Studieplan Humanbiologi Semester 1

Transkript

1 OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Humanbiologi Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017

2 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner Lektionsplan Litteraturliste Fagets læringsudbytter Overordnede læringsudbytter Detaljerede læringsudbytter Studieaktivitetsmodellen Feedback... 16

3 Semester Fagets fokus og emner Faget humanbiologi er inddelt i seks overordnede emner. Cellebiologi Hæmatologi Blodtyper Hjerte og kredsløb Nervesystem Hæmostase Fokus i hæmatologi vil være på blodets bestanddele og funktioner, herunder blodets celler og deres morfologi og funktion mens hæmostase vil fokusere på blodets koagulationssystem. I cellebiologi arbejdes der med opbygningen af en humancelle mens der i nervesystemet arbejdes med opbygningen af nervesystemet og dets funktion. I immunologi ligger fokus på blodtypesystemer, herunder ABO og RhD mens der i hjerte og kredsløb fokuseres på opbygning og funktion af hjerte og kredsløb herunder regulering af blodtrykket.

4 Semester Lektionsplan For faget humanbiologi indgår de seks emner i en fælles lektionsplan Uge Dag Dato 36 Torsdag d. 7/9 Lektion Emne Indhold Aktivitet Anbefalet litteratur 1-2 Hæmatologi Blodets sammensætning K1: Undervisning (1) Kap. 10, s Blodets celler K2: Opgaver (2)Kap. 4, s Fredag d. 8/9 1 K4: Opsamling Blodets celler Kvantificering af blodets celler K1: Undervisning K2:Opgaver (1) Kap. 10, s (2)Kap. 4, s Supplerende litteratur lægges på Fronter 37 Mandag d. 11/9 4 K4: Opsamling Tirsdag d. 12/9 1-2 Mikroskopiøvelse, hold 1 K1: Øvelse Øvelsesvejledning 1-2 Hæmatologisk atlas, hold 2 K2: Udarbejde et hæmatologisk atlas

5 Semester Mikroskopiøvelse, hold 2 K1: Øvelse Øvelsesvejledning 3-4 Hæmatologisk atlas, hold 1 K2: Udarbejde et hæmatologisk atlas 38 Fredag d.22/9 1-2 Cellebiologi Cellemembran Membrantransport K1: Undervisning Oplæg og dialog Opgaver 3 K2: Studieopgaver (1): Kap. 2 s ø + s ø MES : Kap 2 figur a-b + table 2.2 (Findes i Fronter) Supplerende litteratur: Opgaver (Arbejdsark ligger på Fronter) 4 K4: Vidensdeling (2): Kap ø Bemærk at supplerende materiale ikke forventes læst. 39 Tirsdag d. 26/9 1-2 Organeller Cytoskelet Dialog om K2-opgaver Oplæg og dialog K1: Undervisning Oplæg og dialog Opgaver 3-4 K2: Studieopgaver (2): Kap. 1 s. 34m-41 MES: Kap. 2 figur a-b table 2.4 (Findes i Fronter) 6-8 Cellekernen Opgaver (Arbejdsark ligger på Fronter) K1: Undervisning (2): Kap 1 s m (OBS: fejl i figur 1.5 (Heterokromatin er markeret forkert)) Celledeling Dialog om K2-opgaver Oplæg og dialog Opgaver (1): Kap. 2, s. 57m-62 MES: Kap 3: 55-67m + figur a. Læses vha. fokusspørgsmål. (Findes i Fronter)

6 Semester 1 6 Fredag d. 29/9 3-4 K2: Studieopgaver Opgaver (Arbejdsark ligger på Fronter) 6 K4: Undervisning Dialog om K2-opgaver 40 Mandag d. 2/10 1 Cellekrise Celledød Cellulær adaptation K1: Undervisning Oplæg og dialog IVA: Kap. 2 s m (Findes i Fronter) MES: Kap. 3 s (Findes i Fronter) (Apoptosis-afsnittet. Fra Apoptosis is controlled. skal I blot have fokus på eksemplerne på apoptose ) Tirsdag d. 3/10 Inflammation (kort) 7-8 Nervesystemet Membran- og aktionspotentialer 1-2 K2: Hold 2 K1: (1) Fig. 3.15, Kap. 4, s , Kap. 4, s Kap. 3, s , Kap. 2, s , 8-9 K2 Hold 1 Torsdag d. 5/ K1: Opsamling 3-6 Nervecellens impulsledning og K2 (1) Kap. 4, s synapsetransmission 7 K1:

7 Semester Mandag d. 9/10 1 Opsamling + Summation af postsynaptiske potentialer (Fronter) K2 Summation af postsynaptiske potentialer (Fronter) 2 Det autonome nervesystem K1: (1) Kap. 4, s Onsdag d.11/ Hæmostase Koagulationssystemet K1: Undervisning Menneskets anatomi og fysiologi. 3. udgave side Til undervisningen skal (skal ikke læses før undervisningen) anvendes udvalgte sider fra Lyngbyes Laboratoriemadicin. Lægges på fronter Supplerende litteratur: Borup VD. Biokemi. 2. udgave FADLs forlag: København. 2014: Side Teksten er meget detaljeret, hop videre til næste overskrift når I synes det bliver for kompliceret. I skal forstå de overordnede sammenhænge. Torsdag d. 12/ K2: Studieopgaver Hold K2: Studieopgaver Hold 2 Fredag d. 13/10 1 K4: Videndeling 45 Onsdag d. 8/11 6 Immunologi Blodtypesystemer, AB0 og RhD K1: (JTB) Bay JT. Immunologi og transfusionsmedicin kapitel 6 side lægges på fronter)

8 Semester 1 8 Torsdag d. 9/ K2 Fredag d. 10/11 1 K4 2-3 Andre blodtypesystemer K1: (JTB) Bay JT. Immunologi og transfusionsmedicin kapitel 6 side lægges på fronter) 46 Tirsdag d. 14/ Hjerte og kredsløb Hjertets opbygning, ledningssystem og pumpefunktion K1: Cooperativ learning Sand: Kap. 9, s K2: Opgaver 6 K4: Opsamling 7 Hjertets regulering K1: Undervisning Sand: Kap. 9, s Onsdag d. 15/11 1 Blodkar K1Undervisning Sand: Kap. 9, s Hjertets regulering K2: Opgaver Sand: Kap. 9, s Blodkar K2: Læse litteratur til blodkar/regulering af blodtryk, hvis I ikke har fået læst det hele. Sand: Kap. 9, s

9 Semester Mandag d. 20/11 3 Regulering af blodtryk K1: Undervisning Kap. 9, s ,6 K2: Opgaver 7 K4: Opsamling 3. Litteraturliste Bøger og kompendier 1. Sand O, Sjaastad ØV, Haug E, Bjålie JG. Menneskets anatomi og fysiologi. 3. udg. Gads Forlag; Gude MF. Histologi - tekst & atlas. Kbh.: FADL; Litteratur via Fronter og hjemmesider: (MES) Mescher AL. Junqueira s Basic Histology : Text and Atlas. 13. udg. New York, N.Y.: McGraw-Hill Medical; (IVA) Ramløv Ivarsen H, Aziz A, redaktører. Sygdomslære for sundhedsprofessionelle. Kbh.: Gad; (JTB) Bay JT. Immunologi og transfusionsmedicin. 4th ed. Kbh.: Munksgaard; 2017.

10 Semester Fagets læringsudbytter 4.1 Overordnede læringsudbytter Viden Den studerende kan: Forklare blodets sammensætning og funktion Forklare de modne hæmatopoietiske cellers dannelse, morfologi og funktion samt udvalgte cellers nedbrydning og klassificering Forklare det hæmostatiske system og begrunde diagnostiske analyseparametre i forhold til udvalgte lidelser Forklare den eukaryote celles opbygning og basale processer Beskrive AB0 og RhD-systemet i relation til blodtransfusion Forklare nervesystemets opbygning og funktion Forklare hjertets og kredsløbets anatomiske opbygning Forklare hjertets og kredsløbets fysiologiske funktion, herunder ledningssystemet, pumpefunktionen, minutvolumen samt regulering af blodtryk Relatere hjerte og kredsløbs anatomiske opbygning med den fysiologiske funktion Færdigheder Den studerende kan: Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod 4.2 Detaljerede læringsudbytter Hæmatologi Viden

11 Semester 1 11 Den studerende kan: Forklare blodets sammensætning og forklare bestanddelenes funktioner Forklare o erytrocytters morfologi, dannelse og nedbrydning o thrombocytters morfologi og dannelse o leukocytters morfologi og dannelse samt klassificering i undertyper Forklare den hæmostatiske funktion herunder koagulationsprocessen Beskrive udvalgte forstyrrelser i det hæmostatiske system herunder fortolke relevante diagnostiske analyseparametre i forhold til undersøgelse af koagulationsprocessen Færdighed Den studerende kan: Identificere udvalgte hæmatopoietiske celler i en blodudstrygning Overordnet beskrive metoder til kvantificering af celler i fuldblod Cellebiologi Viden Den studerende kan: Beskrive den eukaryote celles opbygning Nævne de overordnede forskelle på en eukaryot og en prokaryot celle Beskrive cellemembranens bestanddele og med udgangspunkt i disse forklare membranens opbygning og funktion Beskrive cellemembranens permeabilitet og forklare de forskellige typer af membrantransport

12 Semester 1 12 Nævne eksempler på cellens funktioner i kroppens organer, hvor membrantransport spiller en vigtig rolle Forklare hvorfor osmotiske ændringer kan føre til ændret cellestørrelse eller cellelysis og sætte dette i en bioanalytisk kontekst. Beskrive udvalgte organellers opbygning og funktion i cellen Beskrive cytoskelets opbygning og filamenttypernes intracellulære placering og funktion i cellen Nævne eksempler på cellens funktioner i kroppen, hvor cellens organeller og cytoskelet spiller en vigtig rolle Beskrive cellekernens bestanddele, herunder kernemembranen, kernelegemet og kromatinstrukturerne Beskrive cellekernens funktion og forklare organisering af DNA Anvende begreberne kromatin, kromatid og kromosom Beskrive cellecyklusen og forklare mitosens faser Definere begreberne hypertrofi, atropi, hyperplasi og metaplasi samt relatere begreberne til fysiologiske og patologiske forandringer Genkende faktorer, der kan føre til cellekrise og definere begreberne nekrose og apoptose Nervesystemet Viden Den studerende kan: Angive de kemiske kommunikationstyper mellem celler Beskrive nervesystemet opbygning Beskrive nervecellers opbygning og funktion Forklare dannelsen af nerveimpulser (aktionspotentialer) i nerveceller, herunder cellens hvilemembranpotentiale Forklare nerveledning i umyeliniserede- og myeliniserede aksoner Beskrive impulsoverførelse i neuromuskulære synapser og synapser mellem nerveceller Beskrive stimulerende og hæmmende synapsepotentialer og deres effekt Overordnet beskrive det autonome nervesystems opbygning og funktion Angive de vigtigste hjernehinder og hulrum i forbindelse med hjerne og rygmarv

13 Semester 1 13 Beskrive cerebrospinalvæskens sammensætning og funktion Angive blod-hjerne-barrierens vigtigste funktioner Hæmostase Viden Immunologi: Viden Beskrive AB0- og Rh blodtypesystemerne (primært RhD) Overordnet beskrive regulære og irregulære antistoffer Beskrive AB0- og Rh blodtypesystemerne betydning ved blodtransfusion. Angive betydningen af andre klinisk relevante blodtypesystemer ved transfusion Hjerte og kredsløb Viden Den studerende kan: Forklare kredsløbets opgaver Forklare hjertes anatomiske opbygning og relatere dette til den fysiologiske funktion Beskrive udløsning af hjertets kontraktioner Forklare hjertets elektriske ledningssystem, herunder impulsledningen Beskrive hjertemuskelfiberens aktionspotentiale og refraktærperiode og kunne relatere dette til hjertets pumpefunktion

14 Semester 1 14 Forklare hjertets pumpefunktion herunder systolen og diastolen Beskrive hjertets minutvolumen Beregne hjertets minutvolumen Forklare hvordan hjertes minutvolumen reguleres Forklare blodkarrens anatomiske opbygning og relatere dette til deres fysiologiske funktion Beskrive hvordan blodstrøm, blodtryk og karrenes modstand påvirker hinanden Definere det arterielle blodtryk Definere begreberne det systoliske tryk og det diastoliske tryk Beskrive hvilke faktorer, der kan påvirke det arterielle blodtryk Forklare reguleringen af arteriolernes diameter Forklare reguleringen af det arterielle blodtryk Kendskab til den langsigtede regulering af det arterielle blodtryk Forklare begreberne diffusion og filtration i relation til transport mellem blod og celler Kendskab til den fysiologiske betydning af filtration og diffusion Beskrive venernes funktion Færdigheder Den studerende kan: Beregne hjertets minutvolumen

15 Semester Studieaktivitetsmodellen Undervisning og vejl. Simulationstræning Feedback Introduktioner mv. Semesterprøver og lign. Studieopgaver Journal Udarbejdelse af oplæg Evalueringer Videndeling Opsamling på gr. arb. Vejledning Workshop Feedback Study quiz Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 35 timer Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende 8 timer Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 35 timer Kategori 3 Deltagelse af studerende initieret af studerende 51 timer Egen forberedelse Selvstændig aktivitet Studieteam arb. Litteratursøgning

16 Semester Feedback Feedback fra underviser og medstuderende opnås gennem aktiv deltagelse i dialogbaseret undervisning og vidensdeling. Der gives desuden skriftlig feedback på det hæmatologiske atlas udarbejdet i forbindelse med mikroskopiøvelsen.