Du kan nu skifte førtidspension
Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at alle førtidspensionister, der får førtidspension efter de gamle regler, kan skifte til de nye. Hvad kan det betyde for dig? Der er forskel på de gamle og de nye regler. For nogle vil det være en fordel at skifte til de nye regler, mens det for andre ikke kan betale sig. Hvis du i dag får højeste førtidspension, vil du sandsynligvis få mindre udbetalt, hvis du skifter til førtidspension efter de nye regler. Får du i dag forhøjet almindelig førtidspension eller mellemste førtidspension, er der mulighed for, at du vil få mere i førtidspension, hvis du skifter til de nye regler. Uanset hvilken førtidspension du får i dag, vil dine rettigheder og eventuelle tillæg også blive påvirket, hvis du skifter til de nye regler. Dit valg er bindende Vælger du at skifte til de nye regler, er dit valg bindende, og du har ikke mulighed for at klage over dit valg. Det er derfor vigtigt, at du overvejer grundigt, om du vil skifte til de nye regler. 2
Få hjælp på borger.dk På www.borger.dk/omvalg kan du se en beregning, der viser, hvad du får i førtidspension i dag, og hvad du får, hvis du skifter til de nye regler. Her kan du også læse, hvordan dine vilkår og rettigheder ændrer sig. Sådan gør du: Gå på www.borger.dk/omvalg Klik på Se min beregning Klik på Du skal først logge ind her, og log på med dit NemID Klik på Start Klik på Vis beregning. Du kan nu se, hvad du får udbetalt i førtidspension og evt. boligstøtte i dag, og hvad du får, hvis du skifter til de nye regler. Hvis du får varmetillæg og helbredstillæg i dag, viser beregningen det. Får du løbende tillæg fra din kommune, kan du også se dem. Bemærk, at beregningen ikke viser engangstillæg som fx tilskud til nye briller. Beregningen viser heller ikke, hvordan dine vilkår og rettigheder ændrer sig. Det kan du læse mere om på side 7. 3
Se beregningen på borger.dk Her kan du se et eksempel på, hvordan beregningen kan se ud på borger.dk. 1 2 3 4 5 4
Sådan læser du din beregning Punkt 1, 3 og 4 bliver kun vist, hvis du i dag får boligstøtte og helbredstillæg. 1 2 3 4 5 Sum af førtidspension og boligstøtte Her kan du se: hvad du sammenlagt får i førtidspension og boligstøtte i dag hvad du får, hvis du vælger at skifte til førtidspension efter de nye regler. Førtidspension Her kan du se: datoen for, hvornår din førtidspension bliver ændret til de nye regler, hvis du skifter i dag de dele, din førtidspension består af i dag. Det er skattepligtig og skattefri pension, ATP-bidrag og skat ved uændret skattekort. Hvis du får varmetillæg og løbende tillæg, kan du også se dem. Boligstøtte Her kan du se: hvad du får i boligstøtte i dag hvad du kan forvente at få, hvis du skifter til de nye regler. Helbredstillæg Her kan du se: din tilskudsprocent i dag at din tilskudsprocent er nul, da du ikke kan få helbredstillæg, hvis du skifter til de nye regler. Folkepension og når du fylder 67 år Her kan du se: hvordan det påvirker din folkepension som 65- og 66-årig, hvis du vælger at skifte til de nye regler om det påvirker din folkepension, efter du er fyldt 67 år, hvis du skifter til de nye regler. 5
Få overblik på borger.dk På www.borger.dk/omvalg har vi samlet alt det, du skal vide, før du beslutter dig. 6
Det skal du vide, før du beslutter dig Din førtidspension kan frakendes efter de nye regler I dag kan du ikke miste retten til din førtidspension. Vælger du at skifte til de nye regler, kan du få frakendt din førtidspension, hvis din arbejdsevne på et tidspunkt bliver væsentligt bedre. Indtægt udover førtidspension Efter de nye regler påvirker din og din samlevers/ægtefælles øvrige indtægter førtidspensionen på en anden måde end i dag. Får du boligstøtte? Vælger du at skifte til de nye regler, kan du stadig få boligstøtte, men boligstøtten bliver beregnet efter andre regler. Det vil højst sandsynligt betyde, at du får mindre i boligstøtte. Får du tillæg? Vælger du at skifte til de nye regler, kan du ikke få helbredstillæg, varmetillæg, personligt tillæg og bistands- og plejetillæg. Er du særligt vanskeligt stillet økonomisk, har du dog mulighed for at søge individuelle tilskud hos din kommune. Hvis du er kronisk syg og har meget store udgifter til medicin, kan du søge kronikertilskud gennem din egen læge. Får du rabat på medielicens? Når du får førtidspension efter de gamle regler, kan du få nedsat licens hos DR, hvis du har en personlig tillægsprocent på 100. Skifter du til de nye regler, kan du ikke få rabat på medielicens. Fortsættes >> 7
Har du børn? Vælger du at skifte til de nye regler, kan du som udgangspunkt ikke længere få ordinært og særligt børnetilskud til dine børn under 18 år. Er du bidragsbetaler, kan du ikke få dækket normalbidragets grundbeløb. Vælger du at skifte, kan det også påvirke det tilskud, du kan få til dagtilbud. Har du børn mellem 18 og 20 år, kan det få betydning for dit barns SU, hvis du skifter til de nye regler. Særlige regler ved overgang til folkepension Er du født inden 1. juli 1955 og har fået tilkendt førtidspension inden 1. januar 2002, gælder der særlige regler for dig. Vælger du at skifte til de nye regler, mister du retten til at beholde dele af din førtidspension som folkepensionist, når du er 65 og 66 år. Får du brøkpension? Hvis din førtidspension i dag er sat ned, fordi du ikke altid har boet i Danmark, får du brøkpension. Din brøk ændrer sig ikke, hvis du vælger at skifte til de nye regler, men beløbet, du får udbetalt, vil ændre sig. ATP-bidrag Vælger du at skifte til de nye regler, skal du betale ATP-bidrag. Efter de gamle regler er det frivilligt. Er du samlevende og tilkendt førtidspension før 1. marts 1999? Vælger du at skifte til de nye regler, vil din samlevers indtægt påvirke, hvor meget du kan få i førtidspension. Fortsættes >> 8
Bor du i udlandet? Bor du i EU/EØS, Schweiz, USA, Indien eller Sydkorea, kan du få udbetalt førtidspensionens pensionstillæg, hvis du vælger at skifte til de nye regler. Bor du uden for de ovennævnte lande, kan du ikke få udbetalt førtidspensionens pensionstillæg. Læs mere om det, du skal vide, før du beslutter dig, på www.borger.dk/omvalg Se detaljerne på borger.dk I de små artikler på borger.dk kan du i detaljer læse, hvordan dine vilkår og rettigheder bliver påvirket, hvis du vælger at skifte til de nye regler. Når du klikker på et plus, folder du en artikel ud. 9
Ansøgningsfrist Vil du skifte til førtidspension efter de nye regler, skal du udfylde og sende den vedlagte blanket til. Vi skal have modtaget din blanket senest den 31. december 2013 Hvis du bliver 65 år inden 1. februar 2014, skal have modtaget din blanket, senest to måneder inden du fylder 65 år. Modtager du invaliditetsydelse i stedet for førtidspension, skal du kontakte din kommune, inden du kan skifte til førtidspension efter de nye regler. Ønsker du fortsat at få førtidspension efter de gamle regler, skal du ikke gøre noget Hvad sker der, når du har sendt din blanket? Du får stadig førtidspension efter de gamle regler, i måneden efter har modtaget din blanket. beregner, hvor meget du skal have i førtidspension efter de nye regler. 2-3 måneder efter, du har sendt blanketten, får du en pensionsmeddelelse. Her kan du se din nye førtidspension, og hvad du får i såkaldt korrektionsbeløb. Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud, får du også brev, når ydelserne ændrer sig, eller hvis du ikke længere kan få dem. Dit valg har betydning for hele 2013 Hvis du vælger at skifte til førtidspension efter de nye regler, har dit valg betydning for hele 2013, uanset hvornår på året du beslutter dig. Du vil derfor få udbetalt et korrektionsbeløb sammen med din første udbetaling af den nye førtidspension. Korrektionsbeløbet er et skattefrit engangsbeløb. 10
Hvis du har spørgsmål På www.borger.dk/omvalg kan du læse, hvordan dine vilkår og rettigheder ændrer sig. Se, hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål i forbindelse med at skifte til førtidspension efter de nye regler. Har du spørgsmål om: Førtidspension efter de gamle og nye regler Boligstøtte Varmetillæg Børnetilskud og børnebidrag Folkepension Brøkpension Samlevende og tilkendt førtidspension før 1.3.1999 Helbredstillæg Personligt tillæg Bistands- og plejetillæg Tilskud efter lov om social service Tilskud efter aktivloven Tilskud til at få passet dine børn Du kan få frakendt din førtidspension Kronikertilskud Børn mellem 18 og 20 år, som får SU ATP-bidrag Medielicens Kontakt: Din læge SU-styrelsen ATP DR 11
Hvis du har brug for hjælp På www.borger.dk/omvalg kan du se: hvad du får i førtidspension i dag, og hvad du får, hvis du vælger at skifte til de nye regler hvordan dine vilkår og rettigheder til andre ydelser ændrer sig. På side 11 i pjecen kan du se, hvem du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp. Du kan kontakte på tlf. 70 12 80 61. 26 700 203 (05.13)