Patientombuddet juli 2016
Kolofon Titel på udgivelsen: Årsberetning 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår: 2016 ISBN: 978-87-998966-5-3 Version: Nr. 1.0 Versionsdato: juli 2016 Publikationen er tilgængelig på http://stps.dk/da 2/43
Indhold Forord 5 1 Om os 7 2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter 9 2.1 Arbejdsgangsanalyse 9 2.2 Patientklager 10 2.3 Ankesager 12 2.4 Læring 12 2.5 International sygesikring 13 3 Læring 14 3.1 Læringsaktiviteter 14 3.2 Rapportering af utilsigtede hændelser 14 3.3 Læringsaktiviteter 15 4 Dialog 16 4.1 Fokus på dialogen 16 4.2 Afholdte dialoger - tal fra regionerne 16 4.3 Hvordan gennemføres dialogen, og hvem deltager 17 4.4 Udfaldet af dialogen 18 4.5 Dialoger, der ikke bliver afholdt 19 5 Patientombuddets afgørelser 20 5.1 Behandlingsklager 20 5.2 Rettighedsklager 22 5.2.1. Elektronisk indhentning af oplysninger 24 5.2.2. Klager over Udbetaling Danmarks afgørelser 27 5.3. Det Rådgivende Praksisudvalg 29 6. Nævnenes virksomhed 31 6.2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 31 6.3. Ankenævnet for Patienterstatning 32 6.4. Det Psykiatriske Ankenævn 32 7. International sygesikring 34 7.2. Det danske forbindelsesorgan 34 7.1.1. Kommunale opgaver blev overført til Udbetaling Danmark 34 7.1.2. Det blå EU-sygesikringskort 34 7.1.3. Stigende refusionstal 35 7.3. Nationale kontaktpunkter 36 7.2.1. Europa-Kommissionens rapport om direktivet om patientmobilitet 36 7.4. Udbetalinger og refusioner i International Sygesikring 39 7.3.1. Udgifter 39 3/43
5.2.2 Indtægter 39 5.2.3 Arbejdsskader 41 7.3.4 Udvikling gennem årene 41 7.3.5 Afvikling af krav gennem årene 41 Bilag Bilag 1: Medlemsliste - Det Rådgivende Praksisudvalg 43 4/43
Forord 2015 var præget af organisationsomlægninger på ministerområdet, som også berørte Patientombuddet. For at styrke patientsikkerheden blev Patientombuddet i oktober 2015 lagt sammen med Sundhedsstyrelsens enheder for tilsyn og autorisation i en ny samlet Styrelse for Patientsikkerhed. Dermed er nærværende rapport altså den sidste årsberetning fra Patientombuddet. Som et led i regeringens beslutning i efteråret 2015 om udflytning af statslige arbejdspladser, skal vi frem mod 2018 oprette 100 arbejdspladser i Aarhus. Den nye afdeling skal behandle klager fra patienter, hvorfor dele af disse opgaver i de kommende år gradvis flyttes fra styrelsens enhed i Købehavn til Aarhus. 1. januar 2015 blev Lægemiddelskadeankenævnet og Patientskadeankenævnet samlet til Ankenævnet for Patienterstatningen. Samlingen af de to nævn indebærer, at ankesager nu kun skal behandles et sted. Forenklingen er en fordel for borgerne, der nu har fået en mere gennemskuelig ankeadgang for erstatningssager. Den vækst i antallet af klagesager, som har karakteriseret tidligere år, udeblev i 2015. På klagesagsområdet faldt antallet af nye klager lidt, mens det for erstatningsankesager var stort set uændret i forhold til året før. Vi fastholdt i 2015 de korte sagsbehandlingstider for erstatningsankesager og psykiatriske ankesager, mens sagsbehandlingstiderne for klager over behandling fortsat er for lange. Vi gennemførte derfor i 2015 en omfattende arbejdsgangsanalyse med ekstern bistand. Hovedvægten blev lagt på sagsoplysningen, samarbejdet med regionerne, brug af sagkyndige, partshøringer og oplæringsforløb for nye medarbejdere. Resultaterne af det arbejde førte til omfattende ændringer af processer, skabeloner, vejledninger, oplæring mm. Det er vores forventning, at det vil bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Vi udgiver en selvstændig årsberetning om rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser, herunder for vores læringsaktiviteter. De 3 nævn, som Patientombuddet sekretariatsbetjener på klage- og erstatningsområdet, bidrager i hver deres selvstændige årsberetning til udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet ved at udbrede kendskabet til nævnenes afgørelser i konkrete sager. I denne årsberetning ønsker vi at udbrede kendskabet til nogle af de afgørelser, Patientombuddet træffer i forhold til patienters rettigheder. Tavshedspligten er en af de ældste og mest kendte patientrettigheder. Mistanke om overtrædelse af reglerne giver hvert år anledning til omkring 75 klager til styrelsen. En særlig type af relativt ny dato vedrører elektronisk indhentelse af helbredsoplysninger mv. typisk foretaget ved opslag i patientens e-journal. I 2013 modtog styrelsen 2 klager af denne type og i 2014 ca. 5. I 2015 steg dette tal til ca. 15. 5/43
Til belysning af styrelsens praksis på området resumerer vi i denne beretning to sager om elektronisk indhentning af oplysninger. Vi håber, at kendskab til de afgørelser kan være en hjælp i tilrettelæggelsen af lokal praksis. Vi har på de følgende sider samlet et uddrag af de aktiviteter, som prægede vores arbejde i 2015. Steffen Egesborg Hansen, Vicedirektør 6/43
1 Om os Styrelsen for Patientsikkerhed er en nyoprettet styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet. Styrelsen arbejder for, at det skal være trygt at være patient i Danmark. Styrelsen er en fusion af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitutioner, tilsynet med sundhedspersoner og organisationer og autorisation. Sammenlægningen skal styrke tilsynet med læger og andre sundhedspersoner og bidrage til at forkorte sagsbehandlingstiden for patientklager. Det en central opgave for den nye styrelse at kommunikere om den viden organisationen samlet råder over, fra rapporter om utilsigtede hændelser, tilsyn med sundhedsvæsenet og patientklager, for også derigennem at fremme patientsikkerheden. Styrelsen er inddelt i tre faglige centre: Patientklagecenteret, Erstatningscenteret og Tilsynscenteret. Derudover administrerer vi Dansk Patientsikkerhedsdatabase og formidler viden herfra tilbage til sundhedsvæsenet. Endelig vejleder vi i og behandler sager om international sygesikring. Vores 372 medarbejdere dækker geografisk hele Danmark. Vi har afdelinger i Randers, Kolding, København og på Frederiksberg. Dertil kommer en helt ny enhed, der er under oprettelse i Århus. Kontoret i Århus bliver en del af Patientklagecenteret og får altså primært opgaver fra det tidligere Patientombuddet. Det forventes, at den nye afdeling vil være en realitet ved årsskiftet, og at der frem mod 2017 etableres 100 arbejdspladser på Århus-kontoret. 7/43
Styrelsen for Patientsikkerheds organisation ser således ud: Da årsberetningen omhandler Patientombuddets aktiviteter fra 2015, har vi også valgt at skrive Patientombuddet og ikke Styrelsen for Patientsikkerhed igennem årsberetningen. 8/43
2 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter Patientombuddet afgør klager fra patienter, sekretariatsbetjener tre nævn, administrerer systemet med utilsigtede hændelser og varetager administrationen af international sygesikring. Vores to største opgaver er at behandle patientklager og ankesager om erstatning. 2.1 Arbejdsgangsanalyse Patientombuddet gennemførte 1. halvår af 2015 en omfattende arbejdsgangsanalyse på klagesagsområdet med ekstern bistand. Hovedvægten i analysen blev lagt på sagsoplysningen, samarbejdet med regionerne, brug af sagkyndige, partshøringer og oplæringsforløb for nye medarbejdere. Alt sammen områder, der kunne optimeres og bidrage til at mindske sagsbehandlingstiden. Analysen viste, at omkring en tredjedel af sagerne ikke var oplyst tilstrækkeligt til, at sagen kunne behandles. Den 1. juli 2015 blev der derfor implementeret nye skabeloner til breve og flere nye vejledninger til brug for den indledende del af sagsbehandlingen. Brevene blev gennemskrevet i et mere enkelt og let tilgængeligt sprog. I alt er 40 nye processer og standarder blevet udarbejdet. Klagetemaet præciseres nu fra starten, så regioner og kommuner ved, hvilke oplysninger de skal bidrage med. Der er tilført sundhedsfaglige kompetencer i den indledende del af sagsbehandlingen. De sundhedsfaglige kompetencer forventes udbygget i løbet af 2016. Der er indført mere systematisk opfølgning på de sagkyndiges svartider og kvaliteten af deres udtalelser. Der er udviklet og implementeret et elektronisk bookingsystem, som understøtter en løbende tilpasning af korpset af sagkyndige for at undgå flaskehalse og understøtte et bedre flow i sagsbehandlingen. Den 1. juli 2015 blev der desuden implementeret en ny procedure for den praktiske gennemførelse af partshøringer i sagerne, hvilket skaber et bedre flow og sikrer, at der ikke sker dobbeltarbejde. Der er designet et optimeret oplærings- og kompetenceudviklingsforløb, så nye medarbejdere hurtigere kan bidrage til driften. Kompetenceudviklingsforløbet er implementeret pr. 1. juni 2015. I forbindelse med arbejdsgangsanalysen er der arbejdet på at udvikle en ny driftsledelsesstatistik, som tages i brug fra årsskiftet 2016 for at understøtte et jævnt flow i sagerne og sikre, at der fremadrettet er fokus på kortest mulig sagsbehandlingstid. I marts til juni 2015 er der gennemført en række møder med de enkelte regioner. Samarbejdet med regionerne er blevet drøftet med henblik på en bedre og hurtigere sagsoplysning, som kan bidrage til en kortere sagsbehandlingstid. Efter møderækken er den eksisterende samarbejdsaftale blevet præciseret og opdateret i samarbejde med regionerne. 9/43
2.2 Patientklager I 2015 modtog Patientombuddet 6648 nye klager. Det svarer et lille fald på ca. 4 procent i forhold til 2014. 8000 Antal nye klager per år 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 De fleste klager ca. 5.380 sager er klager over den sundhedsfaglige behandling, som enten Sundhedsvæsenets Disciplinærnævnet eller Patientombuddet behandler. Vi modtog desuden i 2015 ca. 1.100 klager over tilsidesættelse af patientrettigheder eller over administrative afgørelser om for eksempel befordringsgodtgørelse. Resten er klager til Det Psykiatriske Ankenævn. Antallet af klager skal ses i lyset af de mange millioner patientkontakter, der er i sundhedsvæsenet hvert år. Selv om antallet af patientklager set over en årrække frem til 2014 har været stigende, så er det samlede antal patientklager ikke højt. I 2015 blev der afsluttet 6.440 patientklager. Heraf afgjorde Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientombuddet tilsammen lidt mere end 4.400 patientklager. Knap 1.900 klager blev afsluttet, fordi de var forældede eller blev trukket tilbage mv. 10/43
Afgørelser i disciplinærnævnet og Patientombuddet 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Patientombuddet/styrelsen - behandlingsklager Patientombuddet/styrelsen - rettighedsklager 0 Disciplinærnævn Patientombuddet Patientombuddet Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager blev på 12,8 måneder 1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid faldt med 15 dage fra 2014 til 2015. Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fleste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en lokal dialog om klagen. I 2015 sendte vi 1710 sager til regionerne, hvor klager takkede ja til tilbuddet om dialog. Regionerne har indberettet, at der i 2015 blev afholdt 1.103 dialoger. Dialogprocessen omtales mere udførligt i afsnit 4. Patienterne kan i de fleste tilfælde også vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller Patientombuddet. Disciplinærnævnet kan kritisere en konkret sundhedsperson, mens Patientombuddet kan kritisere et behandlingssted, for eksempel et sygehus. Grundlaget for vurderingen er den samme, nemlig om behandlingen er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Patientombuddet varetager sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og Patientombuddet træffer selv afgørelse i de klagesager, hvor patienten ikke ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson. I 2015 valgte 57 procent af patienterne at få deres klage over sundhedsfaglig behandling afgjort af Patientombuddet, mens 43 procent valgte Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Der er således en stadigt større andel af patienter, der vælger at få deres sag afgjort som styrelsessag. I 2011 og 2012 var andelen af patientombudssager på 30 procent, mens resten valgte en nævnssag. Fra 2013 til 2015 er andelen af patienterne, der har valgt en styrelsessag steget fra 51 til 57 procent. Disciplinærnævnet gav i 2015 kritik til konkrete sundhedspersoner i 27 procent af afgørelserne, mens Patientombuddet i 2015 gav behandlingsstedet kritik i 38 procent af afgørelserne. 1 Inklusiv sagsbehandlingstiden for psykiatriske ankesager 11/43
Patientombuddets afgørelser og Disciplinærnævnets virksomhed 2 omtales mere udførligt i afsnit 6 og 7. 2.3 Ankesager Patientombuddet er sekretariat for to ankenævn: Det Psykiatriske Ankenævn og Ankenævnet for Patienterstatningen. Ankenævnet for Patienterstatningen afgør klager over Patienterstatningens afgørelser om erstatning. Ankenævnet er en sammenlægning af det tidligere Patientskadeankenævn og Lægemiddelskadeankenævnet. Ankenævnet for Patienterstatning bliver sekretariatsbetjent af Patientombuddets patientklagecenter. Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de lokale psykiatriske patientklagenævns afgørelser om tvangsanvendelse fortrinsvis tvangsbehandling. Det Psykiatriske Ankenævn bliver sekretariatsbetjent af Patientombuddets patientklagecenter. Patientombuddet modtog i 2015 i alt 3270 ankesager. Ankenævnet for Patienterstatningen afsluttede i 2015 i alt 3150 ankesager. Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2015 i alt 166 ankesager. De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 7. Derudover udgiver de to nævn hver en selvstændig årsberetning. Årsberetningerne er tilgængelige på styrelsens hjemmeside. 2.4 Læring Ud over patientklager og ankesager i erstatningssystemet administrerer Patientombuddet Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det giver mulighed for at videreformidle viden og læring, der samlet kan uddrages af patientklager, erstatningssager og rapporter om utilsigtede hændelser. Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, som Patientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Patientombuddet formidler derfor viden fra de tre datakilder og indgår på efterspørgsel i samarbejde med sundhedsvæsenets aktører Læringsenhedens virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 3. 2 Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn udgiver også en selvstændig årsberetning om nævnets virksomhed 12/43
2.5 International sygesikring Enheden International Sygesikring i Patientombuddet er det danske forbindelsesorgan efter EU-regler om koordinering af sygesikring for borgere, der rejser mellem landene. Vi vejleder om reglerne og opkræver og betaler i den forbindelse udgifter til behandling i udlandet. Vi er også nationalt kontaktpunkt efter direktivet om patientmobilitet. Vi giver generel vejledning om retten til tilskud til behandling, som patienter tager til et andet landet for at få. 13/43
3 Læring 3.1 Læringsaktiviteter 2015 var en overgangsfase for læringsopgaven, som blev indvarslet allerede i foråret 2014 med Sundheds- og Ældreministeriets serviceeftersyn af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i anledning af systemets ti års jubilæum. Servicetilsynet mundede ud i en række anbefalinger til forbedring og målretning af Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som stod øverst på Læringsenhedens opgaveliste ved indgangen til 2015. Rigsrevisionen tog i februar 2015 initiativ til en undersøgelse af rapporteringssystemet. Desuden var Patientombuddets kontrakt med leverandøren af systemet bag Dansk Patientsikkerhedsdatabase i udbud. Som en udløber af serviceeftersynet blev Fagligt Forum oprettet. Formålet var at supplere Nationalt Forums mere overordnede, strategiske sigte med praksis i sundhedsvæsenet gennem sparring om konkrete temaer og læringsaktiviteter. I løbet af 2015 blev læringsarbejdet lokalt og nationalt drøftet i Fagligt Forum, bl.a. i forhold til udskrivelse, medicinafstemning, arbejdsmiljø, henvisning og rettidige prøvesvar. Forummet har således allerede været med til at kvalificere de læringsaktiviteter, som styrelsen sætter i gang. 3.2 Rapportering af utilsigtede hændelser Der blev i 2015 i alt rapporteret 183.445 utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Figur 1 viser udviklingen i rapporterede utilsigtede hændelser til DPSD siden 2004. 200000 Udviklingen i samlede antal rapporterede utilsigtede hændelser 2004-2015 150000 100000 50000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Samlede antal rapporterede sager pr. år Figur 1. Den samlede udvikling af rapporterede utilsigtede hændelser til DPSD i perioden 2004 til 2015 14/43
Styrelsen for Patientsikkerhed modtog samlet 8.145 flere rapporter i 2015 end i 2014. Stigningen skyldes primært flere rapporter fra kommunerne. Der har siden 2014 været et mindre fald i antallet hændelser fra regioner og fra gruppen anden regional. Figur 2 viser den årlige udvikling siden 2004 opdelt på sektorerne hospitaler, kommuner, private og anden regional. 140000 Udviklingen i antal rapporterede UTH 2004-2015 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hospitaler Kommuner Private Anden regional Figur 2. Udviklingen af afsluttede sager i perioden 2004-2015 3.3 Læringsaktiviteter Ud over de mere langsigtede overvejelser var der også en række konkrete læringsaktiviteter i 2015. Patientombuddet afholdt i oktober en temadag om selvmord og selvmordsforsøg i psykiatrien med afsæt i de tendenser, som ses i indrapporterede utilsigtede hændelser samt klage- og erstatningssager. Som opfølgning på temadagen udsendte Patientombuddet i december en temarapport. En måned senere afholdt Patientombuddet temadage for ledere i primærsektoren i henholdsvis Aarhus og København. Temaet var gældende love og regler og ansvar for opfølgning på klage- og erstatningssager samt utilsigtede hændelser. Disse temadage er blevet fulgt op med en opsamlende temarapport i starten af 2016. Du kan læse mere i Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2015. 15/43
4 Dialog Patienter eller pårørende, der klager over behandling, som regionen helt eller delvist har betalt for, skal tilbydes dialog. Det gælder, hvis patienten eller den pårørende klager over behandling i sygehussektoren, herunder private sygehuse og klinikker med aftale med regionen, i praksissektoren og i den præhospitale sektor. I dialogen deltager ofte sundhedspersoner, der har deltaget i behandlingen, men det kan også være andre for eksempel en fra afdelingsledelsen. Det er derimod ikke lovbestemt at patienter eller pårørende skal have tilbudt en dialog, når klagen vedrører en behandling, regionen ikke har betalt for. Der er for eksempel ikke pligt til at tilbyde en dialog, hvis klagen vedrører behandling udført i kommunalt regi eller behandling, som patienten eller en sundhedsforsikring har betalt for. Hvis en klager har ønsket dialog i en klagesag, hvor behandlingen ikke helt eller delvis er betalt af regionen, informerer vi dog altid klageren om, at denne har mulighed for selv at kontakte behandlingsstedet og spørge efter en dialog. Den lokale dialog skal gennemføres inden for fire uger, hvorefter vi skal fortsætte en eventuel sagsbehandling. Hvis klager ikke ønsker dialog, indleder vi sagsbehandlingen af klagen. I 2015 sendte vi 1710 sager til regionerne, hvor klager takkede ja til tilbuddet om dialog. 4.1 Fokus på dialogen Vi har i 2015 haft et særligt fokus på sagsoplysningen og har i løbet af året haft en møderunde med alle fem regioner, hvor vi har udvekslet erfaringer, herunder arbejdstilrettelæggelsen i forbindelse med dialogen. Vi har med udgangspunkt i konkrete eksempler drøftet fem områder, hvor samarbejdet om sagsoplysning og afholdelsen af dialogen kan udvikles til gavn for alle parter. På den baggrund har vi efterfølgende fornyet samarbejdsaftalen om sagsoplysning i klagesager med og uden dialog, hvor blandt andet ansvarsfordelingen er præciseret. 4.2 Afholdte dialoger - tal fra regionerne Regionerne oplyser, at de gerne vil tilskynde til mere dialog med patienterne og komme i tættere dialog med de patienter og pårørende, der ikke har oplevet et tilfredsstillende forløb i kontakten med sundhedsvæsenet. 16/43
Ifølge indberetninger fra landets fem regioner, blev der i 2015 afholdt 1103 dialoger, hvoraf de fleste omhandlede behandling på et offentligt sygehus. Nedstående tabel viser fordelingen på sektor og type af behandlingssteder på landsplan. Antal dialoger og hvilken behandling, sagerne vedrørte Antal dialoger ved regionerne 1103 Antal af dialoger der vedrørte behandling: På offentligt somatisk sygehus 806 På offentligt psykiatrisk sygehus 34 På privat sygehus 11 I praksissektoren 253 Andet/afvigelse 1 4.3 Hvordan gennemføres dialogen, og hvem deltager Regionerne bestemmer, hvem der deltager i dialogen, og regionerne har metodefrihed i forhold til selve afholdelsen af dialogen. Det betyder, at det er den enkelte region, der tilrettelægger, hvordan dialogen gennemføres. På vores hjemmeside er der links til alle fem regioners hjemmesider, hvor klagerne har mulighed for at læse regionernes egne informationer om klager over sundhedsvæsenet. En klager har altid mulighed for at udtrykke et specifikt ønske om, hvordan dialogen skal afholdes. Det kan være et ønske om telefonisk dialog på grund af en sygdom, som gør det svært for klager at møde personligt frem. Hvis vi modtager et specifikt ønske, videregiver vi ønsket til regionen. Nedenstående tabel viser, at hovedparten af dialogerne blev afholdt ved personligt fremmøde. Metode ved gennemført dialog Antal dialoger gennemført ved telefonisk kontakt 206 Antal dialoger gennemført ved personligt fremmøde 711 Ej oplyst 66 Denne fordeling er næsten identisk med indberetningerne for 2014. Regionerne har i 2015 drøftet synspunkter og erfaringer med dialogen. Her viste erfaringer, at prioriteringen af en grundig forberedelse er central. Desuden er kommunikationen og forventningsafstemningen om, hvordan en dialog forløber, og hvad der kan komme ud af den vigtig. En telefonisk kontakt før mødet bidrager til forventningsafstemningen. Der er erfaring for, at det er positivt og vigtigt, at ledelsesrepræsentanter deltager i samtalen, da en person med grundig indsigt, herunder i arbejdsgange og rutiner, vil kunne bidrage med forklaringer eller eventuelt med forslag til ændring af konkrete forhold i anledning af klagen. For mange patienter og pårørende er det væsentligt, at der kommer læring ud af klagen, og at historien ikke gentager sig for andre patienter. Nedenstående tabel viser, hvem der deltog i dialogen. 17/43
Antal dialoger med deltagelse af: 3 Den behandlingsansvarlige 473 Afdelingsledelsen 592 Andre fra regionen 173 Ledelsen fra privat- eller praksissektor 27 Klageren har naturligvis også mulighed for, at have én eller flere støttepersoner med til dialogsamtalen som bisidder. Klageren kan vælge at medbringe et familiemedlem, en ven eller en helt anden person. Det er også muligt at få en bisidder gennem Danske Patienter. Foreningen har siden 2013 tilbudt at finde en bisidder, der kan deltage ved samtalen. Nedenstående tabel viser, at en bisidder deltog i dialogen 442 gange i 2015, hvilket er 40 procent af det samlede antal afholdte dialoger i regionerne. Hovedparten af bisidderne havde klager selv fundet. Bisidderfunktionen Antal dialoger, hvor en bisidder deltog 442 Antal dialoger, hvor klager selv havde fundet en bisidder 406 Antal dialoger, hvor bisidderen var fundet via patientforening 4 13 Bisidder fundet på anden vis/ej oplyst 23 4.4 Udfaldet af dialogen Sigtet med dialog er, at klageren i samarbejde med sundhedsvæsenet kan få rettet misforståelser og få svar på spørgsmål om behandlingen. Dialogen ender i nogle tilfælde med, at klagen imødekommes med en forklaring, en undskyldning eller en oplysning fra behandlingsstedet om, at procedurer bliver ændret for fremtiden. Derfor skal klageren efter dialogen tilkendegive, om klagen frafaldes, eller om klager ønsker at fastholde klagen til videre sagsbehandling hos os. Regionernes indberetninger om udfaldet af dialogerne viser, at 449 klager blev frafaldet efter dialogen. Det er således ganske mange, der i denne samtale fik den forklaring, undskyldning eller vished for, at procedurer ændres, som har været baggrunden for, at klagen blev indgivet. Frafald af klager efter dialog Antal klager frafaldet efter dialogen 449 Antal klager frafaldet af regionernes samlede antal afholdte dialoger omregnet i % 40,7 Årsag til frafald: 5 Pga. forklaring/afklaret misforståelse 304 3 Flere af de anførte persongrupper kan have deltaget i samme dialog. 4 Danske Patienter oplyser, at de har en opfattelse af, at tallet reelt er højere, da klager ikke altid er bekendt med, at bisidderen kommer fra en patientforening. 5 Flere årsager kan være gældende for samme sag. 18/43
Pga. undskyldning 182 Pga. fremtidig ændring af procedure mv. 170 Andre grunde/ej oplyst 74 Når dialogen er afsluttet i regionen, sender vi et brev til klager, hvor vi gør opmærksom på, hvilken oplysning vi har om udfaldet af dialogen. Det sker også, hvis regionen har oplyst, at klager ønsker at trække klagen tilbage. 4.5 Dialoger, der ikke bliver afholdt En del af de klager, som vi sender ud til dialog i regionerne, kommer tilbage med besked om, at dialogen ikke er afholdt. Vi har i 2015 anmodet regionerne om at indberette, hvor mange klager, det gælder for. Tre regioner har indberettet de tal, som ses i nedenstående tabel, for antallet af klager og årsager til, hvorfor dialogen ikke blev afholdt. Tabel er derfor ikke et fuldstændigt billede af, hvordan forholdet ser ud på landsplan. Dialoger, der ikke blev gennemført Antal klager hvor dialogen ikke blev gennemført 120 Årsag til at dialogen ikke blev gennemført: Regionen kunne ikke få kontakt til klager 20 Klager ønskede ikke dialog efter kontakt med regionen 69 Andre grunde/ej oplyst 6 31 Tabellen viser, at regionerne i et betydeligt antal klager ikke har kunnet gennemføre en dialog. I knap 20 procent af de dialogsager, vi sendte til de tre regioner, blev der ikke afholdt en dialog. Årsagen skal primært findes i, at klageren ikke ønskede dialogen efter kontakten med regionen. Regionerne har suppleret indberetningerne på dette område med bemærkninger om, at sagerne primært vedrørte klager over behandling i praksissektoren, og at klagerne ikke ønskede at konfrontere den praktiserende sundhedsperson direkte. Der er en tendens til, at antallet af dialoger, der vedrører behandling i praksissektoren, er stigende. Nedenstående tabel viser udviklingen i tallene fra 2013 til 2015. Andel af dialogsager der vedrører behandling i praksissektoren Antal dialogsager der vedrører behandling i praksissektoren Antal dialogsager der vedrørte behandling i praksissektoren i forhold til samlet antal dialogsager registeret ved regionerne i procent 2013 2014 2015 121 176 253 15,8 17 22,9 6 Årsagen Andre grunde/ej oplyst er blandt andet er de sager, hvor indklaget ikke har ønsket at deltage i dialogen. 19/43
5 Patientombuddets afgørelser Patientombuddet kan selvstændigt afgøre en række patientklagesager. Vi er uafhængige, når vi behandler klagesager og er dermed ikke undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse. Afgørelser fra Patientombuddet er administrativt endelige og kan ikke indbringes for andre administrative myndigheder. Vores afgørelser falder i to kategorier. Vi træffer dels afgørelser i klager over sundhedsfaglig behandling (behandlingsklager), dels i klagesager over tilsidesættelse af patientrettigheder (rettighedsklager). Herunder beskriver vi nærmere sagsgangen og nøgletal for behandlingen af både behandlingsklager og rettighedsklager. 5.1 Behandlingsklager En patient, der ønsker at klage over sundhedsfaglig behandling, har selv indflydelse på, hvordan klagen skal behandles. Patienterne har to valg. Patienterne har for det første mulighed for at vælge en dialog med regionen, før behandlingen af deres klage går i gang. Dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4. For det andet skal patienterne vælge, om de ønsker deres behandlingsklage afgjort af Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vurderer konkrete sundhedspersoners sundhedsfaglige behandling, mens afgørelser fra Patientombuddet vurderer den sundhedsfaglige behandling på et behandlingssted, for eksempel et sygehus, en klinik eller et plejehjem. Læs mere om Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i afsnit 6. Når patienten har ønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet, forelægges sagen ikke et nævn, men afgøres i stedet af Patientombuddet. Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Vi kan derfor kun afgøre sager, hvor udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdt af en region, en kommune eller af staten. 20/43
Sagerne drejer sig derfor primært om behandling på et offentligt sygehus eller på et privat sygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktiserende læge og speciallæge eller behandling i den kommunale hjemmesygepleje. Vi kan også behandle klager over sundhedsfaglig behandling af indsatte fængsler. Det behandlingssted, som klagen vedrører, får naturligvis lejlighed til at udtale sig om klagen, ligesom de relevante journaler indhentes. Der partshøres i overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser. Sundheds- og ældreministeren har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg for at sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisationer, får adgang til at præge, hvordan Patientombuddets praksis for at afgøre behandlingsklager udvikler sig. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt i afsnit 5.3 Patientombuddets sundhedsfaglige vurderinger leveres af de samme sagkyndige konsulenter, som vurderer de sager, der forelægges Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Medarbejderne i Patientklagecentret behandler både klager, der afgøres af Patientombuddet, og sager, Disciplinærnævnet afgør. Vi har valgt den organisering for at sikre, at vi anvender samme faglige norm i behandlingen af disciplinærsager og patientombudssager. Der gælder samme frister for at indbringe klager over den sundhedsfaglige behandling for Patientombuddet som for Disciplinærnævnet. Vi skal både i Patientombuddet og Disciplinærnævnet vurdere, om patientbehandlingen har levet op til almindelig anerkendt faglig standard. Patientombuddets afgørelser har to mulige udfald: at behandlingen ikke giver anledning til kritik, eller at der er anledning til kritik. Patientombuddet har modsat Disciplinærnævnet ikke mulighed for at give alvorlig kritik i form af indskærpelse. Vi kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis den samtidig er eller har været under behandling i Disciplinærnævnet. Når Patientombuddet kritiserer et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, kan patienten dog herefter få behandlet sin klage i Disciplinærnævnet, hvis sagen fortsat ikke er forældet. I 2015 benyttede 13 patienter sig af denne mulighed. I alt har 39 patienter benyttet sig af muligheden, siden reglerne blev indført i 2011. Nye sager Patientombuddet modtog i alt ca. 5.380 nye klager over sundhedsfaglig behandling i 2015. Det er et lille fald på knap 6 procent i forhold til året før, hvor Patientombuddet modtog ca. 5.700 klager over sundhedsfaglig behandling. I 2015 valgte 57 procent af patienterne, at Patientombuddet skulle afgøre sagen. 21/43
Vi viser udviklingen i fordelingen af klager over sundhedsfaglig behandling mellem de to sagstyper herunder: Afgørelsesmyndighed 2011 og 2012 2013 2014 2015 Disciplinærnævnet 70 pct. 51 pct. 45 pct. 43 pct. Patientombuddet 30 pct. 49 pct. 55 pct. 57 pct. Afgørelser og kritik I 2015 afgjorde Patientombuddet 2.010 klager over sundhedsfaglig behandling, hvilket er knap 31 procent flere afgørelser end i 2014. I 763 afgørelser kritiserede Patientombuddet behandlingsstedet for den sundhedsfaglige behandling. Tabellen herunder viser udviklingen i antallet og udfaldet af Patientombuddets afgørelser i behandlingsklager. Afgørelse 2012 antal 2012 procent 2013 antal 2013 procent 2014 antal 2014 procent 2015 antal 2015 procent Ingen kritik 795 62,2 % 1060 69,5 % 970 64,8 % 1247 62 % Kritik 483 37,8 % 466 30,5 % 527 35,2 % 763 38 % I alt 1278 100 % 1526 100 % 1497 100 % 2.010 100 % Genoptagelse I 2015 traf Patientombuddet 55 afgørelser i sager om genoptagelse. Det vil sige sager, hvor patienten beder os genoptage behandlingen af en sag, vi tidligere har afgjort. I 41 tilfælde blev anmodningen om genoptagelse af sagen afvist, hvilket svarer til niveauet for 2014. I de resterende 14 sager blev der truffet en ny realitetsafgørelse i sagen. Sagsbehandlingstid Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet i sager om sundhedsfaglig behandling blev på 13,2 måneder i 2015 og var dermed uændret fra 2014 på 2015. 5.2 Rettighedsklager Patienter kan klage til Patientombuddet over tilsidesættelse af patientrettigheder som for eksempel ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, frit og udvidet frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme og refusion af udgifter til behandling i udlandet. Vi behandler også klager fra personer, der mener, at deres ret til aktindsigt i sundhedsfaglige journaler ikke er blevet imødekommet. I de tilfælde vurderer vi, om regionen eller i nogle tilfælde kommunen har overtrådt lovgivningen. Den type klager kalder vi for rettighedsklager. Det er muligt at klage over regionernes afgørelser om eksempelvis befordring og befordringsgodtgørelse til sygehus, retten til frit og udvidet frit sygehusvalg og retten til behandling af 22/43
visse kræft- og hjertesygdomme inden for de fastsatte maksimale ventetider. Der er også adgang til at klage for patienter med Sjøgrens Syndrom og patienter, der har fået kemo- eller strålebehandling, som har fået afslag på tilskud til tandbehandling. Patienter kan også klage over afslag på tilskud til behandling i praksissektoren i Danmark og andre EU/EØS-lande. For afgørelser truffet af kommunerne er det muligt at klage over for eksempel befordringsgodtgørelse til alment praktiserende læge og speciallæge, lægevalg og indplacering i sikringsgruppe og afgørelser om ret til omsorgs- og specialtandpleje. Nye sager Vi oprettede 1.107 rettighedsklager i 2015. Det er på niveau med antallet af oprettede rettighedssager i 2014. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antallet af rettighedssager. Rettighedssager 2011 2012 2013 2014 2015 Oprettede sager 945 1.116 981 1.106 1.107 Afviste sager 153 308 234 269 Afgjorte sager 590 752 823 595 796 7 Afgørelser I 2015 afgjorde vi 796 rettighedsklager. Det svarer til næsten 34 procent flere afgjorte rettighedssager end i 2014. Hovedparten af de afgjorte rettighedssager i 2015 er afgørelser fra regioner og kommuner, som vi kan tiltræde, ændre eller hjemvise. Andelen af de sager, hvor vi har ændret eller hjemvist regionens eller kommunens afgørelse, var i 2015 på knap 23 procent. Det er en lille stigning i andelen af afgørelser, der blev ændret eller hjemvist i forhold til 2014. 2012 Procent 2013 Procent 2014 Procent 2015 Procent Tiltrådt 515 81,8 % 519 78,9 % 401 78,6 % 537 77,3 % Ændret 48 7,6 % 90 13,7 % 64 12,6 % 81 11,6 % Hjemvist 67 10,6 % 49 7,4 % 45 8,8 % 77 11,1 % I alt 630 100 % 658 100 % 510 100 % 695 100 % I resten af rettighedssagerne herunder om aktindsigt i patientjournaler, frit og udvidet sygehusvalg samt maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme efterprøver vi, om lovgivningen er overholdt. Hvis det ikke er tilfældet, afgør vi sagen med kritik af regionen eller kommunen. I 2014 gav vi kritik af regionen eller kommunen i 48 procent af sagerne. Det er et lille fald i forhold til de 51 procent i 2014. Genoptagelse I 2015 traf Patientombuddet afgørelse om genoptagelse i 14 rettighedssager. Det vil sige sager, hvor vi blev bedt om at genoptage behandlingen af rettighedssager, vi tidligere har afgjort. Vi afviste at genoptage 5 af sagerne, hvilket er færre end i 2014. I de resterende 9 sager blev der truffet en ny realitetsafgørelse. I 5 af sagerne resulterede det i en afgørelse af om tiltrædelse af 7 Antallet af afviste sager i 2013 er ikke opgjort på grund af problemer i forbindelse med overgangen til nyt ESDH-system 23/43
kommunens/regionens afgørelse eller i, at vi ikke kritiserede kommunen/regionen. De sidste 4 sager blev ændret eller hjemvist eller resulterede i kritik. Sagsbehandlingstid Den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet for rettighedsklager steg fra 5,4 måneder til 7,2 måneder i 2015. Det skyldtes, at vi afviklede et større antal ældre verserende sager. 5.2.1. Elektronisk indhentning af oplysninger Tavshedspligten er en af de ældste og mest velkendte patientrettigheder. Mistanke om overtrædelse af reglerne giver hvert år anledning til omkring 75 klager. Heraf behandles knapt halvdelen af Patientombuddet og resten af Disciplinærnævnet. Dertil kommer en særlig type af relativt ny dato om elektronisk indhentelse af helbredsoplysninger mv. typisk foretaget ved opslag i patientens e-journal via sundhed.dk. I 2013 modtog Patientombuddet 2 klager af denne type og i 2014 ca. 5. I 2015 steg dette tal til ca. 15. Såvel de klassiske tavshedspligtsager, som sager om elektronisk indhentelse af oplysninger behandles i et specialiseret sagsbehandlerteam i Patientombuddets patientklagecenter. Reglerne om tavshedspligt og indhentelse og videregivelse af oplysninger er fastsat i sundhedslovens kapitel 9. Reglerne finder anvendelse i de tilfælde, hvor patienter modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i lovgivningen. De særlige regler for elektronisk indhentning af oplysninger er fastsat i sundhedslovens 42 a. Af sundhedslovens 42 a, stk. 1, følger, at bl.a. læger uden patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med en aktuel behandling. Patienten kan dog frabede sig, at der sker en sådan indhentning, jf. sundhedslovens 42 a, stk. 8. Herudover kan bl.a. læger indhente oplysninger uden patientens samtykke efter en værdispringsregel. Det vil sige, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter. Patienten kan ikke frabede sig, at der sker indhentning efter værdispringsreglen. Indhentning kan herudover i almindelighed kun ske med patientens samtykke, jf. dog sundhedslovens 42 a, stk. 6 og 11. Et samtykke til indhentelse af oplysninger eller tilkendegivelse om, at patienten har frabedt sig indhentning, skal efter 42 b indføres i patientjournalen. Det er i bemærkningerne til loven forudsat, at patienten er informeret om muligheden for at frabede sig elektronisk indhentelse af oplysninger. 24/43
I forbindelse med klagesagsbehandlingen opstår der ikke sjældent spørgsmål om sammenhængen mellem sundhedslovens regler om tavshedspligt mv. og reglerne i persondataloven og anden særlovgivning. Sundheds- og ældreministeren har den 29. januar 2015 i et svar til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg (SUU Alm. del 2014/15, spm. 269) oplyst, at sundhedsloven udtømmende regulerer adgangen til, at sundhedspersoner videregiver helbredsoplysninger, der stammer fra behandlingssammenhænge. Det gælder ikke kun for lægers videregivelse af helbredsoplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser, men videregivelse af helbredsoplysninger fra behandlingssammenhænge generelt. Herunder følger to eksempler på Patientombuddets praksis vedrørende elektronisk indhentning af oplysning. Den første sag illustrerer problemerne med at afgrænse reglerne for elektronisk indhentning af oplysninger i forhold til de nyere om kommunale rehabiliteringsteams, der blev indført i 2013. De kommunale rehabiliteringsteams er sammensat af repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltningsområder samt af en sundhedskoordinator fra regionen typisk en erfaren læge fra en specialafdeling. I afgørelsen har Patientombuddet for første gang behandlet en klage over et opslag i en borgers e- journal til brug for sundhedskoordinatorens funktion i rehabiliteringsteamet. Afgørelsen er derfor vejledende om Patientombuddets holdning og er offentliggjort på styrelsens hjemmeside: Kritik til sygehus for opslag i e-journal til brug for sundhedskoordinators funktion i rehabiliteringsteam (14/10757) En kvinde havde af sin kommune fået bevilget et jobafklaringsforløb. I den forbindelse skulle hendes sag forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, hvor en læge fra en specialafdeling varetog opgaven som regionens sundhedskoordinator. Som forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet udarbejdede kvindens sagsbehandler et notat om hendes sag omfattende bl.a. lægelige akter fra egen læge og hospitaler. Det var praksis på sygehuset, at den læge, der fungerede som sundhedskoordinator, forberedte sig på mødet ved gennemlæsning af sagens akter suppleret med opslag i regionens eget journalsystem og evt. også opslag i borgerens e-journal via sundhed.dk. I kvindens tilfælde blev der på sygehusafdelingen forud for mødet foretaget opslag i hendes e-journal, og hun klagede efterfølgende til Patientombuddet over, at der uden hendes samtykke elektronisk var indhentet helbredsoplysninger om hende. Det var Patientombuddets opfattelse, at en læge, der fungerer som regionens sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteams, ikke gennem varetagelse af denne funktion foretager sundhedsfaglig behandling efter sundhedslovens 5, men at den pågældende derimod fungerer som en såkaldt papir-læge, hvilket er en administrativ funktion, der ikke giver mulighed for elektronisk at indhente oplysninger efter sundhedslovens 42 a, stk. 1. 25/43
Det var videre Patientombuddets opfattelse, at hensynet til en effektiv udøvelse af funktionen som regional sundhedskoordinator ikke er tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde en elektronisk indhentning af helbredsmæssige oplysninger via e-journalen i medfør af den såkaldte værdispringsregel i sundhedslovens 42 a, stk. 5. På den baggrund fandt Patientombuddet, at der ikke var hjemmel i sundhedslovens 42 a til den elektroniske indhentning af helbredsoplysninger om kvinden, der var blevet foretaget. Sygehuset havde således handlet i strid med sundhedslovens 42 a. Den anden sag illustrerer de vanskeligheder, der kan opstå, når reglerne om elektronisk indhentning af oplysninger skal anvendes i praksis: Ikke kritik af lægeklinik for opslag i e-journal til brug for misbrugsbehandling (15/3022) En mand, der lige var kommet ud af fængsel, blev set i et misbrugscenter, dels som led i misbrugsbehandling, og dels på grund af en pensionsansøgning. I forbindelse med misbrugsbehandlingen blev det noteret, at patienten var færdigbehandlet for smitsom leverbetændelse (hepatitis c), og at han ikke var vaccineret for leverbetændelse (hepatitis a og b). Desuden havde der været en episode, hvor manden havde fixet i lysken. En uges tid efter blev det noteret, at mandens antidepressive behandling skulle justeres, og der blev lagt plan for såvel antidepressiv medicin som metadon for de kommende godt 2 måneder. Der var givet samtykke til, at dette svar skulle gives til egen læge, da medicinen skulle bestilles gennem misbrugscentret. En måneds tid senere blev der i misbrugscentret foretaget opslag i mandens e-journal, og der blev noteret en kort sygehistorie, herunder resultatet af prøver for leverbetændelse (hepatitis a, b og c), ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved, om manden var vaccineret for hepatitis c. Manden klagede efterfølgende til Patientombuddet over opslaget, som han ikke havde givet samtykke til. Han anførte, at han tværtimod over for et kommunalt behandlingscenter, han var tilknyttet, havde frabedt sig, at misbrugslægerne måtte læse hans almindelige journal. Patientombuddet indhentede derfor oplysninger fra det kommunale behandlingscenter, der dog ikke havde notater om, at manden havde frabedt sig, at misbrugslægerne kunne foretage elektronisk opslag i hans almindelige lægejournal. Det var Patientombuddets opfattelse, at manden var i aktuel behandling i form af længerevarende misbrugsbehandling, og at den elektroniske indhentning af helbredsoplysninger om ham var nødvendig i forbindelse med den aktuelle behandling. Patientombuddet lagde vægt på, at det kunne være nødvendigt at sikre, at misbrugsbehandlingen ikke var kontraindiceret af anden aktuel behandling, og at det ikke kunne afvises, at oplysningerne om leverbetændelse kunne have betydning for den igangværende misbrugsbehandling. 26/43
Patientombuddet fandt ikke grundlag for at fastslå, at manden havde frabedt sig, at misbrugscentret elektronisk indhentede helbredsoplysninger om ham. Patientombuddet lagde herved vægt på, at en sådan tilkendegivelse ifølge sundhedslovens 42 b skulle have været journalført. Misbrugscentret havde således ikke handlet i strid med sundhedslovens 42 a. 5.2.2. Klager over Udbetaling Danmarks afgørelser Ankestyrelsen og Patientombuddet skal inden for hver deres sagsområde en gang årligt udarbejde en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og Patientombuddet. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke stadfæstes. Kilde: lov om Udbetaling Danmark ( 19, stk. 4). Patientombuddets opgaver efter loven er nu overtaget af Styrelsen for Patientsikkerhed. Patientombuddet behandler klagesager over Udbetaling Danmarks afgørelser om særligt sundhedskort, begravelseshjælp og indplacering i sikringsgruppe. Udbetaling Danmark overtog myndighedsansvaret for disse områder fra landets kommuner den 1. maj 2015. Tallene i denne redegørelse vedrører alene de afgørelser, hvor Udbetaling Danmark har truffet afgørelse efter overtagelsen af myndighedsområderne den 1. maj 2015. Modtagne sager Patientombuddet modtog i 2015 i alt 66 klager over Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende begravelseshjælp og særligt sundhedskort. 44 af klagerne vedrørte begravelseshjælp mens 22 vedrørte særligt sundhedskort. Vi modtog ingen klager over indplacering i sikringsgruppe. Afsluttede sager Af nedenstående tabel fremgår antallet af afsluttede sager fordelt på afgørelsestype, henholdsvis for realitetsbehandlede sager, og sager som er registreret som bortfaldet. Der findes tre mulige udfald af Patientombuddets sager: Patientombuddet kan tiltræde, hjemvise og ændre Udbetaling Danmarks afgørelser. 27/43
I de tilfælde, hvor borger tilbagekalder sin klage, hvor forældelsesfristen er overskredet eller lignende, afsluttes sagen uden realitetsbehandling. I tabellen nedenfor betegner vi disse klager som bortfaldet. Når Patientombuddet tiltræder, betyder det, at Patientombuddet er enig i Udbetaling Danmarks afgørelse. Når Patientombuddet hjemviser, betyder det, at Patientombuddet overlader det til Udbetaling Danmark at behandle sagen igen og træffe en ny afgørelser. Når Patientombuddet ændrer, betyder det, at Patientombuddet annullerer Udbetaling Danmarks afgørelse kombineret med en ny afgørelse som træder i stedet for den oprindelige. Patientombuddet har afsluttet 25 sager, hvor der er klaget over Udbetaling Danmarks afgørelser. Det skal bemærkes, at omkring 30 af de modtagne sager om begravelseshjælp ved udgangen af 2015 afventede nærmere afklaring af et principielt spørgsmål. Dette er årsagen til, at der i 2015 er afgjort forholdsmæssigt flere sager om særligt sundhedskort end sager om begravelseshjælp. Oversigt over modtagne klager i 2015 Sager om særligt sundhedskort Antal klager modtaget i 2015 22 44 Antal sager som er afsluttet i 2015 16 9 Afgørelsestypen i de afsluttede sager: Tiltrædelse 5 6 Hjemvisning 1 1 Ændring 5 0 Bortfaldet 5 2 Sager om begravelseshjælp Tabel: Oversigt over modtagne sager, og antal afsluttede sager i 2015. Derudover en oversigt over de afsluttede sager fordelt på afgørelsestype. Hjemvisning af sag om begravelseshjælp Begravelseshjælp er en ydelse, der afhængigt af størrelsen på afdødes formue kan udbetales til de efterladte. Som det fremgår af tabellen ovenfor har Patientombuddet hjemvist én sag om begravelseshjælp, mens seks sager er blevet tiltrådt. I den hjemviste sag havde Patientombuddet modtaget oplysninger fra klager, som kunne have betydning for beregningen af begravelseshjælpen. Udbetaling Danmark havde ikke haft disse oplysninger, da de traf deres afgørelse.. Patientombuddet hjemviste derfor afgørelsen, med henblik på at Udbetaling Danmark skulle træffe en ny afgørelse, hvor de nye oplysninger blev inddraget. 28/43
Ændringer og hjemvisning af sager om særligt sundhedskort Særligt sundhedskort kan udstedes til personer, der som følge af EU-lovgivningen har ret til sundhedsydelser i Danmark, selvom personen ikke har bopæl i Danmark. Patientombuddet har ændret Udbetaling Danmarks afgørelser i fem sager og hjemvist en sag om særligt sundhedskort. Patientombuddet har tiltrådt fem sager. Fire af de ændrede sager vedrører samme problemstilling på samme arbejdsplads. Udbetaling Danmark havde i afgørelserne i de fire sager afslået at give et særligt sundhedskort til EU-borgere fra andre lande end Danmark, der arbejdede på et skib, der udførte arbejde med udvinding af olie eller gas på den danske kontinentalsokkel inden for det danske søterritorium. Arbejdsgiveren havde hovedsæde i et andet EU/EØS-land end Danmark og skibet var registreret i et ikke EU/EØS-land. Patientombuddet fastslog, at de pågældende havde ret til særligt sundhedskort og ændrede dermed Udbetaling Danmarks afgørelser. Den sidste af de ændrede sager vedrørte hvilket af de to EU-landes lovgivning, som den pågældende klager var omfattet af. Udbetaling Danmark havde truffet afgørelse i sagen, hvor det ikke var afklaretom danske eller tysk lovgivning skulle anvendes. Klager var bosiddende i Tyskland. Patientombuddet ændrede afgørelsen, da den kompetente myndighed i Tyskland endnu ikke havde truffet afgørelse. Det fremgår af gennemførelsesforordningen, at det er den kompetente myndighed i bopælslandet, der skal træffe en midlertidig afgørelse, hvis der ikke er enighed om lovvalget mellem to lande. Patientombuddet fandt således, at Udbetaling Danmark på tidspunktet for afgørelsen ikke havde kompetence til at træffe afgørelse i sagen. Patientombuddet hjemviste en sag om særligt sundhedskort. Sagen blev hjemvist, da der var kommet nye oplysninger som Udbetaling Danmark ikke havde haft mulighed for at tage stilling til i den oprindelige ansøgning. Tendenser i sagsbehandlingen Der kan vanskeligt udpeges generelle tendenser på baggrund af de trufne afgørelser. Først og fremmest fordi, at 80 % af de ændrede afgørelser vedrører den samme problemstilling, dernæst at Patientombuddet kun traf ganske få afgørelser på området. 5.3. Det Rådgivende Praksisudvalg Det Rådgivende Praksisudvalg er nedsat af ministeren. Udvalget skal sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisationer, får adgang til at præge udviklingen i praksis i forbindelse med at afgørelse af klager fra patienter over sundhedsfaglig behandling. Praksisudvalget rådgiver Patientombuddet om ombuddets fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager. Udvalget drøfter derfor afgørelser i konkrete udvalgte sager. Sagerne anonymises, inden vi forelægger dem for udvalget. 29/43