samfundspressen 2015 nr. 2 1
Forside Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 7 Foto Klaus Dreyer Indhold ernst anders rasmussen: bæredygtig vækst Martin: Bæredygtig udvikling Bjørn Tving Stauning: Vækst Niels Elberling: Ytringsfriheden Side 8 Ole Johan: NORDISKE LAVE DAGE 2008 Side 9 Side 12 Side 14 Karen: To russiske forfatterskaber Martin: Bei mir bist du schejn Sonja: Boligforliget og Humlevænget Månedens melodi med Chuck Berry: Johnny B. Goode https://www.youtube.com/watch?v=aeq62iqo0eu Følg os også på hjemmesiden www.samfundspressen.dk 2
Samfundspressen Samfundspressen udkommer sporadisk efter udgivernes trang. Udgiverne er ernst anders rasmussen, Ruth Rasmussen, Sonja Jørgensen og Martin Grünbaum. ernst har et særligt ansvar for det kunstneriske indhold, Sonja for det grafiske udtryk og Martin for den tekniske udformning og almindelig sund fornuft i bureaukratisk forstand. Samfundspressen udkommer som oftest elektronisk og fremsendes til modtagerne som en pdf fil efter en distributionsliste. Kopiering med kildeangivelse er tilladt. Indlæg til næste nr. af samfundspressen kan altid fremsendes til Martin på adressen mgrun@webspeed.dk en kantet indgang til beskrivelse af bæredygtig vækst fra bogbindet i 2009 til middelalderbind er der i dag hvor jeg står i læ for den stride blæst og regn ved esrum kloster kun et tankespring i hånden har jeg en lille bog trykt i et begrænset oplag nummereret og signeret af per kirkeby med tegninger af samme indbundet i akryl ja strøtanker over unika bogbind og den formgivning der i bedste fald bliver til kunstnerisk formgivning. indbundet i hånden med dekoration i bladguld denne bog er for mig den inspiration og stimulering som min fantasi og mit intellekt har brug for så nu vil jeg gå ind i klosteret for på drømmens vinger at bevæge mig til de mennesker der gennem de forløbne 800 år har skrevet trykt og fået indbundet deres tanker og drømme. pergamenter kaster sig lidt her i det fugtige rum hvor der skrives og dekoreres en bogbinder kigger indenfor der skal hentes træ til permen skind til bind og spinderiet skal besøges for en fin hørtråd skal der bruges til binding af blade og perm til et bogbind en fin fransk gørtler er her for at sælge sine beslag og spænder til de danske bogbindere så deres kommende bogbind vil være tæt lukkede og nemme at skubbe over bord og bænk her ligger fint på skriverens bord et par færdige bøger indbundet med træ perm og læder over ryggen hvor de kraftige ophøjede bind giver en karakterfuld inddeling jeg har stadig mit lille bogbind i hånden det har også bind over ryggen og er heftet med hørgarn, så nu ved jeg at alle sider med disse tegninger er på plads de næste 5 6 7 800 år. jeg ved snart ikke skal der bruges mere livstid på disse for vor udvikling så betydelige skrifter tryk og indbindinger eller skal min computer overtage mig så alle tanker om hvorfor alle disse skrifter og tryk er så velbevarede kan komme på skrift nej, jeg vil ikke overgive mig til min computer det er de fordi der var bogbindere der kunne hæfte ark og indbinde så alt var på plads til brug i det dagligliv der er og forsat vil være i samvær med indbundne bøger nej, jeg vil ikke beskrive men bedrive mit håndværk jeg vil dokumentere mit håndværk ved at udføre det så her i bussen må jeg se et ungt menneske læse verdenslitteratur på ipad mini og tale i iphone 6 ernst anders rasmussen 02 02 2015 håndbogbinder emeritus fra det kongelige bibliotek medlem af komiteen for unikke bogbind 3
Bæredygtig udvikling Her i et valgår har partierne travlt med at erklære, at Danmark befinder sig i en økonomisk krise, som de vil være bedst til at bringe os ud af ved hjælp af netop deres vækststrategi. Men Danmarks bruttonationalproduktet har aldrig været højere og samtidigt mærker vi i tiltagende grad følgerne af den globale opvarmning. Stigende vandstand i havene øger hyppigheden af ekstreme højvandsstande. Hvordan hænger det nu sammen? En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Tallene fra Danmarks Statistik viser klart og tydeligt, at den såkaldte krise kun er et lille bump på vejen til fortsat vækst. Den opadgående pukkel på kurven i de overophedede år 2005 til 2009 under blåt regime er bestemt ikke et sundhedstegn. Tværtimod skal vi tilstræbe en moderat og mere jævn udvikling svarende til en miljømæssigt, samfundsmæssig og menneskeligt bæredygtig udvikling. Samtidigt viser statistikkerne en forøgelse af fattigdommen i landet. Hvordan kan det nu hænge sammen med det fortsat meget høje aktivitetsniveau? Forklaringen er naturligvis, at en tiltagende del af den profit, som produktionen frem bringer, tilfalder finanskapitalen og en stadigt aftagende del lønmodtagerne. Et fortsat udvikling ad den vej vil forøge de sociale spændinger og dermed fjerne os fra målet, en bæredygtig udvikling. Fra web stedet: http://www.bu.dk/home/index.asp er hentet efterfølgende definitioner: Denne definition uddybes med: "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig til at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Begrebet bæredygtig udvikling indebærer visse grænser ikke absolutte grænser men begrænsninger som den eksisterende teknologiske situation og sociale organisation pålægger miljøressourcerne, og begrænsninger som hænger sammen med biosfærens evne til at absorbere virkningerne af menneskenes handlinger." Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken vækststrategi, vi anlægger. En bevidstløs forøgelse af produktionsmængderne, f. ex. forøgelse af svine og kornproduktionen, eller forøget fangst af fisk til fiskemelsfremstilling vil ikke bringe os nærmere målet om en bæredygtig udvikling. Vi skal i gang med at søge vækst i andre sektorer som uddannelsessektoren sundhedsvæsenet, kunst og kultur og andet, hvor miljøbelastningerne er minimal. Samtidigt må vi gennem vor fordelingspolitiske tiltag sikre en fair og lige adgang til samfundets goder 4
Vækst Dansk fragtmandsfirma på vej gennem isfrit farvand med discountvarer til dumpingpriser. Skibet er 347 meter. Det kan laste over 6600 containere og har en hovedmotor på 86.000 hk. Topfarten ligger omkring 24 25 knob, og skibet bruger 250 tons olie i døgnet. Borger Bjørn fra Frederikssund Som det ordentlige menneske jeg er, indretter jeg mig efter forholdene. Sammen med min familie finder jeg ud af, hvad vi har at gøre godt med. Vi er pæne mennesker. Køber ikke på tåbelige afbetalingsordninger og har ikke finansieret vores forbruget med kviklån. Vi skaffer os et oveblik og opdeler i puljer: Så meget til husholdning, så meget til faste udgifter, så meget til bolig, så meget til ferier og luksus. Så disponerer vi. Vi går til stregen. Hvad kan vi få? Det ville være tåbeligt at installere familien i en toværelses lejlighed, hvis der er råd til en fireværelses. Det ville også være skørt at bosætte sig i et belastet boligområde, hvis man kan finde en betalelig grund i grønne omgivelser. Der disponeres efter mulighederne eller som man tit omskriver: Efter behov. Jeg ved, at verden har ændret sig. De forhold mine forældre levede under, forekommer i dag komplet urealistiske der er jo sket meget på 30 år, og tanken om at give afkald på bekvemmeligheder, når end ikke ind til bevidstheden: Vi har råd til bil, ungerne har hvert deres værelse, vores ferieoplevelser indskrænker sig ikke til en bustur til Harzen og hjemmet er spækket med hvidevarer og elektronik. Vores børn opflaskes efter samme devise: Nu er det ikke et vandrerhjem på Bornholm nej, nu checkes ind til en skole udflugt til Kina. I virkeligheden sidder borgeren i en skruestik. Al økonomisk råderum er frivilligt disponeret 5
ind i en fastlåst livsstil måske kan der lige akkurat undværes 50 kr. til røde kors fra den gavmilde giver. Vores landsbyer er ikke længere service og forarbejdningssted for det lokale landbrug faktisk er deres hovedfunktion, at være et levested for dem, der har mulighed for at fravælge det mindre attraktive. For de fleste er hjemmet et godt stykke uden for cykleafstand til arbejde og familierne er helt afhængige af bil, langt de fleste også af to indtægter. Det ville være en uvirkelig situation, hvis man skulle undvære elektronik og hvidevarer. Og det opleves som tragedier eller et personligt nederlag, hvis hoveddørs nøglen blev leveret tilbage til banken. Tryghed er lig med at kunne se frem til noget, der er bedre end det man har. Politisk holdning er en jo borgerpligt men vælgeren søger overskuelighed og garantier. Det vigtigste er, at der ikke pilles ved de goder, man har sikret sig. Kun udefra kommende fænomener som krig eller jordskælv, kan i teorien legalisere tilbageskridt. Samtidigt har jeg som alle danskere hørt nogle ubehagelige efterretninger om klima forandringer ja det anslås at ¾ af alle verdens fossile ressourcer skal forblive i jorden, for at undgå kollektivt selvmord. Min verden den kendte verden kan bare ikke eksistere, hvis jeg skal forholde mig til prognoserne. De fleste partier holder da også disse uoverskuelige data ude af deres partiprogrammer. I hvert fald hvad angår dispositioner, der rykker ved fundamentet. Man ser tiden an. Men i de deprimerende underretninger om klimaet, er der mange, der overser det glædelige faktum, at man faktisk råder over teknologier, der kan tage udfordringerne op. Dengang USA gik med i 2. verdenskrig, tog det amerikansk industri kun godt en måned at omstille virksomhederne til krigsproduktion: Tanks og jeeps i stedet for privatbiler, uniformer og faldskærme i stedet for flotte kjoler og jakkesæt, krudt og kugler i stedet for vaskemaskiner. Man gav afkald men hvem tænkte over det, eller hæftede sig ved, at man havde syet en lap på overallen, da Eisenhower proklamerede at krigen var vundet. Den lokale Frederikssund Klimaforening forsøger at kile informationer om klodens tilstand ind i en verden, der lever med målsætning om vækst. En verden der gyser ved udsigt til stagnation eller det utænkelige: minusvækst! Ildsjælene bliver til mørkemænd og grædekoner. Ikke fordi der er nogen der anfægter forudsigelserne om den globale opvarmning og mange syntes endda, at det er vigtigt, at der bliver gjort noget. Men der er visse fundamentale ting, det er svært at lave om på f.eks. vores infrastruktur, vores forbrug og vores vision om at skabe mere af alting. Men vi står på en vaklende trædesten midt i et vadested. Der er brug for debatter, for kreative, ansvarsbevidste medborgere, der ønsker at skabe rammerne for et bæredygtigt samfund for dem selv og deres børn. (En særlig kærlig hilsen til de 800 mennesker, der skrev under på en protest mod store vindmøller nord for Jægerspris: Det er også Jeres ideer, der er brug for. Jeres forslag til en plan B). Nationen skal mobilisere. Frederikssund skal mobilisere vi skal omstille, tænke, visio nært, tilpasse os og træffe valg. Et dekret fra en centralmagt er udansk. Der er brug for et oprør nedefra der er brug for dig. 6
Niels Elberling: Er ytringsfriheden absolut og ubegrænset? Som børn lærte vi om Danmarks Riges Grundlov og de rettigheder og friheder, som den sikrer borgerne. Især forsamlings og ytringsfriheden blev betonet som væsentlige kvaliteter; men vi forstod også, at selv om vi (også offentligt) måtte udtrykke alt, så skulle vi dog stå til ansvar for det udtalte f.eks. ved en retssag. Alt lagde vi os på sinde, og det blev til en grundsten i vores samfundsopfattelse. Nu er ytringsfriheden pludselig blevet sat i kritisk lys. Tegnere er blevet truet på livet for deres ytringer, og i Paris har satirikere ladet livet som hævn for deres bidske karikaturer. Debatten raser. På den ene side hævder nogle, at ytringsfriheden er ubegrænset, og at alle må tåle hån og ringeagtstilkendegivelser i ytringsfrihedens navn. På den anden side fremføres, at ytringsfriheden jo ikke er en pligt men en rettighed, som man klogelig kan vælge ikke at benytte sig af i det offentlige rum og ved enhver lejlighed. På den ene side kritiseres aviser, som ikke bringer Muhammedtegningerne på forsiden, hver eneste gang disse nævnes redaktionelt, og på den anden side beskylder chefredaktører deres kolleger for ynkelig fejhed, hvis de sidste fravælger at bringe tegningerne, hvis de ikke skønnes relevant som tekstillustration. Over for denne debat om ytringsfrihed og satiretegninger står desuden en politisk men i høj grad også en folkelig debat om f.eks. imamernes udtalelser i forbindelse med fredagsbønnen i Grønhøj moskeen. Heftige debattører konkurrerer om at fremkomme med de kraftigste reaktioner mod imamernes påståede opfordringer til unge muslimer om at drage som hellige krigere til Syrien eller deres (imamernes) kritiske stillingtagen til demokratiet som styreform eller den mere eller mindre klart udtalte støtte til Islamisk Stat (IS) og dens rædselsgerninger. De sociale medier bugner med indlæg fra optændte danskere, som vil alt fra udvisning, livslang fængsling, fratagelse af enhver form for økonomisk støtte til decideret nødretstilstand (altså en situation som anses for så alvorlig, at grundloven sættes ud af kraft midlertidigt ganske vist). Måske er vi kommet dertil, hvor vi må drøfte nøjagtig hvordan ytringsfriheden kan og bør forstås og praktiseres og ikke mindst: hvordan mennesker kan og skal drages til ansvar for deres ytringer. I dén debat er det vigtigt at give samme frihed til både Loke og Thor. Eller sagt på en anden måde: Hvis vestlige (kristne?) satirikere vil kræve retten til i medierne at forhåne og nedgøre andres værdier og tro i ytringsfrihedens navn, så må f.eks. muslimske prælater have samme ret til at opfordre til Jihad eller til at håne det danske demokrati. Er dette for stor en kamel at sluge, bliver vi pinedød nødt til at begrænse vore egne ytringer i det offentlige rum. Det sidste er vel trods alt til at leve med. 7
NORDISKE LAVE DAGE 2008 Ole Johan Grünbaum http://www.grunbaum.dk/ 8
To russiske forfatterskaber To af Ruslands største nulevende kvindelige forfattere er Ljudmila Petrusjévskaja og Ljudmila Ulítskaja (L.P. og L.U.) Begge er oversat til mange sprog, og begge har vundet både russiske og internationale priser. De er næsten jævnaldrende, L.P. fra 1938 og L.U. fra 1943 et par ældre damer og begge døtre af Anden Verdenskrig eller, som russerne kalder den, Den store Fædrelands krig. Der er nogen i huset Uddrag af novelle af Ljudmilla Petrusjevskaja Fra novellesamlingen Der var engang en kvinde, som ville slå sin nabos baby ihjel, Forlaget Vandkunsten, 2014. Oversættelse Trine Søndergaard: Der var helt klart nogen i huset. Hvis man gik ind i det lille værelse, var der noget, der faldt ned i det store. Hvis man kiggede efter, hvor katten var så sad den på det lille bord i gangen foran spejlet og spidsede ører og havde helt tydeligt også hørt noget. Hvis man gik ind i det store værelse, så faldt der et stykke papir med en eller andens telefonnummer ned fra klaveret helt af sig selv, det dalede lydløst ned og lå og lyste hvidt på tæppet. En eller anden er uforsigtig, tænker kvinden, der bor i lejligheden, en eller anden skjuler sig ikke længere. Mennesket er altid bange for ukendte væseners tilstedeværelse, mennesket er bange for insekter eller små myrer på badeværelset, det er bange for, for eksempel, en enlig beruset kakerlak, som er undsluppet en gasning inde hos naboerne og nu åbenbart er påvirket af narkotika, i hvert fald sidder den synligt fremme. Alting er det menneske bange for, som er blevet alene med katten, alle er væk, hele den tidligere familie, som har efterladt sådan en menneskekakerlak siddende synligt fremme. Især hver eneste lørdag og søndag, så falder der ting ned, og en eller anden smutter skjult og lydløst fra værelse til værelse, sådan føles det i hvert fald. Kvinden fortæller ikke nogen om sin poltergejst, endnu skjuler den sig og banker ikke, laver ikke ballade og sætter ikke ild til noget, skubber ikke køleskabet rundt i lejligheden og tvinger hende ikke op i et hjørne, så der er ikke noget at beklage sig over. Men et eller andet har altså slået sig ned, en eller anden levende tomhed, ikke særlig stor, vimsende og smuttende rundt på gulvet, sådan føles det. Katten vipper med ørerne, uden grund. Så, så, snakker kvinden med katten; katten er stille og mærkelig som alle katte. Den vil ikke kæles for og bryder sig ikke om, når nogen tager den op på skødet, men springer pludselig selv op og lægger sig, når det passer dårligt. Hvad er du bange for, Ljalka, tag det nu roligt. Katten undgår hendes hånd og går sin vej. Kvinden ser fjernsyn, til hun ikke orker mere, nedsunket i det blålige lys svømmer hun bort til søde verdener og lader sig forskrække og interessere, keder sig og lever med andre ord et fuldgyldigt liv. Hun har styr på tingene der, på sofaen. Bum! Igen var der noget, der ramlede ned i det lille værelse. Noget ramlede ned med en ordentlig rungen, som gav ekko. Kvinden løber ind og står som forstenet. Hylden med pladerne har revet sig løs. Pladerne ligger spredt over det hele som støvede vifter på den uredte sovesofa og på gulvet. Hvis der havde ligget nogen (ja, hvem mon?) og sovet, så, bum, et hjørne af en plade lige i tindingen. 9
Men det var ikke sket. Nu var der to flossede, mørke sår i væggen efter de søm, som engang var blevet banket i af Nogen som vi ikke vil tænke på. Det vil sige, det er ikke søm, de hedder Kvinders løgne Uddrag af roman af Ljudmilla Ulitskaja noget andet. Det var en hel bedrift, en stor historie, næsten om kærlighed. Der havde været brug for en boremaskine. Fra roman af Ljudmila Ulitskaja. Gyldendal i 2009. Oversættelse Trine Søndergaard: Barnet lignede et pindsvin med sit stride, plyssede mørke hår, sin nysgerrige, opadstræbende, spidse næsetip; med pudsige småvaner, som netop mindede om et pindsvins selvstændige og bestandigt snusende væsen, og med sin fuldstændige uimodtagelighed over for kærtegn og berøring, for slet ikke at tale om morens kys. Men også hans mor var tilsyneladende af pindsvineslægt hun rørte ikke ved ham og rakte ham ikke engang hånden på den stejle sti, når de vendte hjem til huset fra stranden. Så masede han af sted foran hende, og hun gik langsomt bagved og gav ham lov til selv at gribe fat i græstotter, trække sig op, glide ned og igen bevæge sig op imod huset ad den korteste vej, idet de undgik landevejens glidende bue, som alle andre normale badegæster benyttede. Han var ikke fyldt tre år endnu, men hans personlighed var så skarptsleben og uafhængig, at selv hans mor nogle gange behandlede ham som en voksen mand, som hun kunne regne med hjælp og beskyttelse fra. Så pludselig kunne hun komme til sig selv, sætte drengen op på sit knæ og lade ham hoppe blødt op og ned, mens hun sang: Ride, ride ranke... til møllerens hus, og han grinede højt, når han faldt ned mellem morens knæ i nederdelens udspændte bue. - Der var ingen hjemme! sang moren. - Kun rotter og mus! gav han glad igen. Sådan havde de levet sammen en hel uge i det store hus, hvor de lejede det mindste værelse, mens husets øvrige værelser stod rengjorte og klar til indflytning og afventede logerende. Det var midt i maj, sæsonen var kun lige begyndt, det var stadig køligt og endnu ikke badevejr. Til gengæld var sydens fauna endnu spæd og frisk, og morgenerne var så klare og rene, at Zjenja fra den første dag, da hun tilfældigt var vågnet ved morgengry, ikke var gået glip af en eneste solopgang; hver dag en ny forestilling, som hun ikke havde set mage til før. De havde det så godt og fredeligt sammen, at Zjenja helt kom til at tvivle på diagnoserne, som børnepsykiatere havde stillet hendes vilde og hidsige barn. Sasja skabte sig ikke, fik ingen hysteriske anfald, man kunne vel nærmest kalde ham for artig, hvis ellers Zjenja havde haft en klar forestilling om, hvad man forstod ved artighed. L.P. var en overgang på børnehjem, og barndommens hjem var et værelse i en fælleslejlighed, som for millioner af andre op gennem de fattige og svære efterkrigsår. L.U. blev født fjernt fra Moskva, i Basjkirien tæt på Ural, hvortil familien var evakueret, men de efterfølgende barndomsår i Moskva var relativt velstillede. L.P. debuterede med radio og skuespil tilbage i sluttresserne, men forsøg på at få opført noget på scenen blev stoppet af censuren. Da hun i en periode i 70 erne ikke kunne få trykt sine ting, fik hun brug for sin journalistuddannelse som redaktør ved TV. Først efter 1982 kom hendes stykker på 10
plakaten, men for alvor kendt blev hun op gennem halvfemserne og nullerne for sine noveller. De kan være barske og groteske, men rummer også en dyb forståelse for deres helte, der oftest er de forfordelte, dem, livet har givet mange knubs, og selvfølgelig især kvinderne. L.P. er helt sin egen. I en alder af 76 optræder hun med selvkomponerede sange, iført sjove gevandter og store hatte. Hun maler de smukkeste blomsterakvareller. Virkelig en kontrast til forfatterskabet. Ligesom hos vores egen Scherfig. L.P. er oversat til en snes sprog. På dansk foreligger nu den ovenfor nævnte novellesamling. Men tilbage i 1993 oversatte Marie Tetzlaff kortromanen Det er nat, efter min mening noget af det stærkeste L.P. har begået. Under forberedelse til udgivelse er romanen Nummer Et og I Andre Muligheders haver. L.U. begyndte at skrive relativt sent. Hun er uddannet biolog og arbejdede i flere år med genetisk forskning på et af Videnskabsakademiets institutter, et arbejde, som er afspejlet i romanen Kasus Kukotskogo fra 2000. Hun blev fyret, da hun blev grebet i at kopiere og udbrede samisdat litteratur [selvudgivet undergrundslitteratur, red.], og arbejdede herefter et par år som litterær konsulent ved et jødisk kammermusikteater. I 1992 fik L.U. sit gennembrud med langnovellen Lille Sonja, som indbragte hende den russiske bookerpris. Allerede dette tidlige arbejde, som desværre ikke er oversat til dansk, rummer meget af det, der er L.U.s temaer og særkende: Den jødiske baggrund, den svære kærlighed, opofrelsen og fortrængningerne og individets kamp for ikke at miste (for meget af) sig selv. Siden er det blevet til mange små og store romaner, som har vundet stor popularitet både i ind og udland. L.U. er oversat til næsten en snes sprog, f.eks. er så at sige alt, hvad hun har skrevet, udgivet på tysk. På dansk foreligger ud over romanen Kvinders løgne også Medea og hendes børn og En munter begravelse. Min opfordring skal være: Spørg efter Petrusjevskaja og Ulitskaja på biblioteket eller hos boghandleren. Ved Karen Kjærulf Nielsen Bøgerne kan købes i Thinghøjs Boghandel Jernbanegade 27 Frederikssund https://www.facebook.com/pages/thingh%c3%b8js Boghandel/292372810790196 11
Bei mir bist du schejn I slutningen af 1800 og begyndelsen af 1900 tallet var jøderne i Østeuropa udsat for forfølgelser og trusler om fysisk og åndelig udryddelse. Før 1. verdenskrig var grænserne meget mere åbne end vi kan forestille os i dag. Mange østeuropæiske jøder prøvede at udvandre fra Østeuropa. De fleste ønskede at komme til USA. Men en del ønskede at tage til Palæstina for at oprette landbrugskollektiver (kibbutzer) og måske en dag en jødisk stat, som kunne være et fristed for alle forfulgte jøder i hele verden. De østeuropæiske jøders sprog var jiddisch. Mange af jøderne i USA var hurtige til at tilpasse sig det nye sprog og den nye kultur. Jødiske, jiddisch sprogede kunstnere udviklede shownumre i amerikansk stil men på jiddisch. To af disse kunstnere var digteren Jacob Jacobs og komponisten Sholom Secunda. I 1932 lavede de nummeret Bei mir bist du schejn (for mig er du skøn) til en jiddisch sproget musical, som dog kun gik én sølle sæson, og det var så det. Indtil 1937. Så skete der noget. Sangskriveren Sammy Cahn og pianisten Lou Levi overværede da et show på Apollo Theater i Harlem. To sorte kunstnere gik på scenen og sang Bei mir bist du schejn på jiddisch. Publikum gik amok. Cahn og Levi kunne ikke tro deres egne øren. Cahn kunne fornemme et hit og fik sin chef hos Warner Brothers til at opkøbe retten til sangen fra de sorte Kammenbrødre, som et par år tidligere havde købt ophavsretten til melodien fra Secunda for den latterligt lave pris af 30 USD. Cahn omskrev den jiddische tekst til en engelsk version og præsenterede den omskrevne tekst for en trio af lutheranske søstre, the Andrew Sisters. Trioens debut på en 78 er fra Decca blev næsten øjeblikkeligt et hit. Æraen af jiddisch Swing var begyndt. Bei mir blev udgivet i talrige indspilninger, hvoraf jeg holder mest af den med Ella Fitzgerald: 12
https://www.youtube.com/watch?v=gqhxr8h4woq Of all the boys I've known and I've known some Until I first met you I was lonesome And when you came in sight, dear my heart grew light And this ol' world seemed new to me Den originale jiddische version lyder således: https://www.youtube.com/watch?v=zuveq6nc7mm You're really swell, I have to admit you These are the expressions that really fit you And so I've racked my brain, hoping to explain All the things that you do to me Bei Mir Bist Du Schejn, please let me explain Bei Mir Bist Du Schejn, means you're grand Bei Mir Bist Du Schejn, again I'll explain It means you're the fairest in the la-a-a-and I could say bella bella, even sir-ir wunderbar Each language only helps me tell you how grand you are I've tried to explain, Bei Mir Bist Du Schejn So kiss me and say you understand Bei Mir Bist Du Schejn You've heard it all before but let me try to explain Bei Mir Bist Du Schejn, means that you're grand Bei Mir Bist Du Schejn It's such an old refrain and yet I should explain It means I am begging for your hand I could say bella bella, even sir-ir wunderbar Each language only helps me tell you how grand you are Re-dee, re-dee, re-dee, re-dee, re-dee, re-dee I could say bella bella, even sir-ir wunderbar Each language only helps me tell you how grand you are I've tried to explain, Bei Mir Bist Du Schejn So kiss me and say that you will understand Den jiddische version er indspillet af the budapester klezmer band. 13
Boligforliget og Humlevænget AF SONJA JØRGENSEN Sidst i november 2014 blev der indgået et forlig om fremtidens renoveringer af almene boliger. Forliget blev indgået mellem regeringen, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative. De næste to år kan LB (Landsbyggefonden) give tilskud for 4,2 mia. kr. pr. år til renoveringer, og det er en fordobling i forhold til tidligere. MEN Det forhøjede beløb på de 4,2 mia. kr. pr. år dækker kun de næste 2 år. Fra 2017 2020 inkl. er der kun afsat 2,4 mia. kr. pr. år til renoveringerne. Det lavere beløb, 2,4 mia. kr. pr. år dækker den periode, hvor det forventes, at Humlevængets renovering foregår. Nye forhandlinger I slutningen af 2016 skal forligspartierne mødes igen og tage stilling til de forløbne to år og se på det fremadrettede behov for økonomisk støtte til renoveringer i den almene sektor set ud fra Landsbyggefondens venteliste til moderniseringer. Hvordan med Humlevænget? Der kan ikke være tvivl om, at der er behov for renovering og modernisering af mange almene boliger ud over perioden 2015 2017, så det er bare at håbe, at der i den efterfølgende periode også sættes et betragteligt beløb af til disse forbedrings og fornyelsesarbejder, så Humlevænget også kan komme i betragtning til hjælp i den meget, meget kostbare fornyelse vores bebyggelse står overfor. Det er klart, at så længe forholdene omkring Helhedsplanen og hvordan og hvornår er så uklare, er mange af os beboere usikre på flere ting: Hvor meget skal der graves op? Bliver der tale om genhusning? Og først og fremmest for mange af os har vi overhovedet råd til at bo her efterfølgende? I huslejespørgsmålet er det godt at lægge mærke til, at der efterhånden mange gange er blevet sagt, at for renoveringsplaner godkendt af Landbyggefonden er der er loft over, hvor meget huslejen må stige i forhold til det hidtidige niveau! Lærlinge tilgodeses! Ud over det pænt forhøjede beløb fra 2,4 mia. til 4,2 mia. pr. år i to år, er en anden ting, man kan glæde sig over, at forliget siger, at mindst 12 pct. af alle, der arbejde med byggeri, nyt eller gammelt, med støtte fra Landsbyggefonden, skal være lærlinge. Der er en fatal mangel på praktikpladser til lærlinge, og det er gammelkendt viden, at skolepraktik overhovedet ikke kan måle sig med praktik i det virkelige liv på en arbejdsplads. Sonja Jørgensen er bestyrelsesmedlem i Humlevængets beboerforening. Humlevænget i Husum er ejet af Samvirkende Boligforeninger, SAB, og bebyggelsen står over for en stor renovering. 14