2. Kan en interessekonflikt undgås ved at anmode en klient om at søge rådgivning hos et advokatkontor, der indgår i kontorfællesskabet?

OPGAVE 1 (overordnet vægtning 15 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Er det muligt for en advokat at have to klienter i samme sag? a) Nej, aldrig. b) Ja, men kun i sager, hvor der ikke foreligger en interessekonflikt. c) Ja, i alle sager hvor begge klienter ønsker dette. 2. Kan en interessekonflikt undgås ved at anmode en klient om at søge rådgivning hos et advokatkontor, der indgår i kontorfællesskabet? a) Nej, aldrig. b) Ja, hvis begge klienter accepterer dette. c) Ja, men kun hvis interessekonflikten er beskeden, og begge klienter kan overskue et samtykke. 3. Hvem er omfattet af tavshedspligten? a) Kun advokater og advokatfuldmægtige. b) Alle medarbejdere på kontoret. 4. Hvilke(n) af følgende betingelser skal være opfyldt for at opnå beskikkelse som advokat: a) Bestået advokateksamen. b) Dansk statsborgerskab. c) Ikke under betalingsstandsning eller konkurs. d) Ikke på overførselsindkomst. 5. Advokat Andersen har bistået Per og Poul med den rene koncipering af en interessentskabsaftale, hvor de to var enige om indholdet. Kan Andersen efterfølgende bistå Per, da der opstår tvist om aftalen? a) Ja, da der ikke er tale om samme sag. b) Ja, hvis Andersen ikke har haft kontakt til Poul siden konciperingen. c) Nej, aldrig. 6. Advokat Boesen er ansat advokat i Advokatkontoret A/S. En af Boesens klienter vil klage over det salær, Boesen har opkrævet. Hvem kan klienten indbringe for Advokatnævnet? a) Kun advokat Boesen. b) Kun Advokatkontoret A/S. c) Både advokat Boesen og Advokatkontoret A/S. 7. Forpligtelsen til at føre klientbogholderiet hver arbejdsdag kan fraviges i følgende tilfælde: a) Når bogholderen holder ferie eller er syg. b) Når den advokat, som posteringen vedrører, holder ferie eller er syg. c) I juli måned. d) Når advokatkontoret holder ferielukket. 1

8. I hvilke af nedenstående tilfælde skal der uden anden særlig aftale med klienten svares rente på et klienttilsvar, som er indsat på en advokats fælles klientbankkonto (hovedklientbankkonto) med en rentesats på 4 % p.a.? a) 8.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 20 dage. b) 15.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 80 dage. c) 200.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 15 dage. d) 11.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 15 dage. 9. Er enhver advokat forpligtet til at oprette en klientbankkonto? a) Ja, det er en forpligtelse, som omfatter enhver advokat. b) Nej, kun advokater, der udøver advokatvirksomhed, skal have klientbankkonto. c) Nej, kun advokater, der modtager betroede midler, skal have klientbankkonto. 10. Pia Persson er gode venner med advokat Hansen men økonomisk nødlidende. Pia indbetaler uden at have verserende sager hos ham 300.000 kr. til advokat Hansen. Må Hansen indsætte pengene på klientbankkontoen? a) Ja. b) Nej. 11. Når en advokat i forbindelse med opgørelse og afstemning konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan/skal advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto i et pengeinstitut. 12. I hvor mange versioner kendes Den konfronterende stil i SiF teknikken? a) En version b) Fire versioner c) To versioner 13. Hvilket stilmix anvendes primært i Den Bløde Taktik? a) Imødekommende og Isolerende b) Undvigende og Imødekommende c) Kreativ Konfronterende og undvigende 14. Hvilket stilmix anvendes primært i Den Kreative Taktik? a) Undvigende og Isolerende b) Kreativ Konfronterende og Imødekommende c) Imødekommende og Undvigende 15. Hvad er de vigtigste redskaber, når man skal føre Den Kreative Taktik? a) At gøre konstanter til variabler b) Spørgsmål om de fælles interesser c) Argumenter for de modstridende interesser 2

OPGAVE 2 (vægtning 40 %) Advokat Sigmund Petersen fra advokatfirmaet Ross, der beskæftiger ca. 80 jurister, blev i november 2010 kontaktet af Herman Skov, som er en anerkendt forsker indenfor akut medicin og håndtering af traumesygdomme. Skov havde opfundet et akut sæt, som ved salg til ambulancer og akutlægebiler i Danmark alene ville kunne redde mellem 2 og 80 liv om året. Salget i Danmark forventedes at blive ca. 1.000 sæt med løbende supplering af forbrugsdele. Skov så et meget stort potentielt forretningsområde og ønskede rådgivning om: en mulig selskabsstruktur, hvori forretningsidéen kunne udvikles hvordan udviklingsomkostningerne, som ville være i niveauet 2 4 mio. kr., kunne finansieres, hvordan en eventuel ansættelsesaftale med dr.med. og overlæge i akutmedicin på Skejby Sygehus Jens Kurtz, kunne udfærdiges, så Kurtz kunne bevare kontakten til det offentlige og dermed referencer dertil. Skov anmodede Petersen om at oplyse, hvilke omkostninger der ville være forbundet med rådgivningen. Petersen sendte efterfølgende Skov en mail med følgende indhold: Kære Herman Skov Som aftalt fremsender jeg prisoplysninger i form af kopi af vore timesatser for henholdsvis advokatfuldmægtige, advokater og specialistadvokater (partnere), der fremgår af kontorets hjemmeside. Jeg ser frem til samarbejdet. Med venlig hilsen Sigmund Petersen, advokat Ved en fest ugen efter mødte advokat Petersen tilfældigt Kurtz. Her nævnte Kurtz, at han var blevet kontaktet af en ikke navngivet kollega/forretningsmand med ganske spændende forretningsidéer, som Kurtz muligt ville få behov for Petersens hjælp til. Petersen oplyste, at han muligvis kendte til projektet og fandt det ganske praktisk, at han, med sit forudgående kendskab, hjalp Kurtz ind i dette. Da Petersen havde tavshedspligt, drøftede de ikke forholdet yderligere. Samme uge var Petersen til møde i en lokal ERFA gruppe, hvor også investoren Finn Flink deltog. Petersen trak Flink til side og spurgte, om Flink havde interesse i at deltage i et forretningseventyr med betydeligt potentiale. Petersen oplyste, at han havde tavshedspligt, og at der alene var tale om en generel forespørgsel vedrørende et koncept til akut redning af skadelidte, der kunne udbredes betydeligt alene i Danmark, og at der til konceptet var tilknyttet to af landets førende eksperter inden for fagområdet. Flink var straks fyr og flamme og bad Petersen tage initiativ til et møde mellem Flink og Petersens klient, hvor Petersen kunne deltage som opmand og rådgive parterne om et afbalanceret indhold af en samarbejdsaftale/ejeraftale. Stærkt opstemt af den positive reaktion, kontaktede Petersen herefter Skov og orienterede om det passerede. Petersen præciserede, at han til enhver tid havde sørget for, at drøftelserne med Kurtz og Flink i enhver form var anonyme og respekterede Skovs krav på diskretion og anonymitet. Herefter gennemførte Petersen og Skov forhandlinger med Kurtz vedrørende dennes tilknytning til projektet. Petersen udfærdigede udkast til konsulentaftale mellem Skovs driftsselskab og Kurtz med det formål at tilknytte Kurtz til projektet, og at respektere Kurtz fortsatte tilknytning til det offentlige sundhedsvæsen. 3

Efter de indledende drøftelser sendte Petersen en a conto faktura til Skov og Kurtz og anførte, at han henset til parternes interesser i sagen havde valgt at afregne 2/3 til Skov og 1/3 til Kurtz. Skov var ikke komfortabel med Flink, men nu hvor han jo var inde i sagen, var det nærliggende at indlede forhandlinger med ham. Petersen bistod Skov og Flink med udarbejdelse af en ejeraftale i forbindelse med Flinks investering i Skovs selskab. Også dette a conto afregnede Petersen til Skov og Flink og angav, at hver part havde cirka lige stor interesse i projektets gennemførelse, og at han derfor fordelte honoraret med halvdelen til hver. Skov, der efterhånden var blevet stærkt pikeret over Petersens meget selvstændige håndtering af sagen, beklagede sig direkte til Petersen over stort set alle enkeltpunkter i Petersens fremgangsmåde og oplyste, at han agtede at indklage Petersen for Advokatnævnet. I svaret til Skov anførte Petersen bl.a.: at han udelukkende havde ageret i henhold til fælles instruks fra Skov og henholdsvis Kurtz samt Flink, og at han havde fuldført det oprindelige opdrag, at han udelukkende havde arbejdet i parternes bedste interesser, at der er kutyme for, at en advokat kan bistå parterne i sådanne sager, idet bemærkes, at de havde fælles interesse i projektets gennemførelse, at han ikke ville finde sig i en klage over honorarets størrelse, at han hvis en sådan blev indgivet straks ville indbringe spørgsmålet om salærets berettigelse for domstolene. 1. Har Petersen handlet i overensstemmelse med god advokatskik ved besvarelsen af Skovs anmodning om oplysninger om omkostninger forbundet med rådgivningen? (Svaret skal begrundes vægtning 30 % af opgaven) 2. Var det i overensstemmelse med god advokatskik, at Petersen talte med Kurtz og Flink om Skovs projekt, når det lægges til grund, at Petersen som anført i teksten har præciseret sin tavshedspligt og forsøgt at anonymisere oplysningerne? (Svaret skal begrundes vægtning 30 % af opgaven) 3. Har Petersen i forbindelse med rådgivningen af de tre parter handlet inden for rammerne af AER pkt. 3.2.1. nr. 11? (Svaret skal begrundes vægtning 20 % af opgaven) 4. Giver Petersens adfærd i forbindelse med Skovs forvarsel om at indgive en klage til Advokatnævnet anledning til advokatetiske overvejelser? (Svaret skal begrundes vægtning 20 % af opgaven) OPGAVE 3 (vægtning 30 %) Advokat Sørensen har netop etableret en ny advokatvirksomhed, og han vil forsøge at begrænse driftsudgifterne ved selv at forestå bogføringen. Sørensen har en del dødsboer og dermed betroede midler, og han har oprettet en klientbankkonto i Udby Bank A/S. Sørensen har en almindelig driftskonto i samme bank. En dag har Sørensen modtaget følgende betalinger: Modtaget som Beløb Afsender Bemærkninger a) Kontant 5.000 kr. Nielsen Betaling af faktura nr. 190 4

b) Check 10.000 kr. Mouritzen Tinglysningsafgift til senere afregning til Tinglysningsretten c) Bankoverførsel til driftskontoen 80.000 kr. Forsikring G/S Personskadeerstatning Hounsgaard d) Bankoverførsel til klientbankkontoen 20.000 kr. Udby Automobil Betaling af faktura nr. 191 1. På hvilke konti er advokat Sørensen henholdsvis forpligtet/berettiget til at indsætte/overføre de modtagne beløb? (Svaret skal begrundes, men der skal ikke udarbejdes bogføringskladde, vægtning 35 %) Advokat Sørensens niece, der læser HA, har ferie og har tilbudt at hjælpe Sørensen med bogføringen nogle dage. Efter den første dag med bistand fra niecen konstaterer Sørensen, at der er foretaget følgende betalinger: Hævet fra Beløb Modtager Bemærkninger a) Klientbankkonto bankoverførsel b) Bankoverførsel fra klientbankkonto 11.000 kr. Tinglysningsretten Tinglysningsafgift Mouritzen. Klienttilsvaret var inden betalingen til Tinglysningsretten 10.000 kr. 5.000 kr. Advokat Sørensens driftskonto c) Driftskonto 10.000 kr. Ejendomsinvest A/S Faktura 192 fra advokat Sørensen. Faktura er udstedt og sendt til klienten, tømrer Clausen, der har indbetalt 80.000 kr. på klientbankkontoen, specifikt til stiftelse af et anpartsselskab (indskudskapital). Husleje advokatkontor advokat Sørensen 2. Er de foretagne betalinger foretaget fra rette konti? (Svaret skal begrundes, vægtning 35 %) Advokat Nielsen, der driver enkeltmandsadvokatvirksomhed i samme kontorkompleks som Sørensen, har også oprettet en klientbankkonto. Nielsens privatøkonomi er ikke god, og han har derfor udstedt fakturaer til nogle konkursboer, som han har i sin sagsportefølje. Fakturaerne vedrører honorar, som ikke er godkendt og fastsat af skifteretten, og Nielsen er derfor ikke berettiget til at udstede fakturaerne til boerne. Advokat Nielsen har imidlertid uberettiget hævet honorarerne på klientbankkontoen. Advokatrådet er blevet orienteret om, at Nielsen formentlig har lånt af midlerne på klientbankkontoen og agter nu at iværksætte foranstaltninger over for Nielsen. 3. Hvilke tiltag kan Advokatrådet efter klientkontovedtægten iværksætte over Nielsen? (Vægtning 15 %) 4. Hvilke(t) tiltag er relevant(e) at iværksætte over for Nielsen? (Svaret skal begrundes, vægtning 15 %) OPGAVE 4 (vægtning 15 %) Under en varmerekord i sommeren 2010 kørte et tog fra InterTog A/S af sporet ved Århus med mange kvæstede til følge. InterTog A/S servicerede togstrækningen Vejle Frederikshavn, da selskabet havde vundet udbuddet af strækningen i 2009; det første udbud af sin art i Danmark. Nye udbud af andre strækninger var 5

på vej. InterTog havde bl.a. vundet opgaven, fordi man ville forkorte rejsetiden mellem Vejle og Århus med 30 min. efter tre måneders drift. Banelegemet blev vedligeholdt og leveret af BaneDK en offentlig myndighed. BaneDK kom i eftersommeren 2010 under offentlig kritik, der gik på manglende vedligehold og forsinkelser i togtrafikken. Kritikken førte til, at ledelsen blev udskiftet i september 2010 og Trafikministeren måtte gå af. Efter togulykken ved Århus blev der nedsat en kommission, som påpegede mulige skadesårsager, men ikke entydigt var i stand til at fastlægge ansvaret. Blandt de mulige skadesårsager var: a) At toget kørte for stærkt i forhold til banelegemets nedsatte ydeevne pga. varmen. b) At InterTog ikke fulgte BaneDKs anbefalinger om fartbegrænsninger pga. varmen. c) At BaneDKs udmeldinger om fartbegrænsninger pga. varmen var uklare. d) Mulige tekniske problemer med toget. Efter ulykken samlede et advokatfirma tilstrækkeligt mange skadelidte til at kunne rejse krav efter reglerne om gruppesøgsmål over for BaneDK og InterTog A/S. Det samlede krav androg foreløbigt 500 millioner kroner, idet det dog var vanskeligt at opgøre uden at kende de endelige méngrader og erhvervsevnetab. Der er nu indkaldt til et møde med advokaterne for De skadelidte, BaneDK og InterTog med henblik på at indgå et forlig, der lukker sagen. Følgende kan oplyses om advokaternes mandat: De skadelidtes advokat: Et godt forlig frem for en langstrakt sag. Men hvis mere kan opnås ved en retssag, er man også villig til at investere i det. InterTogs advokat: Sagen kommer på et ubelejligt tidspunkt. Flere togstrækninger er på vej i udbud, og hvis InterTog ikke vinder dem, er det ikke muligt at få en god økonomi på Vejle Frederikshavn strækningen. En erkendelse af, at der foreligger ansvar, vil vanskeliggøre InterTogs muligheder i forhold til de nye udbud. Da ansvarsgrundlaget for togdrift er objektiveret, kan InterTog godt påtage sig at betale erstatning over for de direkte skadelidte, uden at der deri ligger en erkendelse af forsømmelse. BaneDKs advokat: Internt i BaneDK er der en erkendelse af, at informationerne til InterTog ikke har været præcise nok til, at InterTog kunne vide, at de på den strækning, hvor katastrofen skete, skulle sætte farten ned. Sagen er også problematisk for regeringen. Derfor er instruktionen, 1) at sagen skal forliges, 2) at man ikke vil risikere flere års presseomtale ved en retssag, og 3) at det af forliget skal være klart, at InterTog påtager sig ansvaret over for de skadelidte. Dette behøver imidlertid ikke være afspejlet i den beløbsmæssige fordeling af erstatningen mellem InterTog og BaneDK. Her er BaneDK indstillet på at tage det bedst mulige forlig. 1. Hvilken forhandlingstaktik bør advokaten for BaneDK benytte over for henholdsvis de skadelidte og InterTog A/S? (Svaret skal begrundes) 6

RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 (overordnet vægtning 15 %) Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Er det muligt for en advokat at have to klienter i samme sag? a) Nej, aldrig. b) Ja, men kun i sager, hvor der ikke foreligger en interessekonflikt. X c) Ja, i alle sager hvor begge klienter ønsker dette. 2. Kan en interessekonflikt undgås ved at anmode en klient om at søge rådgivning hos et advokatkontor, der indgår i kontorfællesskabet? a) Nej, aldrig. X b) Ja, hvis begge klienter accepterer dette. c) Ja, men kun hvis interessekonflikten er beskeden, og begge klienter kan overskue et samtykke. 3. Hvem er omfattet af tavshedspligten? a) Kun advokater og advokatfuldmægtige. b) Alle medarbejdere på kontoret. X 4. Hvilke(n) af følgende betingelser skal være opfyldt for at opnå beskikkelse som advokat: a) Bestået advokateksamen. X b) Dansk statsborgerskab. c) Ikke under betalingsstandsning eller konkurs. X d) Ikke på overførselsindkomst. 5. Advokat Andersen har bistået Per og Poul med den rene koncipering af en interessentskabsaftale, hvor de to var enige om indholdet. Kan Andersen efterfølgende bistå Per, da der opstår tvist om aftalen? a) Ja, da der ikke er tale om samme sag. b) Ja, hvis Andersen ikke har haft kontakt til Poul siden konciperingen. c) Nej, aldrig. X 6. Advokat Boesen er ansat advokat i Advokatkontoret A/S. En af Boesens klienter vil klage over det salær, Boesen har opkrævet. Hvem kan klienten indbringe for Advokatnævnet? a) Kun advokat Boesen. b) Kun Advokatkontoret A/S. c) Både advokat Boesen og Advokatkontoret A/S. X 7. Forpligtelsen til at føre klientbogholderiet hver arbejdsdag kan fraviges i følgende tilfælde: a) Når bogholderen holder ferie eller er syg. b) Når den advokat, som posteringen vedrører, holder ferie eller er syg. c) I juli måned. d) Når advokatkontoret holder ferielukket. X 7

8. I hvilke af nedenstående tilfælde skal der uden anden særlig aftale med klienten svares rente på et klienttilsvar, som er indsat på en advokats fælles klientbankkonto (hovedklientbankkonto) med en rentesats på 4 % p.a.? a) 8.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 20 dage. b) 15.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 80 dage. X c) 200.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 15 dage. X d) 11.000 kr. har indestået på klientbankkontoen i 15 dage. 9. Er enhver advokat forpligtet til at oprette en klientbankkonto? a) Ja, det er en forpligtelse, som omfatter enhver advokat. b) Nej, kun advokater, der udøver advokatvirksomhed, skal have klientbankkonto. c) Nej, kun advokater, der modtager betroede midler, skal have klientbankkonto. X 10. Pia Persson er gode venner med advokat Hansen men økonomisk nødlidende. Pia indbetaler uden at have verserende sager hos ham 300.000 kr. til advokat Hansen. Må Hansen indsætte pengene på klientbankkontoen? a) Ja. b) Nej. X 11. Når en advokat i forbindelse med opgørelse og afstemning konstaterer, at der i forhold til det samlede tilsvar står for meget på klientbankkontiene, kan/skal advokaten: a) Undlade at gøre noget så længe der står mere på klientbankkontiene end det samlede tilsvar. b) Udligne det for meget indestående ved at betale advokatfirmaets egne driftsudgifter på et tilsvarende beløb. c) Udligne det for meget indestående beløb ved at overføre beløbet til advokatens driftskonto X i et pengeinstitut. 12. I hvor mange versioner kendes Den konfronterende stil i SiF teknikken? a) En version b) Fire versioner c) To versioner X 13. Hvilket stilmix anvendes primært i Den Bløde Taktik? a) Imødekommende og Isolerende b) Undvigende og Imødekommende X c) Kreativ Konfronterende og undvigende 14. Hvilket stilmix anvendes primært i Den Kreative Taktik? a) Undvigende og Isolerende b) Kreativ Konfronterende og Imødekommende X c) Imødekommende og Undvigende 15. Hvad er de vigtigste redskaber, når man skal føre Den Kreative Taktik? a) At gøre konstanter til variabler X b) Spørgsmål om de fælles interesser X c) Argumenter for de modstridende interesser 8

OPGAVE 2 (overordnet vægtning 30 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 30 % af opgaven) Var Petersens svar på Skovs anmodning om oplysning vedrørende omkostningerne ved rådgivningen i overensstemmelse med god advokatskik? Det følger af AER 3.3.8, at en advokat af egen drift ved indgåelsen af aftalen om bistand i forhold til erhvervsdrivende klient skal give oplysning om vederlagets størrelse, hvis dette er fast. Hvis vederlaget ikke er fast hvilket det ikke vil være i denne sag følger det af AER 3.3.9, at der skal gives prisoplysning, hvis klienten anmoder herom. 3.3.8. Når klienten handler inden for sit erhverv, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. Hvis vederlaget er fast, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde oplyse om vederlagets størrelse. Hvis der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal oplysningerne i 1. og 2. pkt. gives eller gøres tilgængelige inden, bistanden ydes. 3.3.9. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne vederlagets størrelse, skal advokaten på klientens anmodning enten angive den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige. Skov anmoder om oplysninger om omkostningerne forbundet med rådgivningen, jf. AER 3.3.9, og spørgsmålet er herefter, om udlevering af oplysninger om timesatser et print fra hjemmesiden er tilstrækkelig prisoplysning. For det første kan det drøftes, at der i Petersens prisoplysning henvises til forskellige timesatser for partnere, advokater og fuldmægtige, uden at det over for Skov er oplyst, hvem der bliver involveret i rådgivningen. Skov anmoder om en ikke ubetydelig bistand, og det kan derfor ikke udelukkes, at Petersen kan få behov for bistand fra sine kolleger. Hvis prisoplysningen skal være anvendelig, bør det oplyses, om arbejdet alene udføres af Petersen, eller om han agter at inddrage kolleger i forbindelse hermed. For det andet kan det drøftes, om prisoplysningen er tilstrækkelig i forhold til kravet om at give et begrundet overslag eller oplyse den måde, hvorpå vederlaget bliver beregnet. Der er ikke givet et overslag, og det er på grund af sparsom nævnspraksis tvivlsomt, hvilke oplysninger advokaten som minimum skal give om honorarberegningen, når oplysningsmåden den måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet anvendes. Det er dog som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt blot at oplyse timesatsen, idet klienten må kunne stille krav om, at timesatsen suppleres med andre elementer fra salærparametrene som utvivlsomt vil finde anvendelse ved den senere salærfastsættelse f.eks. om det er en kompleks eller rutinepræget sag, om tidsforbruget forventes at blive højt eller lavt, uden at prisoplysningen herved bliver et begrundet overslag. Konklusionen er navnlig med henvisning til, at opdragsbeskrivelsen kan fremgå af sammenhængen eller være givet mundtligt ikke afgørende; det afgørende er, at det i minimumsbesvarelsen diskuteres, hvad en prisoplysning består af, og om den blotte henvisning til timetaksterne på hjemmesiden eller udleveringen af et print her fra er en tilstrækkelig prisoplysning efter AER 3.3.9. God besvarelse Den gode besvarelse kan drøfte, om brevet til Skov bør omhandle en beskrivelse af de vigtigste elementer i bistanden jf. AER 3.3.8; en advokat skal i forhold til erhvervsdrivende ved indgåelsen af aftalen om bistand give oplysninger om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. 9

I modsætning til i forbrugerforhold, hvor advokaten jf. AER 3.3.12 af egen drift, på en klar og entydig måde, skriftligt og direkte til klienten, skal give opdragsbeskrivelse og prisoplysning, følger det modsætningsvis af AER 3.3.8, at opdragsbeskrivelsen ikke behøver at være skriftlig, og at det ikke er nødvendigt at afgive en særskilt opdragsbeskrivelse, hvis de vigtigste elementer i den påregnede bistand fremgår af sammenhængen. Det kan ikke af opgaveteksten udledes, om Petersen og Skov har haft et møde, eller om opdraget er kommet i stand på baggrund af en telefonsamtale eller mailkorrespondance. Det er ikke utænkeligt, at opdraget fremgik af sammenhængen eller af en mundtlig oplysning. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 30 % af opgaven) Har Petersen tilsidesat god advokatskik ved at tale med Kurtz og Flink om projektet ved henholdsvis festen og ERFA mødet? (Svaret skal begrundes) Advokater, dennes personale m.fl., har tavshedspligt, jf. retsplejelovens 129, jf. straffelovens 152b, stk. 1. 129. Straffelovens 144, 150 152 og 155 157 finder tilsvarende anvendelse på advokater samt deres autoriserede fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden. 152 b. Med samme straf som efter 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. Tavshedspligten er endvidere reguleret i AER pkt. 2.3.1. 2.3.6: 2.3.1. Tillid og fortrolighed mellem og klient er en nødvendig forudsætning for ens virke. Diskretioner derfor en grundlæggende både juridisk og etisk pligt og ret for er, som skal respekteres ikke kun i det enkelte individs, men også i samfundets interesse. 2.3.2. En advokat skal behandle alle oplysninger, han som led i sin professionelle virksomhed bliver bekendt med, fortroligt. 2.3.3. Tavshedspligten gælder uden tidsbegrænsning. 2.3.5. Advokaters kompagnoner, personale og andre, som i øvrigt beskæftiges i virksomheden, har samme tavshedspligt. 2.3.6. Når flere er eller virksomheder er etableret i kontorfællesskab, gælder 2.3.5 også for sådanne fællesskaber. Som udgangspunkt er drøftelse af sager ikke brud på tavshedspligten under forudsætning af, at anonymiteten er effektiv, jf. ANK 2.2.99 trykt i Advokaten 6/1999 modsætningsvist: Under et kursus anvendte en advokat som illustration en ikke anonymiseret korrespondance, som han i en sag havde ført med modparten. Advokatnævnet udtaler: Nævnet finder, at [advokaten] har handlet i strid med god advokatskik ved at anvende sin korrespondance med [sagens modpart] i ikke anonymiseret form som kursusmateriale. Finn Flink Det skal diskuteres, om anonymiseringen er effektiv i den konkrete sag, da der er tale om et meget specificeret og afgrænset erhvervsområde, hvor antallet af eksperter må anses for ganske begrænset. Flink vil ved research formentlig uden større problemer kunne finde ud af, hvem der var bagmand i projektet og Peter 10

sens klient. Det har ingen betydning, at Petersen er opmærksom på sin tavshedspligt og eksplicit nævner denne, hvis han ikke reelt overholder pligten. Jens Kurtz I forhold til Kurtz videregiver Petersen alene den information, at han formentlig kender til det projekt, Kurtz vil kontakte ham om. Det eneste, Kurtz får oplysning om, er dermed, at Skov (formentlig) har søgt advokatbistand hos Petersen. Det forhold, at en advokat har et klientforhold til en bestemt person eller virksomhed, anses også for omfattet af tavshedspligten, og advokater må f.eks. ikke videregive en referenceliste, med mindre klienterne har givet samtykke hertil. På den anden side indgår det specifikt i Petersens opdrag, at rådgive om samarbejdsrelationen til Kurtz, og det er ikke sædvanligt, at en advokat skal holde sit opdrag hemmeligt for direkte involverede. Der kan således argumenteres for, at bemærkningen til Kurtz ikke strider mod tavshedspligten. Konklusionen er ikke afgørende. God besvarelse I den gode besvarelse henvises til kendelse fra Advokatnævnet den 7. juni 2006, der i et vist omfang ligner den problemstilling, som fremgår af opgaven, omend anonymiseringen i den sag, der dannede grundlag for nævnskendelsen var mere effektiv. X kontaktede advokat X med henblik på drøftelser om opstart af privat virksomhed. I brev af 28/10 2005 til A anførte advokat X, at det af parternes møde fremgik, at opstarten af virksomhed afhang af mulighed for finansiering, idet A havde fået afslag fra to pengeinstitutter. Advokat X anførte endvidere: Nogle dage efter [mødet] kom jeg i tanke om en rigtig god mulighed, der eventuelt ville være villig til at tilføre projektet den professionelle erfaring, der ville være gavnlig og kunne bidrage finansielt i nødvendigt omfang. Jeg kontaktede telefonisk direktør [D], der efter et par minutters drøftelse tilkendegav, at du var velkommen til at ringe til ham, så ville han se på det. Advokat X anførte endvidere, at han dagen før havde returneret det udleverede materiale til A. A klagede til Advokatnævnet over advokat X og gjorde gældende, at advokat X tilsidesatte god advokatskik ved at orientere D, om A's planer om opstart af firma, hvilket han ikke havde bedt om. Advokat X påstod frifindelse og gjorde gældende, at han ikke havde overtrådt sin tavshedspligt, allerede fordi der ikke er videregivet nogen form for relevant information. Henvendelsen til direktør D var alene en telefonisk kontakt, og han sendte hverken før eller efter nogen form for informationsmateriale eller videregav oplysninger om A, den geografiske placering, talmæssige oplysninger eller anden relevant information. Det var kun tale om en generel forespørgsel, om D ville se på et projekt vedrørende lægelige helbredstjek, som en ny klient havde. Nævnet afgjorde sagen således: Nævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at rette henvendelse til tredjemand uden at sikre sig, at [A] var indforstået med, at der blev rettet en sådan henvendelse vedrørende finansiering af den virksomhed, som [A] påtænkte at påbegynde. Nævnet tildelte advokat X en advarsel. Også i forhold til Flink kan det drøftes, om det ligger i Petersens opdrag, at han skal være behjælpelig med at finde en investor, da Skov har anmodet om bistand vedrørende udviklingsomkostningerne. Hvis dette lægges til grund, må Petersen være berettiget til at videregive oplysninger til en potentiel investor. SPØRGSMÅL 3 (vægtning 20 % af opgaven) Har Petersen i forbindelse med rådgivningen af de tre parter handlet inden for rammerne af AER 3.2.1. nr. 11? (Svaret skal begrundes) Følgende fremgår af AER 3.2.1, nr. 11: 3.2. Interessekonflikter 3.2.1. En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår.. Sådanne situationer kan endvidere foreligge, når: 11

. 11) en advokat medvirker for flere parter til stiftelse af eller berigtigelse af et retsforhold, hvorom der er enighed mellem parterne. En advokat, som for parterne har medvirket til stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, må ikke efterfølgende bistå en af parterne om forhold vedrørende retsforholdet, hvis dette har eller kan have betydning for den anden part. Skov, Kurtz og Flink har objektivt set ikke fælles interesser. Selv om de alle er interesserede i projektets gennemførelse, har Kurtz interesse i at sikre sig de bedst mulige vilkår for sin bistand til Skovs selskab, mens Flink har interesse i at afdække finansieringsrisikoen eventuelt ved stille krav om sikkerheder og at sikre sig det størst mulige afkast af sin investering. AER 3.2.1. nr. 11, kan ikke benyttes, når det arbejde, som advokaten skal udføre, forudsætter rådgivning af denne ene eller begge parter, og når parterne potentielt har modsatrettede interesser. Det kan af opgaveteksten udledes, at Petersen har rådgivet og bistået med udarbejdelsen af aftalerne mellem Skovs selskab og Kurtz og Skovs selskab og Flink. Som følge heraf handler Petersen ved sin rådgivning i strid med de advokatetiske regler pkt. 3.2.1. nr. 1. SPØRGSMÅL 4 (vægtning 20 % af opgaven) Giver Petersens adfærd i forbindelse med Skovs forvarsel om at indgive en klage til Advokatnævnet anledning til advokatetiske overvejelser? Det er efter nævnspraksis i strid med god advokatskik at køre en retssag eller fogedsag mod en klient, mens salærklagen verserer for Advokatnævnet. Det vil således være i strid med god advokatskik, hvis Petersen indgiver stævning eller betalingspåkrav efter en eventuel klager er indgivet. I tilfælde af, at Skov blot undlader at betale, vil Petersen være berettiget til at starte inddrivelsen trods Skovs udtalelser om klage. Sagen kan herefter overgå til nævnsbehandling jf. RPL 361. Det kan således nævnes, at en retssag om advokathonorar efter retsplejelovens 361, stk. 5, hæves af retten og henvises til behandling ved Advokatnævnet, hvis en part anmoder herom. ANK af 11. januar 2006. Den 3. juni 2004 indgav A en klage til advokatmyndighederne over advokat X's adfærd og salærberegning i forbindelse med en ægteskabssag. Ved breve af 25. oktober 2004 afviste kredsformanden salærklagen med meddelelse om, at afgørelsen kunne indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger. Kopi af brevet blev sendt til advokat X. Ved brev af 27. oktober 2004 til A rykkede advokat X for sit tilgodehavende. Ved brev af 9. november 2004 tog advokat X sit tilgodehavende til inkasso. Ved brev af 10. november 2004 indbragte A salærafgørelsen for Advokatnævnet og meddelte, at hun snarest mulig ville fremsende dokumentation til støtte for sin påstand. Ved brev af 15. november 2004 meddelte Advokatnævnets sekretariat til advokat X, at A havde indbragt afgørelsen. Nævnet medsendte kopi af A's brev af 10. november. Den 2. december 2004 udtog advokat X stævning mod A med påstand om betaling af salæret. Ved brev af 7. januar 2005 indsendte A yderligere oplysninger til Advokatnævnet. Hun indgav samme dato en klage, at advokat X havde taget sit salærkrav til inkasso og udtaget stævning, inden udløb af fristen for indbringelse af salærafgørelsen. Ved brev af 18. januar stadfæstede Advokatnævnets afdelingsformand afvisningen af salærklagen. Nævnet afgjorde klagen over advokat X's inkassoskridt og udtagelse af stævning således: Advokatnævnet finder, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at tage et salærtilgodehavende til inkasso, selvom en verserende klagesag ikke var endeligt afsluttet. Nævnet finder endvidere, at advokat [X] har tilsidesat god advokatskik ved at have udtaget stævning vedrørende betalingen af salæret, mens klagesagen fortsat ikke var afsluttet, idet [A] havde anket afgørelsen, hvilket advokat [X] på stævningstidspunktet var orienteret om. RPL 361. Anmoder en forbruger om, at en sag, der kan indbringes for Forbrugerklagenævnet eller et klage eller ankenævn, der er godkendt af økonomi og erhvervsministeren, må blive behandlet ved det pågældende nævn, hæver retten sagen og sender den til nævnet. Dette gælder dog ikke, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen, eller hvis sagen ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet. 12

Stk. 2. Anmodning om nævnsbehandling efter stk. 1 skal fremsættes senest i det forberedende møde, jf. 353, eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde. Anmodningen kan fremsættes mundtligt til retsbogen. Retten kan, hvis særlige omstændigheder taler derfor, tage hensyn til en anmodning, der fremsættes senere end angivet i 1. pkt., men inden hovedforhandlingens begyndelse. Stk. 3. Forbrugeren skal gøres bekendt med muligheden for nævnsbehandling. Stk. 4. Anlægger en af parterne på ny retssag, efter at nævnet har afsluttet behandlingen af sagen, anses sagen i henseende til beregning af procesrente og afbrydelse af frister for sagsanlæg for anlagt ved det oprindelige sagsanlæg, medmindre den pågældende part ikke har fremmet sagen behørigt. Stk. 5. Reglerne i stk. 1 4 finder tilsvarende anvendelse i en sag om vederlag til en advokat eller en af de personer, der er nævnt i 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, hvis den anden part anmoder om, at sagen behandles ved Advokatnævnet, jf. 146. Sagen kan dog først på ny indbringes for retten, når Advokatnævnet har afsluttet behandlingen af sagen. God besvarelse I den gode besvarelse anføres, at Petersen er forpligtet til, jf. AER 3.3.6 og 3.3.7, at rådgive Skov om mulighederne for at klage til Advokatnævnet, såfremt der er utilfredshed med advokatens adfærd eller salær. AER 3.3.6. Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse, at advokaten er omfattet af Advokatsamfundets tilsyns og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. rpl. 126, samt oplyse om eksistensen af de advokatetiske regler. AER 3.3.7. Advokaten skal efter anmodning fra klienten oplyse klienten om de regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, og hvordan klienten får adgang til reglerne, f.eks. ved at henvise til www.advokatsamfundet.dk. OPGAVE 3 (overordnet vægtning 30 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 35 % af opgaven) På hvilke konti er advokat Sørensen henholdsvis forpligtet/berettiget til at indsætte/overføre de modtagne beløb? (Svaret skal begrundes, men der skal ikke udarbejdes bogføringskladde) a) Posteringen vedrører en kontant betaling af en faktura. Da betalingen ikke udgør et depositum for arbejde, som Sørensen skal udføre, men derimod en faktura for udført arbejde, kan beløbet sættes ind på driftskontoen eller beholdes som kontantbeholdning. b) Det fremgår af opgaveteksten, at checken vedrører tinglysningsafgift til senere afregning til Tinglysningsretten. Checken skal derfor behandles som betroede midler, og checken skal indsættes på en klientbankkonto. Beløbet skal indestå på denne konto, indtil beløbet skal videresendes til Tinglysningsretten. c) Personskadeerstatningen er modtaget på vegne af en klient. Erstatningen skal derfor behandles som betroede midler, og Sørensen er forpligtet til straks at overføre erstatningsbeløbet til klientbankkontoen. d) Det fremgår, at betalingen vedrører betaling af faktura nr. 191. Det må derfor ved besvarelsen kunne lægges til grund, at der er udstedt en faktura, som er tilstillet klienten, jf. klientkontovedtægtens 5, stk. 4. Derfor er Sørensen berettiget og forpligtet til at overføre beløbet fra klientbankkontoen til driftskontoen. 13

God besvarelse I den gode besvarelse anføres, at det følger af klientkontovedtægten, at klientbogholderiet skal føres hver arbejdsdag, og at det hver arbejdsdag skal sikres, at der er overensstemmelse med klienttilsvaret og indestående på klientbankkontoen. Følgende fremgår af klientkontovedtægtens 1, stk. 3 og 2, stk. 4: 1, stk. 3. Klientbogholderiet skal føres hver arbejdsdag. 2, stk. 4. Det skal en gang hver arbejdsdag sikres, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og det samlede indestående på klientbankkontiene. Det skal kunne dokumenteres, at reglen i første punktum er overholdt. Som følge heraf er Sørensen omgående forpligtet til at ompostere beløb, som med urette er indsat på driftskontoen. For så vidt angår postering a) og d) kan det i den gode besvarelse nævnes, at beløbet ikke foreløbigt kan indsættes på klientbankkontoen. Det følger af klientkontovedtægtens 1, stk. 2, og 4, stk. 3, at der alene må indsættes beløb, som oppebæres for tredjemands regning og modtages som led i advokatvirksomhed. Da beløbet vedrører betaling af en faktura for afsluttet arbejde, må beløbet ikke indsættes på klientbankkontoen. Vedrørende postering c) kan den gode besvarelse nævne, at Sørensen ved viderebetaling til klienten skal være opmærksom på, at beløbet skal indsættes på en øremærket konto, så beløbet ikke sammenblandes med klientens øvrige midler af hensyn til eventuel kreditorforfølgning. SPØRGSMÅL 2 (vægtning 35 % af opgaven) Er de foretagne betalinger foretaget fra rette konti? (Svaret skal begrundes) a) Der er modtaget et depositum til betaling af tinglysningsafgiften, men depositum er mindre end det beløb, som skal afregnes til Tinglysningsretten. Der må ikke hæves større beløb på klientbankkontoen, end tilsvaret til den enkelte klient, jf. klientkontovedtægtens 5, stk. 1, jf. stk. 2: 5, stk. 1. På klientbankkonto må kun hæves: a. Beløb, som udbetales til en klient eller for en klients regning. b. Beløb, som advokaten eller advokatselskabet har til gode hos en klient i henhold til bogført mellemværende, der berettiger til modregning.. Stk. 2. Beløb, som hæves i henhold til stk. 1, litra a eller b, må ikke overstige tilsvaret over for klienten. Som følge heraf skal tinglysningsafgiften betales fra driftskontoen. b) Som udgangspunkt er Sørensen berettiget til at hæve salæret på klientbankkontoen, da klienten har midler stående på denne konto, som overstiger honoraret. Endvidere fremgår det, at betingelsen om udstedelse og fremsendelse af faktura i klientkontovedtægtens 5, stk. 4 er opfyldt. Men det det fremgår, at Tømrer Clausen har indbetalt de 80.000 kr. specifikt til stiftelse af et selskab, hvorved forstås, at beløbet udgør den minimale indskudskapital. Advokater er ikke berettigede til at modregne 14

salærer eller andet tilgodehavende i beløb, som er indsat på klientbankkontoen til øremærkede formål, jf. UfR 1924.562Ø, hvor en advokat blev nægtet modregningsadgang for sit krav mod klienten i en indbetaling fra klienten, som skulle dække husleje. Da beløbet er øremærket til indskudskapital, er advokat Sørensen ikke berettiget til at hæve fakturabeløbet på klientbankkontoen. c) Betalingen vedrører husleje for advokatvirksomhedens kontorlokaler og er således en driftsudgift. Beløbet er klientmidlerne uvedkommende, og beløbet er korrekt debiteret driftskontoen. God besvarelse I den gode besvarelse anføres vedrørende a), at advokat Sørensen er berettiget til at hæve klienttilsvaret på 10.000 kr. på klientbankkontoen og overføre midlerne til driftskontoen til reduktion af sit udlæg, som herefter alene udgør 1.000 kr. SPØRGSMÅL 3 (vægtning 15 % af opgaven) Hvilke tiltag kan Advokatrådet efter klientkontovedtægten iværksætte over for Nielsen? Advokatrådet har følgende tilsynsbeføjelser i medfør af klientkontovedtægten ud over krav om indsendelse af den ordinære årlige klientkontoerklæring: 1) Ekstraordinær klientkontoerklæring, jf. klientkontovedtægtens 12 og 13 12. Advokatrådet kan til enhver tid og uden angivelse af grund pålægge en advokat eller et advokatselskab inden for en af rådet fastsat frist pr. en af rådet fastsat dato at indsende en erklæring som nævnt i 10, stk. 2. 13. Har en advokats eller et advokatselskabs klientbogholderi været mangelfuldt, eller er reglerne om behandlingen af betroede midler i øvrigt overtrådt, kan Advokatrådet pålægge advokaten eller advokatselskabet at indsende erklæringer som nævnt i 10, stk. 2, hvert kvartal eller med et andet af rådet fastsat mellemrum. Advokatrådet bestemmer, hvor længe denne foranstaltning skal gælde. 2) Revisorundersøgelse, jf. klientkontovedtægtens 14 14. I de i 13 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor der fremkommer klage over en af de i 19 nævnte personer og selskabers virksomhed, eller hvor Advokatrådet i øvrigt finder særlig anledning dertil, kan rådet beslutte ved en af rådet udpeget revisor at undersøge, om den pågældende overholder reglerne om behandlingen af betroede midler. 3) Administration af klientbankkontoen, jf. klientkontovedtægtens 17: 17. Såfremt det med føje må antages, at en af de i 19 nævnte personer og selskaber groft har tilsidesat denne vedtægts bestemmelser, kan Advokatrådet bestemme, at den pågældende ikke uden samtykke af en kontrolførende advokat, der udpeges af rådet, må hæve på klientbankkonti. Stk. 2. Den, der er underlagt kontrol i henhold til stk. 1, er pligtig efter anmodning at give rådet eller den kontrolførende advokat oplysninger om sin forretningsførelse, ligesom pågældende skal give adgang til alt materiale, som den kontrolførende advokat eller rådet skønner har betydning for udøvelsen af kontrollen. 15

God besvarelse I den gode besvarelse anføres, at tilsidesættelse af klientkontovedtægten er tilsidesættelse af god advokatskik, jf. klientkontovedtægtens 18. 18. Tilsidesættelse af de i denne vedtægt indeholdte regler anses som en tilsidesættelse af advokatpligterne, for hvilket Advokatrådet kan indklage den pågældende for Advokatnævnet, jf. retsplejelovens 143, stk. 2, og 124 d, stk. 2. Advokatrådet kan således umiddelbart og uden forudgående gennemførelse af andre tiltag i medfør af klientkontovedtægten indbringe advokat Nielsen for Advokatnævnet. SPØRGSMÅL 4 (vægtning 15 % af opgaven) Hvilke(t) tiltag er relevant(e) at iværksætte over for Nielsen? (Svaret skal begrundes) Det fremgår af opgaven, at advokat Nielsen uberettiget låner af klientbankkontoen, idet salæret hæves, uden at skifteretten har godkendt (fastsat) dette, jf. konkurslovens 239, stk. 1. 239, stk. 1. Skifteretten fastsætter vederlag til kurator, skifterettens medhjælper og tilsyn efter en konkret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra de pågældende. Indstillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udførelsen af de enkelte opgaver, som de pågældende har varetaget, og om, hvornår opgaverne er udført. Det relevante tiltag er derfor i første omgang at afskære Nielsen mulighed for at hæve yderligere på klientbankkontoen, og Advokatrådet bør derfor iværksætte en administration af klientbankkontoen, jf. klientkontovedtægtens 17. God besvarelse I den gode besvarelse anføres, at uberettigede hævninger på klientbankkontoen eller lån af klientbankkontoens midler er en grov tilsidesættelse af klientkontovedtægtens bestemmelser og en grov tilsidesættelse af god advokatskik. Der vil endvidere som udgangspunkt være tale om underslæb, hvis midlerne ikke kan tilbageføres. Ud over administration af klientbankkontoen bør Advokatrådet derfor iværksætte en revisorundersøgelse med henblik på at få fastlagt omfanget af tilsidesættelse af klientkontovedtægtens bestemmelser, således at Advokatrådet har det fornødne grundlag for at iværksætte retsskridt mod advokaten, eksempelvis politianmeldelse og indgivelse af klage til Advokatnævnet. OPGAVE 4 (overordnet vægtning 15 %) SPØRGSMÅL 1 (vægtning 100 %) Hvilken forhandlingstaktik bør advokaten for BaneDK benytte over for henholdsvis de skadelidte og InterTog A/S? (Svaret skal begrundes) Ved valg af taktik skal der for det første tages stilling til, om de varige relationer til modparten er vigtige eller uvigtige (meget eller lidt vigtige), det vil sige om mulighederne for (typisk) et fremtidigt samarbejde med modparten spiller en rolle for, hvilken forhandlingsløsning, der kan accepteres. For det andet skal der tages stilling til parternes forhandlingsposition, altså om egen parts forhandlingsposition i udgangspunktet 16

er stærk eller svag. Se nedenstående skematiske oversigt over forhandlingstaktikker. n angiver den korrekte forhandlingstaktik for begge forhandlingsrelationer og inddrager det ene af de nævnte parametre i besvarelsen. Advokaten bør anvende Den Bløde Taktik over for De skadelidte og Den Kreative Taktik over for Inter Tog A/S. De varige relationer over for De skadelidte er vigtige af hensyn til BaneDKs omdømme i offentligheden samt eventuelle politiske komplikationer. Samtidig har BaneDK en skidt sag, idet banelegemet ikke var tilstrækkeligt vedligeholdt på den strækning, hvor havariet skete. BaneDKs forhandlingsposition over for De skadelidte er svag. De varige relationer over for InterTog A/S er også vigtige for BaneDK, idet al togtrafik sker i et samarbejde med DSB, InterTog, m.fl. og fordi InterTog kan være med til at lette det politiske pres på BaneDKs ledelse for at indgå et politisk tilfredsstillende forlig. BaneDKs forhandlingsposition må vurderes til at være forholdsvis stærk over for InterTog, idet toget sandsynligvis kørte for stærkt, og fordi der kan være tekniske problemer med det konkrete tog, som kan have medvirket til havariet. God besvarelse Den gode besvarelse inddrager begge parametre i begrundelsen for valg af forhandlingstaktik. 17