Bevægelse i alle planer

Relaterede dokumenter
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

bevægelse i alle planer

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Odense Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 64% Antal besvarelser: 27 Heltidsundervisningen


Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Det aktiverende byrum

Perspektiver på fysisk aktivitet

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Transkript:

Bevægelse i alle planer Et samarbejdsprojekt mellem Periode: nov. 2010 april 2012 Formålet med projektet er, at skabe vilkår for fysisk planlægning, som gør det muligt at udvikle byen til leg, bevægelse, ophold og kropslig aktivitet udvikle planpraksis og værktøjer for at fremme motion og bevægelse gennem den fysiske planlægning få fokus på udviklingen af samarbejdet mellem forvaltninger - så potentialet for synergieffekter ikke mistes

Udfordringer og potentialer KRAM og sundhedsprofildata viste anselige sundhedsmæssige udfordringer Få data og børn og unge Mange grønne områder men hvad med kvaliteten Store trafikale barriere vanskeliggør tilgængeligheden Befolkningssammensætningen stiller særlige krav til planlægningen Mange borgere bor i etageboliger Øget tendens til uorganiseret idræt Brøndbyvester Den Grønne Kile Brøndby Strand Brøndbyøster

Bevægelser i alle planer i Brøndby Vision Få borgerne til at bevæge sig mere og at kommunes byrum og grønne områder bliver arena for den øgede leg og fysiske aktivitet Formål At udvikle et planværktøj, som kan sikre/fremme at bevægelsesmuligheder indtænkes i den fysiske planlægning Projektgruppe på tværs Social- og Sundhedsforvaltningen Kultur- og Idrætsforvaltningen Børneforvaltningen Teknisk Forvaltning Rådgiver Syddansk Universitet ved Jens Troelsen

Planværktøj for bevægelse i alle planer Indsatser Prioritering Vidensopsamling Anbefalinger Analyse

Planværktøj for bevægelse i alle planer - - - - - - Prioritering Politisk niveau Anbefalinger Kommunalt embedsmandsniveau Vidensopsamlin Oplevelsesværdianalyser g Geokodning af Kram-data Områdeanalyse Skoleelevundersøgelse Analyse Fire afrapporteringer d. 26. og 27. oktober

Projektets indhold Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger

Oplevelsesværdier i grønne områder i Brøndby Jasper Schipperijn & Merete Sprangsberg Nielsen Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Anders Tersløv Jørgensen Brøndby Kommune

Artsrigt

Geo-kodning af KRAM-data fra 2008 Samarbejdspartner: Jasper Schipperijn og Mette Toftager, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (tabeller og evt PP) Data fra april 2008 2528 svarpersoner

Data-døden som udfordring

Ny eksperimentel tilgang Opdele kommunen i meningsfulde boligområder områder hvor ejendomme ligner hinanden (etageejendom, parcelhus, rækkehus) Antagelse om at personer, der bor i bestemte boligområder har visse fællestræk/samme forudsætninger - klynge-effekt Opdeling i 21 områder, mindst 50 respondenter i hvert område

Andel der ønsker at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. I procent.

Andel der mener, at kommunen på forskellige måder kan hjælpe dem til at være mere fysisk aktive blandt mænd og kvinder. Procent Jeg tror ikke, kommunen kan hjælpe mig til at blive mere fysisk aktiv Skabe flere tilbud om motion, der tager hensyn til dårlig kondition og helbredsproblemer Oplyse bedre om de muligheder, der i dag findes til borgerne i kommunen Skabe flere motionsvenlige naturtilbud, eks. motionsstier, lysløjper, ture med naturvejleder, forhindringsbaner mv. Mænd Kvinder I alt 49,8 47,7 48,5 29,2 32,1 31,0 25,9 24,4 25,0 24,2 22,6 23,2 Øge den økonomiske støtte til kommunens foreninger 18,8 21,7 20,6 Sørge for aktiviteter for både børn og voksne samme sted* 14,5 20,8 18,4 Øge antallet af idrætslokaler, haller eller motionscentre 19,4 16,7 17,7 Forbedre eksisterende motions- og idrætsfaciliteter (eks. indretning af lokaler, omklædningsfaciliteter eller bedre parkeringsforhold) 16,0 15,1 15,5 Skabe flere motions-events, eks. rulleskøjteløb, familielegedage, fredagsdans under åben himmel eller andet* 10,6 16,3 14,1 Anlægge flere cykelstier* 15,8 12,3 13,7 Forbedre den offentlige transport til idrætsfaciliteter og naturområder 9,5 12,4 11,3 Antal svarpersoner 765 1.235 2.000 *p<0,05

Hvad kan kommunen gøre for at hjælpe borgerne til at blive mere fysisk aktive, per boligområde, vægtet Oplyse bedre om eksisterende muligheder Flere idrætsfaciliteter Bedre idrætsfaciliteter Flere cykelstier Mere forenings støtte Aktiviteter for børn og voksne samme sted Motions tilbud der tager hensyn til dårlig kondition Flere Motions events Bedre offentlig transport til faciliteter Flere motionsvenlige naturtilbud Kommunen kan ikke hjælpe mig Område 1 24% 18% 12% 10% 16% 16% 21% 8% 10% 9% 54% 2 30% 24% 18% 10% 26% 18% 38% 7% 8% 25% 44% 3 30% 25% 22% 17% 22% 29% 24% 22% 9% 24% 46% 4 31% 29% 14% 16% 25% 25% 43% 15% 22% 30% 42% 5 21% 23% 6% 12% 11% 8% 35% 21% 13% 26% 45% 6 27% 32% 27% 10% 33% 19% 42% 12% 34% 19% 36% 7 37% 16% 17% 10% 19% 9% 56% 14% 15% 28% 37% 8 25% 18% 17% 10% 18% 17% 23% 14% 9% 25% 50% 9 34% 24% 20% 16% 21% 11% 28% 12% 16% 28% 44% 10 25% 27% 10% 16% 14% 18% 20% 19% 3% 30% 49% 11 32% 24% 24% 12% 28% 18% 44% 14% 19% 27% 42% 12 29% 18% 18% 17% 24% 15% 33% 11% 15% 23% 52% 13 22% 12% 15% 16% 22% 14% 33% 17% 15% 18% 48% 14 14% 10% 17% 10% 14% 16% 24% 9% 3% 23% 55% 15 14% 8% 9% 10% 12% 17% 12% 9% 7% 28% 64% 16 15% 9% 7% 16% 6% 9% 22% 15% 3% 22% 63% 17 23% 15% 12% 14% 14% 13% 26% 9% 6% 19% 59% 18 28% 14% 12% 17% 26% 25% 38% 19% 13% 25% 44% 19 26% 18% 8% 25% 20% 12% 25% 12% 6% 21% 48% 20 22% 17% 19% 12% 21% 21% 28% 16% 9% 19% 53% 21 22% 17% 19% 14% 20% 17% 30% 7% 8% 24% 47% total 25% 18% 16% 14% 20% 18% 31% 14% 11% 23% 49%

Måder til at dyrke idræt, motion, eller anden type af fysisk aktivitet på, per boligområde, vægtet Område Selvorganiseret, alene Selvorganiseret, sammen med andre I en forening I et motionscenter I en aftenskole På arbejde/skole I et kommunalt tilbud Andet sted 1 38% 38% 38% 30% 0% 15% 9% 5% 2 60% 34% 31% 30% 3% 9% 7% 8% 3 53% 33% 30% 35% 7% 10% 7% 6% 4 52% 28% 33% 37% 5% 3% 4% 17% 5 62% 19% 24% 34% 2% 9% 7% 5% 6 48% 40% 54% 35% 10% 11% 20% 14% 7 50% 30% 28% 41% 13% 7% 5% 13% 8 46% 28% 40% 32% 6% 10% 3% 13% 9 46% 35% 49% 21% 2% 8% 10% 6% 10 52% 21% 56% 25% 7% 4% 8% 4% 11 49% 28% 23% 43% 5% 18% 8% 9% 12 51% 29% 25% 42% 7% 11% 19% 10% 13 52% 42% 34% 35% 8% 15% 9% 13% 14 46% 25% 58% 24% 11% 7% 3% 9% 15 53% 19% 46% 30% 7% 11% 13% 5% 16 53% 31% 29% 19% 7% 0% 6% 9% 17 52% 28% 40% 31% 8% 9% 10% 6% 18 59% 26% 31% 35% 5% 6% 10% 10% 19 55% 21% 31% 34% 11% 8% 7% 9% 20 51% 26% 40% 27% 6% 6% 4% 6% 21 49% 27% 43% 34% 4% 8% 10% 6% total 51% 29% 37% 32% 6% 9% 8% 9%

Udfordring Finde de relevante data at lave kort over Med sundhedsprofildata er der færre respondenter (1215), og der bliver hurtigt for få i hvert af de 21 områder

Spørgeskemaundersøgelsen om fysisk aktivitet, skoletid, livsstil og fritid i Brøndby Kommune blandt elever i 5., 7. og 9. klasse Samarbejdspartnere: Charlotte Demant Klinker, Lars Breum Christiansen og Mette Toftager fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet (Tabeller og evt. PP) SurveyXact undersøgelse i august/sept. 2011

Sociodemografi Helbred og livsstil Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Skolen Transport Lokalområde Sammenligninger med landstal: Undersøgelse af 11 15 åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 2008, Sundhedsstyrelsen, 2010. Skolebørnsundersøgelsen 2010, Mette Rasmussen og Pernille Due, SIF, 2011.

Helbred - selvvurderet helbred Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred sammenlignet med landsgennemsnittet opdelt på køn og klasse. Procent (n=588) 95 84 91 87 87 87 84 82 78 77 88 84 Piger Brøndby % Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK 5. klasse 7. klasse 9. klasse SDU

Figur 32: Andel der mindst ugentligt har et af flere symptomer opdelt på køn. Procent (n=587) Helbred - Symptomer SDU

Livsstil - morgenmadsvaner Andel som spiser morgenmad to hverdage om ugen eller sjældnere sammenlignet med landsgennemsnit, opdelt på køn og klasse. Procent (n=587) 34 19 23 28 19 17 15 21 27 18 Piger Brøndby Piger DK Drenge Brøndby Drenge DK 11 10 SDU 5. klasse 7. klasse 9. klasse

Livsstil - dagligt indtag af udvalgte fødevarer Dagligt fødevareindtag opdelt på udvalgte fødevaretyper og køn. Procent (n=587) Fastfood 5 8 Sodavand med sukker 12 14 19 Slik/chokolade Grønt 16 18 22 40 51 59 DK (begge køn) Drenge Piger Frugt 47 52 65 0 10 20 30 40 50 60 70 % SDU

Rygning - alkohol I 9. klasse har 25% af pigerne og 40% af drengene prøvet at ryge (52%, 46% på landsplan) Stort set ingen i 5. og 7. klasse drikker alkohol ugentligt I 9. klasse drikker 9% af pigerne og 14% af drengen alkohol ugentligt (19% og 28% på landsplan)

Fysisk aktivitet - i fritiden Fysisk aktivitetsniveau i fritiden opdelt på køn og sammenlignet med landsgennemsnit. Procent (n=606) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30 25 35 56 10 35 23 21 10 11 12 Piger Brøndby Drenge Brøndby 44 32 18 Piger DK 17 22 Drenge DK Jeg går til sport flere gange om ugen, hvor jeg træner hårdt Jeg går til sport i min fritid ca. 1 gang om ugen, og derudover bevæger jeg mig hver dag, hvor jeg cykler, går eller leger Jeg kan godt lige at bevæge mig, men laver ikke sport i forening. Jeg cykler eller går og bevæger mig i forbindelse med leg Jeg foretrækker at se TV, spille computer, høre musik eller andre stillesiddende aktiviteter SDU

Fysisk aktivitet - Organiseret SDU

Skole gode muligheder for FA i frikvarterer Andel der er helt enige eller enige i, at der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs og indendørs i frikvarterne, opdelt på skole. Procent (n=606) 70 60 50 57 57 59 % 40 30 20 10 19 37 42 Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet udendørs i frikvartererne Der er gode muligheder for bevægelse og fysisk aktivitet indendørs i frikvartererne 0 Brøndbyøster Skole Brøndbyvester Skole Brøndby Strand Skole

Lokalområde mangler steder Andel der svarer, der er ikke ret mange, eller nej, næsten ingen gode steder at bevæge sig og dyrke sport udendørs i deres lokalområde opdelt på køn og klassetrin. Procent (n=592) 40 35 36 30 25 31 31 % 20 22 Piger 20 Drenge 15 10 13 5 0 5. klasse 7. klasse 9. klasse SDU

Lokalområde kendskab til steder/faciliteter Brøndby Strand

8 % af eleverne vurderer, at deres skolevej er usikker eller meget usikker Transport En meget høj andel (90 %) af eleverne i Brøndby Kommune benytter sig af aktiv transport, når de skal i skole. Dette er væsentligt over landsgennemsnittet (ca. 60%) Cykling mest almindelige transportform på alle skoler Blandt dem som går, størst andel på Brøndby Strand

Områdeanalyse i to boligforeninger i Brøndbyøster Charlotte Skau Pawlowski, Videnskabelig ass., Syddansk Universitet

Formål med undersøgelsen At zoome ind på et mindre afgrænset område i Brøndby Kommune og kvalitativt belyse beboernes oplevelser ved at bo og bevæge sig i lokalområdet.

Oplevelse af udearealerne Der er så lidt aktiviteter at dem, der bor tættest på aktiviteterne, tager patent på brugen af dem (Beboer, Brøndby Nord). Der mangler noget til de unge ellers kommer der grupperinger gårdene imellem (Beboer, Brøndby Nord). Der er lige de unge mennesker som render rundt og laver ballade og smadrer ting og kører rundt på knallerter, men de har jo ingen steder at være (Beboer, Bredager/Gillesager). Her er naturskønt, med masser af grønne skønne områder og med potentiale for gode udviklingsmuligheder, men vi savner faciliteterne (Ung beboer, Brøndby Nord).

Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger

3 typer af anbefalinger Ændring i prioritering Synergi mellem interessenter En ny pose penge

Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger

Generelle anbefalinger / Udviklingsmuligeher Fx større kvalitet i Brøndbys byrum og grønne områder Fx byparker for Brøndbyborgerne Fx dialog med boligselskaberne

Fra forskerdata til kommunal planlægning Leverence I De fire undersøgelser: Forslag til mulige indsatser 1.Oplevelsesværdikortlægning 2. Geokodning af KRAM-data 3. Skoleelevsundersøgelse Leverance II Notat med metode, resultater og anbefalinger Leverance III Case 4. Områdeanalyse af to boligforeninger

Casen En helhedsorienteret plan for Brøndbyøster - en plan, der favner sociale, sundhedsmæssige, organisatoriske såvel som fysiske indsatser

Kommunikationsstrategier på flere niveauer Viden fra hver undersøgelse De fælles anbefalinger Planværktøjets forankring hos ledelsen Politisk forankring

Hvad opnår vi? Udfordringer Hvad nu, videre proces, forankring Tidsforbrug