EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Budgetudvalget 2009 27.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT NR. 3 om De Europæiske Fællesskabers egne indtægter: Scenarier for fremtiden Ordfører: Alain Lamassoure DT\554424.doc PE 353.542v01
Scenarier for fremtiden for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter Den gældende rådsafgørelse af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter 1 indeholder i artikel 9 en revisionsklausul, i hvilken det hedder Kommissionen iværksætter inden 1. januar 2006 en generel undersøgelse af ordningen med egne indtægter, om nødvendigt fulgt op af passende forslag, som tager hensyn til alle relevante forhold, herunder udvidelsens virkninger på finansieringen af Den Europæiske Unions budget, mulighederne for at ændre strukturen i de egne indtægter ved skabelse af nye autonome egne indtægter og korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige samt reduktionen til fordel for Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige, som omhandlet i artikel 5, stk. 1 2. Som svar på en anmodning fra Europa-Parlamentet og med Rådets samtykke har Kommissionen forpligtet sig til at fremlægge ovennævnte rapport om, hvordan finansieringssystemet fungerer, på en langt tidligere dato. Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2004 sin rapport om, hvordan ordningen med egne indtægter fungerer 3, sammen med et forslag til en ny rådsafgørelse om egne indtægter ledsaget af et forslag til en forordning om gennemførelsesforanstaltningerne for korrektionen af budgetuligevægte 4. Hvad Parlamentet forventede af en ny ordning om egne indtægter, havde det allerede formuleret i ændringsforslagene til forslag af 1999, hvori det fastslog, at EU bør indføre en ordning, som er "enkel og forståelig for borgerne" basere ordningen på kriterier, der bedst udtrykker "de forskellige EU-borgeres evne til at bidrage", samtidig med at man undgår "kompensationsordninger på indtægtssiden" og i stedet udligner budgetuligevægte "ved en reform af udgiftsstrukturen" "gøre sig mere og mere uafhængig af overførslerne fra medlemsstaterne" "korrigere de elementer ved den nuværende ordning for egne indtægter, som kan skabe forvirring på grund af de nedsatte nationale bidrag". Generel kompensationsordning Kommissionens forslag om egne indtægter indeholder ikke bestemmelser om indførelse af nye finansieringskilder under det næste finansielle overslag. Den største ændring, som forslaget indebærer, vedrører korrektionsordningen for medlemsstaternes alt for tunge budgetbyrder, der blev principielt fastslået i Fontainebleau i 1984. Kommissionen går ind for at erstatte det nuværende system med en generel 1 EFT L 253, 7.10.2000, s. 42. 2 I medfør af artikel 5, stk. 1, begrænses Østrigs, Tysklands, Nederlandenes og Sveriges andel af finansieringen af omkostningerne ved den britiske rabat til en fjerdedel af deres normale andel, som følger af beregningsmetoden. 3 KOM(2004) 505. 4 KOM(2004) 501. DT\554424.doc PE 353.542v01
korrektionsordning. Forslaget om en generel korrektionsordning bygger på den kendsgerning, at Det Forenede Kongerige fortsat er det eneste land, der modtager en delvis tilbagebetaling af dets bidrag trods den særdeles positive udvikling i dets relative velstand, mens andre nettobidragydere med tilsvarende eller mindre velstand ikke gør. Ændringerne i EU-nettobidragydernes velstandsgrad siden 1984 fremgår af følgende tabel: Nettobidragydernes BNI pr. indbygger (EU-15-gennemsnit = 100) 2003 1984 Forenede Kongerige 111.2 90.6 Danmark 111.1 104.0 Østrig 109.8 -- Nederlandene 106.6 95.0 Sverige 104.6 -- Frankrig 104.2 104.0 Tyskland 98.6 109.6 Italien 97.3 92.9 Den generelle korrektionsordning, som gælder for medlemsstaterne, er primært kendetegnet ved, at den udløses, hvis nettobidragene overskrider en tærskel på 0,35 % af medlemsstatens BNI (denne tærskel repræsenterer det maksimalt accepterede niveau for finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne) at bidrag over denne tærskel tilbagebetales med en sats på 66 % (refusionssatsen indfases for alle medlemsstater undtagen Det Forenede Kongerige med en sats på 33 %, 50 %, 50 % og 66 %) at det samlede refusionsbeløb begrænses til maksimalt 7,5 milliarder euro om året. Dette beløb finansieres af alle medlemsstater på basis af deres relative BNI-andel. For at afbøde virkningen af indførelsen af den nye ordning vil Det Forenede Kongerige ud over den normale korrektion modtage degressive supplerende betalinger på i alt 5 milliarder euro over en fireårig periode, som slutter i 2011. Omkostningen ved de finansielle korrektioner som følge af indførelsen af udløsningstærskelen på 0,35 % skønnes at ville udgøre højst 7,5 milliarder euro i perioden 2008-2013, hvilket svarer til, hvad den samlede omkostning ved den nuværende rabatordning ville have udgjort under det kommende finansielle overslag. Resultatet af ordningen vil være, at de største nettobidragyderes nettosaldi vil ligge på tilsvarende niveauer, således som det fremgår af nedenstående tabel: DT\554424.doc PE 353.542v01
Skønnede nettobudgetsaldi (gennemsnit 2008-2013) i % af BNI Ny korrektionsmekanisme Nugældende mekanisme Ingen korrektion Forenede Kongerige -0,51 % -0,25 % -0,62 % Nederlandene -0,48 % -0,56 % -0,55 % Tyskland -0,48 % -0,54 % -0,52 % Sverige -0,45 % -0,50 % -0,47 % Østrig -0,41 % -0,38 % -0,37 % Italien -0,35 % -0,41 % -0,29 % Frankrig -0,33 % -0,37 % -0,27 % Cypern -0,33 % -0,37 % -0,28 % Danmark -0,25 % -0,31 % -0,20 % Finland -0,19 % -0,25 % -0,14 % Spanien 0,26 % 0,23 % 0,32 % Irland 0,51 % 0,47 % 0,56 % Malta 1,10 % 1,06 % 1,16 % Belgien 1,27 % 1,21 % 1,32 % Slovenien 1,34 % 1,31 % 1,40 % Portugal 1,54 % 1,50 % 1,60 % Grækenland 2,20 % 2,16 % 2,25 % Ungarn 3,09 % 3,06 % 3,15 % Tjekkiske Republik 3,21 % 3,17 % 3,26 % Slovakiet 3,31 % 3,27 % 3,36 % Estland 3,79 % 3,76 % 3,85 % Polen 3,80 % 3,76 % 3,85 % Litauen 4,44 % 4,41 % 4,50 % Letland 4,45 % 4,40 % 4,51 % Luxembourg 5,84 % 5,80 % 5,89 % Ægte skatte- og afgiftsbaserede egne indtægter fra 2014 Som vist ovenfor, indeholder Kommissionens nye forslag om egne indtægter ingen bestemmelser om indførelsen af nye finansieringskilder under de næste finansielle overslag, men forsøger snarere at ajourføre de nationale bidragsandele via den generelle korrektionsordning. Ikke desto mindre går Kommissionen i sin rapport om, hvordan ordningen for egne indtægter fungerer, ind for at indføre ægte skatte- og afgiftsbaserede indtægter fra 2014. 1 Med denne nye skatte- og afgiftsbaserede indtægtskilde sigter Kommissionen mod at "styrke forbindelsen mellem borgerne og EU's budget". Det vil øge borgernes forståelse af, hvilke økonomiske midler der tilføres EU's budget, og gøre beslutningstagerne mere ansvarlige. Den 1 Dette afspejles i en enkelt artikel (artikel 9) i det faktiske forslag om egne indtægter, der er affattet som følger: Kommissionen forelægger Rådet et forslag om at ændre strukturen i de egne indtægter ved at indføre en egentlig afgiftsbaseret egen indtægt, der skal være operationel fra 1. januar 2014. DT\554424.doc PE 353.542v01
skatte- og afgiftsbaserede indtægt vil blive indført gradvis som erstatning for de nuværende momsindtægter sammen med mere begrænsede BNI-baserede indtægter. Da de nye indtægtskilder således erstatter de eksisterende, vil ordningen være neutral, hvad angår EU's finansiering. På EU-integrationens nuværende stadium anser Kommissionen ikke en fuldt skatte- og afgiftsbaseret ordning for realistisk og har derfor ikke foreslået en sådan. Kommissionens tre modeller Kommissionen har opstillet følgende tre modeller for skatte- og afgiftsbaserede egne indtægter en andel af skatte- og afgiftssatsen på energiforbrug, som alene omfatter motorbrændstof til vejtransport ("økoskat"), idet man også kan overveje at udvide ordningen til at omfatte flybrændstof og tilknyttede emissioner som en mulig fremtidig foranstaltning, idet reglen med skatte- og afgiftsfritagelse for jetbenzin ophæves en andel af den nationale momssats, idet finansieringen af EU gøres mere forståelig for borgerne (EU-moms og national moms bør anføres som separate afgifter på fakturaer eller kvitteringer) en andelafselskabsskattensomen mulighed på længere sigt. Ved at vælge en af disse tre modeller vil idéen om EU som en sammenslutning af medlemsstater og borgere blive overført til finansieringen af EU-budgettet. Styrkelsen af den direkte forbindelse mellem borgerne og budgettet vil også bidrage til at fokusere udgiftsdebatten på substansen i stedet for udelukkende på de nationale budgetters nettostilling. Gennemførligheden af Kommissionens modeller Hvad angår gennemførligheden af de tre modeller, er der grund til at bemærke følgende: Model 1: Et system med afgiftsbaserede egne indtægter knyttet til energiforbruget Det vil være teknisk muligt at indføre en skatte- og afgiftsbaseret indtægt baseret på brændstof til vejtransport om ca. 3-6 år. Det vil være forholdsvis simpelt fra et administrativt synspunkt, da skattegrundlaget allerede er harmoniseret på EU-plan gennem det nye direktiv om beskatning af energi. 1 EU-satser på, at under halvdelen af de minimumssatser, der er fastsat af direktivet, vil være nok til at finansiere halvdelen af EU-budgettet. 1 Direktiv 2003/96/EF af 27.10.2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EFT L 283 af 31.10.2003). DT\554424.doc PE 353.542v01
Model 2: Et system med en EU-moms Indførelsen af en EU-momssats vil være teknisk mulig om ca. seks år. I modsætning til de nuværende "statistiske" momsindtægter, vil en EU-momssats skabe en klar, direkte forbindelse mellem finansieringen af EU's budget og borgere og skabe øget bevidsthed om EU's omkostninger. De vanskeligheder, dette forslag kan rejse, beror på den ufuldstændige harmonisering af medlemsstaternes momssystemer, nemlig i forbindelse med nulmomsvarer. Hvis følgerne af nulsatser kan neutraliseres, vil EU-satsen have samme virkning for tilsvarende forbrugere over hele EU. En EU-sats på 1 % vil være nok til at dække ca. halvdelen af EU-budgettets finansieringsbehov. Model 3 - et system med en egen indtægt baseret på selskabsskatten Dette alternativ vil tage længst at gennemføre både fra en politisk og fra en administrativ synsvinkel. Det vil kræve et fælles konsolideret skattegrundlag med en minimumsskattesats i stedet for 25 separate nationale skattesystemer og et utal af skattelove, konventioner og praksisser. Da provenuet af selskabsskatten er af en betydelig størrelsesorden (idet de samlede indtægter og selskabsskatten i EU for øjeblikket udgør gennemsnitlig 2,6 % af hele EU's BNI), er det således tilstrækkeligt til dækning af EU-budgettets behov, at EU får tilført under en fjerdedel af disse indtægter. DT\554424.doc PE 353.542v01