Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf Fax kk@dadl.

Transkript

1 DNKS Dansk Neurokirurgisk Selskab Fællessekretariatet, Esplanaden 8C, 3., 1263 København K Tlf Fax kk@dadl.dk 1. november 2006 Høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedrørende dimensionering af speciallægeuddannelsen Dette høringssvar er udarbejdet af bestyrelsen for Dansk Neurokirurgisk Selskab i samarbejde med afdelingsledelserne for de fem danske neurokirurgisk afdelinger. Præmisserne for høringssvaret er, at der ikke sker administrative ændringer i specialets opgaveportefølje. Høringssvaret omfatter behovet for neurokirurgiske speciallæger i Danmark i såvel den offentlige som den private sektor i perioden For overskuelighedens skyld er Sundhedsstyrelsens figurer og tabeller kopieret ind i høringssvaret i relation til de stillede spørgsmål. Ad. 1 Er der bemærkninger til de angivne oplysninger om alders og kønsfordeling? De af Sundhedsstyrelsen angivne data i figur 5 og 6 fremstår som værende realistiske. Det skal dog bemærkes at figur 5 kan opfattes som værende misvisende, idet der på opgørelsestidspunktet kun var 5 kvindelige neurokirurgiske speciallæger i Danmark. Figur 5 angiver således ikke en kønsfordeling, men alene en aldersfordeling med stratificering efter køn.

2 Ad. 2 Giver de anførte tal for erhvervsaktivitet inden for de enkelte brancher et retvisende billede af den aktuelle situation? De af Sundhedsstyrelsen angivne data i tabel 1 fremstår som værende retvisende. Ad. 3 Er der bemærkninger til fremskrivningen af udbuddet af speciallæger? De af Sundhedsstyrelsen angivne data i figur 7 fremstår umiddelbart som givende et retvisende billede for udvikling. Det fremstår dog som værende usikkert, hvorvidt datagrundlaget for beregningen er korrekt. Med virkning fra 2005 blev antallet af hoveduddannelses i specialet neurokirurgi ændret fra 3 pr år til knap 5 per år. Dette er ikke i overensstemmelse med de data der er angivet i tabel 3 og den umiddelbart forudgående tekst. Tidspunktet for ændringen i antallet af hoveduddannelses er foreneligt med den estimerede ændring af udviklingen i år 2010, fra reduktion til vækst i udbuddet af neurokirurgiske speciallæger.

3 Ad. 4 Giver oplysningerne om antal ved sygehusene, herunder vakancerne et retvisende billede af den aktuelle efterspørgsel efter speciallæger i specialet? De af Sundhedsstyrelsen angivne data i tabel 2 er ikke retvisende. Det reelle antal og fordeling af speciallæge og vakancer på de fem danske neurokirurgiske afdelinger i juni 2006 er angivet i nedenstående tabel. Som det fremgår af tabellen, er antallet af normerede neurokirurgiske speciallæge på de offentlige sygehuse 68, hvoraf 21,7 % af disse er ubesatte. Der til kommer ca. 12 neurokirurgiske speciallæge i privat praksis, svarende til en aktuel samlet normering på 81 neurokirurgiske speciallæger i Danmark. Neurokirurgi Antal Antal ubesatte Procent ubesatte Hele landet ,7 % Fyns Amt ,7 % Hovedstadens Sygehusfællesskab ,1 % Københavns Amt ,1 % Nordjyllands Amt ,0 % Århus Amt ,8 %

4 Ad. 5 Vurderes udviklingen i efterspørgslen de kommende 5 10 år at være a) større, b) uændret eller c) mindre end den skitserede gennemsnitudvikling Udviklingen i efterspørgslen vurderes at være betydeligt større end den Sundhedsstyrelsen har skitseret i figur 8. Sundhedsstyrelsens prognose bygger tilsyneladende på en forventet reduktion i behovet for neurokirurgiske speciallæger på 3,5 % pr år. Denne forventning bygger ifølge Sundhedsstyrelsen på en reduktion i antallet af normerede speciallæge i perioden fra april 2000 til april 2006, med gennemsnitlig 3,5 % per år. Disse tal fremstår ikke retvisende. I perioden den angivende periode er normeringen af neurokirurgiske speciallæger øget på de offentlige sygehuse med i alt 8 (6 i Københavns Amt og 2 i Hovedstadens Sygehusfællesskab), samt i den private sektor med 5, fra 7 til 12. Der er således tale om en samlet udvidelse med 12, svarende en årlig tilvækst i antallet af på 3,3 %. Med baggrund i den demografiske udvikling i befolkningen og den faglige og teknologiske udvikling inden for specialet neurokirurgi (se venligt i relation til spørgsmål 6) vurderes det med et forsigtigt skøn, at der i den næste 5 10 års periode vil være et tilsvarende behov for tilvækst i antallet af neurokirurgiske speciallæger, altså en tilvækst på ca. 3,5 % per år. Ad. 6 Hvilke faktorer forventes at kunne påvirke behovet for læger i det konkrete speciale. I vurderingen bør der tages højde for den demografiske udvikling, ændrede sygdomsmønstre, ændrede behandlingsmønstre/metoder, teknologisk udvikling, sundhedsplanlægning, øget specialisering, fokus- og indsatsområder, strukturændringer, andet? I den kommende 10 års periode forventes der en stigning i aktiviteten inden for det neurokirurgiske speciale, med baggrund i en række faktorer: Demografisk udvikling. Det stigende antal af ældre medborgere vil medfører en stigning i efterspørgslen af de fleste neurokirurgiske ydelser. Således er incidensen af kræft i hjerne og rygsøjle, af vaskulære hjernesygdomme samt af degenerative tilstande i hjerne og rygsøjle højest i de ældste aldersgrupper. Teknologisk udvikling. Den teknologiske udvikling vil fortsat udvide indikationsområdet for neurokirurgiske ydelser.

5 Ændret behandlingsmønster. Vi har igennem de senere år oplevet betydelige ændringer i det neurokirurgiske behandlingsmønster. Siden indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg med ventetidsgaranti på 8 uger, har alle afdelinger oplevet en betydelig stigning i henvisningsmønsteret, specielt inden for området degenerative rygsygdomme. Den teknologiske udvikling samt udvikling af operative teknikker har medført at såvel de hjerne- som rygkirurgiske neurokirurgiske behandlinger tilbydes ældre patienter end tidligere. Fokus på områder som kræftbehandling har medført mere intensive behandlingsregimer, med såvel mere kompleks kirurgi, som gennemsnitligt øget antal kirurgisk behandlinger i et sygdomsforløb. Dette er en udvikling der forventes generelt at fortsætte, og det forventes at der vil ske en særlig stigning i behovet i forbindelse med ændringen af ventetidsgarantien fra 8 til 4 uger. Øget specialisering. I gennem den seneste dekade har der på såvel nationalt som internationalt plan været en markant udvikling med tiltagende subspecialisering af de neurokirurgiske speciallæger, med oprettelse af subspeciale relaterede vagtberedskaber. Dette er en udvikling der forventes at fortsætte. Administrativt arbejde. Klinikerens daglige praksis er igennem de senere år blevet ændret med en betydelig vækst af administrative opgaver, med reduktion af den tid den enkelte kliniker anvender på direkte patientrelateret arbejde. Eksempler på disse administrative opgaver er: o tiltagende visitationsarbejde dels på grund af markant stigning i antallet af henvisninger, dels som følge af administrationen af det udvidede frie sygehusvalg o stigende administration i forbindelse med de lægelige uddannelsesforløb o stigende antal patientklager og Patientforsikringssager o indberetning af utilsigtede hændelser o DRG-registrering o akkreditering Regionsdannelsen forventes ikke i sig selv at ændre behovet for neurokirurgiske speciallæger. Ad. 7 Hvilke afsmittende effekter forudses der at komme fra beslægtede specialer / hjælpespecialer / tværgående specialer? Umiddelbart forventes der ikke nogle afsmittende effekter fra beslægtede specialer, derimod vil væksten i de neurokirurgiske ydelser medføre behov for udvidelse af aktiviteten inden for specialerne radiologi, anæstesiologi, onkologi samt inden for rehabilitering (neuropsykologi, fysioterapi, ergoterapi osv.) Ad. 8 Hvilken uddannelseskapacitet anbefales for perioden , og med hvilken begrundelse? Med en forventet årlig tilvækst i behovet for neurokirurgiske speciallæger på 3,5 % vil dette svarer til den prognosticerede årlige udvikling i antallet af neurokirurgiske speciallæger, med det aktuelle antal uddannelses. Et væsentligt problem er de aktuelle 21,7 % ubesatte på de fem neurokirurgiske afdelinger, som ikke vil kunne dækkes med den ovenstående udvikling. En hurtig dækning af dette behov, ville tilsige en midlertidig væsentlig øgning i antallet af speciallægeuddannelses. At løse dette problem inden for en periode på ca. 10 år ville kræve en midlertidig udvidelse af antallet af uddannelses fra 5 til 11 per år. En så markant udvidelse anses dog ikke for mulig uden at det vil medfører en væsentlig forringelse af uddannelseskvaliteten. Samlet set anbefales en mindre stigning i antallet af hoveduddannelses i neurokirurgi til 7 om året uændret. Ad. 9 Såfremt der er ubalance mellem udbud og efterspørgsel, hvilke forslag til løsninger kan der da peges på udover en ændret dimensionering? Udvidelse af arbejdstiden Med venlig hilsen Jannick Brennum Næstformand DNKS