HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

Transkript

1 HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET

2 BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN DE VÆRE? 1. Medfødte hjerneskader. Downs syndrom og andre genetisk betingende syndromer, cerebral parese, rygmarvsbrok. 2. Erhvervede hjerneskader, traumatiske hjerneskader og andre ulykker, iltmangel, strålebehandling, infektioner i CNS. 3. Vanskeligheder, der med større eller mindre sikkerhed relateres til anderledes hjernefunktion; autismespektrumforstyrrelser, ADHD. 4. Indlæringsvanskeligheder; dysleksi, Specifik sprogforstyrrelse, ikke-sproglige indlæringsvanskeligheder. 2

3 CASE: DRENGEN DER IKKE KUNNE SE 3

4 TYPISKE PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE PROBLEMSTILLINGER Svingende præstationsniveau Vil ikke eller kan ikke Uenighed blandt professionelle og/eller forældre om hvad barnet/den unge kan og ikke kan Almindelige pædagogiske og didaktiske virkemidler fungerer ikke på samme måde som med andre børn 4

5 SKADER I DEN HVIDE SUBSTANS LANGS HJERNENS HULRUM 5

6 DET OPTISKE LOOP 6

7 CVI: KORTICAL SYNSNEDSÆTTELSE Synsnedsættelse med årsag i kortikale skader. Dvs. øjet kan fungere normalt og synsnedsættelsen kan ikke rettes med briller. Varierende synsfunktion. Nedsættelser i bl.a. dybdesyn, synsfelt, synsskarphed, mens farvesyn ofte er bevaret, Genstande i bevægelse kan være lettere at se. Bedste syn kan være centralt i synsfeltet, men ikke nødvendigvis. Ofte er det nemmere for personen at se noget forholdsvist simpelt. Kendte genstande ses bedre end nye. Visuel processering er meget krævende, særligt hvis det skal foregå samtidig med noget andet. I stedet fx se, se væk, række ud. 7

8 8

9 SANSNING OG BAGGRUNDSVIDEN Sansedrevne processer Vidensdrevne processer 9

10 EN HUND/VOV 10

11 HUNDE/VOV? 11

12 SVÆRE HUNDE 12

13 13

14 VISUO-SPATIALE FORSTYRRELSER Vanskeligheder med at danne rumlige repræsentationer: Skelne højre-venstre Større-mindre, tal- og størrelsesfornemmelse Mentale kort over rum, bygninger, områder 14

15 VISUO-KONSTRUKTIVE FORSTYRRELSER (HÅND-ØJE KOORDINATION) 15

16 DEN BIOLOGISKE FORSTÅELSE Biologisk defekt (hjerneskade) Indlæringsvanskeligheder 16

17 DEN KULTUR-HISTORISKE SKOLE Grundlagt i Sovjetrusland i 1920 erne og 1930 erne. Bl.a. Lev Vygotskys og A. Lurias undersøgelser af tænkning blandt uskolede bønder i Uzbekistan. L. Vygotsky. Udviklede en nuanceret forståelse af hvordan andre mennesker og den kulturelle overlevering spiller en central rolle i skabelsen af menneskelig kognition (såvel fylogenetisk som ontogentisk). Michael Cole, Sylvia Scribner, Barbara Rogoff. Teoretiske perspektiver på hvordan tænkning indgår som integreret i kulturelle praksisser. 17

18 EX: BEGREBSMÆSSIG TÆNKNING Sav Stykke træ Økse Skovl 18

19 CENTRALE BEGREBER FRA DEN KULTUR- HISTORISKE SKOLE Højere mentale funktioner Kulturel mediering af tænkning og aktiviteter ved hjælp af kulturelle tools eller artefakter Kulturel remediering af læring og udvikling hos mennesker med fx udviklingsforstyrrelser med neurobiologisk oprindelse 19

20 BASALE OG HØJERE MENTALE FUNKTIONER Symbolsk eller konkret redskab Subjekt (person) Objekt (opgave) 20

21 PSYKOLOGISKE REDSKABER (TOOLS) Midler til at bemestre basale, psykologiske processer. Kunstige frem for organiske. Kulturelt overleverede. Ex sprog, talsystemer, matematik, værktøj, computerprogrammer. 21

22 FRA NEUROSCIENCE TIL DISTRIBUERET KOGNITION Fra et neuroscience perspektiv: Individet som bærer af fx mentale repræsentationer og processer; som bærer af hjernen og hele det biologiske system, den styrer. Kognitive processer lokaliseret i individet og særlige steder i det neurale system. Til Kognition er lokaliseret i systemet og mellem individer. Systemet består af individet og andre, medstuderende, lærere mv. og kulturelle redskaber. Det gør kognition så situeret, at begrebet om individuel kognition bør forlades (M. Cole og J. Lave i Salomon, 1993). 22

23 HVILKEN ROLLE HAR INDIVIDUEL KOGNITION I DET DISTRIBUEREDE PERSPEKTIV? Forståelsen af visse typer kognition, fx semantisk mening, er bundet i individet. Individuel forankret viden og forståelse bygges gradvist gennem individets deltagelse i sociale aktiviteter. For at systemer af viden og distribueret kognition kan udvikle sig, må der ske udvikling i enkeltindividers kognition. Distribueret kognition som interaktion mellem individer og systemer, hvor systemet er mere end summen af dets komponenter, men hvor der findes individer som kan studeres i sig selv (Salomon, 1993). 23

24 SALOMONS INTERAKTIVE MODEL 24

25 KOGNITIVE RESIDUA? Neural plasticitet: Den systematiske organisering af et indledende mindre organiseret system gennem interaktive processer mellem processer i hjernen (neurokemiske og i systemer af forbindelser) og input fra omgivelserne. Gradvis modularisering: Den indledende tendens til at mange områder i hjernen alle er involverede i mange processer afløses lidt efter lidt større lokalisering i form af mere specialiserede kredsløb. 25

26 DET PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE RUM Barnets udvikling Barnets individuelle Forudsætninger, herunder kognitive problemer De sociale betingelser, herunder de pædagogiske og didaktiske rammer 26

27 Den pædagogiske og didaktiske udfordring ligger i at skabe de bedst mulige lærings- og udviklingsbetingelser for barnet: Hvor barnet har reelle deltagelsesmuligheder Hvor barnet kan koncentrere sig om det læringsmål, aktiviteten er tilrettelagt i forhold til. 27

28 DEN KULTURHISTORISKE FORSTÅELSE AF NEURO-BIOLOGISK BASEREDE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER Fx dysleksi, døvhed, motorisk handicap, hjerneskade. Det vigtigste problem er ikke selve den sensoriske eller neurologiske funktionsnedsættelse, men funktionsnedsættelsens sociale konsekvenser og muligheden for at lære brugen af kulturelle redskaber (tools). 28

29 DRENGEN DER KUNNE SE, UNDER DE RIGTIGE OMSTÆNDIGHEDER 29