Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen i dag sammenlignet med 2010 på daginstitutionsområdet samt hvad forskere og eksperter vurderer, er den optimale normering, og hvad vil det koste at leve op til det. Kontakt Caroline Hegelund Sekretariatsleder cahe@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5260 2478 3513 Center for Dagtilbud og Skole horsholm.dk Forøgelse af barn/voksenfaktoren Barn/voksenfaktoren beskriver det gennemsnitlige antal børn per voksen i åbningstiden i dagtilbud. Barn/voksenfaktoren på 0-6 års området har fra 2010 til 2014 været således: Årstal 2010 2011 2012 2013 2014 Barn pr. 4,39 4,6 4,49 4,27 4,27 voksen vuggestue Barn pr. 8,77 9,20 8,98 8,54 8,54 voksen børnehave Tallene er beregnet ud fra dagtilbuddenes lønsum inklusive ledelse, men eksklusivt elever. Tallene viser, at normeringen i 2014 er bedre end normeringen i 2010, som er året før de store besparelser på dagtilbudsområdet. Barn/voksenfaktoren er den ressource dagtilbuddene får til personale, men forbruget af ressourcer afhænger af det enkelte dagtilbuds specifikke personalegruppes anciennitet, uddannelsesniveau mm. Dertil har den enkelte daginstitutions størrelse også betydning for barn/voksenfaktoren - særligt i ydertimerne. Mindre dagtilbud har relativt få medarbejderressourcer, da timerne skal spredes ud over hele åbningstiden. Det betyder, at bemandingen bliver tyndere i ydertimerne ifht., hvad det er muligt i større daginstitutioner. Sammenligning med andre kommuner KORA undersøgelse fra 2014 Ifølge en undersøgelse fra KORA offentliggjort i 2014 (Det nationale institut for kommuner og regioners analyse og forskning) var der i 2012 i 1/7
gennemsnit 3,5 børn mellem 0-2 år per voksen i daginstitutionerne, imens der for de 3-5-årige er 6,7 børn per voksen (bemærk at barn/voksenfaktoren beregnes forskelligt i kommunerne, og at der derfor er en usikkerhed ved sammenligning af tallene). Ifølge KORA-rapporten har Hørsholm Kommune en normering som ligger over landsgennemsnittet (indeks 105 svarende til 5 procent højere end landsgennemsnittet). Administrationen har valideret tallene, som vurderes at være retvisende. Den måde KORA opgør barn/voksen faktoren på, adskiller sig fra den måde Hørsholm Kommune opgør barn/voksenfaktoren på. KORA s tal viser barn pr. ansat, mens Hørsholm Kommunes tal viser barn pr. voksen i åbningstiden (50 timer om ugen). KORA s opgørelsesmetode giver et lavere barn pr. voksen tal end Hørsholm Kommunes opgørelsesmetode, men det er administrationens vurdering, at kommunens opgørelsesmetode giver et mere reelt billede af, hvor mange børn der er pr. voksen i en institution. Forskere og eksperter om barn/voksenfaktor Administrationen har undersøgt, hvad forskere/eksperter skriver om betydningen af at øge antallet af voksne i forhold til børn i dagtilbud. Der findes ikke danske tal på, hvad der er den ideelle barn/voksenfaktor og de færreste forskere og eksperter ønsker at sætte konkrete tal på hvilken barn/voksenfaktor, der er bedst for børn. Der findes dog amerikanske og engelske undersøgelser som udviklingspsykolog på dagtilbudsområdet Dion Sommer refererer til. Her anbefales at barn/voksenfaktoren er 3 børn per voksen for 0-2 år, 4 eller 5 børn per voksen for børn mellem 2-3 år og 7 eller 8 børn pr. voksne for børn i alderen 3-6 år (børnehavealderen). Generelt vurderer danske og skandinaviske eksperter, at en konkret barn/voksenfaktor ikke nødvendigvis betyder, at kvaliteten herved øges eller, at der reelt bliver mere samvær mellem børn og voksne. Fokus i forskningen er på andre faktorer som spiller en væsentlig betydning fx organisering af personalet og medarbejdernes faglige kompetencer. Forsker og phd. Ole Henrik Hansen fokuserer fx på betydningen af, at personalet reflekterer over egen praksis og organiserer arbejdet hensigtsmæssigt. I en SFI rapport fra 2012 (Task force om Fremtidens dagtilbud med deltagelse af bl.a. professor Niels Egelund og Agi Csonga daværende direktør i EVA) anbefales det, at fremme kvaliteten i dagtilbuddet ved at inddele børnene i mindre læringsgrupper, for at de voksne kan være mere nærværende og tilgængelige for børnene, og målrette arbejdet med læringsmål i forhold til alder og behov. Dette kræver i sagens natur, at der er en barn/voksenfaktor, der tillader inddeling i mindre grupper. Da der ikke er belæg for at sige at et bestemt tal er det optimale niveau er der ikke beregnet på hvad det optimale niveau koster. Der er i stedet 2/7
foretaget en beregning af, hvad det vil betyde hvis budgettet forøges med hhv. 1, 2, 3 og 4 mio. kr. I Hørsholm Kommune besluttede man i 2012, at dagtilbud får budget til 60% pædagogisk uddannet og 40% ikke-uddannet personale (det vil sige pædagogmedhjælpere, elever og medarbejdere med en kortere pædagogisk uddannelse) altså en 60/40 fordeling. Nedenstående model viser den faktiske procentvise andel af uddannet pædagogisk personale i dagtilbud (inklusiv ledere) fra 2010 - maj 2014. 2010 2011 2012 2013 Maj 2014 52,6 54,0 53,4 51,4 53,05 Det ses, at dagtilbuddene har en lavere andel af pædagoguddannet personale end de har fået budget til. Årsagerne til, at det ikke er muligt præcist at ramme en 60/40 fordeling i den faktiske personalesammensætning uddybes i slutnote. Se bagerst i dokumentet. i Sammenligning med andre kommuner På landplan har kommunerne i gennemsnit en andel af uddannet pædagogisk personale på 61% (I forhold til at sammenligne landgennemsnittet og Hørsholm kommunes andel af pædagogisk uddannet personale, skal der tages forbehold for, at kommunerne beregner andelen af pædagogisk uddannet personale forskelligt, fx har nogen kommuner ikke indregnet lederne i andelen og andre har i modsætning til Hørsholm indregnet medarbejdere, som er støttepædagog). I forhold til Hørsholm Kommunes nabokommuner er andelen af pædagogisk personale i de kommuner vi normalt sammenligner os med: Rudersdal 48% Fredensborg 53% Allerød 55% Gentofte 57% Furesø 56% Betydningen af at forøge andelen af uddannet personale Administrationen har undersøgt, hvad det betyder, at forøge andelen af uddannet personale. God kvalitet i dagtilbud har vidtrækkende betydning for børns læring og udvikling af kompetencer og dermed for deres muligheder for at klare sig godt videre igennem uddannelsessystemet. Ifølge international forskning er følgende elementer af særlig betydning for god kvalitet i dagtilbud: kvaliteten af samtalerne mellem børn og voksne viden om hvordan små børn lærer sig noget personalets evne til at støtte børnene i konfliktløsning 3/7
personalets inddragelse af forældrene i arbejdet med børnenes læring Disse elementer stiller faglige krav til personalet, i forhold til at kunne koble deres teoretiske viden om børns trivsel, læring og udvikling til den praksis, de skal organisere i dagtilbuddet. Det kræver nærværende voksne, der kan opstille relevante og konkrete læringsmål og løbende evaluere deres praksis. Personalets uddannelsesniveau udgør således en kvalitetsfaktor i sig selv. Det har positive, langsigtede effekter på børn, når personalet er uddannet til at skabe et læringsmiljø, der fremmer deres udvikling og læring. En helt central forudsætning for at ovenstående elementer/parametre kan udvikles positivt er, at personalet har tid og mulighed for at være tæt på børnene og inddele dem i mindre læringsgrupper. Aktuelt er der på dagtilbudsområdet i Hørsholm over de seneste to år arbejdet med netop kvalitetsudvikling på baggrund af den øgede viden om, hvilken samfundsmæssig betydning det har, at 0-6 årige børn bliver tilbudt de bedst mulige udviklingsbetingelser. Der er investeret i kompetenceudvikling af fortrinsvis det uddannede personale, da der stilles nye krav til deres faglighed, både i forhold til didaktik og læreplansarbejde og i forhold til inklusionsudvikling. Dette paradigmeskift stiller særlige krav til det uddannede personale, hvilket taler for, at øge andelen af uddannet personale. En forøgelse af andelen af pædagogisk personale i kommunens dagtilbud, vurderes derfor at forøge kvaliteten af det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Konsekvenser for borgerne: Færre børn pr. voksen Børn i dagtilbud kan opleve flere voksne til stede og flere aktiviteter i små grupper, med større mulighed for læring. Forældre vil opleve, at der er flere voksne til stede i deres dagtilbud. Hvis andelen af uddannet personale forøges, vil det øge de faglige muligheder for at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Når forudsætningerne for en bedre kvalitet styrkes, vil det give borgerne (både børn og forældre) et større udbytte af opholdet i dagtilbuddet. Attraktiv bosætningskommune for børnefamilier Institutioner med færre børn pr voksen og/eller en høj andel af pædagoger kan være et attraktivt parameter når børnefamilier vælger, hvor de vil bosætte sig. Konsekvenser for personale: Færre børn pr voksen 4/7
Færre børn per voksen vil betyde, at det bliver muligt for personalet at have mere fokus på det enkelte barn og arbejde med børnene i mindre grupper og herved arbejde mere fokuseret med børnenes udvikling, læring og kompetencer. Hvis andelen af uddannet personale øges, vil den enkelte medarbejder få bedre mulighed for at yde en kvalificeret indsats, og leve op til de faglige krav, der stilles fra centralt hold. Fagligt at kunne matche forventningerne vil givetvis medvirke til at fremme arbejdsglæden. På længere sigt kan dette medføre en nedsættelse af sygefraværet. Nedenfor en beregning på, hvad det betyder for hhv. barn/voksenfaktoren og andelen af pædagogisk uddannet personale, hvis man øger budgettet med henholdsvis 1,2,3 eller 4 mio. kr. En forøgelse af budgettet kan bruges på, at der bliver færre børn pr. voksen (barn/voksenfaktoren kan forøges med forskellige procent og der kan differentieres mellem henholdsvis dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn.) og/eller øge andelen af pædagogisk uddannet personale (Man kan forøge andelen af uddannet pædagogisk personale med forskellige procenter). Pædagogisk uddannet personale er dyrere end ikke uddannet. En forøgelse af budgettet, som anvendes til at købe flere pædagoger vil betyde, at pædagogandelen vil vokse og der vil være lidt flere voksne til børnene. Hvis en forøgelse af budgettet anvendes til at øge antallet af pædagogmedhjælpere vil pædagogandelen falde, og der vil være endnu flere voksne til børnene sammenlignet med, hvis man ansætter pædagoger for det forhøjede budget. Det er en mulighed at forøge budgettet uden, at der tages politisk beslutning om, hvor midlerne skal anvendes, men lade det være op til det enkelte dagtilbud. Forbedring af barn/voksenfaktoren Dagtilbud / budgetforøgelse Nuværende niveau +1 mio. kr. +2 mio. kr. +3 mio. kr. +4 mio. kr. Vuggestuebørn 4,89 4,80 4,71 4,62 4,54 Børnehavebørn 9,78 9,60 9,42 9,25 9,08 Sæsonbørnehaven 12,05 11,82 11,60 11,39 11,19 Budgetforøgelse Ny procentfordeling fordeling (pædagog / 5/7
medhjælper) +1 mio. kr. 67,6 / 32,4 +2 mio. kr. 75,2 / 24,8 +3 mio. kr. 82,9 / 17,1 +4 mio. kr. 90,5 / 9,5 Budgetønske Der er formuleret et budgetønske på ovenstående. i Årsager til at der ikke er en 60/40 fordeling af pædagoger og medhjælpere Der er flere årsager til, at det ikke er muligt præcist at ramme en 60/40 fordeling i den faktiske personalesammensætning på trods af at der gives budget til en 60/40 fordeling: Stillingsammensætning: det har betydning, hvilken stillingssammensætning, der er i institutionen (om de ansatte er på fuld tid eller deltid) og de konkrete ansattes anciennitet m.v. Flere dagtilbud i Hørsholm kommune har en del pædagoger med en høj anciennitet, som derfor får en højere løn. Langtidssyge pædagoger: Der har været langtidssyge pædagoger, som man har valgt at erstatte med pædagogmedhjælpere bl.a., fordi det er vanskeligt at rekruttere pædagoger sammenlignet med pædagogmedhjælpere, særligt til vikariater. Omstruktureringer: Ifm. lukning og sammenlægning af institutioner flyttes medarbejdere til andre dagtilbud, da der jf. kommunens personalepolitik så vidt muligt skal ske en omplacering af medarbejdere. Hensynet til at omplacere kan trække i den forkerte retning ift. at sikre en 60/40 fordeling mellem pædagoger og ikke-uddannede. Resttimer: Hvis et dagtilbud har et mindre antal timer, fx hvis en medarbejder er gået ned i tid, kan det ofte være en ung pædagogmedhjælper, som får timerne. Flere børn i institutionerne: Dagtilbuddene har det sidste år fået flere børn i institutionerne end normeret, og da stillingerne til de flere børn er tidsbegrænsede, vil det typisk være medhjælpere, der bliver ansat, da pædagoger ofte ikke søger de tidsbegrænsede stillinger. Rekruttering af pædagoger: De er blevet sværere at få kvalificerede pædagoger til opslåede stillinger, hvorfor der i stedet er blevet ansat kvalificerede pædagogmedhjælpere. 6/7
Andelen af pædagoguddannede: Hørsholm Kommune har samme antal studerende (22) som de foregående år selvom der pga. institutionslukninger er færre institutioner. Aflønningen af studerende går fra det budget som aflønner fast personale. Personaletimer til hele åbningstiden: Hørsholm Kommune har mange små dagtilbud som har færre medarbejdere til at fylde hele åbningstiden ud end det er tilfældet for store dagtilbud. Det giver små dagtilbud et incitament til at prioritere flere medarbejdertimer frem for flere pædagoguddannede. Eksempel på betydning af ændret personalesammensætning på antallet af personaletimer: Hvis man kigger konkret på, hvad det betyder for et dagtilbud at komme op på en andel af uddannet pædagogisk personale på 60%, kan man bruge fx Ulvemosehuset som eksempel. Ulvemosehuset har en normering på 58 børn og har en andel af uddannede pædagoger på 57% og en andel af ikke uddannede pædagogmedhjælpere på 43,%. Hvis institutionen fik konverteret sin personalesammensætning til 60/40 og således gik fra at have 57% til at få 60% pædagogisk uddannet personale, vil det i personaletimer betyde, at institutionen mistede 1 times pædagogisk arbejde fra en ikke uddannet pædagogmedhjælper. Center for Dagtilbud og Skole vil fremadrettet følge op på om ovenstående praktiske hensyn medfører, at dagtilbuddene har en tilnærmelsesvis 60/40 fordeling af pædagoger og pædagoguddannede. 7/7