FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen 3a. Forbundsformand Leif Jensen, FFT 4. Regnskab 5. Indkomne forslag (til dette punkt findes et i april 2013 udsendt bilag omhandlende ændringer af vedtægten. Dette bilag er også at finde på afdelingens hjemmeside). 6. Valg a+b) (her er undladt at opføre, hvem der er på valg idet forrige punkt omhandler en decimering af bestyrelsens størrelse). c) valg/konstituering af repræsentanter til forbundets repræsentantskab (vi har ret til 4 repræsentanter samt 1 pensionist-repræsentant). 7. Budget 8. Fremtidig virksomhed 9. Eventuelt Ad 1) Generalforsamlingens åbning Formanden, Peter Raasted bød velkommen til generalforsamlingen og fortalte kort om dagens program. Ad 2) Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg Efter indstilling fra bestyrelsen valgtes Carsten Lykholt som dirigent, til sekretær valgtes Jan Pedersen og til stemmeudvalg valgtes Hanne Stidsen, Hanne Veje Olsen samt Helle Donsel. Dirigenten føjede med generalforsamlingens accept et punkt 3a til dagsordenen. Her vil forbundsformand Leif Jensen fortælle om, hvad der rører sig i forbundet. Ad 3) Beretning fra bestyrelsen Formand Peter Raasted mente, at 2012 som forenings år var gået godt. Der har ikke været de helt store sager, og gennemgående er de blevet løst på bedst mulige måde. De fleste sager er gået gennem sekretariatet, og er blevet løst der. Vi har i forbundet haft et par sager vedr. samarbejdsvanskeligheder og formanden indskærpede vigtigheden af at henvende sig til enten tillidsmand eller forbund inden det gik helt i hårdknude. 1
Der har været afholdt 3 bestyrelsesmøder i vor forening siden forrige generalforsamling, og formanden har deltaget i 4 hovedbestyrelsesmøder i forbundet. Endvidere har der været afholdt tillidsmandsmøde. I år er der 23 deltagere på generalforsamlingen, hvilket er et pænt tal foreningens størrelse taget i betragtning. Desværre er der heller ikke i år deltagere fra Nationalmuseet, hvor vi ellers har 15 medlemmer. De har heller ikke fået valgt en tillidsmand, men repræsenteres af andre fagforbund. Medlemsnedgangen fortsætter såvel i vor forening som i FFT. Vi er ca. 80 medlemmer i vor forening, hvilket giver os ret til 4 pladser i FFTs repræsentantskab, 1 plads for hver påbegyndt 25 medlemmer samt 1 plads til en pensionistrepræsentant. Hvor lang tid der vil gå førend medlemsnedgangen tvinger os til større beslutninger, mente formanden var rent gætteværk. Vi oplever stadig fusioner/sammenlægninger inden for institutionerne, og formanden sagde, at det er vigtigt at bemærke, at man ikke automatisk er berettiget til rådighedsløn, hvis man flyttes til andet arbejde eller lokalitet (her henviste formanden til PAV 32). Henvend dig til forbundet eller foreningen, hvis du er i tvivl. De lokale lønforhandlinger rundt omkring klares generelt fint af tillidsmændene selvom det ikke er meget store beløb, vi får i disse krisetider. Tendensen er, at chefer og højere lønnede render med de større beløb fra lokalpuljerne. Formanden udtrykte forundring over, at der stadig er kolleger, der ikke er på Ny Løn. Der undskyldes herfor mange steder, men det er forkert. Formanden har flyttet alle sine forsikringer over i Tjenestemændenes Forsikringsselskab og kunne kun opfordre kollegerne til at gøre det samme. Selv har han sparet mange penge herved, og han anbefalede at man går ind og undersøger priserne i forhold til hinanden. Nu kan også børn af tjenestemænd få forsikring i Tjenestemændenes Forsikringsselskab (der er et link til forsikringsselskabet på vores hjemmeside). Overenskomsten 2013 tog lang tid, hvilket er i direkte modstrid til det sløje resultat, der kom ud af anstrengelserne. Formanden kunne ikke erindre, at det nogensinde har været så dårligt et resultat. Der er tale om en toårig overenskomst, så der forhandles igen frem mod april 2015. Stigningen pr. 1. april 2013 var jo på 0,0 % og stigningen pr. 1. april 2014 skulle være på 1,1 % Et andet resultat af overenskomsten er, at reguleringsordningen fortsætter den udligner 80 % af forskellen mellem den statslige og private sektors lønudvikling. Formanden gav et eksempel: det private arbejdsmarked stiger 2 %, vi 1 % - så bevirker reguleringsordningen, at vi får 80 % af forskellen, altså 80 % af 1 %, svarende til 0,8 %. Det ville i eksemplet betyde, at vi steg 1,8 %. Det eneste minus ved ordningen er, at den går begge veje, så hvis vi er lønførende, så stiger vi negativt, hvilket er sket ved de sidste overenskomster. Udover dette nævnte formanden andre resultater fra overenskomsten: - fælles arbejde med kompetenceudvikling - oprykning fra ATP-sats F til sats A (stigning på 389 kr./md) - bonusbeløb for tjenestemænd, der optjener 37 års pensionsalder (træder i kraft 2019) - ophævelse af 25 års grænsen for optjening af pensionsalder (gælder ansættelser fra 1. januar 2012) 2
- ophævelse af kravet om 3 års pensionsalder for ret til opsat pension (gælder fra 1. januar 2012) - lokallønsaftalen videreføres, dog afsættes der ikke nye midler - forhøjelse af jubilæumsgratiale - gruppelivsforsikring, en række summer forhøjes, bl.a. dødsfaldsum fra kr. 300.000 til 370.000 kr. Formanden hæftede sig ved, at den samlede lønstigning ligesom i 2011 er mindre end inflationen. Så mens lederne og bankdirektørerne har prædiket om ansvarlighed og tilbageholdenhed, så har de selv fået 15-20 % lønforhøjelser. Ministre og folketingsmedlemmer skulle være steget med ca. 15 % i honorar (når det er honorar, skal man ikke betale AMBI på 8 %). Formanden har den personlige holdning, at vore forhandlere i OAO og især i CFU burde protestere mod den måde, midlerne fordeles på. Men han fandt det svært at tro på forandringer, når vore egne topforhandlere ser mere på, at de skal genvælges end hvad der er bedst for medlemmerne. Formanden opfordrede de fremmødte til at gå ind på hjemmesiden i FFT-regi, hvor man kan finde mange gode links. Adressen er fortsat www.tjmf.dk Formanden nævnte blandt andet: seniorbonusordning, cirkulære om lønsystemet, låneforening, forbrugsforening og forsikring. Dirigenten takkede formanden for den udførlige beretning og spurgte om der var bemærkninger til beretningen. Helle Donsel var enig i formandens betragtning vedr. det sløje overenskomstresultat og mente ikke at kunne huske, hvornår resultatet havde været positivt for os. Helle spurgte hvem det egentlig er, der forhandler for os? Det blev aftalt, at forbundsformand Leif Jensen under punkt 3a vil fortælle lidt om, hvordan en overenskomst forløber. Formanden ville dog godt føje til Helle s kommentar, at vi faktisk er steget gennem flere overenskomster, også når vi talte realløn. Herefter var der en mindre diskussion vedr. reguleringsordningen; der blev talt både for og imod. Herefter satte dirigenten bestyrelsens beretning til afstemning, og den blev enstemmig godkendt. Ad 3a) Forbundsformand Leif Jensen, FFT Forbundsformanden fortalte om, hvordan en overenskomst forløber. Man er allerede nu i gang med forberedelserne til OK 2015, hvor FTSS via FFT via OAO via CFU forhandler med finansministeren. Pt. er man i gang med forslagsbehandling, dvs. de forslag som man vil gå videre med vurderes hvilke har en realistisk chance for at gå igennem og ikke mindst, hvad koster forslaget. Forbundsformanden sagde også, at man skal tænke på, at der kommer mange forslag igennem når man forhandler, alle forslag kan jo ikke gøre mig mere tilfreds, så man skal også se på helheden. Endvidere mente han, at reguleringsordningen er til gavn for os og at uden den ville vi være sakket håbløst bagud i forhold til det private arbejdsmarked. Til sidst slog forbundsformanden fast, at kompetenceudvikling er et meget vigtigt ting at kæmpe for. 3
Ad 4) Regnskab Årsregnskabet 1. oktober 2012 til 30. september 2013 blev omdelt og der var mulighed for at stille spørgsmål til kassereren. Regnskabet udviser et stort forventet minus idet generalforsamlingen 2012, der blev afholdt på LO-højskolen i Helsingør var et 2-dages arrangement. Dirigenten satte regnskabet til afstemning, og det blev enstemmigt godkendt. Ad 5) Indkomne forslag Til dette punkt findes et i april 2013 udsendt bilag omhandlende ændringer af vedtægten. Forslaget går i al enkelthed ud på, at bestyrelsen ikke længere består af 5 bestyrelsesmedlemmer, men af 3-5 bestyrelsesmedlemmer. Da 3 bestyrelsesmedlemmer må betragtes som et minimum, så kan bestyrelsen selv foreslå generalforsamlingen sin størrelse i forhold til antal medlemmer. Forslaget blev kort diskuteret, hvorefter dirigenten satte det til afstemning. Forslaget blev enstemmigt godkendt. Ad 6) Valg (a+b) til bestyrelsen Resultatet af dette punkt afhang af forrige punkt og eftersom vedtægtsændringen blev godkendt, besluttede bestyrelsen sig for kun at have 3 bestyrelsesmedlemmer, og det blev fordelt som følger: Formand: Jan Pedersen, Rigsarkivet Kasserer: Tommi Stidsen, Det kongelige Bibliotek Bestyrelsesmedlem: Jette Palshøj Pedersen, Statsbiblioteket Ad 6) Valg (c) til FFT repræsentantskab Til FFT s repræsentantskab valgtes udover de 3 ovenstående bestyrelsesmedlemmer, Helle Donsel fra Rigsarkivet. Som pensionist-repræsentant valgtes Peter Raasted, tidl. Statsbiblioteket. Ad 6) Valg (d) af 2 revisorer samt 2 suppleanter Susanne Frank Larsen, Syddansk Universitets Bibliotek og Lone Frier Hasnæs, Rigsarkivet blev valgt. Til suppleanter valgtes Arne Loud, pensionist og Helle Donsel, Rigsarkivet. Ad 7) Budget Da budgettet er lavet i den afgående kasserers tid var det Frank Larsen, der fremlagde. Der er oprindelig et forventet underskud på 8.000 kr., men da forslaget om at gøre bestyrelsen mindre er blevet vedtaget, kunne man måske forvente/håbe på, at underskuddet bliver noget mindre. Budgettet blev taget til efterretning. Ad 8) Fremtidig virksomhed Foreningens nye formand, Jan Pedersen sagde, at dette punkt altid havde været et svært punkt for de fleste formænd, men at hans rolle som ny formand var ganske klar; nemlig at lukke foreningen, når vi engang er få medlemmer nok! Indtil da er opgaven at være formand og administrator lige som de øvrige formænd før ham. 4