KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE ESTABLISHED 1996 Kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering Hjerneskader Til dig, der vil arbejde med rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade. Kære kollega. Det tværfaglige samarbejde med andre sundhedsprofessioner på rehabiliteringsområdet byder os udvidede og kontante krav om et synligt uddannelsesniveau overvejende af hensyn til patientsikkerheden, men også som et nødvendigt grundlag for henvisninger. På området med rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade har vi hidtil været sparsomt rustede. Nu efterspørges disse kvalifikationer med stigende interesse på landsplan, hvor især vores offentlige samarbejdspartnere hidtil har forholdt sig tøvende - dels på grund af uddannelsesproblematikken - dels på grund af manglende geografisk dækning af denne kompetence. Disse behov har skabt grundlaget for et helt nyt intensivt kursus i neurooptometrisk rehabilitering af patienter med synsproblemer efter hjerneskade. KSI udbyder kurset over 2 tredages-weekender (fredag-lørdag-søndag) samlet på i alt 50 lektioner. Nødvendige forudsætninger for fuldt udbytte af kurset er enten det igangværende intensive kursus Neurooptometrisk Rehabilitering, eller anden uddannelse i synstræning, der samlet modsvarer 176 lektioners relevant teoretisk/klinisk undervisning i synstræning. Som eksempel vil deltagere have den nødvendige baggrund, hvis de har deltaget i følgende kursusrække udbudt af Optometric Extension Program Foundation: The Art and Science of Behavioral Vision Care + VT1, VT2 og VT3. Indholdet er udviklet til at fortsætte det igangværende intensive kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering og træning. Indholdet udspringer fra et tidligere Masterprogram målrettet et rent klinisk virke. Derfor vil der også på kurset i neurooptometrisk rehabilitering og træning skelnes mellem hvad, der er god empirisk erfaring og hvad, der er direkte evidensbaseret. Den professionelle kliniker må nødvendigvis agere på sin totale viden, men skal kunne redegøre for grundlag og rationale for sin behandling i særdeleshed ved kontakten med sarte specielle patientgrupper. Kurset er designet til sammen med hhv. den tidligere uddannelse til optometrist og den nuværende erhvervsbacheloruddannelse og vores intensive kursus i neurooptometrisk rehabilitering og træning, at opfylde de undervisningskrav sundhedsstyrelsen stiller til registrerede behandlere i andet regi. Mere om indholdet finder du i kursets synopsis herunder: Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 1 af 10
Kraskin & Skeffington Institute - 2013 Kursets indhold: 1. Præsentation: Træning og synsrehabilitering efter hjerneskade og andre rehabiliteringskrævende synsskader. Ud over de praktiske informationer gives essentielle oplysninger om kursets format og udspring. Fuldt udbytte forudsætter deltagelse på KSI kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering og Synstræning eller tilsvarende uddannelse med dokumenteret materiale inden for de sidste 5 år. Hvis dette ikke kan imødekommes, anbefaler vi, at man gennemgår vores 24 dages intensive kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering og Synstræning. Vi kan også i nogle tilfælde tilbyde et opdateringskursus, som arrangeres på forespørgsel og ved tilstrækkeligt deltagerantal med nogenlunde homogen baggrund. Da den videnskabelige udvikling foregår i stadigt stigende tempo, må det forventes, at kurset ændres. Om nødvendigt også under selve forløbet, hvis der fremkommer nyere relevant viden. Undervisningens indhold er samtidig stilet mod, at deltageren lettes i processen med at opnå certificering efter internationale retningslinjer gennem fellowship i College of Optometrists in Vision Development (C.O.V.D.) eller Australasian College of Behavioral Optometry (ACBO) 1.1 Formål, baggrund og potentiale 1.1.1 Præsentation Steen Saust og Steen Aalberg. 1.1.2 Samarbejde KSI/D.O. 1.1.3 Præsentation af undervisere. 1.1.4 Præsentationsrunde af deltagere (essentielt med E-mail kontakt, da oplysninger kan sendes kortfristet forud for kursusdage). 1.1.5 Formål med kurset 1.1.6 Overordnet program for hele kurset, information om kursusmaterialer og mulighed for afsluttende test/opgave 1.2 Dokumentation for værdi af egeninvestering i uddannelsen 2 Historik: Denne tjener til at danne overblik over udviklingsretning og tendens. Vi bruger casehistorik i forbindelse med valg af behandling, og endvidere søger vi overblik over, hvorledes forøget viden fra synsvidenskaberne inklusive de kognitive områder og neurologien kommer til at pege på neurooptometrisk intervention som en naturlig del i hjerneskadebehandling og i al anden synsrehabilitering. 2.1 Neurooptometri, definition af neurooptometristens arbejde 2.2 Oversigt over litteraturadgang og organisationer (kilder) samt materialer. 2.3 Relevante terminologier og søgning 2.4 Den visuelle proces, forskellige synsvinkler og beskrivelser. Formidling til øvrige grene af det tværfaglige team. 3 Fysiske forhold og grundbegreber i relation til hjerneskader. De fysiske påvirkninger, der skaber skader - hvordan og i hvilket omfang disse kræfter påvirker patientens funktion. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 2 af 10
KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE ESTABLISHED 1996 3.1 ABI (Acquired Brain Injury) erhvervet hjerneskade 3.2 TBI (Traumatic Brain Injury) 3.2.1 Concussion/hjernerystelse 3.3 Tidsfaktor 4 Begrebet syn: Dette afsnit er beregnet på at redegøre for, hvorfor skaderne, der omfatter synssystemet, har så store konsekvenser på patienternes almene funktion. Begrebet syn defineres, og der tages stilling til hvorledes det servicerer mennesket, og samtidig er en integreret del af bevægeapparatet. Synet har en hovedrolle, som et dynamisk interaktivt system og ikke blot et sansesystem. Bemærkning: Det giver ikke mening at undersøge og behandle syn, før der er taget stilling til synets overordnede formål og funktion som styringsorgan for komplekse og adaptive bevægelser. For at kunne udvikle procedurer og behandlingsmetoder er det en forudsætning, at man i muligt omfang forstår både mål og vej i processen. I modsat fald kan behandlingen kun adressere enkeltelementer i fattig kontekst til det overordnede formål. Overordnet set kan optometristen fremføre den påstand, at rehabilitering, der ikke indbefatter synet generelt, må forventes at vare længere og have ringere udsigter i forhold til patientens potentiale. 4.1 Definition, 4.2 Synets overordnede funktion og formål 4.3. Synets plads i (sanse)hierarkiet 4.4 Synsudvikling, forskel mellem maladaptationsproblemer og følger efter erhvervede skader 4.5 Voksenlivet 4.5.1 Belastningsskader 4.5.1.1 Nakke/skulder 4.5.1.2 Øjenhovedpiner 4.5.1.3 Optiske tilstande 4.5.2 Fysiske skader 4.5.3 Presbyopi 5 Visuel neurologi og fysiologi. Neurologiske og fysiologiske emner med særlig betydning for rationalet bag neurooptometrisk træning og rehabilitering tages op. De er essentielle elementer i forståelsen af behandlingsmetoden og nødvendig viden for, at man senere selv kan være i stand til at udvikle/ændre procedurer, som led i den individuelle behandling. De behandlede emner optræder enten kun overfladisk eller slet ikke i grunduddannelsen. 5.1 Neurale skader 5.1.1 Traumer 5.1.2 Vaskulære årsager, aneurysmer, blodpropper og blødninger (apopleksi) 5.1.3 Stress og biokemi 5.2 Neuroplasticitet 5.3 Kognitive aspekter 5.4 Overordnet områdelokalisering af funktioner 5.5 Biologiske forudsætninger for træning/læring og transfer af trænede færdigheder til reelle færdigheder. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 3 af 10
Kraskin & Skeffington Institute - 2013 5.6 Vestibulær funktion, syn og balance 5.7 Proprioception, cervicalganglieinput 6 Synsfunktionsundersøgelse. Undersøgelsesmetoder dækkende de skadesrelevante dele af synsfunktionen, dog med hovedvægten på de problemer, der forventes at respondere på neurooptometrisk rehabilitering. Der behandles overvejende visuelle psykofysiske tests, men også testelementer der lapper ind over andre faggrupper, som f. eks. neuropsykologien. Der tages stilling til rehabilitering og kompensation sideløbende. 6.1 Foreliggende patientinformation 6.1.1 Journalmateriale med skadesforløb og hidtidig behandling 6.1.2 Scanningsbilleder 6.1.3 Igangværende terapi 6.2 Metodevalg relaterende til situation, herunder patientens alder og momentane kapacitet, undersøgerens hensigt og strategi. 6.2.1 Identifikation af initielle indsatsområder med minimum patientbelastning 6.2.2 Estimat på forløb 6.3 Undersøgelsesmaterialer og instrumentering. 6.4 Rehabiliteringsniveau og sideløbende kompensationsstrategier 7 Synsproblemer samt visuelle og fysiske maladaptationer. Optometristen må tage stilling til problemets karakter og behandlingsmulighederne i optometrisk regi, og om hvorvidt disse skal tilbydes umiddelbart eller samordnet med anden behandling. Synet har part i mange andre funktionsområder, hvorfor en multidiciplinær indsats ofte vil tjene patienten bedst. Maladaptationer kan forekomme som led i uhensigtsmæssige kompensationsstrategier og bør derfor holdes for øje, især hvis optometristen ikke er med i hele træningsforløbet. 7.1 Andre eksisterende problemårsager forud for skaden 7.1.1 Genetiske årsager (eks. Down s syndrom) 7.1.2 Øjensygdomme, cataract, glaukom, AMD 7.1.3 Skelen og amblyopi 7.1.4 Øjenmotoriske problemer 7.1.5 Bevægelse og perception 7.1.6 Vergens og akkommodationsanomalier 7.1.7 Belastningsskader 7.1.8 Binokularitet 8. Optometristens fysiske virkemidler. Afsnittet omhandler de virkemidler optometristen har til rådighed til: At forebygge udvikling af synsproblemer. Remediere allerede eksisterende synsproblemer. Bryde eksisterende negative synsmønstre inden remediering Kompensere for tilstande hvor det anses for den bedste løsning. Det skal bemærkes at kompensationen trods dens massive udbredelse bør være den sidste udvej, hvis ideelle synsevner tilstræbes. 8.1 Linser Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 4 af 10
KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE ESTABLISHED 1996 8.1.1 Anvendt som forebyggelse, remedierende, mønsterbrydende eller som kompensation 8.1.2 Prismekompensationer, Peli-prisme modellen ved synsfeltstab 8.1.3 Positive og negative virkninger/bivirkninger af linser 8.1.4 Positive og negative virkninger/bivirkninger af prismer 8.2 Filtre 8.2.1 Okklusionsfiltre i forskellige grader 8.2.2 Farvefiltre 8.2.3 Polariserede filtre 8.3 lys 8.3.1 Lysniveau, fremhævelse af figur/baggrund 8.3.2 Stimulation eller fremhævelse af fiksationsområde 8.3.3 Farver sammen med filtre som ved monokulær træning i binokulært felt 8.3.4 Lysbehandling, syntonics, vinterdepression 8.4 Træning 8.4.1 Fiksation 8.4.2 Vergensfunktion 8.4.3 Øjenmotoriske problemer 8.4.4 Skelen og amblyopi 8.4.4.1Træningsmuligheder behandles i relation til alder og kapacitet visuelt såvel som fysisk og kognitivt 8.4.4.2Træningen relateres til problemet med hensyn til årsag. 8.4.5 Akkommodation og identifikation 8.4.6 Binokulær kvalitet, stereo og 3D 8.4.7 Stamina 9 Klinisk træning: Ved den kliniske træning forstås alle de aktiviteter, der foretages i et forløb, hvor der er direkte kontakt med patienten. Træningen kan være henlagt til andre lokationer, når blot de nødvendige hjælpemidler er til stede. Hjemmetræning anses ikke som en del af kliniktræningen, idet der ikke kan ændres i instruktioner i henhold hertil umiddelbare iagttagelser af igangværende aktiviteter. 9.1 Instrumenter 9.2 Procedurer 9.3 Aktiviteters specificitet og samtidig effekt på andre funktioner 9.4 Fordele, ulemper og begrænsninger ved forskellige procedurer 9.5 Den dynamisk tilrettede instruktion og dens essentielle betydning for udkommet af træningen og eventuel hjemmetræning 10 Afsluttende prøve ved multiple choice. Prøven afholdes i den sidste kursusweekend, og prøveresultatet tjener som baggrund for en kort repetition af de områder, hvor behovet ses størst, samt i nødvendigt omfang til individuel coaching på enkeltområder. Efter endt undervisning udleveres kursusbevis. Tid: Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 5 af 10
Kraskin & Skeffington Institute - 2013 Kurset afvikles over en periode på 6 dage fordelt på to tredages weekender. Vi starter d. 27. sept. 2013. Weekend Dato 1 Sept. 27.- 29. 2013 2 Dec. 13.- 15. 2013 Sted: Kursus afholdes i undervisningslokaler på Danmarks Optikerforenings adresse: Langebrogade 5, 1411 Kbh. K. (Christianshavn) Prisen inkluderer fortæring og undervisningslokale samt undervisningsmateriale, der udleveres på USB nøgle. Du skal regne med selv at investere i nogle få bøger, og du skal også selv sørge for logi. Der er hoteller i alle prislejer i gåafstand fra kursusstedet. Tilmelding: Tilmelding via Danmarks Optikerforening til: steen@optikerforeningen.dk Tilmelding via Kraskin & Skeffington Institute: steen-saust@ksi-int.dk Tilmelding er bindende. Pris: DKK 27.500,00 kontant. Beløbet kan evt. deles i 3 rater imod et mindre gebyr. Faktura fremsendes når minimum 12 kursister er tilmeldt. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 6 af 10
KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE ESTABLISHED 1996 Kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering Hjerneskader Kursets indhold: Træning og synsrehabilitering efter hjerneskade og andre rehabiliteringskrævende synsskader. Ud over de praktiske informationer gives essentielle oplysninger om kursets format og udspring. Fuldt udbytte forudsætter deltagelse på KSI kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering og Synstræning eller tilsvarende uddannelse med dokumenteret materiale inden for de sidste 5 år. Hvis dette ikke kan imødekommes, anbefaler vi, at man gennemgår vores 24 dages intensive kursus i Neurooptometrisk Rehabilitering og Synstræning. Vi kan også i nogle tilfælde tilbyde et opdateringskursus, som arrangeres på forespørgsel og ved tilstrækkeligt deltagerantal med nogenlunde homogen baggrund. Da den videnskabelige udvikling foregår i stadigt stigende tempo, må det forventes, at kurset ændres. Om nødvendigt også under selve forløbet, hvis der fremkommer nyere relevant viden. Undervisningens indhold er samtidig stilet mod, at deltageren lettes i processen med at opnå certificering efter internationale retningslinjer gennem fellowship i College of Optometrists in Vision Development (C.O.V.D.) eller Australasian College of Behavioral Optometry (ACBO) 1.1 Formål, baggrund og potentiale 1.1.1 Præsentation Steen Saust og Steen Aalberg. 1.1.2 Samarbejde KSI/D.O. 1.1.3 Præsentation af undervisere. 1.1.4 Præsentationsrunde af deltagere (essentielt med E-mail kontakt, da oplysninger kan sendes kortfristet forud for kursusdage). 1.1.5 Formål med kurset 1.1.6 Overordnet program for hele kurset, information om kursusmaterialer og mulighed for afsluttende test/opgave 1.2 Dokumentation for værdi af egeninvestering i uddannelsen 2 Historik: Denne tjener til at danne overblik over udviklingsretning og tendens. Vi bruger casehistorik i forbindelse med valg af behandling, og endvidere søger vi overblik over, hvorledes forøget viden fra synsvidenskaberne inklusive de kognitive områder og neurologien kommer til at pege på neurooptometrisk intervention som en naturlig del i hjerneskadebehandling og i al anden synsrehabilitering. 2.1 Neurooptometri, definition af neurooptometristens arbejde 2.2 Oversigt over litteraturadgang og organisationer (kilder) samt materialer. 2.3 Relevante terminologier og søgning 2.4 Den visuelle proces, forskellige synsvinkler og beskrivelser. Formidling til øvrige grene af det tværfaglige team. 3 Fysiske forhold og grundbegreber i relation til hjerneskader. De fysiske påvirkninger, der skaber skader - hvordan og i hvilket omfang disse kræfter påvirker patientens funktion. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 7 af 10
Kraskin & Skeffington Institute - 2013 3.1 ABI (Acquired Brain Injury) erhvervet hjerneskade 3.2 TBI (Traumatic Brain Injury) 3.2.1 Concussion/hjernerystelse 3.3 Tidsfaktor 4 Begrebet syn: Dette afsnit er beregnet på at redegøre for, hvorfor skaderne, der omfatter synssystemet, har så store konsekvenser på patienternes almene funktion. Begrebet syn defineres, og der tages stilling til hvorledes det servicerer mennesket, og samtidig er en integreret del af bevægeapparatet. Synet har en hovedrolle, som et dynamisk interaktivt system og ikke blot et sansesystem. Bemærkning: Det giver ikke mening at undersøge og behandle syn, før der er taget stilling til synets overordnede formål og funktion som styringsorgan for komplekse og adaptive bevægelser. For at kunne udvikle procedurer og behandlingsmetoder er det en forudsætning, at man i muligt omfang forstår både mål og vej i processen. I modsat fald kan behandlingen kun adressere enkeltelementer i fattig kontekst til det overordnede formål. Overordnet set kan optometristen fremføre den påstand, at rehabilitering, der ikke indbefatter synet generelt, må forventes at vare længere og have ringere udsigter i forhold til patientens potentiale. 4.1 Definition, 4.2 Synets overordnede funktion og formål 4.3. Synets plads i (sanse)hierarkiet 4.4 Synsudvikling, forskel mellem maladaptationsproblemer og følger efter erhvervede skader 4.5 Voksenlivet 4.5.1 Belastningsskader 4.5.1.1 Nakke/skulder 4.5.1.2 Øjenhovedpiner 4.5.1.3 Optiske tilstande 4.5.2 Fysiske skader 4.5.3 Presbyopi 5 Visuel neurologi og fysiologi. Neurologiske og fysiologiske emner med særlig betydning for rationalet bag neurooptometrisk træning og rehabilitering tages op. De er essentielle elementer i forståelsen af behandlingsmetoden og nødvendig viden for, at man senere selv kan være i stand til at udvikle/ændre procedurer, som led i den individuelle behandling. De behandlede emner optræder enten kun overfladisk eller slet ikke i grunduddannelsen. 5.1 Neurale skader 5.1.1 Traumer 5.1.2 Vaskulære årsager, aneurysmer, blodpropper og blødninger (apopleksi) 5.1.3 Stress og biokemi 5.2 Neuroplasticitet 5.3 Kognitive aspekter 5.4 Overordnet områdelokalisering af funktioner 5.5 Biologiske forudsætninger for træning/læring og transfer af trænede færdigheder til reelle færdigheder. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 8 af 10
KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE 5.6 Vestibulær funktion, syn og balance 5.7 Proprioception, cervicalganglieinput ESTABLISHED 1996 6 Synsfunktionsundersøgelse. Undersøgelsesmetoder dækkende de skadesrelevante dele af synsfunktionen, dog med hovedvægten på de problemer, der forventes at respondere på neurooptometrisk rehabilitering. Der behandles overvejende visuelle psykofysiske tests, men også testelementer der lapper ind over andre faggrupper, som f. eks. neuropsykologien. Der tages stilling til rehabilitering og kompensation sideløbende. 6.1 Foreliggende patientinformation 6.1.1 Journalmateriale med skadesforløb og hidtidig behandling 6.1.2 Scanningsbilleder 6.1.3 Igangværende terapi 6.2 Metodevalg relaterende til situation, herunder patientens alder og momentane kapacitet, undersøgerens hensigt og strategi. 6.2.1 Identifikation af initielle indsatsområder med minimum patientbelastning 6.2.2 Estimat på forløb 6.3 Undersøgelsesmaterialer og instrumentering. 6.4 Rehabiliteringsniveau og sideløbende kompensationsstrategier 7 Synsproblemer samt visuelle og fysiske maladaptationer. Optometristen må tage stilling til problemets karakter og behandlingsmulighederne i optometrisk regi, og om hvorvidt disse skal tilbydes umiddelbart eller samordnet med anden behandling. Synet har part i mange andre funktionsområder, hvorfor en multidiciplinær indsats ofte vil tjene patienten bedst. Maladaptationer kan forekomme som led i uhensigtsmæssige kompensationsstrategier og bør derfor holdes for øje, især hvis optometristen ikke er med i hele træningsforløbet. 7.1 Andre eksisterende problemårsager forud for skaden 7.1.1 Genetiske årsager (eks. Down s syndrom) 7.1.2 Øjensygdomme, cataract, glaukom, AMD 7.1.3 Skelen og amblyopi 7.1.4 Øjenmotoriske problemer 7.1.5 Bevægelse og perception 7.1.6 Vergens og akkommodationsanomalier 7.1.7 Belastningsskader 7.1.8 Binokularitet 8. Optometristens fysiske virkemidler. Afsnittet omhandler de virkemidler optometristen har til rådighed til: At forebygge udvikling af synsproblemer. Remediere allerede eksisterende synsproblemer. Bryde eksisterende negative synsmønstre inden remediering Kompensere for tilstande hvor det anses for den bedste løsning. Det skal bemærkes at kompensationen trods dens massive udbredelse bør være den sidste udvej, hvis ideelle synsevner tilstræbes. 8.1 Linser Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 9 af 10
Kraskin & Skeffington Institute - 2013 8.1.1 Anvendt som forebyggelse, remedierende, mønsterbrydende eller som kompensation 8.1.2 Prismekompensationer, Peli-prisme modellen ved synsfeltstab 8.1.3 Positive og negative virkninger/bivirkninger af linser 8.1.4 Positive og negative virkninger/bivirkninger af prismer 8.2 Filtre 8.2.1 Okklusionsfiltre i forskellige grader 8.2.2 Farvefiltre 8.2.3 Polariserede filtre 8.3 lys 8.3.1 Lysniveau, fremhævelse af figur/baggrund 8.3.2 Stimulation eller fremhævelse af fiksationsområde 8.3.3 Farver sammen med filtre som ved monokulær træning i binokulært felt 8.3.4 Lysbehandling, syntonics, vinterdepression 8.4 Træning 8.4.1 Fiksation 8.4.2 Vergensfunktion 8.4.3 Øjenmotoriske problemer 8.4.4 Skelen og amblyopi 8.4.4.1Træningsmuligheder behandles i relation til alder og kapacitet visuelt såvel som fysisk og kognitivt 8.4.4.2Træningen relateres til problemet med hensyn til årsag. 8.4.5 Akkommodation og identifikation 8.4.6 Binokulær kvalitet, stereo og 3D 8.4.7 Stamina 9 Klinisk træning: Ved den kliniske træning forstås alle de aktiviteter, der foretages i et forløb, hvor der er direkte kontakt med patienten. Træningen kan være henlagt til andre lokationer, når blot de nødvendige hjælpemidler er til stede. Hjemmetræning anses ikke som en del af kliniktræningen, idet der ikke kan ændres i instruktioner i henhold hertil umiddelbare iagttagelser af igangværende aktiviteter. 9.1 Instrumenter 9.2 Procedurer 9.3 Aktiviteters specificitet og samtidig effekt på andre funktioner 9.4 Fordele, ulemper og begrænsninger ved forskellige procedurer 9.5 Den dynamisk tilrettede instruktion og dens essentielle betydning for udkommet af træningen og eventuel hjemmetræning 10 Afsluttende prøve ved multiple choice. Prøven afholdes i den sidste kursusweekend, og prøveresultatet tjener som baggrund for en kort repetition af de områder, hvor behovet ses størst, samt i nødvendigt omfang til individuel coaching på enkeltområder. Efter endt undervisning udleveres kursusbevis. Kraskin & Skeffington Institute, Byvangen 14, 3550 Slangerup, Denmark - +45 40 19 96 60 Side 10 af 10