AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø



Relaterede dokumenter
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Vejen til et godt resultat i 2015

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

Kunsten at vækstregulere

Jubilæumskonference De samvirkende danske frøavlerforeninger

planteværn Vejledning i

Kunsten at vækstregulere

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg

BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2017/2018

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Planteavlsdagen d. 30. jan.

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2017

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2019

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Hvad koster græsukrudt i råvaren? Avlschef Birthe Kjærsgaard DLF-TRIFOLIUM A/S

Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Landmandstræf 2019 DEKALB

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

MARKFRØ UNDER NYE RAMMEBETINGELSER

Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009

Revurdering af pesticider og konsekvenser for frøavlen. Landskonsulent Barthold Feidenhansl SEGES

Mere gødning mere lejesæd?

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Timothe til frøavl. Etablering

MARKFRØ. Hundegræs. Forsøgene tyder på, at hundegræs er rimeligt tolerant over for Kerb 400 SC i de afprøvede doseringer på 0, MARKFRØ Hundegræs

Græsmarker til heste og ponyer

Cuadro 25 EC og Rubric

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning 2019

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Frøafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017

FRØAFGIFTSFONDEN. Frøafgiftsfonden. Årsregnskab 1. januar 31. december 2015 CVR nr

høst var ikke særlig kraftig, og i ingen af forsøgene blev der foretaget afpudsninger om efteråret.

ØKOLOGISK GRÆSFRØAVL KAPITEL 8 > TØRRING AF FRØGRÆS

IPM i frøgræssædskifter

Oversigt over Landsforsøgene 2014

3.000 kg/ha i alm. rajgræs hvordan når vi det? Ved avlschef Carsten H. Jørgensen DSV Frø Danmark A/S

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Skal vi altid vækstregulere i korn?

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,

Forskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis)

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Resultater fra afprøvningen med herbicider og vækstreguleringsmidler 2010 Karen Eberhardt Henriksen

Græsmarker i sædskiftet

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Frøafgiftsfonden - Regnskab 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2017 (ej revideret) Regnskab Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A N

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Dyrkningssikkerhed Hvis der tages hensyn til ovennævnte forhold, må strandsvingel betegnes som en sikker afgrøde.

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse % effekt. > 85% effekt

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Etablering af vintersæd

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Frøafgiftsfonden - Basisbudget 2015

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Transkript:

12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø

Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion 2

Udbyttedannende komponenter Frøstængler Etablering Kvælstofgødskning Tidspunkt og mængde Frø pr. frøstand Vækstregulering Frøvægt Sengødskning 3

stigende etableringstid AARHUS Græsarter har varierende etableringstid engrapgræs rødsvingel strandsvingel hundegræs almindelig rajgræs italiensk rajgræs 4

Etablering af rødsvingel og rajgræs 5

Etablering af udbyttepotentiale Via valg af dæksæd, såtidspunkt, rækkeafstand og udsædsmængde sikres en optimal plantebestand Via tildeling af kvælstof (mængde og tidspunkt) stimuleres skududvikling 6

Frøudbytte (kg/ha) AARHUS Frøudbytte i rødsvingel, 2006-08 Effekt af vækstregulering med Moddus - dosering og tidspunkt 2500 2000 1500 1000 500 0 BBCH 31-33 BBCH 49-51 BBCH 53-57 Ubehandlet 0,4 l/ha 0,8 l/ha 1,2 l/ha 1,6 l/ha 7

Vækstregulering i rødsvingel Tre års forsøg viser Signifikant merudbytte for vækstregulering med 1,2 l/ha Moddus Behandlingstidspunkt fra stadie BBCH 31-33 til BBCH 53-57 Optimal effekt ved behandling, når afgrøden er i god vækst Vækstregulering øger antallet af høstede frø Merudbytte ved anvendelse af 1,2 l/ha Moddus 200 450 kg frø/ha Moddus er godkendt til anvendelse i doseringen 0,5 l/ha 8

Vækstregulering i almindelig rajgræs Tre års forsøg viser To ud af tre år signifikant merudbytte af vækstregulering Bedst effekt opnået ved dosering 0,8-1,2 l/ha Moddus Behandlingstidspunkt fra stadie BBCH 31-33 til BBCH 53-57 Merudbytte omkring 200 kg frø/ha Forsøg gennemført i Lasso (2n) 9

Frøsætning i almindelig rajgræs Lasso (2n) 7-8 blomster pr. småaks Antal blomster pr. småaks varierer ikke mellem år Frøsætning varierer mellem 35 og 69% I gennemsnit af to forsøgsserier dvs. 6 år sætter kun hver anden blomst et frø Der er et stort u-udnyttet potentiale. 10

Udnyttelse af udbyttepotentiale Almindelig rajgræs: Kun hver anden blomst udvikler et frø Rødsvingel: Vækstregulering øger antallet af høstede frø, dvs. andelen af blomster, som bliver til vedudviklede frø 11

Frøudbytte (kg/ha) AARHUS Frøudbytte i rødsvingel, 2006-08 Effekt af gødskning med 40 kg N/ha ved skridning 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2006 2007 2008 Gns Standard Standard + 40N 12

Realisering af udbyttepotentiale Reducer rensespild ved levering af en tung råvare, som er fri for ukrudtsfrø, som er vanskelige at frarense Undgå spild og kvalitetsforringelse under høst, tørring, opbevaring og transport 13

KONKLUSION Etablering af udbyttepotentiale Optimer antallet af frøanlæg via Etablering og kvælstofgødskning Udnyttelse af udbyttepotentiale Forøg frøsætningen via Vækstregulering Realisering af udbyttepotentiale Forøg frøvægt og begrænsning af spild via Sengødskning 14

KONKLUSION Forsøgsarbejde og erfaringer fra praksis har de seneste år anvist muligheder for at øge frøudbyttet i rødsvingel 2009: Rødsvingel frøudbytte 3.200 kg ha -1 15