Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning"

Transkript

1 April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt virksomhedsområde i forhold til den ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel og tilgrænsende fagområder, og til at samarbejde med andre faggrupper i komplicerede forløb. Jordemoderuddannelsen er en vekseluddannelse mellem teoretisk og klinisk undervisning. Jordemoderuddannelsen afsluttes med en bachelor i jordemoderkundskab. Begrebet jordemoderkundskab refererer til det faktum, at jordemødre anvender en række forskellige vidensformer, både kropslige og videnskabelige. Uddannelsen er baseret på et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag, der gør jordemødre i stand til at tilbyde sundhedsfaglige ydelser på et højt teoretisk og klinisk fagligt niveau indenfor reproduktiv sundhed generelt og indenfor graviditet, fødsel og barsel i særdeleshed. Jordemoderuddannelsen er en vigtig teoretisk og klinisk grundsten i en fortsat udvikling, specialisering og forskning indenfor graviditet, fødsel og barsel. Jordemoderuddannelsen har altid været en eftertragtet uddannelse. Traditionelt har optagegrundlaget været den særligt dygtige, igennem de seneste årtier vurderet udtrykt i et højt karaktergennemsnit, og gennemførelsesraten og det faglige niveau i uddannelsen er højt. Jordemoderuddannelsen er tilrettelagt, så aftagernes behov dækkes ind med såvel dyb grundfaglig kompetence som med mulighed for, at uddannede jordemødre indgår i tværfagligt samarbejde.

2 Vision Jordemoderforeningens vision er At jordemoderuddannelsen fortsat uddanner den studerende til at kunne varetage den sundhedsfaglige indsats højt specialiseret i forhold svangreomsorg og bredt i forhold til reproduktiv sundhed. Jordemødre skal fortsat i forbindelse med uddannelsen udvikle en høj grad af faglig handlekompetence inden for graviditet, fødsel og barselområdet, herunder fastholde og udvikle det selvstændige virksomhedsområde for det ukomplicerede forløb. At Danmark gennem en god jordemoderuddannelse vil kunne bidrage den bedst mulige start til kvinder og mænd som forældre og den bedst mulige start for nyfødte, samt på længere sigt øge den seksuelle sundhed At jordemødre fortsat bibringes den nødvendige viden og kompetence til at være den uddannelsesprofil, der i samarbejde med lægerne er det indlysende førstevalg til den sundhedsfaglige indsats indenfor graviditet, fødsel og barsel/nyfødthedsperiode samt i hele den reproduktive sundheds område. At jordemoderen sikres fri adgang til at holde sin viden opdateret, således som hun er lovmæssigt forpligtet til. At der udvikles og forskes i relation til jordemoderens virksomhedsområde og generelt inden for reproduktiv sundhed med særligt henblik på at udviklings og forskningsresultater resulterer i praksisændring, og at jordemødre udvikler og forsker. At jordemoderuddannelsen forlænges. Disse visioner hviler på at uddannelsen fortsat er en vekseluddannelse med integration af teoretisk og klinisk uddannelse; der skal løbende arbejdes på, at sammenhængen mellem de to dele af uddannelsen sikres, således at de kompetencer, der gives i uddannelsen, passer til de kompetencer, der er nødvendige og som efterspørges i det kliniske felt. Jordemoderuddannelserne er igennem de sidste år organisatorisk blevet placeret i tilknytning til professionshøjskoler/university Colleges. Det er Jordemoderforeningens vision, at man fortsat sikrer

3 selvstændige jordemoderuddannelser med fælles studieordning i et samarbejde med andre sundhedsfaglige uddannelser og under respekt for faglige grunde til at fastholde og uddybe fagligheden og uddannelsernes egenart. Kompleksiteten indenfor det samlede felt for graviditet, fødsel og barsel har løbende skabt behov for fortsat udvikling af efter og videreuddannelsesmuligheder, der er nødvendige for fortsat at kunne levere jordemoderfaglige ydelser på et højt fagligt niveau. Det er Jordemoderforeningens vision, at jordemoderuddannelsen fortsat udvikles, således at jordemødrene til stadighed kan leve op til de kompetencer, der efterspørges i det kliniske arbejde. Jordemoderuddannelsen har traditionelt levet op til kravene ved at komprimere undervisningen, men dette har nået et punkt, der ikke er acceptabelt. Det er yderst tiltrængt med en forlængelse af uddannelsen. I udviklingen af den danske sundhedssektor indgår en veluddannet jordemoderprofession i mange sammenhænge. Derfor skal jordemødre til stadighed have mulighed for at specialisere sig i forhold til de kompetencer, der efterspørges, fagligt, administrativt/ledelsesmæssigt, samt udvikle og forske i jordemoderfaget og i reproduktiv sundhed. Mål Grunduddannelsen: Jordemoderuddannelsen skal fortsat afvikles som en vekseluddannelse, som er præget af sammenhæng mellem teori og klinik. For at sikre denne sammenhæng, er det en mulighed blandt flere at udvikle kombinationsstillinger mellem uddannelsesinstitution og tilknyttede praktiksteder. Sådanne stillinger vil til stadighed kunne korrelere klinisk virkelighed og klinisk udvikling/forskning til bedste teoretiske viden og dens formidling. Jordemoderuddannelsen skal fortsat udvikle sig, og inspiration hertil kan blandt andet sikres gennem internationalt samarbejde med andre lande, som anvender Direct Entry som model for deres jordemoderuddannelse, enten i UC eller universitetsregi, samt ved samarbejde med lande der har udviklet universitetsprogrammer for postgraduat uddannelse af jordemødre. Jordemoderuddannelsen skal være under jordemoderfaglig organisatorisk, økonomisk og faglig ledelse.

4 Jordemødre i klinisk praksis skal fortsat være centrale undervisningspersoner i den nødvendige én til én undervisningssituation i den kliniske uddannelse af jordemoderstuderende. Disse jordemødres uddannelsesniveau skal sikres gennem den kliniske vejlederuddannelse, og en baggrund på mindst to års erfaring er en forudsætning for at indgå i vejlederfunktionen. Der er tale om en moderne udgave af mesterlære: Mesterlæren sigter mod at kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstændigt som jordemoder, herunder at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde, ved at kompetencerne i forhold til selvstændighed progredierer gennem modulerne, således at den studerende bevæger sig fra at arbejde under observation og vejledning til at arbejde selvstændigt indenfor virksomhedsområdet. Der skal løbende arbejdes på at kvalitetssikre såvel teoretisk som klinisk undervisning og afholdelse af prøver i uddannelsen. Undervisningen skal fortsat gives af jordemødre, der har en akademisk uddannelse som supplement til en professionel baggrund i jordemoderkundskab og erfaring som jordemoder, samt af undervisere med specifik faglig baggrund inden for de fag og specialer, der indgår i uddannelserne. Det er Jordemoderforeningens mål at afdække de udfordringer der ligger i, at kompleksiteten i svangerskabshygiejne, fødselshjælp og barselperioden er stigende. Målet med grunduddannelsen er fortsat at uddanne jordemoderen til at følge kvinden og manden efter bedste viden frem til at være en familie gennem en fysiologisk, psykologisk og social proces. Fokus skal ligge på forebyggende og sundhedsfremmende og behandlende indsats i graviditet, fødsel og barsel. Efter og videreuddannelse Udbuddet af videreuddannelsestilbud i relation til og med afsæt i klinisk jordemoderpraksis som eksempelvis diplomuddannelse, der muliggør udvikling af kompetencer indenfor jordemødres arbejdsområde, skal øges. Ligeledes skal det sikres, at jordemødre i stigende omfang får mulighed for at deltage i efter og videreuddannelsesaktivitet, både på arbejdsplads og på professionshøjskole/ university college eller universitet. Jordemoderforeningen vil, i samarbejde med DSOG, fortsætte bestræbelserne på at få oprettet en uddannelse til specialjordemoder i intensiv fødselshjælp. En sådan specialuddannet jordemoder skal kunne indgå som et mellemled mellem jordemoder og speciallæge. Det står åbent, hvilken betydning for ansvarsfordelingen for en fødsel, en sådan funktion ville kunne have.

5 Jordemoderforeningen og jordemoderuddannelserne skal sammen afsøge muligheder for at opbygge et postgraduat forløb i jordemoderkundskab, evt. i skandinavisk sammenhæng, ligesom det skal afdækkes, hvorledes jordemødre uddannes til sundhedsplejersker. Udvikling og forskning Reproduktion er et stærkt interessepunkt for alle involverede, borgere, patienter, professionelle, myndigheder, og der skal velunderbyggede resultater til for at ændre praksis inden for svangreomsorgen. Der skal i stigende grad forskes bredt i emner inden for jordemødres virksomhedsområde, og forskning i sundhedsfremme og forebyggelse for gravide, fødende og barslende skal i stigende grad udføres af jordemødre. Jordemoderforeningen vil i samarbejde med de øvrige foreninger for mellemlangt uddannede sundhedsprofessionelle arbejde for at øge indflydelsen på sundhedsvidenskabelig forskning og for at området bliver tildelt forskningsmidler Jordemoderforeningen finder, at et løft af svangreomsorg og seksuel sundhed, samt et løft af professionen og dens vilkår kræver en stærkere forskningsindsats over de kommende år. Jordemoderforeningen vil udbygge kontakten til videnscentrene på de professionshøjskoler/ university colleges, hvor jordemoderuddannelserne er forankret med henblik på at understøtte fortløbende videnudvikling med relation til og afsæt i jordemoderuddannelsen og klinisk jordemoderpraksis. Jordemoderforeningen vil udbygge kontakten til forskningsmiljøer med henblik på at sikre og fastholde det forskerpotentiale, som allerede findes og rekruttere yderligere hertil. Jordemoderforeningens uddannelsesstrategi skal læses som et supplement til den overordnede strategi for jordemødre på fremtidens arbejdsmarked. Jordemoderforeningens uddannelsesstrategi er debatteret i et mindre forum af formandskab og uddannelsesfaglige inden forelæggelse på landskonferencen april Henvisninger til EU direktiv, autorisationslov, cirkulære og vejledning, uddannelsesbekendtgørelse og studieordning med mere, følger senere.

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt

Læs mere

Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder

Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder Kompetenceprofil for den nyuddannede jordemoder Indledning Undervisningsministeriet igangsatte i foråret 2000 et reformarbejde vedr. de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. I den forbindelse blev

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab

Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Idet både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har ansøgt

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne

Læs mere

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012

Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer

Læs mere

Studiehåndbog September 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital

Studiehåndbog September 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D, Odense Universitetshospital Studiehåndbog for jordemoderstuderende, klinisk undervisning, Indholdsfortegnelse Forord... 3 EU direktivets (89/594/EØF) artikel 27... 5 Modulernes ECTS fordeling mellem teoretisk og klinisk uddannelse.

Læs mere

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 BILAG E STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Strateginotat november 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147

Læs mere

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser. 1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Studieordning 2017

Jordemoderuddannelsen Studieordning 2017 Jordemoderuddannelsen Studieordning 2017 University College Nordjylland 0/69 Indhold Indhold 1 1. Studieordning jordemoderuddannelsen, fællesdel... 4 1.1 Regler om merit... 5 1.2 Krav til professionsbachelorprojekt...

Læs mere

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab 1)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab 1) BEK nr 700 af 08/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Jeg mener, at professionsudvikling i forhold til jordemoderfaget blandt andet drejer sig om..

Jeg mener, at professionsudvikling i forhold til jordemoderfaget blandt andet drejer sig om.. Jeg mener, at professionsudvikling i forhold til jordemoderfaget blandt andet drejer sig om.. at tage ansvar for at være de specialister, vi burde være i forhold til det normale/spontant forløbende mere

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof

F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof F FAMILIEPROJEKTET en del af Dansk Råstof - en - ethvert barn har ret til en familie 2 Baggrund Der er i højere grad blevet fokus på informationsdeling, individuel patientbehandling og involvering, hvilket

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Angående supplerende spørgsmål til ansøgning om kandidatuddannelse i jordemodervidenskab

Angående supplerende spørgsmål til ansøgning om kandidatuddannelse i jordemodervidenskab AARHUS UNIVERSITET Modtager(e): Ace Denmark Notat Angående supplerende spørgsmål til ansøgning om kandidatuddannelse i jordemodervidenskab 1. Sammenholde data fra jeres behovsundersøgelse (aftagerundersøgelse,

Læs mere

Studieordning - Jordemoderuddannelsen, UCN 2016

Studieordning - Jordemoderuddannelsen, UCN 2016 Dokumentdato: 29. august 2016 Dokumentansvarlig: gtc Sagsnr.: Studieordning - Jordemoderuddannelsen, UCN 2016 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Studieordning jordemoderuddannelsen, fællesdel... 3 3. Studieordning

Læs mere

Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked

Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Strateginotat efter kongres 2014 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Menneskets sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors og fars helbred, både inden graviditet

Læs mere

Studieordning 2016 Jordemoder

Studieordning 2016 Jordemoder Studieordning 2016 Jordemoder 1 Indhold 1.0 Indledning... 4 2.1 Dimittendprofil... 4 2.2 Uddannelsens formål og opbygning... 5 2.3 Formål og bekendtgørelsestekst... 5 2.4 Overblik over uddannelsens opbygning

Læs mere

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE

ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE ETISKE RETNINGSLINJER FOR JORDEMØDRE Forord Som jordemødre står vi konstant overfor valg i professionelle sammenhænge. Vi træffer valg, nogle gange uden at dvæle ved valget, andre gange med en tydelig

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg

Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg Dato 29. oktober 2012 Initialer Opsamling på gruppedrøftelser på seminaret for bestyrelse og talsmænd for Metropols uddannelsesudvalg 1.0 Tema: Integration af praksis Omdrejningspunktet for seminaret mellem

Læs mere

Professionsbachelor i Jordemoderkundskab. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Professionsbachelor i Jordemoderkundskab. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Professionsbachelor i Jordemoderkundskab Studieordning Institut for sundhedsuddannelse Forord Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende udviklingsarbejde for en række sundhedsuddannelser

Læs mere

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi

EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE SEXOLOGI Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til seksualitet og kvindelivet UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK i samarbejde med DinJordemoderpraksis

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer

Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

20. december Side 1

20. december Side 1 20. december 2016 Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, udvikling og uddannelse på sundhedsområdet mellem Region Midtjylland, VIA University College, VIA Sundhed og Aarhus Universitet, Health

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 13 Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 13 Sygepleje Praksis -, udviklings- og forskningsviden...

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen Mødetidspunkt: Onsdag26. april 2017 kl. 14:00-16:00 Mødested: Referent Deltagere: Fraværende: Mødeleder Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø SL D 4.02

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

område, der vurderer kvalitet, relevans og behov i relation til eksisterende studieordning, herunder læringsmål på tilsvarende moduler og retninger.

område, der vurderer kvalitet, relevans og behov i relation til eksisterende studieordning, herunder læringsmål på tilsvarende moduler og retninger. FFU 30. november 2018 Procedure for godkendelse af valgfrie og retningsspecifikke moduler samt nye uddannelsesretninger på diplomuddannelserne inden for det pædagogiske område i hh. til BEK nr 1012 af

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

human first Indsatsområder

human first Indsatsområder human first Indsatsområder 2018-2020 2 Human first Human First er et partnerskab på sundhedsområdet mellem VIA University College, Region Midtjylland og Aarhus Universitet, hvor vi sammen stræber efter

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd

Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg

Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i Esbjerg Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Syddanmark Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg

Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg Professionsbacheloruddannelse i jordemoderkundskab ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af eksisterende uddannelsesudbud Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Teori-kliniksamarbejde. Jordemoderuddannelsen i Esbjerg og tilhørende kliniske. Uddannelsessteder

Teori-kliniksamarbejde. Jordemoderuddannelsen i Esbjerg og tilhørende kliniske. Uddannelsessteder Teori-kliniksamarbejde Jordemoderuddannelsen i Esbjerg og tilhørende kliniske Med baggrund i: Uddannelsessteder Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab, BEK nr. 700 af

Læs mere

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse 26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER

KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER KVALITET, RELEVANS OG SAMMENHÆNGE I FORHOLD TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSER Anbefalinger til Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser fra Danske Professionshøjskoler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner

Læs mere

Modul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 13. Gældende pr. august Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 13 Gældende pr. august 2014 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Ansøgningsprocedure... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X

Byggesten/tema Indsats i 2013 Indsats i 2014 Indsats >2014 X X X X X X Handleplaner for Bioanalytikeruddannelsen Metropol, 8. februar Oversigt: Byggesten/tema Indsats i Indsats i Indsats > Lærings- og undervisningsmiljøer Mere performativitet Mere forskningsbaseret viden

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Beskrivelse af Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet

Beskrivelse af Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet Beskrivelse af Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet [1] BAGGRUND Sexologisk Forskningscenter (SeFo) er en forsknings- og undervisningsenhed under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg

Læs mere

BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi

BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus

Forskningsstrategi OUH Svendborg Sygehus Forskningsstrategi 2012-2015 OUH Svendborg Sygehus Forord OUH Svendborg Sygehus ønsker at styrke sundhedsforskningen til gavn for patienter, personale og samfundet som helhed. Lokalt forankret klinisk

Læs mere

Tværprofessionalisering. Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Tværprofessionalisering. Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tværprofessionalisering Professionsfaglig uddannelse - Tværprofessionel dannelse? Fællesmøde uddannelsesudvalg 11. november 2015 UNIVERSITY COLLEGE Bestyrelsens afsæt: hvorfor

Læs mere

Bilag til studiehåndbog September 2016 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning

Bilag til studiehåndbog September 2016 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Bilag til studiehåndbog for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark - H56rød, modul 7... 3 Forventningssamtaleark - H56grøn,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet

KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere