Referat af GSBs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

Relaterede dokumenter
Referat af GSBs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING

Bestyrelsesmøde tirsdag den 26. januar 2010 kl

Formand Jens Michael Bisgaard bød velkommen og gik til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent.

Referat generalforsamlingen den 26. marts 2013

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Vanløse Badminton Klub

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

Vanløse Badminton Klub

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

HØRNING IF BADMINTON afholder ordinær generalforsamling Tirsdag den 25. april 2017 kl i mødelokalet Hørning Juniorklub.

Referat af generalforsamlingen d. 03/ Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Referat af generalforsamling 2016 i Team Viborg

Formanden, Jette Nymann, bød velkommen til de 21 fremmødte medlemmer. Bestyrelsen foreslog Finn Mortensen, som enstemmigt blev valgt.

Center. Generalforsamling den 9. februar 2010 Rødovre Bowlinghal.

Mål for sæsonen

Afdelingsformand Allan Mortensen afgav bestyrelsens beretning og fremhævede bl.a.:

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

Ledøje-Smørum Tennisklub

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

MØDEREFERAT SIDE 1 AF 7

Referat generalforsamling torsdag d. 20. marts 2014

TAK FOR SPONSORATET 2016

Referat af generalforsamling 2012 i Team Viborg

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 20. marts 2019 kl i Magion med spisning først. Referatnotater:

Kære spillere og forældre til spillere i Ungdomsafdelingen

GENERALFORMSAMLING 2016

Generalforsamling OH 77 d kl

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Generalforsamling i Varde Tennisklub- torsdag den 12. november Regnskabet godkendt.

Referat fra Generalforsamling i VTK

Referat af ordinær generalforsamling i. tirsdag d. 26. februar 2008

Referat af ordinær generalforsamling den 7. marts 2018

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Vi vil fra håndboldafdelingens side forsøge at styrke kommunikationen ved, som noget nyt, at udsende et nyhedsbrev tre gange om året.

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Velkommen til Generalforsamling 2. marts, 2016

Generalforsamling i Henne golfklub Torsdag, den 23. november Velkommen til Jer alle velkommen til vores revisor Jesper Clausen og til

FSKBH Badminton Referat fra årsmøde mandag 13. maj 2019

Badminton generalforsamling mandag d. 7. april 2014

1. Valg af dirigent. Kenn, Kenn erklære generalforsamlingen for lovlig. Lad mig sige det med det samme, Tennissporten har svære vilkår i Danmark.

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

Referat af ordinær generalforsamling den 28. marts 2012

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

POLITIETS IDRÆTSFORENING KØBENHAVN FODBOLDAFDELINGEN.

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

EGEVOLDENS IDRÆTS CLUB, GYMNASTIKAFDELING

LOVE FOR FKIF FREDERIKSBERG KAMMERATERNES IDRÆTSFORENING

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

Referat fra Generalforsamling i VTK

Referat af Ordinær generalforsamling tirsdag den 10. maj 2016

Referat Generalforsamling d. 22. april 2015

Referat af ordinær generalforsamling i BBK mandag den

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

VELKOMMEN TIL SÆSONEN 16/17 I ABC

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Generalforsamling HBK den 27. Maj 2014

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Nykøbing Sj. Tennisklub, lørdag d. 31. oktober 2015

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Jan From Pedersen foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 28. februar 2011.

Generalforsamling i Varde Tennisklub, mandag den 29. oktober Lene kunne konstatere at generalforsamlingen var indvarslet iht. vedtægterne.

HOG Badminton - Årsmøde - Februar Referat. Rønbækhallen, Cafeteriet. Tid: Tirsdag den 20. februar 2018, kl. 19:30-21:45.

Håndbold Foreningen MORS

KFK Generalforsamling Referat

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

Vanløse Badminton Klub

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Så er det atter tid til at gøre status efter en tennissæson, der i 2015 har været præget af både traditionelle og nye tiltag.

Referat af Generalforsamling i FTK, den 2/ i klubhuset

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Referat generalforsamlingen den 21. marts 2012.

Referat af ordinær generalforsamling den 13. marts 2013

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Referat af generalforsamling i SBV fredag den 13. marts 2015 kl. 20:00 i Brugsens lokaler på 1. sal

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00

Mødetidspunkt: Onsdag, den 25. februar 2015, fra kl til kl

Referat af ordinær generalforsamling. Onsdag d kl i Frederikssund Hallen

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLING I Allerød Ju-Jitsu. Onsdag den 26. marts 2014 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

Læborg G & U generalforsamling 22. februar 2010

ungdomsfolder 2018/2019

Velkommen til GBK. Information til ungdomsspillere og deres forældre. Gentofte Badminton Klub. USU Velkomstfolder Publiceret: september 2014

Ad 1. Efter at Captain bød velkommen, blev Erik Enggaard foreslået og valgt som dirigent/ordstyrer.

Referat af. Generalforsamling. 20. september 2018 i klublokalet i Annexhallen

Referat, Formandsmøde den 2. oktober 2019 Kl Punkt-indhold Referat Ansvarlig

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Generalforsamling. Roskilde Håndbold. Den 27. september 2012

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

Onsdag den 30. marts 2016 kl. 19:30 På Skovvangskolen, Allerød

Transkript:

Referat af GSBs ORDINÆRE GENERALFORSAMLING GSBs ordinære generalforsamling 2015. Dagsordren iflg. klubbens love 7. År 2015, den 23. marts kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i GSB. Generalforsamlingen foregik i mellembygningen på 1. sal mellem badmintonhallerne i NV-lokalet, Gladsaxevej 200, 2860 Søborg. Tilstede inklusiv bestyrelsen: 14 deltagere. De tilstedeværende var: Linda Bækgaard, Svend Videbæk, Lene Thrysøe, Jan Holzmann, Kurt Mehlsen, Irene Sterlie, Mogens Jørgensen, Rasmus Wilhardt, Regina Monsen, Christian Thrysøe, Kristian Boye Nielsen, Lene Sørensen, Niels Monsen, Martin Andersen. I alt 14 stemmeberettigede og ingen uden stemmeret. Formand Kristian Boye Nielsen bød velkommen og gik direkte til første punkt på dagsordenen. Ad dagsordenens pkt. 1: Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Rasmus Wilhardt som dirigent. Rasmus blev enstemmigt valgt. Rasmus takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Deltagere blev noteret, jf. ovenstående. Dirigenten gav herefter ordet til formanden Kristian Boye Nielsen for aflæggelse af formandens beretning. Ad dagsordenens pkt. 2: Beretninger 2.a Formandens beretning v. Kristian Boye Nielsen Det forgange år har været et rigtig godt GSB år med masser arrangementer og et højt aktivitetsniveau. Især i klubbens ungdomsafdeling er aktivitetsniveauet særdeles højt, også når vi sammenligner os med andre klubber, hvilket jeg er særdeles stolt af. Klubbens seniorafdeling har været meget succesrig i denne sæson med masser af spillere, ungdomsspillere som er ved at blive integreret og flotte sportslige resultater. Hos veteranerne var der til denne sæson behov for justeringer, da vi på grund af for mange spillere på 1. og 2.veteran var nødsaget til at igangsætte disse justeringer. I klubbens ungdomsafdeling har vi fortsat vores elitesatsning på uformindsket styrke, og det er dejligt at opleve alle de meget dygtige ungdomsspillere vi har i klubben. Siden vi igangsatte elitesatsningen, har vi virkelig formået at forsætte med at bygge videre på denne, således at vi i dag har et rigtig godt elitekoncept i klubben. Vi har desværre i det forgangne år oplevet en større nedgang i antallet af ungdomsmedlemmer, og dette kan skyldes flere faktorer såsom skolereformen, elitesatsningen mv. Det er glædeligt, at klubbens Ungdomsudvalg arbejder målrettet for at vende denne uheldige udvikling, og med alle de aktiviteter som allerede er planlagt, er jeg ikke tvivl om at vi får vendt denne udvikling. Klubbens økonomiske resultat i 2014 blev som budgetteret et underskud. Baggrunden for dette skyldes hovedsagligt et lavere ungdomsmedlemstal, og vi har yderligere i bestyrelsen valgt, at fastholde vores høje aktivitetsniveau. Vi har ligeledes valgt, at budgettere med et underskud i 2015, og da vi gennem mange år har skabt en lille formue, vil dette ikke få den store kontingentmæssige betydning, således at vi kan fastholde vores høje aktivitetsniveau i klubben. I slutningen af sidste sæson var Charlottenlund Badminton Klub (CBK), desværre så uheldige at deres badmintonhal fuldstændig nedbrændte. Vi var sammen med Gladsaxe Stadion behjælpelige med, at de kunne få træningstid i vores haller, og selvom det har givet lidt småudfordringer for os, er det glædeligt at både CBK s seniortræning og veterantræning har kunne gennemføre deres faste træninger, på nogle sene tidspunkter efter vores normale træninger. De er ved at påbegynde -1-

opførelsen af den nye CBK hal, og det forventes at denne er færdigbygget i starten af den nye sæson. Jeg vil gerne takke alle frivillige i klubben, for den indsats I har ydet det seneste år. Det varmer ens klubhjerte når spillere, ledere og forældre fra andre klubber og interesseorganisationer roser ens klub for den store opbakning til arrangementer som vores store åbne turneringer, fester og andre aktiviteter. En stor tak til alle udvalgsmedlemmer, holdledere og bestyrelsesmedlemmer for de mange timer og ressourcer, som I bruger til fordel for vores dejlige klub og medlemmer. Uden jer ingen klub! Jeg håber at alle husker at takke de personer så ofte som muligt, da det er dem som driver vores klub til gavn for alle klubbens medlemmer. En klub som GSB kan ikke få nok frivillige personer, så Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsens medlemmer eller mig hvis du ønsker at yde en frivillig indsats for klubben og jeg kan garantere for at du ikke vil modtage et nej. Jeg vil takke samtlige sponsorer for deres flotte bidrag til klubben. Uden disse bidrag, ville klubben ikke kunne opretholde det høje aktivitetsniveau og de højt kvalificerede trænere. Jeg håber at samtlige medlemmer af klubben støtter vores sponsorer mest muligt. Årets Sæsonafslutningsfest afholdes lørdag den 9. maj i forlængelse af den store klubmesterskabsfinaledag for ungdom, senior og veteran. Jeg håber, at så mange som muligt vil deltage til festlighederne, og det bliver ifølge festudvalget et brag af en fest med cocktails og underholdning i lange baner. Der vil selvfølgelig blive taget hensyn til alle aldersklasser, og der vil selvfølgelig være veteranlounge, når bassen bliver skruet op ud på de lyse timer. Dirigenten takkede Kristian for beretningen og spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning. Svend spørger, hvorfor GSB ikke har benyttet at spille og træne sammen med CBK når de nu er her. Kristian svarer, at det har været svært med tiderne, men det er en god ide og opfordrer Veteran og Senior til at prøve det af her til sidst i sæsonen. Da der ikke var yderligere spørgsmål, erklærede dirigenten beretningen enstemmigt vedtaget og gav derefter ordet til Lene Sørensen for Senior Spilleudvalgets beretning. 2.b Spilleudvalgets beretning v. Lene Sørensen Seniortræning Seniortræningen har i 2014 haft Kenneth Hasselby og Peter Steffensen som trænerer. Der er stor tilfredshed på træningen med begge trænere, og stort fremmøde på seniortræningen. Kenneth Hasselby har før jul meddelt at denne sæson bliver hans sidste som træner, da han ønsker mere tid til familien. Der skal lyde en stor tak til Kenneth for hans store indsats de seneste fem sæsoner. Vi har forlænget aftalen med Peter Steffensen, som vil være cheftræner næste sæson. Formanden og SSU formanden arbejder i skrevne stund på at finde en assistent træner. I august blev der afholdt træningslejr for seniorafdelingen i Karrebæksminde på Sydsjælland. Der var stor opbakning til træningslejren, som var startskuddet både sportsligt og socialt for en ny sæson. Igen i år deltog elitespillerne fra ungdomsafdelingen i træningen om lørdagen. Tak til Kenneth for indsatsen omkring at få det arrangeret. Der har fortsat været et godt fremmøde til træningen og god stemning. Vi sluttede sæsonen 2013/2014 med at fejre 2. Holdets oprykning til Københavnerserien, som har været et mål der er blevet kæmpet hårdt for længe, så det var dejligt at den indsats bar frugt. I skrevne stund mangler 1. -2-

og 2. holdet at spille sidste runde af holdturneringen 2014/2015. 1. holdet blev nummer 2 i grundspillet efter nogle tætte kampe og kvalificerede sig dermed til oprykningsspillet hvor de ligger anden sidst med tre 8-5 nederlag. 1. holdet kom i en svær pulje i oprykningsspillet, og hvor vi har måtte konstatere at vi stadig mangler lidt for at gøre os gældende i de svære kampe. Som ny-oprykkere var det meget overraskende at 2. holdet formåede at spille sig i oprykningsspillet, men det viste sig at være en tæt pulje og hvor resultater i andre kampe hjalp holdet over stregen. I oprykningsspillet har holdt stadig sin første sejr til gode, dog markerede holdet sig positivt med et 7-6 nederlag til et af topholdene i puljen. 3. holdet har haft en stærk spillertrup denne sæson og det ses også på resultatet. Holdet har spillet alle sine kampe i puljen og har klaret sæsonen med blot ét nederlag, dette er dog efter protest fra en tredje klub blevet til en sejr også pga. brug af ulovlig spiller på modstander holdet. Dermed har holdet fejret en velfortjent oprykning til serie 2. Klubben har ikke selv lagt protester i denne sæson, hvilket jo også kan ses som en præstation i sig selv. Da vi har en stor tilgang af spillere på seniortræning, både udefra men også fra ungdomsrækkerne vil vi tilmelde 1-2 hold mere til holdturneringen næste sæson, så alle får mulighed for at spille. Tirsdagen er fortsat en udfordring i forhold til opdeling af træning, så banerne til rådighed udnyttes bedst muligt. Vi har i sæsonen kørt med en opdeling hvor pigerne træner på de tre baner der er fra kl. 18-19.20. Vi har dog rigtig mange piger så det har været ændret til en mix-doubletræning, men er nu igen tilbage til en pigetræning. Tirsdagstræningen er løbende et fokus for trænere og SSU. Fællestræningen mandag Fællestræningen er fortsat et unikt tilbud, som GSB har for voksne begyndere og let øvede spillere. Søgningen mod træningen har været lavere i år end de foregående, men der er fortsat en god gruppe spillere at arbejde med. Peter Steffensen og Morten Herskind har været trænerer på mandagstræningen. Veteran Foråret 2014 var et svært forår for Veteran 1+2, da der skulle findes en løsning på pladsproblemerne på træningen om tirsdagen. Mange var involveret i løsningen af dette problem, og der er blevet brugt mange timer på møder og e-mails, hvor alle blev forsøgt tilgodeset. Da man ikke ønskede at opdele træningen i en tidlig og en sen træning om tirsdagen, blev resultatet at en håndfuld spillere flyttede over på Veteran 3+4 hvor der er plads. Der blev dog ikke fundet en langsigtet løsningen, og det må forventes at problemet vil opstå igen, hvis spillertilgangen fortsætter kombineret med at Veteranerne holder ved længere. Der skal lyde en stor tak til alle jer der engagerede jer i denne debat. Jeg ved det ikke altid har været en let diskussion. Veteran 1 kvalificerede sig (ufrivilligt) til elite-rækken, hvor mange badminton koryfæer slår deres folder. Efter fem kampe ligger holdet sidst med en score på 6-59, og jeg kan vist godt sige at de glæder sig til at rykke ned og få nogle mere ligeværdige kampe. Veteran 2 har chancer for oprykning med en kamp tilbage, og Veteran 3 har sikret sig oprykning og ligger som suveræn 1 er i sin pulje. Med en kamp tilbage ligger 60+ nummer 1 i sin pulje, dette er dog en tæt pulje så det kræver en sejr i sidste kamp at bevare denne position. Øvrige resultater kan ses på badmintonpeople.dk -3-

Både veteran og senior savner at cafeen/restauranten bliver åben for socialt samvær og spisning i forbindelse med træning og holdkamp. Miniton Der er god interesse for klubbens tilbud om miniton for de mindste i alderen 6-8 år, men også ledige pladser. Sara Dirand er ansvarlig for træningen med assistance fra nogle af klubbens unge trænere. Holdet blev startet op i 2010 og har nu 10 spillere, hvilket ca. er kapaciteten på træningen. Flere af spillerne fra træningen har vist interesse for at deltage på klubbens øvrige ungdomshold. Det er samtidigt også et godt sted at komme i kontakt med forældrene og få dem engageret i klubben, da forældrene deltager aktivt på træningen. Holdturneringen Udover de nævnte resultater henvises der til badmintonpeople.dk. Andre resultater Klubben har igen markeret sig på Veteranfronten hvor følgende resultater er opnået: Irene Sterlie var til Veteran DM 2015 sammen med sine makkere særdeles suveræn i rækken 65+, da hun vandt begge rækker uden at afgive et eneste sæt gennem hele turneringen. Yderligere vandt Steen Kiorboe DM Sølv i Herredouble 65+ sammen med sin makker. Yderligere vandt Irene både sølv i Damedouble 65+ og bronze i Damesingle 65+ til EM for veteraner i september måned 2014. Klubben ønsker Irene et stort tillykke med de to flotte DM titler, og Steen tillykke med den flotte sølvmedalje. Dirigenten takkede Lene for beretningen. Dirigenten spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen. Irene spørger, hvorfor Miniton er under SSU. Lene svarer at det var pga. manglende ressourcer i USU tilbage i 2010, at SSU valgte at hjælpe denne træning i gang. Det er nu besluttet at Miniton fra 2015 alene er underlagt USU. Svend kommenterer at det er dejligt at der nu begynder at komme seniorspillere op i en alder, hvor de kan deltage på Veteran holdkampe og måske engang imellem på træningen. Svend kommenterer på udfordringen med ny Veteran holdstruktur på træningerne. Det har givet ro og bedre plads. Det var ikke alle som blev i klubben, men det er positivt at flere valgte at fortsætte på Veteran 3&4 og disse er blevet godt integreret. Mogens oplyser at der som ellers lovet, ikke har været veteranmøder mellem Veteran 1&2 og Veteran 3&4. Svend lover at der meget hurtigt vil blive indkaldt til møde, hvor der bl.a. vil blive vurderet og evalueret på den nye træningsstruktur. Da der ikke var flere spørgsmål erklærede dirigenten beretningen enstemmigt vedtaget og gav derefter ordet til Christian Thrysøe for Ungdomsudvalgets beretning. -4-

2.c Ungdomsudvalgets beretning v. Ungdomsudvalgsformand Christian Thrysøe Sæsonen, eller badmintonåret 2014, har igen været præget af en yderligere styrkelse af GSB s elite, både fra spillerne, men også fra forældre, samtidig med at vi må konstatere en stadig faldende tilslutning til klubbens breddetilbud. Desuden var 2014 historisk, idet vi nok for sidste gang, desværre, fik afviklet Kinsman Cup imod spillerne fra Carshalton Junior Badminton Club fra Gladsaxe Kommunes venskabsby, Sutton. Denne sæson har igen været præget af høj aktivitet i ungdomsafdelingen ikke mindst er det gået over al forventning med vores elitesatsning, takket været dygtige trænere og engagerede forældre i og uden for USU, men vi har også været i stand til at holde niveau i forhold til vores arrangementer på og uden for banen. Et af de steder, hvor vi dog har oplevet en negativ trend, er i forhold til spillere på vores begynder og let øvede hold, hvilket vi har forsøgt at sætte fokus på sammen med trænerne. Træning Der blev ved sæsonstart foretaget en mindre justering af vores træningstilbud, dels for at sikre yderligere kapacitet til vores elite hold, og dels for at justere i forhold til den faldende tilslutning til bredden. Det betød, at ungdom fik yderligere fokus på elitetræningen, hvor 2 deciderede fødekanaler blev etableret, og hvor tilbuddet omkring begyndertræning blev reduceret til 5 træningspas imod tidligere 6 begynderhold. De 2 hold for let øvede blev bibeholdt, og der tilbydes miniton træning tirsdag og søndag. Træningen for vores dygtigste spillere kører fortrinligt, takket være det dygtige trænerteam under ledelse af Peter, med Rasmus Wilhardt som ansvarlig fra USU. Der er stor fremgang at spore iblandt spillerne som avancerer fint på ranglisterne og jævnligt kommer hjem med trofæer fra åbne turneringer, som de flittigt deltager i. Desuden er der stor tilslutning til disse træninger og spillerne virker motiverede og interesserede i så meget træning som muligt, hvilket også understreges af tilslutningen til træningslejre og øvrige arrangementer, som blandt andet koordineres og styres af Ditte Nyeng fra USU. For de dygtigste spillere tilbydes ny individuel træning og for de ældste spillere etableres et styrketræningsprogram for at opbygge relevante muskelgrupper. Dette har vi konstateret værende nødvendigt, for at spillerne kan klare sig til turneringerne i de højere aldersgrupper. Vores hold for let øvede er desværre ramt af et stort frafald. Vi har måtte konstatere at holdene stort set er gået i opløsning og at det er svært at fastholde spillerne her. Dette kan skyldes flere ting, skolereform og lektiepres, konfirmationsforberedelser, skader o.l., men der er ingen tvivl om, at USU fra den kommende sæson skal se på, hvordan disse banetimer kan udnyttes og hvordan vi kan få disse hold på ret køl igen. En del af træningstiden har i forlængelse af initiativer fra sidste sæson været afsat til træningstilbud for SFO er i nærområdet, hvilket stadig er en succes med deltagelse af mange børn flere SFO er har endog haft behov for at indføre venteliste til dette tilbud fra GSB. På vores begynderhold har der været nogenlunde stabilt fremmøde og det virker til at spillerne er glade for tilbuddet, selvom vores søndagstræning (både for begynder og elitespillere) med erfaring viser, at det er svært at lokke spillere til. Her er miniton dog en undtagelse, idet vi på denne træning har fået etableret en fornuftig base af spillere/forældre, for hvem søndag formiddag er et fornuftigt tidspunkt at træne på. Konkret har GSB s elitesatsning været rigtig gavnlig, men der er ingen tvivl om, at vi skal fokusere mere på GSB s udbud for bredde og sørge for at få etableret en god afdeling med et bedre tilbud til nybegyndere og let øvede. Vi vil i USU vurdere, hvilke tiltag der skal til i samarbejde med trænerne for at se på, hvilke muligheder der er, og hvilke initiativer vi skal sætte i søen i den kommende sæson. Holdturnering Klubbens hold har i sæsonen klaret sig ganske pænt i de fleste rækker vi har måtte trække et par U17 hold grundet manglende spillerpotentiale på kvindesiden og fordi vores spillere simpelthen har været for dygtige til de foreslåede hold. Det er meget vigtigt at spillertruppen evalueres inden -5-

tilmelding og at der findes de fornødne holdledere. Sidstnævnte kan vi blot konstatere er utrolig svært, da det er nyt for forældre og vi har i USU ikke kræfter til at agere holdleder i sæsonstart. Denne proces skal vi også have fokus på at forbedre fremover. Vi har også i denne sæson været hjulpet af en række engagerede holdledere, som skal have stor tak for deres indsats i sæsonen. Resultat for ungdomsholdene er: Hold Nr Antal klubber Række U11-1 7 7 X1 U11-2 3 4 X2 U13-1 2 8 3. serie U13-2 3 7 X2 U15-1 3 8 2. serie U15-2 4 7 X1 U17-1 Trukket 2.serie U17-2 Trukket X1 Vi forventer at tilmelde 7 hold til den kommende sæson. England Kinsman Cup blev afviklet i Sutton i 2014. Desværre viser det sig som nævnt i indledningen at Kinsman Cup 2015 må aflyses, primært på grund af at de bærende kræfter fra Sutton ikke længere har tid til at stå for arrangementet af flere årsager. GSB USU vil derfor for kommende sæsoner finde ud af alternativer, en aktivitet som vi vil indlede dialog med Gladsaxe Kommune s internationale sekretariat for at se på muligheder for et lignende arrangement med en anden venskabsklub i en af Kommunens venskabsbyer. Træningslejr 2013/14 Der blev afviklet træningslejr for vores elitespillere i sæsonen med stor succes. Masser af spil og lege, kombineret med faglige indslag blandt andet med coaching, kost og sundhed/sikkerhed i forbindelse med sport. I januar 2014 gentog vi så succesen med 33 spillere. Her blev træningslejren en overnatning kortere, men med samme badmintonmæssige mængde. Lørdag aften kom nogle af vores seniorer i hallen og spillede mod vores bedste ungdomsspillere. Det var en stor succes, for både de unge og de gamle og der blev både hygget og spillet nogle gode kampe. Tusind tak for den store forældreopbakning til begge træningslejre. Det var ikke gået så fint uden de mange forældre, der stillede op til madlavning, svømmehalstur og oprydning. Det gjorde, at børn og trænere kunne koncentrere sig om at spille badminton, lege og hygge sig. Trænerkurser 2013/14 Vi satser fortsat på egne trænere for vores begynder og let øvede hold og i den forbindelse opfordrer vil alle vores trænere og træneraspiranter til at tage trænerkurser. I løbet af sæsonen har vi haft 5 af vores unge U1-U3 trænere på trænerkurser. Nogle har været afsted to gange. Kurserne giver de unge trænere gode input til de overvejelser man bør gøre sig, når målet er at skabe en sjov og udfordrende træning, samt giver inspiration til konkrete øvelser og -6-

sammensætningen af træningen. Trænerstaben er nu efterhånden godt uddannede, næsten alle sammen og vi håber at få yderligere 2 afsted inden sæsonen er færdig. Nytårsturnering Denne turnering blev afviklet med stor succes og solid deltagelse fra forældre og spillere. Er blevet afviklet som erstatning for julehandicap dette år slap vi igen uden de store skader fra forældre, da der blev sørget for fornuftig opvarmning inden spillet blev sat i gang. Sommerferieaktiviteter Blev afviklet med fuld bookning og ventelister. Mange spillere tilmelder sig til badminton efter deltagelse i kommunens sommerferieaktiviteter og vi har derfor igen tilmeldt os som arrangerende klub for sommerferieaktiviteter til sommer i år, denne gang i 3 uger. Minisport GSB har igen i år deltaget i Gladsaxe Minisport. Børn og forældre virker glade for minisport og deltagelse i aktiviteterne og klubben deltager naturligvis også i den kommende sæson, koordineret af Stine Louise. Åbne turneringer 28 spillere fra GSB deltog i LBS i Fredericia i 2014 med stor succes og mange gode kampe til spillerne, en tradition som vi absolut vil forsætte med som fokusturnering. Her skal lyde en stor tak til hjælpere for planlægning af turen samt til de mange forældre der valgte at bakke op om deres børn og til de forældre, som også valgte at tage turen med børnene til Fredericia. Alle havde en god tur og det er fantastisk med denne forældreopbakning. Aktiviteten for åbne turneringer har igen i år været overvældende, takket været vores engagerede unge spillere. 38 ungdomsspillere fra GSB har deltaget i samlet 75 turneringer med 479 tilmeldinger (år-til-dato)! Der er efterhånden tradition for mange GSB'ere at tage til KMU, LDM og LM, så vi drager til Jylland min. 2 gange på en sæson. GSB har deltaget i en del begynderstævner, der arrangeres af DGI, hvor nybegyndere spiller badminton på tid og alle er sikret en medalje :-) Det har været en stor succes hos vores nye kuld af "Potentiale-spillere" (U3.2 & U3.3). Vores egen åbne ungdomsturnering er igen blevet afviklet i første weekend i marts. Der var en del GSB spillere der valgte at stille op, både rutinerede men også spillere for hvem dette var deres første turnering. Dejligt at se at så mange deltog og her skal lyde en rigtig stor tak til alle de forældre og spillere som valgte at bruge et par timer eller mere på at hjælpe i bod, hal og dommerbord. Klubmesterskab 2014 Blev afviklet med stor hjælp fra frivillige og med mange deltagere, også fra de yngste og nye spillere. Samarbejde med skoler og fritidsordninger i Gladsaxe I forbindelse med at vi har måtte nedlægge et hold, har vi inviteret skoler og fritidsordninger i Gladsaxe Kommune til at kigge forbi og prøve kræfter med badminton det har været en stor succes og enkelte SFO er har måtte oprette ventelister for de børn, som har haft interesse for at komme forbi vi håber på at det kan være med til at trække flere medlemmer til klubben. Socialt Der har igen været afholdt spontane arrangementer for ungdom, hvilket skaber et godt sammenhold i klubben. Der har været klubaftener med sjove badmintonlege, bowling, X-Factor, udendørs aktiviteter OG en bunke pizzaer og sodavand. Ultimo maj afholdes sæsonens sidste klubaften med bl.a. Beachminton på programmet. Der deltager i omegnen af 40-50 ungdomsspillere hver gang. -7-

Til slut skal der lyde en stor tak til alle i ungdomsudvalget for deres utrolige indsats og hjælp! Uden dem var det ikke muligt at gennemføre alle vores aktiviteter for ungdom. Desværre har Birgitte og Rasmus valgt at trække sig fra ungdomsudvalget og genopstiller derfor ikke. Stor tak til begge for deres hjælp og store støtte, og mon ikke vi ser dem i klubben ved arrangementer fremover det håber vi, og de er i hvert fald velkomne! Desuden skal der lyde en tak for den interesse og støtte som øvrige forældre viser for og giver til klubben som medhjælpere til vores mange arrangementer. Det er dejligt at se at flere og flere forældre samt mange af vores seniorer og veteraner ønsker at gøre en indsats for de unge spillere i klubben, hvilket jo afspejler det faktum at vi har en god klub med gode sociale bånd på tværs af niveau og alder. Dirigenten takkede Christian for beretningen. Dirigenten spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen. Svend forslår at man laver et tilbud til skolerne for at tiltrække medlemmer. Christian svarer: Der er allerede tilbud til SFO erne med stor succes, men det kniber med at disse konverterer til GSB medlemmer. Kristian kommenterer at det er forsøgt med henvendelser til selve skolen, men pga. skolereform har der været så meget at lave, at skolen endnu ikke har kunnet afse tid. Irene foreslår at GSB gør det samme som Minisport vedr. rekruttering fra skolen. Rasmus foreslår at der laves prøvetræninger for skolebørn og få børnene til tidligt at vælge badminton fremfor andre sportsgrene. Da der ikke var flere spørgsmål erklærede dirigenten beretningen enstemmigt vedtaget og gav derefter ordet til Regina Monsen for Sponsor & Aktivitetsudvalgets beretning. 2.d Sponsor & Aktivitetsudvalgets beretning v. udvalgsformand Regina Monsen Klubbens sponsorer Jeg vil gerne give en stor tak til klubbens trofaste sponsor, Malerfirmaet Holger E. Jensen, som stadig er sponsor, selvom Holger har overdraget firmaet til sin bror, Henrik Jensen. Jeg vil også give en stor tak til Henrik Perregaard, som via sit advokatfirma sponsorerer både ungdoms-, seniorog veteranafdelingen. Vores sponsorer er med til at opretholde det høje aktivitetsniveau, som har kendetegnet GSB de seneste mange år. Sponsor- og aktivitetsudvalget vil i det næste år arbejde for at tiltrække flere sponsorer til klubben. Arrangementer I januar måned afholdt GSB for sjette gang GSB FirmaCup, som efterhånden er blevet en tradition i klubben, og blandt deltagerne er der mange gengangere. GSB FirmaCup er en turnering for firmaer i lighed med de turneringer, som klubben i øvrigt afholder. I FirmaCuppen har vi dog også særligt fokus på, at få spillet nogle kampe, som skal give en god oplevelse hos alle. Desuden er det ønsket at skabe større opmærksomhed omkring klubben i håbet om at kunne tiltrække flere medlemmer og sponsorer. Der var i år lidt færre deltagere, men det var stadig en rigtig hyggelig dag, og deltagerne var meget tilfredse. Stor tak til Jonas Niebling for at arrangere FirmaCuppen, og i år også en særlig tak til alle som bakkede op omkring afholdelsen af turneringen. Ny hjemmeside Der har i lang tid været tale om, at GSB skulle have en ny hjemmeside, da den nuværende ikke længere lever op til de behov vi har. Vi har en simpel ny side klar, der leveres af Gominisite, som -8-

DGI fører et samarbejde med. Vi foretager hurtigst muligt (forventet i løbet af april) et skifte fra den gamle siden til den nye. Tøj- og boldaftale Sponsor- og Aktivitetsudvalget varetager klubbens aftale med tøj- og boldleverandøren. Vi har i sæsonen været glade for vores samarbejde med Forza, som efterhånden har kørt en hel del år. Vi har allerede været i dialog med de relevante leverandører i forhold til en ny kontrakt for de kommende to sæsoner, og kan nu meddele, at vi har besluttet at forsætte vores samarbejde med Forza. Der har været stor tilfredshed med aftalen fra klubbens side. Via vores aftale med Forza er Transocean Sport tilknyttet som vores faste samarbejdspartner på sportsartikler og de leverer gavekort og en stand til klubbens åbne turneringer, hvilket vi som klub har stor glæde af. Vi håber også, at klubbens medlemmer føler, at de får en professionel service, når de besøger butikken. Dirigenten takkede Regina for beretningen. Dirigenten spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til beretningen. Det var der ikke. Dirigenten erklærede beretningen enstemmigt vedtaget. Hermed kunne generalforsamlingen gå videre til næste punkt på dagsordenen og dirigenten gav ordet til Martin Andersen for gennemgang af regnskab 2014. Ad pkt. 3: Regnskab 3.a Regnskab Martin gennemgik de væsentligste poster på balancen og resultatopgørelsen. Regnskabet for 2014 udviste et underskud på kr. 43.000. Der var på forhånd budgetteret med underskud for 2014 og det realiserede underskud er ikke noget problem, men snarere et udtryk for højt aktivitetsniveau. Dirigenten spurgte om der var spørgsmål eller kommentarer til regnskabet. Der blev spurgt til risiko for negative renter på bankindeståender. Martin svarede at vi indtil videre fik positive renter, men at dette er dramatisk faldende. Vi vil dog aldrig komme til at betale negative renter for vore indestående. Da der ikke var flere spørgsmål eller kommentarer, så blev regnskabet 2014 enstemmigt vedtaget. Derefter gik generalforsamlingen over til næste punkt 3.b Kontingent og budget Martin kunne fremlægge forslag til kontingentregulativ 2015/2016. Kontingentet stiger marginalt for nogle grupper, mens det holdes uændret for andre. Budget for 2015 blev gennemgået og enkelte hovedpunkter blev kommenteret. Der budgetteres med et underskud på kr. 69.000. Bl.a. er det tydeligt at de kommunale tilskud vil falde. Klubben har -9-

Egenkapital, således et sådan underskud i 2015 har dækning. Det er dog ikke en langsigtet løsning at generere underskud. Tiltag er allerede iværksat for at finde balance, samtidig med at det høje aktivitetsniveau kan opretholdes. Dirigenten spurgte om der var flere spørgsmål eller kommentarer til kontingentet eller budgettet. Da der ikke var flere spørgsmål eller kommentarer, blev kontingentregulativet og budgettet enstemmigt vedtaget og dirigenten gik videre til næste punkt på dagsordenen 3.c Ungdoms/Jubilæumsfond Ingen bevægelser på Ungdomsfonden eller Jubilæumsfonden. Dirigenten kunne dermed uden videre gå til næste punkt på dagsordenen Ad dagsordenens pkt. 4: Indkomne forslag (love) Dirigenten konstaterede, at der ikke var indkommet nogen forslag under dette punkt. Dermed gik dirigenten videre til valghandlingerne Ad dagsordenens pkt. 5: Valg Post i klubben Navn Kommentar Formand Kristian Boye Nielsen På valg og modtager genvalg Blev Næstformand Niels B. Monsen Er ikke på valg (på valg i 2016) Senior Spillerudvalgsformand Lene Sørensen Er ikke på valg (på valg i 2016) Ungdom Spilleudvalgsformand Christian Thrysøe Er ikke på valg (på valg i 2016) Sponsor og Aktivitets formand Regina Monsen På valg og modtager genvalg Blev Turneringsudvalgsformand Vakant Vakant. Bestyrelsen bemyndiges til at supplere sig selv Sekretær Martin Andersen På valg og modtager genvalg Blev Senior Spilleudvalg Senior Spilleudvalg Senior Spilleudvalg Senior Spilleudvalg Senior Spilleudvalg Signe Jørgensen På valg og modtager genvalg Blev Svend Videbæk På valg og modtager genvalg Blev Niels Tindbæk På valg og modtager genvalg Blev Claus Christophersen Er ikke på valg (på valg i 2016) Jimmy Jensen Er ikke på valg (på valg i 2016) -10-

Ungdom Spillerudvalg Ungdom Spillerudvalg Ungdom Spillerudvalg Ungdom Spillerudvalg Ungdom Spillerudvalg Ungdom Spillerudvalg Stine Louise Knudsen På valg og modtager genvalg Blev Rasmus Wilhardt Ønsker ikke genvalg. Vakant. USU bemyndiges til at supplere sig selv Birgitte Kleven Ønsker ikke genvalg. GSB indstiller Camilla Terkildsen. Blev valgt frem til 2017 Ditte Nyeng Er ikke på valg (på valg i 2016) Anders Herskind Er ikke på valg (på valg i 2016) Frederik Windekilde Er ikke på valg (på valg i 2016) Turneringsudvalg Turneringsudvalg Vakant Vakant Vakant. Udvalget bemyndiges til at supplere sig selv Vakant. Udvalget bemyndiges til at supplere sig selv Sponsor & Aktivitetsudvalg Sponsor & Aktivitetsudvalg Sponsor & Aktivitetsudvalg Poul Lindschouw Hansen Marie Louise Knudsen Ønsker ikke genvalg. Vakant. Udvalget bemyndiges til at supplere sig selv Ønsker ikke genvalg. Vakant. Udvalget bemyndiges til at supplere sig selv Jonas Niebling Er ikke på valg (på valg i 2016) Revisor Gert Pedersen Ønsker ikke genvalg. GSB indstiller Linda Bækgaard. Blev valgt frem til 2016 Revisor Tore Jørgensen På valg og modtager genvalg Blev valgt frem til 2016 Revisor suppleant Linda Bækgaard Overgår til Revisor. GSB indstiller Camilla Terkildsen. Blev valgt frem til 2016 Generalforsamlingen klappede længe og højlydt som konklusion på valghandlingen, hvorefter dirigenten gik videre til sidste punkt på dagsordenen, Eventuelt, hvor ordet er frit Ad dagsordenens pkt. 6: Eventuelt Irene ønsker at der kommer på den officielle dagsorden, hvem der er på valg. Senest, så dette kan udleveres ved Generalforsamlingens start. Kristian kommenterede at dette ikke er et krav jf. klubbens love, men Bestyrelsen vil tage det med i betragtning til de kommende Generalforsamlinger. Mogens spørger vedr. bolde til 60+. Veteran 3&4 betaler normalt selv bolde til både træning og kampe, men de oplever at ved 60+ er boldene gratis. Martin svarer, at oprindeligt er 60+ holdet et hold der blev oprettet af Veteran 1&2, hvor de over kontingentet har betalt for bolde til både træning og kampe. Selvom der de seneste år er kommet Veteran 3&4 spillere med på 60+ holdet, så -11-

har klubben valgt at videreføre 60+ turneringsholdet som et hold hvor klubben dækker bolde til kamp. Kurt kommenterer at der er problemer med infrastrukturen i hallerne ang. dårlig rengøring og problemer med låsesystemet. Halvagten er mange gange ikke til at få fat på, hvis der er problemer. Andre kommenterer, at de oplever samme problem tit og det er en frustration hos mange holdledere. Ofte virker låsesystemet ikke efter hensigten. Ofte må holdledere møde op før tid for at fjerne det værste affald i hallen m.v., således det fremstår bare nogenlunde inden gæsteholdet ankommer. Kristian svarer, at dette er meget uacceptabelt og han vil meget gerne gøre noget ved det. Opfordrer til at hver gang der er problemer, så skriv e-mail til Kristian Nielsen, således vil Kristian hver gang tage det op med halinspektøren. Hvis der kommer tilstrækkelig mange klager, så formoder vi at der på et tidspunkt bliver gjort noget ved rengøringen. Det er især et problem med manglende rengøring fra lørdag til søndag. Vedr. låsesystemet, så er dette desværre ikke et optimalt system. Det er antageligt meget besværligt at håndtere. Kristian vil gå til Stadionadministrationen og opfordre til at der udvikles nyt software og meget gerne et software hvor udvalgte brugere har direkte adgang til kontrol med låsesystemet. Irene spørger om GSB fra sæsonstart kan informere om kamptiderne, således de rigtige åbningstider kan blive kodet ind i låsesystemet. Kristian informerer om at tiderne er informeret videre til Stadionadministrationen, men det hjælper åbenbart ikke, da det angiveligt skal kodes om uge for uge, da det ikke er faste tider uge for uge, at kampene afvikles i hallerne. Rengøringen er elendig, bliver der kommenteret. Det gælder også GSB klublokalet. Klublokalets rengøring er alene klubbens ansvar. Der opfordres til at især de unge om fredagen og lørdagen, forlader klublokalet i ordentlig stand. Hallen gøres ikke rent i weekenden, det er fakta, i hvert fald mellem lørdag og søndag gøres der ikke rent. Det er utilfredsstillende. Selv de dage hvor der gøres rent i omklædningsrummende, så gøres det kun overfladisk. Hvis vi ønsker at noget gøres rent, f.eks. riste eller brusere eller lign., så skal vi skrive til dem. Det kan ikke være meningen. Der er for ikke lang tid siden blevet renoveret i omklædningsrum, pga. skimmelsvamp og lign. Men udluftning er ikke sat til og rengøringen er ikke ok, så der er snart problem med skimmelsvamp igen. Det kan ikke være økonomisk fordelagtigt for Stadion at spare på medarbejdere til at gøre rent, hvis det så betyder omkostninger til renoveringer. Det blev kommenteret at der er et problem med meget få ungdomspiger i de ældste ungdomsårgange. Klubben har trukket U17 turneringshold bl.a. pga. for få piger. Christian svarer, at det er korrekt og der vil blive taget aktioner i USU for at fastholde pigerne, også når de bliver 16, 17 år. Dirigenten spurgte om der var flere spørgsmål eller kommentarer til eventuelt. Det var der ikke, så dirigenten gav ordet til formand Kristian Boye Nielsen Kristian takkede alle de fremmødte for deres tilstedeværelse og aktive deltagelse i debat. Kristian takkede yderligere Rasmus for hans gode indsats som dirigent. Efter god ro og orden kunne dirigenten erklære generalforsamlingen for afsluttet kl. 20.53. -12-

Som dirigent: Rasmus Wilhardt Formand, Kristian Boye Nielsen Næstformand, Niels Monsen Sponsor & Aktivitetsudvalg, Regina Monsen Formand ungdomsudvalg, Christian Thrysøe Formand seniorudvalg, Lene Sørensen Administrator, Martin Andersen -13-