Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
|
|
|
- Kim Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
2 Hvorfor dansk proteinproduktion? Stor import af sojaprotein Proteinproduktionen skaber ikke væsentlig omsætning i DK Bæredygtighed og klimaaftryk diskuteres Græs og bælgsæd indeholder meget protein Miljøvenlig produktion (nitrat, pesticider, kulstof i jord) Høje udbytter Perspektiver i forbindelse med bioraffinering Protein til enmavede Protein/fiber til drøvtyggere Sideprodukter til bioenergi / kemiske byggestene
3 Højere indkomst øger forbruget af kød OECD-FAO forventer 70 % stigning i kødforbruget over de næste 10 år
4 Stigende befolkning mindsker arealet af opdyrket jord pr menneske
5
6
7 Hvorfor grøn biomasse? Relativ Solindstråling 70 % af solenergien Kan udnyttes af korn og bælgfrø 30 % af solenergien Udnyttes af kløver, græsser og lucerne
8 Udbytter af græsser stiger med stigende temperatur, og udbyttet af korn falder Plantenyt 269
9 Protein og aminosyre udbytte under danske dyrkningsbetingelser Udbytte TS ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha N Udvask Soja Stor Raps Stor Hvede Stor Hestebønner Stor Ærter Stor Majsensilage Stor Kløvergræs Lille Lucerne Lille Ekstensiv græs Lille
10 Dyrkning af græsmarksafgrøder Udfordringer og perspektiver Dyrkning er let Udbytterne er høje Vækstsæsonen lang Miljøpåvirkning lav Optimere høst ift. maksimalt proteinindhold Udfordringerne ligger i Logistikken Holdbarhed af grønmassen Det lave tørstofindhold
11 Bioraffinering - Processering Skruepresse Pulp: Fiber/uopl. protein: Drøvtyggere Juice Protein udfældning ph 4; 80 C Protein fraktion: Opl. protein/opl. fibre: Proteinfoder - énmavede Brunsaft Salt, sukkerstoffer, Ikke protein N
12
13
14 Tre hovedprodukter fra bioraffinering Pulp (60-70 % af TS; % af protein) Kvægfoder Fiber til energi Fiber til lignin produktion Fiber til isolering Fiber til produktion af oligosaccharider Udfældet protein (20-30 % af TS; % af protein) Proteinfoder til énmavede Hvid protein koncentrat til fødevarer Brun juice (10-20 % af TS; % af proteinet) mineraler/gødning Organisk stof til biogas højværdistoffer (sukkerstoffer, vitaminer, fytoøstrogener)
15 Bioraffinering Proteinudbyttet afhænger af Effektiv skruepresning Effektiv fældning af protein i juicen Tilstrækkelig separation af protein og fiber Udfordringer: Bevare den ernæringsmæssige kvalitet af protein Hindre oxidation og krydsbindinger af proteinerne Medfører forringet fordøjelighed Hindre hydrolyse af proteinerne med proteaser før proteinudfældning Medfører for lille proteinudbytte
16 Pulpforsøg med malkekøer Pulpensilage Kløvergræsensilage P-værdi Tørstofoptagelse, kg/dag 23,0 22,7 0,07 Mælkeydelse, kg/dag 37,0 33,5 <0,001
17 Pulpforsøg med malkekøer Pulpensilage Kløvergræsensilage P-værdi Tørstofoptagelse, kg/dag 23,0 22,7 0,07 Mælkeydelse, kg/dag 37,0 33,5 <0,001 Fordøjelighed Organisk stof 73,3 69,9 <0,001 Råprotein 66,0 60,5 <0,001
18 Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Batch # Våd mængde, kg Udfældningsmetode Aske % af TS Protein % af TS Fermentering 14,6 38, Fermentering 18,3 43, Dampudfældning 7,5 49, Dampudfældning 10,2 54, Fermentering 12,1 38,4
19 Sammenhæng mellem proteinindhold og proteinets fordøjelighed Kasein Kartoffelprotein Protein koncentrater grøn biomasse
20 Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Vand i varen 1,8 % Råprotein (N*6,25) 47,0 % Råfedt 11,3 % Råaske 12,3 % FEsv 1,08 pr kg EFOS svin 88,8 % Aminosyrer, g/16 g N Kløvergræs Soja Lys ,98 Met ,31 Cys ,43 Thr ,92 Trp 2,17 1,36 Ile ,91 Leu ,68 His ,61 Phe ,06 Val ,19 Arg ,23 Glu ,78 Gly ,22 Ala ,34 Ser ,97 Asp ,36 Pro ,54 Essentielle
21 Protein udvundet fra kløvergræs i 2018 Aminosyrer, g/16 g N Kløvergræs Soja Lys 6,04 5,98 Met 2,24 1,31 Cys 0,70 1,43 Thr 4,71 3,92 Trp 2,17 1,36 Ile 5,19 4,91 Leu 8,82 7,68 His 2,26 2,61 Phe 5,84 5,06 Val 6,41 5,19 Arg 6,02 7,23 Glu 11,04 17,78 Essentielle
22 Formål med fodringsforsøget Undersøge effekten af at udskifte en del af det traditionelle foder med protein udvundet fra lokaldyrket kløvergræs Tilvækst og foderudnyttelse Produktkvalitet Bestemme foderværdien af kløvergræsprotein til slagtegrise
23 Foderblandinger Formuleret af VA 100% økologisk Sammensætning realistisk i en svineproduktion Hovedingredienser: Byg Hvede Kinesisk sojakage Ærter Hestebønner KLØVERGRÆSPROTEIN
24 Foderblandinger 4 forskellige forsøgsgrupper Kontrol, 5, 10% og 15% kløvergræsprotein Formuleret med forventning om ens vækst. 15 % blanding 3 ( kg) bestod udelukkende af danske råvarer
25 Foderblandinger 4 forskellige forsøgsgrupper Kontrol, 5, 10% og 15% kløvergræsprotein Formuleret med forventning om ens vækst. 15 % blanding 3 ( kg) bestod udelukkende af danske råvarer Forventet indhold Blanding 1-30 kg Blanding kg Blanding kg FEsv 1,05 1,03 0,98 Råprotein, % 20,6 18,6 17,0 Lysin, g/kg 11,6 9,8 8,9 Methionin, g/kg 3,9 3,1 2,9
26 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 1 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn Indtil 30 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,08 1,10 1,11 1,11 Protein, % 20,4 21,3 21,7 22,1 Fedt, % 3,6 3,9 4,2 4,3 Aske, % 4,9 5,3 5,6 5,7
27 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 1 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn Indtil 30 kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,08 1,10 1,11 1,11 Protein, % 20,4 21,3 21,7 22,1 Fedt, % 3,6 3,9 4,2 4,3 Aske, % 4,9 5,3 5,6 5,7 Lysin, g/kg 9,70 10,6 10,8 10,9 Met, g/kg 3,11 3,45 3,73 3,83 Met + Cys, g/kg 6,16 6,53 6,68 6,81 Thr, g/kg 7,18 7,72 8,64 8,65 Trp, g/kg 2,11 2,92 3,37 3,53
28 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 2 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,09 1,08 1,08 1,09 Protein, % 18,7 19,2 19,8 20,3 Fedt, % 3,7 4,0 4,0 4,2 Aske, % 4,8 5,0 5,4 5,5
29 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 2 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,09 1,08 1,08 1,09 Protein, % 18,7 19,2 19,8 20,3 Fedt, % 3,7 4,0 4,0 4,2 Aske, % 4,8 5,0 5,4 5,5 Lysin, g/kg 8,75 9,04 9,46 9,70 Met, g/kg 2,57 2,90 2,95 3,21 Met + Cys, g/kg 5,60 5,90 5,76 5,92 Thr, g/kg 6,80 7,16 7,83 7,93 Trp, g/kg 2,34 2,83 3,05 3,28
30 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 3 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,05 1,03 1,04 1,05 Protein, % 17,0 17,1 17,9 18,5 Fedt, % 3,8 4,1 3,7 4,1 Aske, % 4,4 4,6 4,9 5,3
31 Analyseret sammensætning af foderblandinger Blanding 3 0 % Grøn 5 % Grøn 10 % Grøn 15 % Grøn kg protein protein protein protein FEsv/kg 1,05 1,03 1,04 1,05 Protein, % 17,0 17,1 17,9 18,5 Fedt, % 3,8 4,1 3,7 4,1 Aske, % 4,4 4,6 4,9 5,3 Lysin, g/kg 8,27 7,87 8,74 8,87 Met, g/kg 2,57 2,54 2,46 3,21 Met + Cys, g/kg 5,54 5,24 5,04 5,84 Thr, g/kg 6,12 6,21 6,97 7,10 Trp, g/kg 2,13 2,41 2,84 2,04
32 Forsøgsgrise 48 D-LY sogrise (frilandsgrise) 6 uger gamle (fravænnet ved 5 uger) Gennemsnitsvægt 10,8 kg (7-17 kg) 16 stier med 3 grise i hver (4 gentagelser per forsøgsled) Foderforbrug og vægt registreres hver uge
33
34
35 g/dag Gennemsnitlig daglig tilvækst hele forsøget kontrol 5% 10% 15%
36 kg foder/kg tilvækst Gennemsnitlig foderudnyttelse hele forsøget 2,3 2,2 2,1 2 kontrol 5% 10% 15%
37 Gennemsnitlig Kødprocent ved slagt kontrol 5% 10% 15%
38 Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning
39 Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr
40 Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering
41 Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering Den økologiske sektor er den mest sandsynlige driver for udvikling af grøn protein konceptet
42 Konklusioner Produktion af grøn protein baseret på græsmarksafgrøder har potentiale til at producere >2,5 ton protein/ha og samt et højt tørstofudbytte med en meget lav miljøpåvirkning Grøn protein med et proteinindhold >45 % kan være en god proteinkilde til enmavede dyr Udfordringerne ligger i logistik, håndtering af den våde biomasse, effektiv og konkurrencedygtig bioraffinering Den økologiske sektor er den mest sandsynlige driver for udvikling af grøn protein konceptet Alle fraktioner skal udnyttes for optimal bæredygtighed
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER AGROBIOLOG DANSK INSEKT NETVÆRK, 24. MAJ 218 DISPOSITION Baggrund Hvorfor har vi brug for alternative proteinkilder? Hvorfor er den lille melorm
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science [email protected] Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
HESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Lysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Billigere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S [email protected] & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F [email protected] 2 Hvad
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Komplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Værdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER
LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2... HAVRE SUVERÆN
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og
Sidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner
Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og hestebønner
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion
Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN
HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
