KRASKIN & SKEFFINGTON INSTITUTE

Transkript

1 Kursets indhold: Præsentation Ud over de praktiske informationer gives essentielle oplysninger om kursets format og udspring. Kurset tager udgangspunkt i synets udvikling og overordnede formål i stedet for traditionel symptom-identifikation og dertil udledte behandlingsmodeller. Det er derfor overordentligt vigtigt at kursisten indledningsvis rustes til at anskue konflikter med konventionelle behandlingsmetoder objektivt indtil hun/han har stiftet bekendtskab med de bagvedliggende rationaler. Disse er i sig selv bæredygtige og dokumenterede - endda oftest dybere end konventionel optometrisk behandling. Dokumentationen stammer fra en vifte af egne og andre videnskabsgrene, og kræver en større grad af forståelse og et større overblik over synet som funktion. Der vil under hele kursusforløbet blive lagt vægt på korrekt journalføring. Da udviklingen videnskabeligt foregår i stadigt stigende tempo må det forventes at kurset dynamisk ændres, om nødvendigt også under selve forløbet hvis der fremkommer nyere relevant viden end den der i forvejen præsenteres. Undervisningens indhold er samtidig stilet mod processen med at opnå certificering efter internationale retningslinjer gennem fellowship i College of Optometrists in Vision Development (C.O.V.D.) eller Australasian College of Behavioral Optometry (ACBO) 1.2. Formål, baggrund og potentiale Præsentation Steen Saust og Steen Aalberg Samarbejde KSI/D.O Præsentation af eksterne undervisere Deltagerpræsentationsrunde (essentielt med kontakt da oplysninger kan sendes kortfristet forud for kursusdage) Formål med kurset Overordnet program for hele kurset, information om kursusmaterialer og mulighed for afsluttende test/opgave Dokumentation for værdi af egeninvestering i uddannelsen Optometrisk historik Historie tjener til at lodde en udviklingsretning eller tendens. For at kunne forudsige en fremtidig udvikling kræves et ståsted og en viden om hvorfra det stammer. Samtidig udgør historien en del af vores umiddelbare faglige fundament, og er derfor også en del af den platform hvorfra vi udøver vort faglige virke Historie. Optometriens udvikling og enkelte nøglepersoner Oversigt over litteraturadgang og organisationer (kilder) samt materialer Læsning og søgning Relevante organisationer herhjemme og i udlandet Den visuelle proces, forskellige synsvinkler og beskrivelser Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 10

2 4.6.Den videnskabelige historiefortælling 5.Fysiske forudsætninger og grundbegreber De fysiske påvirkninger vi lever under medvirker til at skabe vores udvikling. Det er essentielt at overveje hvordan og i hvilket omfang disse kræfter påvirker vores udvikling og funktion i forskellig detaljegrad og mere komplekse sammenhænge. 5.1.Relation mellem begreberne gravitation, hvor, hvad og hvordan med udgangspunkt i Skeffingtons udlægning af gravity, centering, identification og communication 5.2.Rum-tid (rumtid) 5.3.Bevægelse med x y z t begreber 5.4.Begreberne 2D- 3D- 4D-syn og tidsfaktor 6.Begrebet syn Begrebet syn defineres, og der tages stilling til, hvorledes synet servicerer mennesket, og samtidig er en integreret del af bevidstheden. Synet med hovedrollen som et dynamisk interaktivt system og ikke blot et sansesystem. Bemærkning: Det giver ikke mening at undersøge og behandle syn før der er taget stilling til synets overordnede formål og funktion. Det er en forudsætning for at kunne udvikle procedurer og behandlingsmetoder, at man i muligt omfang forstår både mål og vej i processen. I modsat fald kan behandlingen kun adressere enkeltelementer i fattig kontekst til det overordnede formål. 6.1.Definition, 6.2.Synets overordnede funktion og formål 6.3.Synets plads i (sanse)hierarkiet 7.Synsudvikling fra foster til voksen Synsudviklingen gennemgås fra fosterstadiet til voksenalderen. Da størstedelen af de adresserede synsproblemer udvikles og kan ses som maladaptationer, er synets udvikling og perioder i denne hvor der er potentielt større risiko for afsporing, kardinalpunkter i undervisningen. 7.1.Timing af Myelinisering og basale motoriske kompetencer inkl. reflekser 7.2.Barnets (syns)udvikling 0-6 måneder Motorik og syn i sammenhæng Fiksation, akkommodation binokularitet og orienteringsevne Kognitiv udvikling Barnets (syns)udvikling måneder 10.5.Barnets (syns)udvikling måneder 10.6.Barnets (syns)udvikling i børnehavealder 10.7.Barnets (syns)udvikling skolealderen 10.8.Voksenlivet Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 11

3 Belastningsskader Nakke/skulder Øjenhovedpiner Optiske tilstande Fysiske skader Presbyopi 11.Visuel neurologi og fysiologi Neurologiske og fysiologiske emner med særlig betydning for rationalet bag neurooptometrisk træning og rehabilitering tages op. De er essentielle elementer i at forstå behandlingsmetoden og nødvendig viden for senere selv at være i stand til at udvikle/ændre procedurer som et led i den individuelle behandling. De behandlede emner optræder enten kun overfladisk eller slet ikke i grunduddannelsen Neural plasticitet 11.3.Stress 11.4.Biologiske forudsætninger for træning/læring og transfer 11.5.Vestibulært input 11.6.Proprioception, cervicalganglieinput 12.Synsfunktionsundersøgelse Undersøgelsesmetoder dækkende alle aspekter af synsfunktionen, dog med hovedvægten på de problemer der forventes at respondere på neurooptometrisk træning. Der behandles overvejende visuelle psykofysiske tests men også testelementer, der lapper ind over andre faggrupper, som f. eks. neuropsykologien Metodevalg relaterende til situation, herunder patientens alder, undersøgerens hensigt og strategi 12.3.Undersøgelsesmaterialer og instrumentarium 12.4.Idealfunktion, normer kontra forventede værdier 12.5.Identifikation af funktionsniveau i relation til udvikling og kronologisk alder 13.Synsproblemer og maladaptationer Optometristen må tage stilling til problemets karakter og behandlingsmuligheder i optometrisk regi, og om hvorvidt denne skal tilbydes umiddelbart eller samordnet med anden behandling. Synet har part i mange andre funktionsområder hvorfor en multidiciplinær indsats ofte vil tjene patienten bedst Medfødte og eller fysiske problemårsager Genetiske årsager (eks. Down s syndrom) Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 12

4 Skader eller fysiske hindringer (eks. fødselstraumer, Brown s syndrom, Duane s syndrom) Cataract, retinale problemer Skelen 13.3.Udviklingsbetingede problemer Skelen og amblyopi Øjenmotoriske problemer Bevægelse og perception Vergens og akkommodationsanomalier Belastningsskader Binokularitet 14.Optometristens fysiske virkemidler Afsnittet omhandler de virkemidler optometristen har til rådighed til: 1) At forebygge udvikling af synsproblemer, 2) Remidiere allerede eksisterende synsproblemer 3) Bryde eksisterende negative synsmønstre inden remediering 4) kompensere for tilstande hvor det anses for den bedste løsning. Det skal bemærkes at kompensationen trods dens massive udbredelse bør være den sidste udvej hvis ideale synsevner tilstræbes Linser Anvendt som forebyggelse, remedierende, mønsterbrydende eller som kompensation Positive og negative virkninger/bivirkninger af linser Positive og negative virkninger/bivirkninger af prismer 14.3.Filtre Okklusionsfiltre i forskellige grader Farvefiltre Polariserede filtre 14.4.lys Lysniveau, fremhævelse af figur/baggrund Stimulation eller fremhævning af fiksationsområde Farver sammen med filtre som ved monokulær træning i binokulært felt Lysbehandling, syntonics, vinterdepression 14.5.Træning Tidlig forebyggende indsats Tidlige stimulationsmuligheder for spædbørn Derudover forebyggende indsats ved alle konstaterede påbegyndte maladaptationer, såvel (øjen)motoriske som optiske og kognitive Skelen og amblyopi Træningsmuligheder behandles i relation til alder og udviklingstrin, visuelt såvel som fysisk og kognitivt Træningen relateres til problemets med hensyn til årsag og tidspunkt for opståen. Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 13

5 15.Klinisk træning Øjenmotoriske problemer Akkommodation og identifikation Vergensfunktion Binokulær kvalitet, stereo og 3D Stamina Ved den kliniske træning forstås alle de aktiviteter der foretages i et forløb, hvor der er direkte kontakt med patienten. Træningen kan være henlagt til andre lokationer, når blot de nødvendige hjælpemidler er til stede. Hjemmetræning anses ikke som en del af kliniktræningen idet der ikke kan ændres i instruktioner i henhold hertil umiddelbare iagttagelser af pågående aktiviteter Instrumenter 15.3.Procedurer 15.4.Aktiviteters specificitet og samtidig effekt på andre funktioner 15.5.Fordele, ulemper og begrænsninger ved forskellige procedurer 15.6.Den dynamisk tilrettede instruktion og dens essentielle betydning for udkommet af træningen og eventuel hjemmetræning 16.Afsluttende prøve ved multiple choice. Prøven afholdes i den sidste kursusweekend og prøveresultatet tjener som baggrund for en kort repetition af de områder hvor behovet ses størst, samt i nødvendigt omfang til individuel coaching på enkeltområder. Ξ Kraskin & Skeffington Institute Side 14