har tillid til EU, hvilket er det højeste tal i hele undersøgelsen. (European Commission 2013: 97) Dette kan tyde på, at den globale finansielle krise og den efterfølgende eurozonekrise har skabt mistillid til EU hvor mange af de ellers pro-eu lande såsom Frankrig og Tyskland er blevet tilbøjelige til, at være mere kritiske over for EU samarbejdet og generelt mere EU skeptiske. 1

Storbritannien er ikke er en del af eurozonen og kan dermed ikke siges at være en direkte del af eurozonekrisen på samme måde som de medlemslande der er med i eurozonen. Storbritannien bliver dog alligevel berørt af eurozonekrisen blandt andet ved, at deres eksport falder. (BBC 2011) Så idet Storbritannien ikke har euro som møntenhed og dermed ikke er en direkte en del af eurozonekrisen vil det i denne opgave være interessant at kigge nærmere på, hvorvidt eurozonekrisen alligevel har haft effekt på Storbritanniens forhold til EU. Som nævnt blev der i 2012 sat alle kræfter ind på at redde eurozonen og dermed løse eurozonekrisen hvilket betyder at det ikke er muligt for EU medlemslande, at forholde sig passivt til eurozonekrisen. De bliver dermed nødt til at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at deltage i redningstiltag eller ikke, hvilket selvfølgelig vil fylde en del i mediebilledet og derfor finder jeg det yderst relevant at undersøge den britiske debat under eurozonekrisen netop i 2012. 1.1. Problemformulering Formålet med dette projekt er at komme nærmere ind på hvordan eurozonekrisen i 2012 bliver skildret i britiske aviser i henhold til Storbritanniens forhold til EU. Derfor er der til dette projekt valgt følgende problemformulering: Hvordan definerer den britiske debat om eurozonekrisen i 2012 Storbritanniens forhold til EU? 1.2. Projektets opbygning For at være i stand til, at besvare den ovenstående problemformulering vil der i det følgende blive redegjort for anvendte teorier bestående af Catharina Sørensens fire typer af euroskepsis og Aleks Szczerbiak og Paul Taggarts teori om blød og hård euroskepsis. Dernæst vil et metodeafsnit redegøre for dataindsamling, anvendt analysemetode og fremgangsmåde. Dernæst et kort afsnit omhandlende eurozonekrisen hvilket leder til projektets analysedel. I analysedelen benyttes argumentationsanalyse til at analysere datamaterialet bestående af ni britiske artikler omhandlende Storbritannien i relation til eurozonekrisen. Datamaterialet analyseres med henblik på at finde elementer af de forskellige typer af euroskepsis, der er beskrevet i teoridelen. Analysen munder ud i en diskussion hvori elementer fra analysedelen vil blive diskuteret i en bredere sammenhæng. Slutteligt vil der i projektet være en konklusion 2

og slutter af med en kort perspektivering af Storbritanniens generelle forhold til EU med henblik på den kommende afstemning. 2. Teori For at kunne besvare problemformuleringen anvender jeg Catharina Sørensens teori om fire typer af euroskepsis og Aleks Szczerbiak og Paul Taggarts teori om blød og hård euroskepsis. I det følgende afsnit vil der være en fyldestgørende beskrivelse af de to teorier. 2.1 Catharina Sørensens fire typer af euroskepsis Ifølge Catharina Sørensens undersøgelser om euroskepsis som tager udgangspunkt i eurobarometerundersøgelser kan euroskepsis inddeles i fire typer. Disse fire typer er økonomisk euroskepsis, suverænitetsbaseret euroskepsis, demokratisk euroskepsis og socialbaseret euroskepsis. (Sørensen 2007: 119) Euroscepticism thus, is a sentiment of disapproval reaching a certain degree and durabiity directed towards the EU in its entirety or towards particular policy areas or developments (Sørensen 2007: 62) Således definerer Catharina Sørensen euroskepsis hvor begrebet euroskepsis enten dækker over EU som helhed eller over specifikke politikområder inden for EU. Det vil dermed sige, at de fire forskellige former for euroskepsis kan eksistere på samme tid men de kan også sagtens eksistere uafhængigt af hinanden således, at der sagtens kan være en høj grad af økonomisk skepsis over for EU mens der ikke nødvendigvis er en høj grad af suverænitetsbaseret skepsis. (Sørensen 2007: 120) 2.1.1. Økonomisk euroskepsis Den økonomiske euroskepsis omhandler hvorvidt man føler, at der er økonomiske fordele eller ulemper ved EU samarbejdet. Det vil sige, at den økonomiske euroskepsis opstår når man ikke føler, at man opnår økonomiske fordele ved samarbejdet og altså derved ikke føler, at man får tilstrækkeligt ud af at være en del af EU. (Sørensen 2007: 88) Catharina Sørensen kommer i sin undersøgelse frem til fire argumenter der indikerer, at der findes en grad af økonomisk euroskepsis (Sørensen 2007: 137-138): - At der ikke opnås fordele ved medlemskab af EU - EU er spild af penge. 3

- EU s effekt på økonomiske områder er dårlig - At den økonomiske situation i EU har en negativ rolle. 2.1.2 Suverænitetsbaseret euroskepsis Borgere der er bekymrede for at miste national identitet ser ofte supranational samarbejde som værende et pres på deres identitet. Denne form for EU skepsis hører under kategorien suverænitetsbaseret euroskepsis. (Sørensen 2007: 101) Den suverænitetsbaserede euroskepsis fokuserer på om der foreligger mest suverænitet hos EU eller hos nationalstaten. Det vil sige, at der kan være forskellige holdninger til hvornår suveræniteten skal være hos EU eller hos nationalstaten. Den suverænitetsbaserede euroskepsis kan variere meget alt efter, hvilket område inden for EU det omhandler eller, hvilket EU medlemsland der er tale om. (Sørensen 2007: 101) Det vil altså sige at den suverænitetsbaserede euroskepsis kan opstå ved at et medlemsland skal overgive suverænitet fra nationalstaten til EU, som de i stedet helst foretrak skulle forblive i nationalstaten og dermed på nationalt niveau frem for på EU niveau. Ligesom ved den økonomiske euroskepsis er der også her fire indikatorer der kan medføre en suverænitetsbaseret euroskepsis (Sørensen 2007: 139): - At være imod en europæisk regering. - Bange for tab af national suverænitet. - EU integration som en trussel mod national identitet. - Modstand mod beslutninger taget på EU niveau. 2.1.3. Demokratisk euroskepsis Det grundlæggende i den demokratiske euroskepsis er at der ikke menes, at demokratiet i EU lever op til det der forventes af et demokrati. (Sørensen 2007: 113) Noget som kan være med til at skabe demokratisk euroskepsis er frygten for at ens egen nations holdninger ikke bliver repræsenteret for eksempel ved, at ens nations parlamentarikere ikke har nok indflydelse i EU. Indikatorerne på demokratisk euroskepsis er: (Sørensen 2007: 139): - Utilfredshed med demokratiet i EU. - EU som værende ikke nok demokratisk. - EU ses som ikke værende demokratisk overhovedet. - Opfattelsen af, at Europaparlamentet ikke beskytter borgerne nok. 4

2.1.4. Social euroskepsis Social euroskepsis relaterer sig til de sociale forhold i EU, hvor social euroskepsis er forbundet med holdningen om, at EU lægger for meget vægt på fordelene ved integration på markedsområdet og at dette sker på bekostning af social velfærd i EU (Sørensen 2007: 119) I den sociale euroskepsis har Catharina Sørensen fundet frem til fire argumenter der kan indikere social euroskepsis. Disse fire indikatorer er: (Sørensen 2007: 140): - Utilfredshed med EU's prioriteter. - At der er skepsis mod EU s sociale engagement. - Der er mangel på sociale fordele i EU. - At der menes, at der skal være et tættere samarbejde mellem medlemsstater i sociale anliggender. 2.2. Aleks Szczerbiak og Paul Taggarts teori om blød og hård euroskepsis For at komme nærmere en definition på begrebet euroskepsis har Szczerbiak og Taggart opdelt begrebet euroskepsis i to dele, nemlig blød og hård euroskepsis. (Szczerbiak og Taggart 2008: 7) Deres teori om euroskepsis blev i første omgang udviklet med henblik på euroskepsis blandt europæiske partier men efterhånden er teorien også brugt til, at analysere euroskepsis blandt EU medlemslande og den generelle EU befolkning. (Sørensen 2007: 59) 2.2.1. Hård euroskepsis Den hårde form for euroskepsis relaterer sig til en generel skepsis over for EU og EU samarbejdet og er derved karakteriseret ved ønsket om udmeldelse af EU. Szczerbiak og Taggarts definition lyder således: where there is a principled opposition to the EU and European integration and therefore can be seen in parties who think that their countries should withdraw from membership, or whose policies towards the EU are tantamount to being opposed to the whole project of European integration as it is currently conceived (Szczerbiak og Taggart 2008: 7) Ifølge hårde euroskeptikere anses EU som en fjende. (Szczerbiak og Taggart 2008: 8) At EU ses som en modstander til for eksempel ens egen nationalstat betyder, at man bestemt ikke ønsker at være en del af noget man ser som værende en trussel mod ens egen nation. 5

2.2.2. Blød euroskepsis Den bløde euroskepsis, som navnet hentyder til, er en blødere og mildere form for euroskepsis end den hårde euroskepsis. I den bløde form for euroskepsis er der mistillid til specifikke områder inden for EU samarbejdet, hvilket vil sige at man er imod visse ting og tiltag i EU men man ønsker ikke, at en udmeldelse af EU skal være løsningen. Den bløde euroskepsis er defineret af Szczerbiak og Taggart således: where there is not a principled objection to European integration or EU membership but where concerns on one (or a number) of policy areas leads to the expression of qualified opposition to the EU, or where there is a sense that national interest is currently at odds with the EU trajectory (Szczerbiak og Taggart 2008: 8) Formålet med at identificere blød euroskepsis er, ifølge Szczerbiak og Taggart, at opfange de situationer på det givne tidspunkt, hvor der findes skepsis omkring den måde europæisk integration udvikles på. (Szczerbiak og Taggart 2008: 8) Det vil altså sige, at man derved kan være opmærksom på, hvor der er tendenser til skepsis mod et område af samarbejdet. Når denne skepsis er identificeret, kan der forsøges at undgå yderligere udvikling af dette område, hvilket vil kunne lede til hård euroskepsis og dermed ønsket om udmeldelse. 3. Metode I det følgende afsnit redegør jeg for metodiske valg i projektet. Jeg begynder med en præsentation af datamaterialet og måden hvorpå dette er indsamlet. Dernæst følger en gennemgang af den valgte analysemetode og slutteligt en redegørelse af, hvordan analysemetoden anvendes i dette projekt. 3.1 Dataindsamlingsmetode Der er til dette projekt gjort brug af kvalitative datakilder i form af britiske avisartikler. Kravet til disse avisartikler var, at de skulle være fra anerkendte britiske aviser der omhandler eurokrisen i 2012. Med anerkendte aviser menes der populære landsdækkende britiske aviser. Derfor er der kun valgt aviser fra listen over top 50 britiske aviser. (OnlineNewspapers N.D.) Derudover har det været praktisk for mig selv, at vælge de britiske aviser som jeg i forvejen er bekendt med. Det er for det første med til, at afgrænse mængden af mulige artikler og dermed gøre søgningen mere overskuelig. Derudover er det også 6

fordelagtigt i og med, at disse aviser dermed må være kendt i andre lande end blot Storbritannien. For at finde frem til de artikler der skulle bruges som det endelige datamateriale, har jeg gjort brug af databasen LexisNexis. I LexisNexis databasen er søgningen afgrænset ved kun at søge på avisartikler fra Storbritanniens kendte aviser med de ovenstående kriterier. For at finde frem til artikler inden for det ønskede emnefelt er søgeordene eurozone crisis AND Britain AND 2012 benyttet. Netop disse søgeord er anvendt da fokus i dette projekt er briternes forhold til EU under eurozonekrisen i 2012. Derfor er det væsentligt, at artiklerne er centreret om eurozonekrisen i netop 2012. Ydermere anvender jeg Britain som søgeord da det er vigtigt at finde artikler der indeholder Storbritannien i forhold til eurozonekrisen og ikke blot eurozonekrisen generelt. Denne afgrænsning på LexisNexis resulterede i 285 resultater. I de 285 artikler var der nogle stykker som var der flere gange og allerede der faldt antallet af artikler en smule. Jeg kiggede specifikt efter argumenter i artiklerne, hvori der refereres til eurozonekrisen eller et tiltag deri og hvor dette blev nævnt i forbindelse med Storbritannien. Dette gjorde, at en del artikler hurtigt kunne udelukkes, fordi de omhandlede eurozonekrisen men uden overhovedet at relatere til Storbritannien og dermed er disse artikler fravalgt til dette projekt. Derudover var det heller ikke nok, at artiklerne blot nævner Storbritannien men der skal i artiklerne helst indgå elementer som vedrører Storbritannien i relation til eurozonekrisen i 2012. Da en del af artiklerne heller ikke gjorde netop dette kunne disse også fravælges. På LexisNexis endte jeg op med fem artikler, der kan bruges som relevant datamateriale til dette projekt. Da de fem artikler ikke synes nok til at udgøre hele datamaterialet skulle yderligere artikler findes. De resterende artikler er fundet ved hjælp af søgemaskinen Google. Google er en meget bred søgemaskine så ved at bruge de samme søgeord som på LexisNexis kom der rigtig mange resultater frem. Jeg havde dog tilføjet søgeordet article, da jeg kun er interesseret i artiklerne. Jeg kiggede i første omgang kun efter artikler i de britiske aviser udvalgt efter ovennævnte kriterier. Dertil kunne jeg på samme måde som ved LexisNexis fravælge en del artikler af de samme grunde, nemlig at artiklerne ikke omhandler Storbritannien eller dets relation til eurozonekrisen i 2012. Efter at have brugt en del tid og benyttet forskellige søgeord relaterende til eurozonekrisen i 2012 og dens effekt på Storbritannien fandt jeg yderligere fire relevante britiske artikler der kan anvendes som datamateriale. Alle artiklerne 7

er af forskellige datoer og årstal men de har tilfælles, at de alle vedrører aspekter af Storbritannien og EU under eurozonekrisen i 2012. Efter at have brugt både LexisNexis og Google som søgemaskiner er jeg kommet frem til i alt ni artikler, hvoraf en artikel er fra The Daily Mail, (artikel 1) en fra The Economist, (artikel 2) en fra The Daily Telgraph, (artikel 3) en fra BBC, (artikel 4) to fra The Times, (artikel 5+6) to fra The Sunday Telegraph (artikel 7+8) og en fra The Telegraph. (artikel 9) De ni artikler vil udgøre det samlede datamateriale til analysen. Artiklerne er vedhæftet som bilag og er i indholdsfortegnelsen listet med artikelnummer. 3.2. valg af analysemetode For bedst muligt at kunne besvare problemformuleringen om, hvordan den britiske debat om eurozonekrisen i 2012 definerer Storbritanniens forhold til EU er argumentationsanalyse valgt som analysemetode. At anvende argumentationsanalyse er relevant for dette projekt idet jeg forsøger at belyse Storbritanniens forhold til EU under eurozonekrisen i 2012 ud fra argumenterne i den britiske debat. Jeg forsøger at finde frem til, hvordan argumenterne i artiklerne kan bidrage til en definition af dette forhold. Argumentationsanalyse er den analysemetode der vil passe bedst, da jeg i dette projekt klarlægger og analyserer argumenterne i debatten. 3.2.1 Argumentationsanalyse Det grundlæggende i argumentationsanalysen er, at undersøge, hvordan argumenter er opbygget og på hvilken måde der argumenteres på. (Boolsen 2004: 150) For anvende argumentationsanalyse og derved analysere argumenter i en given tekst er det væsentlig først at få defineret, hvad der egentlig identificerer et argument. Et argument består af tre grundlæggende elementer. En påstand, en organisatorisk struktur rundt omkring forsvaret for påstanden og at der er et hypotetisk spring i overgangen fra understøttelse til påstand. (Boolsen 2004: 150) Når argumentet er identificeret er der en række trin man skal igennem for at lave en succesfuld argumentationsanalyse. Nogle af disse trin er blandt andet, at man skal resumere hovedpunkterne i argumentationen med få omskrivninger, at de enkelte parametre i argumentationsanalysen skal identificeres og analyseres og at der slutteligt skal fortolkes ud fra den generelle kontekst og dermed i lyset af, hvor fuldstændig argumentationen er gennemført (Boolsen 2004: 150-151) 8

Ved at anvende argumentationsanalyse identificeres argumenterne og deres karaktertræk men der tages ikke stilling til, hvorvidt et argument er sandt eller falskt. (Boolsen 2004: 155-156) Dette stemmer rigtig godt overens med det jeg ønsker at opnå ved at bruge argumentationsanalysen til dette projekt da jeg ikke ønsker at vurdere, hvorvidt argumenterne i de britiske artikler er korrekte eller hvorvidt afsender har ret. Formålet er derimod, at kigge på artiklernes brug af argumenter i deres fremstilling af eurozonekrisen i 2012 og dermed komme frem til, hvordan disse argumenter kan bruges til at definere Storbritanniens forhold til EU. Ved at bruge argumentationsanalysen som analysemetode forsøger jeg også at skabe en sammenhæng til teorien da jeg ønsker, at analysere argumenterne i forhold til, hvordan de passer ind i de forskellige typer af euroskepsis. Boolsens (2004) teknikker til argumentationsanalyse bygger på Toulmins argumentationsmodel og denne model vil blive beskrevet i det følgende afsnit. 3.2.2. Toulmins model til argumentationsanalyse Den britiske filosof Stephen Toulmin kommer i 1958 med hans version af en argumentationsmodel til brug ved argumentationsanalyse. Toulmins argumentationsmodel indeholder tre grundelementer, nemlig påstand, belæg og hjemmel. Ifølge Toulmin skal alle disse tre elementer være til stede før der er tale om et reelt argument (Jørgensen 1985: 202) Påstandselementet er en konklusion eller et udsagn der fremsættes af afsenderen med et ønske om, at opnå modtagers tilslutning til et synspunkt. Afsenders synspunkt er påstanden og er derfor det som afsender ønsker modtagers accept af. (Boolsen 2004: 151) Det vil sige, at påstanden i en argumentation er den pointe man gerne vil nå frem til med argumentet. Belægget er begrundelsen for påstanden. Indholdet i belægget skal derfor være mere acceptabelt for modtageren end indholdet i selve påstanden. (Boolsen 2004: 151) Belægget er den information der skal til for at skabe påstanden og belægget er derfor grunden til, at man kan fremsætte en påstand. (Jørgensen 1985: 202) Det vil sige, at hvis afsenderen i påstanden beder modtageren om at gøre noget er belægget begrundelsen for, hvorfor at afsenderen vil have modtageren til at gøre netop dette. 9

Hjemlen i et argument er den forestilling afsender benytter for at komme fra belæg til påstand. Hjemlen berettiger, at modtageren kan acceptere påstanden på grundlag af belægget. (Boolsen 2004: 151) Dermed kan man sige at hjelmen omhandler hvordan man kommer fra at have et belæg til at kunne skabe den endelige påstand og at hjemlen dermed bekræfter belægget og understøtter påstanden. Hjemlen i et argument et ofte implicit. (Boolsen 2004: 151) Hjemlen står dermed ikke nødvendigvis skrevet eller fremstår direkte, men kan være skjult eller give sig selv. Som nævnt ovenfor skal både påstand, belæg og hjemmel indgå før der er tale om en argumentation, så det vil sige at selvom at et af elementerne fremgår implicit i teksterne, skal dette element stadig kunne findes. (Boolsen 2004: 151) En hjælp til at finde de tre elementer i en tekst kan være ved at indsætte derfor som markør for påstand, fordi som markør for belæg og eftersom som en markør for hjemmel. (Boolsen 2004: 152) Udover de tre grundelementer findes der yderligere tre elementer som kan være til stede i et argument: Styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning. Disse tre elementer er dog ikke altid til stede i et argument som de tre grundelementer altid er. (Jørgensen og Onsberg 2008: 27) Styrkemarkør knytter sig til påstanden i et argument og afspejler styrken af hjemlen i argumentet. Det handler altså om, hvor sikker afsender er på sin påstand. (Jørgensen og Onsberg 2008: 28-29) Gendrivelse knytter sig til styrkemarkøren ved at påpege tilfælde der må tages forbehold for. Det vil sige, at gendrivelsen relaterer sig til de tilfælde, hvor påstanden ikke er gældende. (Jørgensen og Onsberg 2008: 29) Rygdækning knytter sig direkte til hjemlen i argumentet og kan inddrages i et argument når der hersker tvivl om, hvorvidt hjemlen kan accepteres. Rygdækningen indeholder konkrete grundlag for hjemlen og kan derved siges at være en slags bevis. (Jørgensen og Onsberg 2008: 29) 3.2.3. Appelformer i argumentet Argumentationsanalyse handler om hvordan der argumenteres og den måde argumenterne fremføres på. (Boolsen 2004: 153) 10

Ydermere handler argumentationsanalyse også om, hvilken type argumenter der er tale om. Af argumenttyper kan der være tale om enten logos argumenter, ethos argumenter eller pathos argumenter. (Boolsen 2004: 153-154) Ved logos argumenter virker argumentationen logisk og afsender forsøger så vidt muligt at holde sig til sagen eller emnet og fremstiller dette på en objektiv måde. Derudover er sproget i logos argumenter ofte kendetegnet ved en anonym stil med et neutralt ordvalg. (Jørgensen og Onsberg 2008: 69) Ethos argumenter handler om troværdighed og de er ofte baseret på modtagers tillid til afsenderen. Det vil sige, at hvis afsenderen i forvejen er vellidt af modtageren vil det være lettere for afsenderen, at få tilslutningen i argumentet. (Jørgensen og Onsberg 2008: 70) Ved pathos argumenter baserer afsenderen argumentationen på modtagerens følelser og stemningen i den givne situation. Ved pathos argumenter er sproget ofte karakteriseret ved brug af tillægsord som skal forstærke sprogets værdi. Følelser anvendes ofte som et middel til at opnå modtagers tilslutning i pathos baserede argumenter. (Jørgensen og Onsberg 2008: 72-73) 3.3 Fremgangsmåde Før analysen påbegyndes vil der være en fyldestgørende beskrivelse af de to teorier for derefter at kunne anvende disse teorier i analysedelen. I analysen vil relevante elementer fra datamaterialet blive gennemgået og analyseret. Der tages udgangspunkt i de ni artikler som ét stort samlet datamateriale. Det vil sige, at der ikke tages hensyn til i hvilke af aviserne der er nævnt hvad og hvad der kunne lægge til grund for at et argument er placeret i en bestemt type avis. Dette ville kræve at der i projektet blev foretaget en medieanalyse, hvilket ikke anses som relevant da der i dette projekt ikke er fokus på det bestemte medie og dets politiske holdninger men derimod på indholdet og argumenterne i artiklerne. Datamaterialet består af artikler fra mange forskellige aviser, hvilket mindsker risikoen for at alle artiklerne kommer fra en avis med én bestemt politisk holdning. Som nævnt ovenfor er der til dette projekt brugt argumentationsanalyse som analysemetode. Det vil sige, at argumenterne i det samlede datamateriale vil blive analyseret med henblik på at undersøge om det er muligt, at finde frem til nogle af de typer af euroskepsis der er beskrevet i teoriafsnittet. 11

Ved at bruge argumentationsanalyse, forsøger jeg at skabe en sammenhæng mellem datamaterialet og de to teorier, således at det er muligt at komme frem til, hvordan den britiske debat bruger eurokrisen i 2012 til at definere Storbritanniens forhold til EU. 4. Eurozonekrisen kort fortalt Den nuværende økonomiske krise i Europa, kendt som eurokrisen eller eurozonekrisen, er udsprunget af følgerne fra finanskrisen der startede i USA i 2008. (Lundkvist 2013: 50) Finanskrisen opstår da den amerikanske bank Lehman Brothers går fallit og krakker efter at boligkøbere havde optaget store lån, som de ikke var i stand til at betale tilbage. (Dahllöf 2013) I årene efter krakket blev det efterhånden klart, at denne finanskrise ville få betydelige økonomiske konsekvenser for de europæiske lande og i særdeleshed de lande der er en del af eurozonen. (Lane 2012: 55) Især i de sydeuropæiske medlemslande var den økonomiske situation værre end først antaget og derfor ramte krisen disse lande ekstra hårdt. Der er tale om lande såsom Grækenland, Portugal og Spanien. Deres dårlige økonomiske situation med en høj gæld og store underskud på statsbudgetterne, betvivler euroens overlevelse og dermed udgør en utrolig stor risiko for hele EU's økonomi. (Lane 2012: 56) Store underskud svækker finansmarkedernes tillid, hvilket gør, at der kræves højere renter for at udlåne penge til netop disse lande med store underskud. (Lundkvist 2013: 54) Især Grækenlands dårlige økonomi var startskuddet til eurozonekrisen netop grundet de højere renter de skulle betale for at låne penge plus økonomiske nedskæringer i landet der forårsagede at efterspørgslen i samfundet reduceredes. Efterfølgende krævedes også højere renter af Portugal og Spanien (Lundkvist 2013: 59) Få redningstiltag sættes i gang, hvilket hjælper for en kort stund men i 2011 er mange EU medlemslande igen i en kritisk situation. Til trods for en lille fremgang efter redningstiltag i 2010 er økonomien i eurozonen efterfølgende gået støt ned ad bakke siden foråret 2011 og videre nedgang i 2012. Dette har ført til negativ vækst og ydermere er den offentlige gæld i eurozonen vokset betydeligt i 2012. (Lundkvist 2013: 67) Finanskrisen og den dertilhørende eurozonekrise er emner der har fået absolut første prioritet på de fleste politiske dagsordner. (Rodgers 2011) Dette ses blandt andet ved, at der i 12

flere år i træk under krisen er blevet afholdt adskillelige møder og hastemøder i EU, hvor statschefer og regeringschefer fra de forskellige medlemslande har mødtes for at finde en løsning til at redde euroen og dermed igen skabe tillid til EU. (Baker og Schnapper 2015: 19) Euroen og eurozonen kan siges at være i fare eftersom, at hvis et land har store underskud kan dette land være fristet til, at melde sig ud af euroen og indføre deres egen valuta igen. Denne valuta kan så devalueres og dermed øge deres eksport idet det bliver billigere for andre lande, at købe deres varer. (Lundkvist 2013: 67) Dette medfører, at der i 2012 bliver oprettet forskellige tiltag der har til formål, at redde eurozonen. Disse tiltag er blandt andet den europæiske stabilitetsmekanisme, som er eurosystemet redningsfond. Mange EU medlemslande bridrager økonomisk til denne fond, som økonomisk svækkede medlemslande kan låne penge af. (Lundkvist 2013: 65) Ydermere er diverse redningspakker til de svækkede lande blevet etableret og finansieret af de øvrige EU medlemslande. Storbritannien ønsker hverken at deltage i den europæiske stabilitetsmekanisme eller diverse redningspakker (Lundkvist 2013: 58) 5. Analyse I dette analyseafsnit vil argumenter fra de udvalgte britiske artikler blive analyseret med udgangspunkt i teorien om fire typer af euroskepsis og teorien om blød og hård euroskepsis. Argumenterne i artiklerne er delt ind og analyseret efter, hvilken af Catharina Sørensens fire typer af euroskepsis argumenterne vil kunne høre ind under. Derudover vil det i hvert tilfælde blive analyseret, hvorvidt argumentet relaterer sig til henholdsvis blød eller hård euroskepsis. Der er i datamaterialet ikke fundet nogle indikatorer på social euroskepsis og der vil derfor ikke være et afsnit omhandlende dette i analysen. 5.1 Suverænitetsbaseret euroskepsis Ved at kigge nærmere på argumenterne i de udvalgte britiske artikler, viser det sig, at der er en del argumenter som indikerer en vis grad af suverænitetsbaseret euroskepsis i Storbritannien. For at give et overblik over argumenterne der indikerer suverænitetsbaseret euroskepsis, er afsnittet inddelt i fire hovedpunkter og argumenterne er inddelt efter, hvilket hovedpunkt de passer under. 13

5.1.1. Storbritannien ønsker et løsere forhold til EU Artikel 1 handler om, hvordan der er sket en øget britisk skepsis mod EU på grund af krisen i eurozonen. Påstanden i denne artikel er: The eurozone crisis has fuelled eurosceptic sentiment in the EU (Duncan 2012) Belægget, det som der bruges som begrundelse til denne påstand, er: The British government s response to the crisis of encouraging closer eurozone integration while looking for a looser UK relationship with the EU appears to be fanning eurosceptic flames (Duncan 2012). I dette belæg lægger, at euroskeptikere i Storbritannien er utilfredse med den britiske regerings svar på krisen, som er, at de opfordrer eurozonen til yderligere integration fordi de ønsker et løsere forhold til EU. Hjemlen i argumentet er implicit, at britiske euroskeptikere ønsker et løsere forhold til EU og dermed frygter, at yderligere integration af eurozonen også vil kræve yderligere integration i EU samarbejdet fra Storbritanniens side. Dette understreges ved en undersøgelse lavet på dette tidspunkt der viser, at blot 9% af briterne ønsker mere integration af EU samarbejdet mens 12 % ønsker at forlade EU og hele 47 % ønsker at forblive i EU men, at der ønskes et mere løst forhold til EU. (Duncan 2012) Dermed fungerer denne undersøgelse som rygdækning i argumentet. Argumentet om øget britisk EU skepsis grundet eurozonekrisen er en tydelig indikator på suverænitetsbaseret euroskepsis i og med, at det næsten er halvdelen af de britiske borgere der ønsker et mere løst forhold til EU og de ønsker altså, at få mere suverænitet tilbage til Storbritannien og dermed at afgive mindre suverænitet til EU. Når man kigger på titlen deepening Euro crisis could force Britain out of the EU for ever kan det umiddelbart tyde på hård euroskepsis da det virker til, at Storbritannien kan være på vej ud af EU grundet tiltagende krise i eurozonen. Ved at læse artiklen igennem bliver det dog mere tydeligt, at det er langt fra de fleste der ønsker dette. Som nævnt viser undersøgelsen, at blot 9 % ønsker et totalt britisk EU exit mens 47 % blot ønsker, at forholdet mellem EU og Storbritannien er mere løst end det er på nuværende tidspunkt. At knap halvdelen ønsker et løsere forhold til EU, vidner om blød euroskepsis, idet briterne stadig ønsker at være en del af EU samarbejdet. De er dog skeptiske over for visse dele af EU og ønsker derfor et samarbejde på andre vilkår end de nuværende. Der bliver gennem artiklen påpeget, hvordan eurozonekrisen har medført et øget pres på premiereminister David Cameron for at afholde en afstemning om, hvorvidt Storbritannien fortsat skal være medlem af EU. (Duncan 2012) Det vil altså sige, at hvad titlen 14

dermed referer til er den mulige afstemning om fortsat britisk medlemskab. Hvis krisen resulterer i endnu mere skepsis og endda ender med hård euroskepsis hos den britiske befolkning kan afstemningen meget muligt ende med et britisk EU exit. Artikel 2 omhandler scenariet vedrørende et løsere forhold mellem Storbritannien og EU. Påstanden er, at although a complete exit from Europe is certainly possible, few Eurosceptics want it. (The Economist 2012) Her er påstanden altså, at få euroskeptikere ønsker et komplet exit fra EU. Baggrunden for denne påstand er, at de fleste euroskeptikere ikke ønsker et exit til trods for eurozonekrisen fordi de ønsker et forhold til EU som er baseret på fri handel og minimal regulering. Dette udtrykkes ved belæggene: What they would really like to do is pull back until Britain s relationship with Europe become one based on free trade, with the minimum necessary regulation (The Economist 2012) og: They view the common market as a pearl surrounded by a dismal encrustation of European bureaucracy and regulation. (The Economist 2012) Hjemlen i dette argument er, at et frit marked er en fordel for Storbritannien da det er begrundelsen for, at euroskeptikerne ikke ønsker et total exit men i stedet ønsker at bevare det indre marked og kun det. Dette argument indikerer, at der er dele af EU som de euroskeptiske briter er yders tilfredse med, nemlig det indre marked, og det er et godt eksempel på, at der er blød euroskepsis i Storbritannien. Dog er der også elementer af EU samarbejdet de er knap så tilfredse med, nemlig dets bureaukrati og reguleringer og det er altså heraf at skepsissen opstår. At briterne ønsker et EU samarbejde der er baseret på fri handel og minimal regulering vidner om suverænitetsbaseret skepsis da det tyder på, at de ønsker at bibeholde så meget suverænitet som muligt i Storbritannien. Begge ovenstående argumenter er logos argumenter idet afsender opstiller en logisk objektiv problemstilling med undersøgelser til at understøtte belægget om, at Storbritannien ønsker et løsere forhold til EU. Ydermere er ordvalget neutralt, da begrundelsen for ønsket om et løsere forhold til EU bliver beskrevet neutralt og der er ingen indikatorer på afsendernes egne holdninger. 5.1.2. Mulig afstemning om britisk EU exit I de fleste af artiklerne henvises der på den ene eller den anden måde til, hvordan eurozonekrisen har medført, at Storbritannien genovervejer deres forhold til EU og dets medlemskab i EU. 15

I artikel 3 udtaler Premiereminister David Cameron sig om genovervejelsen af forholdet til EU. Cameron henviser til, at en afstemning om fortsat britisk medlemskab i EU vil være den mest hensigtsmæssige måde, at få defineret et nyt forhold mellem Storbritannien og EU. (Kirkup 2012) Påstanden er titlen på artiklen og er: Referendum on EU may be best solution. (Kirkup 2012) Som belæg for denne påstand findes både Camerons egen udtalelse om, at: a referendum would be the most sensible way of consulting the British people about a new relationship with the the European union. og journalistens ord: Mr. Cameron has promised to use the eurozone crisis as an opportunity to seek a new settlement for Britain in Europe and to then seek approval. (Kirkup 2012) At Cameron har lovet, at bruge eurozonekrisen til at formulere en ny aftale mellem Storbritannien og EU og for at sikre at det britiske folk bliver hørt gør, ifølge Cameron, at en afstemning om EU er den bedste løsning. Det er den bedste løsning, eftersom eurozonekrisen giver anledning til en ændring af Storbritanniens forhold til EU, hvilket dermed implicit er hjemlen i argumentet. Dette argument vidner om suverænitetsbaseret euroskepsis fordi briterne ikke er tilfredse med den nuværende tilstand i EU og ønsker at ændre forholdet. Eurozonekrisen bruges som incitament til at ville ændre forholdet. Argumentet viser en grad af blød euroskepsis grundet utilfredshed med EU under eurozonekrisen og kan ses som et incitament til at ændre på forholdet. Der ønskes dog stadig, at forblive en del af EU samarbejdet og derfor vidner argumentet om blød euroskepsis snarere end hård euroskepsis. Selvom Cameron påstår, at en afstemning vil være den bedste løsning har han ikke helt klarlagt, hvilken form for afstemning han ønsker. I artikel 4 nævner Cameron: That s why I think an in/out referendum isn t the right answer. (BBC 2012) Dermed er påstanden, at en simpel inde- eller udeafstemning ikke er den rigtige måde at gøre det på. Til grund for dette er belægget, hvor Cameron siger, at Many people, me included, are not satisfied with the status quo, and that s why the in option is not acceptable. But many people, also like me, do not want us to leave altogehter because of the importance of the single market to Britain, a trading nation, so they don t want to be out. (BBC 2012) Ud fra påstanden om, at en simpel afstemning ikke er den bedste løsning er hjemlen implicit i argumentet, at hverken helt inde eller helt ude af EU er det bedste for Storbritannien. 16

Allerede titlen, David Cameron promises to defend British interests in Europe på denne artikel, indikerer tydelige tegn på suverænitetsbaseret euroskepsis i og med, at Storbritanniens interesser ønskes varetaget og ikke tabt til fordel for EU tiltag. Ydermere indikerer selve argumentet, at der er en vis form for suverænitetsbaseret euroskepsis. I Storbritannien er der stor tilfredshed med det indre marked da det er en fordel for Storbritannien. På mange andre områder er de utilfredse med EU og derfor ønsker man, på de områder, ikke, at afgive national suverænitet til EU. Cameron nævner, at mange briter, ham selv inklusiv, er utilfredse med den nuværende situation i EU men samtidig ikke ønsker helt at forlade EU. Dette vidner om blød euroskepsis da det indre marked er vigtigt for Storbritannien og gør, at de ikke ønsker et exit men, at de samtidig er utilfredse med mange andre tiltag af EU og derfor ønsker ændringer. Ovenstående argumenter indeholder ethos argumenter som er baseret på troværdighed. Idet begge argumenter indeholder udtalelser fra Storbritanniens premiereminister David Cameron forsøger man, at skabe troværdighed og tillid. Dette ses for eksempel ved, at Cameron forklarer, hvorfor han ikke ser en simpel afstemning som den bedste løsning og derved ønsker modtageres tilslutning til dette. I det første argument bygger påstanden på en udtalelse af Cameron der igen vidner om forsøget på, at skabe troværdighed. Resten af argumentet er dog journalistens ord men der refereres til Camerons handlinger og der forsøges derfor ligeledes, at skabe troværdighed. 5.1.3. Utilfredshed med EU grundet eurozonekrisen Artikel 5 handler om Lord Owens ideer til hvordan Storbritannien kan respondere på eurozonekrisen. (Coates 2012) Lord Owen er tidligere parlamentsmedlem i Storbritannien og sidder nu i det britiske House of Lords. Han har i 2012 udgivet en bog, hvor han netop skriver om eurozonekrisen og dens følger. (Lord David Owen 2011) Tidligt i artiklen fremsætter Owen en påstand om, at urgent action is needed. (Coates 2012) Denne påstand om at hastig handling er nødvendig bakkes op af belægget: German plans to save the eurozone are forcing the European Union closer to a single country called Europe that risks undermining Britain s ability to remain a self-governing nation. (Coates 2012) Belægget er dermed, at den plan der er for at redde eurozonen kræver et mere samlet Europa, hvilket mindsker Storbritanniens mulighed for at agere selvstændigt. Hjemlen er implicit, at hvis alle lande samles i ét fælles Europa, forsvinder landenes egen suverænitet. Netop dette 17

ønsker Storbritannien på ingen måde og netop derfor fremsættes påstanden om, at der skal foretages handling nu. Argumentet er et tydeligt eksempel på, at Owen ser EU integrationen som en trussel mod Storbritanniens nationale identiet og derfor ikke ønsker yderligere integration af EU samarbejdet. Argumentet vidner om suverænitetsbaseret euroskepsis da Owen signalerer, at der er fare for, at miste national suverænitet ved at lade EU samarbejdet integrere yderligere. Baggrunden for Owens argument er relateret til den mulige afstemning om Storbritanniens fremtid i EU. Owen mener dog ikke, at afstemningen blot skal være en simpel inde eller ude afstemning da der ville være stor sandsynlighed for, at det ville blive et exit for Storbritannien i EU da briterne kun ser mere integration som alternativet til udmelselse (Coates 2012) Owen mener derimod, at afstemningen skal indeholde to spørgsmål relateret til, hvorvidt man ønsker at deltage i et EU med mulighed for mere integration eller om man ønsker, at være en del af det indre marked i EU. (Coates 2012) Owens argumentation for, at ændringer er nødvendige viser, at der ellers er risiko for, at Storbritannien mister suverænitet. De ændringer han argumenterer for indikerer, at han er skeptisk over for EU samarbejdet og absolut ikke ønsker at afgive mere britisk national suverænitet til EU. Men samtidig ønsker han ikke en simpel inde- eller udeafstemning af frygt for, at det bliver et britisk exit. Dette vidner om, at han ikke ser Storbritannien helt ude af EU. Derfor er hans ideer et eksempel på blød euroskepsis men artiklen tyder dog samtidig på, at en stor del af den britiske offentlighed er tilbøjelige til hård euroskepsis da Owen frygter det vil blive et britisk EU exit, hvis det kommer til en simpel afstemning. Her ses endnu et eksempel på et ethos argument. Owen, forfatter til en bog netop om eurozonekrisen, fremstår som en troværdig person med grundlæggende viden om emnet. Owen benytter ord som urgent og are forcing, hvilket tydeligt indikerer skepsis og da der er tillid til ham grundet hans viden om emnet er der stor sandsynlighed for, at denne skepsis vil smitte af på modtagerne. 5.1.4. Ingen britisk deltagelse i redningstiltag Som tidligere nævnt blev der efter en økonomisk nedgang i eurozonen under eurozonekrisen i 2012 oprettet tiltag for at redde økonomien og dermed eurozonen. Disse tiltag, Storbritanniens holdning og deltagelse heri er noget der fylder en del i de britiske artikler fra 2012 og tiden efter. Fælles for argumenterne er, at Storbritannien på ingen måde ønsker at betale til tiltag for at redde eurozonen. I de tre argumenter i de tre forskellige artikler, som er 18

artikel 7, 8 og 9, er påstandene stort set ens. Påstandene går på, at der ingen deltagelse vil være fra Storbritanniens side. Dette ses ved følgende udtalelser: Being outside the euro, Britain would take no part in any new arrangements. (Martin 2012), Britain will not take part, even if other EU countries that are not in the Eurozone do (Hennessy og Watts 2012) og Britain will not be dragged into bailing out the Eurozone (Holehouse 2015) Som grundlag for, at fremsætte disse påstande er der tre tilhørende belæg. Til den førstnævnte påstand er belægget, at Storbritannien længe har været imod yderligere integration i EU og at de på det seneste gerne vil ændre betingelserne for medlemsskabet. (Martin 2012) Hvordan belægget er grundlaget for påstanden begrundes ikke eksplicit i argumentet. Hjemlen er derimod implicit at nye redningstiltag kræver yderligere integration af EU samarbejdet. Og idet Storbritannien er imod yderligere integration og på det seneste er begyndt at tvivle på medlemsskabet, vil de derfor ikke deltage i sådanne tiltag. The UK will insist on watertight safeguards to protect the City of London. (Hennessy og Watts 2012) Dette er belægget for den anden påstand om, at Storbritannien ønsker ikke at deltage i disse redningstiltag uanset hvad. Det vil de ikke fordi de vil beskytte nationalstaten. Igen er hjemlen ikke en eksplicit del af argumentet men det er tydeligt, at broen mellem påstanden og belægget er, at hvis Storbritannien vælger at deltage i de tiltagene vil de risikere, at miste national suverænitet. Belægget til den tredje påstand har et lidt andet fokus end de to andre. Som belæg for denne påstand nævnes det nemlig, at the idea that British taxpayers money is going to be in the line in this latest Greek deal is a non-starter. (Holehouse 2015) Igen i dette argument er der en implicit hjemmel der begrunder, at for at hjælpe eurozonen, kræver det, at briternes skattekroner bliver brugt. Dette vil Storbritannien ikke tillade eftersom de ikke er med i euroen og derfor ikke skal trækkes med ind i deres problemer. Selvom påstandene i de tre argumenter er stort set ens, er det forskellige fokusområder der ligger bag. Dog er det fælles for de tre argumenter, at man er imod deltagelse i redningstiltag for eurozonen. Ydermere henviser argumenterne til, at der er modstand mod beslutninger der er taget på EU niveau, hvilket er en klar indikator på suverænitetsbaseret euroskepsis. De tre argumenter henviser til modstand mod tiltag inden for EU men da det endnu ikke er gået så vidt til, at de vil melde sig helt ud af EU er det en blød form for euroskepsis. De ovenstående argumenter indeholder både logos og pathos elementer. Logos ses ved en logisk måde at fremstille argumenter for, hvorfor Storbritannien ikke skal deltage i 19

redningstiltag i eurozonen. Samtidig ses der pathos elementer i den sproglige del af argumenterne. Med udtryk som som British taxpayers money, dragged into og protect the City of London virker det til at afsender forsøger at vække en følelse af afsky overfor EU hos modtageren og det kan derfor være en måde, at overbevise modtageren om budskabet om, at Storbritannien ikke skal deltage i disse tiltag for at undgå at afgive suverænitet til EU. 5.2. Økonomisk euroskepsis I artiklerne findes der ligeledes argumenter der indikerer at eurozonekrisen har medført en vis grad af økonomisk euroskepsis i Storbritannien. Den globale finansielle krise har ramt stort set alle lande på den ene eller anden måde så det er selvfølgelig klart, at der generelt er mindre økonomisk optimisme end der har været før krisen brød ud. At der generelt er utilfredshed med den økonomiske situation henviser dog ikke direkte til økonomisk euroskepticisme. Som nævnt i teoriafsnittet forudsætter det nemlig, at den økonomiske skepsis er direkte relateret til EU samarbejdet. Derfor fokuseres der i det følgende afsnit på, hvor og hvordan eurokrisen er skyld i, at der er en tendens til økonomisk euroskepsis i Storbritannien som argumenter i artiklerne indikerer. 5.2.1. Eurozonekrisen er skyld i svækket økonomi i Storbritannien Et par af argumenterne i artiklerne går på, at økonomien i Storbritannien er blevet svækket på grund af eurozonekrisen. Artikel 7 handler om, hvordan eurozonekrisen skader Storbritannien og at der ønskes en løsning på eurozonekrisen. George Osborne, writing in The Sunday Telegraph, is already moving to blame Britain s flatlining economy on the impact of the uncertainty which stems from the eurocrisis (Martin 2012) Påstanden her er altså, at eurozonekrisen er skyld i en dødtilstand i den britiske økonomi. Grundlaget, altså belægget for denne påstand er, at det derfor er nødvendigt, at finde en løsning på eurozonekrisen. Dette ses ved, at they are desperate for the eurozone countries to come up with a solution that way, the euro and the European economy might be saved from a collapse which would damage the UK s trade (Martin 2012) Til at begrunde sammenhængen mellem påstanden om, at eurozonekrisen er skyld i en dødtilstand i den britiske økonomi og belægget om, at krisen har skyld fordi eurozonelandene endnu ikke har fundet en løsning og derfor sætter Storbritanniens økonomi i fare, er hjemlen, 20