HALMENS DAG 2016 FJERNVARME PÅ BIOMASSE HVILKEN ROLLE FÅR HALM? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. april 2016
INDHOLD Fjernvarmeanalysen fra 2014 Fjernvarmen er kommet for at blive Fjernvarmens kortsigtede udfordringer Kraftvarme ændres til varmekraft Fjernvarme med mange brændsler Diversitet og fleksibilitet Biomasse til varme og kraftvarme Udvikling drevet af afgiftsfritagelsen Halmen muligheder og udfordringer Nye miljøkrav på vej
FJERNVARMEANALYSEN 2014 LANDEDE GODT Energistyrelsens analyser Fjernvarmens rolle i det fremtidige energisystem, frem til 2035 og perspektiver frem til 2050. Der gennemføres også analyser af el- og gas- samt biomasse-områderne. Fjernvarmeanalysen anbefaler udbygning af fjernvarmen. Fjernvarme skal dække 62 % af varmebehovet i 2035 (nu 54 %). Ingen kul og olie efter 2030 (udfasning af oliefyr) ny strategi! Ingen fossile brændsler efter 2035 (naturgaskonvertering) ny strategi! Naturgasområder skal omlægges til fjernvarme eller individuelle varmepumper ny strategi? Analyser ud fra vind- eller biomassescenarie. Ubesvarede spørgsmål om konsekvenserne af, at regeringen har aflyst målsætningerne for 2030 og 2035. Mange kommuner arbejder videre med planer om CO 2 -neutralitet m.v. i 2025, 2030 osv.
Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion Brændsel 10 Vind scenariet med skatter og subsidier Fjernvarmens rolle i fremtiden efter vind scenariet.
FJERNVARMEN PÅ DEN LANGE BANE STRATEGI 2030 Grøn Energi i spidsen for analysearbejde Mange andre har udarbejdet analyser og rapporter om fjernvarmens rolle i energisystemet efter 2020. Tiden er moden til at fjernvarmesektoren selv får udarbejdet 2030 strategien. Samarbejde med EA Energianalyse. Leverancer på Landsmødet i oktober 2016. Leverancer til Energikommissionen. Starter arbejdet med en workshop den 28. april 2016.
FJERNVARMENS STRATEGISKE UDFORDRINGER Dansk Fjernvarmes løsningsbidrag Grundbeløbets bortfald Sektoren mister 2,5 mia. kr. fra 2019 lukning af kraftvarmeenheder Investering i ny varmeproduktion solvarme, varmepumper og biokedler. Samarbejdsprojekt om kraftvarme 12 medlemmer, DE og Dansk Fjernvarme har projekt. Bidrag til Energistyrelsen og Energikommissionen. Fjernvarmens langsigtede forhold Grøn Energi har projekt med EA Energianalyse om fjernvarmen mod 2030. Fjernvarmen skal være centralt placeret i Smart Energy. Afgifter og tariffer Udspil fra DE og Dansk Fjernvarme om varmepumper, tariffer og afgifter. Afgift på biomasse vil blive et stort problem EU-forhold EU har ny EnergiUnion, med fokus på fjernvarme og fjernkøling. Central rolle til Euroheat & Power Dansk Fjernvarme er nu vicepræsident. Grøn Energi har projekt om eksport med DI Energi, DBDH og COWI.
FJERNVARMENS ENERGIKILDER
FRA KRAFTVARME TIL EN FREMTID MED SMART ENERGI Internet Input Solenergi Biomasse Affald Naturgas Biogas AMR data, SCADA, SRO, CTS Data på værket Fjernvarme Fjernkøling El køb/salg CHP Output Genbrugsvarme Lager Kraftvarme vil udvikles til kedelanlæg eller Smart Energy centraler med fokus på levering af fjernvarme og fjernkøling med anvendelse af mange brændsler og lagring af energi.
SMART ENERGY CENTRALEN Internet Solenergi Input Biomasse Affald Naturgas Biogas Genbrugsvarme Fjernvarme Smart Fjernkøling Energy El køb/salg Lager Output Kraftvarmeværker eller Energi Centraler vil blive den centrale enhed i udbredelsen af Smart Energy systemer med optimal balance mellem VE brændsler, forsyningssikkerhed og en betalbar energiforsyning.
SUPPLERENDE VEDVARENDE VARME Omstilling af varmeproduktionen Centrale anlæg ombygges til biomasse. Amagerværket, Avedøreværket, Studstrupværket, Skærbækværket og delvis Fynsværket Fortsat kul på Nordjyllandsværket, Esbjergværket og delvis Fynsværket. Mellemstore anlæg er uafklaret mange vil vælge biomasse. Store værker som Silkeborg (110 MWe) og Viborg (60 MWe), til de mindste er fortsat på naturgas. Mindre anlæg omstilles til solvarme (83 anlæg) og biomasse til kedler. Langsom udvikling inden for udbredelse af varmepumper og elpatroner. Fjernvarmelevering pr. år termisk energi 39,5 TWh Solvarme i 2015 0,6 % 0,2 TWh Solvarme i 2020 4 % 1,6 TWh Elpatroner i 2015 450 MWe x 250 h 0,1 TWh Elpatroner i 2020 900 MWe x 450 h 0,4 TWh Varmepumper i 2015 5,2 MWe x 7000 h x 3,5 0,1 TWh Varmepumper i 2020 * 158 MWe x 5000 h x 3,5 2,7 TWh * Energistyrelsens estimat på 10 PJ giver 158 MW ved 5000 h og 114 MW ved 7000 h.
VARMELEVERING OPDELT PÅ PRIMÆRE BRÆNDSEL 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeanlæg Kul Naturgas Affald Biomasse Andet Både kraftvarme og fjernvarmeanlæg anvender allerede i 2014 masser af biomasse som brændsel. Der er udsigt til at biomassens andel vil blive større.
FORDELING AF BRÆNDSEL PÅ VARMEPRODUKTION gas/dieselolie 2% biogas, 1% træaffald 2% Affald 20% Naturgas 24% træpiller 10% kul 16% skovflis 14% halm 9% andre VE 2% 2014
HALMFORBRUGET FORDELT PÅ EL OG VARMEVÆRKER Procent af halmforbruget Fjernvarme 37% Centrale el 31% Decentral varme 7% Central varme 12% Decentrale el 13% 2014
PRODUKTION PÅ HALMANLÆG Procent produktion halmanlæg afhængig af størrelse < 5MW 8% 5-10 MW 8% > 100 MW 46% 10-20 MW 20% 20-100 MW 18% 2014
DE 18 STØRSTE HALMFORBRUGERE I 2014 Selskab_Navn Værk_Navn Halm i TJ Brutto i TJ % halmandel FJERNVARME FYN FYNSVÆRKET A/S Fjernvarme Fyn Fynsværket 2747 2747 100 DONG ENERGY THERMAL POWER A/S Avedøreværket 1566 15081 10 DONG ENERGY THERMAL POWER A/S Studstrupværket 1209 13957 9 REFA ENERGI A/S Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk 551 647 85 RINGSTED FJERNVARME A/S Ringsted Halmvarmeværk, Ringsted Fjernvarme 435 435 100 LOLLAND VARME A/S Nakskov Fjernvarme, Drammenvej 1 418 418 100 Vordingborg Kraftvarme A/S Vordingborg Kraftvarme 418 513 81 SK VARME A/S SK-Varme A/S - Slagelse Kraftvarmeværk 395 897 44 VERDO PRODUKTION A/S Grenå Kraftvarmeværk 381 841 45 MÅBJERGVÆRKET A/S Måbjergværket A/S 340 2160 16 DONG ENERGY THERMAL POWER A/S Studstrupværket 315 8892 4 Haslev Fjernvarme I M B A Haslev Kraftvarmeværk 301 301 100 HINNERUP FJERNVARME AMBA Hinnerup Fjernvarme, Fanøvej 15 248 248 100 Midtlangeland Fjernvarme A.m.b.a Rudkøbing Kraftvarmeværk 248 248 100 THISTED VARMEFORSYNING A M B A Thisted Varmeforsyning - Geotermisk anlæg 178 178 100 Bornholms Varme A/S Nexø Halmvarmeværk 177 177 100 Løgstør Fjernvarmeværk AMBA Løgstør Fjernvarmeværk 165 165 100 Hadsten Varmeværk A M B A Hadsten Varmeværk, Central Syd 146 146 100
t halm DE STØRSTE HALMFORBRUGERE 200000 180000 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 Affald Varme Aarhus i Lisbjerg erstatter Studstrup. Forventet halm forbrug 230.000 t mod 150.000 t
MW indstalleret KOMMER DER NYE HALMKEDLER? 80 MW halmkedler installeret årligt 70 60 50 40 30 20 10 0 før 2000 før 2005 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Lisbjerg er under bygning og er på ca. 100 MW
TJ BIOBRÆNDSELSFORBRUG FJERNVARMEKEDLER 14000 brændselssforbrug på fjernvarmekedler 12000 10000 8000 6000 4000 - - naturgas - - skovflis - - træpiller - - træaffald - - halm 2000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
FREMTIDIGE UDFORDRINGER Nye emissionskrav for små og mellemstore anlæg Kravene til NO x og SO 2 er meget problematiske for halm anlæg. Det bliver nødvendigt at rense og det er ikke økonomisk for anlæg < 5 MW. Derfor vil nye små værker typisk blive flis eller brændselspiller. Nyt LCP BREF dokument for store fyringsanlæg. For gamle anlæg kan det blive vanskeligt at etablere DeNO x anlæg på grund af pladskravene. Vi ved endnu ikke i hvilken ende af grænseområdet man lægger sig i Danmark. Der er lempelser for høj alkali brændsel, men usikkerhed om blandinger. Der er stærke holdninger til om at halm skal anvendes til økologisk landbrug, dyrehold eller som transportbrændsel. Kommer der afgift på biobrændsler?
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN Dansk Fjernvarme Fjernvarmens Hus Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax 75 52 89 62 mail@danskfjernvarme.dk