APRIL 2014 Bjarne Henriksen Hvis jeg har spillet bad guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem. LÆS OGSÅ OM: NY KANTINE PÅ CAMPUS JOAKIM INGVERSEN OG MATTIAS HUNDEBØLL OM DERES MADVANER OG YNGLINGSRET DEN HJEMLØSE, DER LEVER FOR 100 KRONER OM MÅNEDEN NIKOLAJ KIRK OM EKSOTISK MAD, DER SKAL IND I HVERDAGEN UDEBOENDE MAD PÅ SU LÆKRE DESSERTER WWW.RUSTONLINE.DK
2 RUST REAKTION INDHOLD 7RUST 7 REAKTION REAKTION 4 Leder: RUST ser på mad og det moderne køkken, som vi studerende desværre ikke altid har råd til at besøge. 6 Klumme af SDU studerendes formand: Kan det virkelig passe?, spørger SDU studerendes formand og skriver om den nye kantine, ny rektor og ren idioti. 7 Nyt studiemiljø med food truck, pop-ups og Starbucks: Artikel om ny kantine på SDU i Odense. SAMFUND KULTUR 8 De unge i Odense dyrker de dyre dråber: Artikel om unge odenseaneres forhold til whiskey. 10 Portræt af skuespiller Bjarne Henriksen: Kameraet er nådesløst Om Bjarne Henriksen karriere og evne til at finde sin indre vrede Af Sarah Bech Lundegaard frem. Over vinteren har der været et kantineudbud, hvor slaget om den kommende kan- 14 100-kroners manden : Artikel om Mikkel, der lever for blot 100 kroner om tine måneden. på campus skulle Han slås. mener, Både ledelse at alle bør og studerende har været indblandet i ud- prøve at være hjemløs, og at hjemløshed er en overset livsstil. Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck, der kan sælge dig retter, som du kan tage med hjem og varme til aftensmad. Campus i Odense satser på en helt anden kulina- 16 Udeboende mad på SU: risk ordning, der skal gøre det mere attraktivt opskriften for de studerende på to at være lækre på Syddansk desserter. Vores dygtige kokkeelever har denne gang givet os Læs med her, hvis du vil kokkerere skovbærsuppe eller/og Universitet. chokolademousse. Formand for Syddanske Stu- kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø: 18 Det eksotiske køkken skal ind i hverdagen : Interview med Nikolai Kirk om hans karriere, madlavning og eksotisk mad, der skal mere ind i hverdagen, hvis det står til ham. 22 Alle elsker Frank: Redaktør Nanna har været inde og se Frank Hvams nye show, Upassende. Her kan du læse om hendes oplevelse af showet. 24 Vær klar til Warehouse: Artikel om den odenseanske 4-dages festival; Warehouse. NYT STUDIEMILJØ MED FOOD TRUCK, POP-UPS OG STARBUCKS Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen vælgelsen af den nye kantine med særligt fokus på et bedre studiemiljø for de studerende. derende, Andreas Munk Jensen, betragter Jeg tror, det betyder meget for vores studerende. Det, at vi har en Starbucks, som den første på en dansk uddannelsesinstitution, vil forhåbentlig skabe en form for 21 Anmeldelse af: Træer der ligner mennesker : Digtsamlingen, der er skrevet af journalist Tommy stolthed Heisz, blandt handler de studerende, om det der kan moderne løfte panden i forhold til andre menneskes travlhed og trivielle hverdag. uddannelsessteder. Vi skal satse på et mere indbydende studiemiljø, fortæller formanden, der også har været med i kantineudvalget. Til første skoledag i september kan de studerende dermed forvente at møde et helt nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor en mere international og varieret kantine vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år: De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste om, hvor meget der egentlig har ændret sig, fortæller han. Men for Syddansk Universitet handler det også om tiltrækningskraft i forhold til kommende studerende. Vi skal også være bedre til at profilere os overfor for eksempel gymnasieelever. Og netop sådan en ting som en Starbucks-ca- 10 fe, kan måske være med til at lokke nye til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på SDU. Og studerende bør gøre det samme. Den nye kantine slår sig på at være mere fleksibel end den hidtil har været. Dette krav vil Andreas Munk Jensen og resten af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt et skarpt øje på prisniveauet. Studerende skal dermed ikke frygte prisstigninger i kantinen. Allerede i maj vil de studerende 18 opleve små pop up-stationer, der sælger sushi, thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller aftensmaden. TUMULT 26 Mad-dagbog: 5 dages mad-dagbog på 3 forskellige budgetter. Læs med her og se, hvilket budget du helst ville leve på. 30 Perfekte og pinlige pizzaer: RUST-panelet afprøver, hvilke frysepizzaer der er værd at spise og hvilke, man skal holde sig helt fra! 34 Ingversen og Hundebøll: Skal en Spaghetti Bolognese laves på rødvin og krydderier eller med champignoner og ketchup? Læs her hvad Mattias Hundebøll og Joakim Ingversen mener om den sag. 38 Kalender: Se hvad der sker i henholdsvis Odense, Esbjerg, Slagelse, Kolding og Sønderborg 34
TANDLÆGE Har du lommesmerter...?...vi gir bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende......mod forevisning af gyldigt studiekort. CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk Odense C Grønnegade 16 tlf.: 66 126 226 Middelfart Teglgårdsparken 100 tlf.: 64 402 403 Århus C Sønder Allé 5 tlf.: 86 132 636
4 RUST REAKTION GASTRONOMISK VOLAPYK Ceviche, dehydrerede grøntsager, gremolata, mos, sous-vide, tallerkensmækker og sne. Hvor en spade før blev kaldt for en spade, er det danske madsprog blevet moderniseret, og selv hos de mindre fancy restauranter i Danmark, er der sket en udvikling fra det klassiske madsprog til det moderne. Aldrig før har den danske madindustri været så påvirket af popbegreber og bullshitvendinger som nu. Som studerende er det ofte en kamp at komme igennem en hel måned uden før eller siden at ramme bunden og det tomme køleskab og spise pastaskruer med discount-ketchup og drikke Dansk Pilsner. Skredet i den danske befolknings aftenmenu har aldrig været større end i dag. Hvor sushi blot forleden var det helt hippe, har madeliten allerede bevæget sig videre. Det nordiske køkken fik sit tiltag og var med til at sætte os på verdens madkort og TAK for det. Det er da helt sikkert interessant for os som unge, at vi ved, at vi som danskere tilhører en niche i verdenskøkkenet, men samtidig er det som om, at denne revolution har ladt os lidt tilbage. For igen at ytre det åbenlyse, er vi som studerende ikke så pokkers finansielt kørende, som vi ellers kunne ønske os. Det ville være skønt at spise michelin om tirsdagen og lade Stryhn s blive i køleskabet, men den brutale sandhed tillader os det ikke. Det er frustrerende, at der, HVER gang vi tænder fjernsynet, kører madprogrammer.. Der sendes over 40 timers TV om mad i ugen, og ikke ét af disse programmer henvender sig til os. Det er frustrerende, at HVER gang vi vil handle grøntsager, må vi nøjes med de falmende tomater, fordi der fokuseres mere på de innovative varer i supermarkedsdisken end de klassiske. Derfor har vi til dette nummer forsøgt at kigge lidt væk fra dette masseforbrug af luksusvarer i dagligdagen, når nu pengepungen ikke tillader Rossini-kaviar og Dom Pérignon til aftensmad. Midt i bladet kan du læse om, hvilken frysepizza, der smager mindst af hest. Eller du kan læse om Mikkel, der lever for 100 kroner om måneden. Igen bringer vores to faste kokke opskrifter, der matcher dit SU-budget. Og hvis du virkelig skal drømme dig væk i luksus-friheden, kan du læse vores maddagbog på tre forskellige budgetter.. Vi ved godt, hvilket vi helst spiste på hver dag. Samtidig har vi snakket med Nikolaj Kirk om verdens nye køkkener, med Bjarne Henriksen om skæve spisetider og diskuteret madvaner med Joakim Ingversen og Mattias Hundebøll. Vi håber du kan lide smagen af denne måneds RUST. Bon appétit Sofie og Fannie På vegne af redaktionen Sofie Caroline Rye Wøhlk Fannie Isabel Couderc Pramming Sofie Caroline Rye Wøhlk Ansv. chefredaktør Fannie Isabel Couderc Pramming Ansv. chefredaktør Sarah Bech Lundegaard Redaktør Jacob Schjoldager Redaktør Nanna Steen Sjørslev Redaktør Fotograf: Jens Feveile Forsidefoto: Nalle Vikström Udgiver Teknisk service Kontakt rust@sdu.dk Layout Rosendahls Print Design Media Annonceansvarlig Kasper Kristensen Tlf.: 7610 1144 // kk@rosendahls.dk Rosendahls Print Design Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print Design Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web www.rustonline.dk Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN 1604-5238
Tuborg og jvb concerts præsenterer marie key & mø torsdag 26/6 Den Fynske Landsby TLF: 70 15 65 65 TLF: 66 14 01 10 BBBs Venner billetnet.dk danbillet.dk Arr. HOVEDSPONSOR
6 RUST REAKTION KAN DET VIRKELIG PASSE? Ny kantine, ny rektor og ren idioti Klumme af Andreas Munk Jensen, formand for Syddanske Studerende formand@syddanskestuderende.dk Hvis der er en ting, jeg har spurgt mig selv om på det sidste, så er det netop spørgsmålet: Kan det virkelig passe? Dette kunne være indledningen til en svada om mit personlige liv, men det skal jeg spare jer for. Jeg vil derimod forsøge at besvare spørgsmålene; Kan det virkelig passe, at vi skal have den samme kantine igen? Kan det virkelig passe, at projektet, De studerende i centrum, rent faktisk gør en forskel? Og sidst men ikke mindst; kan det virkelig passe, at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti? Kan det virkelig passe, at vi skal have den samme kantine igen? Efter selv at have siddet i udvalget, der traf beslutningen, og bakket op om den, føler jeg også, at jeg må redegøre for præcis hvorfor, beslutningen landede på Eurest. Først og fremmest skal det understreges, at Eurest ikke blev valgt, fordi de var de billigste for det var de ikke. Eurest blev derimod valgt, fordi deres tilbud var overordentlig inspirerende og ambitiøst (jf. artiklen Nyt studiemiljø med food truck, pop-ups og Starbucks). Til de, der lige som jeg, stadig forholder sig kritisk og spørger sig selv, hvorfor har de så ikke gjort det noget før? kan jeg kun komme med et nedslående, kedeligt svar; det skyldes en kontraktmæssig teknikalitet Den gamle kontrakt, hvorunder kantinen blev drevet, var simpelthen alt, alt for firkantet og tillod ingen nyudvikling. Med det nye udbud er der endelig gjort op med dette, og Eurest har i sit tilbud forpligtet sig på at være fleksible og konstant nyudviklende. Så JA, det kan passe, at vi skal have den samme kantine men under ny kontrakt. Nu er det blot op til os at holde dem op på deres løfter. Kan det virkelig passe, at projektet, De studerende i centrum, gør en forskel? Nogle gange er strategier ikke andet end en række pæne ord. Organisationer, der gerne vil lade som om, de gør noget, men rent faktisk forsømmer. Det mener jeg absolut ikke er tilfældet med projektet De Studerende i Centrum. Projektet har givet os en sparringspartner i transformationen af SDU fra en sovende kæmpe til en kæmpe, der nu aktivt forsøger at forvandle sine processer og institutioner. For at give et eksemplarisk og aktuelt eksempel på dette, vil jeg blot henvise til vores netop afsluttede kantine-udbud, hvor vi studerende, på lige fod med universitetets ledelse, vurderede og forhandlede med tilbudsgiverne. Så JA, projektet De studerende i centrum gør en kæmpe forskel, og der skal lyde en kraftig opfordring til vores nye rektor, som allerede har vist sig som de studerendes mand. Fortsæt det gode initiativ, som en stærkt forankret del af fremtidens SDU. Kan det virkelig passe, at vi skal bukke nakken for kommissioners håbløse idioti? Af alle de spørgsmål jeg stiller, er der kun ét, der fortjener et rungende nej. NEJ, det kan ikke passe. Det kan ikke være rigtigt, at vi på universiteterne skal lade os styre af afkoblede kommissioner, for hvem uddannelseskvalitet kan reduceres til et simpelt beskæftigelsestaxameter. Som alle er bekendt med, lykkedes Regeringen i vinters med sin håbløse fremdriftsreform at vedtage en reformering af universitetssystemet. Hvad færre ved, er, at denne ikke blot fik os studerende til at hæve vores stemmer, men også underviserne og universitetsledelserne rundt omkring i landet følte sig nødsagede til at kommentere på dumheden i reformen. Nok var deres stemmer ikke så tydelige i den offentlige debat som de studerendes. Men alt det, de ikke sagde i den offentlige debat, har vi hørt ytret i mødelokaler under arbejdet med implementeringen af selvsamme reform. Så NEJ, vi skal ikke lade kvaliteten i vores uddannelser blive ofret for endnu en af disse afkoblede kommissioners håbløse idioti. Meld dig ind i Syddanske Studerende i dag og vær med i arbejdet med kvalitetssikringen af vores uddannelser.
RUST REAKTION 7 NYT STUDIEMILJØ MED FOOD TRUCK, POP-UPS OG STARBUCKS Studerende kan se frem til nye kulinariske ordninger på campus i Odense. Et nyligt kantineudbud har resulteret i en ny kantine, der vil skabe helt nye studiemiljøer på Gydehutten og give de studerende flere muligheder i frokostpausen Af Sarah Bech Lundegaard Over vinteren har der været et kantineudbud, hvor slaget om den kommende kantine på campus skulle slås. Både ledelse og studerende har været indblandet i udvælgelsen af den nye kantine med særligt fokus på et bedre studiemiljø for de studerende. Starbucks på Campustorvet, pop-up-stationer med asiatiske retter og en food truck, der kan sælge dig retter, som du kan tage med hjem og varme til aftensmad. Campus i Odense satser på en helt anden kulinarisk ordning, der skal gøre det mere attraktivt for de studerende at være på Syddansk Universitet. Formand for Syddanske Studerende, Andreas Munk Jensen, betragter kantineændringerne som et step up i forhold til universitetets sociale miljø: Jeg tror, det betyder meget for vores studerende. Det, at vi har en Starbucks, som den første på en dansk uddannelsesinstitution, vil forhåbentlig skabe en form for stolthed blandt de studerende, der kan løfte panden i forhold til andre uddannelsessteder. Vi skal satse på et mere indbydende studiemiljø, fortæller formanden, der også har været med i kantineudvalget. Til første skoledag i september kan de studerende dermed forvente at møde et helt nyt studiemiljø på campus i Odense, hvor en mere international og varieret kantine vil komme til at præge de studerendes pauser mellem forelæsningerne. Ifølge Andreas Munk Jensen er den nye kantine et synligt bevis på, hvordan Syddansk Universitet har forandret sig gennem de seneste år: De studerende er mere i centrum. Mange studerende har ikke før været bevidste om, hvor meget der egentlig har ændret sig, fortæller han. Men for Syddansk Universitet handler det også om tiltrækningskraft i forhold til kommende studerende. Vi skal også være bedre til at profilere os overfor for eksempel gymnasieelever. Og netop sådan en ting som en Starbucks-ca- fe, kan måske være med til at lokke nye til. Det, at Starbucks køber sig ind her, viser samtidig, at virksomheder tør satse på SDU. Og studerende bør gøre det samme. Den nye kantine slår sig på at være mere fleksibel end den hidtil har været. Dette krav vil Andreas Munk Jensen og resten af kantineudvalget sørge for bliver overholdt, samtidig med at der vil blive holdt et skarpt øje på prisniveauet. Studerende skal dermed ikke frygte prisstigninger i kantinen. Allerede i maj vil de studerende opleve små pop up-stationer, der sælger sushi, thai og andre asiatiske lækkerier. Til juni kommer The Sandwich Factory og i september forvandles cafeen på Campustorvet til Starbucks og en minilastbil vil drøne rundt på udendørsarealerne med erstatninger til morgenmaden, madpakken eller aftensmaden.
8 RUST SAMFUND De unge i Odense dyrker de dyre dråber Specialbutikker, barer og eksperter er alle enige: De odenseanske unge vil have kvalitet og sparer ikke, når det kommer til spiritus. Af Ditte Sofie Dreyer I dag samles de unge til whisky- og rommesser, som var det til en fodboldkamp eller en ishockeykamp. De unge vil have kvalitetsspiritus og betaler gerne 800 kroner for en flaske whisky eller rom, selvom de er på SU, siger Anette Melgaard. Hun er til daglig en del af MAC Y, som anses for at være Danmarks førende romeksperter. Der er gået kult i kvalitet Værtshuset Christian 4tal i Odense nikker genkendende til Anette Melgaards udtalelse; Der er gået kult i kvalitetsspiritus, specielt inden for de sidste 2 år oplever vi unge helt ned til 18 år, som med glæde giver 70 kroner for 2 cl. ren whisky eller rom, siger Thilde Tobiesen. Thilde Tobiesen er 23 år og fuldtidsansat hos Christian 4tal i Odense, der anses for at være et af de pænere værtshuse. Christian 4tal serverer kun special-øl og kvalitetsspiritus, og man kan ikke finde en almindelig Odensepilsner på deres øl-kort: Onsdag har vi halv pris på whisky og rom, det er der mange studerende, som benytter sig af, siger Thilde Tobiesen. Hun er selv en af de unge, som interesserer sig for kvalitetsspiritus. Thilde langer ikke kun spiritus over disken, men bruger selv mange penge på en god smagsoplevelse sammen med sine venner. Fascineret gennem Tv-serie En af stamkunderne på Christian 4tal er 20-årige Simon Scheel. Til dagligt arbejder han som elektriker og nyder ofte en god whisky med sine kammerater. To gange om måneden mødes de til herreaften, hvor de skiftes til at medbringe en whisky. Jeg blev fascineret af whisky gennem amerikanske Tv-serier, hvor man tit ser skuespillerne hænge over bardisken med et glas whisky. Når man først har prøvet god whisky, kan man ikke drikke billigt sprøjt igen, siger Simon Scheel. For Simon Scheel er det ikke bare smagen, der fænger ham, men også sammenholdet: Jeg tager da til technofester i Holland et par gange om året, men at stå på et diskotek og råbe til hinanden siger mig ikke så meget. På Christian 4tal og til whiskysmagninger møder man folk, som deler samme interesse, og man får en oplevelse ud af det i stedet for bare at drikke sig fuld, siger Simon Scheel. Fortidens stereotyp er død Specialbutikkerne i Odense mærker også de unges efterspørgsel på kvalitetsspiritus. Kenneth Ard, salgsassistent hos H.J. Hansen Vin, har dagligt unge kunder, som ønsker kvalitet: Da jeg startede her for seks år siden, var størstedelen af vores kunder fyrre-plus. I dag oplever jeg rigtig mange unge. Nogle gange er det lige før, man skal spørge om ID, siger Kenneth Ard. H.J. Hansen Vin er en af Odenses førende specialbutikker indenfor vin- og spiritus. De holder arrangementer flere gange om året, hvor de unge også strømmer til: Det er som om, de unge har brudt med stereotypen. De er blevet mere bevidste om kvalitet, især rom sælger vi rigtig meget af for tiden. Specialbutikker, som Vinens Verden og Cadenhead s Whiskyshop i Odense, oplever også et boom af unge kunder. Stigende import Tomasz Berlinsky arbejder til daglig med import af vin og spiritus for VSOD, som står for størstedelen af Danmarks import af spiritus og vin. VSOD importerer blandt andet for H.J. Hansen Vin og bekræfter tendensen i Odense: Vi oplever en trend indenfor kvalitetsspiritus og ser en markant stigning i importen af kvalitetsrom, siger Tomasz Berlinsky. De store drenge Det er ikke kun i Odense, at spiritusverdenen rykker på sig. I mandags betalte japanske Suntory Holding, ifølge Ritzau Finans, 87 mia. kr. for Beam Inc. Suntory Holding ejer blandt andet kendte whiskymærker som Jim Beam og Canadian Club. Med fokus på kvalitets whisky fra Skotland, Irland, Japan, Canada og USA står virksomheden stærkt, da dette felt er det mest voksende indenfor spiritusverdenen.
RUST 9 SAMFUND
10 RUST SAMFUND Bjarne Henriksen: Kameraet er nådesløst Bjarne Henriksen har lavet både film, TV og teater, og han nyder at prøve noget forskelligt. Vi kender ham fra hans, til tider, barske roller fra blandt andet Forbrydelsen og Jagten, men for tiden spiller han Mulle fra Bjarne Reuters Zappa 40 år efter, at bogen var fremme. Af Jakob Schjoldager Solen skinner over København, da jeg en tidlig tirsdag formiddag møder Bjarne Henriksen ude foran Café Obelix på Vesterbro. Han skal lige ryge sin cigaret færdig, inden vi går i gang. Imens fortæller han om den forestilling, han netop er i gang med. Det er Zappa 40 år efter hvad er der blevet af de tre teenagedrenge? Det er en fabelagtig bog og en hamrende god film. Jeg synes, det lød som en rigtig god idé, og så var manuskriptet rigtig godt, så derfor sagde jeg ja, fortæller han. Inden vi går ind på cafeen, taler vi også om, hvordan der nærmest ikke er flere værtshuse i København, hvor man må ryge. I forestillingen skulle vi egentlig også ryge, men det må man jo ikke længere på teateret, fortæller Bjarne Henriksen, mens han skodder sin cigaret og går mod cafeens indgang. På vej ind på café Obelix bliver Bjarne Henriksen stoppet af en mand, der går direkte op til ham og spørger Vil du høre et surrealistisk digt? Men så skal jeg også have en krammer bagefter. Lidt undrende, men overbærende, går Bjarne Henriksen med til at høre digtet. Manden går i gang, og Bjarne Henriksen står koncentreret og lytter med et forsigtigt smil på læben, mens manden reciterer sit digt. Da manden er færdig, stikker Bjarne Henriksen uden tøven hånden frem og giver manden et kram, mens han roser ham for det flotte digt. Bjarne Henriksen har ikke noget imod at blive mødt på gaden af alle mulige mennesker, hvis de har noget på hjertet. Opvækst som murer Bjarne Henriksen voksede op i en arbejderfamilie på Fyn, men selv om der var tradition for, at man blev håndværker, var det op til ham selv, hvilken vej han ville gå. Der var ni murer i min familie, så det var en lidt anden vej, men der var ikke noget pres hjemmefra, om at jeg skulle blive murer. Jeg fik af vide, at det måtte jeg selv om, bare jeg gjorde noget ved det. Som en af de få i sin klasse valgte Bjarne at begynde på gymnasiet, mens han forsøgte at finde ud af, hvad han ville. Efter gymnasiet prøvede Bjarne Henriksen mange forskellige ting af, men det endte altid i drama og teater. Sammen med nogle andre begyndte han en revy, fordi de mente, at det teater, der var i Nyborg, var noget højreorienteret lort. Herefter satte Bjarne Henriksen for alvor kræfterne ind på at opnå drømmen om at blive skuespiller. Han blev ansat på Odense Teater som statist og fik al den hjælp, han kunne få. Der var en elev på Odense teater, der hjalp mig nogle aftener, og så søgte jeg ind i Aarhus og Odense, for jeg ville nødigt ind i København. Der var ni murer i min familie, så det var en lidt anden vej, men der var ikke noget pres hjemmefra, om at jeg skulle blive murer. Jeg fik af vide, at det måtte jeg selv om, bare jeg gjorde noget ved det. Jeg gad ikke flytte over til den storby dér. Men der var alligevel nogle, der opfordrede mig til at søge ind i København, og så kom jeg selvfølgelig ind der, og det var nu sådan set meget godt, tror jeg. Lige at prøve at blive revet op med roden og det var virkelig at komme hen til et helt nyt sted. Det var hårdt men også fantastisk og spændende. Film, teater og TV Som skuespiller har Bjarne Henriksen prøvet stort set alt, hvad man kan komme til at prøve inden for den verden. Han har haft store roller i både film, tv-serier og på teateret, og han nyder at kunne skifte mellem at stå på scenen og foran kameraet. De seneste år har det dog været foran kameraet, han har fundet sig bedst tilpas. Hvis jeg skal være helt ærlig, så hælder jeg nok mest til at stå foran et kamera. Det er spændende, fordi kameraet er så nådes-
RUST SAMFUND 11
12 RUST SAMFUND løst, man kan ikke rigtig skjule noget for det. Kameraet går tættere på dig der er du simpelthen nødt til at være til stede på en helt anden måde. Du skal nærmest kunne se i øjnene, hvad det er, der bliver tænkt. Det kan ikke nytte noget, at du står og tænker på noget helt andet. Man kunne tro, at det var foran en fyldt sal med flere hundrede publikummer, at man ville føle det største pres, men sådan ser Bjarne Henriksen ikke på det. På scenen er der nemlig helt andre faktorer, der afgør presset, og kameraet er en langt mere Det er spændende, fordi kameraet er så nådesløst, man kan ikke rigtig skjule noget for det. ubarmhjertig tilskuer end en sal fyldt med betalende publikummer. Der er lidt større afstand på teateret, end når du laver film. Du kan lave fejl på scenen, uden publikum nødvendigvis opdager det, bare du ser ud som om, det ikke var nogen fejl. Det er nådesløst på den måde, at du får reaktionen med det samme, men der har du også øvet i månedsvis op til det punkt. Men selv foran kameraet er der forskel på, om det er til en film eller en tv-serie. Bjarne Henriksen mener at have set en klar udvikling i de danske tv-serier. Man er begyndt at tage dem mere seriøst, mener han, og både skuespillere og instruktører har fået øjnene op for tv-seriernes evner. Der er stor forskel på at lave film og TV. En film er jo en afsluttet historie. Der er kun et skud i bøssen hvor du i en serie ligesom kan spænde den længere ud. I en tv-serie kommer du til at lære din figur at kende meget bedre. Der kan ske alle mulige ting med din figur, der prøver den af på mange flere måder end på film. På trods af at Bjarne Henriksen i lang tid har foretrukket at stå foran kameraet og i en lang årrække har leveret flere markante roller, både inden for film og TV, savner han nu alligevel at stå foran et publikum igen. Nu har jeg lyst til at stå på nogle brædder igen og fyre den af dér. Jeg tror, at det at stå på en scene er rødderne for en skuespiller. Jeg har det absolut bedst med at kunne vælge frit fra alle hylder, tilføjer han. Rollen som den hårde type Når man tænker på Bjarne Henriksen, forbinder mange ham nok med de mange rol-
RUST SAMFUND 13 ler som den hårde og barske type. Men selvom det er dét billede, der bliver skabt hos mange, så er det ikke noget, han selv spekulerer meget i. Jeg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig. Det er jeg faktisk ikke særlig bevidst om. Det er ikke noget, jeg går så meget op i. Men der er mange folk, som ser mig som en meget maskulin type. Jeg står ikke foran spejlet derhjemme og ser rå ud. Men jeg tror altid, jeg har haft nemt ved at nå ind til de kanaler i mig, som kan have vrede i sig. Det er noget, jeg lærte på skolen at finde de forskellige reservoir af følelser, man har. Bjarne Henriksen kan dog spille mange andre roller end den barske type. Han nyder godt af sit talent for at finde sin indre vrede frem, men kan også lide at udfordre sig selv med forskellige typer roller. Jeg har været barsk nogle gange, og det er også sjovt, men jeg er glad for også at have prøvet så mange andre roller end kun den gale. Men der er ingen tvivl om, at hvis jeg har spillet bad guy en hel dag, så er jeg mild som et lam, når jeg kommer hjem for så har jeg brugt alt vreden på scenen. Alle kan ikke være tilfredse Det gælder nok for de fleste, at man gerne vil præstere, og specielt som skuespiller kan der ligge et vis pres på, at du nu gør dit aller bedste. Det kan dog hurtigt blive en forhindring, hvis du bruger for meget tid på det. For Bjarne Henriksen er det vigtigt at kunne være på, når det gælder, men lige så vigtigt er det at kunne koble fra, når man ikke er på. Det vigtigste, når du laver film, er, at du lærer, at når du ikke er på, så slapper du af, og når du så er på, skal du hurtigt kunne levere. Det er selvfølgelig noget, jeg har lært efterhånden, men i stedet for at gøre det af nogle omveje, er det faktisk bedre at levere 100% og så slappe af bagefter. Man skal sørge for at gå helt ind i det i stedet for at forsøge at spare på sig selv, forklarer Bjarne Henriksen. Selv om det kan lyde som en kliché, mener han, at det vigtigste er, at man har roen og troen på sig selv. Man kan alligevel ikke gøre alle tilfredse. Tv-serien Badehotellet fremhæver han selv som en af de ting, han har lavet, der har fået mest kritik. Alligevel havde TV2 s dramaserie omkring halvanden million seere, og det beviser, at anmelderne ikke altid er dem, der har bedst forstand på, hvad der virker for seerne. Jeg har gjort det, jeg kunne, om alle folk så kan lide det eller ej. Det er sjældent, at absolut alle er vilde med det. For man kan ikke gøre alle tilfredse, og det lærer man efterhånden. Det er svært i starten, fordi man gerne vil please alle, men så finder man ud af, at det kan man ikke. Men hvis der bare er nogen, der kan lide det, så er det fint. For Bjarne Henriksen er det noget, han har lært om sig selv igennem årene som skuespiller. Det er vigtigt med folks anerkendelse, men det er samtidig en evig kamp om ikke at lade sig påvirke af den. Man holder nok aldrig op med at ville have folks anerkendelse, men jeg er nok blevet lidt mere moden og stædig. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven, det vigtigste er så, at der er nogle, der gider se det, man laver. Fri mens de andre arbejder I de perioder Bjarne Henriksen har forestillinger på teateret, arbejder han om aftenen og har derfor fri om dagen. Det kan skabe en del problemer, som man er nødt til at tage hensyn til i de perioder. Det er selvfølgelig noget, man skal vende sig til. Det største afsavn ved at være skuespiller er, for mit vedkommende, at man arbejder, når alle andre har fri. Man kan derfor heller ikke deltage i noget, eksempelvis sport, sammen med andre. Der er ikke ingen, der har fri, når jeg har fri. Men det handler ikke kun om det sociale liv. Mere lavpraktiske ting er man også er nødt til at tænke over, når man har forestillinger hver aften i lange perioder. Mens alle vi andre sidder rundt om middagsbordet, står Bjarne Henriksen nemlig klar på teateret, inden han skal på, og må derfor planlægge sine aftenmåltider på en lidt alternativ måde. Jeg kan ikke spise noget stort måltid, lige inden jeg går på scenen, for så bliver jeg tung i maven. Så jeg spiser lidt omkring 16.30 og så ikke mere før efter forestillingen. Men det bliver en rutine, man kommer ind i. Når jeg ved, at jeg skal på scenen om aftenen, så spiser jeg et godt morgenmåltid, og så holder jeg ellers lidt igen resten af dagen. I begyndelsen skulle Bjarne Henriksen bruge meget tid og energi på at omstille sig inden en forestilling. I dag er han mere rutineret, og han ved, hvad han har brug for, inden han skal på scenen og hvad han skal holde sig fra. Jeg er blevet bedre til at sige, at nu må I sgu bare lukke røven. I mine yngre dage brugte jeg meget tid på at gøre mig parat til at skulle på om aftenen, men det blev for meget i længden, så nu bruger jeg min dag, som jeg vil. Et par timer før jeg skal på, begynder jeg at gøre mig klar. Så får jeg lidt at spise, og nogle gange sover jeg lige en halv time. Står op og så tager jeg af sted. Hvis du vil se mere til Bjarne Henriksen, kan han i øjeblikket opleves på Teater Vestvolden i Hvidovre, hvor han spiller karakteren Mulle i stykket Zappa Zappa : Zappa 40 år efter. Stykket går til og med den 25. april.
14 RUST SAMFUND 100-kroners MANDEN Mange mener, at penge er lig med frihed, fordi de giver adgang til mange ting; men spørger man Mikkel Juel Sørensen, er den ultimative frihed at være hjemløs. RUST har mødt ham i Brørup, hvor han på nuværende tidspunkt holder til. Af Jens Jakob Kjær Hansen Jeg tror, de fleste mennesker ville blive meget overraskede, hvis de fandt ud af, hvor lidt man egentlig har behov for, siger 26-årige Mikkel Juel Sørensen eftertænksomt, mens jeg kæmper mig igennem grene og krat for at komme hen til hans lejr, der ligger i en skov i Brørup en lille landsby i Sønderjylland med ca. 4.500 indbyggere. Mikkel Juel Sørensen har været i Brørup i snart to uger nu. Inden han kom hertil, boede han i Hareskov i Værløse og før det i en skov uden for Odense. Transporten mellem hans bosteder har primært foregået til fods, og hans transportable bolig består af et femmands telt og en presenning, som han blandt andet bruger til opbevaring af mad. 100 kroner om måneden Allerede mens vi går igennem byen, bliver jeg nødt til at stille ham spørgsmålet, som bliver ved med at trænge sig på i mit hoved. Hvorfor valgte du frivilligt at blive hjemløs? Han svarer med en rolig stemme: For mig er det ikke meningsfuldt at skulle arbejde 37 timer om ugen for at føle, man kun lige har råd til at opretholde sit eksistensminimum. I sidste ende bliver det enten en ineffektiv måde at bruge tiden på, eller også bruger man sine penge på dyre vaner. Dyre vaner er ikke noget, man kan beskylde Mikkel Juel Sørensen for at have. Hans månedlige budget ligger på 100 kroner. Pengene går til havregryn, som han bruger som nødration, når han ikke kan skralde sig til mad. For fem dage siden var jeg heldig. Der fandt jeg to poser grovbrød, en økologisk spegepølse, fem miniyoghurter, en liter ketchup og tre flasker årgangsøl. Så havde jeg til en lækker brunch i fem dage, fortæller han og smiler. Det var en af de heldige dage. På de mindre heldige dage må Mikkel Juel Sørensen nøjes med havregryn, men det generer ham ikke at spise det flere dage i træk: Jeg går ikke så meget op i, hvad jeg spiser, fortæller han. Tobaksplanter som levevej Et budget på 100 kroner lyder ikke af meget, men det er penge, som Mikkel Juel Sørensen selv må tjene. Det sker med et vikarjob som kirkesanger i København. Når jeg har haft nogle få vagter, er det nok til, at jeg kan leve i månedsvis, fortæller han og udtrykker sin glæde over ikke at skulle betale husleje mere. Det sidste sted, jeg betalte for, var et værelse i København. Det kostede 2000 kroner om måneden. Så hellere bo i telt end at betale 2000 kroner for fire vægge, siger han, mens han viser sin ydmyge bolig frem. På længere sigt har Mikkel Juel Sørensen dog planer om at skaffe sig en fast indtjening: Med de priser på tobak, der er, burde der være et marked for at sælge frø til tobaksplanter, så folk kan begynde at gro deres egen tobak. Han fortæller, at han har næsten 40 forskellige slags tobaksfrø, som han vil prøve at lave en forretning ud af. Jeg låner for tiden Brørup biblioteks computere til at prøve at markedsføre mit produkt. Han forklarer mig derefter om sin markedsstrategi. Men den bliver ikke videregivet i RUST, da det er en forretningshemmelighed, som han ikke ønsker bliver afsløret. Passion for klassisk komposition Mikkel Juel Sørensens historie er på mange måder usædvanlig. Han startede med at uddanne sig som klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han blev færdig i 2011. Efter sin uddannelse besluttede han sig for at søge ind som klassisk komponist. Han har komponeret siden han var helt lille og har altid brændt meget for at skabe sin egen musik. Det meste af tiden i skoven går derfor med at komponere en symfoni, som han vil bruge til optagelsesprøverne. Mikkel Juel Sørensen nyder den frihed, det giver ham ikke at skulle bekymre sig om penge og erkender, at penge alligevel aldrig bliver noget, han vil få meget af. Som komponist har jeg altid været meget bevidst om, at jeg aldrig vil komme til at tjene mange penge. Tidligere jokede jeg med, at jeg nok blev hjemløs engang. Jeg valgte så senere at blive det, frivilligt, da jeg blev træt af hele tiden at skulle søge job og tilbringe tid på jobcentre. Drømmen om Bulgarien På jobcentret fortalte han sin sagsbehandler om planerne om at blive hjemløs. Min sagsbehandler syntes, at det lød som en frisk idé, men at der nok ikke var meget fremtid i det, fortæller Mikkel Juel Sørensen og fortsætter: Han var heller ikke positiv, da jeg foreslog ham idéen om, at jeg senere kunne holde foredrag og promovere hjemløshed. Sagsbehandleren spurgte dertil, Du vil simpelthen anbefale folk at prøve at være hjemløse? Hvortil Mikkel svarede: Ja, helt klart. Jeg mener, det er en meget overset livsstil.
RUST SAMFUND 15 Mikkel Juel Sørensen har trods alt ikke planer om at leve som hjemløs resten af sit liv. Han drømmer om at flytte til Bulgarien. Man kan købe et hus på landet i Bulgarien for 10.000 kroner. Og hvis man dyrker jorden til virksomhedsbrug, er det juridisk set ikke kompliceret at flytte dertil, fortæller han og fortsætter: Så kunne jeg lave et plantefirma og blive selvforsynende med madvarer, fortæller han, mens vi forlader skoven og går tilbage til byen, der står smukt i forårssolen. En heldig dag Lige inden jeg skal til at køre hjem, peger Mikkel Juel Sørensen på en affaldscontainer ved et supermarked. Inden jeg kan nå at sikre, at der er grønt lys, går han i gang med at skralde. Han har igen heldet med sig. Fem miniyoghurter, to poser brød og to mozzarellaoste er, hvad der kommer ud af skraldningen. Mikkel Juel Sørensen muntrer sig, før vi skilles, og han forsvinder ind på Brørup bibliotek for at arbejde videre med sit tobaksprojekt. Mikkel Juel Sørensens tre tip til lækker, billig mad 1: Havregryn: Havregryn er fantastiske. De har den rette protein/fiber-forhold, så man får, hvad man skal have. Med vand og sukker får de lidt smag. Så kan man spise det i lang tid uden at blive træt af det. 2: Rugbrød: Billigt og lækkert. Man kan også spise det på mange forskellige måder, og man behøver ikke besvær med at skulle tilberede det. Det er mad, som jeg bedst kan lide det: Nemt, billigt og meget praktisk. 3: Kold kaffe: Jeg fandt ud af, at det faktisk fungerer godt at drikke kold kaffe. Altså koldt vand med almindeligt kaffepulver. Når det har trukket lidt, smager det glimrende. Mikkel Juel Sørensens vildeste madeksperiment Jeg prøvede engang at leve af bipollen. Jeg havde fundet noget på nettet, hvor der stod, at man i Sovjetunionen havde haft et forsøg med at give atleter bipollen at spise som det eneste. Jeg spiste det i tre dage, men måtte erkende, at det ikke fungerede. Jeg blev så sulten, at jeg afbrød eksperimentet og endte med at bestille en kæmpe pizza.
16 RUST KULTUR UDEBOENDE MAD PÅ SU Foto af Denni Politowska nemme og billige opskrifter til studerende SKOVBÆRSUPPE Ingredienser: 250 gram frosne skovbær ½ vaniljestang/1 tsk. vaniljesukker 5 dl. vand 150 gram sukker 1 spsk. citron saft Fremgangsmåde: Bær, vaniljestang, vand, sukker og citron koges ved svag varme (omkring kogepunktet). Herefter skal det stå ved kogepunktet, til bærrene er udkogte og smagen er trukket ud af dem. Frugtmassen sigtes og køles ned. Serveres med vaniljeis. Køkkentip: Kartofler Nye kartofler koger nemmere over end gamle kartofler. Undgå dette ved at tilsætte lidt smør, når kartoflerne er kommet i kog.
RUST KULTUR 17 CHOKOLADEMOUSSE Ingredienser: 100 gram chokolade, 70% 20 gram blødt smør 4 æggehvider 55 gram sukker 2-3 æggeblommer, afhængigt af størrelsen Fremgangsmåde: Hak chokoladen groft og smelt den langsomt i en skål i et varmt vandbad. Rør smørret ud i chokoladen. Pisk æggehviderne mens du langsomt tilsætter sukkeret. Når skålen kan vendes på hovedet uden, at hviderne falder ud, er det stift nok. Vend forsigtigt, men grundigt, æggeblommerne i hviderne. Vend ca. 1/4-1/3 af æggeblandingen i din chokolademasse (det gør det nemmere at få chokoladen fordelt tilbage i æggene) Når det er blandet sammen, vendes chokolademassen forsigtigt i resten af hviderne. Det gør ikke noget, at der er få lyse pletter af æg. Så kan man se, at det er hjemmelavet. Chokolademoussen kan skrabes over i en skål eller i små portionsglas. Sæt moussen i køleskabet mindst to timer inden den serveres. Pyntes med flødeskum lige inden servering. Køkkentip: Æg der er revnet Man kan godt koge revnede æg uden, at de revner helt. Rul ægget ind i aluminiumsfolie og kog det som normalt - kogetiden er den samme. Lidt om os: Denni og Martin er 20 og 21 år. Begge er de i lære som kok, med et halvt år tilbage af uddannelsen. Sammen har de Facebookgruppen Udeboende Mad på SU, hvor de laver nemme og billige madretter. Denni: Jeg elsker alt der har noget med madlavning at gøre. Min store passion er desserter og bagværk. Martin: Min store passion ligger i simre og braiserretter. Jeg elsker mad, alt fra farmors frikadeller til avanceret gastronomi. Denni Martin
18 RUST TUMULT DET EKSOTISKE KØKKEN SKAL IND I HVERDAGEN Flot står de. Sorteret efter farvenuancerne fra hvert eneste bogomslag. Flere hundrede kogebøger. På en anden væg står krydderier i samme system. Der er orden i sagerne her i lokalerne på Vesterbro. Af Nanna Steen Sjørslev Foto af Marita Á Rógvi Det er måske ikke ordet perfektionist, man først forbinder med den energiske kok Nikolaj Kirk. Han indrømmer også, at det ikke ser helt så ordentligt ud hjemme hos ham selv. Men på hans arbejde skal alt helst være i orden. I de sidste 18 dage har de rene og systematiske omgivelser været skiftet ud med jagt, telt og bål i Afrikas natur, hvor tv-optagelser til en ny omgang Nak & Æd netop er blevet optaget. Det har været til stor tilfredsstillelse for kokken, der elsker at være ude i naturen og lære fremmede kulturer at kende. Under det mørkegrønne tørklæde kan man fornemme de dreadlocks, som i mange år har været karakteristiske for Nikolaj Kirk. Energien er der som altid, og han taler med store armbevægelser. Om håndledene hænger de mange armbånd, som er souvenirs fra de forskellige lande, han har besøgt. Man kan tydeligt mærke, at entusiasmen og mærkesagerne stadig brænder stærkt hos Nikolaj Kirk. Dit CV er langt og varieret. Hvilken rolle befinder du dig bedst i? Som tv-kok, restaurantkok, forfatter, rådgiver eller? Sådan ser jeg slet ikke på det. For mig er det bare én stor pærevælling. Jeg kan godt lide at lave mange forskellige ting, det skal bare have noget med mad at gøre. Jeg gider ikke at gå på line eller danse. Om det er fint mad, hverdagsmad, til unge eller til gamle mennesker er lige meget. Det skal bare handle om mad, og det skal være gode råvarer. Jeg tror, at jeg ville kede mig, hvis jeg kun lavede det ene. Hvad bruger du mest tid på lige nu? Jeg er lige landet fra 18 dage i Afrika, hvor vi har lavet fjernsyn. Og så arbejder jeg på mit næste projekt, hvor jeg graver ned i forskellige fremmedkulturer. Lige nu kigger jeg på Østgrønland og deres køkken, som ikke er beskrevet nogen steder før. Nogle projekter tager flere år. I programmet 'Nak & Æd' er din kollega Jørgen og dig på jagt efter vildt og laver mad i naturen hvordan hænger det sammen med dit eget hverdagsliv? Jeg lever et ganske almindeligt liv, men jeg handler dog i knap så mange butikker. Hjemme hos os spiser vi rigtig mange rester fra vores cateringfirma. Ellers skal det jo bare smides ud. I sidste måned spiste vi and i 21 dage. Så vi har fået and på 21 forskellige måder. Derhjemme er det ikke så alvorligt, det er jo bare os selv, der skal have mad, så det gør ikke noget, hvis det bliver lidt diffust.
Men jeg laver rigtig meget mad, og når jeg er hjemme, er det altid mig, der laver maden. Jeg er meget hurtigere til det. Det er meget nemmere, at jeg gør det. Har du altid været glad for jagt og at være selvforsynende? Jeg skyder ingen dyr i programmet Nak og Æd, fordi jeg ikke har jagttegn. Det er ikke interessant, hvis vi begge står og ved en masse om jagt. Det er interessant, at jeg ikke ved noget om det. Men når Nak og Æd en dag slutter, så skal jeg have mig et jagttegn. Jeg er meget i naturen og har altid været det. Vi en stor flok, der tager ud trefire gange om måneden, hvor vi sover i shelter, telt eller hængekøje på Amager Fælled. Kalve Fælled er et rigtig stykke natur. Der er ikke styr på tingene, det er skoven, der bestemmer. Det er ligesom en jysk skov, og det tager et kvarter på cykel. Det fede ved København er, at hvis man gider, så er der ikke langt til natur. Hvordan er dine spisevaner til daglig? I vores hjem spiser vi rester fem dage om ugen. Men det er gode rester, det kan eksempelvis godt være hummersuppe. En gang imellem handler vi noget udefra, men det er ikke så tit. Som privatperson prøver jeg at leve et ganske almindeligt liv. Jeg bruger ikke fem timer på at lave mad en onsdag aften, medmindre der er gæster. Jeg laver et måltid mad, som er sundt og smager godt, og det kan man godt lave på en halv time, hvis man har lidt indsigt og lyst. Hvis man jagter økologimærket, så jagter man kultur og ikke smag. Men problemet er, at mange ikke har lært at lave mad. Så er det, de begynder at få hjælpemidler fra industrien, og dér får man altså bare en masse skidt med sig. Jeg har selvfølgelig nogle holdninger til det, jeg spiser. Men det er også fordi, jeg ved noget om det. Der er ingen grund til at tage kemi med i det, man spiser, for det kommer ikke ud igen, det sætter sig i kroppen. I don t like. Jeg sætter mig ikke på en restaurant og får en zebrabøf med søde kartofler, det er ikke rigtigt. Så alt i dit køleskab er hjemmelavet? Ja, det er det faktisk. Der er måske noget saft, jeg har købt, men ellers kan jeg ikke se, hvad jeg skulle købe. Vi køber så meget økologisk som overhovedet muligt. Det gør vi også i butikken. Men vi jagter ikke mærker. Hvis man jagter økologimærket, så jagter man kultur og ikke smag. Hvis man skal have et europæisk økomærke, så skal man betale penge for det. Tag eksempelvis dén her chokolade. Den er økologisk, men den er ikke økologistemplet. Den har et økologimærke fra Mellemamerika, hvor den kommer fra, men ikke et europæisk økologimærke. Så man kan ikke se, at den er økologisk. Økologi er bare et mærke, som man sætter på ligesom Lacoste. Det er et godt mærke, men det er bare et mærke. Og det koster penge at have på. Så hvis bønderne både skal betale til det Mellemamerikanske mærke, som man bruger meget i USA og for et EU-mærke, så er der mindre penge til dem i sidste ende. Hvis de så også skal have et Fair Trade mærke, så er det pludselig tre mærker, de skal betale for. Min butik kan aldrig nogensinde blive 100 procent økologisk. Vi kommer aldrig til at have et stort rødt ø hængende. Jeg er af den opfattelse, at den due, der har fløjet rundt vildt, har haft det bedre end den due, der er økologisk, og har levet i et bur. Vi køber så meget økologisk, vi kan, og nogen steder gør vi ikke. Men det er helt bevidst. Vi har et køkken, som handler om nærhed. Det med at handle med etiketter er overfladisk. Der er mange, der kører rundt på en kinesercykel med en trækasse med et mærke på, hvor der står økologisk, for at vise uha vi er sunde borgere, men cyklen er lavet i Kina af slavearbejdere. Det er overfladisk, og det er det, vi prøver på at undgå. I dine projekter tager du ofte udgangspunkt i fremmede madkulturer, hvad er grunden til det? RUST TUMULT Jeg synes, det er ærgerligt, at man i større byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg kun kan tage på thailandske restauranter eller kinesisk restauranter. Hvorfor er der ikke en sudansk restaurant eller en etiopisk restaurant? Vi har folk, der kan lave det. Man kunne lære at spise på en ny måde, og det gør det sjovere. For eksempel tror jeg, at de fleste er glade for at spise sushi, men da jeg gik i skole, blev jeg drillet, fordi jeg spiste rå frisk. Nu har man det jo med på madpakke. Tænk hvis der ikke var kommet sushi eller pizza, så havde vi kun haft frikadeller det er jo kedeligt. Mange orker ikke at lave mad. Men hey! Det tager altså ikke så lang tid, og måske kunne man gøre det til noget, der er sjovt i stedet for anstrengende. Men det kræver, at man giver det en chance. Man skal have knækket den dårlige vane, så bliver det fedt, for så kan man spise på alle mulige måder. Man kan for eksempel sidde på gulvet og spise. Det handler om at gøre det sjovt! For ellers er det ligegyldigt. Jeg er af den opfattelse, at den due, der har fløjet rundt vildt, har haft det bedre end den due, der er økologisk, og har levet i et bur. Så du efterspørger de mere eksotiske måder at spise på? Vi er et moderne samfund på alle måder, og vi har ressourcerne. Vi har indere, tyrkere, pakistanere. Hvorfor bruger vi dem så ikke? De har vildt seje måder at spise på. Det vil være kedeligt, hvis vi ikke havde sushi, for jeg tror, der er mange, der hygger sig med det dér sushi. Men vi skal ikke stoppe der. Vi skal videre, gå endnu længere. Eksempelvis med insekter, her har vi faktisk en kilde til proteiner. Insekter formerer sig hurtigere, de vokser hurtigere, de er ligeglade med forholdene. Insekter kan laves til bøfkød, de kan kværnes, røres, de kan formes, de kan tilsættes smag. Lige nu synes de fleste sikkert, det er lidt ulækkert men det er ikke sikkert, de gør det om 50 år. Insekter har vi arbejdet med de sidste 10 år. Vi har masser af retter med insekter. 19
20 RUST KULTUR Hvordan finder du ny inspiration til dine retter? Jeg tror, det er fordi, jeg er nysgerrig. Når jeg er ude at rejse, sidder jeg ikke på en fin restaurant. Jeg tager derud, hvor folk siger, jeg ikke skal tage ud. Jeg tager ud og lever sammen med de folk, jeg møder. Det kan være en stamme i Afrika, hvor jeg lever sammen med dem, bor sammen med dem, sover med dem, skider med dem, alt sammen for at se, hvad det er, de spiser. Jeg sætter mig ikke på en restaurant og får en zebrabøf med søde kartofler, det er ikke rigtigt. Det er forfinet, så man kan forstå det. Jeg går skridtet videre. Fordi det er mit fag, og fordi jeg interesserer mig for mad. Når man har gjort det nogle gange, begynder man at kunne forstå smagene, for nogle smage kan virke bizarre i starten, fordi man ikke er opvokset med det. Prøv at give en afrikaner en roastbeefmad, han vil jo dø af det røde kød, fordi han er opvokset med, at kød skal gennemkoges, for ellers kan der være bakterier i. Hvis man er født med at spise insekter, så spiser man dem bare. Og ser dem som en delikatesse, en sæsonvare. Sæsonen i Dan- mark er også spændende. Hele året har sin egen gang. Men man skal ikke lave det, man lavede sidste år. Det er pissekedeligt. Også selvom det smagte godt. Årets sæson er en god måde at følge med på. Men lad være med at kigge på, hvad andre laver. Man skal lave sit eget. Gå i gang med sit eget. Der er mange, der kører rundt på en kinesercykel med en trækasse med et mærke på, hvor der står økologisk, for at vise uha vi er sunde borgere, men cyklen er lavet i Kina af slavearbejdere. Da jeg havde Formel B, var der ikke noget, der hed nordisk køkken, så der dyrkede vi helt vildt meget det nordiske køkken, uden at det var et begreb. Jeg er egentligt ikke så interesseret i det nordiske køkken, det har jeg ikke været længe. Jeg er et andet sted i dag. Hvad er det næste man kan forvente af dig? Har du noget nyt i ærmet? Jeg vil gerne købe noget jord og lave et stort outdoor-cooking, hvor man skulle tage folk med ud og lære dem, hvordan man håndterer et bål. Lave alle mulige ting med bål. Ild er magisk. Det er meget få mennesker, der ikke kan lide ild. Hvordan slapper du af? To gange om året rejser jeg ud af landet og tager hverken mobil eller computer med. Jeg svarer ikke. Jeg tror meget på ro. De første 14 dage bruger jeg på at koble af. Resten af tiden bruger jeg på at slappe af, til jeg begynder at kede mig. Og det er rigtig fedt. Man husker, hvordan man som barn kunne kede sig, og det drejede sig måske kun om en time. I dag er det svært at kede sig som voksen, hvis man har gang i mange ting. Men det er en sund disciplin at komme tilbage til. Det rykker i nogle ting. FAKTA: Nikolaj Kirk Fyldte 39 år den 5. februar Blev i 1992 udlært som kok fra Hotel Imperial Har siden 1999 udgivet 13 bøger om mad Arbejdede som kok på Go morgen Danmark fra 1996 indtil 2008 Har været madskribent for Berlingske Tidende og Politiken Var medvirkende i børneprogrammet Mad i kassen Modtog i 2002 Det Danske Gastronomiske Akademi hædersdiplom Startede i 2007 virksomheden Kirk+Maarbjerg, som han har i dag med kollegaen Mikkel Maarbjerg på Vesterbro Siden 2011 har han lavet programmet Nak & Æd med kollegaen Jørgen der i 2012 vandt prisen Årets livsstilsprogram