Forskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis)
|
|
- Pia Davidsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation, Ledreborg Alle Roskilde Beretning nr Forskellige udbringningstider for kvælstof om foråret ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis) Various time of application of nitrogen in spring in connection with seed production of meadow fescue (Festuca pratensis) Anton Nordestgaard Resume gennemførtes ved statens forsøgsstationer 23 forsøg i engsvingel (Senu Pajbjerg) til frøavl med 3 udbringningstidspunkter for kvælstofgødningen om foråret fordelt fra vinterens afslutning og til græsset havde ca. 15 cm lange skud. I gennemsnit henholdsvis den 2. marts, 1. april og 30. april. Ved hvert udbringningstidspunkt anvendtes 3 kvælstofmængder: 45, 90 og 135 kg pr. ha. Desuden udførtes 11 forsøg med deling af kvælstofmængden om foråret. En udsættelse af kvælstofudbringningen medførte en nedgang i antallet af frøstængler pr. arealenhed, men et tiltagende antal frø pr. frøstængel og en stigende frøvægt. Resultatet af disse virkninger på udbyttekomponenterne blev, at en ændring af udbringningstidspunktet for kvælstofgødningen ikke påvirkede frøudbyttet sikkert. En deling af den optimale kvælstofmængde om foråret var ingen fordel. Havde frømarken fået tilført for lidt kvælstof i det tidlige forår, kunne der dog opnås et sikkert merudbytte ved et ekstra tilskud forud for skridning. Udsættelse af kvælstofudbringningen om foråret medførte en forøget nydannelse af vegetative skud. Tilsvarende virkning opnåedes ved sengødskning i forbindelse med delt kvælstoftilførsel. Det må derfor tilrådes ved frøavl af engsvingel at give hele kvælstoftilskuddet om foråret på en gang og på et forholdsvis tidligt tidspunkt. På lerjord anvendes kg kvælstof pr. ha, under forudsætning af, at der som her i forsøgene er gødet med ca. 40 kg kvælstof pr. ha om efteråret. Nøgleord: Engsvingel, frøavl, kvælstof, udbringningstider. Summary In 1973=79 23 trials were carried out at the State Research Stations with meadow fescue (Senu Pajbjerg) for seed production with three different times of application of the nitrogen fertilizer in spring, starting when the winter was over and continuing until the grass had tillers about 15 cm long, and on average on March 2nd, April 1st and April 30th, respectively. At each time of application three N-rates: 45, 90 and 135 kg/ha were applied. Furthermore, 11 trials on splitting up the nitrogen rate in spring were carried out. 1
2 A delay of the nitrogen application brought about a decrease in the number of fertile tillers per unit area but an increase in the number of seed per fertile tiller and an increase in seed weight. The result of the se effects on the yield components was that a change of the time of application of nitrogen did not affect the seed yield significantly. Splitting up the optimum nitrogen rate in spring was no advantage. Yet, if the seed field had been given too little nitrogen in the early spring a significantly increased yield tould be obtained by an extra application before the earing. A delay in the nitrogen application in spring caused an increased secondary vegetative tillering. A similar effect was brought about by late application in connection with split nitrogen application. Therefore, it must be recommended when producing seed of meadow fescue to apply the whole nitrogen rate in spring at one time and rather early, and to apply kg nitrogen/ha on clay soil if- as it was the case in the mentioned trials - about 40 kg nitrogen/ha had been applied in the autumn. Key words: Meadow fescue, seed production, time of nitrogen application. Indledning Siden rationel frøavl påbegyndtes her i landet omkring århundredskiftet har engsvingel været et af vore almindeligst dyrkede frøgræsser. I gennemsnit af tiåret beslaglagde frøavlen af engsvingel knap 4000 ha årligt (Landbrugsministeriets udvalg, 1979) og sammenlignet med hele EF's frøproduktion af engsvingel udgjorde den danske avl heraf i pct. (Kisselhegn, 1979). Til belysning af den bedste dyrkningsmåde ved frøavl af engsvingel er der udført mange forsøg i den sidste snes år i de landøkonomiske foreninger. Især er der udført mange forsøg med kvælstofgødskning, således forsøg med stigende mængder, med forskellige udbringningstidspunkter om foråret, med delt kvælstofgødning og med forskellige kvælstofgødninger (Beretninger, , Oversigten, ). Ved Statens Planteavlsforsøg er der ligeledes udført en del forsøg i engsvingel til frøavl. Således forsøg med såmængder (Nordestgaard, 1975), efterårsbehandling (Nordestgaard, 1976) og stigende mængder kvælstof efterår og forår (Nordestgaard, 1974). På grundlag af resultater fra alle disse forsøg er der nogenlunde klarhed over de fleste dyrkningstekniske forhold ved frøavl af engsvingel, men med hensyn til det bedste udbringningstidspunkt om foråret for kvælstofgødningen og med deling af kvælstofgødningen blev der ikke skabt klarhed i de udførte forsøg med udbringningstidspunkter i de landøkonomiske foreninger, måske på grund af, at der blev anvendt faste udstrøningsdatoer, uanset forårets tidlighed og frøgræssets udvikling. For at få kvælstofudbringningstidspunktets betydning om foråret i relation til frøgræssets udvikling nærmere belyst gennemførtes ved Statens Planteavlsforsøg i en forsøgsserie med forskellige udbringningstider. Da det ansås for muligt, at det bedste udbringningstidspunkt ville være afhængigt af, hvilken kvælstofgødning der anvendtes, blev udbringningstidspunkterne og kvælstofmængderne i de første forsøg desuden kombineret med 4 forskellige kvælstofgødninger. Resultaterne af de her nævnte forsøg i med udbringningstider samt en forsøgsserie med deling af den totale kvælstofmængde om foråret i en tidlig og en sen udbringning omtales i det følgende. Forsøgsplaner og forsøgsbetingelser Ved Roskilde udførtes i forsøg i 1. års frøgræs og 2 forsøg i 2. års frøgræs efter følgende trefaktorielle plan med i alt 36 kombinationer. Faktor 1. Udbringningstidspunkter a. Når jorden er snefri og optøet i mindst 5 cm dybde, dog tidligst den 15/2. b. Når græsset grønnes og har ca. 5 cm lange skud, dog tidligst den 22/3 og 2 uger efter a. c. Når de nye skud er cm lange, dog tidligst den 15/4 og 2 uger efter b. 2
3 Faktor 2. Kvælstofmængder, kg pr. ha x. 45 N + 42 P og 101 K y. 90 N + 42 P og 101 K z. 135 N + 42 P og 101 K Faktor 3. Kvælstofgødninger N-indhold i pct. N03-N NH4-N Urinstof-N 1. Kalksalpeter 14,7 0,8-2. Kalkammonsalpeter 13,0 13,0-3. Urea ,0 4. NPK (m.1,2% Mg) 9,0 7,0 - Forsøgene med disse 36 kombinationer gennemførtes uden gentagelser. Da der i disse 4 forsøg ikke kunne påvises nogen statistisk sikker forskel på gødningsarternes virkning uanset kvælstofmængde og udbringningstidspunkt, videreførtes forsøgene, som påbegyndtes fra og med 1974 kun med kombinationer af faktor 1, udbringningstidspunkterne, og faktor 2, kvælstofmængderne, i alt 9 kombinationer og hver udført med 2 fællesparceller. I disse forsøg anvendtes kalkammonsalpeter som forsøgsgødning, og forsøgene udførtes ved Roskilde og Rønhave. Sideløbende med forsøgene med udbringningstidspunkterne, hvor hele kvælstofmængden blev tilført på en gang, udførtes ved Roskilde i i alt 11 forsøg, med deling af kvælstofmængden om foråret i en tidlig og en sen udbringning efter følgende faktorielle plan: Faktor 1. N tidligt udbragt N i kalkammonsalpeter N i kalkammonsalpeter N i kalkammonsalpeter Faktor 2. N sent udbragt a. 0 N b. 31 N i kalksalpeter c. 62 N i kalksalpeter d. 31 N i urea, opløst i vand og udsprøjtet. I alt 12 kombinationer udført med ingen eller 2 fællesparceller. Som det ses af forsøgsplanen, blev der i led d i faktor 2 anvendt urea opløst i vand (5001 pr. ha) og udsprøjtet på frøgræsset for at opnå en hurtig kvælstofvirkning selv i en tør periode. Ureasprøjtningen medførte ofte en svag svidning, som frøgræsset dog hurtigt voksede fra. I tabel 1 er givet en oversigt over udstrøningsdatoer i forsøg med forskellige udbringningstids- Tabel 1. Oversigt over udstrøningsdato for kvælstoffet i forsøgene med udbringningstidspunkter. Survey of date of application of nitrogen in the trials on times of application. Forsøgssted Location År Year Frøavl s- år Seeding year Dato for udbringning af N Date of application of N a b c Roskilde /3 27/3 26/4 Roskilde /2 26/3 26/4 Roskilde /2 24/3 30/4 Rønhave /2 24/3 22/4 Roskilde /3 7/4 28/4 RØnhave /2 6/4 29/4 Roskilde /3 25/3 2/5 Rønhave /3 28/3 4/5 Roskilde /3 6/4 3/5 Rønhave /3 5/4 28/4 Roskilde /3 9/4 7/5 Rønhave /3 9/4 1/5 Gns. af 23 forsøg 2/3 1/4 30/4 Mean of 23 trials 3
4
5 Tabel 3. Frøudbytte (100% renhed og 12% vand), antal frøbærende skud, antal frø pr. frøbærende skud samt karakter for lejesæd. Seedyield (100% purity and 12% moisture), number offertile tillers, number of seeds per fertile tiller and score for lodging. Antal forsøg No. of Kalksalpeter Calcium Kalkarrmonsalpeter Calcium ammonium NPK trials nitrace nitrace Urea LSD hkg frø pr. ha hkg seed per ha 4 11,3 11,2 11,4 11,2 (-) Antal frøbærende skud pr. m (-) Number of fertile tillers per m 2 Antal frø pr. frøbærende skud Number of seeds per fertile tiller Karakter') for lejesæd ved høst Score') for lodging at the harvest (-) 4 3,6 3,6 3,1 3,6 (0,5) Dato for N, gns. Date of N, mean /4 hkg frø pr. ha 4 11,3 11,1 11,4 (-) Antal frøbærende skud pr. m (164) Antal frø pr. Frøbærende skud (2) Karakter') for lejesæd ved høst 4 3,7 3,4 3,4 (-) ' ) 0-10, 0 = ingen lejesæd, 10 = helt i leje 0 = no lodging, 10 = total lodging kg N pr. ha hkg frø pr. ha 4 10,8 11,5 11,4 (-) Antal frøbærende skud pr. M (65) Antal frø pr. frøbærende skud (2) Karakter') for lejesæd ved høst 4 2,6 3,3 4,6 (0,4) skelle på virkningen af de forskellige kvælstofgødninger og heller ikke i de viste gennemsnitsresultater i tabel 3. Der var dog en tendens til lidt mindre lejesæd efter urea end efter de andre kvælstofgødninger. En udsættelse af kvælstofudbringningen havde ingen sikker virkning på frøudbyttet, men gav et fald i antallet af frøstængler og en stigning i antallet af frø pr. frøstængel. Stigende kvælstofmængder gav en forøgelse af antallet af frøstængler og lejesæden, men et fald i antallet af frø pr. frøstængel. Frøudbyttet påvirkedes kun af første kvælstoftilskud, men dog ikke statistisk sikkert. Forsøgene uden gødningsarter Som nævnt var effekten af at ændre udbringningstidspunktet for og mængden af kvælstof uafhængig af hvilken kvælstofgødning, der blev anvendt. Derfor er resultater af disse 4 forsøg som gennemsnit af de 4 gødningsarter også taget med i de følgende tabeller ved den samlede vurdering af udbringningstidspunktets og kvælstofmængdens effekt. 5
6
7
8
9 Tabel 7. Effekten af delt kvælstofgødskning om foråret på frøudbyttet. The effeet of split N-application in spring on the seed yield. kg N pr. ha, tidligt (early) 0 kg N pr. ha, sent (late) u 1 ) Gns. Mean Frøudbytte, hkg pr. ha (12% vand og 100% renhed) Seed yield, hkg per ha (12% moisture and 100% purity) 31 8,6 9,9 10,4 9,7 9, ,3 9,2 9,7 9,7 9,7 93 9,3 9,6 9,0 9,5 9,4 Gns. Mean 9,4 9,6 9,7 9,6 31 1,77 1,83 Frøvægt, mg pr. frø Seed weight, mg per seed 1,80 1,81 1, ,76 1,79 1,76 1,82 1, ,72 1,75 1,74 1,74 1,74 Gns. Mean 1,75 1,79 1,77 1,79 Karaktert) for lejesæd ved høst Scoret) for lodging at harvest 31 2,4 3,1 3,2 2,9 2,9 62 3,1 3,3 3,8 3,3 3,4 93 3,9 4,1 4,6 4,6 4,3 Gns. Mean 3,1 3,5 3,9 3,6 ') 31 N i urea, udsprøjtet 31 N in urea, sprayed 2) 0-10, 0 = ingen lejesæd no lodging 10 = helt i leje total lodging Diskussion Der kan være stor forskel på prisen pr. kg rent kvælstof i de forskellige gødningsarter. I urea har prisen pr. kg således ofte ligget pct. under prisen i kalksalpeter, og for frøavleren kan det derfor betyde ret meget økonomisk, om der lige så godt kan anvendes en billig kvælstofkilde som en dyr. Ved forsøgets start ansås det for muligt, at de forskellige kvælstofgødninger ikke ville have samme optimale udbringningstidspunkt. Det var tænkeligt, at en forholdsvis langsomt virkende gødning som urea, hvor kvælstoffet forefindes som urinstof, måske burde udbringes på et tidligere tidspunkt, end en hurtigt virkende gødning som kalksalpeter, hvor kvælstoffet hovedsagelig findes som N03-N. Ved overfladegødskning af urea er der mulighed for kvælstoftab ved ammoniakfordampning (Kofoed & Larsen, 1971). Tidlig udbringning, medens temperaturen er lav og jordfugtigheden stor, kunne antagelig formindske denne risiko for kvælstoftab. Der kunne imidlertid ikke konstateres nogen vekselvirkning mellem gødningsarterne og udbringningstidspunkterne i de første forsøg. Da dette heller ikke kunne konstateres i tilsvarende forsøg i almindelig rajgræs (Nordestgaard, 1979) eller i andre frøgræsser (Nordestgaard, upubliceret), blev gødningsarterne udeladt af forsøgsplanen. Forsøgene førtes derefter videre med kalkammonsalpeter som eneste kvælstofgødning, men stadig med de 3 udbringningstidspunkter kombineret med 3 kvælstofmængder. At der ikke kunne måles sikre forskelle på virkningen af gødningsarterne i forsøgene med frøgræs stemmer overens med tilsvarende sammenligninger af urea, kalksalpeter og kalkammonsalpeter i forsøg med vinterhvede, byg og roer (Klausen, 1974). 9
10 Fig. 1. Udbringningstidspunktets indflydelse på udbyttekomponenterne: antal frøstængler pr. m 2, frøvægt og antal frø pr. frøstængel. Influence of time of application on the yield components: number of fe rtile tillers per m 2, seed weight and num her of seed per fertile tille'. Som det fremgår af tabel 5, havde en udsættelse af kvælstofudbringningen en negativ virkning på antal frøstængler pr. arealenhed, men en positiv virkning på frøvægten og antal frø pr. frøstængel. Dette ses tydeligt af figur 1, hvor effekten af udsættelsen på udbyttekomponenterne er vist grafisk som gennemsnit af de 3 kvælstofmængder. Disse positive og negative virkninger på udbyttekomponenterne ophævede til dels hinanden, så det samlede resultat - produktet af disse faktorer - frøudbyttet stort set forblev uændret fra første til sidste udbringningstidspunkt (tabel 5). Udbyttemæssigt var engsvingel således meget tolerant med hensyn til udbringningstidspunkt for kvælstofgødningen inden for det tidsinterval, forsøgene omfattede. I rammeforsøg med engsvingel til frøavl havde en udsættelse af kvælstofudbringningen om foråret ligeledes en stor negativ effekt på antallet af frøstængler pr. arealenhed (Nordestgaard, 1974). I disse forsøg konstateredes samtidig en forøget nydannelse af golde skud ved udsættelsen af kvælstofudbringningen. I engelske undersøgelser havde en udsættelse af kvælstofudbringningen om foråret til engsvingel også en stærk negativ effekt på antallet af frøstængler, men i nogle af forsøgene tillige også negativ effekt på frøudbyttet (Lewis, 1968 og 1969). I de tilsvarende forsøg med udbringningstider i almindelig rajgræs fandtes samme effekt på udbyttekomponenterne (Nordestgaard, 1979) som i. engsvingel, og i rajgræsset medførte udsættelsen desuden en stærkt forøget nydannelse af golde skud, som i fugtige år gav en stærk gennemgru ning af bundgræs før høst. Tilsvarende forøget nydannelse af golde skud ved udsættelse af kvæl- 1 0
11 stofudbringningen kunne også iagttages i forsøgene med engsvingel. Der blev ikke foretaget optællinger af eller givet karakter for denne effekt, og da alle forsøg blev udført i forholdsvis tørre år og frøgræsset i forsøgene blev skårlagt og vejret på skår, nåede denne forøgede vækst af bundgræs ikke at give væsentlig gennemgroning før høst. I østtyske forsøg er konstateret en lignende forøgelse af golde skud ved at udsætte udbringningen af kvælstofgødningen om foråret (Schöberlein, 1972). Hvis frøgræsset skal ligge til fuldmodenhed og direkte mejetærskning, hvilket er meget almindeligt ved frøavl af engsvingel, må det imidlertid forudses, at i år med rigelig nedbør i de sidste uger før den direkte mejetærskning, vil denne forøgede goldskuddannelse blive til gene ved høsten. Disse golde skud er i det hele taget uønskede ved frøavl, da de konkurrerer med frøstænglerne om lys, vand og næringsstoffer. Selv om frøudbyttet i engsvingel var uafhængigt af kvælstofudbringningstidspunktet, må en forholdsvis tidlig udstrøning om foråret anses for hensigtsmæssig. Dette vil give en mere renstrået afgrøde og derved en lettere høst. I forsøgene med deling af kvælstoftilskuddet om foråret i en tidlig og en meget sen udbringning var formålet at finde frem til en kvælstofmængde, som tidligt udbragt kunne sikre nogenlunde optimal bestand af frøstængler med mindre risiko for stærk lejesæd under blomstringen og derved give gode bestøvningsforhold. Det sidste kvælstoftilskud skulle derefter sikre, at flest mulige blomsteranlæg udviklede sig til frø, og at disse blev så store som mulige. Set ud fra effekten på udbyttekomponenterne af udbringningstidspunkterne (figur 1) er teorien rigtig, og meget ofte har en deling af kvælstoftilskuddet om foråret til engsvingel været tilrådet i fagpressen (Søndergaard, 1971). I de her refererede forsøg kunne der påvises en mindre forøgelse af frøvægten ved deling af kvælstofmængden om foråret, idet frøvægten ved en kvælstofmængde på 62 kg pr. ha tidligt, 0 kg sent, var på 1,76 mg mod 1,83 mg ved 31 kg tidligt + 31 kg sent. Der kunne imidlertid ikke konstateres en forøgelse af frøudbyttet, så antagelig har delingen medført en nedgang i antallet af frøstængler pr. arealenhed. At den mindste kvælstofmængde ved den tidligste udbringning gav færrest frøstængler er også i overensstemmelse med resultaterne fra forsøgene med udbringningstiderne. I vesttyske undersøgelser opnåedes sikre merudbytter ved at give ekstra kvælstoftilskud omkring skridningen (Simon, 1960, Sachs, 1962), hvilket antagelig skyldes, at der ligesom i de her omtalte forsøg ved kvælstofniveauet på 31 kg tidligt udbragt ikke var gødet optimalt i det tidlige forår. Både de tyske forsøg og de danske forsøg med delt kvælstofgødning viser, at hvis frømarken ikke har fået optimal kvælstofmængde ved den første udbringning, så kan der opnås et tilfredsstillende merudbytte ved et ekstra kvælstoftilskud før eller omkring skridningen. Sengødskning forårsager imidlertid forøget vækst af golde skud, og da delingen af den optimale kvælstofmængde ikke giver en forøgelse af frøudbyttet, må det være tilrådeligt at give hele kvælstofmængden på en gang i det tidlige forår. Ud fra tidligere udførte forsøg med stigende kvælstofmængder efterår og forår tilrådes det ved frøavl af engsvingel at anvende kg kvælstof pr. ha, hvoraf ca. 'I3 (35-40 kg) bør anvendes om efteråret forud for frøhøståret og resten (60-70 kg) om foråret (Nordestgaard, 1974). I gennemsnit af de her omtalte forsøg med udbringningstider var der et merudbytte på 0,3 hkg frø ved at forøge kvælstofmængden fra 45 til 90 kg pr. ha. Under nogenlunde normale prisforhold på gødning og frø skulle 30 kg frø kunne betale for 45 kg kvælstof, og det har således i gennemsnit været økonomisk forsvarligt at give op til 90 kg kvælstof pr. ha. Resultaterne fra enkeltforsøgene (tabel 4) viser imidlertid, at det langt fra i alle forsøg var økonomisk at give 90 kg kvælstof. I nogle forsøg gav forøgelsen af kvælstofmængden fra 45 til 90 kg endog et mindreudbytte. Kunne der tegnes en udbyttekurve igennem flere punkter i disse forsøg, så ville en sådan kurve over nettofrøudbyttet ved stigende mængder kvælstof antagelig have toppunkt før 90 kg kvælstof, og således være i overensstemmelse med de tidligere udførte forsøg med stigende mængder kvælstof, og hvor der tilrådes at give kg kvælstof om foråret, når der om efteråret gives ca. 40 kg. 1 1
12 Konklusion På grundlag af forsøgsresultaterne må det ved frøavl af engsvingel tilrådes at give hele kvælstofmængden om foråret på en gang i sidste halvdel af marts, eller så snart jorden er til at færdes på uden risiko for skade på frøgræsset og at anvende kg kvælstof pr. ha, hvis der om efteråret forud er anvendt ca. 40 kg. Litteratur Beretninger om fællesforsøg i Landbo- og Husmandsforeninger Kisselhegn, Steen (1979): 43% af EF's græsfrø produceres i Danmark. Dansk Frøavl 62, Klausen, P. Søndergaard (1974): Virkningen af forskellige faste kvælstofgødninger. Tidsskr. Planteavl 78, Kofoed, A. Dam & Larsen, K. E. (1971): Sammenligning af forskellige udbringningsmåder for urea anvendt i fast form. Tidsskr. Planteavl 75, Landbrugsministeriets udvalg vedrørende ind- og udførsel af frø. Skovbrynet 20, DK 2800 Lyngby. Oversigt over høstareal 15/ Lewis, J. (1968): Fertile tiller production and seed yield in meadow fescue (Festuca pratensis L.). 2. Drill spacing and date of nitrogen manuring. Journal of the British Grassland Society 23, Lewis, J. (1969): Fertile tiller production and seed yield in meadow fescue (Festuca pratensis L.). 3. Date of spring defoliation and nitrogen application. Journal of the British Grassland Society 24, Nordestgaard,Anton & Larsen, Asger (1974): Frøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs. Tidsskr. Planteavl 78, Nordestgaard, Anton (1974): Stigende mængder efterårs- og forårsudbragt kvælstof ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis). Tidsskr. Planteavl 78, Nordestgaard, Anton (1975): Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis). Tidsskr. Planteavl 79, Nordestgaard, Anton (1976): Efterårsbehandling af frømarker med hundegræs (Dactylis glomerata), alm, rajgræs (Lolium perenne), engsvingel (Festuca pratensis) og engrapgræs (Poa pratensis). Tidsskr. Planteavl 80, Nordestgaard, Anton (1979): Forskellige udbringningstider for kvælstofgødningen om foråret ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne). Tidsskr. Planteavl 83, Oversigten overforsøg og undersøgelser i de landøkonomiske foreninger, Sachs, E. (1962): Praktischer Grassamenbau im Spiegel von Versuchsergebnissen. DLG. - Verlags-GMBH, Frankfurt am Main. Schöberlein, W. (1972): Zur Frühjahrsdüngung mit Stickstoff im Grassamenbau. Saat- und Pflanzgut 13, Simon, Uwe (1960): Versuche zur Stickstoffspåtdüngung im Grassamenbau, Bayerisches Landwirtschaftliches Jahrbuch 37, SØndergaard, K. P. (1971): Månedens arbejde. Tidsskrift for Frøavl 59, Manuskript modtaget den 18. marts
Beretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca pratensis L.) for seed production
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Fritavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1227. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af engsvingel (Festuca pratensis L.) Seed rates of meadow fescue (Festuca
Læs mereFrøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs
Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur 1139. beretning Frøavls- og industriplanteforsøg (Asger Larsen) Frøavlsforsøg i rammer med hundegræs, engsvingel og engrapgræs Seed growing experiments in frames
Læs mereUdlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl
Statens Planteavlsforsøg Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100, 4000 Roskilde (Poul Rasmussen) Beretning nr. 1480 Udlægsmetoder for engrapgræs (Poa pratensis) til frøavl Methods of undersowing of
Læs mereKey words: Italian ryegrass, perennial ryegrass, seed production, sowing time, ways of sowing.
When delaying the time of sowing the tendency to lodging and the competitive power of the grass against the weeds decreased whereas an increase was found in the formation of vegetative tillers in the seed-growing
Læs merehøst var ikke særlig kraftig, og i ingen af forsøgene blev der foretaget afpudsninger om efteråret.
Indledning Italiensk rajgræs er et hurtigt voksende græs, som kan give store grønt- og tørstofudbytter om foråret. Ved frøavl af italiensk rajgræs tages undertiden en tidlig slæt forud for den egentlige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Læs mereVÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereIPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL
IPM i Frøavlen Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbyttet i rødsvingel 2... Birte Boelt, AU Sammenhæng mellem udbytte og lejesæd ved blomstring i alm. rajgræs
Læs mereResultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,
Læs mereFlakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING
Flakkebjerg 1. november 215 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING 2... Ældre søg VÆKSTREGULERING 26 ALM. RAJGRÆS Tabel 14. Vækstregulering af alm. rajgræs. (J23, J24,
Læs mereDelt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning
Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereHvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereUdnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt
Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereAfprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse
Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks
Læs mereMere gødning mere lejesæd?
Mere gødning mere lejesæd? Gitte Refsing Andersen 1 Forklaringen skal findes her Kraftige nedbørshændelser i juni/juli Meget kraftig vind juni/juli Kraftigt udviklede marker fra efteråret Mild vinter Tidlig
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-13-15 Report Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nbrf.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-496 Holeby Borgeby Slottsväg 11, SE-237 91 Bjärred Phone:
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs merePlanteavlsdagen d. 30. jan.
en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,
Læs merePlanteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.
Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m. ved Christian Haldrup Rødsvingel, vægt og volumen, 1000 kg råvare med 18 pct. affald 80 Meget let affald 60 Let affald 40 Ukrudt,
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Læs mereUkrudt sen fremspiring
561-2014 Annual Report Ukrudt sen fremspiring Weed late emergence Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu +45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereUdbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Konsulenttræf 2018 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor høster
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2002/03 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2012/2013
Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013 Denne statistik er udarbejdet af Ministeriet
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereKoldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS
Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereLandmandstræf 2019 DEKALB
Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2006/07
Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Danmarks forbrug af handelsgødning 2006/07 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Denne
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 1999/00 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 99/00 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs merePotentielle merudbytter for markvanding i Danmark
Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1 Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model
Læs mereVÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Læs mereGødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2003/04 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereSydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps
Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2001/02
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 Plantedirektoratet Januar 2003 2 Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02 (1/8-31/7) Danmarks
Læs mererønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereGødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Læs mereDanish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.
Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2005/06 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereDanmarks salg af handelsgødning 2010/2011
Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Kolofon Danmarks salg af handelsgødning 2010/2011 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2012 Fotograf(er): Colurbox.com
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereDanmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)
Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereplanteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Læs mereDyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen
Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereHØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i 2016 Lars Skovgaard Larsen, Gefion, lsl@gefion.dk Hvor store mængder er det vi arbejder med? 3 l gylle pr. m 2 = 30 t/ha
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereFRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON
FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON Lidt om: Gødskning Situationen i marken Ukrudtsbehandling Græsser Tokimbladet Nye regler i udlægsmarker!!!! Svampebehandling i rødsvingel?? Gødskning:
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereVÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereFormler til brug i marken
HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV
Læs mereSalg af handelsgødning i Danmark 2016/2017
Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Juli 2018 Salg af handelsgødning i Danmark 2016/2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereSand ell survey December/November 2009
Technical University of Denmark Danish Institute for Fisheries Research Survey Cruise leader Date of depart Date of arrival NS Sandeel-survey Dirk C. Tijssen 12/11-2009 05/12-2009 Sand ell survey December/November
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereDan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!
Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mere