Indsatskatalog og kompetenceprofiler for sundhedslovsindsatser

Relaterede dokumenter
Baggrund. Baggrund og begrebsafklaring. Indhold

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

For Sundheds- og plejepersonale i Plejecentre, hjemmeplejen og sygeplejen

[Skriv tekst] Dok nr 93649/13sags nr 13/9730 side 1

Finansiering af Sygeplejeartikler.

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2016

FÆLLES INDSATSKATALOG TIL SYGEPLEJEINDSATSER EFTER SUNDHEDSLOVEN

Delegation og faglige kompetenceprofiler. September 2014 /ML&MR Side 1 af 32 Sag Dokument

Indsatskatalog og kompetenceprofiler for sundhedslovsindsatser. For sygeplejen og ældreområdet

Delegation og kompetenceprofiler Vordingborg kommune. Delegation og faglige kompetencer til indsatser efter sundhedsloven

Delegation og faglige kompetenceprofilerside 1 af 31

Ledelsens værktøjskasse

Åbent Referat. til. Integrationsrådet

Sygepleje. Sundhed & Omsorgs kvalitetsmål

Samsø Kommune. Delegation og faglige kompetenceprofiler til indsatser efter Sundhedsloven for medarbejdere i Samsø Kommune

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Niveau 2 indsats Sygeplejerske Social- og sundhedsassistent Grundlæggende Kompleks

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser Næstved Kommune 2018

Sygeplejetildeling hvordan?

Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019

Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016)

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018

Indikatorerne kræver nye registreringer i forhold til antal besøg og i forhold til, hvilke ydelser, der leveres i hjemmesygeplejen.

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018

Fælles indsatskatalog til sygeplejeindsatser I Faaborg-Midtfyn kommune

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune

Samsø Kommune. Instruks for delegation og videredelegering

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Politiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt

Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje

SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Kompetenceprofiler i PLEJE- OG OMSORG

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation

Notat visitering af opgaveoverdragelse af sundhedslovsopgaver

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

INDSATSKATALOG SUNDHEDSLOVEN (SUL) INDSATSKATALOG I NEXUS

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Sundhedslov) version 1.0 Februar 2016

Ansvars- og kompetencekatalog

Indsatskatalog for Sygeplejeydelser i Næstved Kommune

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Medicingivning / Medicinadministration

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Sygeplejeindsatser, der ikke er lægeordineret...7 Faggrupper, der kan varetage sygeplejeindsatser...8

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Den kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker på plejecentre Læringspakke: 11, april 2018

Rammeaftalebilag I - Delegeret sundhedslovsopgaver til den private hjemmeplejeleverandør

Lokal instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker i hjemmeplejen Læringspakke 11, april 2018

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Indsatskatalog - sygeplejen

Ansvars- og kompetenceområde. for. sygeplejersken

Instruks for kompetencer, ansvar, opgavefordeling og delegation

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2012

Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Revideret oktober/november Indhold

Fagprofil - sygeplejerske.

NOTAT. Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser. Indhold

Serviceinformation. Sygepleje

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2012

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

Sygeplejefagligt indsatskatalog. Hørsholm Kommune

Indsatskatalog med faglige beskrivelser for Sygeplejefaglige Sundhedslovsydelser gældende fra

FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge

Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015

Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Krav til Dokumentation

SYGEPLEJE INDSATSKATALOG. med faglige beskrivelser

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Kompetenceprofiler. Gældende Omsorg og Sundhed Udarbejdet af: ODSHERRED KOMMUNE. Udarbejdet: Revideret:

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER 2013/2014

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

KVALITETSSTANDARD UDDELEGEREDE SYGEPLEJEYDELSER

Arbejdsgangsbeskrivelse planlagt midlertidigt ophold

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kvalitetsstandard for sygepleje på Sundhedsområdet

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Undersøgelser og behandling

INDSATSKATALOG SUNDHEDSLOVSYDELSER FÆLESSPROG III 2018

Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5

Transkript:

Indsatskatalog og kompetenceprofiler for sundhedslovsindsatser For Sygeplejen og ældreområdet Sags nr. 15-6025, dok. nr. 2283-16

Baggrund...7 Formål...7 Lovgrundlag...7 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune...8 Rehabiliterende og kompenserende indsatser...8 Sygeplejefaglig udredning...9 Overdragelse inden for rammen... 10 Videredelegering med skema... 10 Rammedelegation... 11 Ledelsesansvaret... 11 Krav til dokumentation... 12 Begrebsafklaring... 13 Skematisk oversigt over indsatser og kompetencer... 15 Indsats 0 Udredning og opfølgning... 20 0.1. Indsatsbetegnelse: Sygeplejefaglig udredning... 21 0.2. Indsatsbetegnelse: Opfølgning... 22 0.3. Indsatsbetegnelse: Koordinering... 23 0.4. Indsatsbetegnelse: Opfølgende hjemmebesøg... 24 Indsats 1 Funktionsniveau... 25 1.1 Indsatsbetegnelse: ADL... 26 1.2 Indsatsbetegnelse: Rehabilitering... 27 Indsats 2 Bevægeapparat... 28 2.1 Indsatsbetegnelse: Forflytning og mobilisering... 29 2

Indsats 3 Ernæring... 30 3.1.1 Indsatsbetegnelse: Sondeernæring... 31 3.1.2 Indsatsbetegnelse: Skift af sonde... 32 3.1.3 Indsatsbetegnelse: Ballontjek af sonde... 33 3.2 Indsatsbetegnelse: Parenteral ernæring... 34 3.3.1 Indsatsbetegnelse: I.V. væskebehandling... 35 3.3.2 Indsatsbetegnelse: Venflon anlæggelse af... 36 3.4 Indsatsbetegnelse: Subcutan (s.c.) væskebehandling... 37 3.5 Indsatsbetegnelse: Væske Per os... 38 3.6.1 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats... 39 3.6.2 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats - blodsukkermåling... 40 3.6.3 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats - vægtmåling... 41 Indsats 4A Hud og slimhinder - SÅR... 42 4A.1.1 Indsatsbetegnelse: Kirurgiske sår... 43 4A.1.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling kirurgiske sår... 44 4A.2.1 Indsatsbetegnelse: Diabetiske sår... 45 4A.2.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling diabetiske sår... 46 4A.3.1 Indsatsbetegnelse: Cancersår... 47 4A.3.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling - cancersår... 48 4A.4.1 Indsatsbetegnelse: Tryksår... 49 4A.4.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling - tryksår... 50 4A.5.1 Indsatsbetegnelse: Arterielle sår... 51 4A.5.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling arterielle sår... 52 4A.6.1 Indsatsbetegnelse: Venøs- /blandingssår... 53 4A.6.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling venøse/blandingssår... 54 4A.7.1 Indsatsbetegnelse: Traumatiske sår... 55 4A.7.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling traumatiske sår... 56 4A.8.1 Indsatsbetegnelse: Indsatser for hudproblemer immunologiske, pyroderma og psoreasis sår... 57 4A.8.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling immunologiske, pyroderma og psoreasis sår... 58 3

Indsats 4B Hud og slimhinder personlig pleje... 59 4B.1 Indsatsbetegnelse: Personlig pleje... 60 Indsats 5 Kommunikation... 61 5.1 Indsatsbetegnelse: Samarbejde med netværk... 62 5.2 Indsatsbetegnelse: Kommunikation med patienten... 63 Indsats 6 Psykosociale forhold... 64 6.1 Indsatsbetegnelse: Misbrugsindsats... 65 6.2 Indsatsbetegnelse: Psykiatrisk sygepleje... 66 6.3 Indsatsbetegnelse: Psykisk pleje og støtte... 67 Indsats 7 Respiration og cirkulation... 68 7.1.1 Indsatsbetegnelse: Respirationsbehandling... 69 7.1.2 Indsatsbetegnelse: Respirationsbehandling PEP fløjte og PEP maske... 70 7.2.1 Indsatsbetegnelse: Kompressionsbehandling anlæggelse af komprimerende forbinding... 71 7.2.2 Indsatsbetegnelse: Kompressionsbehandling hjælp til kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe dag 72 7.2.3. Indsatsbetegnelse: Kompressionsbehandling hjælp til aftagning af kompressionsstrømpe / kompressionsbind aften... 73 7.3.1 Indsatsbetegnelse: Cirkulationsbehandling blodtryksmåling og puls... 74 7.3.2 Indsatsbetegnelse: Cirkulationsbehandling vægt... 75 Indsats 8 Seksualitet... 76 8.1 Indsatsbetegnelse: Indsats ift. seksualitet... 77 Indsats 9 Smerte og sanseindtryk... 78 9.1 Indsatsbetegnelse: Smerteudredning og -lindring... 79 9.2 Indsatsbetegnelse: Indsatser ift. sanser... 80 Indsats 10 Søvn og hvile... 81 10.1 Indsatsbetegnelse: Indsats ift. søvn og hvile... 82 4

Indsats 11 Viden og udvikling... 83 11.1 Indsatsbetegnelse: Palliation... 84 11.2 Indsatsbetegnelse: Indsats til hukommelsessvækkede... 85 11.3 Indsatsbetegnelse: Kognitiv kompensation... 86 11.4 Indsatsbetegnelse: Sundhedspædagogisk indsats... 87 11.5 Indsatsbetegnelse: Sundhedsfremme og forebyggelse... 88 Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer... 89 12.1.1 Indsatsbetegnelse: Stomi pladeskift ved stomi... 90 12.1.2 Indsatsbetegnelse: Stomi skift af stomipose... 91 12.1.3. Indsatsbetegnelse: Stomi forbindskift ved nefrostomikateter... 92 12.2 Indsatsbetegnelse: Behandling af urinvejsinfektion - urinprøve... 93 12.3 Indsatsbetegnelse: Kontinensbehandling - udredning... 94 12.4.1 Indsatsbetegnelse: Indsats ift. kateter og dræn SIK / oplægning af kateter... 95 12.4.2 Indsatsbetegnelse: Indsats ift. kateter og dræn observation og pleje af kateter... 96 12.4.3. Indsatsbetegnelse: Indsats ift. kateter og dræn observation og pleje af dræn... 97 12.5 Indsatsbetegnelse: Dialyse... 98 12.6 Indsatsbetegnelse: Behandling af mavetarmproblemer... 99 Indsats 13 Medicinhåndtering... 100 13.1.1 Indsatsbetegnelse: Dosisdispensering etablering af dosisdispensering... 101 13.1.2 Indsatsbetegnelse: Dosisdispensering ajourføring af medicinliste... 102 13.2.1. Indsatsbetegnelse: Dispensering... 103 13.2.2. Indsatsbetegnelse: Dispensering - sidedispensering... 104 13.3 Indsatsbetegnelse: I.V.-medicin... 105 13.4.1. Indsatsbetegnelse: Medicinadministration hjælp til indtagelse af medicin... 106 13.4.2 Indsatsbetegnelse: Medicinadministration udlevering af doseret medicin... 108 13.4.3 Indsatsbetegnelse: Medicinadministration injektion s.c. og i.m... 109 13.4.4. Indsatsbetegnelse: Medicinadministration - øjendrypning... 110 5

Sygeplejerskernes fire funktionsområder... 111 Indsatser i forbindelse med funktionen at udføre sygepleje... 111 Indsatser i forbindelse med funktionen at lede/koordinere sygepleje... 111 Indsatser i forbindelse med funktionen at formidle sygepleje... 112 Indsatser i forbindelse med funktionen at udvikle sygepleje... 112 Bilag 1: Videredelegeringsskema... 113 6

Baggrund I efteråret 2014 startede et LEAN forløb op. Formålet var at få et overblik over arbejdsflowet og organiseringen omkring visitationen af sygeplejeindsatser. Dette med henblik på at opnå en mere smidig og sammenhængende visitation af sygeplejeydelser. LEAN forløbet er blevet afsluttet i foråret 2015. Arbejdsgruppen har under forløbet beskrevet fire modeller for, hvordan visitationen af sygeplejeindsatser kan forløbe, heraf blev en valgt (internt dok.nr. 168 798-14). På baggrund af den nye visiteringsmodel blev der igangsat et arbejde, der havde til formål at samle Indsatskataloget og Kompetenceprofilerne for sundhedslovsindsatser. I Varde Kommune har disse to tidligere været adskilt. Indsatskataloget og kompetenceprofilerne er udarbejdet med udgangspunkt i KL partnerskabsprojekt om dokumentation af sygepleje i kommunerne. Indsatskataloget og kompetenceprofilerne er målrettet ledere og medarbejdere på Ældre- og Sundhedsområdet samt i Visitationen. (Kilde: www.kl.dk/fagomrader/sundhed/hjemmesygepleje/partnerskabsprojektet-hjemmesygepleje/) Formål Formålet med kataloget er at beskrive: Hvilke sygeplejefaglige indsatser der varetages i Varde Kommune Hvilke kriterier der er for tildeling Tydeliggøre de enkelte faggruppers samlede kompetencer herunder hvilke indsatser, der skal overdrages indenfor en fastsat ramme, med det mål at opnå det laveste effektive omkostningsniveau Beskrive den faglige kvalitet i indsatserne, herunder brug af relevante Sygeplejefaglige retningslinjer Lovgrundlag Det primære lovgrundlag er Sundhedsloven, hvor der i 138 står beskrevet, at kommuner skal tilbyde vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Beskrivelsen af hjemmesygeplejen foldes ud i vejledningen om hjemmesygepleje (VEJ 102), hvoraf det fremgår, at formålet er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje og behandling, rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det For øvrig central lovgrundlag henvises til; Bekendtgørelse om hjemmesygepleje BEK nr. 1601 af 21/12/2007 o https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=114395 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser VEJ nr. 9019 af 15/01/2013 o https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=144979 7

Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse) BEK nr. 3 af 02/01/2013 o https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144978 Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) VEJ nr. 115 af 11/12/2009 o https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=129064 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed LBK nr. 877 af 04/08/2011 o https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178 Ansvar og arbejdsgang i Varde kommune Tildeling af sygepleje sker på grundlag af en sygeplejefaglig udredning og vurdering samt kriterier for tildeling af sygeplejeindsatser. Det sker efter henvendelse fra læge/hospital eller interne samarbejdspartnere og kolleger. Henvendelser fra borger/pårørende skal ske via læge/vagtlæge. For borgere i egen bolig foregår sygeplejen som udgangspunkt i sygeplejeklinikkerne. Rehabiliterende og kompenserende indsatser Al sygepleje tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressourcer, med rehabiliteringsprincippet som grundlæggende tilgang. Borgeren inddrages i tilrettelæggelsen af sygeplejen og skal i det omfang, det er muligt, oplæres og vejledes til selv at blive i stand til at løse konkrete sygeplejeopgaver med henblik på mestring af egen sundhed. Hvor der er tale om rehabiliterende indsatser udarbejdes der altid en handleplan og sættes opfølgningsdato på. Hvor der er tale om en kompenserende indsats, lægges der vægt på borgerens mulighed for igen at blive selvhjulpen eller for at bevare borgerens færdigheder. I nogle forløb kan der være tale om både rehabiliterende og kompenserende sygepleje. 8

Sygeplejefaglig udredning Ved opstart af et forløb, hvor der skal gives sygeplejeindsatser, eller hvor der er ændringer i sundhedstilstanden, der medfører nye sygeplejeindsatser, vil sygeplejersken lave en sygeplejefaglig udredning og herunder fastlægge den indsats, der er behov for ud fra indsatserne i dette katalog. Den sygeplejefaglige udredning er en struktureret afdækning og undersøgelse af patientens helbredsproblemer og deres indbyrdes relation, med henblik på at planlægge og iværksætte en målrettet indsats. Udredningen danner grundlag for vurdering af, hvilke indsatser der skal iværksættes og om der er tale om grundlæggende eller kompleks sygepleje. (Find den i håndbogen under: Hvad og hvordan fra A til Å/Sygeplejen/ sygeplejefaglig udredning-vejledning) Vurderingen danner baggrund for, hvilke indsatser der varetages af Sygeplejen og hvilke der overdrages til Social og Sundhedsassistenter eller Social og Sundhedshjælpere efter gammel bekendtgørelse. Som udgangspunkt er det sygeplejersker, der løser de komplekse sygeplejeindsatser. Grundlæggende sygeplejeindsatser består af opgaver, der er relateret til et stabilt og delvist forudsigeligt sygeplejeforløb. Sygeplejeforløbet forandrer sig langsomt og som forventet. Enkelte opgaver kan være præget af en vis uforudsigelighed. Grundlæggende sygeplejeindsatser kræver bred viden om sygeplejeindsatser, og en faglig viden om enkelte sygeplejeindsatser. Kompleks sygeplejeindsatser defineres som opgaver der er: - Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede sygeplejefaglige krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling - Ustabile og hvor behovet for sygeplejeindsatser kan ændres hyppigt og være uforudsigeligt - Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere og definere sygeplejeproblemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden - Relateret til situationer, hvor patienten og /eller netværket har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. (KL, 2013, Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser) 9

Overdragelse inden for rammen I Ældre og Sundhed i Varde Kommune udgør beskrivelserne i dette materiale selve rammen for udførsel af Sundhedslovsindsatser. Under hver enkelt indsats fremgår det hvilken faggruppe, der kan varetage indsatsen. Det matcher faggruppernes kompetenceprofiler indenfor sygepleje. Faggruppen repræsenterer de kompetencer, Varde Kommune har besluttet, samlet set skal være til stede for at give indsatsen. Det er dermed på forhånd besluttet hvilke faggrupper, der kan løse de specifikke indsatser. På denne måde skal der ikke være en særskilt dokumentation for oplæringen. Det forudsættes at kompetencerne er tilstede ved den enkelte faggruppe. Det er den enkelte medarbejders leder, der sikrer dette. Medarbejderne skal uanset faglig baggrund vide, hvad de har kompetence til og de altid skal kontakte nærmeste leder ved enhver tvivl. I Varde Kommune er det besluttet, at social-og sundhedshjælpere uddannet efter Bekendtgørelse nr. 834 af 27.6.2013 ikke varerager Sundhedslovsindsatser. Endvidere er det besluttet, at ingen social-og sundhedshjælpere fra 2018 varetager Sundhedslovsindsatser. Sygeplejen varetages ud fra sygeplejefaglige retningslinjer og instrukser, disse kan findes i håndbogen under: Hvad og hvordan fra A til Å/Sygeplejen Videredelegering med skema I Ældre og Sundhed i Varde Kommune benytter vi os i mindst muligt omfang af en specifik og individuel videredelegation. Såfremt denne skal foregå, skal der altid udarbejdes dokumentation for videredelegering på et videredelegeringsskema. Skemaet er en fast skabelon (bilag 1). På skemaet skal der foreligge underskift fra hhv. 1) medarbejderen, som sikrer oplæringen til den konkrete opgave og videredelegerer opgave, 2) medarbejderen som modtager den videredelegerede opgave og 3) teamleder i den organisation, hvor medarbejderen er ansat. Denne videredelegation kan eksempelvis foregå i tilfælde, hvor en social- og sundhedsassistent har særlige kompetencer, qua et tidligere job på sygehuset, til at udføre en specifik sygeplejeindsats. Lederen kan dermed vælge i samarbejde med sygeplejersken at videredelegere individuelt. Videredelegation kan også foregå fra social- og sundhedsassistent til social- og sundhedshjælper. I Varde Kommune er det besluttet, at social-og sundhedshjælpere uddannet efter Bekendtgørelse nr. 834 af 27.6.2013 ikke kan få videredelegeret indsatser efter Sundhedslovsindsatser. Indtil 2017 er videredelegation til social-og sundhedshjælpere uddannet efter den gamle bekendtgørelse fortsat en mulighed. I dette tilfælde udfyldes et videredelegationskema (bilag 1). Der kan ikke videredelegeres til social-og sundhedshjælperelever. Det vil altid, også fra 2018, være en mulighed at videredelegere fra sygeplejerske til social- og sundhedsassistent, da begge faggrupper er autoriserede sundhedspersoner. Også i dette tilfælde skal videredelegationsskemaet udfyldes. 10

Det fremgår under den enkelte indsats hvis videredelegering ikke er mulighed. Rammedelegation Lægerne kan vælge at delegere en konkret ordination, undersøgelse eller behandling til en nærmere afgrænset gruppe af patienter. Dette kaldes en rammedelegation. Det sker efter nærmere aftale med praksiskonsulenten og ledelsen. I Varde Kommune er der en udarbejdelse på vej af rammedelegation for blodsukkermåling, Paracetamol og Laksantia. De godkendte rammedelegationer vil findes i den elektroniske håndbog. Ledelsesansvaret Ledelsesansvaret begynder, når lægen afleverer opgaven ved kommunens dør. Det er formelt kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at ledelsesansvaret løftes. Det gøres via ledelseshierarkiet i Ældre og Sundhed. Ledelsen har ansvaret for: At kommunens personale kan varetage den behandling jf. Sundhedslovens 138, som lægen har ordineret. At der foreligger en tydelig opgavefordeling mellem faggrupperne. At der foreligger relevante retningslinjer/instrukser af delegeret virksomhed jvf. Sundhedsloven. Det er et ledelsesansvar i den enkelte organisation at sikre, at egne medarbejdere har kendskab til disse retningslinjer, såfremt der er personale, som udfører indsatser efter Sundhedsloven. Udbredelsen af Sygeplejens retningslinjer er yderligere fremmet via indførslen af en elektronisk håndbog i 2015. Det er også et ledelsesansvar i den enkelte organisation at sikre, at de rette faggrupper er til stede, og at de matcher kompetencerne beskrevet i rammen. Mht. tilsyn er det altid den enkelte leder, som fører tilsyn med sine egne medarbejdere. I forhold til indsatser af rehabiliterende karakter er det Sygeplejens ansvar at følge op på borgerforløbet. Sygeplejens opfølgning vedrører rehabiliteringsindsatsen og ikke medarbejderen, som har fået overdraget opgaven. 11

Krav til dokumentation Alle autoriserede sundhedspersoner (f.eks. sygeplejersker og SSA) skal føre sygeplejefaglige optegnelser jf. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler samt Personalevejledningen til omsorgsjournalen. Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, uddyber journalføringspligten for sygeplejersker og SSA og opstiller mindstekrav til ikke-autoriserede personers journalføring af sygeplejefaglige indsatser. Ved videredelegering, rammedelegering og overdragelse af indsatser inden for en fastsat ramme er der også journalpligt. https://www.retsinformation.dk/pdfprint.aspx?id=144979 12

Begrebsafklaring Begreb Visitering Tildele/planlægge indsatser Betydning Myndigheden visiterer til 0-indsats til Sygeplejen. Formål, henvisningsårsag og kendte lægeoplyste diagnoser beskrives. Myndigheden visiterer indsatser, der skal overdrages inden for rammen til ældreområdet, samt videredelegerede indsatser. Sygeplejen tildeler og planlægger indsatser, som løses i Sygeplejen. Indsatser der planlægges fremadrettet, skal tildeles før de kan planlægges. Enkeltstående indsatser, der varetages i forbindelse med et besøg, planlægges uden tildeling, ex. sygeplejen foretager en ny sygeplejefaglig udredning i forbindelse med tildelt og planlagt sårpleje. Ændret sundhedstilstand Kompenserende indsatser Ændring i forhold til de indsatser, der leveres i forhold til 138 i Sundhedsloven. De kompenserende indsatser tildeles med henblik på at vedligeholde og kompensere borgerenes funktionsniveau. Disse indsatser har sigte på omsorg og tryghed. I arbejdet med de kompenserende indsatser skal medarbejderne have fokus på den rehabiliterende tankegang. Reference: Rehabilitering i Hjemmeplejen i Varde Kommune, overordnet vejledning, s. 7 Rehabiliterende indsatser De rehabiliterende indsatser kan bestå af udviklende indsatser som varetages af plejepersonalet i hjemmeplejen eller af udviklingspakker som varetages af terapeuterne i Træning & Rehabilitering eller af Sygeplejen. Disse indsatser er med henblik på at udvikle og træne, de har et rehabiliterende sigte og indhold. Reference: Rehabilitering i Hjemmeplejen i Varde Kommune, overordnet vejledning, s. 7 Overdragelse i weekender og helligdage Som hovedregel kan der ikke overdrages indsatser. Dog kan enkelte indsatser overdrages i kalenderen, når Visitationen holder fri i weekenderne samt på helligdage. Det kan ske, når hjemmeplejen har mulighed for det, samtidig med at Visitationen adviseres herom. Indsatser, der kan overdrages, er; - Medicinadministration: Indtagelse og udlevering (Sygeplejen har ansvar for at der foreligger en opdateret medicinliste inden første medicinadministration) - Øjendråber (efter operation skal den ene gang visiteres til sygeplejen) - Injektioner med insulin - Af- og påtagning af kompressionsstrømper - Delegeret blodtryksmåling i en tidsafgrænset periode 13

Delegere Lægen - og andre, som har forbeholdt sundhedsvirksomhed, delegerer indsatsen ind i kommunen. Reference: Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Overdragelse inden for en fastsat ramme Videredelegering Rammedelegation Kvalitetskontrollere med faglig plan Det der er beskrevet i kompetenceprofilen, som den enkelte faggruppe kan varetage af sundhedslovsindsatser. En indsats, som ikke ligger inden for den fastsatte ramme i kompetenceprofilerne, kan videredelegeres til den enkelte fagperson efter skema. Der videredelegeres så lidt som muligt. Når lægerne vælger at delegere en konkret ordination, undersøgelse eller behandling, til en nærmere afgrænset gruppe af patienter. Dette kaldes en rammedelegation, det er deres forbeholdte sundhedsfaglige virksomhed, der delegeres. Det sker efter nærmere aftale med praksiskonsulenten og ledelsen. Visitationen sikrer, at der ligger en sygeplejefaglig udredning (jf. gældende retningslinjer) til grund for overdragelsen til Hjemmelejen. 14

Skematisk oversigt over indsatser og kompetencer Indsats SSH SSA Sygeplejerske Indsats 0 Udredning og opfølgning 0.1. Sygeplejefaglig udredning Kan ikke videredelegeres 0.2. Opfølgning Kan ikke videredelegeres 0.3. Koordinering Kan ikke videredelegeres 0.4. Opfølgende hjemmebesøg Kan ikke videredelegeres Indsats 1 Funktionsniveau 1.1. ADL Kan ikke videredelegeres 1.2. Rehabilitering Kan ikke videredelegeres Indsats 2 Bevægeapparatet 2.1. Forflytning og mobilisering Kan ikke videredelegeres 3.1.1. Sondeernæring 3.1.2. Skift af sonde 3.1.3. Ballontjek af sonde Indsats 3 Ernæring 3.2. Parenteral ernæring Kan ikke videredelegeres 3.3.1. IV væskebehandling Kan ikke videredelegeres 3.3.2. Venflon - anlæggelse af Kan ikke videredelegeres 3.4. Subcutan væskebehandling Kan ikke videredelegeres 3.5. Væske pr. os 3.6.1. Ernæringsindsats 3.6.2. Blodsukkermåling 3.6.3. Vægtmåling 15

Indsats 4A Hud og slimhinder - sår 4A.1.1. Kirurgiske sår 4A.1.2. Telemedicinsk sårbehandling kirurgiske sår 4A.2.1. Diabetiske sår 4A.2.2. Telemedicinsk sårbehandling diabetiske sår 4A.3.1. Cancersår 4A.3.2. Telemedicinsk sårbehandling cancersår 4A.4.1. Tryksår 4A.4.2. Telemedicinsk sårbehandling tryksår 4A.5.1. Arterielle sår 4A.5.2. Telemedicinsk sårbehandling arterielle sår 4A.6.1. Venøs/blandingssår 4A.6.2. Telemedicinsk sårbehandling venøs/blandingssår 4A.7.1. Traumatiske sår 4A.7.2. Telemedicinsk sårbehandling - traumatiske sår 4A.8.1. Indsatser for hudproblemer- immunologiske, pyroderma og psoreasis sår 4A.8.2. Telemedicinsk sårbehandling - immunologiske, pyroderma og psoreasis sår Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres Kan ikke videredelegeres 4B.1. Personlig pleje Indsats 4B Hud og slimhinder personlig pleje Indsats 5 Kommunikation Kan ikke videredelegeres 5.1. Samarbejde med netværk Kan ikke videredelegeres 5.2. Kommunikation med patienten Kan ikke videredelegeres 16

Indsats 6 Psykosociale forhold 6.1. Misbrugsindsats Kan ikke videredelegeres 6.2. Psykiatrisk sygepleje Kan ikke videredelegeres 6.3. Psykisk pleje og støtte Kan ikke videredelegeres 7.1.1. Respirationsbehandling 7.1.2. Respirationsbehandling PEP fløjte og PEP maske 7.2.1. Kompressionsbehandling anlæggelse af komprimerende forbinding 7.2.2. Hjælp til kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe dag 7.2.3. Hjælp til aftagning af kompressionsstrømpe/behandlerstrømpe aften 7.3.1. Cirkulationsbehandling - blodtryksmåling og puls 7.3.2. Cirkulationsbehandling - vægt Indsats 7 Respiration og cirkulation Indsats 8 Seksualitet 8.1. Indsats ift. seksualitet Kan ikke videredelegeres Indsats 9 Smerter og sanseindtryk 9.1. Smerteudredning og lindring Kan ikke videredelegeres 9.2. Indsatser ift. sanser Indsats 10 Søvn og hvile 10.1. Indsats ift. søvn og hvile Kan ikke videredelegeres 17

Indsats 11 Viden og udvikling 11.1. Palliation Kan ikke videredelegeres 11.2. Indsats til hukommelsessvækkede Kan ikke videredelegeres 11.3. Kognitiv kompensation Kan ikke videredelegeres 11.4. Sundhedspædagogisk indsats Kan ikke videredelegeres 11.5. Sundhedsfremme og forebyggelse Kan ikke videredelegeres 12.1.1. Stomi pladeskift Indsats 12 Udskillelse af affaldsstoffer 12.1.2. Stomi poseskift Kan ikke videredelegeres 12.1.3. Stomi forbindskift ved nefrostomikateter Kan ikke videredelegeres 12.2. Behandling af urinvejsinfektion urinprøve 12.3. Kontinensbehandling - udredning Kan ikke videredelegeres 12.4.1. Indsatser ift. kateter og dræn SIK/oplæg af kateter 12.4.2. Indsatser ift. kateter og dræn observation og pleje af kateter 12.4.3. Indsatser ift. kateter og dræn pleje og observation af dræn 12.5. Dialyse 12.6. Behandling af mave-tarm problemer Kan ikke videredelegeres 18

13.1.1. Dosisdispensering etablering af dosisdispensering 13.1.2. Dosisdispensering ajourføring af medicinskema 13.2.1. Dispensering 13.2.2. Sidedispensering Indsats 13 Medicinhåndtering 13.3. I.V. medicin Kan ikke videredelegeres 13.4.1. Medicinadministration hjælp til indtagelse af medicin 13.4.2. Medicinadministration - udlevering af medicin 13.4.3. Medicinadministration - injektion s.c. og i.m. 13.4.4. Medicinadministration - øjendrypning 19

Indsats 0 Udredning og opfølgning Indsatser i relation til sygeplejefaglig udredning, opfølgning og koordinering. 20

0.1. Indsatsbetegnelse: Sygeplejefaglig udredning Afdække de forhold der har betydning for sygeplejeindsatsen. At de nødvendige indsatser iværksættes. Før der iværksættes en ny indsats, skal der foretages en sygeplejefaglig udredning. Beskrive patientens situation med henblik på de problemer og behov som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Inddrage både patientens og de pårørendes beskrivelse sammen med medarbejdernes vurdering i den samlede vurdering for at få dannet et så fuldstændigt billede som muligt. Skabe grundlag for at vurderer patientens behov og problemstillinger jf. retningslinje for sygeplejefaglig udredning Udarbejde mål for aktuelle indsatser Planlægning og iværksættelse af indsats Plan for opfølgning af indsatserne Kriterier for tildeling Alle nye borgere der har behov eller skal afklares i forhold til behov for Sundhedslovsindsats 138 Ved større ændringer i borgerens sundhedssituation Ved DÆMP borgere I de situationer, hvor der på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering, vurderes, at der er behov for en revurdering af igangværende sundhedsindsatser. Indsatser der har været kompenserende, men som efterfølgende vurderes rehabiliterende. 45 min. Varighed/tidsbegrænsning Engangsindsats I følgende situationer kan udredning udelades: (kopi fra dok. nr. 89821/13) Enkelt/få-dages indsatser, hvor der ikke er andre indsatser der startes op samtidig, som: BT x 3 i 2 dage Innohep - post og præoperativt hvor der ikke er andre indsatser der startes op samtidig Feriegæster Indsatser der varetages for egen læge på deres lukkedage Ved indflytning på plejecenter flytter indsatserne med. Det kræver ikke en sygeplejefaglig udredning. Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen Bilag fra den elektroniske håndbog Hvad og hvordan fra A til Å/Sygeplejen/ sygeplejefaglig udredningvejledning 21

0.2. Indsatsbetegnelse: Opfølgning At sikre systematisk opfølgning på sygeplejeforløbet/indsatser Samlet opfølgning på sygeplejeforløbet og de opsatte mål med en vurdering af om målene fortsat er relevante for patientens situation og evt. justering. Opfølgning dokumenteres, sendes til Visitationen, hvis det medfører ændringer i forhold til sygeplejeindsatser overdraget inden for rammen eller videredelegeret. Kriterier for tildeling Anvendes i komplekse plejeforløb Hvor der foreligger flere sygeplejeindsatser og hvor fx både sygeplejersker, SSA og SSH er involveret 20 min. Varighed/tidsbegrænsning Hvad kan videregives inden for rammen Må ikke forveksles med den løbende evaluering der foretages i forhold til konkrete indsatser. Denne opfølgning sættes på ud fra disse konkrete indsatser, eksempelvis tryksår. Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres 22

0.3. Indsatsbetegnelse: Koordinering At borgeren oplever kontinuitet i de forskellige sygeplejefaglige indsatser. At de forskellige indsatser er koordinerede og sammenhængende Koordinere tværfaglig indsats ved borgere i ustabile og uafklarede sygdomsforløb. Koordinering mellem interne og eksterne samarbejdspartnere hvor der er et særligt koordineringsbehov, fx tværfaglige samarbejdsmøder, deltagelse i gerontopsyk. Samtaler, telefonmøder hvor flere parter deltager samt videokonferencer. Kriterier for tildeling Flere forskellige (kroniske) sygdomme Skal som minimum opfylde 2 af nedenstående kriterier: Flere indlæggelser eller komplekse indlæggelsesforløb Hyppig kontakt med almen praksis/andre sundhedsaktører Nedsat ofte svingende funktionsniveau Nedsat egenomsorg og motivation 30 min. Varighed/tidsbegrænsning Engangsindsats Indsats til komplicerede situationer, hvor mange samarbejdspartnere er involverede og hvor den almindelige koordinering, der ligger implicit i alle indsatser, skal suppleres med en særlig koordineringsindsats. Hvad kan videregives inden for Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres rammen 23

0.4. Indsatsbetegnelse: Opfølgende hjemmebesøg At sikre opfølgning efter sygehusindlæggelse i de situationer, hvor der er behov for koordineret opfølgning mellem den praktiserende læge og kommunen eller i særlige tilfælde opfølgning uden forudgående indlæggelse, hvor der er tilsvarende behov for koordineret opfølgning, med henblik på forebyggelse af (gen)-indlæggelser Planlægge opfølgende hjemmebesøg, herunder udarbejde en sygeplejefaglig udredning. Deltage i fælles hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske og evt. visitator. Kriterier for tildeling Forbeholdt borgere, der opfylder to eller flere af nedenstående kriterier: der er udskrevet borgere, der kommer på midlertidigt ophold der har fået ændret i den medicinske behandling under indlæggelsen med flere komplekse sygdomme/ problemstillinger herunder også symptomer som fald, forvirring etc. med dårlig egenomsorg der har behov for hjælp til medicinhåndtering 60 min. Varighed/tidsbegrænsning Engangsindsats Der skal foreligge en opdateret sygeplejefaglig udredning til grund for deltagelse i samtalen. Hvad kan videregives in- Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres den for rammen Bilag fra Den Elektroniske Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å/ DÆMP - Den ældre medicinske patient/ DÆMP vejledning 24

Indsats 1 Funktionsniveau Indsatser hvor hovedformålet er, at øge evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv, herunder aktiviteter i daglig livsførelse 25

1.1 Indsatsbetegnelse: ADL At forbedre livskvalitet og funktionsevne Rådgive i de tilfælde hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med ADL indsatsen. Rådgive hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation f.eks. ved sygdom, infektioner, smerter. Kriterier for tildeling Behov for sygeplejefaglig rådgivning der kan understøtte ADL indsatsen. 30 min. Varighed/tidsbegrænsning Gives som en sygeplejefaglig indsats i de tilfælde hvor sygdom bevirker, at der er særlige komplekse opgaver forbundet med ADL-indsatsen fx smerter. Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen 26

1.2 Indsatsbetegnelse: Rehabilitering Øge borgerens evne til at klare sig selv ved at forbedre/fastholde borgerens funktionsniveau Rådgive i de tilfælde hvor sygdom bevirker, at der er komplekse opgaver forbundet med rehabiliteringsindsatsen. Deltage i tværfaglige målsamtaler i døgnrehabilitering (Carolineparken) Kriterier for tildeling Visitationen indkalder til målsamtalen/tværfaglige møder 60 min. Varighed/tidsbegrænsning Engangsydelse Der skal foreligge en opdateret sygeplejefaglig udredning til grund for deltagelse i samtalen. Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen 27

Indsats 2 Bevægeapparat Indsatser der relaterer sig til behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens 28

2.1 Indsatsbetegnelse: Forflytning og mobilisering At sikre at mobilisering af borger foregår på den mest hensigtsmæssige og skånsomme måde i forhold til borgerens helbredsproblem Støtte og hjælpe til forflytning og mobilisering i særlige komplekse situationer, hvor der er behov for et helhedssyn på patientens helbredssituation i forbindelse med kompleks sygdom, infektioner, smerter. F.eks. borgere i den terminale fase, hvor der er særlige problematikker ift. mobilisering F.eks. KOL-patienter stratificeret i gruppe 4, hvor der kan være behov for medicinsk behandling ift. mobiliseringen Inddragelse af terapeuter og team hjælpemidler hvor det er relevant. Kriterier for tildeling Gives udelukkende som indsats med behov for to personer til forflytning. 15 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel Øvrige indsatser, der relaterer sig til forflytning og mobilisering leveres under Lov om social service. Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen 29

Indsats 3 Ernæring Indsatser relateret til patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og ernæringsproblemer 30

3.1.1 Indsatsbetegnelse: Sondeernæring At borgeren får sufficient ernæring. At borgeren får den nødvendige hjælp til at oprette en sufficient ernæringstilstand Iværksætte sondeernæring jf. retningslinjer, herunder udarbejdelse af handleplan Plan for skift af sonde Give sondemad og evt. medicin Sikre at patienten får den ernæring, der er ordineret, så patienten er i en optimal ernæringstilstand. Observation, pleje og soignering af sonde, hud og indstikssted Opfølgning på iværksat sondebehandling Oplære borgere i at tage sondemad Oplære pårørende i at give sondemad Bestille sondeernæring. Rengøring af remedier Kriterier for tildeling Lægeordination 20 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel Sygeplejersker varetager altid opstarten af sondeernæring og oplæring af bor- Hvad kan videregives inden for rammen Bilag fra Den Elektroniske Håndbog gere og pårørende. SSA Give sondemad og evt. medicin Observation, pleje og soignering af sonde, hud og indstikssted Bestille sondemad Rengøring af remedier Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / - Gastrostomisonde, pleje og observation af- vejledning - Gastrostomisonde indgift i vejledning - Nasalsonde indgift i- vejledning - Nasalsonde pleje og observation af-vejledning 31

3.1.2 Indsatsbetegnelse: Skift af sonde At borgeren får sufficient ernæring ved at sikre korrekt anlæggelse og skift af sonde. Skifte gastronomisonde Anlægge nasalsonde Kriterier for tildeling Efter lægeordination Sondeskift 15 min. Varighed/tidsbegrænsning variabel Hvad kan videregives inden for rammen SSA Assistere ved sondenedlæggelse. Bilag fra Den Elektroniske Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / - Gastrostomisonde skift af - vejledning - Nasalsonde anlæggelse af - vejledning 32

3.1.3 Indsatsbetegnelse: Ballontjek af sonde At borgeren får sufficient ernæring ved at sikre at sonden ligger korrekt Tjekke ballon Kriterier for tildeling Efter lægeordination 5 min. Varighed/tidsbegrænsning variabel Hvad kan videregives inden for rammen SSA Tjekke ballon Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Gastrostomisonde ballontjek og skift af vand i ballon 33

3.2 Indsatsbetegnelse: Parenteral ernæring At borgeren får sufficient ernæring. Blande ernæringsposer Til og frakobling af ernæringsposer Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder Observere virkning og bivirkning af behandlingen. Kriterier for tildeling Efter lægeordination 30 min. Varighed variabel tidsbegrænsning Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / - Intravenøs væske, medicin og ernæring, arbejdsgange i forbindelse med administration - Tjekliste ved udskrivelse med iv fra sygehuset - Picc line forbindingsskift, vejledning - Picc line pleje og anvendelse, vejledning - Port-a-cath, forbindingsskift - Port-a-cath, pleje og anvendelse, vejledning - Port-a-cath, anlaeggelse og seponering af portnaal 34

3.3.1 Indsatsbetegnelse: I.V. væskebehandling At borgeren opretholder væskebalance Til og frakobling af tynde infusionsvæsker Observere, pleje og skifte forbinding ved indstikssteder Kriterier for tildeling Efter lægeordination 30 min. Varighed/tidsbegrænsning variabel Akutteamet skal altid forespørges i forhold til, om de har ressourcerne. Hvad kan videregives inden for rammen Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres Bilag fra Den Elektronisk Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / Håndbog - Intravenøs væske, medicin og ernæring, arbejdsgange i forbindelse med administration - Intravenøse væsker, recepter på og rekvirering af - Tjekliste ved udskrivelse med iv fra sygehuset - Picc line, forbindingsskift-vejledning - Picc line, pleje og anvendelse-vejledning - Port-a-cath, forbindingsskift - Port-a-cath, pleje og anvendelse-vejledning -Port-a-cath, anlæggelse og seponering af portnål - Venflon, pleje og anvendelse 35

3.3.2 Indsatsbetegnelse: Venflon anlæggelse af At borgeren har en velfungerende venflon Anlæggelse af venflon Observationer omkring indstiksted Handleplan for skift af venflon Kriterier for tildeling Efter lægeordination 15 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel - skifteinterval efter individuelt klinisk skøn Hvad kan videregives inden for rammen Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres Bilag fra Den Elektronisk Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen Håndbog -Venflon, anlæggelse og seponering af 36

3.4 Indsatsbetegnelse: Subcutan (s.c.) væskebehandling At borgeren opretholder væskebalance Anlæggelse af subcutan kanyle Til og frakobling af tynde infusionsvæsker Observationer, pleje og forbindskift omkring indstik steder Kriterier for tildeling Efter lægeordination 15 min. Varighed/tidsbegrænsning variabel Hvad kan videregives inden Sygeplejersker - kan ikke videredelegeres for rammen 37

3.5 Indsatsbetegnelse: Væske Per os At borgeren opretholder væskebalance Forebygge dehydrering Iværksætte og opfølgning på væskeskema, herunder handleplan for væskeindtagelse Observere og udregne væskebalance, herunder medvirke til, at væske indtages hensigtsmæssigt i løbet af døgnet. Hjælpe ved indtagelse af væske Konkludere på indsatsen Kriterier for tildeling Der skal foreligge en udredning, der viser, at borgeren er i risiko for eller er dehydreret. Indsatsen bevilges udelukkende, hvis der ikke er andre opgaver ved besøget. 5 min. Varighed/tidsbegrænsning variabel SSH og SSA varetager hjælp til indtagelse og registrering af væske efter serviceloven, når de i forvejen er i hjemmet. Hvad kan videregives inden for rammen SSA Iværksætte og opfølgning på væskeskema, herunder handleplan for væskeindtagelse. Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Konkludere på indsatsen Hvad og hvordan fra A til Å / IT/Omsorgssystem / -Væskeskema 38

3.6.1 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats At borgeren opretholder sufficient ernæring Aktiviteter i indsatsen Sygeplejen Vurdering af borgerens appetit og vægtudvikling (BMI) Udarbejde handleplan i forhold til borgerens aktuelle ernæringsmæssige problemstilling. Udrede mulige årsager til borgerens ernæringsmæssige status Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op. Vurdering af diæt evt. i samarbejde med egen læge få tilkoblet diætist Servere/give mad og væske til patienter. Kriterier for tildeling Borger hvis sundhed er truet pga. vægttab, er underernæret eller har lille appetit. Borger hvis sundhed er truet pga. overvægt. Hvor det det fysiske, psykiske og sociale niveau er eller kan påvirkes, hvis ikke vægten eller appetitten stabiliseres eller forbedres. 30 min. Varighed/tidsbegrænsning Tidsbegrænset op til 3 besøg Hvad kan videregives inden for rammen SSA Vurdere patientens appetit og vægtudvikling (BMI) Varetage kostvejledning, herunder formidle lægeordinerede diæter, vejlede og undervise samt følge op 39

3.6.2 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats - blodsukkermåling At borgeren opretholder sufficient ernæring At imødekomme behov for undersøgelse og behandling Forebygge følgevirkningerne og progression af sygdom Sikre tidlig indsats i forbindelse med ændringer af borgerens sundhedstilstand Måle blodsukker efter lægeordination og rammedelegationen, herunder at vurdere og handle på resultater. Det skal altid være afprøvet om borgeren selv kan varetage blodsukkermåling eller oplæres heri. Kriterier for tildeling Efter lægeordination Varighed/tidsbegrænsning Hvem leverer indsatsen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog 5 min. SSA Måle blodsukker efter lægeordination, herunder at vurdere og handle på resultater. Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen - Blodsukkermåling, vejledning 40

3.6.3 Indsatsbetegnelse: Ernæringsindsats - vægtmåling At borgeren opretholder sufficient ernæring At imødekomme behov for undersøgelse og behandling Forebygge følgevirkningerne og progression af sygdom At sikre tidlig indsats i forbindelse med ændringer af borgerens sundhedstilstand Veje patienten Kriterier for tildeling Som led i en ernæringsindsats, hvor der foreligger en handleplan. 5 min. Varighed(tidsbegrænsning Hvad kan videregives inden for rammen SSH SSA Veje patienten Veje patienten 41

Indsats 4A Hud og slimhinder - SÅR Indsatser i relation til forandringer og gener i hud, slimhinder og væv, særligt med fokus på sårbehandling 42

4A.1.1 Indsatsbetegnelse: Kirurgiske sår Sikre optimale betingelser for sårheling og forebyggelse af infektion At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Sikre at der foretages udredning jf. retningslinje (link) Udarbejde handleplan Varetager behandling af sår. Observation Sårbehandling, medinddrage borgeren i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Pindpleje Fjernelse af suturer og agraffer Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen jf retningslinje Vejlede borgere/pårørende i hensigtsmæssig livsstil Negativ trykterapi Overdrage til SSA inden for rammen med handleplan Medinddrage sårsygeplejersken i komplekse forløb Arbejde forebyggende Kriterier for tildeling Efter lægeordination 20 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel Alle nyopståede sår skal tilses af en sygeplejerske. Hvad kan videregives inden for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme SSA Foretage kontinuerlige observationer samt udføre sårbehandlinger ved granulerende sår ud fra handleplan, hvor sårbehandling er overdraget inden for rammen. Sikre at patienterne har de remedier, der anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.) der kan påvirke sårhelingen. Kontakte sygeplejerske efter aftale, eller hvis der sker forandringer. Arbejde forebyggende. Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 43

4A.1.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling kirurgiske sår At borgeren får den ordinerede kontrol og behandling. At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Ambulante kontroller på sygehuset erstattes med Telemedicinsk behandling og kontrol af den kommunale sårsygeplejerske og nøglepersoner. Varetager alle telemedicinske sårbehandlinger inklusiv dokumentation i plejenet. Sikre at der foretages udredning samt fastsættes en diagnose/ sårklassifikation. Vurdere evt. behandlingsmuligheder i samarbejde med Sygehus. Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen. Jf retningslinjen Udarbejde beskrivelse af såret og sårets omgivelser ud fra TIME. Udarbejde en handleplan for forløbet og iværksætte denne. Fotografering før og efter soignering sendes inden konference. Telemedicinsk konference med SVS. Vejlede borger / pårørende i hensigtsmæssig livsstil Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Foretage kontinuerlige observationer, udføre sårbehandling og justere behandlingen. Medinddrage patienten og pårørende i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen. Nøglepersoner inddrager sårsygeplejersken i særlige komplekse forløb. Arbejde forebyggende Kriterier for tildeling Efter lægeordination 50 min. pr. besøg. Varighed/tidsbegrænsning variabel Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme. Hvad kan videregives in- Sårsygeplejersker og nøglepersoner, kan ikke videredelegeres. den for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 44

4A.2.1 Indsatsbetegnelse: Diabetiske sår Sikre optimale betingelser for sårheling og forebyggelse af infektion At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Sikre at der foretages udredning jf. retningslinje (link) Udarbejde handleplan Varetager behandling af sår. Vurdering af fodpuls og perifer neuropati. Sår-vurdering ift. Wagners klassifikation. Observation Sårbehandling, medinddrage borgeren i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen Beskæring af hyperkeratoser. Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen jf retningslinje Vejlede borgere/pårørende i hensigtsmæssig livsstil Overdrage til SSA inden for rammen med handleplan Medinddrage sårsygeplejersken i komplekse forløb Arbejde forebyggende, herunder trykaflastning Støtte op/motivere borger til årlig fodstatus hos fodterapeut efter lægehenvisning samt oplæring i daglig fodinspektion Kriterier for tildeling Efter lægeordination 20 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel Alle nyopståede sår skal tilses af en sygeplejerske. Hvad kan videregives inden for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme SSA Foretage kontinuerlige observationer samt udføre sårbehandlinger ved granulerende sår ud fra handleplan, hvor sårbehandling er overdraget inden for rammen. Sikre at patienterne har de remedier, der anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold (medicin, rygning, alkohol, ernæring/væskebalance, inkontinens, smerter o.l.) der kan påvirke sårhelingen. Kontakte sygeplejerske efter aftale, eller hvis der sker forandringer. Arbejde forebyggende, herunder trykaflastning Støtte op/motivere borger til årlig fodstatus hos fodterapeut efter lægehenvisning samt oplæring i daglig fodinspektion Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 45

4A.2.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling diabetiske sår At borgeren får den ordinerede kontrol og behandling. At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Ambulante kontroller på sygehuset erstattes med Telemedicinsk behandling og kontrol af den kommunale sårsygeplejerske og nøglepersoner. Varetager alle telemedicinske sårbehandlinger inklusiv dokumentation i plejenet. Sikre at der foretages udredning samt fastsættes en diagnose/ sårklassifikation. Vurdere evt. behandlingsmuligheder i samarbejde med Sygehus. Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen Jf retningslinjen Udarbejde beskrivelse af såret og sårets omgivelser. Udarbejde en handleplan for forløbet og iværksætte denne. Fotografering før og efter soignering sendes inden konference. Beskæring af hyperkeratoser. Sår-vurdering ift. Wagners klassifikation. Vurdering af fodpuls og perifer neuropati. Telemedicinsk konference med SVS. Vejlede borger / pårørende i hensigtsmæssig livsstil Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Foretage kontinuerlige observationer, udføre sårbehandling og justere behandlingen. Medinddrage patienten og pårørende i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen. Nøglepersoner inddrager sårsygeplejersken i særlige komplekse forløb. Arbejde forebyggende Kriterier for tildeling Efter lægeordination 50 min. pr. besøg. Varighed/tidsbegrænsning variabel Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme. Hvad kan videregives in- Sårsygeplejersker og nøglepersoner, kan ikke videredelegeres. den for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 46

4A.3.1 Indsatsbetegnelse: Cancersår Sikre optimale betingelser for sårheling og forebyggelse af infektion At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Sikre at der foretages udredning jf. retningslinje (link) Udarbejde handleplan Varetager behandling af sår Observation Sårbehandling, medinddrage borgeren i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen Minimere lugtgener Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen jf retningslinje Vejlede borgere/pårørende i hensigtsmæssig livsstil Medinddrage sårsygeplejersken i komplekse forløb Arbejde forebyggende Kriterier for tildeling Efter lægeordination 20 min. Varighed/tidsbegrænsning Variabel Alle nyopståede sår skal tilses af en sygeplejerske. Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme Hvad kan videregives in- SSA kan videredelegeres med delegeringsskema efter en individuel vurdering. den for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 47

4A.3.2 Indsatsbetegnelse: Telemedicinsk sårbehandling - cancersår At borgeren får den ordinerede kontrol og behandling. At borgeren / pårørende forstår betydningen af livsstilens betydning for sårhelingsprocessen. Ambulante kontroller på sygehuset erstattes med Telemedicinsk behandling og kontrol af den kommunale sårsygeplejerske og nøglepersoner. Varetager alle telemedicinske sårbehandlinger inklusiv dokumentation i plejenet. Sikre at der foretages udredning samt fastsættes en diagnose/ sårklassifikation. Vurdere evt. behandlingsmuligheder i samarbejde med Sygehus. Vurdere forhold der kan påvirke sårhelingen. Jf retningslinjen Udarbejde beskrivelse af såret og sårets omgivelser ud fra TIME. Udarbejde en handleplan for forløbet og iværksætte denne. Minimere lugtgener Fotografering før og efter soignering sendes inden konference. Telemedicinsk konference med SVS. Vejlede borger / pårørende i hensigtsmæssig livsstil Sikre at patienten har de remedier, der skal anvendes i behandlingsforløbet. Foretage kontinuerlige observationer, udføre sårbehandling og justere behandlingen. Medinddrage patienten og pårørende i behandlingen og evt. oplære dem i behandlingen. Nøglepersoner inddrager sårsygeplejersken i særlige komplekse forløb. Arbejde forebyggende Kriterier for tildeling Efter lægeordination 50 min. pr. besøg. Varighed/tidsbegrænsning variabel Egenbetaling af sårprodukter kan forekomme. Hvad kan videregives in- Sårsygeplejersker og nøglepersoner, kan ikke videredelegeres. den for rammen Bilag fra Den Elektronisk Håndbog Hvad og hvordan fra A til Å / Sygeplejen / -Sår, udredning, behandling og opfølgning -Sår, behandling efter rene principper 48