På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

Relaterede dokumenter
Proteiners byggesten er aminosyrer

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Enzymer og katalysatorer

3u BI, terminsprøve (Bio A)

Menneskets væskefaser

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Opgave 1 - Human alkalisk phosphatase

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Eksamensopgaver. NF Kemi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eukaryote celler arbejder

Isolering af DNA fra løg

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Studiespørgsmål til celler og væv

Syv transmembrane receptorer

Undervisningsbeskrivelse

Danmarks Tekniske Universitet

Ordinær vintereksamen 2016/17

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Intercellulær komponenter og transport

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

Danmarks Tekniske Universitet

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

Interaktiv ebog til biologi B

Atomer, molekyler og tilstande 5 Side 1 af 9 Aminosyrer, proteiner og enzymer

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 8. august 2005 kl

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Undervisningsbeskrivelse

Skriftlig prøve i biologi A maj 2009

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

MADKEMI Et undervisningsforløb til natur/teknik

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

Om blodtypernes biokemi

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Struktur og funktion af gener

Udbytteberegning ved fermentering

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Undervisningsbeskrivelse

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Almen cellebiologi Membrantransport

Intra- og intermolekylære bindinger.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Terminsprøve. Mandag den 20. marts 2017 Kl

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Er der flere farver i sort?

Forårseksamen reeksamen

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Studiespørgsmål til celler og væv

PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER

Supplerende emner, som eventuelt kan inddrages: Syre/base ligevægte Fordelingsforhold, K ow

BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Undervisningsbeskrivelse

4. Onkogener og tumorsuppressorer

Genbrug af behandlingsformer

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Proteiner. - til glæde og gavn

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Eksamensopgaver. Kemi B DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Kresten Cæsar Torp Supplerende materiale til Biokemibogen liv, funktion, molekyle

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Abstract: Indledning til opgaven Introduktion til emnet Katalase generelt: Enzymers strukturelle opbygning...

Modul 1.1 eksamen 2012

Undervisningsbeskrivelse for STX 1t Biotek A

Biologien bag epidemien

Lysinnorm til diegivende søer

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne primært er hentet, er: Finn Geneser: Histologi. 1. udgave, 4. oplag. 2004 (forkortes: FG). Vibeke Diness Borup: Biokemi. 1. udgave. 1. oplag. 2010. FADL s forlag (forkortes: Biokemi). Alberts et al.: Molecular Biology of the Cell. 5. udgave. 2008 (forkortes: Alberts). 1

Cellebiologi Proteiner 2

Cellebiologi-proteiner Proteiner i cellen Proteiners struktur Aminosyrer Peptidbindinger Foldningshierarkier Primærstruktur Mutationer Sekundærstruktur Tertiærstruktur Kvarternærstruktur Prioner Denaturering Regulatoriske konformationsændringer 3

Proteiner i cellen Figur af en celle + FG: figur 3-4. Proteiner: Membraner (kanaler/porer, membrantransportere, receptorer) Cytosol (enzymer, cytoskelet, ribosomer, m.v.) Organeller (enzymer) Kernen (histoner, transkriptionsfaktorer, polymeraser) 4

Proteiners struktur Er lange kæder af aminosyrer. Kæde af aminosyrer = peptidkæde. Peptidkæden foldes til et funktionelt protein. Biokemi: figur 3.1 5

Aminosyrer Der findes 20 (21) forskellige aminosyrer i proteiner. De adskiller sig ved typen af sidekæden. FG: figur 1-5. 6

Biokemi: figur 3.4. 7

Peptidbindinger Aminosyrerne bindes sammen med peptidbindinger (kovalente bindinger). Kæden har en N- og en C-terminal. FG: figur 1-7 + figur af en peptidkæde med en N- og C-terminal. 8

Foldningshierarkier Biokemi: figur 3.9 + FG: figur 1-10 og 1-8. Alfa-helix (Met, Ala, Leu, Glu, Lys) Beta-plade (Trp, Tyr, Phe, Val, Ile, Thr) Sekundærstrukturer 9

Struktur = funktion Rækkefølgen af aminosyrer bestemmer proteinets struktur. Strukturen giver proteinets funktion. Rækkefølgen af aminosyrer dikteres af proteinets gen. Biokemi: figur 28.3a. 10

Struktur = funktion: mutationer Mutationer i genet kan give fejl i aminosyrerækkefølgen. Ændret struktur = ændret funktion af protein. F.eks. seglcelleanæmi. Biokemi: figur 49.13 + figur af et almindeligt rødt blodlegeme og et seglcelleformet + figur af blodkar, der blokeres af seglcelleformede røde blodlegemer. Blokering af blodkar. Hæmolyse. 11

Struktur = funktion: denaturering Proteinets kvarternær, tertiær og sekundærstruktur holdes primært sammen af svage non-kovalente bindinger (ionbindinger, hydrogenbindinger, van der Waals-interaktioner). Disse kan forholdsvist nemt brydes f.eks. ved Høj saltkoncentration. Øget temperatur. Meget høje eller lave ph-værdier. Sæber (detergenter) og organiske opløsningsmidler ødelægger hydrofob interaktion. Ved denaturering brydes de non-kovalente bindinger => Proteinet foldes ud og mister sin funktion. Figur af et protein, der folder ud så kun svovlbroer og primærstrukturen (kæden af aminosyrer) er tilbage. + figur af et ukogt og et kogt æg. Primærstruktur og svovlbroer er kovalente bindinger, der ikke brydes. 12

Struktur = funktion: regulative konformationsændringer Katalytiske område F.eks. fosforylering/defosforylering af enzymer Biokemi: figur 5.13 + udsnit af 11.7. F.eks. Binding af en ligand til en kanal i membranen Acetylkolin Figur af en kanal i cellemembranen, der er åben, når acetylkolin binder til den og lukket uden acetylkolin. 13

Struktur = funktion: prioner Primærstrukturen dikterer proteinets struktur. Men prionsygdomme viser at samme primærstruktur kan folde til forskellige 3D-strukturer alt efter hvad de guides til i cellen. Alberts: figur 6.95c. Udfælder Vildtypestruktur Efter et puf fra en prion (prionstruktur) 14

Prioner Figur af en hjerne, der ligner en svamp (med huller pga. døde neuroner) = Spongioform encefalopati ved Creutzfeldt-Jakobs sygdom. 15

Proteinsyntese FG: figur 3-15, øverst + Biokemi: figur 30.14. 16

Opsummering Proteiner består af aminosyrer. Aminosyrerne er bundet sammen af peptidbindinger til peptidkæder. Der findes 20 forskellige aminosyrer, der adskiller sig mht. typen af sidekæde. Proteinets struktur er afgørende for proteinets funktion. Strukturen bestemmes af rækkefølgen af aminosyrer. Rækkefølgen af aminosyrer bestemmes af proteinets gen. Mutationer i genet => Ændringer i proteinets struktur og derved funktion. Struktur kan også ændres ved : Denaturering (høj temperatur, høj eller lav ph, ioner/salte, sæber (detergenter), organiske opløsningsmidler som ethanol (sprit)) Fosforylering, binding af ligand m.v. Prioner. 17

Domæner kan indeholde motiver Domæner = 100-400 aminosyrer som danner en særlig struktur i tertiærstrukturen. Motiver = dele af et domæne med en særlig struktur (sekundærstruktur). F.eks. indeholder nogle transkriptionsfaktorer DNA-bindende domæner med et helix-turn-helix-motiv, der binder til DNA. 18