Bruttooversigt over høringssvar fra Region Nordjylland til Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål og supplerende spørgsmål fra Danske Regioner

Version DFN/10.08.2011 Bruttooversigt over høringssvar fra Region Nordjylland til Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål og supplerende spørgsmål fra Danske Regioner - i forbindelse med Dimensioneringsplan 2013-2017 Høringsaktører i Region Nordjylland: De 7 faglige specialeudvalg i Region Nordjylland Billeddiagnostisk Specialeudvalg Gynækologisk-Obstetrisk Specialeudvalg Medicinsk Specialeudvalg Kirurgisk Specialeudvalg Laboratorie Specialeudvalg Ortopædkirurgisk Specialeudvalg Pædiatrisk Specialeudvalg Psykiatri- og sygehusledelserne ved Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel Sygehus Thy-Mors Sygehus Himmerland Psykiatrien Nordjylland

Modtaget høringssvar fra aktører i Region Nordjylland Høringsaktør Modtaget høringssvar til Modtaget høringssvar til Sundhedsstyrelsen Danske Regioner Aalborg Sygehus: Reumatologisk Afdeling ja nej Medicinsk Gastroenterologisk Afd. nej ja Geriatrisk Afdeling ja nej Nyremedicinsk Afdeling ja ja Neurologisk Afdeling nej ja Lungemedicinsk Afdeling ja nej Kardiologi nej nej Infektionsmedicinsk Afdeling ja nej Hæmatologisk Afdeling nej ja Karkirurgisk Afdeling nej (ja) Thoraxkirurgisk Afdeling nej ja FBE Øre-, Næse, Halskirurgisk Afd. ja nej FBE Klinisk Biokemi Syd ja ja Klinisk Mikrobiologisk Afdeling nej ja Klinisk Genetisk Afdeling Børneafdelingen nej ja Anæstesien ja ja Sygehus Vendsyssel: ja Børneafdelingen nej ja Samlede høringssvar nej ja Sygehus Thy-Mors: Samlede høringssvar nej (ja) Sygehus Himmerland: nej nej Psykiatrien Nordjylland: nej ja Billeddiagnostisk Specialeudvalg: diagnostisk radiologi nej ja Gynækologisk-Obstetrisk Specialeudvalg: gynækologi-obstetrik nej nej Medicinsk Specialeudvalg nefrologi (nyremedicin) nej nej reumatologi ja nej medicinsk gastroenterologi ja nej kardiologi nej nej lungemedicin ja nej infektionsmedicin ja nej geriatri ja nej neurologi nej ja hæmatologi nej ja Kirurgisk Specialeudvalg: urologi ja Ja kirurgi ja nej Laboratorie Specialeudvalg: patologisk anatomi og cytologi nej ja klinisk biokemi nej nej klinisk immunologi nej nej klinisk fysiologi og nuklearmedicin nej nej klinisk mikrobiologi nej ja Ortopædkirurgisk Specialeudvalg: ortopædkirurgi nej nej Pædiatrisk Specialeudvalg pædiatri nej ja

Høringspart Speciale Billeddiagnostisk Specialeudvalg, Region Nordjylland Radiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Diagnostisk radiologi Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål (generelt niveau) Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2013-2017, og med hvilken begrundelse? Spørgsmål 7: Hvilken ration introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Supplerende høringsspørgsmål fra Danske Regioner (regionsspecifikt niveau) 1. Efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 1.1: Hvordan forventes udviklingen i være på kort sigt (2013-2017) i Region Spørgsmål 1.2: Hvordan forventes udviklingen i være på længere sigt (2018 og frem) i Region Spørgsmål 1.3: Som uddybelse af spørgsmål 1.1. og 1.2., hvilke udviklingstendenser forventes så at have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Og hvilken betydning vil de få for udviklingen i efterspørgslen? Herunder f.eks.: Frederikshavn: efterspørgslen forventes at stige fra 2 til 3 speciallæger Hjørring: efterspørgslen forventes at stige fra 4 til 6 speciallæger Sygehus Himmerland: forventer status qua på 5 speciallæger Aalborg: efterspørgslen forventes at stige fra 4 til 8 speciallæger I alt forventes efterspørgslen efter speciallæger at stige med 7. Foruden pension og frafald på grund af befolkningens sygdomsfrekvens forudses en stærkt øget efterspørgsel på radiologiske ydelser, især MR og CT, som for øjeblikket er på mellem 5 og 10 % pr år. Forbehold for teleradiologi, der kan ændre billedet. Foruden dem, som er talt til 2017 skal man regne med 10 ekstra speciallæger, foruden frafald. Nye behandlingsmetoder, der tages i brug i regionen? Ja, i stor udstrækning. Eksempel reumatologi, hvor rtg rygge erstattes af MR, CT angiografier, hvor man tidligere ikke kunne / ville foretage alm angio + CT KAG med meget mere. MR staging og kontrol af diverse cancerpatienter (prostata er ny). CT colonografi. Den økonomiske situation? Så længe afdelingerne ikke betaler for radiologiske ydelser er der ikke incitament til at spare. Ændringer i specialets fordeling på regionens sygehuse? Vi har teleradiologi. Kun Ultralyd, intervention og konkret undervisning kræver direkte tilstedeværelse. Etablering af fælles akutafdelinger: vil f.eks. fagområdet akutmedicin have betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet? Marginal øget efterspørgsel, da man må vente speciallæger i forvagt Vil en ændret opgavevaretagelse mellem sygehusvæsenet og almen praksis have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Næppe. Spørgsmål 1.4: Hvilken udvikling forventes i andelen af speciallæger i specialet, der er beskæftiget på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau? Spørgsmål 1.5: Når den hidtidige udvikling i sundhedsvæsenets forbrug af speciallæger sammenlignes med Sundhedsstyrelsens Andet? Tendens til at ville have billeder af alt, og risikominimering spiller ind. Defensiv medicin. Forvente en vis øgning af undersøgelser på mere specialiseret niveau. Generel flytning opad Forvente flere højt specialiserede funktioner i regionen. Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? Tal kan ikke angives.

prognose for det fremtidige udbud af speciallæger, synes det umiddelbart at være en udfordring at sikre en fremtidig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. (Se bl.a. vedhæftede bilag 2: Udviklingen i forbruget af speciallæger 2002-2009 samt forventet fremtidig udvikling i udbuddet af speciallæger 2010-2030). Beskrivende radiografer. Ultralydsscanning af radiografer. CAD systemer. Teleradiologi (Indien m.m.). Hvis klinikerne følger gældende kliniske retningslinjer / grundig visitering. Der ønskes på den baggrund en besvarelse af, hvordan efterspørgslen efter speciallæger kan reduceres, eller væksten i efterspørgslen kan dæmpes? Hvilke tiltag kan anvendes for at reducere efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Så vidt muligt bedes om en vurdering af, hvad det betyder for efterspørgslen efter speciallæger i antal eller procent? Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? 2. Udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 2.1: Figur 5 i Sundhedsstyrelsens Ja. høringsmateriale viser Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i specialet på landsplan. Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet at være tilsvarende på kort sigt (2013-2017) i Region Nordjylland? Spørgsmål 2.2: Forventes udviklingen i antallet af Ja. speciallæger i specialet i Region Nordjylland at svare til Sundhedsstyrelsens landsdækkende prognose på længere sigt (2018 og frem)? Spørgsmål 2.3: Hvilken betydning vurderes alders- og kønsfordelingen for speciallæger i specialet at få for udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland i de kommende 10-15 år? (se bl.a. figur 1-4 i SST s høringsmateriale). Kønsfordeling: Flere kvinder vælger radiologien. Følger den generelle fordeling i medicinen. Venter lidt senere med uddannelse til speciallæge. Usikkert, om det har betydning, at radiologien bliver kvindedomineret. Alder: I dag en del ældre, meget erfarne og produktive radiologer. De nyuddannede speciallæger er yngre, mindre uddannet, og har ikke set så mange undersøgelser, som de gamle. Dermed mindre kvalitet, mindre kapacitet. Derfor behov for flere læger. 3. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 3.1: Er der på nuværende tidspunkt mangel på speciallæger i specialet i Region Nordjylland, er der flere speciallæger end stillinger, eller passer udbud og efterspørgsel? Spørgsmål 3.2: Hvilken udvikling forventes fremover i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? 4. Dimensionering af speciallægeuddannelsen Spørgsmål 4.1: Hvilken dimensionering anbefales for hoveduddannelsesforløb i specialet i perioden 2013-2017, for at opfylde behovet for speciallæger i Region Nordjylland? Her tænkes særligt på Nord. Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 4.2: Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb anbefales for at sikre, at nok læger introduceres til specialet, uden at mange kvalificerede ansøgere må afvises? Her tænkes særligt på Nord Bemærkninger: Ja, der mangler mindst 7-8 speciallæger i øjeblikket (Aalborg). Der forventes fortsat problemer med at rekruttere til periferien. Derfor ubalance i efterspørgslen. Dog er teleradiologien en usikker faktor. Både indenfor regionen og udenfor region/landet. Der er behov for uddannelse af flere speciallæger, vores dilemma er, at der er relativt få læger fast ansat til at uddanne alle disse uddannelsesforløb. Nytænkning i forhold til fordeling af kursisterne kunne overvejes. Der er brug for at kunne vælge kursister, og ikke som nu bare tage, hvad der kommer. Derfor bør ratio øges til mindst 3:1. Hellere afvise uegnede.

Høringspart Speciale Laboratorie Specialeudvalg Patologisk Institut, Aalborg Sygehus Patologisk anatomi og cytologi Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål (generelt niveau) Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2013-2017, og med hvilken begrundelse? Spørgsmål 7: Hvilken ration introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Supplerende høringsspørgsmål fra Danske Regioner (regionsspecifikt niveau) 1. Efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 1.1: Hvordan forventes udviklingen i være på kort sigt (2013-2017) i Region Spørgsmål 1.2: Hvordan forventes udviklingen i være på længere sigt (2018 og frem) i Region Spørgsmål 1.3: Som uddybelse af spørgsmål 1.1. og 1.2., hvilke udviklingstendenser forventes så at have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Og hvilken betydning vil de få for udviklingen i efterspørgslen? Herunder f.eks.: Det forventes, at efterspørgslen efter patoanatomiske diagnostiske ydelser og dermed speciallæger i patologi ud fra faglige grunde på såvel kort som langt sigt samlet set vil øges i Region Nordjylland. Nye behandlingsmetoder, der tages i brug i regionen? Den økonomiske situation? Ændringer i specialets fordeling på regionens sygehuse? Etablering af fælles akutafdelinger: vil f.eks. fagområdet akutmedicin have betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet? Vil en ændret opgavevaretagelse mellem sygehusvæsenet og almen praksis have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Andet? Ud fra en faglig begrundelse vil efterspørgslen efter patoanatomiske ydelser og dermed speciallæger i patologi anatomi og cytologi forventeligt øges pga. Den demografiske udvikling med relativt flere ældre og dermed flere cancersygdomme Krav om mere specifik patoanatomisk diagnostik for at kunne tilbyde patienterne en målrettet (targeteret) behanding Nye diagnostiske metoder Flere og nye screeningsprogrammer med deraf følgende øget behov for patoanatomiske ydelser. Følgende faktorer kan mindske efterspørgslen Økonomiske stramninger i sundhedssektoren Opgaveglidning fra læger til andre personalegrupper eller til teknologi Flytning af behandlingstilbud til større centre (fx Århus og Rigshospitalet) Funktionel arbejdsdeling mellem patologiafdelingerne Fusion af patologiafdelinger til færre og større enheder. Det er ikke muligt give en vurdering af effekten heraf uden en konkret

analyse af disse tiltag. Spørgsmål 1.4: Hvilken udvikling forventes i andelen af speciallæger i specialet, der er beskæftiget på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau? Spørgsmål 1.5: Når den hidtidige udvikling i sundhedsvæsenets forbrug af speciallæger sammenlignes med Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige udbud af speciallæger, synes det umiddelbart at være en udfordring at sikre en fremtidig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. (Se bl.a. vedhæftede bilag 2: Udviklingen i forbruget af speciallæger 2002-2009 samt forventet fremtidig udvikling i udbuddet af speciallæger 2010-2030). Der forventes ingen ændring pga. etablering af akutafdelinger eller ændret arbejdsdeling mellem praksis og sygehussektor. Det forventes, at efterspørgslen efter ydelser på hovedfunktionsniveau vil være uændret eller falde, mens efterspørgslen på ydelser på regionsfunktions- og højt specialiseret funktionsniveau vil øges i takt med den tiltagende specialisering af behandlingstilbuddene. Se 1.3. Der ønskes på den baggrund en besvarelse af, hvordan efterspørgslen efter speciallæger kan reduceres, eller væksten i efterspørgslen kan dæmpes? Hvilke tiltag kan anvendes for at reducere efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Så vidt muligt bedes om en vurdering af, hvad det betyder for efterspørgslen efter speciallæger i antal eller procent? Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? 2. Udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 2.1: Figur 5 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale viser Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i specialet på landsplan. Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet at være tilsvarende på kort sigt (2013-2017) i Region Nordjylland? Fremskrivningen beskrevet i figur 5 i SSTs høringsmateriale bygger på den forudsætning i dimensioneringsplan 2008-2012, at der skal oplås og besættes 15 hoveduddannelsesforløb årligt med gradvist yderligere udvidelse, når rekrutteringsgrundlaget forbedres. Tabel 5 i SSTs høringsmateriale viser, at denne forudsætning ikke er opfyldt på landsplan for årene frem til og med 2009, men først fra 2010 (og 2011) med minimumstallet 15 besatte forløb. I Region Nord (og dermed Region Nordjylland) er denne forudsætning endnu ikke opfyldt, idet der i 2010 var 1 ubesat og i 2011 2 ubesatte hoveduddannelsesforløb. Derfor vil stigningen i antal speciallæger på landsplan og i Region Nordjylland indfinde sig senere end prognosticeret. Dette støttes af tal fra Danske Patologers Organisation, som har kortlagt populationen af speciallæger i patologi anatomi og cytologi ansat i Danmark pr. 1.3.2011 til at være 180. Dette tal svarer til tallet for 2009 i SSTs prognose og er lavere end SSTs prognose for populationen i 2010, hvor tallet er 187. Kønssammensætningen med en betydelig dominans af kvinder blandt yngre speciallæger (figur 1) og uddannelsessøgende i specialet vil ligeledes medvirke til en lavere stigningstakt pga. barselsorlov, ønsker om flere deltidsstillinger og forventet tidligere pensionsalder. Spørgsmål 2.2: Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland at svare til Sundhedsstyrelsens landsdækkende prognose på længere sigt (2018 og frem)? Spørgsmål 2.3: Hvilken betydning vurderes alders- og kønsfordelingen for speciallæger i specialet at få for udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland i de kommende 10-15 år? (se bl.a. figur 1-4 i SST s høringsmateriale). Såfremt man forudsætter, at udviklingen i Region Nordjylland skal bedømmes ud fra de i regionen aktuelt ansatte speciallæger samt, at tilgangen af speciallæger kun sker ved uddannelsessøgende uddannet i Region Nordjylland, må man forvente en lavere stigningstakt, evt. et fald i antal speciallæger, i 2013-2017, end forudsat for hele landet i SSTs prognose. Såfremt den nuværende uddannelseskapacitet opretholdes, forventes udviklingen i Region Nordjylland på længere sigt at modsvare SSTs landsdækkende prognose. Kønssammensætningen med en betydelig dominans af kvinder blandt yngre speciallæger (figur 1) og uddannelsessøgende i specialet vil ligeledes medvirke til en lavere stigningstakt pga. barselsorlov, ønsker om flere deltidsstillinger og forventet tidligere pensionsalder.

3. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 3.1: Er der på nuværende tidspunkt Der er aktuelt mangel på speciallæger i Region Nordjylland (AAS 10 mangel på speciallæger i specialet i Region vakante stillinger; SV? vakante stillinger). Nordjylland, er der flere speciallæger end stillinger, eller passer udbud og efterspørgsel? Spørgsmål 3.2: Hvilken udvikling forventes fremover i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? 4. Dimensionering af speciallægeuddannelsen Spørgsmål 4.1: Hvilken dimensionering anbefales for hoveduddannelsesforløb i specialet i perioden 2013-2017, for at opfylde behovet for speciallæger i Region Nordjylland? Her tænkes særligt på Nord. Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 4.2: Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb anbefales for at sikre, at nok læger introduceres til specialet, uden at mange kvalificerede ansøgere må afvises? Her tænkes særligt på Nord Der forventes i de kommende 5 år større efterspørgsel end udbud Region Nordjylland. Der anbefales en uændret dimensionering, dvs. 17 årlige hoveduddannelsesforløb, og en uændret regional fordeling, dvs. 7 i Region Nord. I en kommende dimensioneringsplan er det vigtigt at tænke nationalt og ikke snævert regionalt. Derfor bør en vurdering af uddannelseskapaciteten (antal speciallæger pr. uddannelseslæge) tænkes ind. Der er regionale forskelle i såvel udbud som efterspørgsel. I Region Øst er der aktuelt balance mellem udbud og efterspørgsel. I Region Syd og Region Nord er der aktuelt større efterspørgsel end udbud. Tabel 2-4 viser fordelingen af speciallæger mellem de 3 regioner. Heraf ses, at mere end halvdelen af alle speciallæger i 2009 (96 af 180) var ansat i Region Øst. I Region Syd og Region Nord er der aktuelt speciallægemangel med en del vakante stillinger og på kortere sigt (2013-2017) udsigt til et faldende antal speciallæger pga. aldersfordelingen blandt speciallægerne samtidig med, at der har været ubesatte hoveduddannelsesforløb i disse to regioner i årene 2007-2010 (tabel 5) og i Region Nord også i 2011. Der er således behov for en øget uddannelseskapacitet i disse regioner. Opfyldelse af dette snævert regionalt i disse to regioner vil imidlertid give en betydelig skævvridning af det optimale forhold mellem uddannelseslæger og speciallæger med et forringet uddannelsesudbytte til følge. Det vil derfor være nødvendigt og ønskeligt, at uddannelseskapaciteten i Region Øst fortsættes udnyttes maksimalt, selv om efterspørgslen snævert set regionalt i denne region svarer til udbuddet. Ratio mellem introduktionsforløb og hovedudddannelsesforløb bør være mindst 1:2, optimalt 1:3. Bemærkninger: På vegne af Patologisk Institut, Aalborg Sygehus og Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel - 12.07.2011 Anni Grove, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, formand for specialerådet for patologisk anatomi og cytologi, Region Nordjylland Lisbet Hjorth, uddannelsesansvarlig overlæge, Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel, næstformand for specialerådet for patologisk anatomi og cytologi, Region Nordjylland Lene Agerbo, overlæge, Patologisk Institut, Sygehus Vendsyssel, medlem af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Astrid Petersen, uddannelsesansvarlig overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Sygehus

Høringspart Speciale Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål (generelt niveau) Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Laboratorie Specialeudvalg Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Klinisk Mikrobiologi Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2013-2017, og med hvilken begrundelse? Spørgsmål 7: Hvilken ration introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Supplerende høringsspørgsmål fra Danske Regioner (regionsspecifikt niveau) 1. Efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 1.1: Hvordan forventes udviklingen i være på kort sigt (2013-2017) i Region Spørgsmål 1.2: Hvordan forventes udviklingen i være på længere sigt (2018 og frem) i Region Spørgsmål 1.3: Som uddybelse af spørgsmål 1.1. og 1.2., hvilke udviklingstendenser forventes så at have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Og hvilken betydning vil de få for udviklingen i efterspørgslen? Herunder f.eks.: Frem til 2017 vil der efterspørges 4-5 speciallæger i klinisk mikrobiologi i Region Nordjylland. Efter 2018 forventes der en efterspørgsel på yderligere 3-4 speciallæger. Antallet vil afhænge af den aldersmæssige sammensætning ved besættelse af de aktuelle 3 vakante stillinger. Nye behandlingsmetoder, der tages i brug i regionen? Den økonomiske situation? Ændringer i specialets fordeling på regionens sygehuse? Etablering af fælles akutafdelinger: vil f.eks. fagområdet akutmedicin have betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet? Vil en ændret opgavevaretagelse mellem sygehusvæsenet og almen praksis have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Andet? KMA har netop hjemtaget et stort kontingent analyser fra Statens Serum Institut. Analysemønstrene vil ændre sig indenfor de hjemtagne analyser med forventet større vægt på molekylærbiologiske metoder, typningsmetoder og resistensbestemmelsesmetoder. KMA er regionsdækkende og optageområdet er netop justeret til at dække Thy- Mors også. Spørgsmål 1.4: Hvilken udvikling forventes i andelen af speciallæger i specialet, der er beskæftiget på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau? Spørgsmål 1.5: Når den hidtidige udvikling i sundhedsvæsenets forbrug af speciallæger Der forventes ikke store udsving i opgaverne for sygehusene, men snarere omlægninger indenfor eksisterende opgaveområder i de næste 7-8 år. KMA betjener både primær- og sekundær sektorerne. Ændringer mellem disse sektorer vil forventes at øge efterspørgslen af rådgivning til primærsektoren. Dette kan allerede nu ses i øget efterspørgsel på rådgivning vedrørende behandlings- og infektionshygiejniske spørgsmål i forbindelse med hjemskrivning af patienter med infektioner. Der forventes ingen ændringer indenfor de respektive funktionsniveauer. Klinisk Mikrobiologi har været inde i en periode med hastig vækst pga. fremkomst af nye infektionssygdomme, udvikling af nye hurtigere

sammenlignes med Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige udbud af speciallæger, synes det umiddelbart at være en udfordring at sikre en fremtidig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. (Se bl.a. vedhæftede bilag 2: Udviklingen i forbruget af speciallæger 2002-2009 samt forventet fremtidig udvikling i udbuddet af speciallæger 2010-2030). Der ønskes på den baggrund en besvarelse af, hvordan efterspørgslen efter speciallæger kan reduceres, eller væksten i efterspørgslen kan dæmpes? Hvilke tiltag kan anvendes for at reducere efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Så vidt muligt bedes om en vurdering af, hvad det betyder for efterspørgslen efter speciallæger i antal eller procent? Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? 2. Udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 2.1: Figur 5 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale viser Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i specialet på landsplan. Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet at være tilsvarende på kort sigt (2013-2017) i Region Nordjylland? Spørgsmål 2.2: Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland at svare til Sundhedsstyrelsens landsdækkende prognose på længere sigt (2018 og frem)? Spørgsmål 2.3: Hvilken betydning vurderes alders- og kønsfordelingen for speciallæger i specialet at få for udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland i de kommende 10-15 år? (se bl.a. figur 1-4 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale). analysemetoder, herunder molekylærbiologi, samt øget efterspørgsel vedrørende diagnostik og behandling. Overvågning og efterspørgsel vedrørende hygiejneforanstaltninger er øget i takt med fremkomst af infektioner med resistente mikroorganismer i Danmark. Styring af antibiotikaforbrug vil fortsat være et vigtigt emne inden for specialet. Speciallægeuddannelsen i Region Nordjylland er relativt ny, og blev først fuldt udbygget i 2008, således at Region Nordjylland nu uddanner 3 speciallæger i løbet af en 4-årig periode. På kort sigt (2013-18) vil det betyde, at RN vil være i stand til at besætte de vakante stillinger fra egen speciallæge-uddannelse inden for de næste 4 år. På længere sigt skønnes det, at den aktuelle dimensionering af uddannelsesstillingerne i RN vil kunne holde speciallægestillingerne besat. Den molekylærbiologiske udbygning kan styrkes gennem ansættelse af biologer med molekylærbiologi som speciale. Region Nordjylland vil uddanne 3 speciallæger i klinisk mikrobiologi i perioden 2013-17. Dette skønnes at være tilstrækkeligt til at dække behovet i denne periode. Det skal dog bemærkes, at der helt akut er 3 speciallægestillinger vakante, og at disse delvist forventes besat af nyuddannede speciallæger i 2012. Ja, det skønnes, at frem til 2030 vil en stigning fra 7,5 speciallægestillinger til 10,5 speciallægestillinger være realistisk i Region Nordjylland. Aldersfordelingen blandt nuværende og kommende speciallæger i RN vil ligge med overvægt på den yngre side i forhold til fordelingen i både Videreuddannelsesregion Syd og Øst. Der vil derfor være mulighed for at fylde op i de vakante stillinger, inden ældre speciallæger træder ud af specialet. Der vil dog også være risiko for, at RN mister speciallæger til de andre regioner. 3. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 3.1: Er der på nuværende tidspunkt I Region Nordjylland mangler p.t. 3 speciallæger til at udfylde vakante mangel på speciallæger i specialet i Region overlægestillinger. Nordjylland, er der flere speciallæger end stillinger, eller passer udbud og efterspørgsel? Spørgsmål 3.2: Hvilken udvikling forventes fremover i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? 4. Dimensionering af speciallægeuddannelsen Spørgsmål 4.1: Hvilken dimensionering anbefales for hoveduddannelsesforløb i specialet i perioden 2013-2017, for at opfylde behovet for speciallæger i Region Nordjylland? Her tænkes særligt på Nord. Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 4.2: Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb anbefales for at sikre, at nok læger introduceres til specialet, uden at mange kvalificerede ansøgere må afvises? Her tænkes særligt på Nord Bemærkninger: Det forventes, at der kommer balance i udbud og efterspørgsel i løbet af de næste 3-4 år. Den nuværende fordeling med 2 introduktionsstillinger og 3 hoveduddannelsesstillinger I Region Nordjylland ønskes bevaret i 2013-2017. Ligeledes ønskes de øvrige hoveduddannelses stillinger i Videreuddannelsesregion Nord opretholdt, idet der også her vil være behov for at uddanne til egne rækker. Den aktuelle ratio mellem introduktionsstillinger og hoveduddannelsesstillinger er passende.

Høringspart Speciale FBE Klinisk Biokemi Syd, Aalborg Sygehus Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål (generelt niveau) Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2013-2017, og med hvilken begrundelse? Spørgsmål 7: Hvilken ration introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Udbud af speciallæger er væsentligt mindre end efterspørgslen. Der er regionale forskelle. Mangelen på speciallæger er nok størst i RN, men ikke negligeabel i andre regioner. Efterspørgslen forventes i en række år at være større end udbuddet. Væsentlige faktorer for behov for speciallæger vil udover den relativt store andel af ældre speciallæger, som vil gå på pension, være afgang til andre funktioner og evt. nye højt specialiserede områder, hvor der må forventes at komme en del. I henhold til tabel 5 skulle der årligt uddannes 3 speciallæger om året i Videreuddannelsesregion Nord; men det kan da ikke passe? Det er vel 3 pr 2,5 år eller noget i den retning? En ratio mellem introduktions og HU-stillinger på 2-2,5 er i underkanten. Dels er det ikke alle introduktionslæger, der fortsætter i en uddannelsesstilling i specialet, og dels er der behov for introduktionsstillinger til læger fra andre specialer, som ønsker at udbygge deres kendskab til det klinisk biokemiske speciale. Hensigtsmæssig ratio 3-3,5. Supplerende høringsspørgsmål fra Danske Regioner (regionsspecifikt niveau) 1. Efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 1.1: Hvordan forventes udviklingen i være på kort sigt (2013-2017) i Region Der er i øjeblikket 6 speciallæger ansat i RN. Desuden er der to vakante stillinger, én i Thisted og én i Hjørring (Sygehus Vendsyssel). Der burde også være minimum 3 speciallæger i Hjørring/Thisted, hvor der er akutmodtagefunktion, jf. Sundhedsstyrelsens regler herfor. Aldersfordeling af speciallæger i RN er således, at 4 er mellem 55 og 59 år, de øvrige to er mellem 45 og 54 år. I Aalborg burde der være én speciallæge mere på grund af afdelingens størrelse og mange speciallægefunktioner, heraf en del på højt specialiseret niveau. Nye områder er på vej, og det må forventes, at der vil være behov for minimum én stilling yderligere i løbet af få år for bl.a. at opgradere den molekylærbiologiske funktion og evt. udvide denne i samarbejde med Patologisk Institut. Nuværende situation: Mangel på speciallæger nu: 3 Inden for de næste 10-15 år: Yderligere min. 4-5 speciallægestillinger. Afgang fra specialet sker i høj grad ikke kun på grund af pensionering. Traditionelt vil en del speciallæger i klinisk biokemi vælge en anden stilling end sygehusfunktion med overgang til i) forskningsstillinger ii) stillinger i medicinalfirmaer iii) administrative stillinger Spørgsmål 1.2: Hvordan forventes udviklingen i være på længere sigt (2018 og frem) i Region Spørgsmål 1.3: Som uddybelse af spørgsmål 1.1. og 1.2., hvilke udviklingstendenser forventes så at Afgang af denne grund vil altså kunne øge behov for tilførsel af nye speciallæger. I henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, bør der være 3 speciallæger til at varetage en højt specialiseret funktion, og dette vil ligeledes kunne øge behov. Omvendt vil en centralisering af funktioner medføre mindre attraktive stillinger andre steder, og det vil kunne ændre markedet. Efterspørgslen forventes i en række år at være større end udbuddet. Den nuværende speciallægemangel samt den naturlige afgang vil overstige tilgangen til specialet (se indledende oversigt). Nye behandlingsmetoder, der tages i brug i regionen? Den økonomiske situation?

have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Og hvilken betydning vil de få for udviklingen i efterspørgslen? Herunder f.eks.: Ændringer i specialets fordeling på regionens sygehuse? Etablering af fælles akutafdelinger: vil f.eks. fagområdet akutmedicin have betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet? Vil en ændret opgavevaretagelse mellem sygehusvæsenet og almen praksis have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Andet? Spørgsmål 1.4: Hvilken udvikling forventes i andelen af speciallæger i specialet, der er beskæftiget på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau? Spørgsmål 1.5: Når den hidtidige udvikling i sundhedsvæsenets forbrug af speciallæger sammenlignes med Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige udbud af speciallæger, synes det umiddelbart at være en udfordring at sikre en fremtidig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. (Se bl.a. vedhæftede bilag 2: Udviklingen i forbruget af speciallæger 2002-2009 samt forventet fremtidig udvikling i udbuddet af speciallæger 2010-2030). Der ønskes på den baggrund en besvarelse af, hvordan efterspørgslen efter speciallæger kan reduceres, eller væksten i efterspørgslen kan dæmpes? Hvilke tiltag kan anvendes for at reducere efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Så vidt muligt bedes om en vurdering af, hvad det betyder for efterspørgslen efter speciallæger i antal eller procent? Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? 2. Udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 2.1: Figur 5 i Sundhedsstyrelsens Se den indledende oversigt over situationen. høringsmateriale viser Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i specialet på landsplan. Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet at være tilsvarende på kort sigt (2013-2017) i Region Nordjylland? Spørgsmål 2.2: Forventes udviklingen i antallet af Se den indledende oversigt over situationen. speciallæger i specialet i Region Nordjylland at svare til Sundhedsstyrelsens landsdækkende prognose på længere sigt (2018 og frem)? Spørgsmål 2.3: Hvilken betydning vurderes Se den indledende oversigt over situationen. alders- og kønsfordelingen for speciallæger i specialet at få for udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland i de kommende 10-15 år? (se bl.a. figur 1-4 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale). 3. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 3.1: Er der på nuværende tidspunkt Udbud af speciallæger er væsentligt mindre end efterspørgslen. Der er mangel på speciallæger i specialet i Region regionale forskelle. Mangelen på speciallæger er nok størst i Region Nordjylland, er der flere speciallæger end Nordjylland, men ikke negligeabel i andre regioner. stillinger, eller passer udbud og efterspørgsel? Spørgsmål 3.2: Hvilken udvikling forventes Se den indledende oversigt over situationen. fremover i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? 4. Dimensionering af speciallægeuddannelsen Spørgsmål 4.1: Hvilken dimensionering anbefales Se den indledende oversigt over situationen. for hoveduddannelsesforløb i specialet i perioden 2013-2017, for at opfylde behovet for speciallæger i Region Nordjylland? Her tænkes særligt på Nord. Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 4.2: Hvilken ratio mellem introduktions- og hoveduddannelsesforløb

anbefales for at sikre, at nok læger introduceres til specialet, uden at mange kvalificerede ansøgere må afvises? Her tænkes særligt på Nord Bemærkninger:

Høringspart Speciale Pædiatrisk Specialeudvalg Børneafdelingen, Aalborg Sygehus Børneafdelingen, Sygehus Vendsyssel Pædiatri Sundhedsstyrelsens høringsspørgsmål (generelt niveau) Spørgsmål vedrørende udbud og efterspørgsel Spørgsmål 1: Er der bemærkninger til lægeprognosens fremskrivning af speciallæger? Spørgsmål 2: Hvordan opleves den nuværende balance mellem udbuddet og efterspørgslen på speciallæger i specialet? Spørgsmål 3: Er der særlige regionale forskelle i efterspørgslen og udbuddet som den kommende dimensioneringsplan skal tage højde for? Spørgsmål 4: Vurderes udviklingen i efterspørgslen efter speciallæger de kommende år at være større end det forventede udbud, jf. figur 5? Med hvilken begrundelse? Spørgsmål 5: Hvilke faktorer forventes at kunne få indflydelse på behovet af speciallæger i specialet? Spørgsmål vedrørende dimensionering Spørgsmål 6: Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden 2013-2017, og med hvilken begrundelse? Spørgsmål 7: Hvilken ration introduktions- og hoveduddannelsesforløb vurderes nødvendig for dels at sikre et passende antal ansøgere og dels at sikre at læger introduceres til specialet? Supplerende høringsspørgsmål fra Danske Regioner (regionsspecifikt niveau) 1. Efterspørgslen efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 1.1: Hvordan forventes udviklingen i være på kort sigt (2013-2017) i Region Der er som udgangspunkt et betydeligt misforhold mellem antallet af pædiatriske speciallæger i forhold til indbyggerantal, når vi ser på de 3 uddannelsesregioner. Videreuddannelsesregion Nord (og Syd) har således færre speciallæger på de enkelte afdelinger til at dække de mange forskellige fagområder (subspecialer). Endnu mere skævt bliver det samlede regnskab for Region Nordjylland, idet mere end 1/3 af videreuddannelsesregionens 101 pædiatere er ansat på Skejby Sygehus. Skulle vi bestykkes blot svarende til landsgennemsnittet for pædiatriske speciallæger i forhold til indbyggerantal mangler vi måske op til 13 speciallæger i Region Nordjylland. I Aalborg er der aktuelt behov for et lidt større antal speciallæger for at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav til vore specialiserede regionale og højt specialiserede funktioner, men også for at kunne have speciallæger i (neonatal) tilstedeværelsesvagt, og på lidt længere sigt utvivlsomt også behov for ikke-neonatologer i tilstedeværelsesvagt, f.eks. i forhold til FAM. Spørgsmål 1.2: Hvordan forventes udviklingen i være på længere sigt (2018 og frem) i Region Spørgsmål 1.3: Som uddybelse af spørgsmål 1.1. og 1.2., hvilke udviklingstendenser forventes så at have betydning for efterspørgslen efter På kort sigt forventes efterspørgslen at være relativt stor på grund af en forventet relativt stor afvandring på grund af pensionering indenfor de næste 2-5 år. Derudover vil en ændring af vagtberedskaberne med et krav om speciallæger i tilstedeværelsesvagt på børneafdelingerne øge behovet for flere speciallæger. Ud over ovenstående behov for opnormering, er vi et antal ældre pædiatere (4-5), der inden for få år må forventes at forlade arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at der på landsplan arbejdes hen imod etablering af udvidede aldersgrænser for det pædiatriske arbejdsområde, omfattende børn og unge op til 18 år. Arbejdsfeltet 15-18 år er i vore nabolande en naturlig del af pædiatrien, og en sådan ændring af patientgrundlaget vil medføre behov for adolscens-orienterede pædiatere. På længere sigt vil behovet formentligt blive lidt mindre. Nye behandlingsmetoder, der tages i brug i regionen? Den økonomiske situation? Ændringer i specialets fordeling på regionens sygehuse?

speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Og hvilken betydning vil de få for udviklingen i efterspørgslen? Herunder f.eks.: Etablering af fælles akutafdelinger: vil f.eks. fagområdet akutmedicin have betydning for efterspørgslen af speciallæger i specialet? Vil en ændret opgavevaretagelse mellem sygehusvæsenet og almen praksis have betydning for efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Andet? Adolescensmedicin. Intensiv neonatologi der bliver en mere og mere krævende disciplin med nødvendig tilstedeværelse af speciallæger i døgnets 24 timer. Transportordning for nyfødte i samarbejde med anæstesisektoren. Ud over neonatologien er der i en række fagområder behov for mere end én speciallæge, for at kunne sikre kompetent udredning og behandling alle ugens dage. (Onkologi, endokrinologi, gastroenterologi m.fl.) Den økonomiske situation sætter naturligvis nogle begrænsninger, som vi lever med p.t., men som også giver os problemer i forhold til patientkontinuitet og uddannelse. Med de argumenter jeg har nævnt ovenfor, finder jeg det nødvendigt med et øget antal speciallæger på afdelingen i Aalborg, mens bemandingen i regionen i øvrigt formodentlig nogenlunde dækker behov i forhold til funktion. Etablering af fælles akutmodtagelse på det nye sygehus i Aalborg omfatter også modtagelse af børn, men det er planen, at det bliver børnepersonale (læger og sygeplejersker), der tager sig af børnene, hvis der da ikke er en oplagt kirurgisk problemstilling. Vi forventer at pædiatriske speciallæger skal være til rådighed for de akutte pædiatriske patienter, mens evt. akutmedicinere koncentrerer sig om ikke-pædiatriske patienter. Selv om hovedparten af de yngre almen medicinere i dag har en god pædiatrisk uddannelse og forståelse, er det ikke min oplevelse at vi af den grund ser færre akutte patienter. Der er ofte et ønske eller behov for en second opinion fra lægen eller ikke sjældent forældrene. Bortset fra økonomien er der ikke meget der tyder på behov for færre speciallæger (i Aalborg) i perioden 2013-17. Med beslutningen om fordeling af fælles akut modtagelser med dels Aalborg Sygehus og dels Sygehus Vendsyssel, samt en forventning om at der stadig skal være fødsler af en vis kompleksitet ved Sygehus Vendsyssel, forventes der ikke nogen ændring i specialets fordeling på regionens børneafdelinger, udover de forandringer, der allerede er iværksat som følge af Sundhedsstyrelsens specialegennemgang. Der kan formentlig forventes en ændring i henvisningsmønstret fra almen praksis til enten speciallægepraksis eller sygehusenes børneafdelinger som følge af en stigende brug af såkaldt second opinion vurderinger. Endvidere et stigende forældrekrav for at deres barn vurderes ved speciallæge. Spørgsmål 1.4: Hvilken udvikling forventes i andelen af speciallæger i specialet, der er beskæftiget på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau? Spørgsmål 1.5: Når den hidtidige udvikling i sundhedsvæsenets forbrug af speciallæger sammenlignes med Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige udbud af speciallæger, synes det umiddelbart at være en udfordring at En formentlig fortsat tiltagende specialisering vil ikke medføre de store ændringer i kvantiteten af kontakter til sundhedsvæsnet, da der er tale om små sygdomsområder numerisk set. Som nævnt ovenfor er der behov for at styrke de mange fagområder i Aalborg på specialfunktionsniveau og højt specialiseret niveau med et antal speciallæger. Patienterne på hovedfunktionsniveau medfører formodentlig ikke yderligere forskydninger, idet begge regionens børneafdelinger modtager disse patienter uden begrænsninger som hidtil. Fordelingen af speciallæger på henholdsvis hovedfunktionsniveau, specialfunktionsniveau og højtspecialiseret funktionsniveau er formentlig allerede foretaget og forventes ikke at ændre sig væsentligt indenfor de næste 10 år. Da specialet er eftertragtet, er der få knapper at skrue på. Reduktion af udbud af stillinger kan opnås ved at reducere antallet af uddannelsesstillinger eller afgive funktioner/fagområder. Det første vil utvivlsomt ramme region nord og syd hårdest, idet vi i

sikre en fremtidig ligevægt mellem udbud og efterspørgsel. (Se bl.a. vedhæftede bilag 2: Udviklingen i forbruget af speciallæger 2002-2009 samt forventet fremtidig udvikling i udbuddet af speciallæger 2010-2030). Der ønskes på den baggrund en besvarelse af, hvordan efterspørgslen efter speciallæger kan reduceres, eller væksten i efterspørgslen kan dæmpes? Hvilke tiltag kan anvendes for at reducere efterspørgslen efter speciallæger i specialet? Så vidt muligt bedes om en vurdering af, hvad det betyder for efterspørgslen efter speciallæger i antal eller procent? Hvilke muligheder er der eksempelvis for opgaveflytning mellem forskellige lægegrupper, eller mellem læger og andre personalegrupper? forvejen har forholdsvis færre speciallæger. Det vil give yderligere udtynding i fagområdedækning og øget vagtbelastning, begge dele betyder mindre attraktiv arbejdsplads, og rekrutteringsproblemer. Afgivelse af funktioner harmonerer dårligt med den kommende status som universitetshospital. Med en noget længere tidshorisont kan en samling på færre enheder måske give rationaliseringsgevinster og en faglig robusthed, men vil på den anden side kræve meget store ombygninger, idet ingen af vore to afdelinger har megen geografisk reservekapacitet (Vi har i det sidste halve år haft 100 % belægning) Det er således ikke aktuelt i 2013-17 perspektiv, men personligt tror jeg, at antallet af danske børneafdelinger i løbet af de næste 10-20 år vil blive noget reduceret. Vi forsøger allerede i dag opgaveglidning i form af ekspert-sygeplejerske ambulatorier, lægesuperviseret. Lægerne (også speciallægerne) udfører mange sekretær-opgaver som med fordel kunne udføres af sekretærer (hvis der var tilstrækkeligt mange) 2. Udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 2.1: Figur 5 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale viser Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i specialet på landsplan. Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet at være tilsvarende på kort sigt (2013-2017) i Region Nordjylland? Spørgsmål 2.2: Forventes udviklingen i antallet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland at svare til Sundhedsstyrelsens landsdækkende prognose på længere sigt (2018 og frem)? Spørgsmål 2.3: Hvilken betydning vurderes alders- og kønsfordelingen for speciallæger i specialet at få for udbuddet af speciallæger i specialet i Region Nordjylland i de kommende 10-15 år? (se bl.a. figur 1-4 i Sundhedsstyrelsens høringsmateriale). Formentlig er den eneste måde at reducere efterspørgslen efter speciallæger, at der reduceres i antallet af uddannelsesstillinger, således at udbuddet bliver mindre. Opgaveflytning mellem forskellige faggrupper, herunder fra læger til sygeplejersker, er allerede i fuld gang og vil formentlig fortsætte i årene fremover. Da der er tale om et udstrakt grad af samarbejde og supervision i forhold til opgaveflytningen, betyder det ikke nødvendigvis en mindre arbejdsbelastning for speciallægerne, men en bedre udnyttelse og en mere effektiv anvendelse af deres specialistviden. Dette under henvisning til at efterspørgslen efter ydelser fra speciallæger formentlig vil fortsætte med at stige i årene fremover. På kort sigt er der formodentlig ikke nogen større opdrift i udbuddet af speciallæger i Region Nordjylland, dog er der måske en tendens til at ikke alle nyuddannede speciallæger på forhånd har sikret sig ansættelse efter færdiguddannelse i modsætning til tidligere. Udviklingen i antallet af speciallæger i pædiatri i Nordjylland forventes at svare til Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i pædiatri på landsplan. Såvel på kort som på længere sigt. Det er formodentlig en realistisk prognose, selv om det ideelt ville være ønskeligt med en justering, således at Region Nordjylland nærmer sig en speciallæge-tæthed, der svarer til landsgennemsnittet. Udviklingen i antallet af speciallæger i pædiatri i Nordjylland forventes at svare til Sundhedsstyrelsens prognose for udbuddet af speciallæger i pædiatri på landsplan. Såvel på kort som på længere sigt. Der bliver formodentlig en overvægt af kvindelige speciallæger i fremtiden, hvilket ikke nødvendigvis har betydning for varetagelse af vagtforpligtelser. De fleste yngre læger uanset køn prioriterer familie og fritid på linje med arbejdet, og har derfor ønsker om et begrænset antal vagter. Bortset fra de mest seniore læger forventes alle speciallæger fremover at deltage i vagterne. Aktuelt er vi 4-5 læger over 60, mens resten af speciallægerne har en jævn aldersfordeling uden pukler på kurven. Alders- og kønsfordelingen for speciallæger kan have betydning for varetagelsen af vagtforpligtigelsen, men det er dog meget svært at vurdere hvor meget det kommer til at betyde. 3. Balancen mellem udbud og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland Spørgsmål 3.1: Er der på nuværende tidspunkt Ja, Region Nordjylland mangler speciallæger, som anført under punkt 1.1. mangel på speciallæger i specialet i Region Nordjylland, er der flere speciallæger end På nuværende tidspunkt er der relativ mangel på speciallæger i pædiatri. stillinger, eller passer udbud og efterspørgsel? Spørgsmål 3.2: Hvilken udvikling forventes fremover i balancen mellem udbud af og efterspørgsel efter speciallæger i specialet i Region Nordjylland? Når (eller hvis) vi når op på ca. 40 speciallæger i Region Nordjylland vil der være nogenlunde balance. På sigt forventes der at være balance mellem efterspørgsel og udbud af speciallæger. 4. Dimensionering af speciallægeuddannelsen Spørgsmål 4.1: Hvilken dimensionering anbefales I det aktuelle tidsrum er der behov for uændret dimensionering, også set i