Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Transkript

1 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014

2

3 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr borgere over 65 år Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Note: Udgifterne er opgjort ved produktionsværdien Kilde: esundhed, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Borgere over 65 år udgør 40 pct. af de totale sundhedsudgifter. Opgørelsen dækker over såvel indlæggelser som ambulante besøg. Samlet set har sygehusene udgifter til de ældre over 65 år på ca. 24 mia. kr. i Stigning i antal korttids-indlæggelser.

4 Den demografiske udfordring I forhold til år år år 80 år Kilde: Danmarks Statistik: Befolkningsfremskrivning

5 Den demografiske udfordring II Personalesammensætning på ældreområdet 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -30 år år år år 60 år- Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Sygeplejersker

6 2,5 Frit valgs-ydelser fordelt på aldersgrupper (Gennemsnit timer pr. uge) 2,0 1,5 1,0 0,5 0, år år år år år 90 år og derover Prak. hjælp Pers. pleje Kilde: Danmarks Statistik: Hjemmehjælp, frit valg

7 Andel modtagere 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år 90 år og derover Hjemmepleje Plejebolig

8 Liggetid på sygehuse Gennemsnit Antal dage (hele landet) 4,5 4,4 4,3 4,1 4,1 3,9 3,7 3,9 3, : -16 pct. 3,7 3, Kilde: Statens seruminstitut + Landspatientregistret via Øget fokus på gode resultat i Sundhed, Maj 2013, Sundhedsministeriet.

9 84 Middellevetid 1981: : : + 4,5 år / 5,8 pct : + 6,5 år / 9,1 pct. Mænd Kvinder : : : :2012 Kilde: Danmarks Statistik: Middellevetid 9

10 Modtagere af hjemmepleje Modtagere, i alt Modtagere, både PP+PH 10

11 Andel privat leverandør i pct Modtagere af hjemmehjælp i alt Modtager mod udelukkende praktisk hjælp Modtagere der udelukkende modtager personlig pleje 11

12 Udviklingen i nettoformuer fordelt på aldersgrupper 1997 vs Under 40 år år år år år 80+ år Kilde: AE-rådet august 2012

13 Mere sundhed for pengene Kvalitetsopfattelsen Traditionelt i forhold til Serviceloven: Antallet af minutter pr. bruger. I forhold til sygehusbehandling: Hvor hurtigt bliver man rask? Egen læge: Hvor mange minutter er der egentligt visiteret til mig? Forskel i kvalitetsopfattelse og forståelsen af hvad en dygtig medarbejder er. Patienten som ekspert.

14 Opgaver i bevægelse Opgaveøgning Flere kan behandles Alt skal behandles Opgaveændring Fra stationær til ambulant Fra seng til ben Opgaveglidning Der udredes og behandles flere på kortere tid Reduktion i antallet af sengedage

15 Rammevilkår Ekspansion: Efterspørgselspresset stiger. Øgede og forbedrede behandlingsmuligheder Flere ønsker om behandling Centralisering: Sygehusstrukturen centraliseres. Færre matrikler, mere centralisering, supersygehuse og længere afstande, stærkere præhospital indsats Intensivering: Aktiviteten intensiveres. Mere klares ambulant, flere hurtige standardforløb (pakker mv.), kortere indlæggelser, færre og mere syge patienter i sengene Hvem skal løse opgaverne? Uanset hvem- så er de der. Regioner og kommuner må arbejde sammen

16 Øget fokus på sundhedsfaglighed i kommunerne Et paradigmeskift er nødvendigt social- og sundhedsfaglighed skal gå hånd i hånd. Fra patient til borger og tilbage igen. De faglige kompetencer skal løftes, rystes og sammensættes på ny. Ledelse i fokus både i forhold til personale og borger/patientforløb

17 130 Udvikling i antal fuldtidsmedarbejdere i kommunerne fordelt på faggrupper % Sypl SSA SSH+Hjhj + 8 % - 3 %

18 Paradigmeskift i kommunerne Fokus på det der virker. Kliniske retningslinjer :Apopleksi, Hverdagsrehabilitering, Palliation, Udredning og forebyggelse af indlæggelser. Fokus på effekt frem for hjælp. Fokus på mestring og rehabilitering frem for kompenserende hjælp. Fokus på forløb frem for enkeltydelser. Sammenhæng på tværs serviceområder/forvaltninger. Sammenhæng på tværs af sektorer

19 Paradigmeskift fortsat Ny service, ikke ringere service. Fokus på at hjælpe borgeren til at kunne klare sig selv. Mere frihed og mindre afhængighed Bedre livskvalitet og højere funktionsniveau end ved passiv hjælp. Fokus på borgernes egne ressourcer. Fokus på at understøtte borgeren i at klare sig selv ved brug af egne ressourcer. Fortsat hjælp til dem, som har behov. For borgere som ikke har potentiale skal der fortsat være mulighed for hjælp

20 Kompetencer i kommunerne Anbefalinger: Vurdér den faglige sammensætning af medarbejdere på sundhedsområdet. Uddannelserne skal matche udviklingen i sundhedsvæsenet. Definer uddannelses- og kompetenceudviklingsbehov løbende og indret organiseringen til planen

21 Organisering i kommunerne Nye krav til organisering Koordinerede patientforløb. Nyt fokus på mål/effekt. Kompetenceudvikling af alle medarbejdere og af patienterne. Tidlig opsporing

22 Hvor er sygeplejen på vej hen? To forskellige veje der krydser hinanden. Sygehuse: Specialisering Evidens Forskning Accelererede patientforløb Kommuner Koordinering af patientforløb Kvalitet i opgavevaretagelsen Sygepleje som del af helhedsindsats Vi skal ikke være ens - konkurrere

23 Hvad er en sundhedsindsats? Alle opgaver, der i udgangspunktet er lægeordinerede, er sundhedsindsatser medicinhåndtering, kompressionsstrømper, sondeernæring, etc. En lang række indsatser efter Sundhedsloven, er ikke lægeordinerede. Det gælder bl.a. forebyggelses- og plejeopgaver. Borgerens almentilstand afgørende for, om der er tale om sundhedsfaglig virksomhed, fx svært syge og døende. Det er ikke i sig selv afgørende om forløbet er stabilt eller ikke stabilt

24 Delegation Sundhedsloven og Serviceloven Begge lovgivninger har et forebyggende sigte i forhold til hhv. sundhedsmæssige, funktionsmæssige og sociale problemer.

25 Der er store forskelle på lovkrav Kravene til at udføre opgaver efter Sundhedsloven er således: De skal fagligt set være i stand til at udføre opgaven, OG dokumentere opgaven! Afdække problemstillinger inden for de 12 sygeplejefaglige problemområder hvis man har en autorisation Der skal desuden forefindes skriftlige instrukser Ledelsen er ansvarlig for at instrukserne anvendes! Ledelsen er ansvarlig for at medarbejderne ved hvor de skal henvende sig hvis de ikke kan løse opgaven Ledelsen er ansvarlig for patientsikkerheden

26 Delegation Ledelsesansvaret begynder når lægen parkerer opgaven ved kommunens dør Der skal foreligge instrukser Medarbejderne uanset faglighed skal vide helt konkret hvad de har kompetence til- hvem de skal kontakte- hvornår de skal sige nej. Konference til november

27 Dansen om de delegerede ydelser Sondeernæring Efter Sundhedsloven Sondeernæring efter Sundhedsloven Ernæring efter Sundhedsloven Ernæring efter Serviceloven Personlig pleje efter Serviceloven

28 Sundhedslovsopgaver private leverandører Kommunen har fri adgang til at indgå aftaler med private om at løse en kommunal opgave bortset fra myndighedsudøvelse. Kommunen kan indskrive i udbuddet, at de private leverandører skal kunne levere delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

29 Sundhedslov private leverandører fortsat Det er kommunen, der for den enkelte patient, skal træffe afgørelse om, hvorvidt denne kan modtage indsatser fra hjemmesygeplejen. Altså ikke lægen. Kommunen har ansvaret for, at leverandøren lever op til den faglige standard for opgavens udførelse, at føre tilsyn med at opgaven løses korrekt.

30 Anbefalinger til kontrakter At der forefindes de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer blandt leverandørens ansatte At det sygeplejefaglige ansvar i leverandørens virksomhed er beskrevet At den private leverandør er forpligtet til at levere indsatserne i henhold til kommunens retningslinjer (fx indsatskatalog)

31 Kontrakter fortsat Nødvendige retningslinjer for udførelse, optegnelser og dokumentation og delegation Registrering af utilsigtede hændelser og strategi for opfølgning Instruks for en forsvarlig arbejdstilrettelæggelse Instruks for delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Hvem løser opgaverne? Tilsyn?

32 Kontrakter fortsat Opgaver sker på baggrund af lægefaglig ordination eller kommunens visitation. Arbejdsgang, hvor kommunen godkender opgaver, der igangsættes ved lægefaglig ordination, der er tilgået direkte til den private leverandør Arbejdsgang ved igangsættelse af akutte sygeplejeopgaver, hvor kommunal visitation først kan foregå efter, at opgaven er igangsat Hvordan de leverede opgaver dokumenteres

33 Kontrakter fortsat Det skal tydeligt fremgå, hvilken lovgivning opgaven løses i henhold til Hvordan dokumentationen udveksles mellem kommunen og leverandøren Arbejdsgang for kontakt til kommunen eller den ordinerende læge hvis kompetencerne mangler