D. 18. juni 2014 Udarbejdet af: Ann Menne Godkendt af: Camilla Bjerg Pedersen Sagsnr. 14-01080 Genanvend mere Forbrænd mindre Notat om indsamling af genanvendelige materialer i Glostrup Kommune 1 1. BAGGRUND OG INDHOLD Genanvend mere Forbrænd mindre sådan lyder undertitlen på Miljøstyrelsens nye Ressourcestrategi Danmark uden affald 2. Ressourcestrategiens vigtigste budskab er, at affald skal ses som ressourcer. Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Det betyder, at al- le borgere i Danmark skal sende flere materialer tilbage i et kredsløb til gavn for miljøet. Det konkrete mål er, at alle kommuner i Danmark skal genanvende 50 % af alt husholdningsaffald i 2022. Specifikt for Glostrup Kommune betyder det, at de skal gå fra omkring 25 % 3 i genanvendelse til 50 % på mindre end ti år. Dette opnås bl.a. ved at indføre en ny indsamlingsløsning for de genanvendelige materialer: plast, metal, papir, glas (også kaldet de tørre fraktioner) - og ikke mindst madaffald. 1.1. Indsamling af madaffald? Glostrup Kommune har besluttet, at der skal indføres husstandsindsamling af de fire tørre fraktioner i 2016 for alle haveboliger, etageboliger og tæt-lav. Men det er endnu ikke besluttet, hvorvidt der også skal sorteres i madaffald, og i så fald, hvornår det skal være. Beslutningen om husstandsindsamling af de fire tørre fraktioner er et godt initiativ, da alt peger på, at jo nærmere sorteringen kommer på borgerne des bed- re sorterer de. Dog skal man også huske, at jo nærmere sorteringen kommer på borgerne, des mere vil den gribe ind i deres privatsfære og vaner, og vil of- test stille krav i forhold til både plads og evt. etablering af afskærmning eller standplads. I forhold til, hvorvidt borgerne også skal sortere madaffald i 2016 sammen med de fire tørre fraktioner eller om det skal vente til senest 2022, er det vigtigt, at huske, at det for kommunen altid vil kræve ekstra ressourcer, hver gang der indføres en ny affaldsordning. Det gælder i forhold til implementering, beholderindkøb, ændring af drift samt information til borgerne. Dertil kommer, at borgerne hver gang skal 1 No tate t e r ud ar b e j d e t af V e s tf o r b r æ nd ing. 2 Danmark uden affald. Genanvend mere - forbrænd mindre, Miljøministeriet, oktober 2013. 3 Glostrup Kommune har i dag en genanvendelsesprocent på 24,4 % beregnet ud fra MST s beregningsmodel og tal fra Vestforbrændings affaldskortlægning 2012 1
forholde sig til nye affaldsløsninger, der potentielt medfører yderligere pladskrav, som kræver ændringer på deres grund, og griber ind i de- res privatsfære og vaner. Rødovre Kommune indførte sortering af alle seks fraktioner de fire tørre fraktioner samt madaffald og restaffald i 2-kammerbeholdere i maj 2013 og Brøndby Kommune indfører præcis samme sortering og system i juni 2014. Erfaringerne peger og- så på, at det blot er et spørgsmål om tilvænning for borgerne at sortere deres affald, og at borgerne bliver glade for de nye sorteringsmuligheder uanset antallet af fraktioner, der skal sorteres i. Under alle omstændigheder er sortering af madaffald uundgåeligt, hvis kommunen skal nå kravet om 50 % genanvendelse i 2022 4, så jo før madaffaldet sorteres fra des bedre er kommunen stillet i forhold til målet (se figur 1.). 1.2. Notatets indhold Formålet med dette notat er at understøtte beslutningen om fremtidige løsninger for øget indsamling af de tørre fraktioner: glas, papir, metal og plast samt indsamling af madaffald. Figur 1. Potentialet i dagrenovationen fra danske énfamilieboliger (haveboliger). Kilde: Miljø- ministeriet 2012 Notatet er en opsummering af de vigtigste pointer i forhold til indførelsen af en ny affaldsløsning for alle de genanvendelige fraktioner (de fire tørre og madaffald). De uddybede, bagvedliggende vurderinger kan læses i de vedlagte bilag 1-6. Indsamlingsløsninger for haveboliger Udgangspunktet for notatet er, at der beskrives to scenarier med hver sin indsamlingsløsning baseret på kildesortering 5 : Scenarie A: 4-kammerløsningen (indsamling af de fire tørre fraktioner i 4-kammerbeholder + indsamling af madog rest affald i 2-kammerbeholder) Scenarie B: 2-kammerløsningen (indsamling af de fire tørre fraktioner + mad- og restaffald i 2- kammerbeholdere) Begge scenarier muliggør samtidig indsamling af problemaffald i en miljøboks, da 4 Se evt. Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2014 5 Ved kildesortering forstås, at alle fraktioner glas, papir, plast, metal og madaffald sorteres i hver sin beholder/rum og holdes adskilt helt fra borgeren sorterer, til det behandles og afsætte. Læs mere i afsnittet Fremtidige indsamlingsløsninger på s. 7 i dette notat. 2
denne kan hentes med samme bil, som enten 2- eller 4-kammerbeholderen 6. Indsamlingsløsninger for etageboliger Det er vigtigt, at alle borgere i Glostrup Kommune har mulighed for, at sortere på samme niveau. Derfor kigges der også på nye affaldsløsninger for øvrige boligtyper, dvs. etagebyggeri, tæt-lav-bebyggelse (rækkehuse) og kolonihaver. Affaldsløsninger for disse boligtyper er ofte kendetegnet ved, at der er fællesop- samlingssteder, hvilket betyder, at der er behov for en anden type materiel end ved haveboliger. Affaldsløsninger for etagebyggeri, tæt-lav, sommerhuse og kolonihaver vil typisk være større containere på fire hjul, som er placeret på såkaldte affaldsøer. En anden mulighed er nedgravede affaldssystemer, som fylder mindre, og som har større kapacitet. De nedgravede systemer bliver mere og mere populært blandt boligselskaber, da det ofte er en mere æstetisk og hygiejnisk løsning. Desuden er nedgravede affaldssystemer billigere i drift efter anlæg 7. Ingen af disse løsninger vil blive beskrevet nærmere i dette notat. Dog bør det bemærkes, at beslutningen om sortering af madaffald især har betydning for etageboligerne, såfremt disse ønsker nedgravede affaldssystemer. Etableringen af nedgravede affaldssystemer er en større anlægsproces, som både tager tid, og koster en del penge i anlægsudgifter. Derfor er det mest fordelagtigt, at der kun etableres nedgravede affaldssystemer én gang, hvilket taler for, at madaffald med fordel kan indføres sammen med de fire tørre fraktioner i 2016. I dette notat bliver indsamlingsløsninger for etageboliger ikke behandlet ydereligere. 6 Læs mere om de forskellige muligheder for indsamling af farligt affald i notatet Ud med problemaffaldet (Vestforbrænding 2014). 7 Nedgravede affaldssystemer er dyrere i anlægsudgifter end almindelige affaldscontainere. 3
2. FREMTIDIGE INDSAMLINGSLØSNINGER 8 Det miljømæssigt og økonomisk mest optimale indsamlings- og behandlingssystem af genanvendeligt affald fra husholdninger diskuteres jævnligt. Der anvendes forskellige systemer i dag i forskellige lande, regioner og kommuner. 2.1. To systemkoncepter: Kildesortering og kildeopdeling Aktuelt og i en dansk kontekst er det primært de to nedenstående systemkoncepter, som vurderes op imod hinanden, da de pt. vurderes som de mest optimale, set i forhold til at øge genanvendelsesgraden af de indsamlede genanvendelige materialer fra husholdninger. Systemkoncept 1: Fuld kildesortering (uden central sortering) Systemkoncept 2: Kildesortering/kildeopdeling kombineret med central sortering Glostrup Kommune har bedt Vestforbrænding vurdere hvilket systemkoncept der bedst understøtter øget genanvendelse, samt beskrive systemkonceptet baseret på kildeopdeling kombineret med central sortering nærmere. 2.2. Fuld kildesortering er fortsat den foretrukne løsning Genanvendelsesmålene i Regeringens Ressourcestrategi forudsætter at indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdningerne øges. I de senere år har en række af kommunerne i Vestforbrændings opland, således besluttet at indføre indsamling af kildesorteret papir, metal, glas, plast og mad- affald i 2- eller 4-kammer spande og flere kommuner er ved at forberede til- svarende beslutninger. Kildesorteret indsamling har været og er fortsat den foretrukne løsning, fordi det er en effektiv og velfungerende indsamlingsmetode erfaringer viser generelt øget genanvendelse og høj kvalitet i indsamling det er et velafprøvet indsamlingssystem der sammen med målrettet kommunikation gør sortering let for brugerne og opleves generelt som en servicefor- bedring de kildesorterede materialetyper kan afsættes direkte uden krav om forbehandling eller yderligere sortering det indebærer en relativt beskeden investering i indsamlingsmateriel, men 8 Se bilag 6. 4
med stor effekt, dvs. øget genanvendelse Når flere kommuner vælger samme løsning dvs. vælger samme type indsamlingsmateriel og samme materialetyper, sikres mængder og kvaliteter der sikrer fornuftige afsætningsmuligheder og økonomi. Kildesorteret indsamling fra husholdningerne danner således grundlaget for de behandlingsløsninger og afsætningsaftaler Vestforbrænding tilbyder kommunerne i fællesskabet. 3. KILDESORTERET INDSAMLNG: TO SCENARIER Som nævnt tidligere, beskrives to scenarier med hver sin ind- samlingsløsning baseret på kildesortering 9 : Scenarie A: 4-kammerløsningen (indsamling af de fire tørre fraktioner i 4-kammerbeholder + indsamling af madog rest affald i 2-kammerbeholder) Scenarie B: 2-kammerløsningen (indsamling af de fire tørre fraktioner + mad- og restaffald i 2- kammerbeholdere) Begge scenarier muliggør samtidig indsamling af problemaffald i en miljøboks, da denne kan hentes med samme bil, som enten 2- eller 4-kammerbeholderen 10. Som udgangspunkt medtages indsamling af madaffald i løsningen. Set ud fra et borgerperspektiv, betyder det, at de kun én gang, skal ændre vaner, og finde plads til nye beholdere. For kommunen og Forsyningen vil det også betyde, at der kun skal afsættes ressourcer én gang i forhold til implementeringsomkostninger. Men hvert scenarie vil blive sammenlignet med et tilsvarende, hvor borgeren beholder den nuværende ordning med dagrenovation i sæk. Scenarierne er baseret på erfaringer fra både forsøg og drift med de to indsamlingsløsninger i andre kommuner i Vestforbrændings opland og er begge med fokus på kildesortering. Scenarierne tager udgangspunkt i indsamlingsløsninger for haveboliger. Disse indsamlingsløsninger er allerede velafprøvede og viser, at der hurtigt opnås en væsentlig stigning i indsamlingseffektivitet. Eksempelvis oplevede Herlev Kommune, at indsamlingen af de fire tørre fraktioner steg til det dobbelte efter implementeringen af 4- kammerløsningen ved samtlige haveboliger i 2012. De følgende to scenarier scenarie A og Scenarie B - beskriver to mulige fremtidige indsamlingsløsninger 11. Begge scenarier har et alternativt scenarie, hvor madaffald 9 Ved kildesortering forstås, at alle fraktioner glas, papir, plast, metal og madaffald sorteres i hver sin beholder/rum og holdes adskilt helt fra borgeren sorterer, til det behandles og afsætte. Læs mere i afsnittet Fremtidige indsamlingsløsninger på s. 7 i dette notat. 10 Læs mere om de forskellige muligheder for indsamling af farligt affald i notatet Ud med problemaffaldet (Vestforbrænding 2014). 11 Begge scenarier er baseret på vurderinger i forhold til service, drift og økonomi. 5
ikke indgår. Scenarierne er illustreret i nedenstående tabeller (tabel 1 og 2). Begge løsninger er fleksible i forhold til fremtidige ændringer, da skille- rum/indsatser kan varieres og/eller fjernes. Fælles for scenarier A og B Der tages udgangspunkt i, at de nye indsamlingsløsninger indføres for alle haveboliger i Glostrup Kommune, der pt. står registreret med papirbeholder. Økonomiberegningerne er således foretaget med udgangspunkt i ca. 3200 boligenheder Generelt om økonomien Tømningsfrekvens, materiel, estimeret økonomi for omkostninger til materiel (indkøb af nye beholdere) samt tømninger er oplistet (se bilag 1 for uddybning af økonomien). Til begge scenarier A og B er der udregnet med og uden øget frekvens på indsamling af madaffald i juni, juli og august. I forhold til afhentning ved standplads eller skel, er prisen afhængig af lokale forhold, hvorfor der er regnet med en gennemsnitspris for afhentning uanset om det er fra skel eller standplads. I forhold til den nuværende ordning, bliver det billigere, hvis kommunen vælger 14- dages indsamling af mad- og restaffald sammen med de fire tørre fraktioner. Denne indsamling er også billigere, end hvis man vælger kun at indsamle de tørre fraktioner til genanvendelse og samtidig fastholder indsamling af dagrenovation i sække. Dette gælder både scenarie A og B (se tabel 1 i afsnit 3.1. og tabel 2 i afsnit 3.2). For uddybning se bilag 1-2 og bilag 3. 6
3.1. Scenarie A: 4-kammerløsning Skema 1. Scenarie A: 4-kammerløsning med og uden madaffald: Scenarie A (A.1 og A.2): 4-kammerløsningen med madaffald 4- og 2-kammerbeholderen set oppefra 1 x 4-kammerbeholder til plast, metal, papir og glas 1 x 2-kammerbeholder til mad- og restaffald Alternativt scenarie A.3: 4-kammerløsning uden madaffald 4- kammerbeholderen set oppefra 1 x 4-kammerbeholder 1 x dagrenovationssæk (Herlev Kommune indførte 4- kammerbeholderen til de fire tørre fraktioner i april 2012.) Økonomi for scenarie A Tabel 1. Scenarie A, A.1 og A.2: 4-kammerløsningen: 4- kammer -løsning Dagrenovation (Restaffald) Madaffald Metal Glas Papir Plast* Storskrald Økonomi (pr. husstand pr. år. Alle priser er inkl. moms) Nuværende Sæk/beholder Hver uge - - - 140 l beholder Hver 4. uge - Hver 2. uge 2934 kr. Scenarie A 240 liter 2-kammerbeholder 370 liter 4-kammerbeholder Hver 4. uge 3100 kr. Hver 2. uge + sommertømning hver uge (juni, juli, aug.) Hver 4. uge Scenarie A.1 Hver 2. uge hele året Hver 4. uge Hver 4. uge 2870 kr. Scenarie A.2 Hver uge hele året Hver 4. uge Hver 4. uge 3320 kr. Scenarie A.3 uden madaffald Sæk/beholder Hver uge - Hver 4. uge Hver 4. uge 3225 kr. -: Ingen husstandsindsamling i særskilt beholder, dog kan glas og papir afleveres i kuber i nærområdet *: Fraktionen omfatter både hård og blød plast 7
3.2. Scenarie B: 2-kammerløsningen Skema 2. Scenarie B: 2-kammerløsning med og uden madaffald: Scenarie B (B.1 og B.2): 2-kammerløsningen med madaffald 2-kammerbeholderne set oppefra 3 x 2-kammerbeholder til hhv. metal/glas, papir/plast og mad- /restaffald (Rødovre Kommune indførte denne løsning i maj 2013.) Alternativt scenarie B.3: 2-kammerløsning uden madaffald 2-kammerbeholderne set oppefra 2 x 2-kammerbeholder 1 x dagrenovationssæk Økonomi for scenarie B Tabel 2. Scenarie B, B.1 og B.2: 2-kammerløsning: 2- kammer -løsning Dagrenovation (Restaffald) Madaffald Metal Glas Papir Plast* Storskrald Økonomi (pr. husstand pr. år. Alle priser er inkl. moms) Nuværende Sæk/beholder Hver uge - - - 140 l beholder Hver 4. uge - Hver 2. uge 2934 kr. Scenarie B 240 liter 2-kammerbeholder 240 liter 2-kammerbeholder 240 liter 2-kammerbeholder Hver 4. uge 3150 kr. Hver 2. uge + sommertømning hver uge (juni, juli, aug.) Hver 8. uge Hver 3. uge Scenarie B.1 Hver 2. uge hele året Hver 8. uge Hver 3. uge Hver 4. uge 2925 kr. Scenarie B.2 Hver uge hele året Hver 8. uge Hver 3. uge Hver 4. uge 3380 kr. Scenarie B.3 uden madaffald Sæk/beholder Hver uge - 240 liter 2- kammerbeholder Hver 8. uge 240 liter 2-kammerbeholder Hver 3. uge Hver 4. uge -: Ingen husstandsindsamling i særskilt beholder, dog kan glas og papir afleveres i kuber i nærområdet *: Fraktionen omfatter både hård og blød plast 3280 kr. 8
3.3. Arbejdsmiljø Ud over at målet, med 50 % genbrug og genanvendelse af de 4 tørre fraktioner samt madaffald, kan nås med en ny ordning, vil indførelse af ordningen også være med til at forbedre arbejdsmiljøet for renovationsarbejderne. I forhold til scenarie A og B, indebærer begge løsninger, beholdere på hjul, og ingen af løsningerne kræver, at der ændres på Glostrup Kommunes nuværende krav til adgangsvejen eller standpladsen hos borgerne. Som ordningerne er nu løfter skraldemanden i storskraldsordningen en del fraktioner fra fortovet og op på indsamlingsbilerne, men med et nyt system vil en del af storskraldsmængderne kunne afleveres i beholdere, der kun skal skubbes/trækkes. Desuden bliver beholderne løftet af bilen og skraldmanden skal hel- ler ikke foretage løft i forbindelse med tømning. Særligt hvis der indføres beholdere til mad- og restaffald vil det have betydning for skraldemændenes arbejdsmiljø. I dag bliver dagrenovationen hentet i sække, som skal løftes fra stativet over på sækkevognen og igen fra sækkevognen op i skraldebilen. Det er heller ikke usædvanligt, at se skraldemændene bære dagrenovationssækkene på ryggen for at spare tid. Med en ny beholder, hvor dagrenovationen er delt op i mad- og restaffald, er der ingen løft for skraldemanden. 3.4. Service: Tilpasning til borgernes ønsker og behov Valg af indsamlingsløsning er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Vigtige parametre i valget af indsamlingsløsning er, hvilken service borgerne oplever og hvordan der kommunikeres. Kommunikation og inddragelse 12 Undersøgelser fra andre kommuner viser, at borgerne gerne vil sortere. Der er ikke entydige undersøgelser, der viser, at borgerne peger mere på den ene beholderløsning frem for den anden. Vestforbrænding har testet både 4-kammerløsningen og 2- kammerløsningen i Ishøj, Vallensbæk og Taastrup. Her prøvede deltagerne begge løsninger, og en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse i august viste ikke nogen præference i forhold til spandene. På samme måde viser målinger for de indsamlede mængder ikke større eller bedre indsamling i én af løsningerne. Fælles for begge beholderløsninger er, at borgerne skal og gerne vil motiveres til at sortere. For mange handler det om at vænne sig til at bruge de nye beholdere. De umiddelbare forbehold overfor størrelse eller mængde af beholdere bliver hurtigt afløst af en tilfredshed ved at sortere. Der går sport i det er et udtryk, der går igen fra kommune til kommune. Effekten af beholderne viser sig meget hurtigt i alle kommuner ofte inden for den første måned. 12 For mere om kommunikation i forbindelse med implementering af ny affaldsordning se bilag 3. 9
I Herlev Kommune kunne borgerne fravælge 4-kammerbeholderen til de fire tør- re fraktioner, hvilket kun 9 % af borgerne har gjort. Borgerne viser med deres adfærd, at de tager sortering til sig fordi det er nemt og det gælder uanset, hvilken beholderløsning kommunen vælger. En vigtig pointe ved valg af indsamlingsløsning er altså, at borgerne ikke oplever væsentlige forskelle på 2- eller 4-kammerløsningen. Det er muligheden for at sortere, der vægter for borgeren. Indsamlingsløsningen vurderes at være underordnet 13. Derfor er andre parametre, såsom tømningsfrekvens og at undgå overfyldning af større betydning, når der skal vælges system. Afhentning standplads eller skel? Erfaringer fra andre kommuner viser, at en central serviceparameter går på afhentning af affaldsbeholderne. Glostrup kommune har i dag følgende afhentning: Dagrenovationssæk: Standplads, max 40 meter fra skel. Papirbeholder: Skel (hver 4. uge) Med en ny affaldsordning, hvor alt affald afhentes i beholdere på hjul, skal det besluttes, hvorvidt der skal tilbydes: standpladsafhentning eller skelafhentning. Overordnet set, er den største forskel på de to afhentningsformer, antallet af ATsager og prisen for afhentning. Standpladsafhentning vil unægtelig medføre flere ATsager, da adgangsvejen har stor betydning i forhold til skraldemændenes arbejdsmiljø. På den anden side, vil borgerne muligvis opleve det som en serviceforringelse at gå fra standpladsafhentning til skelafhentning. Hvis Glostrup Kommune ønsker at bevare standpladsafhentning, kan det overvejes, om afstanden fra skel skal nedjusteres. Eksempelvis har Gribskov Kommune standpladsafhentning, men max 5. meter fra skel. Renosyd har valgt samme standplads. Nogle borgere vælger, at have beholderne stående andre steder på grunden og kører dem frem til standpladsen når de skal afhentes. På denne måde er der kortere for skraldemændene at gå, og giver samtidig en vis fleksibilitet for borgerne. Ved denne form for standpladsafhentning kan serviceniveauet højnes yderligere, ved at tilbyde en sms-påmindelse til borgerne aftenen før der er afhentning. Derudover bør der altid være mulighed for, at borgerne selv kan vælge, at køre beholderne helt frem til skel på tømmedagen - fx hvis der er problematiske adgangsforhold, men de ikke ønsker at lave om på indretningen af deres grund. Der kan endvidere tilbydes, at borgeren ved betaling af særskilt gebyr, kan få afhentet sine beholdere på en standplads tæt ved husstanden. Ved ældre og handicappede er det muligt, at få en visitationsydelse. 13 Spørgeskemaundersøgelse i august 2013 i Ishøj og Taastrup (3x2 kammerbeholder afprøvet)/vallensbæk (4- kammerbeholder sammen med en 2 kammerbeholder afprøvet). Alle tre områder har på dette tidspunkt afprøvet begge indsamlingssystemer. 10
3.5. Driftserfaringer: Biler og beholdere De driftsmæssige forskelle på 4-kammerløsningen og 2-kammerløsningen (med eller uden madaffald) er minimale. De primære forskelle er i forbindelse med tømning og er listet i bilag 4. I forhold til beholderne kan 4-kammerbeholderen kun tømmes af firkammerbilen, hvorimod 2-kammerbeholderne kan tømmes af både to-og firkammerbilen. De driftsmæssige udfordringer for begge løsninger 2- og 4-kammerløsningen er der taget højde for i Vestforbrændings anbefalinger til volumen, opdeling af beholdere samt tømmefrekvens. Alt i alt er der både fordele og ulemper ved firkammerbilen og tokammerbilen, såvel som beholderne. Overordnet set, er tokammerbilen mere robust end firkammerbilen. Men det er værd at bemærke, at kommunen, ved hjælp af den rigtige kommunikationsindsats og sorteringsvejledning til borgerne, kan afhjælpe de fleste udfordringer ved begge løsninger. Valget af løsning bør derfor ikke træffes udelukkende i forhold til de driftsmæssige parametre, da andre faktorer, som eksempelvis service og tilpasning til borgernes ønsker og behov, vurderes at være vigtigere (se bilag 2). 3.6. De nye indsamlingsløsningers effektivitet Glostrup Kommunes nuværende genanvendelsesprocentdel er pt. lige under 25 %. Beregningen er baseret på Vestforbrændings affaldskortlægning 2012. Dette er beregnet i forhold til Miljøstyrelsens beregningsmodel (genanvendelige fraktioner er i dette tilfælde: organisk affald, papir, pap, glas, metal, plast og træ). Data inkluderer husholdningsaffald indsamlet via kommunale ordninger samt husholdningsaffald fra genbrugsstationer 14. Erfaringer fra andre kommuner Praktiske erfaringer fra andre kommuner viser, at kommuner med kildesortering i beholdere hos borgerne indsamler væsentligt flere genanvendelige materialer per husstand end før indførelsen af den husstandsnære indsamling. Både 2-kammerløsningen og 4-kammerløsningen giver borgerne en hus- standsnær mulighed for at lægge det genanvendelige affald direkte i en beholder, og der er gode erfaringer med begge løsninger. De nuværende ordninger kræver ofte, at borgeren selv skal transportere sit genanvendelige affald til centrale opsamlingssteder (kuber og genbrugsstation). Fordelen ved både scenarie A og B er, at affaldet ikke skal emballeres og i princippet 14 Affaldskortlægningen 2012. Vestforbrænding, 2013. 11
kan smides direkte i beholderen med det samme, frem for at borgerne skal samle det et sted, indtil de kan komme af med det på genbrugsstationen, i storskrald eller i kuberne. På den baggrund er det Vestforbrændings vurdering, at begge beskrevne scenarier for øget husstandsindsamling vil give betydeligt mere affald til genanvendelse end den nuværende affaldsordning. I nedenstående tabel (tabel 4) er der fremskrevet de forventede mængder for Glostrup Kommune 15. Tabel 3. Forventede mængder for papir, metal, plast, glas og madaffald i Glostrup Kommune. Indsamlet i 2011 16 Forventet for 2019* Indsamlingseffektivitet** Haveboliger Etageboliger CO2 reduktion i tons ved indførelse af husstandsindsamling Papir 1062 ton 1162 ton 90 % 70 % 247 Metal 26 ton 106 ton 50 % 50 % 239 17 Plast**** - 119 ton 50 % 25 % 221 Glas 380 ton 453 ton 85 % 85 % 28 18 Madaffald - 1426 ton 75 % 50 % - 19 *: Forventede mængder udregnet på baggrund af mængder i dagrenovation for husstande i Glostrup Kommune i 2011 (inkl. mængder indsamlet i kuber). ** Der er forskellige forventninger til indsamlingseffektivitet i haveboliger og etageboliger. ****: Fraktionen omfatter både blød og hård plast. 3.7. Miljø og genanvendelse 20 En række af de produkter vi i dagligdagen forvandler til affald kan med stor fordel genanvendes det gælder bl.a. for madaffald, papir, plast, metal og glas. Der er betydelige resursegevinster ved genanvendelse af de nævnte affaldstyper. Metallerne kan smeltes om til nye produkter, papir kan genanvendes ca. 7 gange, glas kan omsmeltes, de fleste plasttyper kan omsmeltes til nye produkter og madaffaldet kan blive til biogas og næringsrig kompost. Den umiddelbare gevinst er at råstofferne kan tage nye former. Den store resursegevinst ligger i, at vi ved genanvendelse af råstofferne, kan spare meget energitunge og vandkrævende processer, der bruges til udvinding af råstofferne. 15 Baseret på erfaringstal indhentet af Vestforbrænding og fremskrevet i forhold til Miljøstyrelsens potentialetal. 16 Tal fra Vestforbrændings affaldskortlægning 2012. 17 Aluminium udgør 25 % af det indsamlede metal 18 Der er taget udgangspunkt i indsamlet glas for det sidste halvår 2013 i Rødovre og Herlev hvor fordelingen er ca. 60/40 (glasskår/hele flasker) 19 Vestforbrænding ligger ikke inde med de nødvendige tal 20 Se bilag 5 for mere om miljøgevinsterne pr. fraktion. 12
Vi skal med andre ord ikke starte forfra hver gang vi for eksempel skal have stål til en ny cykel eller plast til en ny plastpose. Og glasset, du drikker kaffe af, på en café, kan sagtens være lavet af gamle syltetøjsglas. På denne måde kan man spare hele processen med at grave alle de forskellige råstoffer op. Desuden er transporten, i de fleste tilfælde, reduceret betragteligt. I nedenstående skema (skema 3) ses en vurdering af CO2-reduktionen ved genanvendelse frem for forbrænding. Materialer CO2-reduktion i ton Ved genanvendelse frem for forbrænding 1 ton glas 1 ton plast 1,86 1 ton papir 2,47 1 ton metal Skår: 0,26 Hele flasker: 0,59 Metal: 1,1 Aluminium: 8,65 Skema 3. Vurdering af CO2-reduktion ved genanvendelse 13