KONTROLPANELET I WINDOWS 7



Relaterede dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE. Et stort spring... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør. KAPITEL ET... 9 Introduktion til Windows 7

Windows 7 For nye brugere

Windows 7. Windows 7. Øvelse 1: Genveje. Øvelse 2: Installer en printer. Øvelse 3: Diverse små programmer

WINDOWS 7 FOR SENIORER

Windows 7 Instruktionsvideo

Windows Vista 1. Side 1 af 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Windows KAPITEL ET... Den nye brugergrænseflade. KAPITEL TO Internet, , kontakter og kalender

WINDOWS 7 FOR SENIORER

7. Indstilling af den trådløse forbindelse i Windows XP

Få det bedste fra Windows 10

Navigationsrude Tryk på Ctrl+F for at få vist navigationsruden. Du kan omorganisere et dokument ved at trække dokumentets overskrift i denne rude.

Stop virus og spyware gratis 1. udgave, 1. oplag 2009

Sådan nulstiller du dine netværks indstillinger i Windows

Skifte til PowerPoint 2010

Beskyt dig mod nedbrud i Windows 10

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV

Tastevejledning Windows XP

Genvejstaster til Windows

Opgradere fra Windows Vista til Windows 7 (brugerdefineret installation)

Skifte til OneNote 2010

Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen)

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

Skifte til Outlook 2010

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION

Produktbemærkning. Copyright 2013 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Vilkår vedrørende software

Billedvideo med Photo Story

Brugervejledning til trådløs router Sådan opsætter du din trådløse router i fiberboksen fra GE Fibernet

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Brugervejledning til trådløs router

Generelt Windows tidligere versioner... 1 Windows Apple Mac Log på... 2 Rediger dokumentet Tilføj et tillægsdokument...

Guide til Google Toolbar

Nye brugere på Mægler Cloud

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Vejledning, teknik, tips and tricks

Kom i gang med Windows 10. Martin Simon. Forlaget TextMaster ISBN: e-bogsudgave Kopiering fra denne bog er ikke tilladt.

GMAIL LÆR DET SELV GMAIL LÆR DET SELV


Boot Camp Installerings- og indstillingsvejledning

Windows XP. Tilpasning af computeren

Internettet. Tema. på ipad Opdateret d Ældresagens datastue Aktivitetscentret Bavnehøj. Nørre Snede Tema: Internettet på ipad

Velkommen til 4. omgang af IT for let øvede

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Lær på 60 minutter. Windows10 GUIDE KÆMPE. Nu kan du tage fuld kontrol over Windows 10 med vores præsentation af de vigtigste funktioner.

Microsoft. fra Word 2003

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

Søgninger. AOF Vejle-Fredericia Annemette Søgaard Hansen. Windows Vista Søgefunktionen side 1 af7

Organisering af billeder.

Brugervejledning til lejet ekstern trådløs router

Undervisning Windows 8(.1)

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

Velkommen til 5. omgang af IT for let øvede

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

«Lejekontrakt_Selskab» BRUGERVEJLEDNING OPSÆTNING AF INTERNET

Pædagogisk IT. Vejledning i Office 365 Til elever og familier. Side 1. Kan udfyldes for at hjælpe med at huske

AgroSoft A/S AgroSync

Google Chrome side 1 af13

Del filer i hjemmet. Hvis dit hjem har to eller min. NY SERIE

Velkommen til 6. omgang

Tilslutning med Cisco AnyConnect VPN-klient (Windows) til AARHUS TECH P-net

Boot Camp Installerings- & indstillingshåndbog

Genvejstaster til Windows

Dit velkendte Windows, bare bedre. Din introduktion til Windows 8.1 til virksomheder

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB


Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Heine Lennart Christensen Tips & tricks til Windows XP

Skifte til Excel 2010

Introduktion til CD ere og Arkivdeling Gammel Dok - September-oktober Jonas Christiansen Voss

Boot Camp Installations- & indstillingshåndbog

Absalon - guide. Login. Opbygning

Sådan bruger du Facebook

IT-Brugerkursus. Modul 1 - Introduktion til skolens netværk og FC. Modul 1 - Introduktion til FC og Lectio. Printvenligt format. Indholdsfortegnelse

Norton 360 Online Brugerhåndbog

Velkommen til IT for let øvede

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder

Version 8.0. BullGuard. Backup

Opdatering af Windows XP

Sådan starter du PowerPoint vha. Start-knappen

Vejledning til brug af FirstClass

Studienet. Vejledning til det nye Studienet

SKYPE FOR BUSINESS QUICK CARDS KOM GODT I GANG MED SKYPE FOR BUSINESS

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Vejledning i installation af chipkortlæsere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indstillinger af skærm, skrivebord og papirkurv

Kvikguide til McAfee Wireless Protection

Fejlsikret Windows Fejlsikret start

Webmail Gmail Generelt Side 1

Windows 8.1-opdatering trinvis vejledning

FOTO strategi Gem Udvælg Rediger Gem

Sektornet VPN Installationsvejledning Windows Vista/7

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

LW313 Sweex Wireless 300N Adapter USB

Fejlretter Installation og afinstallation på PC Windows 7

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER.

Hardeknud gruppe. Brugermanual. Tilegnet redaktører af gruppeweb hjemmeside

Introduktion til OneDrive. Windows-selvstudium: Side 11 af 11

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru

Transkript:

KIM KRARUP ANDERSEN KONTROLPANELET I WINDOWS 7 Få den fulde kontrol over din pc Alt om indstillinger og værktøjer i Windows 7

KONTROLPANELET I WINDOWS 7

KIM KRARUP ANDERSEN KONTROLPANELET I WINDOWS 7

Kontrolpanelet i Windows 7 1. udgave, 1. oplag 2010 Copyright 2010 Forlaget Libris Forfatter: Kim Krarup Andersen Forlagsredaktion: Kirsten Bæk Omslag: Per-Ole Lind DTP: Kim Krarup Andersen Korrektur: Jens Lyng Tryk: AKA-PRINT a/s ISBN-13: 978-87-7843-903-1 Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16 2500 Valby Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk

Indhold Indledning... 7 1. Kontrolpanel og Introduktion...11 Kontrolpanel...11 Introduktion...15 2. System og sikkerhed...17 Løsningscenter...18 Windows Firewall...23 Værktøjet System...26 Oplysninger om og værktøjer til ydeevne...38 Windows Update...39 Sikkerhedskopiering og gendannelse...42 Avancerede genoprettelsesmetoder...54 Administration...60 3. Netværk og internet... 63 Netværks- og delingscenter...63 Hjemmegruppe...75 Internetindstillinger...79 4. Hardware og lyd... 83 Enheder og printere...83 Automatisk afspilning...89 Lyd...90 Strømstyring...92 Skærm...95 Windows Mobilitetscenter...95 5. Programmer... 99 Programmer og funktioner...99 Standardprogrammer...103 Skrivebordsgadgets...107 5

6. Brugerkonti og Familiesikkerhed...109 Brugerkonti...109 Forældrekontrol...117 Windows CardSpace...119 Styring af legitimationsoplysninger...120 7. Udseende og personlige indstillinger...122 Personlige indstillinger...122 Skærm...128 Proceslinje og menuen Start...130 Mappeindstillinger...132 Skrifttyper...136 8. Klokkeslæt, sprog og område...137 Dato og klokkeslæt...137 Internationale/sproglige indstillinger...140 9. Øget tilgængelighed...145 Funktioner til øget tilgængelighed...145 Talegenkendelse...150 Appendiks. Andre værktøjer... 151 Indekseringsindstillinger...151 Windows Defender...153 Windows Fjernsupport...157 Windows Let overførsel...160 Stikordsregister...169 6

Indledning Alle computerbrugere er forskellige og har forskellige behov. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan du kan tilpasse din computer efter netop dine behov. Ved at kende de mange indstillingsmuligheder og værktøjer i Windows 7 kan du tilpasse den, så den ser ud og fungerer, som du gerne vil have det. Målet med denne bog er at give dig overblik over de mange indstillingsmuligheder og værktøjer med udgangspunkt i Windows Kontrolpanel, som er indgangen til tilpasning af alle sider af din personlige Windows 7. Kontrolpanelet i Windows 7 ligner umiddelbart sig selv i forhold til Windows Vista, men under overfladen har Microsoft igen flyttet rundt på indholdet og opbygningen. Der er også rigtig mange spændende nyheder og ændringer i kontrolpanelet i Windows 7. Det kan være lidt svært at få overblik over de mange muligheder og nyttige værktøjer, som Windows 7 indeholder, så derfor denne bog. Om bogen Bogen er opbygget som et opslagsværk, så du kan springe direkte til det emne, du aktuelt har brug for; du behøver ikke læse kapitlerne i rækkefølge. Jeg vil dog anbefale dig at starte med at læse kapitel 1, som introducerer kontrolpanelet i Windows 7. Kapitel 2-9 handler om værktøjerne og indstillingsmulighederne i de otte forskellige kategorier i standardudgaven af Kontrolpanel. Hver enkelt kategori er beskrevet i et selvstændigt kapitel, og jeg gennemgår værktøjerne og indstillingsmulighederne i samme rækkefølge, som de vises i kontrolpanelet. På den måde er det mit håb, at jo mere du bruger bogen, jo bedre lærer du strukturen i kontrolpanelet at kende og omvendt. 7

Indledning I kapitel 2, System og sikkerhed, kan du blandt andet læse om Løsningscenter og Windows Firewall, samt om hvordan du holder din computer automatisk opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer og enhedsdrivere. Jeg vil også fortælle dig, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner dine personlige filer, hvordan du kan fortryde systemændringer, og hvordan du ser, hvor god din computer er til at afvikle Windows 7. I kapitel 3 kan du f.eks. læse om opsætning af fast og trådløst netværk og internet, mens kapitel 4 handler om at tilføje, fjerne og opsætte hardware i alle afskygninger. I kapitel 5, Programmer, kan du blandt andet lære at fjerne og redigere programmer, at slå Windows-funktioner til og fra, og at fjerne og tilføje gadgets på Windows Skrivebord. Kapitel 6 handler om brugerkonti og om funktionen Forældrekontrol, som du f.eks. kan bruge til at styre, hvor længe børn må være logget på computeren, og hvilke spil de må spille. Du kan også læse om fænomenet Brugerkontokontrol, som skal forhindre uautoriserede ændringer på computeren. I kapitel 7, Udseende og personlige indstillinger, kan du læse alt om indstilling af Windows-elementer som f.eks. skrivebord, Start-menu, proceslinje, mapper, lyde og ikke mindst brugergrænsefladen Windows Aero. I kapitel 8, Klokkeslæt, sprog og område, vil jeg fortælle om internationale og sproglige indstillinger, og du kan blandt andet lære at holde din computers ur synkroniseret via internettet. I kapitel 9 handler det om indstillinger, som hjælper folk med synsbesvær og andre handicap med at få mest mulig ud af computeren. Appendikset, Andre værktøjer, handler om værktøjer, som du ikke umiddelbart finder i standardvisningen af kontrolpanelet i Windows 7. 8

Indledning Microsoft har tilstræbt at gøre Windows 7 intuitivt at arbejde med; du skal kunne udføre opgaver på flere forskellige måder, så du kan vælge den, der passer dig bedst. Du har derfor adgang til en del værktøjer og indstillingsdialogbokse fra flere forskellige steder. Så for ikke at gentage mig selv mange steder i bogen har jeg valgt kun at beskrive værktøjerne i det kapitel, hvor jeg mener, de hører bedst hjemme! Hvem er bogen skrevet til? Bogen er skrevet til alle med interesse for at indstille Windows 7, så det udnyttes bedst muligt. Jeg forudsætter blot, at du har et grundlæggende kendskab til Windows. Uanset om du bruger Windows 7 på en stationær pc, en bærbar eller på en notebook, i hjemmet eller på din arbejdsplads, kan du have glæde af bogen som opslagsværk eller til selvstudium. Denne bog er primært baseret på den danske Windows 7 Home Premium, som er den mest udbredte. Du kan dog sagtens have glæde af bogen, selvom du bruger en anden Windows 7-udgave. Jeg vil dog undervejs kort omtale de vigtigste funktioner og værktøjer, som du kun finder i Windows 7 Professional og Windows 7 Ultimate. Bogens notation Referencer til menupunkter og kommandoer i brødteksten, fil- og stinavne samt webadresser vises med denne skrifttype. Bogen er desuden fyldt med nyttige tips, supplerende oplysninger og advarsler om det aktuelle emne. Tips og gode råd er markeret med dette flueben. Interessante ekstra oplysninger om det aktuelle emne vises med dette symbol. Advarsler om potentielle problemer med Windows 7 viser jeg sådan her. 9

Indledning Jeg vil opfordre dig til, med bogen i hånden, at gå på opdagelse i din Windows 7 og udforske de mange indstillingsmuligheder der er mange flere end du tror. God fornøjelse! Kim Krarup Andersen 10

1. Kontrolpanel og Introduktion I dette kapitel vil jeg introducere kontrolpanelet, som er din primære indgang til nemt og hurtigt at indstille Windows 7 på din pc. Jeg vil også vise dig en speciel ind gang til kontrolpanelet, som er nyttig, hvis du lige er begyndt at bruge Windows 7 på en ny eller gammel pc. Figur 1.1 Kontrolpanelets startside med indstillinger i otte kategorier. Kontrolpanel Du kan starte kontrolpanelet Windows 7 på flere måder: Klik på Start-knappen Kontrolpanel. Se figur 1.1. Klik på pilen længst til venstre i adresselinjen i Stifinder, og vælg Kontrolpanel (se figur 1.2). 11

Kapitel 1 Figur 1.2 I Windows 7 fører flere veje til kontrolpanelet. Her via adresselinjen i Windows Stifinder. Det er nemt at oprette en genvej til kontrolpanelet på skrivebordet. Du skal blot klikke på Start-knappen, højreklikke på punktet Kontrolpanel og endelig vælge punktet Vis på skrivebordet i undermenuen. Som standard bruger Windows 7 den kategoribaserede visning i figur 1.1. Sådan fungerer den: Kontrolpanelet indeholder otte kategorier. Hvis du klikker på et kategorilink (f.eks. System og sikkerhed), vil du se en liste med værktøjer i den pågældende kategori. Se figur 1.3. Værktøjerne i den aktuelle kategori bliver vist som links, så du nemt kan få adgang til dem. Under de enkelte værktøjslinks er der desuden links til de mest populære opgaver, du kan udføre med det aktuelle værktøj. Alle links til værktøjer og opgaver fungerer ved hjælp af enkeltklik. Figur 1.3 I den venstre rude er der altid links til de øvrige kategorier i kontrolpanelet. For at undgå tvivl om hvor du skal enkeltklikke, og hvor du skal dobbeltklikke, kan du sætte din Windows 7 op til altid at bruge enkeltklik. Se afsnittet Mappeindstillinger på side 132. 12

Kontrolpanel og Introduktion En del af værktøjerne og opgaverne i kontrolpanelet bliver vist med et skjold. Det angiver, at opgaven kræver administratorrettigheder og er beskyttet af funktionen Kontrol af brugerkonti, som kræver din tilladelse for at blive udført. Læs mere om Kontrol af brugerkonti på side 113. Figur 1.4 Denne dialogboks dukker ofte op, hvis Kontrol af brugerkonti er aktiveret. I standardindstillingen for Windows 7 vil du dog se den meget sjældnere end i Windows Vista! For at undgå for mange gentagelser vil jeg ikke omtale dialogboksen i figur 1.4 alle de steder i bogen, hvor du kan risikere at få den vist. Du kan bruge søgefeltet øverst til højre i kontrolpanelet til at søge efter bestemte værktøjer og opgaver; du kan f.eks. skrive skærmo for at finde et værktøj til justering af skærmopløsningen. Figur 1.5 Det er nemt at finde et bestemt værktøj i kontrolpanelet med søgefunktionen. Kontrolpanelet i andre visninger Har du svært ved at finde rundt i de otte kategorier i kontrolpanelet, kan du vælge at få vist en fuldstændig liste med alle elementerne på samme side. Du skal blot vælge Store ikoner eller Små ikoner i listen Vis efter øverst til højre i kontrolpanelet. Du kan se de to alternative visninger i figur 1.6 og 1.7. Kontrolpanelet er udstyret med Frem- og Tilbage-knapper, som du kender fra din browser, så du kan springe frem og tilbage mellem de seneste vinduer, du har fået vist. 13

Kapitel 1 Figur 1.6 Alle elementer i kontrolpanelet vist med store ikoner. Figur 1.7 Alle elementer i kontrolpanelet vist med små ikoner. Du kan hurtigt springe til et bestemt element i kontrolpanelet i figur 1.6 eller 1.7. Du skal bare taste det første bogstav i elementets navn. Hvis du f.eks. vil springe til Introduktion, skal du blot taste i, hvorefter det første element med I som begyndelsesbogstav bliver markeret. Tryk gentagne gange på i-tasten for at springe til næste element. Afhængigt af hardwaren og softwaren på din pc kan dit kontrolpanel indeholde andre links og ikoner end dem, du ser i denne bog. 14

Kontrolpanel og Introduktion Introduktion Når du begynder at bruge en ny computer med Windows 7, eller når du lige har opgraderet til Windows 7, har du typisk nogle opgaver med at klargøre og tilrette din computer. Du skal måske tilføje de brugere, som må benytte computeren, overføre filer og indstillinger fra en anden computer eller oprette et netværk med hjemmets computere. For at gøre det nemt at udføre disse indledende opgaver, har Windows 7 samlet nogle relevante værktøjer under overskriften Introduktion. I Windows Vista var de samlet i det såkaldte Velkomstcenter, som blev vist, hver gang du startede Windows. Introduktion starter ikke automatisk i Windows 7, og vinduet er oven i købet gemt lidt af vejen. Du kan dog nemt få det vist: Start kontrolpanelet, skriv intro i søgefeltet, og klik på linket Introduktion. Se resultatet i figur 1.8. Figur 1.8 Vinduet Introduktion byder dig velkommen i Windows 7. Vinduet Introduktion indeholder links til ni udvalgte tjenester og programmer, som kan introducere dig til Windows 7. Når du klikker på et ikon eller et link på siden, kan du læse mere om den pågældende funktion øverst i vinduet. Du åbner et værktøj eller en funktion (f.eks. Tilpas Windows) ved at dobbeltklikke på dets link eller ikon. 15

Kapitel 1 Introduktion indeholder disse links: Gå online for at finde nyheder i Windows 7. Åbner en webside med videoklip og informationer om nyheder i Windows 7. Microsoft ændrer løbende sidens indhold. Tilpas Windows. Brug linket til at gøre din Windows personlig ved at tilpasse udseendet efter din egen smag. Læs mere side 122. Overfør filer og indstillinger fra en anden computer. Værktøjet bruger du til at overføre filer og indstillinger fra én computer til en anden. Jeg omtaler værktøjet nærmere på side 160. Brug en hjemmegruppe for at dele med andre hjemmecomputere. Del filer og printere på et hjemmenetværk med dette værktøj, som du kan læse mere om på side 75. Vælg, hvornår du vil have besked om ændringer af computeren. Her kan du ændre indstilling for funktionen Kontrol af brugerkonti, som Microsoft har forbedret en hel del i forhold til udgaven i Windows Vista, hvor du hele tiden skulle bekræfte alle mulige handlinger. Bliv klogere på ændringerne på side 113. Gå online for at hente Windows Live Essentials. Åbner webstedet Windows Live i din browser, hvor du kan læse om og hente gratis programmer som Windows Live Messenger og Mail fra Microsoft. Programmerne har reelt ikke noget med Windows 7 og kontrolpanelet at gøre, så jeg vil ikke omtale dem yderligere. Sikkerhedskopier dine filer. Bruges til at sikkerhedskopiere og gendanne dine filer og mapper. Værktøjet omtaler jeg i detaljer på side 42. Føj nye brugere til computeren. Er I flere om at dele din pc, kan du oprette flere brugerkonti på computeren. Se side 109. Rediger tekstens størrelse på skærmen. Med dette sidste link kan du blandt andet få adgang til at justere tekstens størrelse på skærmen, skærmopløsning og andre skærmindstillinger. Læs mere på side 128. 16

2. System og sikkerhed Dette kapitel handler om værktøjerne og indstillingsmulighederne i kategorien System og sikkerhed. Du kan f.eks. lære at tage sikkerhedskopi og at gendanne filer og mapper eller hele computeren. Du kan også fortryde systemændringer og undersøge din computer. Du kan endvidere læse om, hvordan du holder din computer automatisk opdateret med de seneste sikkerhedsopdateringer og enhedsdrivere. Figur 2.1 Kategorien System og sikkerhed. Når du klikker på linket System og sikkerhed i kontrolpanelet, vises siden i figur 2.1. I det følgende vil jeg gennemgå værktøjerne og indstillingsmulighederne i den rækkefølge, hvori de bliver vist på siden. I forhold til kontrolpanelet i Windows Vista er kategorierne System og vedligeholdelse og Sikkerhed i Windows 7 samlet i kategorien System og sikkerhed. Værktøjet Windows Anytime Upgrade kan du i øvrigt ikke bruge i Danmark! 17

Kapitel 2 Løsningscenter Løsningscenteret kan give dig et lynhurtigt overblik over din computers aktuelle status på vigtige områder som sikkerhed og vedligeholdelse. Figur 2.2 Løsningscenteret, der viser den overordnede status for sikkerhed og for vedligeholdelse af din computer. Ved at klikke på områdeoverskrifterne kan du få vist detaljer eller skjule dem. 18 Løsningscenter erstatter Sikkerhedscenter, som du måske kender fra Windows Vista eller XP. Hvis du klikker på områdeoverskriften Sikkerhed, får du vist den aktuelle sikkerhedsstatus for bl.a. Windows Firewall, Virus- og spywarebeskyttelse samt Kontrol af brugerkonti. Overskriften Vedligeholdelse dækker f.eks. over indstilling af sikkerhedskopiering og opdatering af din computer ved hjælp af Windows Update. Hvis din computer ikke er tilstrækkelig beskyttet på et område, eller hvis de indbyggede fejlfindingsprogrammer finder et problem, viser løsningscenteret en advarsel om, hvad der er galt. De alvorlige advarsler er markeret med rødt, mens de mindre betydende er markeret med gul farve. De røde bør du omgående tage dig af, da de kan bringe din computer i fare.

System og sikkerhed Som illustration har jeg kortvarigt deaktiveret Windows Firewall på min computer. Det registrerer Windows som et sikkerhedsmæssigt problem, og jeg bliver omgående advaret med en besked i meddelelsesområdet til højre i proceslinjen. Se eksemplet i figur 2.3. Du vil også blive advaret med en rød meddelelse i løsningscenteret, som du kan se under overskriften Sikkerhed i figur 2.2. Figur 2.3 Klik på meddelelsen, og løs problemet med et enkelt klik. Du kan løse de problemer, løsningscenteret finder, på flere måder. I tilfældet med Windows Firewall kan du f.eks. klikke på meddelelsen i figur 2.3 for at slå firewallen til det koster bare et enkelt klik med musen! Du kan også løse problemet ved at starte Løsningscenter og klikke på knappen Slå til nu i figur 2.2. Hvis du oplever problemer med din pc, bør du først kontrollere, om løsningscenteret har identificeret problemet. Det gør du hurtigst ved at se på Løsningscenter-ikonet med flaget i meddelelsesområdet i proceslinjen. Et hvidt kryds på rød baggrund, som du kan ane i figur 2.3, fortæller dig, at løsningscenteret er stødt på noget, det mener kan være alvorligt. Klik på ikonet for at se, hvad centeret kan rapportere. Se eksemplet i figur 2.4. Figur 2.4 Denne computer er ikke beskyttet af et antivirusprogram. Klik eventuelt på menuen Åbn Løsningscenter for at læse mere om, hvordan du løser problemet. Hvis du har valgt at installere en anden firewall end Windows Firewall, ønsker du sikkert ikke, at løsningscenteret rapporterer, at Windows Firewall ikke er aktiv. Du skal i dette tilfælde blot klikke på linket Skift indstillinger for Løsningscenter i løsningscenterets venstre rude (se figur 2.2). På siden i figur 2.5 fjerner du markeringen af Netværksfirewall og klikker på knappen OK. 19

Kapitel 2 20 Figur 2.5 Indstilling af Løsningscenter foregår herfra. Fjern markeringen af de områder, som centeret ikke skal overvåge. Jeg vil dog anbefale dig, at løsningscenteret overvåger flest mulige områder. Problemrapporter Windows 7 bruger værktøjet Problemrapporter til at holde styr på, hvilke problemer der er opstået på din computer. Værktøjet tjekker på nettet, om der findes løsninger på problemerne, og det bruger Løsningcenter til at give dig besked om eventuelle løsningsforslag. Hvis din pc kører langsomt, eller hvis du vil undersøge, hvilken type problemer computeren har haft, kan du gennemse alle problemrapporter på ét sted: 1. I løsningscenteret (se evt. forrige afsnit) klikker du på områdeoverskriften Vedligeholdelse. 2. Klik herefter på linket Vis oversigt over pålidelighed midt på siden. Windows viser nu en graf med et stabilitetsindeks fra 1 til 10 for de sidste dage eller uger. Indekset er et udtryk for, hvor mange hardware- og softwarefejl der er fundet på din pc. Indeks 10 er det mest stabile niveau. 3. Nederst på siden med stabilitetsgrafen klikker du på linket Vis alle problemrapporter. Se figur 2.6 på næste side. Vil du vide mere om et problem, skal du blot dobbeltklikke på det. På en ny side kan du læse om problemet, og er der fundet en løsning, kan du også finde en beskrivelse af den. I kolonnen Oversigt i figur 2.6 kan du se, at det øverste problem ikke er løst. Højreklik evt. på problemet og vælg Søg efter en løsning i genvejs-

System og sikkerhed menuen. Måske er du heldig, at værktøjet finder en løsning til dig efter en søgning på internettet. Figur 2.6 Oversigt over problemrapporter. Højreklik på et problem for at søge efter en løsning, slette rapporten eller for at få vist detaljer. Som standard søger Windows automatisk efter løsninger til de fundne problemer, og giver dig besked, hvis der findes en løsning. Alternativt kan du vælge at blive spurgt, om Windows skal søge efter løsninger, hver gang der opstår et problem: 1. I løsningscenteret klikker du på områdeoverskriften Vedligeholdelse. 2. Under overskriften Søg efter løsninger på problemrapporter klikker du på linket Indstillinger. 3. Markér den tredje alternativknap (se figur 2.7), og klik på OK. Figur 2.7 Standardindstillingen for Problemrapporter. Fejlfinding Hvis du f.eks. ikke kan komme på internettet, eller hvis Windows ikke kan se din printer eller dit tilsluttede kamera, kan funktionen Fejlfinding 21

Kapitel 2 måske hjælpe dig. Værktøjet indeholder en række fejlfindingsværktøjer til at identificere og løse almindelige problemer med netværk, internettet, lyd, video og programkompatibilitet. Fejlfindingsprogrammerne kan desværre sjældent leve op til det, som Microsoft stiller dig i udsigt. I praksis er det sjældent, at de kan løse dine problemer. Så er du advaret! Du starter Fejlfinding ved hjælp af linket Foretag fejlfinding af almindelige computerproblemer på hovedsiden for System og sikkerhed (se figur 2.1 under linket Løsningscenter). Alternativt kan du starte Løsningscenter og klikke på linket Fejlfinding (se figur 2.2 nederst midt for). Figur 2.8 Fejlfinding af computerproblemer. Du skal nu vælge et fejlfindingsprogram, som forhåbentlig kan hjælpe dig med dit specifikke problem. I den store højre rude kan du vælge blandt forskellige problemkategorier. Alternativt kan du få vist en lang liste med alle fejlfindingsprogrammer ved at klikke på linket Vis alle i venstre rude. Du kan f.eks. vælge fejlfindingsprogrammet Programkompatibilitet, hvis du har problemer med at få et ældre program til at fungere under Windows 7. Se dialogboksen i figur 2.9 på næste side. Klik på knappen Næste, og følg vejledningen i en række dialogbokse. Programmet vil typisk bede dig besvare nogle spørgsmål, og måske vil det nulstille eller ændre indstillinger for dig, mens det arbejder med at løse problemet. Hvis fejlfindingsprogrammet kan løse problemet, kan du lukke det. 22

System og sikkerhed Figur 2.9 Fejlfindingsprogrammet Programkompatibilitet. Kan programmet ikke løse problemet, kan du vælge at rapportere problemet til Microsoft og søge efter en løsning online. Hvis fejlfindingsprogrammet finder noget mistænkeligt på din computer, får du en meddelelse i løsningscenteret. Windows Firewall Windows Firewall kan hjælpe dig med at forhindre, at hackere eller skadelig software som orme og trojanske heste får adgang til computeren via et netværk eller internettet. Programmet kontrollerer de data, der kommer fra netværk og internettet og bruger sine indstillinger til at afgøre, om de skal afvises eller have adgang til din pc. Se hovedsiden for Windows Firewall i figur 2.10. Figur 2.10 Windows Firewall i Windows 7. Du kan se de aktuelle indstillinger i den højre rude. Den venstre rude bruger du, hvis du vil ændre noget eller se flere detaljer. 23

Kapitel 2 Det siger sig selv, at du skal være mere påpasselig med sikkerheden, hvis din bærbare pc er koblet på et ubeskyttet offentligt netværk i en lufthavn, end hvis du er koblet på dit sikre netværk i hjemmet. Derfor opererer Windows 7 med forskellige netværksplaceringer: Hjemmenetværk, Offentligt netværk og Arbejdsnetværk. Du angiver den aktuelle netværksplacering i Netværks- og delingscenter, som jeg omtaler på side 63. Du kan indstille Windows Firewall til de forskellige netværksplaceringer, så sikkerheden automatisk bliver tilpasset, når du skifter placering. Hovedsiden i Windows Firewall viser en del af indstillingerne i højre rude. Du kan ændre de overordnede indstillinger ved at klikke på linket Slå Windows Firewall til eller fra i ruden til venstre. Se dialogboksen i figur 2.11. Figur 2.11 De overordnede indstillinger i Windows Firewall. Øverst ser du indstillingen af firewallen for mit hjemmenetværk og nederst for det offentlige netværk. Som standard er Windows Firewall slået til for alle netværksplaceringer, du bruger. Jeg vil kraftigt advare dig mod at slå den fra medmindre du benytter en anden firewall. Jeg vil anbefale dig at markere feltet Bloker alle indgående forbindelser, herunder dem, der findes på listen over tilladte programmer under overskriften Indstillinger for offentlig netværksplacering (se figur 2.11). Det vil sikre din computer maksimal beskyttelse, når du kobler dig på et offentligt netværk, f.eks. på et hotel eller i en lufthavn. Indstillingen Giv besked, når Windows Firewall blokerer et nyt program giver dig mulighed for at tillade eller blokere nye programmer, første gang de forsøges afviklet på din computer med den aktuelle netværksplacering. 24

System og sikkerhed Se eksemplet i figur 2.12. Giv programmet adgang ved at klikke på knappen Tillad adgang, eller afvis det ved at klikke på knappen Annuller. Figur 2.12 Et program er startet for første gang, og du kan vælge at opretholde blokeringen af programmet, eller tillade adgangen, hvis du stoler på programmet. Du kan fjerne blokeringen i Windows Firewall for udvalgte programmer eller tjenester, så de får lov til at sende oplysninger gennem firewallen. Du fjerner blokeringen ved at oprette en undtagelse. En undtagelse hedder sådan, fordi firewallen normalt blokerer alle uopfordrede forsøg udefra på at sende oplysninger til din computer. Du administrerer undtagelser i Windows Firewall ved først at klikke på linket Tillad, at et program eller en funktion passerer gennem Windows Firewall i venstre rude på hovedsiden i Windows Firewall (se evt. figur 2.10). På siden i figur 2.13 kan du se en oversigt over programmer og funktioner, som er registreret i firewallen. Figur 2.13 En undtagelsesliste med programmer og funktioner. Du kan f.eks. se, at Gmail Notifier kun må kommunikere gennem firewallen på private netværk. 25