Euroskepsis i Danmark og Storbritannien

Transkript

1 Euroskepsis i Danmark og Storbritannien Euroscepticism in Denmark and the United Kingdom Udarbejdet af: Anders Thorlak Madsen Studienummer: AM93423 Vejleder: Rasmus Brun Pedersen Antal tegn:

2 Abstract One of the main threats to the existence of the European Union actually comes from within the union itself. The eurosceptics may pose the biggest threat to a more unified Europe and closer cooperation between the member states. This paper wishes to examine the euroscepticism in the United Kingdom and Denmark, two of the historically most sceptic countries in the European Union. The euroscepticism in both nations will be categorized by using Catharina Sørensen s theory. In addition to this, the paper will also give examples of how the different types of scepticism are depicted in different politics within the two nations. Moreover the level of the scepticism will also be examined in terms of soft or hard euroscepticism. All this will be done in order to propose possible suggestions, on how to prevent further euroscepticism within the two nations. Sørensen identifies four ideal types of euroscepticism; an economic, a sovereigntybased, a democratic and a social euroscepticism. Data derived from Eurobarometer s semi-annual reports, will help to determine whether or not a scepticism type is present in the two nations. The paper finds Denmark containing both a sovereigntybased and a democratic euroscepticism, while the United Kingdom is found containing an economic and a sovereigntybased euroscepticism. Interestingly is that is it possible to find elements of all the four types of scepticism in both countries policies, in some degree or another. In regards to the level of scepticism in investigated countries, the Danish euroscepticism is found to be of a soft character, whereas the British can be seen as a more hard one. The paper addresses the question of national identity, as a main concern to the European Union if further integration is desired. Also a more transparent democratic system is needed in order to counter the democratic deficit the union has been suffering from. Side 2 af 31

3 Indhold Indledning... 4 Struktur og afgrænsning... 5 Metode... 5 Kildekritik... 5 Dansk euroskepsis en kort gennemgang Britisk euroskepsis en kort gennemgang... 7 Teoriafsnit: Euroskepsis... 8 Økonomisk euroskepsis... 9 Suverænitetsbaseret euroskepsis... 9 Demokratisk euroskepsis... 9 Social euroskepsis...10 Analyse af økonomisk euroskepsis...10 EU rabatter...12 Analyse af suverænitetsbaseret euroskepsis...13 EU forbeholdene...16 Identitet...16 Analyse af demokratisk euroskepsis...17 EU s demokratiske underskud...20 Analyse af social euroskepsis...20 Velfærdsturisme...23 Opsummering de fire typer skepsis...23 Hård og blød euroskepsis...24 Diskussion...25 Konklusion...26 Litteraturliste...29 Side 3 af 31

4 Indledning Med oprettelsen af det Europæiske Kul og Stål Fællesskab i 1951, blev de første skridt til det vi i dag kender som den Europæiske Union taget. Europa havde i årene op til Fællesskabets oprettelse set to verdenskrige, der havde lagt store dele af kontinentet i ruiner. Fællesskabet blev altså i første omgang oprettet, som en fredsskabende organisation, der skulle forhindre og forebygge flere krige på det europæiske kontinent, men formålet var dog også at skabe en organisation der skulle fremme handlen, imellem medlemslandene og derved få økonomien til at blomstre. Både Storbritannien og Danmark valgte i begyndelsen at stå udenfor fælleskabet, men snart blev bl.a. de økonomiske fordele ved et medlemskab tydelige og i 1973 blev begge lande indlemmet i organisationen. Danskerne og briterne er siden blevet kendt for deres euroskepsis og for at være nogle af de mest EU kritiske lande i unionen. Adskillige meningsmålinger har igennem årene da også vist at befolkningerne i de to lande er forholdsvis kritiske overfor det europæiske samarbejde. Denne skepsis har medført, at hverken Danmark eller Storbritannien indgår helhjertet i alle aspekterne af EU samarbejdet. Både i Danmark og Storbritannien har man nemlig indført forbehold på en række politiske områder. En af de store bevæggrunde for de to nationer, for at indgå i unionen, var primært af økonomisk årsager. Sidenhen har samarbejdet dog udviklet sig til at omfatte samarbejde på en række yderligere politiske områder, hvilket har betydet at den daglige lovgivning i medlemslandene er stærkt influeret og til tider udarbejdet i og af EU og dets institutioner. Den øgede europæiske integration har styrket de kritiske røster i Europa og især i Danmark og Storbritannien. Skeptikerne i de to lande har da også ved flere lejligheder forsøgt at forhindre den øgede integration ved at stemme nej til forslag og traktater. Befolkningerne i de to lande har altså historisk været forholdsvis EU skeptiske. Interessant er det dog når man kigger på de to landes skiftende regeringer. De skiftende danske regeringer har traditionelt været relativt EU venlige og har fremmet det europæiske samarbejde. Regeringerne i Danmark har altså ikke altid afspejlet den kritiske holdning, der har været til EU i den danske befolkning, hvilket flere folkeafstemninger, der er endt ud med et nej til øget europæisk integration, har bevidnet. Derimod har den britiske befolknings skepsis været fint repræsenteret i de britiske regeringer, der ligesom befolkningen traditionelt har været relativt skeptiske overfor diverse EU politikker. Spørgsmålet omkring euroskepsis blev i 2005 mere tydelig og relevant end den hidtil havde været, idet traditionelle EU venlige nationer som Frankrig og Holland afviste forfatningstraktaten. Sidenhen har irernes nej til Lissabon Traktaten i 2008 og den økonomiske krise været med til få euroskepsissen i Europa til at spire. På baggrund af denne øgede fokus på euroskepsismen ønsker jeg, ved hjælp af Catharina Sørensen ph.d. afhandling fra 2007, i denne opgave at sammenligne to af de traditionelle euroskeptiske lande, Danmark og Storbritannien ved at klassificere hvilke typer af euroskepsis der er tilstedeværende i de to lande samt graden af den. Dette vil blive gjort med henblik på at kunne afdække hvad euroskepsismen udspringer af samt opstille mulige løsningsforslag til hvordan skepsissen kan afhjælpes. Dette fører frem til projektets problemformulering: Hvordan kommer den såkaldte euroskepsis, samt klassificering af denne, til udtryk i henholdsvis Danmark og Storbritannien, og hvordan kan viden om denne skepsis bruges til at afhjælpe graden af den? Side 4 af 31

5 Struktur og afgrænsning Bachelor projektet vil bestå af tredelt opgave, med henblik på at besvare problemformuleringen. Den første del vil være en redegørende og teoretisk del, hvor først den anvendte teoretiske tilgang vil blive præsenteret, herefter vil euroskepsissen i Danmark og Storbritannien kort blive redegjort for. Den anden del vil være en analytisk del, hvor de fire skepsistyper vil blive undersøgt i forhold til de to lande, samtidig vil de enkelte skepsistyper blive relateret til aktuelle situationer og politikker. Afslutningsvis diskuteres der med henblik på at finde frem til hvordan euroskepsis kan afhjælpes for til sidst at opsummere og konkludere på baggrund af analysen. Metode Projektet vil være en tværnational komparativ analyse af euroskepsissen i Danmark og Storbritannien, disse to lande er netop valgt på grund af deres notoriske rygte, som traditionelt EU kritiske lande. En komparativ analyse udføres for at kunne fremhæve forskelle og ligheder i de observerede fænomener og tydeliggøre de undersøgte parametre (Den Store Danske). Projektet vil tage udgangspunkt i allerede eksisterende teori, der vil være i stand til at tydeliggøre de forskellige typer af euroskepsis samt graden af den, for derefter at analysere hvordan man kan afhjælpe denne skepsis. Den anvendte teori bliver af Catharina Sørensen præsenteret i hendes ph.d. afhandling Euroscepticism: A conceptual analysis and a longitudinal, cross-country examination of public scepticism towards the European Union fra 2007, hvori hun fremlægger fire typer af euroskepsis, der kan klassificere euroskepsissen i de enkelte lande. Disse klassifikationer laves på baggrund af empirisk materiale fra Eurobarometer. Sørensens ph.d. afhandling vil altså udgøre opgavens primærlitteratur, men også Paul Taggart og Aleks Szczerbiak teori om hård og blød euroskepsis vil blive anvendt for at kunne tydeliggøre graden af euroskepsis i de to lande. Projektet vil gøre brug af empirisk materiale primært fra Eurobarometer. For at bedre kunne illustrere euroskepsissen i de to lande, vil der i opgaven blive fremvist og refereret til forskellige grafer. Disse grafer vil være hentet fra primærlitteraturen suppleret op med nyere data fra EU Kommissionens Eurobarometer, der halvårligt udarbejder rapporter omhandlende EU borgernes holdninger og meninger til forskellige politikker og institutioner i EU. Relevant materiale fra dagspressen, politiske rapporter og parti programmer, samt materiale fra EU oplysningen, Folketingets og EU s egne diverse hjemmesider vil blive anvendt for at give konkrete eksempler på hvordan og hvorvidt de forskellige typer skepsis gør sig gældende i de to lande. Storbritannien vil i opgaven blive refereret til som værende ét land, på trods af det som bekendt består af landene England, Wales, Skotland og Nordirland. Dette gøres på baggrund af at lette læsligheden af opgaven, samt at Eurobarometer heller ikke har udarbejdet data for de enkelte lande. Kildekritik Da flere aspekter af projektet vil være af politisk karakter kan nogle af kilderne være præget af politiske holdninger. Dataene fra bl.a. Europa Parlamentet og Eurobarometerrapporterne er f.eks. udarbejdet af og for EU. Dette anses dog ikke for problematisk idet man må formode at det er i EU s egen interesse at afdække de forskellige holdninger til EU og dets politikker, for at kunne sikre en bedre integration. Ligeledes kan de forskellige artikler fra dagspressen til tider være af farvet karakter. Dette ses dog ikke som et problem da det ikke er direkte holdninger der uddrages Side 5 af 31

6 fra dem, men at de primært vil tjene det formål at dokumentere begivenheder. Dette er også tilfældet ved en publikation skrevet af EU skeptikeren Jens-Peter Bonde, der også vil blive anvendt i opgaven. Igen anses dette ikke for et problem, idet eventuelle politiske holdninger i publikationen ikke vil blive inddraget. Den tjener således udelukkende en redegørende funktion. Ydermere benyttes også materiale fra EU oplysningen, der er drevet af det danske Folketing, da denne har til formål at give borgere upartiske svar på deres spørgsmål om EU (EU oplysningen, 2009). Dansk euroskepsis en kort gennemgang. Da det Europæiske Kul og Stål Fællesskab blev oprettet i 1951, valgte Danmark at stå udenfor samarbejdet. En af hovedårsagerne til dette var, at den danske økonomi i stor grad var afhængig af landbruget, hvilket ikke var en del af de oprindelige samarbejdsområder i Kul og Stål Fællesskabet. Dette holdt op sammen med at Storbritannien og de øvrige skandinaviske lande, som var nogle af Danmarks primære økonomiske samarbejdspartnere, heller ikke var en del af samarbejdet, betød at der ikke var de store økonomiske fordele ved et medlemskab (Nugent, 2006: 28). Danmark indtrådte dog i 1973 i det Europæiske Fællesskab (EF), senere kendt som den Europæiske Union (EU), da Storbritannien, som stadig var en af de vigtigste økonomiske samarbejdspartnere, også havde søgt om optagelse. Man ønskede dermed primært at indtræde i EF/EU for at kunne bevare samarbejdet med Storbritannien da det var essentielt for den danske økonomi (Nugent, 2006: 28). Idet Danmark primært vælger at indtræde i EF/EU af økonomiske årsager, ville det være oplagt at forvente at EU indflydelse på andre områder, end det økonomiske, ville have medført en større euroskepsis, men dette har dog ikke været tilfældet da forskellige danske regeringer hovedsagligt har været positive overfor EU initiativer og samarbejde. Naturligvis er der dog undtagelser til dette, da der også findes mere euroskeptiske partier i Folketinget såsom Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti samt Folkebevægelsen mod EU. Sidstnævnte deltager kun i valg til Europa Parlamentet. På trods af de forholdsvis positivt EU stemte regeringer igennem tiden, har flertallet af den danske befolkning ved flere lejligheder standset yderligere EU tiltag og udviklinger. Dette er ifølge Goul Andersen ikke et tegn på at danskerne er uregerlige da de har stor tillid til det demokratiske system i Danmark, samt i stor stil accepterer politiske beslutninger truffet i Folketinget. Befolkningen nærer dog en stærk mistillid og modstand når det kommer til EU spørgsmål, hvilket også kan ses ved folkeafstemninger, hvor den danske befolkning ved to lejligheder har stemt nej til spørgsmål vedrørende øget EU integration. Dette har naturligvis skabt et større fokus på euroskepsis hos befolkningen ikke blot i Danmark, men også andre hos medlemslande af EU (Goul Andersen, 2003: 82-83). I 1992 stemte den danske befolkning nej til Maastricht traktaten, hvilket førte til oprettelsen af de fire danske forbehold. Forbeholdene dækker over politiske områder, som Danmark har valgt at stå udenfor det europæiske samarbejde i. De fire forbehold Danmark står udenfor er Retsforbeholdet, hvilket betyder Danmark ikke deltager i det overstatslige EU samarbejdes retslige og indre anliggender. Forsvarsforbeholdet, hvilket indebærer at Danmark står udenfor militære aktioner. Euroforbeholdet, som betyder en afståelse for samarbejdet om den fælles valuta. Det sidste forbehold er Unionsborgerskabforbeholdet, der blev indført for at sikre, at et unionsborgerskab ikke skulle udvikle sig til noget på linje med det nationale statsborgerskab eller helt erstatte det. (EU oplysningen, 2012a). Siden har danskerne ved en folkeafstemning i 2000 også sagt nej til en ophævelse af Euroforbeholdet. Man kan altså i dansk historie spore to tydelige beviser på den Side 6 af 31

7 danske euroskepsis tilstedeværelse. I den henseende er det dog vigtigt at påpege at resultaterne af folkeafstemningerne ikke nødvendigvis er ensbetydende med at danskerne er så skeptiske at de ønsker en egentlig udmeldelse af EU, hvilket vil blive behandlet senere i opgaven. I 2013 indgik Danmark en aftale med EU om en rabatordning på EU budgettet (Crone, 2013). Britisk euroskepsis en kort gennemgang Modsat den danske euroskepsis er den britiske af en helt anden karakter. Winston Churchill blev i 1930 citeret for at sige: we have our own dream and our own task. We are with Europe, but not of it. We are linked, but not comprised. We are interested and associated, but not absorbed (citeret i von Bismarck, 2012). Storbritannien har altså længe inden et egentlig europæisk samarbejde så dagens lys, været skeptiske overfor et samarbejde med det øvrige Europa. Ligesom Danmark var Storbritannien ikke med i det Europæiske Kul og Stål Fællesskabs fra starten af dets oprettelse. Som årsag til dette nævner Djursaa og Werther at Storbritanniens industri efter anden verdenskrig ikke var nær så ramponeret, som det øvrige Europas samt at deres største handelspartner var USA og Commonwealth og derfor var der ikke de store økonomiske incitamenter for et europæisk samarbejde (Djursaa & Werther, 2007: ). Derudover skabte 2. Verdenskrig et særligt forhold mellem Storbritannien og USA, der betød at briterne mere så amerikanerne, som et bedre svar på en militær alliance end Europa (Djursaa & Werther, 2007: ). Ydermere var man bekymret for udsigten til at love lavet i EU, ville have forret over de nationale love og dermed true Storbritanniens suverænitet. (Djursaa & Werther, 2007: De økonomiske fordele ved Kul og Stål Fællesskabet viste sig dog snart tydelige og man søgte derfor om optagelse allerede i Storbritanniens optagelse i EU blev dog forhindret af den daværende franske præsident Charles de Gaulle, grundet forskellige årsager. Først i 1973 kunne Storbritannien altså blive indlemmet i EF og indgå i et europæisk samarbejde. Bestemte politikker og betingelserne for Storbritanniens medlemskab var i mellemtiden blevet ændret, hvilket betød at Storbritannien skulle betale mere til EU s budget end oprindeligt aftalt, hvilket skabte en stor utilfredshed hos befolkningen og politikerne (Nugent, 2006: 26-27). Utilfredsheden førte til at daværende premierminister Margaret Thatcher krævede en rabatordning på EU budget (Kirkup, 2013). Modsat Danmark har man i Storbritannien ikke haft den samme tendens til folkeafstemninger, idet man blot har holdt en enkelt i 1975, for at klargøre om man ønskede fortsat medlemskab af EU efter en række områder i EU regi var blevet ændret og genforhandlet. (Forster 2002:48-49). Ved folkeafstemningen stemte 67,2 % dog for fortsat medlemskab af EU (EU oplysningen, 2012b). Generelt kan man sige at de forskellige britiske regeringer, modsat de danske regeringer, har været forholdsvis EU skeptiske. Dette afspejles i at de britiske forbehold er forslået og udarbejdet af britske regeringer og ikke direkte på baggrund af befolkningens krav, som var tilfældet i Danmark. Storbritanniens forbehold dækker ligesom Danmarks et Euroforbehold og et Retsforbehold. Samtidig har de et forbehold med hensyn til Schengen samarbejdet. Den britiske euroskepsis kan ifølge Sharpe måske bl.a. findes i at Storbritanniens geografiske status som ø altid har været med til at afskære dem fra resten af Europa og skabt en kløft mellem de to (Sharpe, 1996: ). Samtidig er det også tænkeligt at Storbritanniens tidligere status som et imperium er medvirkende til den britiske euroskepsis, da de tidligere regerede over adskillige nationer verden over. Denne selvbevidst om at de ikke skal regeres af andre end dem selv, kan altså stadig være tilstedeværende hos den britiske befolkning i dag (Hall, 2001: 37). Den britiske euroskepsis er Side 7 af 31

8 så fremtrædende at premierminister David Cameron har bebudet en ny folkeafstemning om fortsat britisk medlemskab af EU i 2015, såfremt han vinder næste valg (Cameron, 2013). Teoriafsnit: Euroskepsis Euroskepsis er ifølge Catharina Sørensen en vanskelig størrelse at definere, da det ofte bliver brugt i forskellige sammenhænge af bl.a. pressen, politikere og akademikere. Samtidig er ord som eurokritik, euroskepsis, EU-skepsis og europessimisme blot nogle af de termer, der bliver anvendt. Dette kan medføre en del forvirring omkring hvad euroskepsis i bund og grund er. Euroskepsis er af adskillige samfundstænkere og teoretikere blevet defineret vidt forskelligt. F.eks. kan euroskepsis jo både forstås som skepsis mod euroen (møntfoden) eller mod EU (institutionen). Samtidig kan skepsis også tolkes forskelligt, da det kan ses som man ønsker helt at forlade EU eller man blot er utilfreds med EU (Sørensen, 2007: 56). En af de mest benyttede teorier omkring euroskepsis er Szcerbiak og Taggarts begreber om hård og blød euroskepsis. Deres teori blev oprindelig udviklet på baggrund af euroskepsissen hos europæiske partier, men deres teori er siden blevet brugt til også at analysere euroskepsis hos andre aktører såsom landene som sådan eller befolkningen. Sørensen ser derfor ingen grund til at deres begreber ikke også kan gælde på et folkeligt niveau (Sørensen, 2007: 60). Den hårde euroskepsis bliver af Szczerbiak og Taggart defineret som: where there is a principled opposition to the EU and European integration and therefore can be seen in parties who think that their countries should withdraw from membership, or whose policies towards the EU are tantamount to being opposed to the whole project of European integration as it is currently conceived." (Szczerbiak & Taggart, 2003: 6). Dermed tales der altså i den hårde skepsis, for en udmeldelse og en generel skepsis af og mod EU og det overstatslige samarbejde. Og den bløde skepsis er defineret som "where there is NOT a principled objection to European integration or EU membership but where concerns on one (or a number) of policy areas leads to the expression of qualified opposition to the EU, or where there is a sense that 'national interest' is currently at odds with the EU trajectory." (Szczerbiak & Taggart, 2003: 6). I den bløde euroskepsis tales der altså om modstand mod et enkelt eller flere områder af det europæiske samarbejde. Denne meget fikserede opdeling mellem hård og blød kan vise sig at være problematisk når den skal anvendes på befolkningen, grundet at det må forventes at stort set alle EU borgere vil være skeptiske overfor visse områder af EU på den ene eller anden måde. På baggrund af dette samt andre forskeres bud på en definition kommer Sørensen altså frem til hendes forståelse af ordet euroskepsis. Hun opdeler således ordet i to for at komme med sin definition: Euro: indikerer at euroskepsissen kan være rettet mod europæisk samarbejde som helhed, men også blot mod specifikke områder af det europæiske samarbejde. Skepsis: er set som varierende og kan inkludere direkte hårdkogt modstand. Der antages at de fleste EU borgere er skeptiske til en vis grad, som dog er varierende i forhold til intensitet og varighed. Skepsis forstås, som værende det modsatte af ros eller enighed altså misbilligelse (Sørensen, 2007: 62). Holdt op sammen kommer Catharina Sørensen frem til en definition af euroskepsis som værende: Euroscepticism thus, is a sentiment of disapproval - reaching a certain degree and durability directed towards the EU in its entirety or towards particular policy areas or developments (Sørensen, 2007: 62). Side 8 af 31

9 Med denne definition kan der altså finde forskellige grader af euroskepsis sted mod de forskellige områder af EU samarbejde. Dette ses som værende særlig interessant for at kunne besvare opgaven fyldestgørende, da det kan give et bredere billede af hvad skepsissen konkret består af end blot at handle om for og imod EU. For at kunne identificere de forskellige grader af intensitet vil Szczerbiak og Taggarts begreber om blød og hård skepsis blive anvendt. I Sørensens ph.d. afhandling opstiller hun fire hovetyper af euroskepsis. Disse fire typer euroskepsis bliver betragtet som idealtyper, hvilket dermed ikke udelukker at overlap mellem de forskellige typer kan finde sted, samt at typerne heller ikke udelukker hinanden. Der kan altså forekomme flere forskellige typer af euroskepsis i en enkelt nation på samme tid (Sørensen, 2007: ). De fire skepsistyper vil i de følgende afsnit blive præsenteret. Økonomisk euroskepsis Den økonomiske euroskepsis omhandler de økonomiske følger af EU medlemsskabet. Den handler om, hvorvidt personer og dermed nationer, har en opfattelse af de får nok ud af medlemsskabet i forhold til de økonomiske omkostninger ved det. Sørensen opstiller fire indikatorer på hvorvidt denne følelse bliver opfyldt: (Sørensen, 2007: ) 1. Om folk har en opfattelse af at nationen har fordel af medlemsskabet (Modtager man flere penge end man betaler). 2. Om hvorvidt EU er et spild af penge. 3. Om EU har en negativ effekt på visse økonomiske områder. 4. Om medlemskab af EU har en negativ økonomisk effekt. Suverænitetsbaseret euroskepsis Denne type skepsis omhandler de situationer hvor EU overtager suverænitet fra nationalstaterne. Altså truslen om at nationalstaterne bliver overflødiggjort. Med et stadig voksende EU har medlemslandene lidt efter lidt afgivet mere og mere indflydelse til de forskellige EU apparater. Denne europæiske integration kan føre til suverænitetsbaseret euroskepsis. De fire indikatorer på dette er: (Sørensen, 2007: 139) 1. Modstand mod en EU regering 2. Modstand mod den europæiske forfatning på grund af tab af suverænitet 3. Den europæiske integration er en trussel mod den nationale identitet 4. Modstand mod et EU beslutningsniveau Demokratisk euroskepsis Demokratisk euroskepsis omhandler de demokratiske mangler i EU. Dette kan både være baseret på ens manglende viden om hvad EU præcis laver, men også for gennemsigtigheden i EU s demokratiske indretning og institutioner. Altså forekommer den når man føler man ikke har ordentlig mulighed for at blive hørt i EU. Sørensens fire indikatorer på dette er: (Sørensen, 2007: 139) 1. Utilfredshed med EU s demokrati 2. Modstand mod forfatningstraktat på grund af den opfattes udemokratisk 3. Opfattelse af EU, som udemokratisk 4. Opfattelse af at Europaparlamentet ikke beskytter borgerne Side 9 af 31

10 Social euroskepsis Social euroskepsis omhandler manglen af det sociale europæiske samarbejde og dimension. Den er grundet i en holdning om at der bruges for få penge på social lighed landene imellem og at EU ses som værende for liberalt. Som i de andre typer kommer Sørensen med fire indikatorer på social euroskepsis (Sørensen, 2007: 140). 1. Hvorvidt EU skal blande sig mere i det sociale aspekt 2. Hvorvidt den europæiske forfatning er for liberal og for lidt social 3. Hvorvidt europæiske samarbejde skaber frygt for tab af sociale fordele 4. Om folk ønsker mere samarbejde mht. sociale aspekter De fire indikatorer, der er til hver type euroskepsis, vil i de følgende afsnit blive undersøgt ved hjælp af Eurobarometer rapporter. Hver indikator vil blive sammenlignet med EU gennemsnittet for at kunne fastslå hvorvidt skepsistypen er tilstede. fremstillet Ydermere vil der blive givet eksempler på hvordan de forskellige typer euroskepsis bliver manifesterest i de to nationer. Analyse af økonomisk euroskepsis Den økonomiske euroskepsis vedrører det spørgsmål om hvorvidt befolkningen har den opfattelse af at de får mere ud af et EU medlemskab end de betaler for et. Sørensen opstiller fire indikatorer eller spørgsmål der omhandler lige netop dette. Som nævnt tidligere er de: 1. Om folk har en opfattelse af at nationen har fordel af medlemsskabet (Modtager man flere penge end man betaler) 2. Om hvorvidt EU er et spild af penge. 3. Om EU har en negativ effekt på visse økonomiske områder. 4. Om medlemskab af EU har en negativ økonomisk effekt. Disse spørgsmål handler altså om hvorvidt folket føler eller har en opfattelse af om der er økonomiske fordele, som enten de selv eller deres hjemland nyder gavn af, ved et EU medlemskab. Altså er der her ikke tale om holdninger for hvorvidt man generelt er for eller imod det europæiske samarbejde. I Eurobarometers rapporter har det første spørgsmål været stillet siden 1983 og kan derfor stå som en fremragende indikator på mulig økonomisk euroskepsis. Hvis vi i Graf 1. starter med at kigge på den britiske holdning, kan se vi at holdningen har været svingende igennem årene og har svinget mellem 34 og 60 procent. Dog er det vigtigt at nævne at på intet tidspunkt i perioden, har den britiske holdning ligget under EU's gennemsnit. Den danske holdning er derimod meget Side 10 af 31

11 anderledes. Her har den generelle tendens været at holdningen har ligget under EU s gennemsnit. Ved det andet indikator spørgsmål vedrørende hvorvidt man mener EU er et spild af penge kan man i Graf 2. se et billede der er meget lig det vi så i spørgsmål 1. Igen ligger den britiske overbevisning over gennemsnittet i EU landene, hvorimod den danske igen ligger under EU gennemsnittet. Den tredje indikator kan ses i hvorvidt befolkningen mener EU har en negativ virkning på visse områder, heriblandt landbruget, eksporten, industrien og levestandarden. Spørgsmålet er ifølge Sørensen dog kun blevet brugt et par gange, henholdsvis i 1983 og 2005 og er derfor ikke illustreret i opgaven (Sørensen, 2007: 138). Resultaterne fra disse år viser dog den samme tendens Side 11 af 31

12 vi har set tidligere, hvor danskerne er mere positive end gennemsnittet af EU landene hvorimod Storbritannien er mere kritiske. Ved det sidste indikator spørgsmål kan vi i Graf 3. se at briterne generelt mener at medlemskabet af EU har en negativ økonomisk effekt, i forhold til EU gennemsnittet. Dog har briterne i en periode ligget en anelse under gennemsnittet, hvorefter de sidenhen har ligget over. Som ved de tidligere indikator spørgsmål har danskernes holdning også her ligget under EU gennemsnittet. For at opsummere er det altså tydeligt at Storbritannien viser tydelige tegn på at være økonomisk euroskeptiske idet de i alle indikator spørgsmålene ligger over EU gennemsnit. Herimod viser Danmark ingen tydelige tegn på at være økonomisk euroskeptiske da danskernes holdning overfor EU på den økonomiske del ligger under gennemsnittet for landene. EU rabatter Et af Storbritanniens primære ønsker om at indtræde i EU var baseret på at man kunne se økonomiske fordele i samarbejdet. Men da man var blevet pålagt at indbetale et større beløb til EU s budget, end der oprindelig var hensigten, medførte dette naturligvis en vis furore. Dette betød at der særligt i 1980 erne var et stort pres fra Storbritannien og daværende premierminister Margarat Thatcher på EU, for ikke at betale mere end hvad man anså som retfærdigt. Som bekendt betød dette at briterne fik indgået en rabatordning på EU budgettet (Kirkup, 2013). Det er dog interessant at man i Graf 1. kan se, at denne rabat ikke fået den britiske befolkning til nævneværdigt at ændre holdning i spørgsmålet om hvorvidt de føler medlemskabet er udbytterigt for nationen. Ligesom Storbritannien har Danmark også fået indført en rabatordning med EU. Selvom danskerne i årevis har betalt procentvis mere til EU budgettet end de fleste andre medlemslande, har befolkningen generelt ikke været af den overbevisning at man ikke betalte mere end man fik i udbytte, hvilket ikke har betydet det store for holdningen til EU, når vi kigger på de ovenstående grafer. Ønsket om rabatten blev introduceret af den tidligere borgerlige regering og videreført og indgået af den nuværende socialdemokratiskledet regering i 2013 (Crone, 2013). Det skal dog ikke Side 12 af 31

13 ses som et tegn på en større euroskepsis hos de traditionelt EU venlige politiske partier i Danmark og at man ikke ønsker at bridrage til fællesskabet. Derimod skal det blot ses som et ønske for at man ikke vil betale for andre lande, der indbetaler mindre, på trods af de har egne rabatordninger (Crone, 2013) (EU oplysningen, 2013). Analyse af suverænitetsbaseret euroskepsis Ved denne form for euroskepsis kigger vi på befolkningens frygt for at nationalstaten mister suverænitet til EU. Siden unionens grundlæggelse har EU langsomt overtaget og indlemmet flere og flere ansvarsområder i dets apparat. Dette har medført, at EU nu er blevet en lovgivende magt på en lang række områder, heriblandt landbruget, handel, miljøpolitik, økonomisk politik og retspolitik. For at kunne klassificere en nation, som suverænitetsbaseret euroskepsis opstiller Sørensen fire indikator spørgsmål: 1. Modstand mod en EU regering 2. Modstand mod den europæiske forfatning på grund af tab af suverænitet 3. Den europæiske integration er en trussel mod den nationale identitet 4. Modstand mod et EU beslutningsniveau Ved spørgsmålet omkring dannelsen af en EU regering ansvarlig for Europa Parlamentet, kan vi se at den danske modstand mod en sådan regering ligger langt over EU gennemsnittet. Det er også gældende hos den britiske befolkning, dog er det interessant at nævne at den danske euroskepsis igennem hele perioden ligger betydeligt højere end den britiske, idet de ligger ca. 20 procentpoint over briterne. Det andet indikatorspørgsmål vedrørte hvorvidt tab af suverænitet var hovedårsagen til modstand mod Forfatningstraktaten. I Graf 5 kan man se graden af enighed i dette spørgsmål. Når vi kigger på Danmark er det mærkbart, at dansker på blot et enkelt år er gået i en mere euroskepsis retning med en 10 procentpoint forøgelse og dermed kommer til at overstige EU gennemsnittet. Hos Side 13 af 31

14 briterne var 50 procent enige i at tab af suverænitet var hovedårsagen til modstanden mod Forfatningstraktaten. Dette tal faldt dog året efter, men ligger stadig over EU gennemsnittet. Ved det tredje indikatorspørgsmål kigger vi på hvorvidt europæisk er en trussel mod den nationale identitet. I Graf 6. kan vi se at den britiske befolkning er af en klar overbevisning om at øget europæisk samarbejde kan skade den nationale identitet, da de igennem hele perioden ligger over gennemsnittet for EU. Samtidig er det svært at tegne et entydigt billede når man kigger på danskerne idet deres kurve er meget svingende. Dog er det værd at påpege at de har ligget over EU gennemsnittet næsten hele perioden. Side 14 af 31

15 I det sidste spørgsmål kigger vi på holdningen om hvorvidt man mener at politiske beslutninger skal tages på et nationalt plan. Både i Graf 7. og Graf 8. kan man hos danskerne, at de ligger over EU gennemsnittet på samtlige områder og dermed viser tydelige tegn på suverænitetsbaseret euroskepsis. Den samme tendens gør sig også gældende hos briterne, idet de også ligger over EU gennemsnittet på alle områderne, undtagen i cultural policy i Samlet set er det altså tydeligt at danskerne er skeptiske, da de i større eller mindre grad ligger over EU gennemsnittet i alle indikatorerne og Danmark kan derfor kategoriseres som værende indehaver af en suverænitetsbaseret euroskepsis. Storbritannien kan samlet set også klassificeres på linje med Danmark, da de også ligger over gennemsnittet i alle indikatorerne. Side 15 af 31

16 EU forbeholdene De fire danske EU forbehold der blev indført i 1993, grunder alle sammen mere eller mindre i den suverænitetsbaserede euroskepsis. Forbeholdene omkring unionsborgerskab og euroforbeholdet handler mere om symboller end omkring suverænitet, da det i princippet ikke vil betyde den store suverænitetsafgivelse for danskerne at opgive forbeholdene, idet unionsborgerskabsforbeholdet ikke i praksis har eller vil gøre sig gældende, da et muligt unionsborgerskab ifølge Amsterdamtraktaten ikke træder i stedet for det nationale (EU oplysningen 2014). Euroforbeholdet indeholder i princippet heller ikke den store suverænitetsafgivelse, da den danske krone i forvejen er tæt forbundet til euroen og dens kursudsving. Derimod handler rets og forsvarsforbeholdet om mere decideret suverænitet, da begge forbehold vedrører væsentlige politiske områder. Ifølge en Megafon måling foretaget for Tænketanken Europa i 2013 er danskernes da også imod at ophæve forbeholdene. Da unionsborgerskabsforbeholdet ikke har nogen praktisk betydning har det ikke været en del af undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen kan ses i Tabel 1.(Tænketanken Europa, 2013). Retsforbehold Forsvarsforbehold Euroforbehold Bør bevares Bør ophæves Ved ikke Tabel 1. Identitet Spørgsmålet omkring den nationale identitet bliver af Sørensen taget op, som en indikator på suverænitetsbaseret euroskepsis, da mange forskere mener at afgivelse af suverænitet er lig med et angreb på den nationale identitet (Sørensen, 2007: 93). Spiering forklarer at den britiske opfattelse af truslen mod den nationale identitet kan findes i opløsningen af det Britiske Imperium og afkoloniseringen. Ifølge Spiering identificerede briterne sig med Imperiet og så sig selv som en stormagt og magtfaktor både militært og økonomisk, men i særdelshed også kulturelt. Briterne har altså aldrig identificeret sig med resten af Europa. Siden opløsningen af Imperiet har denne nationale identitet dog lidt under den store indvandring fra især tidligere kolonier, hvilket har betydet at briterne har måttet konstruere en ny britisk identitet (Harmsen & Spiering, 2005: 142). Det britiske politiske parti UK Independence Party bedre kendt som UKIP, ser netop primært EU samarbejdet som en trussel mod den nationale identitet og ønsker derfor at Storbritannien træder ud af det europæiske samarbejde (UKIP Euromanifesto, 2014). Truslen mod den danske nationale identitet bliver først rigtig tydelig med unionsborgerskabsforbeholdet. Danskerne viste med indførslen af dette, at de ikke ønskede at deres nationale identitet skulle erstattes af en europæisk. Dansk Folkeparti er ligesom UKIP meget bekymret for øget europæisk samarbejde udgår en trussel mod den danske identitet og regnes derfor også som indædt EU modstander (Dansk Folkeparti, 2014). Det er dog vigtigt i denne henseende at påpege at både UKIP og Dansk Folkeparti ikke er yderliggående nationalister, som man f.eks. ser det i tilfældet med det græske parti Gyldent Daggry. Opbygningen af en fælles europæisk identitet er af stor betydning for EU og for at kunne skabe et bedre overstatsligt samarbejde. I relation til det argumenterer Pierre Bourdieu for, at fælles symboler er essentielt for at fremme integration og nå enighed blandt forskellige aktører. EU har da også ved flere lejligheder forsøgt at skabe disse fælles symboler, bl.a. har man forsøgt at implementere en europæisk nationalmelodi, et fælles pas og en fælles mønt. Her er det kun den Side 16 af 31

17 fælles mønt der har fået et reelt indtog hos europæerne. Ifølge Michael Billig er symbolernes effekt dog i høj grad afhængig af hvor integrerede de er i borgernes hverdag (Pedersen, 2006: ). Symbolværdien i den danske krone og det engelske pund, skal altså ses som tæt forbundet med den nationale identitet og dermed noget befolkningen ikke vil give afkald på. Omvendt er det Billig nødvendigt, at Danmark og Storbritannien træder ind i eurosamarbejdet og dermed indfører euroen, da den vil være med til skabe et større europæisk tilhørsforhold og uden de to landes indlemmelse i euroen vil en fælles europæisk identitet, blive en endnu mere langtrukken proces. Altså er eurospørgsmålet blevet til en ond cirkel. Det er altså tydeligt at spørgsmålet omkring eurosamarbejdet bliver gjort mere til et spørgsmål omkring identitet og suverænitet, hvilket dermed overskygger de økonomiske fordele ved samarbejdet, som jo var en af de primære bevæggrunde, for både Danmark og Storbritannien, i at træde ind i EU i det hele taget. Analyse af demokratisk euroskepsis Den demokratiske euroskepsis vedrører som sagt, hvorvidt befolkningen opfatter demokratiet i EU og dets mangler. EU har ofte været kritiseret for ikke at være et demokratisk nok. Dette kan bl.a. ses i at Europa Parlamentet er den eneste direkte folkevalgte institution i EU systemet. De fire indikatorer for at kunne klassificere en nation som demokratisk euroskepsis er: 1. Utilfredshed med EU s demokrati 2. Modstand mod forfatningstraktat, på grund af den opfattes udemokratisk 3. Opfattelse af EU, som udemokratisk 4. Opfattelse af at Europaparlamentet ikke beskytter borgerne Ved spørgsmålet omkring utilfredsheden med EU s demokrati kan vi i Graf 9. se at danskernes holdning på dette spørgsmål har været meget svingende og har ved flere lejligheder både ligget over og under EU gennemsnittet. Udsvingene har ligeledes været meget kraftige og har svinget med over 40 procentpoint. Kigger vi på briternes holdning har den ligget nogenlunde på det samme niveau. Interessant er det dog at briterne er gået fra at ligge under EU gennemsnittet til at ligge over. Det er dog nævneværdigt at lægge mærke til at Danmark og Storbritannien har byttet plads i forhold til EU gennemsnittet. Side 17 af 31

18 Det andet indikatorspørgsmål blev stillet med tilknytning til Forfatningstraktaten. I Graf. 10 kan vi se at i forhold til EU gennemsnittet, angav en forholdsvis stor procentdel af danskerne at de fandt traktaten udemokratisk, hvorimod briterne lå lige under niveauet i EU gennemsnittet det første år, for så at ligge lige over det næste. Ved spørgsmålet hvorvidt man finder EU for udemokratisk, kan man i Graf 11. se at den danske holdning om at dette ligger over gennemsnittet, mens briterne ligger på niveau med EU gennemsnittet. Side 18 af 31

19 Det sidste spørgsmål vedrører Europa Parlamentet og hvorvidt befolkningen føler at det ikke beskytter folkets interesserer. Her er det mærkbart at andelen af danskerne der føler at Europa Parlamentet er dårlig til at beskytte deres interesser, igennem hele perioden ligger markant over både andelen af briter samt EU gennemsnittet, der mener det samme. Derimod har Storbritannien enten ligget under eller på nogenlunde samme niveau, som EU gennemsnittet. For at opsummere kan man altså se at danskerne ligger over EU gennemsnittet på flere af indikatorerne. Det er altså muligt hos den danske befolkning, at spore en utilfredshed eller mistro over EU s demokratiske værdi og dermed også en form for demokratisk euroskepsis. Briterne derimod viser ikke tegn på denne form euroskepsis da de ikke nævneværdigt ligger over EU gennemsnittet i nogle af indikatorerne. Side 19 af 31

20 EU s demokratiske underskud Betegnelsen demokratisk underskud bliver ofte brugt til at dække over de forskellige opfattelser omkring EU s manglende demokratiske system. Adskillige aspekter af EU s demokratisystem og dets værdi, er da også blevet anklaget for at være udemokratiske. Nogle af disse kritikker bunder blandt andet i, at medlemmerne af Europa Kommissionen ikke bliver valgt direkte af befolkningen, men derimod udpeges af de nationale regeringer og kun skal godkendes af Europa Parlamentet. Et andet kritikpunkt har været den manglende gennemsigtighed i behandling af lovforslag. Slutteligt kan en stor del af utilfredsheden med demokrativærdien i EU, findes i at Europa Parlamentet, der udover at være den eneste direkte folkevalgte institution, er blevet karakteriseret som en for svag institution, i forhold til andre i EU. Samtidig beskyldes beslutningsprocessen i EU for at være for uklar og vanskelig at forstå (Bonde, 2011: ). Denne utilfredshed kan afspejles i at der historisk set har været en lavere valgdeltagelse ved valg til Europa Parlamentet, end ved de nationale valg. Yderligere påpeger Schmitter, at valg til Europa Parlamentet ofte har været brugt til at udtrykke utilfredshed med nationale politikere og partier (Schmitter, 2006: 85). EU har dog forsøgt at dæmme op for denne kritik i Lissabontraktaten igennem flere tiltag. Nogle af disse tiltag har været, at give mere magt til Europa Parlamentet, så de får en større rolle i den lovgivende proces og dermed vil den europæiske befolknings ønsker bedre blive udtrykt. Samtidig vil Parlamentets valget få en afgørende rolle i valget af formanden til EU Kommissionen (Europa Parlamentet, 2014). Ydermere vil de europæiske borgere via det såkaldte borgerinitiativ få en mulighed for at presse EU Kommissionen til at fremsætte et lovforslag, der så skal behandles, hvis en million borgere tilslutter sig det (Europa Parlamentet, 2014). Analyse af social euroskepsis Denne form for euroskepsis omhandler, hvorvidt befolkningen mener at EU skal blande sig i sociale spørgsmål og hvorvidt der er for meget fokus på det økonomiske aspekt af samarbejdet og for lidt fokus på det sociale. De fire indikatorspørgsmål vedrører: 1. Hvorvidt EU skal blande sig mere i det sociale aspekt 2. Hvorvidt den europæiske forfatning er for liberal og for lidt social 3. Hvorvidt europæiske samarbejde skaber frygt for tab af sociale fordele 4. Om folk ønsker mere samarbejde mht. sociale aspekter Ved spørgsmål omkring mere fokus på sociale områder, kan vi i Graf 13. se at den danske holdning ligger nogenlunde på det samme niveau som EU gennemsnittet. Derimod ligger den britiske holdning et stykke under gennemsnittet. Side 20 af 31

21 Ved det andet indikatorspørgsmål kan vi se at danskerne ikke er af den overbevisning at EU samarbejdet er et for liberalt samarbejde. Derimod ligger de et godt stykke under EU gennemsnittet. Man kan dog se at der har været en markant forøgelse af denne opfattelse mellem de to svar-år. Briterne er ligeledes heller ikke af den overbevisning at EU forfatningen er for liberal, da de ligeledes ligger under EU gennemsnittet. På spørgsmålet om det europæiske samarbejde skaber frygt for tab af sociale fordele, har den danske frygt for dette generelt ligget over EU gennemsnittet, dog har der været enkelte udsving der har bevist det modsatte. Briterne derimod har ligget meget tæt på den samme opfattelse, som Side 21 af 31

22 EU gennemsnittet har og indikerer dermed ikke en social euroskepsis i det her indikatorspørgsmål. Det fjerde og sidste indikatorspørgsmål vedrører, hvorvidt man ønsker et øget samarbejde på de sociale områder. Både danskerne og briterne viser sig her mere skeptiske, overfor et samarbejde på de sociale områder, end EU gennemsnittet gør. Dog ligger procentdelen der ønsker øget samarbejde så højt at man ikke kan tale om en egentlig stærk modvilje og man kan derfor heller ikke tale om at de er euroskeptiske. For at opsummere kan man altså ikke tale om at der foreligger en direkte social euroskepsis hos hverken den danske eller den britiske befolkning. Det er dog værd at bemærke at danskerne i spørgsmålet omkring frygten for tab af sociale fordele i perioder ligger forholdsvis højt i forhold til resten af EU, hvilket kan ses, som en begynde tendens til en dansk social euroskepticisme. Side 22 af 31

23 Velfærdsturisme Selvom der ikke forekommer en direkte social euroskepsis i hverken Danmark eller Storbritannien kan man dog spore tegn på denne skepsis i debatten i begge lande. Frygten for den såkaldte velfærdsturisme er i øjeblikket et meget centralt emne i EU debatten i både Storbritannien og Danmark. Begrebet velfærdsturismen dækker over frygten for at EU borgere fra økonomisk dårligere stillede medlemslande snarere vil udnytte den frie bevægelighed, som EU medlemsskabet indebærer, til at rejse til de økonomisk bedre stillede medlemslande, for at få del i landenes velfærdsydelser og sociale fordele, i stedet for at arbejde og bidrage til samfundet. Frygten er især rettet mod borgere fra de nye medlemslande der er indtrådt i unionen efter 2004 (Remeur, 2013). Der kan argumenteres for at velfærdsturismen mere omhandler tab af borgerenes skattepenge end et egentlig tab af sociale ydelser, hvilket dermed snarere burde klassificere velfærdsturismen i det økonomiske aspekt af euroskepsis, end i det sociale. I denne opgave vil velfærdsturismen dog blive behandlet som en del af den sociale euroskepsis, da et overforbrug på diverse ydelser i sidste ende må forventes at føre til besparelser på området og derved tab af ydelserne for borgerne. Der er altså her tale om en kamp for bevarelse af ydelserne i både Storbritannien og Danmark. I Storbritannien er der stor bekymring for at borgere fra især Bulgarien og Rumænien vil rejse til landet og benytte sig af muligheden for sociale ydelser. Den konservative britiske premierminister David Cameron ønsker derfor at stramme reglerne på integrationsområdet og velfærdsområdet og gøre det sværere for ikke-britiske borgere at drage fordele af dem. Opbakning til denne politik kan også findes hos andre britiske partier, så som The Liberal Democrats samt det meget EU kritiske parti UKIP. Sidstnævnte går dog ind for endnu strengere regler på området (BBC, 2013). Camerons forslag kan altså ses som et brud på det meget fundamentale EU princip om fri bevægelighed og en stramning på området, vil både være i strid med EU lovgivning, men også stille Storbritannien i et dårligere lys hos de øvrige medlemslande, især de nyere medlemslande, som lovgivningen særligt vil være rettet imod. De danske partier frygter for et lignende problem i Danmark. Emnet er blevet særlig centralt i den sidste tid med stridighederne omkring børnechecken, hvor et eksisterende optjeningsprincip for ikke-danske EU borgere, er blevet set som et brud på europæisk lovgivning. Interessant er det dog her at det ikke kun er de traditionelle EU kritiske partier, der går ind for en bevarelse af denne ordning. De borgerlige partier Venstre og Konservative, der var med til at indføre reglen da de sad i regering, ønsker heller ikke dette princip ophævet (Vangkilde & Østergaard, 2014). Modstanden mod at give borgere fra andre nationaliteter adgang til ydelserne, kan måske findes i kølvandet på adskillige besparelser foretaget af både de danske og britiske regeringer på en række områder over de seneste år. Det kan altså være svært for partierne at forsvare overfor deres vælgere, hvorfor man skal skære i velfærden, men stadig lade borgere fra andre nationaliteter tage del i ydelserne uden at bidrage. Opsummering de fire typer skepsis Sammenlagt kan man hos briterne spore en økonomisk euroskepsis, hvilket kommer til udtryk ved at man har søgt og fået bevilliget en rabatordning på EU budgettet. Denne form for euroskepsis ser man ikke hos danskerne da de generelt har opfattelsen af at medlemskab af EU, er til økonomisk gavn for landet. Dette gøres dog yderst interessant, da man samtidig har søgt en rabatordning på EU budgettet. Hvorvidt dette skal opfattes, som et præventivt middel mod en Side 23 af 31

24 begyndende økonomisk euroskepsis, foretaget af de danske partier, er dog mere sandsynligt, end der er tale om en generel holdningsændring i EU politikken hos partierne. Da man i EU har et solidaritetsprincip må det dog forventes at den økonomiske skepsis hos begge lande er blevet forøget efter den globale finanskrise har betydet at diverse bankpakker samt de økonomiske problemer i andre EU lande såsom bl.a. Grækenland, har betydet at man har måttet ofre store summer på at hjælpe disse lande og banker. Ved det suverænitetsbaserede euroskepsis viser begge lande klare tegn på at besidde denne skepsis. Meget af modviljen for at afgive suverænitet bliver afspejlet i de forskellige forbehold, som igen er tæt forbundet med spørgsmålet omkring national identitet. Idet Danmark fører en fastkurspolitik i forhold til euroen, er euroforbeholdet mere et spørgsmål om identitet og symboler end om en egentlig suverænitetsafgivelse. Hos briterne er det især historien og deres geografiske position som en ø afskåret fra det øvrige Europa, der driver den nationale identitet. I spørgsmålet omkring demokratisk euroskepsis er det kun danskerne der viser tegn på denne. Problemet med EU s demokrati, bygger på en manglende gennemsigtighed og oplysning. Dette kommer bl.a. til udtryk i den traditionelt manglende interesse ved valg til Europa Parlamentet. EU har dog indført nye procedurer der fremefter skal modarbejde dette. Ved den sociale euroskepsis viser ingen af landene her en klar skepsis, dog er der en bekymring blandt begge lande ved udsigten til den såkaldte velfærdsturisme man frygter at den frie bevægelighed kan medføre. Hård og blød euroskepsis I de foregående afsnit er de to landes euroskepsis blevet kategoriseret inden for de fire hovedtyper euroskepsis. I det følgende afsnit vil graden af denne euroskepsis blive vurderet. For at kunne afmåle denne grad af euroskepsis i de to lande, vil begreberne hård og blød euroskepsis blive anvendt. I Graf 17. kan vi se at procentdelen af danskere, der mener at medlemskab af EU generelt er en dårlig ting, er forholdsvis lav, samtidig har andelen af mere skeptiske eller hårdere euroskeptikere over hele perioden har været faldende. Interessant er det dog at kigge på briternes opfattelse af EU medlemsskabet. Her har enigheden i at medlemskab af EU er en dårlig ting været meget svingende og har i nogle år ligget tæt på 50 %. Man kan samtidig se et fald i slutningen af 80erne til en stigning igen i 90erne og 00erne. Side 24 af 31