Bevillingsaftale 2015 Bevillingsaftale for bevilling 61 Arbejdsmarked Service Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 61 Arbejdsmarked - service. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2015: Bæredygtig økonomi Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Attraktiv kommune Bæredygtig miljø- og klimaindsats Fagligt bæredygtige miljøer Målene for bevilling 61 skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets overordnede mål at hjælpe flest mulige borgere i varig beskæftigelse. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 61 Arbejdsmarked - service På de følgende sider fremgår målene for bevilling 61, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked Indsatsen sker bl.a. gennem kvalificeret uddannelsesvejledning, brobygning til ungdomsuddannelserne samt helhedsindsats og intensiveret støtte til unge med særlige behov, f.eks. gennem mentorordninger. Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2015 end i 2014
Bevillingsaftale 2015 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der skal være fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats: 1) Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. 2) Unge mænd på kontanthjælp skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Langtidsledigheden bekæmpes gennem screening af, samt tidlig og målrettet indsats for, borgere med risiko for langtidsledighed. Virksomhedsrettede tilbud og uddannelse skal i samspil medvirke til et reducere langtidsledigheden. Et styrket samarbejde med virksomhederne udmøntes bl.a. gennem etablering af flere virksomhedsrettede forløb samt professionalisering af Jobcentrets rekrutterings- og fastholdelsesservice til virksomhederne. Succeskriterierne er: 1) At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. 2) At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan. Langtidsledigheden skal være mindre i 2015 end i 2014. Jobcentret har i 2015 samme niveau for mængden af virksomhedsrettede forløb som i 2014, selv om der forventes et fald i antal forsikrede ledige.
Bevillingsaftale 2015 Jobcentret videreudvikler den målrettede hjælp til borgere, der ønsker at blive iværksættere. Metodeudvikling af indsatsen for de mest udsatte borgere De mest udsatte borgere er også de sværeste at hjælpe i job og selvforsørgelse, hvilket fordrer kontinuerlig faglig metodeudvikling. Silkeborg Kommune satser derfor på at udvikle projekter, der kan skabe mere viden om, hvordan denne gruppe kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Erfaringer viser, at gruppen af unge mænd på kontanthjælp ofte har mangeartede og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne spænder f.eks. fra brug af rusmidler og alkohol til depressioner, stress og andre mentale udfordringer, dårlig hygiejne mv. Silkeborg Kommune skal derfor tilbyde målgruppen en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Jobcentret samarbejder med eksisterende virksomhedsejere og ErhvervSilkeborg om bl.a. målrettede iværksætterforløb og mentorhjælp til borgere, der ønsker at starte egen virksomhed. Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. Den enkelte borger skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Jobcentret har i 2015 hjulpet 10 nye virksomheder i gang. At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan.
Bevillingsaftale 2015 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2015 prisniveau Budget 2015 2016 2017 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning 10.993 10.993 10.993 10.993 Produktionsskoler 6.899 6.899 6.899 6.899 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 2.889 2.889 2.889 2.889 Servicejob -500-500 -500-500 Sekretariat og forvaltninger 248 248 248 248 I alt 20.529 20.529 20.529 20.529 Anlæg 0 0 0 0 2. Aktuelle udfordringer Silkeborg Kommune er i henhold til aftale med Beskæftigelsesministeriet forpligtet til at stille et antal løntilskudspladser for forsikrede ledige til rådighed ud fra en årlig kvote. Silkeborg Kommune har ikke tidligere opfyldt kvoten, det forventes at der i budget 2015 etableres løntilskudspladser svarende til 24 % af kvoten for 2014. Der er mindst tre store udfordringer i forhold til, at få unge igennem uddannelsessystemet og efterfølgende få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der arbejdes med udfordringerne omkring overgangsproblematikkerne fra grundskolen og ind i ungdomsuddannelsessystemet, samt overgangen fra ungdomsuddannelse og til videregående uddannelser. Den anden store udfordring er at rigtig mange unge er meget usikre på hvilken uddannelse de reelt ønsker. Derfor udskyder de ofte deres reelle valg og mange unge kommer derfor ikke videre. Og endelig er kravene og konkurrencen til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet blevet skærpet meget de senere år, hvilket må forventes at efterlade en stor gruppe af usikre og sårbare unge. 3. Beskrivelse af serviceniveau Det er Silkeborg Kommunes intention, som minimum at leve op til det serviceniveau, der fremgår af lovgivningen på området. Der udarbejdes en årlig Beskæftigelsesplan, med målsætninger for det kommende år. Beskæftigelsesplanen godkendes af Silkeborg Byråd og målene i beskæftigelsesplanen indgår også som mål i Bevillingsaftalen.
Bevillingsaftale 2015 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - Service 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 11.057 10.993 10.993 10.993 10.993 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til Ungdommens Uddannelsesvejledning Implementering af ungestrategien Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledningen gives til elever i grundskolernes 7.-9. klasse, og til elever, der følger 10. klasse. Vejledningen skal endvidere opsøge alle unge under 25 år med bopæl i kommunen, der ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation med henblik på hurtigt at få iværksat en godkendt aktivitet. Den primære vejledning i alderen fra 16 til 25 år med bopæl i kommunen rettes mod de sårbare unge, der ikke er i færd med eller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Fra 1. januar 2013 besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at udvide vejledningsopgaven op til 30 år, således at alle unge mellem 25 og 30 år, der henvender sig i kommunen og efterspørger kontanthjælp henvises til en uddannelsessamtale med UU. Målet er at holde unge helt ude af kontanthjælpssystemet og i stedet få dem primært i gang med uddannelse. UU er indskrevet i opgaven med unge under 30 år, der skal tilkendes førtidspension eller ressourceydelse (rehabiliteringsmøder), kontanthjælpsreformen som tidligere nævnt, og der er en Fleksuddannelse undervejs, der bliver koblet op på er reform af erhvervsskoleområdet. Endvidere er der en folkeskolereform på vej med et ændret fokus på koblingen mellem skole, uddannelse, arbejdsmarked og det øvrige samfund. Der er budgetteret med udgifter til personale, elever og ungeaktiviteter, herunder udførelse af udvidede vejledningsordninger/mentorfunktioner jævnfør lovgivningen vedrørende UU virksomheden. Implementering af ungestrategien Der er afsat 2 mio. kr. til initiativer, som skal understøtte implementering af Silkeborg Kommunes Ungestrategi. Der er nedsat et koordinationsudvalg, som har kompetence til at igangsætte og fordele midlerne. 03.30.44 Produktionsskoler 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 6.969 6.899 6.899 6.899 6.899 På denne funktion afholdes udgifter til: Kommunale bidrag vedrørende ordinære elever på produktionsskoler. For hver produktionsskoledeltager, der udløser statstilskud, betaler elevens hjemstedskommune et kommunalt bidrag til staten. Ved hjemstedskommune forstås den kommune i hvilken deltageren ifølge folkeregistret havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes, jf. 13 i Lovbekendtgørelser nr. 688 af 22. juni 2012. Silkeborg Kommune forventes at skulle betale for i alt:
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - Service Årspersoner Takst pr. år Kr. Budget 2015 (1.000 kr) Elever under 18 år 52 35.292 1.852 Elever over 18 år 75 61.149 4.560 Endvidere budgetteres der med grundtilskud til produktionsskoler med 487.000 kr. Budgettet for 2015 er udarbejdet med baggrund i regnskabet for 2013 samt forventningerne til for 2014. 05.68.95 Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt til alternativt tilbud 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 3.112 2.889 2.889 2.889 2.889 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Ansættelse af personer med løntilskud på kommunale arbejdspladser (jobtræning). Silkeborg Kommune er i henhold til aftale med Beskæftigelsesministeriet forpligtiget til at stille et antal jobtræningspladser til rådighed. Antallet af pladser (kvoten) er for 2015 endnu ikke udmeldt. Der er for 2015 budgetteret med 62 årspladser. Med afsæt i aflønningen i 2013 kan Kommunens gennemsnitlige lønudgift pr. årsperson i 2015 anslås til ca. 246.100 kr. Nettoudgiften pr. fuldtidsperson udgør ca. 47.000 kr. 05.68.96 Servicejob 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto -814-500 -500-500 -500 På denne funktion afholdes indtægter til: Ansættelse af personer i servicejob. Staten ydede i en forsøgsperiode et årligt tilskud på 100.000 kr. pr. årsperson i forbindelse med ansættelse af langtidsledige i den offentlige sektor. Ordningen ophørte den 1. april 2002. Servicejob der er bevilget før den 1. april 2002 fortsætter uændret indtil ansættelsesforholdet ophører. Der forventes for 2014 at være ca. fem helårspersoner i kommunale servicejob. 06.45.51 Sekretariat og forvaltninger 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 251 248 248 248 248
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 61 Arbejdsmarked - service På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Silkeborg Kommune Formålet med LBR er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der enten er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller kun vanskeligt (eller slet ikke) kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår. LBR skal overvåge resultater og effekter af Jobcentrets beskæftigelsesindsats og rådgive om, hvordan den fælles kommunale og statslige indsats fra Jobcentret kan forbedres. LBR skal derudover f.eks. via partnerskaber styrke den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet. LBR udmønter i den forbindelse en særskilt bevilling til at gennemføre initiativer, der skal styrke den virksomhedsrettede indsats i lokalområdet. LBR administrerer og bevilger hvert år puljemidler fra Socialministeriet med henblik på målrettet støtte af udviklingsinitiativer på beskæftigelsesområdet.
Bevillingsaftale 2015 Bevillingsaftale for bevilling 66 Arbejdsmarked overførsler Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 66 Arbejdsmarked. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2015: Bæredygtig økonomi Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Attraktiv kommune Bæredygtig miljø- og klimaindsats Fagligt bæredygtige miljøer Målene for bevilling 66 Arbejdsmarked overførsler skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets overordnede mål at hjælpe flest mulige borgere i varig beskæftigelse. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 66 Arbejdsmarked - overførsler På de følgende sider fremgår målene for bevilling 66, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked Indsatsen sker bl.a. gennem kvalificeret uddannelsesvejledning, brobygning til ungdomsuddannelserne samt helhedsindsats og intensiveret støtte til unge med særlige behov, f.eks. gennem mentorordninger. Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2015 end i 2014
Bevillingsaftale 2015 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der skal være fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats: 1) Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. 2) Unge mænd på kontanthjælp skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Langtidsledigheden bekæmpes gennem screening af, samt tidlig og målrettet indsats for, borgere med risiko for langtidsledighed. Virksomhedsrettede tilbud og uddannelse skal i samspil medvirke til et reducere langtidsledigheden. Et styrket samarbejde med virksomhederne udmøntes bl.a. gennem etablering af flere virksomhedsrettede forløb samt professionalisering af Jobcentrets rekrutterings- og fastholdelsesservice til virksomhederne. Succeskriterierne er: 1) At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. 2) At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan. Langtidsledigheden skal være mindre i 2015 end i 2014. Jobcentret har i 2015 samme niveau for mængden af virksomhedsrettede forløb som i 2014, selv om der forventes et fald i antal forsikrede ledige.
Bevillingsaftale 2015 Jobcentret videreudvikler den målrettede hjælp til borgere, der ønsker at blive iværksættere. Metodeudvikling af indsatsen for de mest udsatte borgere De mest udsatte borgere er også de sværeste at hjælpe i job og selvforsørgelse, hvilket fordrer kontinuerlig faglig metodeudvikling. Silkeborg Kommune satser derfor på at udvikle projekter, der kan skabe mere viden om, hvordan denne gruppe kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Erfaringer viser, at gruppen af unge mænd på kontanthjælp ofte har mangeartede og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne spænder f.eks. fra brug af rusmidler og alkohol til depressioner, stress og andre mentale udfordringer, dårlig hygiejne mv. Silkeborg Kommune skal derfor tilbyde målgruppen en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Jobcentret samarbejder med eksisterende virksomhedsejere og ErhvervSilkeborg om bl.a. målrettede iværksætterforløb og mentorhjælp til borgere, der ønsker at starte egen virksomhed. Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. Den enkelte borger skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Jobcentret har i 2015 hjulpet 10 nye virksomheder i gang. At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan.
Bevillingsaftale 2015 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2015 prisniveau Budget 2015 2016 2017 2018 Erhvervsgrunduddannelser 6.473 6.473 6.473 6.473 Integrationsprogram og introduktionsforløb m.v. -4.447-4.447-4.447-4.447 Dagpenge til forsikrede dagpengemodtagere 169.495 169.495 169.495 169.795 Revalidering 0 0 0 0 Løntilskud til personer i fleksjob m.v. 63.304 63.304 63.304 63.304 Ressourceforløb 3.011 3.011 3.011 3.011 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 95.752 95.752 95.752 95.752 Beskæftigelsesindsats for forsikrede dagpengemodtagere 10.830 10.830 10.830 10.830 Seniorjob for personer over 55 år 12.772 12.772 12.772 12.772 Beskæftigelsesordninger 15.048 15.048 15.048 15.048 I alt 372.238 372.238 372.238 372.238 Anlæg 0 0 0 0 2. Aktuelle udfordringer Antallet af forsikrede ledige forventes at falde yderligere i 2015. Dette giver en væsentlig besparelse på medfinansieringen af dagpengene. Reformerne på førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og forventeligt sygedagpenge har haft stor betydning for tilrettelæggelsen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der er foretage store omlægninger af aktivitetsmidlerne og der arbejdes løbende imod en mere virksomhedsrettet indsats. De flere udgiftstyper på bevillingen er omfattet af budgetgarantien eller beskæftigelsestilskuddet. Den forventede reduktion i udgifterne vil blive modsvaret af en regulering af de samlede bloktilskud. 3. Beskrivelse af serviceniveau Det er Silkeborg Kommunes intention, som minimum at leve op til det serviceniveau, der fremgår af lovgivningen på området. Der udarbejdes en årlig Beskæftigelsesplan, med målsætninger for det kommende år. Beskæftigelsesplanen godkendes af Silkeborg Byråd og
Bevillingsaftale 2015 målene i beskæftigelsesplanen indgår også som mål i Bevillingsaftalen. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - Overførsler 03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 1.000 kr. 2014-priser Budget 2013 Budget 2014 2015 2016 2017 Netto 6.473 6.473 6.473 6.473 6.473 På denne funktion afholdes udgifter til: Undervisning, praktik- og skoleophold i forbindelse med erhvervsgrunduddannelser Alle udgifter i forbindelse med administration, vejledning, kørsel m.m. Der er på funktionen budgetteret med udgifter til skoleydelse og undervisningsforløb jf. lov om erhvervsuddannelse. Derudover er der budgetteret med udgifter til praktikforløb. Antallet af elever ligger nogenlunde stabilt omkring 60 elever. Finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelserne er en delvis refusionsordning, hvor kommunen modtager et aktivitetsafhængigt tilskud ud fra det faktiske antal elever 05.46.60 Introduktionsprogram mv. 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto -1.100-4.447-4.447-4.447-4.447 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Introduktionsprogrammet for udlændinge omfattet af Integrationsloven. Introduktionsforløbet for udlændinge omfattet af integrationsloven Danskundervisning for personer omfattet af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk) til indvandrere (udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pairs mv.) Tolkeudgifter vedrørende personer omfattet af integrationsloven. Grundtilskud fra staten i den 3-årige introduktionsperiode for alle udlændinge omfattet af Integrationsloven. Tilskud fra staten for mindreårige asylansøgere, der har opholdstilladelse efter Udlændingeloven, og bor i kommunen. Tilskuddet udbetales indtil barnet fylder 18 år eller pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Resultattilskud fra staten for hver udlænding, - der inden introduktionsperiodens udløb kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i samme i en sammenhængende periode på minimum 6 måneder, - der inden introduktionsperiodens udløb påbegynder studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i minimum 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign., der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag, - der inden introduktionsperiodens udløb indstiller sig til prøve i dansk og senest ved første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk på det fastsatte niveau - der efter introduktionsperiodens udløb tilbydes danskuddannelse, og senest 1 år efter introduktionsperiodens udløb indstiller sig til prøve i dansk, og senest ved første prøvetermin herefter består prøve i dansk på det fastsatte niveau. Tilskud: Der forventes at kunne hjemtage grundtilskud for 296 årspersoner a 31.346 kr. Grundtilskud kan hjemtages i de 3 år, som borgeren er omfattet af introduktionsprogrammet. Grundtilskud-
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked overførsler det kan hjemtages for alle borgere som er tilbudt et introduktionsprogram uanset forsørgelsesgrundlag. Af KL s budgetvejledning fremgår, at urolighederne, i især Syrien, kan betyder, at kommunerne i 2015 vil skulle modtage og boligplacere flere flygtninge tidligere. Udlændingestyrelsen har den 9. april 2014 udmeldt sit skøn for landstallet, dvs. det antal flygtninge, der forventes at få opholdstilladelse i 2014, og som skal visiteres til boligplacering i kommunerne. Landstallet for 2015 er fastsat til 4.000 personer. Dette er en stigning i forhold til 2013. Den øgede kvote, betyder Silkeborg Kommune forventer, at modtage 100 personer, mod tidligere 76 personer. Resultattilskud Årspersoner Takst pr. år (kr.) Ordinær beskæftigelse 5 48.583 Studie- eller kompetencegivende uddannelse 4 48.583 Bestået danskprøve 50 36.438 Note: Antallet af årspersoner er angivet uden decimaler Statsrefusion: Inden for et rådighedsbeløb refunderer staten 50 % af udgifterne til integrationsprogram, herunder danskuddannelse og aktiveringstilbud samt udgifterne til introduktionsforløb, som skal tilbydes borgere fra EU/EØS landene. Fra 2014 er der differenceret rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet ved deltagelse i Integrationsprogrammet udgør i 2015 pr. udlænding (årsperson) 74.134. Rådighedsbeløbet ved deltagelse i Introduktionsforløbet udgør i 2015 pr. udlænding (årsperson) 50.900. I 2013 deltog 153 årspersoner i integrationsprogrammet. På grundlag af det øgede antal flygtninge og øvrige udlændinge, som er omfattet af Integrationsloven, forventes en stigning i antal årspersoner i 2015. Det forventes, at 160 årspersoner vil deltage i integrationsprogrammet. I 2013 deltog 111 årspersoner i introduktionsforløbet. Det samme antal forventes i 2015. Staten yder endvidere 50 % refusion af udgifterne til danskuddannelse for udlændinge, som ikke er omfattet af Integrationsloven og ikke er henvist til danskuddannelse jfr. Lov om Aktivbeskæftigelsesindsats og ligeledes 50 % refusion af udgifterne til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk). 05.57.78 Dagpenge til forsikrede dagpengemodtagere 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 193.421 169.495 169.495 169.495 169.495 På denne funktion afholdes udgifter til: arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til finansieringen med henholdsvis 50 %, 70 % eller 100 % ved ej rettidige tilbud. befordringsudgifter til forsikrede dagpengemodtagere
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked overførsler Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor kommunen bidrager med henholdsvis 50 %, 70 % eller 100 % ved ej rettidige tilbud. Det skønnes i maj 2014, at ledigheden for forsikrede dagpengemodtagere vil være ca. 1.315 fuldtidspersoner i 2015, mod 1.606 fuldtidspersoner i 2013 På baggrund af udviklingen i de første måneder i 2014 skønnes, at 140 fuldtidspersoner vil være omfattet af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i 2015. Arbejdsløshedsdagpengene vurderes til 200.000 kr. pr. helårsperson. I 2015 er karensperioden, dvs. antallet af uger hvor kommunen ikke bidrager til arbejdsløshedsdagpengene, på 4 ugers sammenlagt ledighed. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse udgør 80 % af dagpengesatsen for forsørgere og 60 % af dagpengesatsen for ikke-forsørgere. Der skønnes en fordeling med 1/3 forsørgere og 2/3 ikkeforsørgere. Herefter bliver gennemsnitsprisen for midlertidig arbejdsmarkedsydelse 141.265 kr. pr. fuldtidsperson. Ledige, som deltager i tilbud der indeholder løntilskud til en arbejdsgiver modtager ikke arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Antal fuldtidsledige i løntilskud skønnes til i alt 74 dagpengemodtagere og 24 modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kommunens bidrag til arbejdsløshedsdagpenge er på 50 % under deltagelse i ordinær uddannelse eller virksomhedspraktik. Under deltagelse i jobsøgnings- og vejledningsforløb, 6-ugers selvvalgt uddannelse samt under passive perioder er kommunens bidrag 70 %. For modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er kommunens bidrag 50 % af ydelsen under deltagelse i virksomhedspraktik, FVU undervisning, ordinær undervisning samt nytteindsats. I passive perioder er kommunens bidrag 70 %. For begge målgrupper gælder at kommunens bidrag i 2015 vil være 100 %, når der ikke er opnået rettidighed i tilbud. Ud fra de planlagte forudsætninger om aktiveringsindsats og redskabsfordelingen i indsatsen forventes, at kommunens bidrag vil udgøre 158 mio. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og 11 mio.kr. til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hertil kommer udgifter til befordring for forsikrede dagpengemodtagere på forventet 0.5 mio. kr. 05.58.81 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) samt modtagere af ledighedsydelse 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 59.342 63.304 63.304 63.304 63.304 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Løntilskud til personer i fleksjob Løntilskud til personer i skånejob Driftsudgifter til personer i fleksjob Fleksjobordningen er ændret af flere omgange. For fleksjob etableret efter 1. januar 2013 udbetaler arbejdsgiver løn for de faktiske effektive arbejdstimer. Lønnen suppleres op med fleksløntilskud udbetalt fra kommunen til personen i et fleksjob. Tilskuddet indtægtsreguleres i takt med ændringer i lønindkomsten. Ved en lønindkomst på 34.600 kr. pr. måned er tilskuddet fuldt aftrappet. Tilskuddet til arbejdsgiveren beregnes ud fra mindstelønnen inden for fagområdet.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked overførsler Løntilskud til fleksjob Årspersoner Gennemsnitstakst (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) 1/3 tilskud til lønmodtagere 2 89.816 180 1/2 tilskud til lønmodtagere 115 145.000 16.675 2/3 tilskud til lønmodtagere 550 183.900 101.145 Fleksløntilskud, ny ordning 265 207.658 55.029 Skånejob 30 50.113 1.504 Der kan endvidere gives løntilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. Tilskuddet gives med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige løn for området. Der har været en væsentlig tilgang til ordningen i 2013. Antallet af borgere i ordningen med 1/2 tilskud til arbejdsgiveren er reduceret med 33, mens borgere i fleksjob med 2/3 tilskud til arbejdsgiveren er reduceret med 58 fuldtidsstillinger. Herudover forventes det, at der i 2015 vil være 255 fuldtidspersoner, som vil være berettigede til fleksløntilskud. Arbejdsmarkedsudvalget har den 13. november 2013 godkendt, at der bl.a. med henblik på nedbringelsen af antallet af personer på ledighedsydelse oprettes 100 kommunale fleksjobs med få timers effektiv arbejdstid. Effekten heraf er indarbejdet i budgettet for 2015 med fleksløntilskud til 84 fuldtidspersoner. Statsrefusion: Staten yder 65 % refusion af udgifter til løntilskud til personer i fleksjob og 50 % refusion af løntilskud til personer i skånejob samt til driftsudgifter. 05.58.82 Ressourceforløbsydelse 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 2.482 3.011 3.011 3.011 3.011 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Driftsudgifter til ordinær uddannelse samt vejledning og opkvalificering Hjælpemidler og befordring i forbindelse med aktivering af personer i ressourceforløb Mentorstøtte til personer i ressourceforløb Godtgørelse af udgifter i forbindelse med aktivering af personer i ressourceforløb 215 årspersoner forventes at deltage i ressourceforløb i 2015, som kan bestå i ordinær uddannelse, vejledning og opkvalificering m.v. Under deltagelse i ressourceforløb forventes et betydeligt antal at have brug for mentorstøtte Pr. årsperson udgør budgetterede udgifter brutto til ordinær uddannelse, vejledning og opkvalificering, hjælpemidler og opkvalificering 20.349 kr. til mentorstøtte 6.874 kr. til godtgørelse 791 kr.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - Overførsler I alt 28.014 kr. Staten yder 50 % refusion af udgifterne 05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 95.708 95.752 95.752 95.752 95.752 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Driftsudgifter for forsikrede dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender/-forrevalidender, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse samt for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Den kommunale beskæftigelsesindsats består blandet andet af aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Der skelnes mellem driftsudgifter til ordinære uddannelser og øvrige uddannelser. Ordinær uddannelse bevilges efter 32 stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, medens øvrige uddannelser bevilges efter samme lovs 32, stk. 1, nr. 2. Forsikrede dagpengemodtagere: Driftsudgifterne til forsikrede dagpengemodtagere omfatter udgifter til ordinær uddannelse og øvrige opkvalificerings- og vejledningsforløb, der gennemføres i henhold til en jobplan. Silkeborg kommune prioriterer anvendelse af uddannelse højt via kompetencegarantien. I 2015 forventes anvendt i alt 6.6 mio. kr. til køb af ordinære kurser og uddannelsesforløb. Hertil kommer øvrige jobsøgnings- og uddannelsesforløb mv. for i alt 5.2 mio.kr. I alt 104 fuldtidspersoner forventes at deltage i uddannelses- og vejledningsforløb. Forsikrede ledige har mulighed for at deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger i perioden mellem 4-13 mdr. sammenlagt ledighed. 20 fuldtidspersoner forventes at anvende ordningen med et samlet forbrug på 4.0 mio. kr. Reduktionen i forhold til tidligere år tilskrives de ændrede regler for påbegyndelse af aktiviteten, samt faldet i ledigheden. Kontanthjælp: Der arbejdes målrettet med uddannelse, dels via uddannelsespålæg til de unge og dels via Silkeborg Kommunes kompetencegaranti (gælder ikke for unge under 30 år) For de borgere, som har brug for et andet tilbud end uddannelse, arbejdes der på en omlægning af tilbudsviften. Der arbejdes på en mere virksomhedsrettet indsats, i stedet for at etablere vejledning og opkvalificeringstilbud. Revalidering: Budgettet dækker følgeudgifter til 210 årspersoner i forbindelse med revalideringsmæssig afklaring og optræning samt under diverse kursus, erhvervs- og videregående uddannelsesforløb Sygedagpenge: Der er budgetteret efter, at der arbejdes videre med Silkeborg Kommunes sygedagpengestrategi, som har fokus på en tidlig indsats. Der arbejdes målrettet efter, at flest mulige borgere henvises til arbejdsfastholdende aktiviteter, dvs. delvis raskmelding, praktik, løntilskud evt. i kombination med arbejdspladsindretning, mentorstøtte mv. Desuden er der fokus på effektiv specialiseret indsats overfor borgere med særlige behov. I lighed med de øvrige områder, er der fokus på tilbudssammensætningen og redskabsviften. Der arbejdes med at øge den virksomhedsrettede indsats ligesom der er fokus på effektiv og tidlig brug af revalideringsbestemmelserne.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - Overførsler Ledighedsydelse: Der afholdes driftsudgifter til vejledning og opkvalificering for 276 årspersoner på ledighedsydelse. Øvrige udgifter: I forbindelse med at der er sat fokus på at optimere styringen af udgifterne til indsats, er midlerne til de enkelte målgrupper fordelt efter samme principper som i budget 2014. For at øge budgetstyringen er der afsat et beløb til projekter på 9 mio. kr., som løbende vil blive fordelt på de enkelte målgrupper efter behov. Budget Antal årspersoner (1.000 kr.) Driftsudgifter forsikrede dagpengemodtagere inkl. Deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse 1.315 15.775 Driftsudgifter kontanthjælpsmodtagere 1.917 55.660 Driftsudgifter revalidender/forrevalidender 210 12.081 Driftsudgifter sygedagpengemodtagere 1.320 26.866 Driftsudgifter, ledighedsydelsesmodtagere 276 6.410 Øvrige udgifter 0 9.158 Statsrefusion 50 % under det fælles driftsloft Forsikrede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere 3.232 1.806-19.692-10.506 Staten yder 50 % refusion indenfor et fælles driftsloft. I 2015 forventes driftsloftet at være kr. 12.185 kr. for forsikrede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og kr. 11.635 for revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere. 05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede dagpengemodtagere 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 12.977 10.830 10.830 10.830 10.830 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Løntilskud (private og offentlige) Personlig assistance til handicappede Hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede Løntilskud til uddannelsesaftaler til personer over 25 år (voksenlærlinge) Jobrotation. Beskæftigelsesindsatsen for forsikrede dagpengemodtagere omfatter også aktiviteter på funktion 5.68.90 (grp. 001, 002 og 010). Aktiviteterne på funktionerne 5.68.90 og 5.68.91 er uløseligt forbundne med budgettet for funktion 5.57.78. Udover dagpengemodtagere anvendes de virksomhedsrettede tilbud også i forbindelse med midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Udgifterne til denne målgruppe fremgår af bevilling 67, funktion 5.79.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - Overførsler I beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere for 2015 prioriteres anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud højt, idet der forventes et uændret antal løntilskud og virksomhedspraktikpladser på trods af en faldende ledighed. Der forventes 34 fuldtidspersoner i løntilskud hos private arbejdsgivere og 40 hos offentlige arbejdsgivere. Dette kan være hos både kommunale, statslige- regionale- eller selvejende institutioner. I det omfang jobrotationsprojekter vedrører personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse forudsætter aktiviteten, at Jobcenter Silkeborg får del i den regionale pulje til formålet. Dette vil gælde for en lille del af jobrotationsprojekter. Udgifterne til personlig assistance til handicappede i erhverv forventes at være svagt stigende. Aktiviteten er ikke påvirket af ledighedsudviklingen. I 2015 forventes 115 fuldtidspersoner med en udgift på i alt 7.1 mio. Kr. Statsrefusion Der er 2 forskellige satser for statsrefusion knyttet til beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige. Der ydes 50 % i statsrefusion for ansættelse i løntilskud (både private og offentlige arbejdsgivere), personlig assistance til handicappede i erhverv eller under efter- og videreuddannelse, hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede. Statsrefusionen på disse områder vil udgøre i alt 10.8 mio. kr. Der ydes 100 % statsrefusion til løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige og beskæftigede over 25 år samt til jobrotation. Udgifterne til disse områder vil udgøre 25.1 mio. kr. og modsvares fuldt ud af statsrefusion. 05.68.97 Seniorjob for personer over 55 år 1.000 kr. 2014-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 14.930 12.772 12.772 12.772 12.772 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Løn til personer i seniorjob Kompensation til personer, der er berettiget til seniorjob. Silkeborg Kommune er forpligtiget til at tilbyde seniorjob til ledige efterlønsberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke længere har dagpengeret, og som efter udløbet af dagpengeperioden har opbrugt retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Endvidere er det en betingelse for opnåelse af retten til et seniorjob, at der maksimalt er 5 år tilbage, før man når efterlønsalderen. Med henvisning til lovgivning om tilkendelse af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil der tidligst ske en yderligere tilgang til ordningen i løbet af 2015. Såfremt Silkeborg Kommune ikke rettidigt er i stand til at tilbyde et seniorjob, skal kommunen i stedet udbetale en kompensationsydelse. Der er ultimo april 2014 ansat 81 personer i seniorjob ved kommunen. Der budgetteres for 2015 med 75 årspersoner ansat i seniorjob. Dette har blandt andet baggrund i vurderingen af, hvor mange personer over 56 år, der kan forventes at miste retten til dagpenge i 2015.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 66 Arbejdsmarked - Overførsler Årspersoner Takst pr. år (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) Seniorjob 75 299.383 22.454 Kompensationsydelse 2 299.383 599 Silkeborg Kommune kompenseres i 2015 med ca. 137.000 kr. pr. årsperson. 05.68.98 Beskæftigelsesordninger 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 4.872 15.048 15.048 15.048 15.048 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter vedrørende: Godtgørelse til særligt udsatte unge under 18 år Løntilskud ved offentlig arbejdsgiver Udgifter til hjælpemidler for aktiverede kontanthjælpsmodtagere samt befordring jf. LAS 82 Udgifter til mentorer Udgifter til jobpræmier Der er her primært tale om udgifter forbundet med Silkeborg Kommunes beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år, udgifter til mentorer, jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed. Udgifterne omfatter blandt andet hjælpemidler til aktiverede kontanthjælpsmodtagere, f.eks. arbejdstøj og sikkerhedssko. I forbindelse med kontanthjælpsreformen som trådte i kraft i 2014, forventes en øget anvendelse af mentorer. Der er desuden fra 2014 blevet udmeldt en ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte. Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt, at for oplyst rammen for 2015. Øvrige udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats afholdes på funktion 5.68.90.
Bevillingsaftale 2015 Bevillingsaftale for bevilling 67 Arbejdsmarked overførsler Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 67 Arbejdsmarked. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2015: Bæredygtig økonomi Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Attraktiv kommune Bæredygtig miljø- og klimaindsats Fagligt bæredygtige miljøer Målene for bevilling 67 Arbejdsmarked overførsler skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets overordnede mål at hjælpe flest mulige borgere i varig beskæftigelse. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 67 Arbejdsmarked - overførsler Mål Handlinger Succeskriterium Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked Indsatsen sker bl.a. gennem kvalificeret uddannelsesvejledning, brobygning til ungdomsuddannelserne samt helhedsindsats og intensiveret støtte til unge med særlige behov, f.eks. gennem mentorordninger. Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2015 end i 2014 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have Der skal være fokus på en tværfaglig og Succeskriterierne er:
Bevillingsaftale 2015 en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Jobcentret videreudvikler den sammenhængende indsats: 1) Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. 2) Unge mænd på kontanthjælp skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Langtidsledigheden bekæmpes gennem screening af, samt tidlig og målrettet indsats for, borgere med risiko for langtidsledighed. Virksomhedsrettede tilbud og uddannelse skal i samspil medvirke til et reducere langtidsledigheden. Et styrket samarbejde med virksomhederne udmøntes bl.a. gennem etablering af flere virksomhedsrettede forløb samt professionalisering af Jobcentrets rekrutterings- og fastholdelsesservice til virksomhederne. Jobcentret samarbejder med 1) At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. 2) At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan. Langtidsledigheden skal være mindre i 2015 end i 2014. Jobcentret har i 2015 samme niveau for mængden af virksomhedsrettede forløb som i 2014, selv om der forventes et fald i antal forsikrede ledige. Jobcentret har i 2015 hjulpet
Bevillingsaftale 2015 målrettede hjælp til borgere, der ønsker at blive iværksættere. Metodeudvikling af indsatsen for de mest udsatte borgere De mest udsatte borgere er også de sværeste at hjælpe i job og selvforsørgelse, hvilket fordrer kontinuerlig faglig metodeudvikling. Silkeborg Kommune satser derfor på at udvikle projekter, der kan skabe mere viden om, hvordan denne gruppe kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Erfaringer viser, at gruppen af unge mænd på kontanthjælp ofte har mangeartede og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne spænder f.eks. fra brug af rusmidler og alkohol til depressioner, stress og andre mentale udfordringer, dårlig hygiejne mv. Silkeborg Kommune skal derfor tilbyde målgruppen en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. eksisterende virksomhedsejere og ErhvervSilkeborg om bl.a. målrettede iværksætterforløb og mentorhjælp til borgere, der ønsker at starte egen virksomhed. Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. Den enkelte borger skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. 10 nye virksomheder i gang. At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan.
Bevillingsaftale 2015 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2015 prisniveau Budget 2015 2016 2017 2018 Introduktionsydelse 16.424 16.424 16.424 16.424 Repatriering 0 0 0 0 Personlige tillæg m.v. 9.361 9.361 9.361 9.361 Førtidspension 50 % kommunal andel 21.480 18.480 15.480 12.480 Førtidspension 65 % kommunal andel 45.691 40.700 35.700 30.700 Førtidspension tilkendt efter 1. januar 2003 218.393 235.393 252.393 269.393 Sygedagpenge 133.939 133.939 133.939 133.939 Sociale formål 5.509 5.509 5.509 5.509 Kontant- og uddannelseshjælp 34.911 34.911 34.911 34.911 Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge 0 0 0 0 Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere 129.028 129.028 129.028 129.028 Boligydelse til pensionister 36.430 36.430 36.430 36.430 Boligsikring 35.644 36.644 37.644 38.644 Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse 2.112 2.112 2.112 2.112 Revalidering 20.023 20.023 20.023 20.023 Løntilskud 40.535 40.535 40.535 40.535 Ressourceforløbsydelse 24.174 30.174 36.174 42.174 I alt 773.654 789.663 805.663 821.663 Anlæg 0 0 0 0 2. Aktuelle udfordringer Overførselsudgifterne i præget af at der laves en række reformer. Senest er kontanthjælpsreformen er implementeret pr. 1. januar 2014 og de lavere ydelser kombineret med et forventet fald i ydelsesmodtager og en mere virksomhedsrettet aktiveringsstrategi giver et væsentlig fald i de forventede udgifter. Reformerne har indflydelse på alle kommuners økonomi - i alle reformerne er der en forventet samfundsmæssig besparelse. Den kommunale andel af besparelsen vil blive reguleret i budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.
Bevillingsaftale 2015 3. Beskrivelse af serviceniveau Det er Silkeborg Kommunes intention, som minimum at leve op til det serviceniveau, der fremgår af lovgivningen på området. Der udarbejdes en årlig Beskæftigelsesplan, med målsætninger for det kommende år. Beskæftigelsesplanen godkendes af Silkeborg Byråd og målene i beskæftigelsesplanen indgår også som mål i Bevillingsaftalen. 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler 05.46.61 Introduktionsydelse 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 11.379 16.424 16.424 16.424 16.424 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter Integrationsloven og hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af Integrationsloven. Budgetlægningen har taget udgangspunkt i det kendte tal for Silkeborg Kommunes andel af flygtningekvoten. De øgede udgifter skyldes, det øgede antal flygtninge, der jf. kvoten er ankommet til Silkeborg Kommune i 2012 og 2013 og forventet i både 2014 og 2015, hvilket betyder, at der er flere udlændinge omfattet af Integrationsloven, der modtager kontanthjælp end tidligere. Det er et krav, at alle som modtager kontanthjælp, skal deltage i Danskuddannelse, dog ikke under sygdom eller barsel. Integrationspersoner, der ikke er i aktivering: Årspersoner Takst pr. år (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) Forsørgere 46 173.504 7.974 Ej forsørgere 26 130.577 3.360 Unge hjemmeboende 0 39.804 10 Ung udeboende 25-30 årige 15 130.577 1.933 Unge Udeboende 9 84.156 788 Personer o/60 år u/pensionsret 2 108.405 208 Note: Antallet af årspersoner er angivet uden decimaler Budget er bruttobeløb Integrationspersoner, der er i aktivering: Årspersoner Takst pr. år (kr.) Budget 2014 (1.000 kr.) Forsørgere 46 173.504 7.974 Ej forsørgere 39 130.577 5.040 Unge hjemmeboende 1 39.804 30 Ung udeboende 25-30 årige 22 130.577 2.899 Unge Udeboende 14 84.156 1.182 Note: Antallet af årspersoner er angivet uden decimaler Budget er bruttobeløb
Statsrefusion: BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Staten yder 50 % refusion af udgifterne til Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter Integrationsloven og Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge omfattet af Integrationsloven. 05.46.65 Repatriering 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 0 0 0 0 0 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Repatriering af udlændinge omfattet af repatrieringsloven Reintegrationsbistand. Statsrefusion: Staten yder 100 % refusion af udgifterne til repatriering. 05.48.67 Personlige tillæg mv. 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 9.361 9.361 9.361 9.361 9.361 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Helbredstillæg Personlige tillæg Varmetillæg. Helbredstillæg: Helbredstillæg udbetales efter faste regler til pensionisters helbredsbetingede udgifter, som sygesikringen også giver tilskud til. Herudover gives der også tilskud til briller, fodpleje, tandproteser mv. Tillægget udbetales til pensionister, der har en likvid formue under 80.300 kr. og en personlig tillægsprocent, der er større end 0. Tillægget udgør 85 % af pensionistens egenbetaling og reguleres med den personlige tillægsprocent. Personlige tillæg: Personlige tillæg kan efter en konkret og individuel vurdering gives til pensionisters nødvendige og rimelige udgifter. Tillægget udbetales uafhængigt af den personlige tillægsprocent. Varmetillæg: Varmetillæg udbetales til pensionisters varmeudgifter efter faste regler. Tillægget udbetales uanset likvid formue, men reguleres i forhold til den personlige tillægsprocent. Personlig tillægsprocent: Den personlige tillægsprocent fastsættes på grundlag af den enkelte pensionists indkomst udover den sociale pension. Tillægsprocenten er 100 ved indkomster indtil 19.100 kr. for enlige pensionister og 37.900 kr. i alt for gifte og samlevende pensionister. Den aftrappes herefter med 1 % for hver 474 kr. henholdsvis 955 kr. hvis indkomsten overstiger de nævnte grænser. Budgetforudsætninger:
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Der er taget udgangspunkt i regnskab 2013 og det aktuelle forbrug pr. 1. maj 2014. Uændret budget i budgetoverslagsårene, pga. pensionisters generelt større likvide formue. Statsrefusion: Staten yder 50 % refusion af udgifterne til helbredstillæg og personlige tillæg. 05.48.68 Førtidspension med 50 % kommunal andel 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 18.846 21.480 18.480 15.480 12.480 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Sociale pensioner, der er tilkendt personer under 60 år i perioden fra 1. januar 1992 til 13. juni 1997 Sociale pensioner, der er tilkendt personer under 67 år i perioden 13. juni 1997 til 31. december 1998. Der er taget udgangspunkt i regnskab 2013 og det aktuelle forbrug pr. 1. maj 2014. I budget 2014 forventedes, at 32 % af modtagere af pension efter de gamle pensionsregler, ville overgå til de nye regler. Overgangen blev imidlertid væsentlig mindre, og derfor er budgettet for 2015 højere end for 2014. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i et forventet antal årspersoner i 2015 på 296 mod 260 i budget 2014 til en gennemsnitsudgift på 72.487 kr. netto. Da alle nye pensionstilkendelser sker efter de nye regler og udgiften på denne funktion, udelukkende påvirkes af til- og fraflytninger, dødsfald samt personers overgang til fuld statsfinansieret folkepension, forventes udgiften at være faldende i de kommende år. 05.48.69 Førtidspension med 65 % kommunal andel (tilkendt før 1. januar 2003) 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 39.610 45.691 40.700 35.700 30.700 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Sociale pensioner, der er tilkendt personer under 67 år fra 1. januar 1999 til 31. december 2002. Der er taget udgangspunkt i regnskab 2013 og det aktuelle forbrug pr. 1. maj 2014. I budget 2014 forventedes, at 32 % af modtagere af pension efter de gamle pensionsregler, ville overgå til de nye regler. Overgangen blev imidlertid væsentlig mindre, og derfor er budgettet for 2015 højere end for 2014. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i et forventet antal årspersoner på 573 mod 497 i budget 2014 til en gennemsnitsudgift på 79.693 kr. netto. Da alle nye pensionstilkendelser sker efter de nye regler og disse pensioner udelukkende påvirkes af til- og fraflytninger, dødsfald samt personers overgang til fuld statsfinansieret folkepension, forventes udgiften at være faldende i de kommende år. 05.48.70 Førtidspension (tilkendt efter 1. januar 2003) 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Netto 230.870 218.393 235.393 252.393 269.393 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Tilkendte pensioner efter regler gældende fra 1. januar 2003. Frivillig overgang fra gamle regler til førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 med 65 % kommunal andel. Frivillig overgang fra gamle regler til førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 med 50 % kommunal andel. Førtidspensionen udgør en bruttoydelse svarende til dagpengenes højeste beløb. Gifte og samlevende førtidspensionister vil dog alene modtage 85 % heraf. Der er taget udgangspunkt i regnskab 2013 og det aktuelle forbrug pr. 1. maj 2014. Der skønnes et mindreforbrug i forhold til budget 2014. Faldet skyldes, at den frivillige overgang fra gamle regler til denne førtidspension efter regler gældende fra 1. januar 2003 blev væsentlig mindre end forventet i budget 2014. Der er ved budgetlægningen taget udgangspunkt i et forventet antal årspersoner på 1.780 til en gennemsnitsudgift på 122.710 kr. netto. I budget 2014 er der budgetteret med 1.912 årspersoner. 5.57.71 Sygedagpenge 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 140.225 133.939 133.939 133.939 133.939 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Sygedagpenge hvor staten yder 50 % refusion fra 4 8 uger Sygedagpenge hvor staten yder 50 % refusion fra 9 52 uger Sygedagpenge hvor staten yder 30 % refusion fra 9 52 uger Sygedagpenge efter 52 ugers sygdom, hvor Silkeborg Kommune afholder den fulde udgift Regres for udgifter til sygedagpenge Antallet af dagpengeuger med refusion er beregnet efter forbruget i januar kvartal 2014, hvor der skønnes 950 årspersoner med refusion og 180 årspersoner uden refusion. I 2015 er der 53 udbetalingsuger. Den gennemsnitlige ydelse pr. borger pr. uge er faldet fra 3.676 kr. i budget 2014 til 3.497 kr. i 2015. Dette skyldes blandt andet at flere borgere er blevet delvis raskmeldte. Reduktionen i ydelsen giver en væsentlig reduktion i de samlede udgifter til sygedagpenge. Antal årspersoner/dagpengeuger efter 4 uger: Årspersoner Antal dagpengeuger Budget 2014 (1.000 kr.) Med 50% statsrefusion (varighed 5-8 uger) 170 9.010 28.870 Med 50% statsrefusion (varighed 9-52 uger) 250 13.250 31.825 Med 30% statsrefusion (varighed 9-52 uger) 530 28.090 96.272 Uden statsrefusion (varighed over 52 uger) 180 9.540 38.081
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler I alt 1.130 59.890 195.048 05.57.72 Sociale formål 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 5.946 5.509 5.509 5.509 5.509 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Udgifter vedrørende samværsret m.v. med børn Hjælp til sygebehandling Enkeltudgifter og flytning Merudgifter til voksne med handicap Efterlevelseshjælp. Merudgifter til voksne med handicap Servicelovens 100: De økonomiske konsekvenser af lovændringen i forbindelse med førtidspensionsreformen pr. 1. januar 2013 er nu fuldt ud implementeret. I forhold til tidligere år betyder det en netto besparelse på knap 500.000 kr. Job- og Borgerservice forventer, at 292 årspersoner i 2015 vil modtage merudgiftsydelse jfr. Servicelovens 100 (Socialsektionens målgruppe). Forventet antal årspersoner er beregnet på grundlag af gennemsnitlig ydelse på 12.000 kr. pr. år pr. modtager. Hjælp til sygebehandling Fra den 1. januar 2013 har alle kontanthjælpsmodtagere ret til hjælp til betaling af tandbehandling. Efterlevelseshjælp: Der budgetteres her med efterlevelseshjælp til personer, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved døden. Det er dog en forudsætning, at afdøde ikke modtog pension. Statsrefusion: Staten yder 50 % refusion af udgifterne til ovennævnte ydelser. 05.57.73 Kontant- og uddannelseshjælp 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 115.188 34.911 34.911 34.911 34.911 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Kontanthjælp til forsørgere Kontanthjælp til ikke-forsørgere Kontanthjælp til unge mv. Uddannelseshjælp Særlig støtte Kontanthjælp til personer fyldt 60 år uden ret til social pension. Budgetlægningen for 2015 har taget udgangspunkt i det aktuelle forbrug ultimo april 2014. Regeringen har januar 2014 indført kontanthjælpsreformen, som først i 2015 forventes fuld implementeret. Kontanthjælpsreformen bevirker en række ændringer, som f.eks. hvem der kan modtage kontanthjælp, hvilken ydelse borgeren har ret til, indførelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende over 25 år, samt uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Det samlede antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere forventes at falde fra 1.965 i 2014 til 1.917 årspersoner i 2015. Da det forventes at 1.578 fuldtidspersoner vil deltage i aktivitet i 2015 vil der være 339 årspersoner tilbage på passiv kontanthjælp. Kontant- og uddannelseshjælp: Årspersoner Takst pr. år (kr.) Budget 2014 (1.000 kr.) Forsørger 185 173.165 32.036 Ej forsørger 119 130.320 15.508 Unge udeboende 30 71.404 2.142 Unge hjemmeboende 5 35.497 177 Staten yder 30 % refusion af udgifterne til ovennævnte ydelser. 05.57.74 Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 0 0 0 0 0 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge. Staten yder 100 % refusion af udgifterne. 05.57.75 Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 84.255 129.028 129.028 129.028 129.028 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Forsørgelse af personer i aktiveringsforanstaltninger Løntilskud til personer i aktivering Udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i et aktiveringstilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Der forventes samlet et fald i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (både aktive og passive) fra 1.965 fuldtidspersoner i 2014 til 1.917 fuldtidspersoner i 2015, svarende til 48 fuldtidspersoner. Der forventes at 1.578 fuldtidspersoner vil deltage i aktivitet i 2015 mod 780 fuldtidspersoner i 2014. En af intentionerne i kontanthjælpsreformen er at alle borgere skal støttes mere aktivt. Der er udarbejdet en ny tilbudsvifte, og det forventes at hovedparten af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagerne vil blive fulgt tæt i et tilbud, ligesom der er stor fokus på den virksomhedsrettede indsats.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Årspersoner Takst pr. år (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) Refusion (1.000 kr) Uddannelseshjælp 332 70.416 23.379-10.535 Aktiveringsydelse 1.166 144.936 168.995-60.186 Løntilskud 59 153.000 9.027-4.513 Kontanthjælp under forrevalidering 12 129.000 1.548-464 Forrevalidering Unge 9 94.000 846-423 I alt 1.578 203.795-76.121 Regeringen har januar 2014 indført kontanthjælpsreformen, som først i 2015 forventes fuld implementeret. Kontanthjælpsreformen bevirker en række ændringer, som f.eks. hvem der kan modtage kontanthjælp, hvilken ydelse borgeren har ret til, indførelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende over 25 år, samt uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Statsrefusion: Staten yder henholdsvis 30% eller 50% refusion af udgifterne til aktiveringstilbud, medens der til løntilskud og hjælpemidler ydes 50% refusion. 5.57.76 Boligydelse til pensionister 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 36.378 36.430 36.430 36.430 36.430 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Boligydelse til personer, der er folkepensionister eller førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar 2003. Pr. 1. juni 2014 modtager 4.257 husstande boligydelse. Der er budgetteret med uændret antal boligydelsesmodtagere. Der er budgetteret med en gennemsnitlig boligydelse pr. husstand i 2015 på 34.231 kr. årligt. Den kommunale andel af udgiften udgør 25 %. 5.57.77 Boligsikring 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 34.299 35.644 36.644 37.644 38.644 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Boligsikring til personer, der ikke modtager social pension og til personer, der er tilkendt førtidspension efter 1. januar 2003. Pr. 1. juni 2014 modtager 4.209 husstande boligsikring. Der er budgetteret med en stigning i antal boligsikringsmodtagere på ca. 100 pr. år. Der er budgetteret med en gennemsnitlig boligsikring pr. husstand i 2015 på 16.544 kr. årligt.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler Den kommunale andel af udgiften udgør 50 %. 05.57.79 Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 0 2.112 2.112 2.112 2.112 På denne funktion afholdes udgifter til beskæftigelsesindsatsen for ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der budgetteres med 24 fuldtidspersoner i løntilskud og driftsudgifter for 9 fuldtidspersoner, fordelt på FVU forløb og kursusforløb af max. 8 ugers varighed. Budgettet følger forventningerne om at 1/3 af målgruppen vil være forsørgere og 2/3 ikkeforsørgere. Der ydes 50 % refusion på udgifterne, som finansieres via beskæftigelsestilskuddet. 05.58.80 Revalidering 1.000 kr. Budget 2015-priser 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 21.456 20.023 20.023 20.023 20.023 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Hjælpemidler og befordring under aktivering Løntilskud til revalidender Revalideringsydelse under uddannelse Løntilskud til revalidender Det forventes i 2015, at 190 årspersoner vil være revalideringsberettigede, mod 200 årspersoner i budget 2014. Årspersoner Budget 2015 (1.000 kr.) Revalideringsydelse vejledning 10 2.158 Revalideringsydelse 130 27.511 Revalideringsydelse ifm. virksomhedspraktik 50 9.710 Befordringsgodtgørelse og hjælpemidler er følgeudgifter til personer på revalideringsydelse til revalidender i løntilskud ydes tilskud med fast timesats. Statsrefusion: Der er 30 % statsrefusion på grp. 002 revalideringsydelse vejledning Der er 50 % statsrefusion på grp. 012 revalideringsydelse Der er 65 % statsrefusion på grp. 011 revalideringsydelse ifm. virksomhedspraktik 05.58.81 Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) samt modtagere af ledighedsydelse
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 48.409 40.535 40.535 40.535 40.535 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Ledighedsydelse Hjælpemidler og befordring i forbindelse med aktivering af personer på ledighedsydelse. Ydelsen kan udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob samt til personer i venteperioden mellem to fleksjob. Endvidere kan der udbetales ledighedsydelse under ferie, sygdom eller barsel til personer, der allerede er i fleksjob. Endelig kan der udbetales ledighedsydelse til personer i aktive tilbud, medens de afventer et fleksjob. Ved budgetlægningen for 2015 er der taget udgangspunkt i regnskabet for 2013 samt det aktuelle tilkendelsesmønster for de fire første måneder for 2014. Efter førtidspensionsreformen er iværksat, ses der en øget andel af personer, som er berettigede til ledighedsydelse. Der budgetteres for 2015 med i alt 276 fuldtidspersoner, der modtager ledighedsydelse, mod 312 fuldtidspersoner i budget 2014. Det er i budgettet for 2015 forudsat, at 65 fuldtidspersoner vil oppebære ledighedsydelse, hvor kommunen ikke er berettiget til at modtage statsrefusion af udgiften. Der er tale om borgere visiteret til fleksjob, som har oppebåret ledighedsydelse i en periode på 18 måneder inden for 24 måneder, eller hvor kommunen ikke har tilvejebragt det lovmæssige grundlag for afgørelsen om fleksjob eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Blandt andet med henblik på nedbringelse af udgiften til ledighedsydelse har Arbejdsmarkedsudvalget truffet beslutning om, at der i løbet af 2014 oprettes 100 kommunale fleksjobs med få timers effektiv arbejdstid. Effekten af denne beslutning er indregnet i budgetbidraget for 2015 i form af en reduktion i antallet af modtagere af ledighedsydelse uden statsrefusion med 84 fuldtidspersoner. Takst pr. år (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) Årspersoner Ledighedsydelse i visitationsperioden 91 192.270 17.575 Ledighedsydelse mellem 2 fleksjob 78 192.270 15.020 Ledighedsydelse i aktive tilbud 35 192.270 6.800 Ledighedsydelse uden statsrefusion 65 192.270 12.498 Øvrige 7 192.270 1.342 Statsrefusion: Staten yder 50 % refusion af udgifterne til følgeudgifter i forbindelse med aktivering samt til ledighedsydelse i forbindelse med aktivering efter 32, stk. 1 nr. 1 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (ordinær uddannelse). Staten yder 30 % refusion af udgifterne til ledighedsydelse i visitationsperioden (før første fleksjob), under ferie, sygdom og barsel samt i forbindelse med aktiveringstilbud efter 32, stk. 1 nr. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats (øvrige uddannelse). 05.58.82 Ressourceforløbsydelse
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 67 Sociale overførsler 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 9.105 24.174 30.174 36.174 42.174 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter til: Udgifter og indtægter til forsørgelse Funktionen er affødt af førtidspensionsreformen. Der kan tilkendes ressourceforløbsydelse i op til 5 år ad gangen. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau. Med udgangspunkt i tilkendelsesmønstret for 2013 og de første fire måneder i 2014, forventes 215 årspersoner at være berettiget til ressourceforløb i 2015. Idet der er tale om en længerevarende ydelse, må det forventes, at udgiften er stigende i overslagsårene. Statsrefusion: Staten yder 30 % refusion af udgiften, dog 50 % refusion af udgiften for personer, der deltager i tilbud efter 32, stk. 1., nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller er omfattet af et integrationsprogram eller integrationsloven.
Bevillingsaftale 2015 Bevillingsaftale for bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner Bevillingsaftalen er indgået mellem Arbejdsmarkedsudvalget og afdelingschefen for bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål. Bevillingsaftalens mål baseres på Byrådets seks overordnede politiske mål for budget 2015: Bæredygtig økonomi Attraktiv kommune Borgere, organisationer og erhvervsliv møder fagprofessionelle Tage hånd om de mest sårbare Sundhedsfremme og forebyggelse Bæredygtig miljø- og klimaindsats Målene for bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner skal ligeledes understøtte Arbejdsmarkedsudvalgets mission og vision. Mission Arbejdsmarkedsudvalget er med til at skabe gode vilkår og rammer så ledige, unge og udsatte grupper kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Indsatsen er fremadrettet og aktiv til gavn for borgerne og erhvervslivet. Borgerne i Silkeborg Kommune vil gerne bidrage og tage vare om deres eget liv, så Arbejdsmarkedsudvalget har fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder i stedet for kontrol. Vision Arbejdsmarkedsudvalgets vision er, at der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet. Mål for bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner På de følgende sider fremgår målene for bevilling 69 Arbejdsmarked institutioner, der skal være medvirkende til at opfylde Byrådets seks overordnede politiske mål. Målene i bevillingsaftalen afspejler udvalgets prioritering af Byrådets seks overordnede mål. Mål Handlinger Succeskriterium Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Erfaringer viser, at gruppen af unge mænd på kontanthjælp ofte har mangeartede og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne spænder f.eks. fra brug af rusmidler og alkohol til depressioner, stress og andre mentale udfordringer, dårlig hygiejne mv. Silkeborg Kommune skal derfor tilbyde målgruppen en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Den enkelte borger skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Jobkompagniet vil bidrage med særligt tilrettelagte tilbud som matcher målgrupen med sigte på at få et job. At den udvalgte målgruppe får samlet kommunens støtte i én handleplan.
Bevillingsaftale 2015 Anvendelse af virksomhedspraktik som det primære redskab i den beskæftigelsesfaglige indsats i Silkeborg kommune for alle målgrupper, som Jobkompagniet håndterer. Tidlig indsats i forhold til sygedagpengemodtagere gennem tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Målet er at fastholde flere sygemeldte på deres arbejdsplads og forebygge langvarige sygedagpengeforløb. Fast track Gennemføre mindst et projekt, der kvalitetsudvikler de faglige metoder i indsatsen over for de borgere, der har behov for en særlig indsats for at komme i uddannelse eller job. Projekterne skal være medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe Ved hjælp af nye støttefunktioner på virksomhederne og parallelforløb, hvor der sideløbende foregår indsats på Jobkompagniet skabes mulighed for, at tilbyde flere borgere, at deres forløb kan foregå i virksomheder. 2. og sidste del af et stort kompetenceudviklingsprojekt for medarbejdere, omkring virksomhedsrettet indsats gennemføres. Der udvikles koncepter for opbakning til virksomheder. Herunder undersøges hvad virksomhederne oplever som merværdi. Pga. stigningen i antallet af sygemeldte med stress og depression vil vi overveje at sætte ind over for denne specifikke målgruppe. Vi kan i højere grad klæde medarbejdere i virksomhederne på i form af undervisning om stress. Vi vil inddrage egen læge i rundbordsamtaler på arbejdspladsen. I august 2014 beskrives i Job- og borgerservice en række businesscases for særlig indsats i forhold til målgruppen. Der udvælges mindst et projekt, hvor der indledes et samarbejde med forskningscenter Marselisborg omkring udvikling af et aktionsforskningsprojekt. Vi anvender virksomhedspraktik som redskab i flere forløb end klyngekommunerne målt i procent af alle indenfor de respektive forsørgelsesområder ydelsesområder. Vi skaber flere delvise raskmeldinger for sygedagpengemodtagere end Klyngekommunerne målt i procent af antal sygemeldte. Der er udviklet kvalitetsmodeller der sikrer, at borgerne får kvalificeret indsats og støtte i eksterne forløb. Antallet af borgere med delvis raskmelding er fortsat stigende (aktuelt 19 % af alle sager). Antallet at borgere, der når til revurdering i uge 22 i sygemeldingsforløbet, begrænses (aktuelt når mellem 32-40 % til 22. uge) Der er udviklet kvalitetsmodeller der sikrer at vores indsats skaber merværdi for virksomhederne Der er beskrevet metoder for nye indsatsområder på grundlag af kvalitativ forskning. Det er dokumenteret, om de nye metoder øger sandsynligheden for, at den valgte målgruppe opnår tilknytning til arbejdsmardedet sammenlignet med hidtige metoder.
Bevillingsaftale 2015 Forudsætninger Bevillingsaftalen har til formål: at fastlægge hvordan udvalget konkretiserer Byrådets mål, som de fremgår af Oplæg til målaftale. at synliggøre fokusområder inden for fagområdet. at præcisere, hvilke politiske forventninger, der samlet set er til den service, der skal ydes indenfor de givne økonomiske rammer. 1. Økonomisk oversigt Nedenstående er en økonomisk oversigt for bevillingen. Ønskes mere detaljerede oplysninger om økonomiske baggrundsvariable, henvises til budgetforudsætningerne for bevillingen. Netto 1000 kr. i 2015 prisniveau Budget 2015 2016 2017 2018 Jobkompagniet, Stagehøjvej 0 0 0 0 Jobkompagniet, Korshøjvej 0 0 0 0 I alt 0 0 0 0 Anlæg 0 0 0 0 2. Aktuelle udfordringer At indfase ny lovgivning på sygedagpengeområdet, med fokus på tidlig indsats, herunder tværfaglig indsats, hvor dette skønnes at kunne fremme tilbagevenden til arbejdsmarkedet. At fremme motivationen for påbegyndelse af uddannelse hos u/30 årige kontanthjælpsledige, der ikke umiddelbart ser sig selv i et kompetencegivende uddannelsesforløb At fortsætte udviklingen af den arbejdsmarkedsrettede indsats i form af etablering af virksomhedspraktikforløb med bedst mulige efterfølgende ansættelsesmuligheder At etablere parallelforløb, som kombiner virksomhedspraktik med specialiseret indsats for særlige målgrupper (hjerneskade, stress, psykisk lidelse). 3. Beskrivelse af serviceniveau Forretningsstrategi: Kundegrupper Størstedelen af produkterne udvikles i partnerskab med Jobcenter Silkeborg Jobcentre i andre kommuner. Private og offentlige virksomheder Konkurrenceparametre - Jobcentre Pris, effekt, kvalitet At tilbuddene er virksomhedsrettede
Bevillingsaftale 2015 Hurtig omstilling Start med det samme Konkurrenceparametre - private og offentlige virksomheder Værdi og/eller økonomisk tilvækst Øvrige forhold, der skal være opfyldt for at indfri forventningerne At vi er fleksible og leverer lige præcis det kunden/partneren har brug for. At vi kan begrunde vores metodevalg At vi kan dokumentere vore resultater Kernekompetencer Højt fagligt niveau Fokuseret faglig indsats Fleksibilitet Samarbejde Forretningspolitikker Vi sælger den bedste kvalitet til prisen Vi udvikler sammen med kunden/partneren Vi dokumenterer vore resultater Vi er nonprofit virksomheder Service Vi udvikler og tilpasser løbende ydelserne ift. kundens/partnerens behov Vi er altid parate til at vejlede og servicere kunden/partneren Vi skræddersyr vore ydelser Tilbudstyper: Kompetenceudvikling målrettet jobåbninger Læring i effektiv jobsøgning Praktik i interne værksteder med fokus på læring Praktik i virksomheder Coachingforløb FVU undervisning Mentorbistand Angst- og stresshåndtering Smertetackling Kurser for mennesker med depression Individuelt tilrettelagt fysisk træning Supervision Projektudvikling og Fundraising Socialmedicinske og psykologiske undersøgelser Ergonomi og arbejdspladsindretning Foredrag og undervisning omkring sundhed og stress
Bevillingsaftale 2015 4. Opfølgning på mål og budget Der følges op på ovenstående mål og budget i forbindelse med de større årlige budget- og målopfølgninger, der gennemføres ultimo januar (status på det forgangne år), marts, juni og oktober. Der kan derudover forekomme ad-hoc opfølgninger efter behov. Målene kan ved budgetopfølgningerne justeres som følge af lovændringer eller beslutninger, ændrede rammebetingelser mv. I denne forbindelse sikres sammenhæng mellem de justerede mål og budgettet. Ved budgetoverskridelser iværksættes korrigerende handlinger, således årets budget overholdes.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 69 Arbejdsmarked - Institutioner Jobkompagniet Silkeborg Jobkompagniet Silkeborg har 4 adresser i Silkeborg, med hver deres særlige specialiseringer i forhold til målgrupper. Korshøjvej: Kontanthjælp Bindslev (Caféen i Medborgerhuset): Kontanthjælp Stagehøjvej: Sygedagpenge Lillehøjvej: Forsikrede ledige og Ledighedsydelse Jobkompagniet Silkeborg arbejder ud fra missionen: At bane vejen for at alle der har arbejdsevne får et job, som matcher deres kompetencer. At udbyde sundhedsydelser og forebyggende værktøjer, der kan bidrage til at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet At fremme forskning omkring beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i lokalområdet Og visionen: Arbejde til alle. Jobkompagniet har ca. 140 ansatte og gennemfører hvert år forskellige typer af forløb og håndholdte indsatser for ca. 5.000 borgere. Samarbejdet med Jobcenter Silkeborg er tilrettelagt som et partnerskab, hvor Jobkompagniet ud fra løbende dialogmøder, planlægger og udfører aktivitetstilbud til Jobcentrets målgrupper. Begge parter bidrager til skabelse af synergi i bestræbelsen på at skabe moderne og effektiv beskæftigelsesindsats i Silkeborg. Herunder i fællesskab at nå beskæftigelsesplanens målsætninger. Budgettet er baseret på bestiller/udfører-modellen, hvor Jobkompagniet sælger forløb til Jobcenter Silkeborg og andre kommunale jobcentre. Derudover søges fonds- og puljemidler, som finansierer forsøgsprojekter. Økonomien er baseret på at stedet hviler i sig selv således, at udgifterne finansieres af salg af pladser.
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 69 Arbejdsmarked - Institutioner 58.00.35 Jobkompagniet, Korshøjvej og Bindslev 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 0 0 0 0 0 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter vedrørende Jobkompagniet Korshøjvej og Bindslev. Produkterne spænder fra intensiv jobsøgning og uddannelsesvejledning over kompetenceudviklende arbejdsmarkedsforløb til erhvervsevneudredning og personlige procesforløb. Alle med indbyggede virksomhedspraktikker, som medvirker til at skabe jobåbninger. Jobkompagniet Korshøjvej og Bindslev forventer i 2015 at opnå et salg af forløb og produktion på kr. 22.170.000. Budget 2015 (1.000 kr.) Salg til Jobcenter Silkeborg 21.815 Budget 2015 (1.000 kr.) Produktionssalg på værksteder 355 I alt 22.170
BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 69 Arbejdsmarked - Institutioner 58.00.35 Jobkompagniet, Stagehøjvej og Lillehøjvej 1.000 kr. 2015-priser Budget 2014 Budget 2015 2016 2017 2018 Netto 0 0 0 0 0 På denne funktion afholdes udgifter og indtægter vedrørende Jobkompagniet Stagehøjvej og Lillehøjvej. Ydelserne dækker et bredt spektrum: Tværfaglig vejledning og opkvalificeringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade og psykisk eller somatisk sygdom, psykologiske og socialmedicinske undersøgelser, arbejdspladsindretning, opfølgninger på personer i virksomhedspraktik, arbejdspladsvurderinger, erhvervsrettede kurser for personer med stressbetinget depression og angst, korte erhvervsrettede kurser for forsikrede ledige. Alle med indbyggede eller umiddelbart efterfølgende virksomhedspraktikker, som medvirker til at skabe jobåbninger Jobkompagniet Stagehøjvej og Lillehøjvej forventer i 2015 at opnå et salg af forløb og produktion på kr. 34.170.000. Budget 2015 (1.000 kr.) Salg til Jobcenter Silkeborg 29.670 Beskyttet beskæftigelse Årspersoner Årspris pr. plads (kr.) Budget 2015 (1.000 kr.) Beskyttet beskæftigelse 1,40 106.580 150 Budget 2015 (1.000 kr.) Produktionssalg på værkstederne samt Cafe Bindslev 2.800 Andet salg til private og andre kommuner 1.550 I alt 34.170
April 2014 Resultatrevision 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 Resumé...2 Resultatoversigt...3 Besparelsespotentiale...3 Opfølgning på Jobcentrets egne mål for den virksomhedsrettede indsats...3 Opfølgning og resultatkrav på Projekt Flere virksomhedskonsulenter i Jobcentrene...3 2. Resultat 2013 Jobcenter Silkeborg...4 Resultatoversigt overordnet...4 Kontanthjælp...5 A-dagpenge...5 Vedrørende Jobklare, Indsatsklare og Midlertidig passive...6 Besparelsespotentiale...6 Jobcentrets egne mål for virksomhedsrettet indsats...7 Projekt flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene...7 Michael Anderson Direkte tlf.: 2035 3506 ma@silkeborg.dk Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
1. Indledning Resultatrevisionen for 2013 har til formål at give et overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Silkeborg. Alle revisionsrapportens data trækkes via datatjenesten Jobindsats.dk. Resultatrevisionen sammenligner Jobcentrets indsats med sammenlignelige jobcentre - også betegnet som klyngen. Kommunerne i klyngen var i 2013: Sønderborg, Skive, Syddjurs, Struer, Hjørring, Rebild, Mariagerfjord, Silkeborg, Ikast-Brande og Odsherred. Klyngen er sammensat af beskæftigelsesministeriet ud fra en række sammenlignelige parametre, såsom befolkningssammensætning, indkomst, personer på forsørgelse mm. 1 Besparelsespotentialet er dog opgjort anderledes for 2013, så kommunen nu ikke sammenlignes med udviklingen i de øvrige kommuner i klyngen men ud fra et beregnet niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Estimaterne bygger på en forskningsanalyse fra SFI/ KORA. Revisionsrapporten behandler efter anvisninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fire parametre: 1. Resultatoversigt 2. Besparelsespotentiale 3. Opgørelse af Jobcentrets egne mål for den virksomhedsrettede indsats 4. Opfølgning på projekt Flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene Resumé 1) Jobcentrets opfyldelse af beskæftigelsesministerens mål 1. Reduktion i tilgangen til førtidspension: Jobcentrets reduktion er på 37 %, hvor gennemsnittet for de sammenlignelige kommuner er 55 %. Silkeborg har dog den næstmindste andel af borgere på førtidspension sammenlignet med klyngen. 2. Reduktion af langtidsledigheden: Jobcentrets reduktion er på 14 %, hvor gennemsnittet i klyngen er 24 %. 2) Jobcentrets besparelsespotentiale Silkeborg har et såkaldt negativt besparelsespotentiale på forsørgelsesydelserne på i alt 113 mio. kr. Det betyder, at Silkeborg generelt set har færre udgifter til forsørgelse end rammevilkårene tilsiger, at Kommunen burde have. 3) Jobcentrets opfyldelse af egne mål for den virksomhedsrettede indsats I 2013 skulle 805 virksomheder have ledige i virksomhedsrettede tilbud. Målet er opfyldt, da 1.176 forskellige arbejdssteder har haft en ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager i løntilskud eller virksomhedspraktik. 4) Projekt flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene Det ene mål er, at andelen af virksomhedsrettede tilbud er på 80 % for a- dagpengemodtagere og 40 % for kontanthjælpsmodtagere med mindst et års ledighed. Målet blev nået for kontanthjælpsmodtagere med 44,4 %. Målet blev ikke nået for a- 1 Fra 2014 og frem indgår Silkeborg Kommune i en ny og opdateret klynge med 21 kommuner. Side 2
dagpengemodtagere, hvor 47,8 % af tilbuddene var virksomhedsrettede. Jobcentret har ikke nået det andet mål om etablering af 75 virksomhedscentre, men det forventes opfyldt i 2014. Resultatoversigt Bilag 1 Resultatoversigten viser en opfølgning på ministerens målområder, hvor Silkeborg Kommunes målopfølgning sammenlignes med klyngen. Der findes 4 ministermål i 2013, men Jobcentret er kun forpligtiget til at følge op på to ministermål: 1) Færre tilkendelser af førtidspension 2) Bekæmpelse af langtidsledigheden Herudover kan Jobcentret vælge at beskrive indsatsen ift. ministerens mål om øget uddannelse for unge, hvilket Jobcenter Silkeborg gør i denne revision. Bilag 1 Resultatoversigten viser desuden udviklingen i antallet af personer på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner bl.a. grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer på forsørgelse. Besparelsespotentiale Bilag 2 Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Besparelsespotentialet er for 2013 lavet om, så kommunen nu ikke sammenlignes med udviklingen i de øvrige kommuner i klyngen men et beregnet niveau, som kommunens rammevilkår tilsiger. Estimaterne bygger på en forskningsanalyse fra SFI/ KORA. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale men fremgår i oversigten (bilag 2). Opfølgning på Jobcentrets egne mål for den virksomhedsrettede indsats Resultatrevisionen skal indeholde en opgørelse af, om Jobcentret har opfyldt de mål, Jobcentret selv har sat op i Beskæftigelsesplan 2013 for den virksomhedsrettede indsats. Beskæftigelsesplan 2013 indeholdt to mål for den virksomhedsrettede indsats: 1. Inden udgangen af 2013 skal der være 25 % flere virksomheder i Silkeborg Kommune, som har haft en ledig i et virksomhedsrettet tilbud. (I 2011 havde 644 virksomheder mindst én person i virksomhedsrettet tilbud, hvis der lægges 25 % hertil, bliver det 805 virksomheder) 2. Desuden skal Jobcenter Silkeborg inden udgangen af 2013 have besøgt alle virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen med mindst to ansatte. Opfølgning og resultatkrav på Projekt Flere virksomhedskonsulenter i Jobcentrene. Resultatrevisionen skal også indeholde en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Side 3
2. Resultat 2013 Jobcenter Silkeborg Resultatoversigt overordnet Som det fremgår af Resultatoversigten (Bilag 1), er der i december 2013 i alt 9.252 personer på forsørgelsesydelser tilknyttet Jobcentret. Det er et fald på 4 % i forhold til samme måned året før. Faldet er lidt under gennemsnittet for klyngen (6 %). Dette skal dog ses i lyset af, at Jobcentret i 2012 havde et fald (3 %), der var lidt større end gennemsnittet (2 %). Ministermålet om færre på førtidspension Jobcentret har ikke samme reduktion i tilgangen til førtidspension (37 %) som gennemsnittet for klyngen (55 %). Til gengæld har Silkeborg den næstmindste andel af borgere på førtidspension sammenlignet med klyngen (6,7 %): Førtidspension. Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Silkeborg Dec 2013 6,7 Sønderborg Dec 2013 11,1 Skive Dec 2013 10,6 Struer Dec 2013 10,0 Syddjurs Dec 2013 9,3 Hjørring Dec 2013 9,6 Rebild Dec 2013 5,7 Mariagerfjord Dec 2013 9,9 Ikast-Brande Dec 2013 8,9 Odsherred Dec 2013 15,1 Kilde: Jobindsats.dk Ministermålet om fald i langtidsledighed Jobcentret har et mindre fald i antallet af langtidsledige (14 %) end gennemsnittet (24 %). Vedrørende ydelsesgrupperne kontanthjælp og a-dagpenge fremgår følgende for Jobcenter Silkeborg: Side 4
Kontanthjælp Antallet af langtidsledige 2 jobparate kontanthjælpsmodtagere udgjorde i december 2013 250 personer, hvilket svarer til en stigning på 129 % i forhold til året før. Det bedste resultat i klyngen er en stigning på 50 %, mens der gennemsnitligt er en stigning på 114 % i klyngen. Jobcentret har iværksat følgende initiativer for at forbedre resultatet: En del af langtidsledigheden i 2013 er begrundet i, at der var en del ledige, der mistede dagpengeretten i 2013 og overgik til kontanthjælp. I 2013 etablerede Jobcenter Silkeborg straksaktivering for ledige jobparate på Virksomheden i form af 4 + 4 tilbud, dvs. op til 4 ugers vejledning og opkvalificering - herunder jobsøgningskursus - efterfulgt af min. 4 ugers virksomhedspraktik og evt. efterfølgende løntilskudsjob. I 2014 er der etableret en jobcafé, hvor nyledige indenfor de første 3 ledighedsuger får hjælp til at kvalificere CV på Jobnet, udarbejde et CV til jobsøgning samt får hjælp til at kvalificere deres ansøgninger. Hvis der er plads på holdene, fyldes de op med ledige jobparate, der har en længere ledighedsperiode bag sig. Herudover er der etableret Jobfocus (også en jobcafé), hvor den ledige med faste intervaller får hjælp til at fastholde fokus på aktiv jobsøgning, herunder at søge bredere ift. andre brancher og jobfunktioner, samt bliver præsenteret for praktikmuligheder og jobåbninger. Når en borger har været ledig i 6 måneder, har jobkonsulenten og borgeren en udvidet stop-op samtale, hvor der lægges en plan for den videre jobsøgning, herunder uddannelses- og kursusmuligheder. Denne gentages for hver 6. ledighedsmåned. A-dagpenge Antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere var 361 personer i december 2013, svarende til et fald på 40 % sammenlignet med året før. Faldet er mindre end det gennemsnitlige fald for klyngen på 53 %. De store fald skal ses i sammenhæng med afkortningen af dagpengeperioden til to år. Jobcentret har i 2013 haft særligt fokus på: Implementering og fortsat tilpasning af en screeningsmodel og modulopbyggede indsatser, som tager afsæt i borgerens egen vurdering, og en coachende tilgang til mødet med borgeren. Igennem året er der arbejdet målrettet med at løfte niveauet for virksomhedsrettede tilbud som afslutning på modulforløb. Effekten heraf slår først tydeligt igennem i sidste del af 2013 og denne udvikling forventes fortsat forøget i 2014. Sikre en faglig opkvalificering af ledige gennem implementering og kontinuerlig udvikling af Jobcentrets kompetencegaranti. I 2013 er der således igangsat en række længerevarende kursus- og uddannelsesforløb, hvor effekten endnu ikke kan aflæses. Der er derfor en større andel i målgruppen mere end 12 mdr. ledighed som deltager i opkvalificering. Virksomhedsrettede tilbud i forlængelse af kompetenceudviklingen er endnu ikke slået igennem i opgørelsen for 2013. 2 Langtidsledighed defineres som 80 % ledighed i de seneste 52 uger. Side 5
Vedrørende Jobklare, Indsatsklare og Midlertidig passive Jobcentret har et fald i andelen af Jobklare borgere på 16 % i forhold til samme måned året før, hvor klyngen har et gennemsnitligt fald på 15 %. Det er specielt a-dagpenge og sygedagpengemodtagere, hvor der er fald. Jobcentret har en stigning på 8 % blandt de indsatsklare borgere, hvor klyngen har en gennemsnitlig stigning på 2 %. Stigningen ses primært for ledighedsydelsesmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret har et fald i andelen af midlertidige passive borgere på 1 %, hvor klyngens gennemsnit er et fald på 17 %. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 ophæver inddelingen i jobklare, indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Fra 2014 skal alle kontanthjælpsmodtagere mødes med en forventning om at deltage aktivt og borgerne visiteres som enten jobparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Ministermålet om øget uddannelse for unge Jobcentret har et målrettet fokus på at hjælpe unge ledige i uddannelse. Der er f.eks. iværksat lokale samarbejder og initiativer via ungestrategien, kontanthjælpsstrategien, garantiskole-samarbejdet, Prokom samt Jobcentrets kompetencegaranti. Dette sikrer et vedvarende fokus på området. Fra 2012 til 2013 er der således sket en stigning i anvendelse af tilbud om ordinær uddannelse for ungegruppen fra 42 til 69 fuldtidspersoner, hvor kontanthjælpsmodtagere tegner sig for den overvejende del. Fra begyndelsen af 2014 er UU vejledningen og sagsbehandlingen for unge på uddannelseshjælp samlet i Ungeguiden, der er fysisk placeret ved Teknisk Skole. Dette nye unge- og uddannelsesmiljø styrker kommunens fokus på uddannelse for unge fremadrettet. Besparelsespotentiale Af bilag 2 fremgår, at Silkeborg Kommune har et såkaldt negativt besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne A-dagpenge, sygedagpenge og de permanente ydelser; ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Resultatet skal ses som et udtryk for, at kommunen har procentvis færre personer tilmeldt disse ydelser end beregnede rammevilkår tilsiger, at Kommunen burde have. Opgørelsen viser, at der i Silkeborg Kommune samlet er et negativt besparelsespotentiale på i alt 113 mio. kr., hvoraf de permanente ydelser tegner sig for 82,4 mio. kr. Statistikken giver ikke mulighed for at se, hvilken permanent ydelse der særligt bidrager til negativt besparelsespotentiale, men traditionelt har det været førtidspension. I 2012 hvor statistikken var mere udspecificeret bidrog førtidspension med negativt besparelsespotentiale på ca. 119 mio. kr. I alt opgøres Silkeborg Kommunes mulige besparelsespotentiale til 28,5 mio. kr. Hele besparelsespotentialet er på kontanthjælpsområdet, svarende til en potentiel reduktion på 333 fuldtidspersoner. For kontanthjælpsområdet vil der naturligt være en sammenhæng mellem antallet af borgere på kontanthjælp og antallet af borgere på førtidspension og ledighedsydelse. Dermed vil der være en sammenhæng med det meget store negative Side 6
besparelsespotentiale for permanente ydelser/førtidspension og antallet af personer på kontanthjælp. Jobcentrets egne mål for virksomhedsrettet indsats 1. Inden udgangen af 2013 skal der være 25 % flere virksomheder i Silkeborg Kommune, som har haft en ledig i et virksomhedsrettet tilbud. Målet for 2013 er, at i alt 805 virksomheder skal have ledige i virksomhedsrettede tilbud. Målet er opfyldt, da 1.176 forskellige arbejdssteder har haft en ledig dagpengemodtager eller kontanthjælpsmodtager i løntilskud eller virksomhedspraktik i 2013. 2/3 af arbejdsstederne er private. 2. Jobcenter Silkeborg skal inden udgangen af 2013 have besøgt alle virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen med mindst to ansatte. Udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen har i 2013 været langt svagere end forventet før årets start. Den intensive kontakt til branchen specielt virksomheder med kun ganske få ansatte har ikke givet tilstrækkelig resultat. Ca. 40 % af virksomhederne inden for bygge- og anlægsområdet er ikke kontaktet, da Jobcentret i stedet har prioriteret kontakten til områder med større efterspørgsel og bedre muligheder for udplacering af ledige i virksomhedsrettede forløb. Projekt flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene Resultatrevisionen skal indeholde en opfølgning på mål og resultatkrav opstillet for indsatsen i forbindelse med tildeling af midler fra puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i virksomhedsrettet aktivering. Målene for indsatsen som følge af ansættelse af flere virksomhedskonsulenter fremgår af beskæftigelsesplanen. De kvantitative mål vedrører en successiv forøgelse af andelen af virksomhedsrettede tilbud for aktiverede ledige med min. 12 måneders ledighed samt oprettelse af pladser i virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere. Silkeborg Kommune har gennem 2013 haft stort fokus på at udvikle den virksomhedsrettede indsats. Dagpengemodtagere med mere end 12 måneders ledighed tæller nu kun ledige med indtil 2 års sammenlagt ledighed, hvor det hidtil og ved opstillingen af målet på 80 % virksomhedsrettede tilbud i 2013 har omfattet ledige med op til 4 års sammenlagt ledighed. Der vil således være en større andel i målgruppen mere end 12 måneders ledighed, som deltager i opkvalificering. Prioriteringen af uddannelse i 2013 gennem kompetencegarantien har betydet, at et større antal har påbegyndt længerevarende uddannelsesforløb, og dermed når 12 måneders ledighed undervejs. Virksomhedsrettede tilbud i forlængelse af kompetenceudviklingen er ikke slået igennem i opgørelsen for 2013. Det kvantitative mål er ikke opnået, da 47,8 % af aktive tilbud for Side 7
målgruppen i 2013 er virksomhedsrettede tilbud. Denne andel forventes forøget i 2014. For kontanthjælpsmodtagere med mere end 12 måneders ledighed er både antal og andel af virksomhedsrettede tilbud steget markant fra 2012 til 2013. Andelen af virksomhedsrettede tilbud udgør i alt 44,4 % i 2013, hvor det oprindelige mål er 40%. Dette mål er nået, selvom målet for virksomhedscentre ikke er opfyldt. I 2013 har Jobcenter Silkeborg haft fokus på at konsolidere og udbygge samarbejdet med virksomhedscentrene, ligesom der i løbet af året er etableret yderligere 8 centre, så det samlede antal nu er 30 centre med 58 pladser. Det samlede mål er justeret fra oprindeligt 80 til nu 75 virksomhedscentre. Silkeborg Kommune har også i fortsat 2014 fokus på at etablere flere virksomhedscentre og forventer at have i alt 75 virksomhedscentre i 2014. Desuden metodeudvikler Jobcentret løbende den virksomhedsrettede indsats, bl.a. gennem en fortsat styrkelse og professionalisering af kontakten til virksomhederne i Silkeborg Kommune. Dette sker bl.a. gennem en samlet strategi for det virksomhedsrettede arbejde og opprioritering af ressourcer til Jobcenter Erhverv, som er Jobcentrets enhed for det opsøgende virksomhedsarbejde. Der arbejdes også løbende med opkvalificering af virksomhedskonsulenternes sælgerkompetencer, bl.a. i forlængelse af et kompetenceudviklingsprojekt støttet af LBR Silkeborg Side 8
Bilag 1: Data opdateret den 28-02-2014 Resultatoversigt - Silkeborg Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Grad i pct./antal 2 Ift. perioden før, pct. 2 Ift. samme periode året før, pct. 2 Bedste udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Gnsn. udvikling i klyngen ift. perioden året før, pct. 2 Tilgang til førtidspension Dec 2013 145-13 -37-76 -55 Antal langtidsledige personer Dec 2013 611 1-14 -40-24 A-dagpenge Dec 2013 361 4-40 -64-53 Kontanthjælp (jobklar) Dec 2013 250-4 129 50 114 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 9.252-0 -4-8 -6 Jobklar - fuldtidspersoner 2.717-0 -16-29 -15 A-dagpenge Dec 2013 1.491 3-25 -32-23 Kontanthjælp Dec 2013 457-11 6-36 5 Sygedagpenge Dec 2013 593-1 -11-38 -13 Revalidering Dec 2013 7-13 -9-73 -41 Ledighedsydelse Dec 2013 169 4 31-16 8 Indsatsklar - fuldtidspersoner 1.927-3 8-4 2 Kontanthjælp Dec 2013 1.261 1 13-2 8 Sygedagpenge Dec 2013 417-16 -7-40 -11 Revalidering Dec 2013 146 2 1-30 2 Ledighedsydelse Dec 2013 104 6 27-88 -13 Midlertidigt passive - fuldtidspersoner 677 4-1 -45-17 Kontanthjælp Dec 2013 380-6 -15-62 -19 Sygedagpenge Dec 2013 252 28 27-44 -14 Ledighedsydelse Dec 2013 45-6 10-85 -21 Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec 2013 10 0 20-58 36 Fleksjob - fuldtidspersoner Dec 2013 886 1 10 1 7 Førtidspension - fuldtidspersoner Dec 2013 2.947 0-2 -6-4 Ukendt match fuldtidspersoner 4 88-13 -30-49 -20 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Høj./laveste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec 2013 2 0-0 1 6 Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec 2013 3-2 -0 1 4 Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec 2013 1 0-0 2 3 Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec 2013 4 0 1 2 7 Side 9
Bilag 2: Besparelsespotentiale Silkeborg jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2013-4. kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,87 3,28-236 -26,7 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,88 3,32 333 28,5 Sygedagpenge 2,29 2,35-37 -3,8 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 7,18 8,75-904 -82,4 I alt 16,22 17,70 333 28,5 Kilde: www.jobindsats.dk Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen ijobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydels Side 10
Jobcenter Silkeborg Att. Jørgen Haunstrup Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st. 8230 Åbyhøj Tlf. 72 22 37 00 Fax 72 22 37 10 brmidt@star.dk www.brmidtjylland.dk Vedr. resultatrevision for 2013 Dato: 7. maj 2014 Journalnr.: 2014-0024537 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere Jobcenter Silkeborgs resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest på dialogmødet den 3. april 2014. Resultatrevisionen er drøftet med jobcentret i april 2014. Overordnet vurdering Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for den flotte indsats i 2013. I Silkeborg er der taget en lang række initiativer med fokus på lokalt samarbejde og nytænkning i indsatsen for at sikre, at de unge kommer tættere på arbejdsmarkedet via ordinær uddannelse. Den borgervendte indsats i kommunen understøttes af tværsektorielle forløb, der giver mening for den enkelte borger, og som har retning mod arbejdsmarkedet. Det gælder de borgere, der har en lidt længere vej ind på arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden i Silkeborg er faldet, og antallet af virksomheder, der samarbejdes med ligger over niveauet i 2012. Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2013, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser, herunder niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. I regionens vurdering sammenlignes jobcentrets resultater med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Der kommenteres på resultaterne opnået på de fire ministermål, opfølgning på puljen til at hjælpe flere langtidsledige og personer med risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettede tilbud samt udviklingen i målgrupperne, herunder niveauet opgjort via besparelsespotentialet.
Beskæftigelsesregionen vurderer ikke, at der er grund til at supplere med kommentarer på de enkelte resultater, men vil pege på tre områder, hvor der i alle jobcentre fortsat er behov for at udvikle indsatsen: Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger Flere unge skal have en uddannelse Samarbejdet med virksomhederne skal fortsat styrkes Kommunal koordineret og tværgående indsats for borgere med komplekse problemstillinger 2013 har i høj grad været et år, hvor der med førtidspensions- og fleksjobreformen blev stillet krav til kommunerne om at samordne beskæftigelsesindsatsen med øvrige kommunale indsatser. Der er borgere, der ikke bringes tættere på arbejdsmarkedet alene ved en beskæftigelsesmæssig indsats. I sammenhæng med den beskæftigelsesrettede indsats skal også den sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige indsats i kommunen og det regionale behandlingssystem sættes i spil og koordineres i forhold til den enkelte borger, så de bedste resultater opnås. Udviklingen i 2013 viser i Silkeborg et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension, men også at der i perioden er blevet flere langvarige kontanthjælpsforløb. Hvis kommunen også skal opnå et fald i de langvarige kontant- og uddannelseshjælpsforløb, vil Beskæftigelsesregionen pege på, at der fortsat skal være betydeligt fokus på den tværgående indsats. Jobcentret kan ikke løse opgaven alene, og på tværs af forvaltningsområder er det nødvendigt at have spilleregler for samarbejdet og koordineringen af indsatsen. Beskæftigelsesregion er vidende om, at man i Silkeborg er kommet langt på området. Flere unge skal have en uddannelse Indsatsen i jobcentret har også i 2013 fokuseret på at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Ligesom jobcentret har forberedt implementeringen af den nye kontanthjælpsreform, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Reformens intention er, at unge ikke skal være i kontanthjælpssystemet de skal i uddannelse. Det skal bl.a. ske via grundig visitation og tidlig indsats. Derudover skal unge, der oplever udfordringer i forhold til uddannelse, have den rette hjælp og støtte. Ressourcerne skal målrettes de unge, der har det største behov. Beskæftigelsesregionen vil pege på, at jobcentret i 2014 fortsat fokuserer på tidligt at spotte de unge, der har brug for støtte til at få en uddannelse, så den rette indsats kan iværksættes. Regionen ser i denne sammenhæng frem til at følge indsatsen/resultaterne i den nye ungeenhed, Uddannelsesguiden i tilknytning til Teknisk Skole i Silkeborg. Samarbejdet med virksomhederne skal fortsat styrkes I 2013 er der sket en væsentlig udbygning af samarbejdet med virksomhederne. Bl.a. betød akutpakke-indsatsen, at der i stigende grad blev fokus på 2
behovet for konkret viden om jobåbninger og kompetencebehov i virksomhederne, hvis det skulle lykkes at matche de langtidsledige med jobåbninger. Samtidig er samarbejdet på tværs af jobcentre i Midtjylland blev styrket, bl.a. som følge af, at de store bygge- og anlægsprojekter kræver samarbejde på tværs af kommuner, hvis virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer skal imødekommes. Beskæftigelsesregionen vil pege på, at fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet stiller krav om en tæt kontakt mellem jobcentret og virksomhederne. Det kræver en strategi for samarbejdet, der løbende både tager højde for virksomhedernes og jobcentrets behov, samt jobcentrets ressourcer og kompetencer til at løfte opgaven. Regionen vil i øvrigt fremsende en analyse af udviklingen i Silkeborg, hvor vi peger på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for 2015. Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3
25. maj 2014 Høringssvar til Resultatrevision 2013 LBR Silkeborg har på sit møde den 19. maj 2014 drøftet Resultatrevisionen 2013 og indsender hermed vores høringssvar. LBR Silkeborg vil gerne kvittere for Silkeborg Kommunes vurdering af talmaterialet og vurderer, at resultatet af Jobcentrets indsats i 2013 er yderst tilfredsstillende. LBR Silkeborg vil følge Silkeborg Kommunes indsats og resultater tæt, og betragter Resultatrevisionen som et fælles udgangspunkt og afsæt for udarbejdelse af Beskæftigelsesplanen 2015 i samarbejde med Arbejdsmarkedsudvalget og Jobcentret. Det er vigtigt for LBR Silkeborg, at der følges op på resultaterne. Derfor vil LBR Silkeborg opfordre Arbejdsmarkedsudvalget til at have fokus på følgende elementer i Beskæftigelsesplan 2015. En tæt opfølgning på kontanthjælpsreformen En målrettet indsats for de forsikrede ledige, som risikerer at miste deres dagpenge. Effektmåling af virksomhedsindsatsen og brugen af løntilskud. LBR Silkeborg ser frem til fortsat dialog og samarbejde omkring beskæftigelsesindsatsen i Silkeborg Kommune. For uddybelse af høringssvaret kan undertegnede kontaktes. Venlig hilsen Hanne Bæk Olsen Formand for LBR Silkeborg Viggo Thinggård Næstformand for LBR Silkeborg
UDKAST - Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske for Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg. Mål 5-7 er supplerende, lokale målsætninger, der udspringer af Arbejdsmarkedsudvalgets prioriteringer. Kapitel 2 præsenterer kort nogle af de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Silkeborg ift at sikre borgernes mulighed for uddannelse, job og selvforsørgelse. Kapitel 3 præsenterer kort politikker, strategier og fokuspunkter for beskæftigelsesindsatsen i 2014, som retter sig mod både borgere og virksomheder. Kapitel 4 viser beskæftigelsesindsatsens budget for 2015 (bilag følger). Kapitel 5 omfatter tillæg 1-2 (bilag følger). Tove Schousen Kristensen Direkte tlf. 8970 5717 Michael Anderson Direkte tlf. 2035 3506 Jobcenter Drewsensvej 60, 8600 Silkeborg Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
1. Mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Det er Arbejdsmarkedsudvalgets overordnede mål, at hjælpe flest mulige borgere i varig beskæftigelse. 1.1 Beskæftigelsesministerens mål (1-4) Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende 4 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Beskæftigelsesministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked Handlinger Indsatsen sker bl.a. gennem kvalificeret uddannelsesvejledning, brobygning til ungdomsuddannelserne samt helhedsindsats og intensiveret støtte til unge med særlige behov, f.eks. gennem mentorordninger. Succeskriterium Niveauet for antal unge der påbegynder og fastholdes i en ungdomsuddannelse er højere i 2015 end i 2014. Beskæftigelsesministerens mål 2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Handlinger Handlingerne er identiske med handlingerne under mål 5 og 6, der også har fokus på en tværfaglig og sammenhængende indsats:l Side 2
1) Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. 2) Unge mænd på kontanthjælp skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Succeskriterier: Succeskriterierne er identiske med succeskriterierne under mål 5 og 6: 1) At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. 2) At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan. Beskæftigelsesministerens mål 3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Handlinger Langtidsledigheden bekæmpes gennem screening af, samt tidlig og målrettet indsats for, borgere med risiko for langtidsledighed. Virksomhedsrettede tilbud og uddannelse skal i samspil medvirke til et reducere langtidsledigheden. Succeskriterium Langtidsledigheden skal være mindre i 2015 end i 2014. Beskæftigelsesministerens mål 4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Handlinger Et styrket samarbejde med virksomhederne udmøntes bl.a. gennem etablering af flere virksomhedsrettede forløb samt professionalisering af Jobcentrets rekrutterings- og Side 3
fastholdelsesservice til virksomhederne. Succeskriterium Jobcentret har i 2015 samme niveau for mængden af virksomhedsrettede forløb som i 2014, selv om der forventes et fald i antal forsikrede ledige. 1.2 Lokale mål i beskæftigelsesindsatsen i 2014 (mål 5-7) 5. mål (lokalt mål) Metodeudvikling af indsatsen for de mest udsatte borgere De mest udsatte borgere er også de sværeste at hjælpe i job og selvforsørgelse, hvilket fordrer kontinuerlig faglig metodeudvikling. Silkeborg Kommune satser derfor på at udvikle projekter, der kan skabe mere viden om, hvordan denne gruppe kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Handlinger Jobcentret skal i 2015 gennemføre to projekter, der kvalitetsudvikler indsatsen over for de 2 x 15 mest udsatte borgere, der har behov for en særlig indsats for at opnå øget livskvalitet og for at reducere udgiften til forsørgelse. Succeskriterium At projekterne er medskabende af evidens for, hvad der virker over for denne målgruppe. 6. mål (lokalt mål) Øget sammenhæng i indsatsen for unge mandlige kontanthjælpsmodtagere Erfaringer viser, at gruppen af unge mænd på kontanthjælp ofte har mangeartede og sammensatte problemstillinger. Problemstillingerne spænder f.eks. fra brug af rusmidler og alkohol til depressioner, stress og andre mentale udfordringer, dårlig hygiejne mv. Silkeborg Kommune skal derfor tilbyde målgruppen en styrket tværfaglig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats for at hjælpe dem til højere livskvalitet og til selvforsørgelse gennem uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Handlinger Den enkelte borger skal tilbydes en samlet handleplan, der favner de lovpligtige handleplaner på tværs af kommunens fagområder og fremmer at borgeren får konkrete og koordinerede beskæftigelsesrettede, sundhedsrettede og sociale tilbud, herunder eksempelvis inddragelse af mentorer, frivillige/netværk. Målet tænkes ind i et tværfagligt samarbejde mellem Socialsektionen, Jobcentret, Sundhed og Omsorg, Familiesektionen, Socialpsykiatrien og netværk/frivillige. Succeskriterium At den udvalgte målgruppe af unge mænd på kontanthjælp får samlet kommunens støtte i én handleplan. 7. mål (lokalt mål) Side 4
Jobcentret videreudvikler den målrettede hjælp til borgere, der ønsker at blive iværksættere. Handlinger Jobcentret samarbejder med eksisterende virksomhedsejere og ErhvervSilkeborg om bl.a. målrettede iværksætterforløb og mentorhjælp til borgere, der ønsker at starte egen virksomhed. Succeskriterium Jobcentret har i 2015 hjulpet 10 nye virksomheder i gang. 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer I dette afsnit beskrives kort nogle af de overordnede tendenser og udfordringer i beskæftigelsesudviklingen i Silkeborg Kommune. Beskrivelsen tager afsæt i Beskæftigelsesregion Midtjyllands seneste Kommunebeskrivelse, der beskriver udviklingen i 2013. For uddybende beskrivelser henvises til Kommunebeskrivelsen. Generelle tendenser Beskæftigelsen er faldet med 1,3 % i 2013 bl.a. for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget for de videregående uddannede. Dog er ledigheden også faldet med samlet set 13,8 % i løbet af 2013, og er således på det laveste niveau siden midten af 2009. Der opleves strukturelle forskelle i ledigheden, f.eks. har 3F en ledighed på over 9 %, mens DSA (sygeplejersker mv.) har en ledighed på kun 1 %. Unge I december 2013 var 11,4 % af de 16-29-årige på offentlig forsørgelse. Andelen er højere end gennemsnittet for regionen (10,5 %). Langt hovedparten af de 15-17-årige i Silkeborg er i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter, og kun 1 % er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Der opleves stadig udfordringer med, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne, da kun 22,3 % af de afsluttende grundskoleelever valgte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er fortsat udfordringer med frafald på ungdomsuddannelserne, specielt på erhvervsuddannelserne. Langvarig offentlig forsørgelse Niveauet for offentligt forsørgede i Silkeborg er lidt lavere end gennemsnittet for Midtjylland. 45 % af de offentligt forsørgede i Silkeborg har modtaget forsørgelse i over 3 år. Hovedparten er førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere. Antallet af ressourceforløb er steget i Silkeborg i løbet af 2013 og samtidig har der været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en marginal stigning i antal langvarigt forsørgede. Langtidsledighed Næsten en tredjedel af de ledighedsberørte i Silkeborg er langtidsledige og andelen er den næsthøjeste i Midtjylland. I 2013 år er det samlede antal langtidsledige faldet med 14,3 %. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet, hvilket også er gældende for regionen som helhed. Blandt forsikrede ledige er der relativt mange udfaldstruede medlemmer af 3F. Side 5
Samarbejde med virksomheder 34 % af virksomhederne samarbejdede med Jobcentret i Silkeborg i 2013 og 13,2 % havde et samarbejde med andre jobcentre. Udviklingen i Jobcenter Silkeborgs samarbejdsgrad med virksomhederne var i 2013 mere positiv end udviklingen i Midtjylland som helhed. Der er potentiale for at udbygge samarbejdet med virksomhederne, herunder de mindre virksomheder. 3. Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Jobcenter Silkeborg vil i 2015 bygge indsatsen på fem grundlæggende søjler: 1. Høj grad af borgerindflydelse med valgmuligheder i - og let tilgængelighed til - den beskæftigelsesfremmende hjælp. 2. Fokus på at hjælpe borgerne hurtigst mulig i varig beskæftigelse og størst mulig grad af selvforsørgelse ved hjælp af kompetenceudvikling gennem uddannelse, kurser og virksomhedsrettede forløb. 3. Målrettede indsatser gennem screening af den enkelte borgers særskilte behov, potentialer og udfordringer. 4. Sammenhængende og tværfaglige indsatser hvis borgeren har sammensatte problemstillinger, der står i vejen for uddannelse eller job. 5. Et tæt samarbejde med virksomhederne om f.eks. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere samt virksomhedsrettede forløb for ledige og sygemeldte borgere Politik og strategier Jobcentrets beskæftigelsesindsats vil være forankret i de politisk vedtagne politikker og strategier og tilrettelægges inden for rammerne af disse, herunder: Silkeborg Kommunes beskæftigelsespolitik. I efteråret 2014 udarbejder Silkeborg Kommune en ny beskæftigelsespolitik gældende fra 2015 og årene frem. Ungestrategien der koordinerer kommunens indsatser, der fremmer de unges vej mod uddannelse og job. Strategi for kontant- og uddannelseshjælp. I efteråret 2014 udarbejder Silkeborg Kommune en ny strategi for kontanthjælp og uddannelseshjælp. Garanti for kompetenceudvikling der giver borgere med mindst 6 måneders ledighed mulighed for selv at vælge mindst et uddannelses- eller kursusforløb i op til 12 måneder. Aftale om initiativer til fremme af samarbejde om vækst og udvikling i Silkeborg Kommune Fokusområder vedr. unge Indsatsen for at hjælpe flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse bliver videreudviklet, ikke mindst gennem garantiskolesamarbejdet mellem kommunen, ungdomsuddannelserne og produktionshøjskolen. Bl.a. gennem fortsat styrkelse af uddannelsesvejledningen, brobygning/overgange mellem udskolingen og ungdomsuddannelserne samt særlig helhedsindsats til de unge, der har brug for ekstra hjælp til at gennemføre uddannelse. Kommunen har desuden etableret en Ungeguide, Side 6
med fysisk nærhed til Teknisk Skole, som omfatter UU og sagsbehandlingen for uddannelseshjælpsmodtagere og som skal fungere som unges indgang til uddannelsesvejledning, støtte og rådgivning ift. uddannelse og andre relevante forhold i de unges liv (sundhed, privatøkonomi osv.). Fokusområder vedr. langvarig offentlig forsørgelse og langtidsledighed Jobcenter Silkeborg vil nedbringe antallet af langvarigt offentlig forsørgede ved at tilbyde relevante målgrupper en tidlig og forebyggende indsats. De enkelte afdelinger foretager en screening af, hvilke borgere, der er i risikogruppen for at modtage længerevarende offentlig forsørgelse. Jobcentret vil endvidere ved hver jobsamtale have fokus på, om jobeller uddannelsesplanen skal justeres på kort og/eller lang sigt. Jobcentret vil fortsat have fokus på overgange i forbindelse med skift af forsørgelsesydelse. For målgrupper med en koordinerende sagsbehandlerrolle vil jobcentret styrke rollen via intern uddannelse, således at alle koordinerende sagsbehandlere kender deres kerneopgave og har samme forståelse heraf. Indsatsen vil være tværfaglig og sammenhængende. Jobcentret vil have fortsat fokus på, at tilbudsviften forebygger, at borgere bliver langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Silkeborg Kommune vil endvidere videreudbygge samarbejdet internt mellem søjlerne i kommunen og med eksterne samarbejdspartnere. I 2015 vil der også fortsat være fokus på en særlig indsats til forsikrede ledige, der risikerer at miste retten til dagpenge, bl.a. gennem samarbejde med a-kasser og tværkommunale initiativer mv. Jobcentret vil have fokus på en tidlig indsats for de borgere, der allerede i begyndelsen af ledigheden vurderes at være i risiko for udfald af dagpengesystemet og en intensiveret indsats for de langtidsledige borgere, der er tæt på at opbruge dagpengeretten. Muligheden for at modtage den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, for ledige der har opbrugt dagpengeretten, er gældende gennem hele 2015, og derfor vil Jobcentret have fokus på en rettidig virksomhedsrettet indsats for denne gruppe. Fokusområder vedr. samarbejdet med virksomheder Jobcenter Silkeborg videreudvikler de seneste års styrkelse af den virksomhedsrettede indsats bl.a. med fokus på: Øget brug af virksomhedsrettede tilbud til de ledige Professionalisering af service til virksomheder i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere, fastholdelse af medarbejdere mv. Anvendelse af jobrotation Jobcentrets vil i 2015 have som mål at opretholde niveauet for virksomhedsrettede forløb, selv om der forventes et fald i antal forsikrede ledige. Med andre ord forventes relativt flere virksomhedsforløb pr. ledig. Side 7
4. Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Følger når budgettet for 2015 er fastlagt. 5. Tillæg til Beskæftigelsesplanen a. Samlet oversigt over målene for 2015. b. LBR-plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. Den vedlægges senest 31.01.2015. Side 8
2014 Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune
INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 5 POSITIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 5 SVAGT FALDENDE BESKÆFTIGELSE... 6 HVER TREDJE PENDLER UD AF SILKEBORG... 7 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER FORVENTES AT FALDE... 8 FALDENDE LEDIGHED... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE... 11 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE... 13 MANGE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE... 13 UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT... 15 FÅ UNGE ER IKKE UDDANNELSESPARATE... 16 HOVEDPARTEN AF DE 15-17-ÅRIGE ER I UDDANNELSE... 16 GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE... 17 94% FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE... 18 LET STIGENDE AKTIVERINGSGRAD... 19 FOKUSOMRÅDER... 20 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS... 21 FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG... 21 MANGE LANGVARIGT OFFENTLIGT FORSØRGEDE... 23 OG MANGE I RISIKO FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGEDE... 23 KONTANTHJÆLPSMODTAGERNE AKTIVERES MEST... 24 STIGENDE ANTAL RESSOURCEFORLØB... 26 FOKUSOMRÅDER... 27 MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN... 28 FALDENDE LANGTIDSLEDIGHED... 28 MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE... 30 INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE... 32 FOKUSOMRÅDER... 33 MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN... 34 KNAP 4 UD AF 10 VIRKSOMHEDER I SILKEBORG SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE... 34 MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER... 35 FOKUSOMRÅDER... 36 Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland www.brmidtjylland.dk
SAMMENFATNING Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet i Silkeborg ved faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen. På sigt forventes en mere positiv udvikling med stigende arbejdsstyrke og beskæftigelse. Der er dog fortsat behov for at øge arbejdsstyrken i Silkeborg. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 474 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,3%. I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for de kortuddannede, de faglærte og personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samlet set er beskæftigelsen steget for de videregående uddannede. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for industrien. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år faldet med 2.099 personer (-4,7%). Arbejdsstyrken er faldet for samme uddannelsesgrupper som beskæftigelsen. Faldet er dog minimalt for personer med en mellemlang videregående uddannelse. 35% af de beskæftigede i Silkeborg pendler til arbejde i en anden kommune, og 26% af arbejdspladserne i Silkeborg er besat af indpendlere. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde 0,9% i Silkeborg. Den demografiske udvikling er mere negativ i Silkeborg end Midtjylland som helhed. Ledigheden er faldet 13,8% det seneste år i Silkeborg, svarende til et fald på 317 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af 2009. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen 30-39 år og for mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Det seneste år er ledigheden faldet for begge køn og alle aldersgrupper. Ledigheden er generelt faldet mere for kvinder end mænd og mest for kvinder i aldersgruppen 50-64 år. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. 3F har den højeste ledighed på 9,1%, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste ledighed på 1,1%. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 286 ledige. Det seneste år er ledigheden faldet 15,6% for de ikke-forsikrede. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 1.529 offentlig forsørgede unge i Silkeborg, hvoraf godt halvdelen var kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 11,4% af de 16-29-årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er højere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 85,3% (631 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse mens 14,7% (109 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 1
Sammenfatning De unge i Silkeborg, som er visiteret i forbindelse med kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 8% åbenlys uddannelsesparat, 29% uddannelsesparat, 47% aktivitetsparat (uden uddannelse), 2% jobparat, 11% aktivitetsparat (med uddannelse) og 1% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var på offentlig forsørgelse i 49% af tiden i 2013. Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 14% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Silkeborg, forventes i høj grad at få en uddannelse. På baggrund af de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 94% at få en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 29% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de 15-17-årige i Silkeborg er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 22,3% af de elever, der afsluttede grundskolen i Silkeborg i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 66,4% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Den samlede andel, der tilmeldte sig en ungdomsuddannelse, er blandt de laveste i Midtjylland. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Silkeborg er samlet set på 35,8%. Det er lidt højere end regionsgennemsnittet. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 26,7% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. De seneste tal om offentligt forsørgede viser, at: Aktuelt er 9.473 personer på offentlig forsørgelse i Silkeborg, svarende til 17,1% af de 16-64-årige i befolkningen. 45% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (868 personer). 644 personer i Silkeborg har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen består af flere kvinder end mænd. Knap hver fjerde er under 30 år, og godt hver fjerde er over 60 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (52%) og sygedagpengemodtagere (7%). Risikogruppen har været aktiveret 34% af tiden, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse. Aktiveringsgraden er marginalt højere end regionsgennemsnittet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 2
Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været en stigning i antallet af ressourceforløb i Silkeborg og samtidig har der været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en marginal stigning i antal langvarigt forsørgede. Silkeborg har etableret 54 ressourceforløb frem til februar 2014, og antallet er steget støt siden april 2013. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der 611 langtidsledige i Silkeborg. Det svarer til, at 29,0% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er den næsthøjeste i Midtjylland, hvor regionsgennemsnittet er på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet 14,3%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd og kvinder under 30 år og højest for kvinder i aldersgrupperne over 40 år. 30,4% af dagpengemodtagerne i Silkeborg har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 571 personer. Andelen er højere end regionsgennemsnittet på 27,8%. I Silkeborg stiger andelen af udfaldstruede generelt med alderen, dog er andelen mindre for aldersgruppen over 60 år. Samtidig er der mange udfaldstruede blandt medlemmerne af 3F. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere er 27,3% i Silkeborg, og de langtidsledige får i gennemsnit 7,7 samtaler. Aktiveringsgraden og samtaleniveauet varierer for de forskellige grupper af langtidsledige i Silkeborg, men gennemsnittene er på niveau med regionsgennemsnittene. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i forhold til at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 38,4% af virksomhederne i Silkeborg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. Regionsgennemsnittet var 41,5%. 33,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Silkeborg, og 13,2% havde et samarbejde med andre jobcentre. Fra 2012 til 2013 er samarbejdsgraden steget 2,5%-point i Silkeborg. Samarbejdsgraden i Silkeborg er lavest for små virksomheder og størst for virksomheder med 50-99 ansatte. Fordelt på brancher er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (40%), Handel (29%) og Industri (28%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 3
FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG SILKEB OR G M ID T JYLLA N D BEF OLKNING OG ARBEJDSST YRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 89.346 6,2% 1.272.510 4,9% Befolkning 16-66-årige 1. januar 2013 (udv. 2005-2013) 57.828 4,5% 843.858 4,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv. 2013 til 2021) 91.590 2,5% 1.315.932 3,4% Prognose befolkning 16-66-årige 2021 (udv. 2013 til 2021) 57.330-0,9% 846.909 0,4% Arbejdsstyrke 16-64-årige pr. 1. januar 2013 (udv. 2009-2013), herunder: 42.744-4,7% 602.985-4,1% Grundskoleudd. 9.344-15,4% 136.587-14,7% Gymnasial udd. 3.066 1,0% 54.587-0,3% Erhvervsudd. 16.545-6,0% 220.538-5,9% KVU 2.769 6,2% 34.810 5,1% M VU 7.481-0,1% 94.431 1,6% LVU 3.539 15,6% 62.032 16,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken 2012-2021 (antal/udvikling i pct.) 2.039 4,5% 26.733 4,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 1.978-13,8% 28.654-8,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec. 2012-dec. 2013 i %-point) 4,6% -0,8% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt. 2013 - E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt. 2012-4.kvt. 2013) 34.723-1,3% 479.048-1,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 43.476-0,7% 612.570-0,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 38.061-0,2% 604.974-0,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 9.810 2,6% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv. 2012-2013) 15.225 0,1% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 25,8% - - - Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 35,0% - - - INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec. 2012-dec. 2013) 1.529-1,9% 24.669-4,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-29 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 11,4% -0,3% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp som 18-årig i 2009 (pct. af året) 49% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 14% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 88,7% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 22,3% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 94% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 62% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 29% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 26,7% -0,6% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 9,1% 1,6% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv. 2012-2013 i %-point) 35,8% 1,0% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. F ORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec. 2012-dec. 2013) 9.473-2,0% 152.453-2,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen 16-64 år (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 17,1% -0,3% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 35,0% -2,5% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 13,0% 1,0% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 7,3% -0,7% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 44,7% 2,2% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang 2012-2013) 145-36,7% 2.194-42,4% Antal personer i ressourceforløb i december 2013 54-732 - INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGT IDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec. 2012-2013), herunder: 611-14,3% 7.984-17,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 361-40,2% 4.441-46,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec. 2012-dec. 2013) 250 129,4% 3.543 165,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec. 2012-dec.2013 i %-point) 29,0% 2,4% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 27,3% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec. 2013 7,7-7,7 - VIRKSOM HEDSKONT AKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv. 2012-2013 i %-point) 38,4% 2,5% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv. 2012-2013 i %-point) 33,9% 4,3% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv. 2012-2013 i %-point) 13,2% -0,1% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt. 2013 o g er mere aktuel end RA S, som går frem til 1. januar 2013. Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher o g uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 4
UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG Positiv udvikling på arbejdsmarkedet i Silkeborg Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Silkeborg af en stabil stigning i beskæftigelsen og arbejdsstyrken. Finanskrisen i 2008 medførte dog et fald i beskæftigelsen og arbejdsstyrken de efterfølgende år, men fra 2011 er beskæftigelsen og arbejdsstyrken igen stabiliseret. Ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen, har været påvirket af ændringerne i beskæftigelsen og arbejdsstyrken, og efter en periode med stigende ledighed som følge af finanskrisen, er ledigheden igen stabiliseret. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLING I SILKEBORG FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra SAM-K/LINE-modellen basisversion november 2013. Udgangspunktet for SAM-K og LINE fremskrivningen er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen, som Danmarks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for 2013. Fremskrivningerne for Silkeborg viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stigning i arbejdsstyrken på 4,5% (2.039 personer) og en stigning i beskæftigelsen på 6,6% (2.882 personer). Udviklingen i Silkeborg forventes at være mere positiv end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst i arbejdsstyrken på 4,2% og i beskæftigelsen på 4,3% Fremskrivningerne for Silkeborg viser, at der på sigt er risiko for rekrutteringsproblemer inden for nogle brancher, da beskæftigelsen forventes at stige til nogenlunde samme niveau som arbejdsstyrken. Det er derfor vigtigt at have fokus på at fastholde en stigning i arbejdsstyrken, så efterspørgslen efter arbejdskraft kan imødekommes. Udviklingen i pendlingen til og fra Silkeborg viser, at både udpendlingen og indpendlingen er steget stabilt siden 1997, og både indpendlingen og udpendlingen forventes at stige yderligere i de kommende år. Indpendlingen forventes at stige med 41% og udpendlingen med 27% fra 2012 til 2021. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 5
Svagt faldende beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Silkeborg og Midtjylland har ligget relativt stabilt gennem de seneste 3-4 år, dog med en svagt faldende tendens og sæsonudsving over året. De seneste tal for 4. kvartal 2013 viser, at beskæftigelsen i Silkeborg ligger ca. 1,3% lavere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 474 personer på et år. Fra udgangen af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen faldet med 251 personer i Silkeborg, et fald på 0,7%, mens beskæftigelsen i regionen som helhed er faldet 1,9% FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL 2013. Kilde: Jobindsats.dk Ledigheds- og jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuelle end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som kun går frem til 1.1.2013. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher og uddannelse mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Silkeborg fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for de kortuddannede er faldet med 2.046 personer, svarende til en nedgang på 19,0%. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 1.595 personer, et fald på 9,2%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen samlet set steget. Stigningen er størst for personer med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsen er steget 13,2%. For personer med en mellemlang videregående uddannelse er beskæftigelsen derimod faldet 2,2%. Tilsvarende er arbejdsstyrken faldet mest for gruppen af kortuddannede med et fald på 15,4% og for de faglærte med et fald på 6,0%. For personer med en mellemlang videregående uddannelse er arbejdsstyrken faldet minimalt med 0,1%, og endelig er den steget for personer med en kort eller en lang videregående uddannelse med henholdsvis 6,2% og 15,6%. Samlet set er antallet af beskæftigede faldet mere end arbejdsstyrken i perioden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 6
FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDE OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRA 2009 TIL 2013 I SILKEBORG Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen 16-64 år I forhold til arbejdspladser var der 38.061 arbejdspladser i Silkeborg i 2013, og fra 2012 til 2013 har der været et fald på 78 arbejdspladser (-0,2%). Udviklingen i antallet af arbejdspladser varierer på tværs af brancherne. Faldet er størst inden for Industri mv. og Offentlig administration mv., mens antallet af arbejdspladser er steget mest inden for Erhvervsservice og Information og kommunikation. I perioden fra 2009 til 2013 har Industri mv. tabt flest arbejdspladser med en nedgang på 1.533 arbejdspladser, et fald på 20,5%. Den største fremgang findes derimod inden for Information og kommunikation, hvor der er sket en fremgang på 64 arbejdspladser, 4,7%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I SILKEBORG FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år 2009 2010 2011 2012 2013 Antal P rocent Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.415 1.340 1.265 1.257 1.271 14 1,1% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7.468 6.088 5.771 6.095 5.935-160 -2,6% Bygge og anlæg 2.433 2.173 2.023 2.107 2.045-62 -2,9% Handel og transport mv. 9.730 8.866 8.805 8.684 8.659-25 -0,3% Information og kommunikation 1.359 1.394 1.430 1.342 1.423 81 6,0% Finansiering og forsikring 2.017 1.996 1.937 1.917 1.952 35 1,8% Ejendomshandel og udlejning 527 516 587 571 568-3 -0,5% Erhvervsservice 3.313 3.193 3.049 3.082 3.293 211 6,8% Offentlig administration, undervisning og sundhed 11.854 12.164 11.547 11.324 11.196-128 -1,1% Kultur, fritid og anden service 1.562 1.577 1.573 1.510 1.493-17 -1,1% Uoplyst aktivitet 236 238 240 250 226-24 -9,6% I alt 41.914 39.545 38.227 38.139 38.061-78 -0,2% Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Silkeborg Kommune. Hver tredje pendler ud af Silkeborg I 2013 var der i Silkeborg 15.225 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 35% af de beskæftigede med bopæl i Silkeborg arbejdede i en anden BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 7
kommune. De højeste andele udpendlere var inden for brancherne: Industri mv. og Information og kommunikation, hvor henholdsvis 45% og 37% af de beskæftigede i Silkeborg pendlede til arbejde i andre kommuner. Tilsvarende var 9.810 af de ansatte på arbejdspladserne i Silkeborg indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Silkeborg. Det svarer til, at 26% af arbejdspladserne i Silkeborg var besat med indpendlere. Indpendlingen var størst inden for Industri mv. med 39% og Finansiering og forsikring med 37%. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I SILKEBORG FORDELT PÅ BRANCHER 1.1.2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk B eskæf - tigede Indpendling Udpendling A ndel arb.pladser besat med indpendlere A ndel beskæf tigede, so m pendler ud af ko mmunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.290 164 183 1.271 13% 14% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 6.641 2.288 2.994 5.935 39% 45% Bygge og anlæg 2.439 437 831 2.045 21% 34% Handel og transport mv. 10.188 1.938 3.467 8.659 22% 34% Information og kommunikation 1.464 501 542 1.423 35% 37% Finansiering og forsikring 1.659 728 435 1.952 37% 26% Ejendomshandel og udlejning 657 70 159 568 12% 24% Erhvervsservice 3.877 784 1.368 3.293 24% 35% Offentlig administration, undervisning og sundhed 13.418 2.610 4.832 11.196 23% 36% Kultur, fritid og anden service 1.617 290 414 1.493 19% 26% Uoplyst aktivitet 226 - - 226 0% 0% I alt 43.476 9.810 15.225 38.061 26% 35% Pendlingen til og fra Silkeborg kendetegnes ved størst pendling mellem Silkeborg, Skanderborg, Viborg og Aarhus. Disse tre kommuner står for 50% af både indpendlingen og udpendlingen til/fra Silkeborg. A rbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR SILKEBORG 1.1.2013 A ntal A ntal Indpendlingsko indpendlere Udpendlings- udpendlere R ang: mmune til Silkebo rg ko mmune fra Silkebo rg 1. Aarhus 1.925 Aarhus 3.579 2. Viborg 1.805 Viborg 2.652 3. Skanderborg 1.137 Skanderborg 1.565 4. Ikast-Brande 968 Ikast-Brande 1.319 5. Favrskov 831 Herning 1.172 6. Horsens 588 Favrskov 903 7. Herning 496 Horsens 817 8. Randers 364 Randers 329 9. Vejle 205 København 283 10. Skive 128 Vejle 282 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes at falde Befolkningstallet i Silkeborg er de seneste otte år steget 6,2%, svarende til en stigning på 5.179 personer. I de kommende otte år forventes det samlede befolkningstal at stige yderligere 2,5%. Fordelt på aldersgrupper forventes en markant stigning i befolkningen over 67 år og mere moderate stigninger blandt de unge i aldersgruppen 16-29 år og de 50-59-årige. I de resterende aldersgrupper forventes befolkningstallet derimod at falde. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 8
Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-66 år) er de seneste otte år steget 4,5% (2.507 personer). Samlet set forventes denne gruppe at falde 0,9% (-498 personer) de kommende otte år. TABEL 4. BEFOLKNINGEN I SILKEBORG I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk A ntal perso ner Udvikling - antal Udvikling - pro cent 2005 2013 2021 2005-2013 2013-2021 2005-2013 2013-2021 0-15 år 18.541 18.712 17.436 171-1.276 0,9% -6,8% 16-29 år 12.526 13.367 14.108 841 741 6,7% 5,5% 30-39 år 12.416 11.018 9.772-1.398-1.246-11,3% -11,3% 40-49 år 12.204 13.514 12.632 1.310-882 10,7% -6,5% 50-59 år 12.046 11.776 12.963-270 1.187-2,2% 10,1% 60-66 år 6.129 8.153 7.855 2.024-298 33,0% -3,7% 67+ år 10.305 12.806 16.824 2.501 4.018 24,3% 31,4% 16-66 år 55.321 57.828 57.330 2.507-498 4,5% -0,9% B efo lkningen i alt 84.167 89.346 91.590 5.179 2.244 6,2% 2,5% Faldende ledighed I december 2013 var der 1.978 ledige i Silkeborg, svarende til en ledighed på 4,6% af arbejdsstyrken. Antallet af ledige er 317 lavere end i december 2012, et fald på 13,8% på et år. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 4,8%, hvilket er det laveste niveau siden midten af 2009. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I SILKEBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højere for kvinder end for mænd. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen 30-39 år og for unge mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år, mens ledigheden er lavest for mænd i aldersgruppen 30-39 år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for alle grupper. Ledigheden er generelt faldet mere for kvinder end for mænd, og ledigheden er faldet mest for kvinder i aldersgruppen 50-64 år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 9
FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I SILKEBORG I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Blandt de forsikrede ledige var den største gruppe i Silkeborg i december 2013 medlemmer af 3F med 386 ledige. 3F havde også den højeste ledighedsprocent på 9,1%. Samtidig har 3F haft det største ledighedsfald det seneste år med en nedgang på 80 ledige, et fald på 17,2%. Generelt har mange a-kasser i Silkeborg relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau findes i Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med 1,1%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSER I SILKEBORG I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december 2013. A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december 2013. Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a- kasse, men ikke have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 10
Gruppen af ikke-forsikrede er på 286 fuldtidsledige i Silkeborg. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige faldet 15,6%. Kortere forløb for dagpengemodtagere I 2013 var i alt 5.215 dagpengemodtagere og 1.064 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Silkeborg. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end jobklare kontanthjælpsmodtagere. I Silkeborg var de dagpengemodtagerne, som blev ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 16,6 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighed på 23,3 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden længere for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg i 2013. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med 1,9 uger for dagpengemodtagerne i Silkeborg, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget 2,9 uger i Silkeborg og 1,7 uger i regionen som helhed. Specielt for de jobklare kontanthjælpsmodtagere er Silkeborg blandt de kommuner, der har den længste varighed af ledighedsforløbene og den største stigning i varigheden fra 2012 til 2013. FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Dagpengemodtagere Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats.dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 11,0 uger for Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) til 21,3 uger for medlemmer af Business. Fra 2012 til 2013 er varigheden faldet mest for Frie funktionærers A-kasse med et fald på 7,1 uger, mens Business har haft den største stigning på 3,8 uger. Det skal bemærkes, at nogle a-kasser har relativt få ledige i Silkeborg, hvilket kan medføre store spring i varighederne over tid. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 11
FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ A-KASSER I SILKEBORG I 2013 Kilde: Jobindsats.dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 12
MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for, at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Mange unge på offentlig forsørgelse I Silkeborg var der 1.529 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til, at 11,4% af alle unge i aldersgruppen 16-29 år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Silkeborg er lidt højere end regionsgennemsnittet på 10,5%. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel 16-29-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-29 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. A ntal personer Silkebo rg Andel 16-29 år Udvikling seneste år M idtjylland A ndel 16-29 år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 316 2,4% -14,4% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere 805 6,0% 1,1% 5,2% 0,4% KTH - M atch 1 151 1,1% -23,4% 1,2% -3,7% KTH - M atch 2 554 4,1% 22,3% 3,3% 6,6% KTH - M atch 3 96 0,7% -31,4% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 5 0,0% 0,0% 0,0% 1,1% Revalidering 25 0,2% 8,7% 0,2% -21,7% Forrevalidering 9 0,1% 12,5% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 131 1,0% 11,0% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 24 0,2% 100,0% 0,1% 26,4% Fleksjob 40 0,3% 0,0% 0,2% 3,8% Førtidspension 179 1,3% -7,3% 1,2% -4,4% F o rsø rgede i alt 1.529 11,4% -1,9% 10,5% -4,0% I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet 1,9% i Silkeborg. Antallet er faldet for dagpengemodtagerne og førtidspensionisterne, mens antallet er steget let for revalidender, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er samlet set steget let, og her dækker stigningen over et betydeligt fald for de unge i match 1 og 3 og en betydelig stigning for match 2. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 13
Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medførte pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år skal visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar 2014 til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcentret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Silkeborg i februar 2014) o Åbenlys uddannelsesparate (60) o Uddannelsesparate (217) o Aktivitetsparate (350) o Uoplyst (4) o Uddannelseshjælp i alt (631) Kontanthjælp: Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (18). o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (82) o Uoplyst (9) o Kontanthjælp under 30 år i alt (109) I Silkeborg var der i alt 740 unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014. Til sammenligning var der 805 kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg før kontanthjælpsreformen. Fordelingen af unge, som modtog uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar 2014 i Silkeborg, viser, at 85,3% af gruppen var uden uddannelse og derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen svarer stort set til regionsgennemsnittet på 84,4%. Blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp i Silkeborg, er der lidt flere uddannelsesparate og lidt færre i de andre grupper end i regionen som helhed. Blandt de unge kontanthjælpsmodtagere er der lidt færre jobparate og lidt flere aktivitetsparate end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 14
FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANT- HJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats.dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER HHV. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I 2009. DVS. SOM HAVDE EN TIDLIG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 15
I hele Midtjylland modtog de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, i langt højere grad offentlig forsørgelse i 2013 end øvrige unge. Tallene for Silkeborg viser, at: De unge (i alt 116 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, var i gennemsnit på offentlig forsørgelse i 49% af tiden i 2013. Gruppen var i lidt højere grad i job/selvforsørgelse (32%) og i lidt lavere grad i uddannelse (25%) end i regionen som helhed. De unge (i alt 731 personer), der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, var i gennemsnit kun på offentlig forsørgelse i 14% af året i 2013. Gruppen var i langt større omfang i job/selvforsørgelse (52% af året). Sammenlignet med regionsgennemsnittet var gruppen i Silkeborg i højere grad i job/selvforsørgelse og i lavere grad i uddannelse. Få unge er ikke uddannelsesparate Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Silkeborg var der i 2013 i alt 1.027 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Silkeborg tilmeldte sig en gymnasial uddannelse (66,4%), mens en del færre tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse (22,3%). Det vil sige, at i alt 88,7% tilmeldte sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Silkeborg. Andelen i Silkeborg er lavere end regionsgennemsnittet på 91,8%, og andelen er blandt de laveste for kommunerne i Midtjylland. De unges uddannelsesmønstre er forskellige for piger og drenge. I Silkeborg udgjorde drengene 59% af de unge, der tilmeldte sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens pigerne i højere grad tilmeldte sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgjorde 54% af de tilmeldte i Silkeborg. 1 På baggrund af de unges prøvekarakterer vurderes det, at 3,4% af en 9. klasse årgang i Silkeborg har utilstrækkelige danskkundskaber, og 6,6% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelene henholdsvis 2,8% med utilstrækkelige danskkundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 3,8% i Silkeborg mod 4,6% i regionen som helhed. 3 Hovedparten af de 15-17-årige er i uddannelse 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s. 42. 2 Tal for 9. klasse elever årgang 2011/2012 3 Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 16
Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge 15-17-årige og de aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal er for december 2012, hvor der indgår 3.755 personer i målgruppen i Silkeborg. Hovedparten (95,7%) af de 15-17-årige i Silkeborg er i gang med en uddannelse. Herunder er 58% i gang med en grundskoleuddannelse, 29% er i gang med en gymnasial uddannelse, og 9% er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3%) (omfatter elever på produktionsskoler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter aftalt med UU, unge i beskæftigelse over 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). Kun ca. 1% (svarende til 41 personer) er hverken i uddannelse eller beskæftigelse i december 2012. FIGUR 10. FORDELINGEN AF 15-17-ÅRIGE, HVOR SILKEBORG KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTEL- SEN, FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på henholdsvis grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en er- 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 17
hvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i 2012. Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i forhold til praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 havde en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de havde afsluttet deres grundforløb. Derudover var 7% i skolepraktik, og 8% havde mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der havde gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, havde eller havde haft mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen eller i nærheden af kommunen. I Silkeborg er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Handelsskolen Silkeborg (erhvervsuddannelser) 38% Handelsskolen Silkeborg (erhvervsgymnasiale uddannelser) 85% Teknisk Skole Silkeborg (erhvervsuddannelser) 43% Teknisk Skole Silkeborg (erhvervsgymnasiale uddannelser) 85% Silkeborg Gymnasium 95% TH. LANGS HF & VUC 88% Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 67% 94% forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse i 2015. Målsætningen måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddannede sig i løbet af de kommende 25 år, under forudsætning af at de aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra 2011. Tallene for Silkeborg viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 94% at få mindst en ungdomsuddannelse, 62% en videregående uddannelse og 29% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Silkeborg forventes at være tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. For ungdomsuddannelserne ligger Silkeborg lige under den nationale målsætning, mens andelene, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse, ligger over målsætningen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 18
FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANG 2011 FRA SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet Let stigende aktiveringsgrad I Silkeborg aktiveres de unge på offentlig forsørgelse i 35,8% af tiden. Aktiveringsgraden er lidt højere end gennemsnittet for regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33% af tiden. Aktiveringsgraden er opgjort for alle ydelsesgrupper. Aktiveringsgraden i Silkeborg er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 26,7% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 9,1% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge i Silkeborg steget 1,0%-point. Den samlede stigning dækker over, at aktiveringsgraden er faldet 0,6%-point for uddannelse/opkvali- BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 19
ficering og steget 1,6%-point for den virksomhedsrettede aktivering. I regionen som helhed er aktiveringsgraden faldet 2,8% i samme periode. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR HENHOLDSVIS UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDS- RETTET INDSATS I SILKEBORG I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de 15-17-årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de 25-29-årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 20
MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i forhold til personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Silkeborg Ved udgangen af 2013 var der i alt 9.473 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Silkeborg. Det svarer til 17,1% af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Niveauet for offentligt forsørgede i Silkeborg er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, hvor de offentligt forsørgede udgør 18,8%. I det seneste år er antallet af offentligt forsørgede faldet 2,0% i Silkeborg og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN DET SENESTE ÅR Antal personer Silkebo rg Andel 16-64 år Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Udvikling seneste år Andel 16-64 år Note: Særlig uddannelsesydelse er for november 2013. Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i forhold til 2012. Andel 16-64-årige er andel af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere 1.491 2,7% -25,0% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 144 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmo dtagere 2.102 3,8% 4,3% 3,5% 5,9% KTH - M atch 1 457 0,8% 6,3% 0,8% 11,2% KTH - M atch 2 1.261 2,3% 12,7% 2,1% 9,9% KTH - M atch 3 380 0,7% -14,6% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 4 0,0% -81,0% 0,0% -19,1% Revalidering 159 0,3% 3,2% 0,3% -8,5% Forrevalidering 10 0,0% 25,0% 0,1% -4,0% Sygedagpenge 1.370 2,5% -2,6% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse 332 0,6% 26,2% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 34 0,1% - 0,0% - Fleksjob 884 1,6% 9,3% 2,1% 7,3% Førtidspension 2.947 5,3% -2,5% 6,9% -2,4% F o rsø rgede i alt 9.473 17,1% -2,0 % 18,8 % -2,7 % BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 21
Den største gruppe af offentligt forsørgede i Silkeborg er førtidspensionister (2.947 fuldtidspersoner). Herefter følger kontanthjælpsmodtagerne med 2.102 fuldtidspersoner og dagpengemodtagerne med 1.491 fuldtidspersoner. I det seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 1 og 2, revalidender, ledighedsydelsesmodtagere og personer i fleksjob steget i Silkeborg, mens antallet er faldet for de resterende grupper. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitationssystem, hvor der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitetsparate og hvor unge under 30 år uden uddannelse skal visiteres til uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. I Silkeborg er 85,3% af de unge (631 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælp i februar 2014. Det medfører isoleret set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Silkeborg derfor faldet fra 2.102 i december 2013 til 1.461 i februar 2014. Kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i februar 2014 viser, at 23% (329 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne i Silkeborg vurderes som jobparate, hvilket vil sige, at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 73% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til 1.071 fuldtidspersoner, vurderes som aktivitetsparate i Silkeborg. Det vil sige, at det vurderes, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode på grund af faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Fordelingen på visitationskategorier i Silkeborg svarer stort set til regionsgennemsnittet. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYL- LAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 22
Mange langvarigt offentligt forsørgede I Silkeborg havde 45% af de offentligt forsørgede i december 2013 modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister (2.679 personer) og kontanthjælpsmodtagere (868 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Silkeborg steget 0,9%. I regionen som helhed er antallet af langtidsforsørgede steget 0,6% i samme periode. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I SILKEBORG OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØR- GELSE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Silkeborg er karakteriseret ved, at: Kvinderne udgør 58% af de langtidsforsørgede (56% i regionen). 12% er af ikke-dansk oprindelse (18% i regionen). 20% er over 60 år (19% i regionen). 8% er under 30 år (8% i regionen). Og mange i risiko for at blive langtidsforsørgede I december 2013 havde 644 personer i Silkeborg modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og var derfor i risiko for at blive langvarigt offentligt forsørgede. Risikogruppen består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (52%) og sygedagpengemodtagere (7%). I risikogruppen er der flere kvinder (55%) end mænd og relativt mange over 60 år (27%) og under 30 år (23%). Personerne i risikogruppen i Silkeborg har været aktiveret i 34% af den tid, de har modtaget offentlige ydelser. Aktiveringsgraden er marginalt højere end gennemsnittet for Midtjylland, hvor risikogruppen er blevet aktiveret i 33% af tiden. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 23
FIGUR 15. ANTAL FORSØRGEDE I SILKEBORG MED 2 TIL 3 ÅRS SAMMENHÆNGENDE FORSØRGELSE (RISI- KOGRUPPEN) OPDELT PÅ ETNICITET, KØN OG ALDER Kilde: DREAM og egne beregninger FIGUR 16. DEN GENNEMSNITLIGE AKTIVERINGSGRAD FOR RISIKOGRUPPEN OPDELT PÅ KOMMUNER I MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Kontanthjælpsmodtagerne aktiveres mest Den samlede aktiveringsindsats (vejledning, uddannelse og virksomhedsrettet indsats) kan opgøres på forsørgelse og varighed på offentlige ydelser for personer, der er på dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse i december 2013. I Silkeborg er aktiveringsgraderne for de fire udvalgte ydelsesgrupper stort set på niveau med regionsgennemsnittene. For dagpengemodtagerne ligger aktiveringsgraden helt på niveau med gennemsnittet i Midtjylland, og her sker der en markant stigning i aktiveringsgraden efter et års varighed. Kontanthjælpsmodtagerne har generelt de højeste aktiveringsgrader i Silkeborg, og her er aktiveringsgraderne højere end gennemsnittet i Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 24
Modsat dagpengemodtagerne falder aktiveringsgraden med varigheden af kontanthjælpsforløbene. Blandt sygedagpengemodtagerne og ledighedsydelsesmodtagerne er aktiveringsgraderne højest for forløb med 1 til 3 års varighed, mens de er lidt lavere for de korte og de helt lange forløb. Aktiveringsgraderne er lidt højere end regionsgennemsnittet for sygedagpengemodtagerne og lidt lavere for ledighedsydelsesmodtagerne. FIGUR 17. AKTIVERINGSGRADEN OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 OG VARIGHED PÅ OFFENT- LIG FORSØRGELSE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Silkeborg Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger Den virksomhedsrettede indsats udgør en krumtap i beskæftigelsesindsatsen. I Silkeborg udgør den virksomhedsrettede aktivering generelt en lavere andel af den samlede aktiveringsindsats end i regionen som helhed. Den virksomhedsrettede indsats udgør den laveste andel blandt kontanthjælpsmodtagerne og den højeste andel blandt sygedagpengemodtagerne i Silkeborg. FIGUR 18. ANDELEN AF AKTIVERINGEN, SOM ER VIRKSOMHEDSRETTET, OPDELT PÅ FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 OG VARIGHED PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Silkeborg Midtjylland Kilde: DREAM og egne beregninger BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 25
Stigende antal ressourceforløb Ressourceforløb er et centralt element i reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013. I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, at de igangsatte indsatser løbende justeres og koordineres. I Silkeborg er antallet af personer i ressourceforløb steget støt siden april 2013, og i marts 2014 var der 54 ressourceforløb. FIGUR 19. ANTAL PERSONER I RESSOURCEFORLØB I SILKEBORG KOMMUNE FRA JANUAR 2013 TIL MARTS 2014 Kilde: Jobindsats.dk Igennem 2013 har der været en tilgang til førtidspension på 145 personer i Silkeborg. Sammenlignet med tilgangen i 2012 er tilgangen i 2013 faldet markant med 36,7%. Tilgangen er faldet for begge køn og alle aldersgrupper bortset fra de unge under 20 år, som er på niveau med 2012. Tilsvarende er tilgangen faldet for personer af dansk og ikke-vestlig oprindelse, mens tilgangen er steget let for personer af vestlig oprindelse. TABEL 7. TILGANG TIL FØRTIDSPENSION JANUAR 2013 DECEMBER 2013 I SILKEBORG D ecember 2013 A ntal Udv. Å r Udv. 3 mdr. Samlet tilgang 145-36,7% -22,9% - Under 20 år 6 0,0% -14,3% - 20-29 år 5-78,3% -68,8% - 30-39 år 13-53,6% -38,1% - Over 40 år 121-29,7% -16,0% - Kvinder 71-42,7% -29,0% - M ænd 74-29,5% -15,9% - Dansk 124-38,9% -25,3% - Vestlig 5 25,0% 0,0% - Ikke-vestlig 16-23,8% -5,9% Kilde: Jobindsats.dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 26
Fokusområder Reformen af førtidspensions- og fleksjobområdet betyder, at de mest udsatte skal have en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet med det formål, at flest muligt får en plads på arbejdsmarkedet og bliver i stand til at forsørge sig selv. Jobcentrene i Midtjylland har implementeret reformen i løbet af 2013, men det er afgørende, at der fortsat er fokus på: Et styrket samarbejde mellem jobcentret, andre kommunale forvaltninger, de praktiserende læger, det psykiatriske og det somatiske system om en tidlig, tværfaglig og sammenhængende indsats for den enkelte. Brugen af ressourceforløb herunder målet for ressourceforløbet og aktiviteterne i forløbet. En særlig indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet. En særlig indsats for personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid eller er i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Et styrket samarbejde med virksomhederne om indsatsen for sygemeldte medarbejdere, personer med mulighed for at arbejde i fleksjob og praktikforløb for udsatte personer. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 27
MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN Ministerens 3. mål er, at jobcentrene skal bekæmpe langtidsledigheden. 5 Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Faldende langtidsledighed I december 2013 var der 611 langtidsledige i Silkeborg, hvilket er 14,3% færre end i december 2012. Faldet i langtidsledigheden i Silkeborg er lidt lavere end i regionen som helhed, hvor langtidsledigheden er faldet 17,0%. I Silkeborg toppede langtidsledigheden med godt 800 ledige i starten af 2011, og herefter har langtidsledigheden udvist en svagt faldende tendens. De langtidsledige udgjorde 29,0% af alle ledighedsberørte i Silkeborg i december 2013. Andelen er den næsthøjeste i Midtjylland, hvor regionsgennemsnittet er på 25,8%. FIGUR 20. VENSTRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLA- RE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I SILKEBORG FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBER 2013. HØJRE FIGUR: UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE FRA DECEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBERØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Udv. 2007-2013 Udv. seneste år og andel langtidsledige Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Note til højre figur: Samsø har haft en stigning i antal langtidsledige på 28,6% i det seneste år og de langtidsledige udgør 13,6% af de ledighedsberørte. 5 Langtidsledige er afgrænset til bruttoledige personer (dvs. både ledige og aktiverede dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere), der har været ledige eller i aktive tilbud i minimum 80% af tiden inden for det seneste år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 28
Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Silkeborg kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 40,2%, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget 129,4%, svarende til 141 personer. Samme tendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4% for dagpengemodtagerne og steget 165,0% for de jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledige i Silkeborg ved, at: I gennemsnit har kvinder og mænd stort set lige høj risiko for langtidsledighed og stort set samme fald i langtidsledigheden det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder og mænd under 30 år. Risikoen for langtidsledighed er højest for kvinder over 40 år. I det seneste år er antallet af langtidsledige faldet for alle andre grupper end mænd i aldersgruppen 16-29 år. Antallet af langtidsledige er faldet mest for mænd i aldersgruppen 30-39 år og kvinder i aldersgruppen 50-64 år. FIGUR 21. UDVIKLINGEN I ANTAL LANGTIDSLEDIGE I SILKEBORG FORDELT PÅ KØN OG ALDER FRA DE- CEMBER 2012 TIL DECEMBER 2013 (VANDRET AKSE) OG DE LANGTIDSLEDIGES ANDEL AF LEDIGHEDSBE- RØRTE I DECEMBER 2013 (LODRET AKSE) Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmodtagere kendetegnes de langtidsledige i Silkeborg ved, at: Kontanthjælpsmodtagerne udgør en stor og stigende andel af de langtidsledige. Antallet er steget fra 109 i december 2012 til 250 i december 2013. Antallet af langtidsledige er højest blandt kontanthjælpsmodtagerne (250 personer) og i 3F (74), Kristelig A-kasse (63) og HK (40). Blandt disse grupper er risikoen for langtidsledighed højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 47,5% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er 22,2% i 3F, 23,6% i Kristelig A-kasse og 26,7% i HK. Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige i december 2013. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 29
Antallet af langtidsledige er faldet inden for størstedelen af a-kasserne i det seneste år, men enkelte af a-kasserne med få ledige har dog oplevet små stigninger. Faldet i antallet af langtidsledige er størst i 3F med 90 færre langtidsledige. FIGUR 22. ANTAL LANGTIDSLEDIGE I SILKEBORG FORDELT PÅ A-KASSER OG KONTANTHJÆLPSMODTAGE- RE I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013, SAMT ANDEL LANGTIDSLEDIGE BLANDT DE LEDIGHEDSBE- RØRTE I DECEMBER 2013 (TAL OVER SØJLEN) Kilde: Jobindsats.dk. Ledigheds- og jobindikatorer. Antal langtidsledige personer Målgruppen for Akutpakken og de fremtidigt udfaldstruede Med genopretningspakken i 2010 blev dagpengeperioden reduceret til 2 år. Der blev i den forbindelse etableret et beredskab Akutpakken i a-kasserne og i jobcentrene for de personer, som var i risiko for at opbruge deres dagpengeret frem mod sommeren 2013. A-kasserne udsendte breve til alle ledige i risikogruppen, og i Silkeborg modtog 837 dagpengemodtagere et akutbrev. Gruppen af udfaldstruede i forbindelse med Akutpakken bestod af: 334 over 50 år svarende til 39,9% af gruppen (regionen 37,2%) 438 kvinder 52,3% (regionen 49,1%) 260 fra 3F 31,1% (regionen 30,7%) 120 fra Kristelig A-kasse 14,3% (regionen 13,1%) 84 fra HK 10,0% (regionen 10,6%) De fremtidigt udfaldstruede (med over 1 års ledighedsanciennitet) Ved udgangen af 2013 var der i alt 1.881 personer, som modtog dagpenge i Silkeborg. Heraf havde 30,4%, svarende til 571 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Det vil sige, at knap hver tredje dagpengemodtager i Silkeborg er udfaldstruet, hvis det ikke lykkes at komme i beskæftigelse eller uddannelse, inden dagpengeperioden ophører. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 30
Andelen af udfaldstruede dagpengemodtagere med over 1 års ledighedslængde er højere i Silkeborg end i regionen som helhed (27,8%). FIGUR 23. OVERLEVELSESKURVE FOR LEDIGE DAGPENGEMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Ledighedslængden er målt fra den første dag i dagpengeperioden Alderssammensætningen blandt de udfaldstruede i Silkeborg er lidt forskellig fra den regionale fordeling. I Silkeborg er der lidt færre i aldersgrupperne under 40 år og lidt flere i aldersgrupperne over 40 år, som er i fare for at opbruge deres dagpengeret end i regionen som helhed. FIGUR 24. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ ALDER I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Fordelingen af de udfaldstruede på a-kasser viser, at andelene af udfaldstruede i Silkeborg stort set er på niveau med andelene i regionen som helhed. Blandt de største a-kasser er der lidt flere udfaldstruede i Kristelig A-kasse og FOA og lidt færre i 3F og HK i Silkeborg end i regionen som helhed. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 31
FIGUR 25. UDFALDSTRUEDE DAGPENGEMODTAGERE I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FORDELT PÅ DE STØRSTE A-KASSER I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Indsatsen for de langtidsledige Indsatsen for de langtidsledige er belyst ved at se på aktiveringsgraden og antallet af samtaler for ledige dagpengemodtagere i december 2013, som har gået ledige i mere end 12 måneder. FIGUR 26. VENSTRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DAGPENGEMODTA- GERE FORDELT PÅ ALDER OG KØN I SILKEBORG. HØJRE FIGUR: GNS. AKTIVERINGSGRAD OG GNS. ANTAL SAMTALER FOR DE ENKELTE JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Silkeborg Jobcentrene i Midtjylland Kilde: Egne beregninger pba. DREAM Note: De langtidsledige i figuren er afgrænset til ledige dagpengemodtagere med over 12 måneders ledighedsanciennitet. Tallene for indsatsen i Silkeborg viser, at: Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for de langtidsledige dagpengemodtagere i Silkeborg er 27,3%, og i gennemsnit har målgruppen haft 7,7 samtaler i jobcentret. Aktiveringsgraden og samtaleniveauet i Silkeborg ligger på niveau med gennemsnittet i Midtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 32
I Silkeborg er aktiveringsgraden højest for kvinder under 30 år (38,2%) og lavest for kvinder over 60 år (20,4%), mænd i aldersgruppen 50-59 år (20,5%) og mænd over 60 år (20,6%). Inden for de 4 største a-kasser varierer aktiveringsgraden fra 25,9% for ledige i 3F til 30,3% for ledige i HK. Mænd under 30 år får i gennemsnit flest samtaler (8,8), mens kvinder i aldersgruppen 30-39 år og medlemmer af FOA får færrest samtaler (7,2). Fokusområder Selv om langtidsledigheden er faldet støt, er det fortsat centralt at have fokus på: Screening af ledige, så jobcentrene tidligt kan spotte de ledige, der har behov for en særlig indsats for ikke at blive langtidsledige. Dialog med ledige baseret på blandt andet: o Personlig og engageret kontakt. o Hjælp til selvhjælp. o Hjælp til at netværke. En tidlig og aktiv indsats. De gode erfaringer fra akut-perioden med en personlig jobformidler og en håndholdt indsats. En særlig indsats for de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et godt samarbejde med virksomhederne, så jobcentrene kender virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov og kan vejlede de ledige mod disse områder. Et synligt jobmarked, hvor jobåbningerne er synlige for alle. Faglig og geografisk mobilitet blandt de ledige. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 33
MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN Ministerens 4. mål er, at jobcentrene skal styrke virksomhedskontakten. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Virksomhedskontakten er et centralt element i indsatsen i jobcentrene. Dels skal jobcentrene gennem deres serviceberedskab samarbejde med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, opkvalificering af ledige og medarbejdere og fastholdelse af medarbejdere. Og dels er den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med de lokale virksomheder en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Samarbejdet med virksomhederne opgøres som en samarbejdsgrad, der viser hvor stor en andel af virksomhederne i en kommune, der samarbejder med beskæftigelsessystemet 6. Knap 4 ud af 10 virksomheder i Silkeborg samarbejder med jobcentrene I 2013 havde 38,4% af virksomhederne i Silkeborg et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 33,9% af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Silkeborg, og 13,2% af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Silkeborg selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Silkeborg er steget 2,5%-point. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 4,3%-point, mens andelen, der samarbejder med andre jobcentre, er faldet 0,1%-point. Samlet set havde Silkeborg den laveste samarbejdsgrad i Midtjylland i 2013. I regionen som helhed samarbejdede 41,5% af virksomhederne med beskæftigelsessystemet. Udviklingen fra 2012 til 2013 er derimod mere positiv i Silkeborg end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med 2012. Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland samarbejder virksomhederne i Silkeborg lidt mindre end gennemsnitligt med det lokale jobcenter og med andre jobcentre. 6 Alle typer af samarbejde i form af løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance indgår i målingen. Den service, som ydes i forbindelse med eksempelvis rekruttering, indgår ikke i målingen. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 34
FIGUR 27. SAMARBEJDSGRADEN I KOMMUNERNE I MIDTJYLLAND I 2013 Kilde: Jobindsats.dk Ministerens mål Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Silkeborg varierer markant i forhold til virksomhedernes størrelser og brancher 7. FIGUR 28. SAMARBEJDSGRADEN I SILKEBORG OG MIDTJYLLAND FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE OG BRANCHE Kilde: Jobindsats.dk Note: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013. 7 Tallene for samarbejdsgraden kan endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder i Silkeborg, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 35
Andelen af virksomheder, der har oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. Andelen er dog lidt højere for virksomheder med 50-99 ansatte end for virksomheder med 100 ansatte eller derover. I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 varierede andelen fra 17% af virksomhederne med 2-9 ansatte til 73% af virksomhederne med 50-99 ansatte. I gennemsnit havde 27% af arbejdsstederne i Silkeborg oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i virksomheder i den offentlige sektor (40%), inden for handel (29%) og inden for industri (28%). I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode også 27%. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Silkeborg et lidt større samarbejde med virksomheder med 50-99 ansatte og et lidt mindre samarbejde med virksomheder med mindst 100 ansatte. Fordelingen på brancher i Silkeborg svarer stort set til regionsgennemsnittet. Fokusområder Jobcentrene i Midtjylland har styrket fokus på virksomhedskontakten i løbet af 2013 og 2014, og mange har fastlagt en strategi for den virksomhedsrettede indsats. Men det er fortsat centralt at have fokus på: Et beredskab med en professionel og serviceorienteret indsats over for den enkelte virksomhed. o Virksomhederne skal vide, hvilken service de kan forvente. o Hurtig og fleksibel reaktion på virksomhedernes henvendelser. Kendskab til virksomhedernes arbejdskraft- og kompetencebehov. Viden om de lediges kvalifikationer og jobcentrets redskaber og tilbud. Gennemsigtighed på arbejdsmarkedet ved at afdække og synliggøre ledige job. Samarbejde med flere virksomheder. Samarbejde på tværs af jobcentrene, så virksomhederne sikres et ensartet serviceniveau. Et regionalt service- og paradoksberedskab, der følger udviklingen på arbejdsmarkedet og spotter paradoksproblemer eller mangel på arbejdskraft. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE 2014 36
27. maj 2014 Kort om vejledningsreformen Reformen af vejledningsområdet omfatter bl.a. følgende elementer: 1) Øget synliggørelse ift. erhvervsrettede uddannelser Vejledningsreformen skal understøtte, at flere påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Der indføres f.eks. obligatoriske fem dages introduktionskurser i 8. klasse, som skal omfatte mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. UU koordinerer introkurserne. 2) Særlig indsats til de ikke-uddannelsesparate elever Vejledningsressourcerne skal i højere grad fokuseres til de elever, der på baggrund af en fremrykket vurdering i 8. klasse vurderes som ikke-uddannelsesparate. Fra centralt hold furudsættes det, at 20 % vurderes som ikke uddannelses-parat. UU Silkeborg vurderer, at andelen af ikke-uddannelsesparate nærmere er op mod 30 %. De ikke-uddannelsesparate tilbydes bl.a.: særlig indsats fra både skolen og vejlederen individuel vejledning gruppevejledning (som skal øges) brobygning 3) De uddannelsesparate skal i højere grad varetage egen vejledning mv De 80 % uddannelsesparate elever, og deres forældre, skal ifølge reformen tage større ansvar for egen vejledning gennem kollektiv vejledning og via øget brug af digitale vejledningsværktøjer, som f.eks. E-vejledning. 4) Bortfald af pligt til opsøgende vejledning af unge i fuldtidsjob UU har ikke længere lovpligt til at opsøge og vejlede unge op til 25 år, uden ungdomsuddannelse, hvis de er i beskæftigelse mere end 30 timer om ugen. UU Silkeborg opsøger i dag unge uden uddannelse i fuldtidsarbejde op til de er 30 år. 5) Helhedsorienteret indsats ved UU Reformen ligger op til en intensiveret, koordineret og sammenhængende indsats for de unge med særlige behov. UU har stadig en vigtig koordinerende rolle ift. at skabe denne sammenhæng for de udsatte unge. Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4520353506 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Maj 2014 Anbefalinger og idéer fra møde om fremtidens uddannelsesvejledning Den nye reform af erhvervsskolerne indeholder også en reform af uddannelsesvejledningen af unge. Reformen betyder bl.a. forandringer i den måde UU skal arbejde på og i samarbejdsrelationerne mellem de unge, forældre, skoler/uddannelsesinstitutioner, UU, Jobcentret mv. Den 13. maj 2014 blev der derfor afholdt idéudviklingsmøde for at inddrage alle interessenter og få gode idéer til tilrettelæggelsen af fremtidens uddannelsesvejledning i Silkeborg Kommune. På mødet var der repræsentanter fra det politiske system, skoler og skolebestyrelser, ungdomsuddannelser, Jobcentret, familieområdet osv. Følgende 5 spørgsmål blev drøftet: 1. Hvordan sikrer vi øget synliggørelse af erhvervsuddannelser samtidig med at alle unge stadig introduceres til alle ungdomsuddannelser? 2. Hvilken særlig indsats skal vi tilbyde de ikke-uddannelsesparate? 3. Hvordan understøtter vi de uddannelsesparate (og deres forældre), som i højere grad skal tage ansvar for egen vejledning? 4. Hvad er fordele og ulemper ved at ophøre med den opsøgende vejledning af unge uden uddannelse i fuldtidsarbejde? 5. Hvilken placering skal UU have i den fælles helhedsindsats og hvordan videreudvikler vi samarbejdet? Notatet samler op på anbefalinger og idéer, der kom frem på mødet som indspark til beslutningerne om, hvordan uddannelsesvejledning, overgange mellem uddannelser, fastholdelse i uddannelse osv. skal indrettes fremover. Opsamlingen tager form af en analyse af de mange input fra mødet, dvs. at mange input er samlet i nogle klumper og at ikke alle synspunkter og tanker fra mødet er med, da det vil blive for omfattende. 1) Hvordan sikrer vi øget synliggørelse af erhvervsuddannelser samtidig med at alle unge stadig introduceres til alle ungdomsuddannelser? Der skal være en institutionsneutral vejledning og orientering om uddannelserne og et samarbejde mellem uddannelserne, så der ikke bliver reklamekrig mellem uddannelserne. Ungdomsuddannelserne skal introduceres tidligt i grundskolen, helt ned i mellemtrinet. Erhvervsuddannelserne skal inviteres ud i grundskolen. F.eks. som en rejsende karavene eller hvor erhvervsskolernes elever løser konkrete håndværksopgaver i grundskolerne og på den måde bliver positive rollemodeller for en uddannelse og et fag. Samtidig skal Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4520353506 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
eleverne i grundskolen ud og opleve erhvervsuddannelserne og de forskellige virksomheder, som har medarbejdere med erhvervsuddannelser. Der skal desuden skabes tættere kontakt til de faglige organisationer og brancheforeninger, så de får mulighed for at byde sig til i grundskolen og fortælle om deres fagområder. Det er vigtigt, at de unge ikke kun præsenteres for uddannelser men også får konkrete billeder af, hvilke jobs man efterfølgende kan varetage med den pågældende uddannelse. Man kan lave en fagenes fest eller skills for virksomheder, hvor de unge får kendskab til de forskellige fag og virksomheder. Der kan også afvikles en fælles ungdoms- og uddannelsesmesse, hvor uddannelserne kan præsentere sig selv for de unge. Forældrene og lærerne er ressourcer og skal være aktive medspillere i vejledningen og skal klædes på gennem grundig information om de mange muligheder for uddannelse, herunder erhvervsuddannelser. F.eks. gennem kurser, udvidet forældreinformation mv. Hertil kommer, at de unge også kan vejlede hinanden : ung til ung vejledning. Udskolingen skal ikke være en afslutning. Den sidste tid skal gøres til en overgang til videre uddannelse. 2) Hvilken særlig indsats skal vi tilbyde de ikke-uddannelsesparate? Der skal være særlig bevågenhed på og indsats for de unge, der dropper ud - eller er i risiko for at droppe ud - af skole eller de afklarende aktiviteter. Vurderingen af parathed til uddannelse skal ikke kun handle om faglige kvalifikationer. Det skal være klart, hvad den unge mangler for at være parate: er det fagligt, måden at håndtere skolegang, det sociale, mentalt/psykisk osv.? Der skal handles på unge, som erklæres ikke-uddannelsesparat. Omvendt må det ikke være stigmatiserende at blive erklæret ikke-parat allerede i 8. klasse, for man kan udvikle sig meget fagligt og personligt i udskolingsårene, evt. med lidt ekstra støtte. Det skal gøres klart, hvad målet er med indsatsen og hvad der er den gode vej for den enkelte unge. Skal de gøres uddannelsesparate og hvor hurtigt? Processen kan f.eks. godt være først at arbejde som murerarbejdsmand for så at blive klar til uddannelse, dvs. arbejde kan godt gøre klar til uddannelse. Der skal stilles alternative muligheder til rådighed, hvis den unge ikke lige er skoleklar, f.eks. tilbud med praktik, særlige brobygningsforløb med praktisk indhold mv. De unge skal have hjælp til at kunne finde og overskue de mange valgmuligheder og tilbud, som kan passe til netop deres konkrete potentialer. Den særligt tilrettelagte uddannelse STU, som ofte er forbeholdt handicappede, kan bruges mere på normalområdet og viften af tilbud under STU skal være bredere med mulighed for at prøve forskelligt af. Der skal være arbejdspladser til at tage imod STU eleverne. Side 2
De udsatte unge bør tilbydes en mentor/koordinerende tovholder, der følger den unge rundt i systemet og hjælper med at skabe sammenhæng og gode overgange f.eks. mellem grundskole, og ungdomsuddannelse. Og man bør fortsætte proceduren under Garantiskolen, hvor skolelederen skal indkalde unge med særlige behov til samtale for at lette overgangen til ungdomsuddannelse og hvor forældre, eleven, den modtagende institution, UU vejleder og evt. andre danner netværk omkring den unge. Brugen af sociale klausuler skal øges for at skabe praktikpladser. Der skal udvikles et tilbud før Produktionsskolen, et trygt sted hvor man kan indhente noget skolemæssigt, og med en bred vifte af muligheder kombineret med små delmål som f.eks. at kunne komme op om morgenen. De unge, f.eks. med lav selvtillid, skal lære at sætte sig et mål, da de ofte ikke er vant til at formulere mål for sig selv og deres liv. 3) Hvordan understøtter vi de uddannelsesparate (og deres forældre), som i højere grad skal tage ansvar for egen vejledning? Der skal være opmærksomhed på, om formelt uddannelsesparat også er det samme som reelt uddannelsesparat, og at en stor del af gruppen stadig kan have brug for hjælp til at vælge så rigtigt som muligt så tidligt som muligt. Man kan godt være uddannelsesparat, men samtidig være meget uafklaret på, hvad man gerne vil uddannes til. Hvis de unge vælger forkert og dropper ud, bliver det dyrere for samfundet på lidt længere sigt. Det er vigtigt, at alle unge udfordres i deres uddannelsesvalg, særligt nu hvor reformen lægger op til, at de uddannelsesparate i højere grad skal søge egen vejledning. Vigtigt at grundskolerne indhenter hjælp til at kunne udfordre de unge, f.eks. gennem UU. Der peges på konkrete idéer ift. at hjælpe de uddannelsesparate og deres forældre med at kunne træffe de gode uddannelsesvalg: Bred oplysning af forældre og elever om de mange uddannelsesmuligheder (forældrekurser/åben rådgivning/ mødrevejledning /brobygning for forældre, informationsmaterialer, uddannelsesmesser, åben hus arrangementer, ung til ung vejledning, digitale redskaber osv.) Faget Uddannelse og Job skal prioriteres højt. Forslag om at det skal være en politisk beslutning, og der skal være klare krav til skolerne om samarbejde med UU, fagets timetal m.m.. Man kan også arbejde med at systematisere et godt indhold i faget/pakkeløsninger til skolerne. Rollemodeller, hvor elever fra f.eks. Teknisk Skole løser opgaver i grundskolen og bliver synlige for elever, forældre og lærere. Side 3
UU skal uddanne/oplyse grundskolens lærere om mulighederne, hvordan unge vælger og hvordan man kan vejlede eleverne. Klasselærerne er nøglepersoner. Der skal oparbejdes en kultur, hvor de ressourcestærke elever og forældre selv opsøger viden om uddannelserne mv., så vejledningsressourcerne kan bruges til de svageste. Uddannelsesmiljøet på uddannelsesinstitutionerne betyder noget for unge, når de skal vælge uddannelse, og det er vigtigt at udvikle miljøet, så det understøtter det rigtige uddannelsesvalg. 4) Hvad er fordele og ulemper ved at ophøre med den opsøgende vejledning af unge uden uddannelse i fuldtidsarbejde? Fordele Det kan være fint ikke at opsøge unge i fuldtidsarbejde. En del er tilfredse og har et godt liv. Man skal ikke nødvendigvis slæbe alle unge igennem en uddannelse. Der er nok at gøre med dem, der gerne vil på uddannelse. UU sparer tid og ærgrelser over, at det opsøgende arbejde ikke altid lykkes. Ulemper De, der ikke får uddannelse, står i en mere udsat position, når der er lavkonjunktur, fordi de ofte ryger først ud. Kan medføre øgede udgifter til offentlig forsørgelse på lidt længere sigt. Og manglende uddannelse kan øge sandsynligheden for, at børnene heller ikke får en uddannelse. Problematisk hvis unge med særlige behov ikke får en opsøgende hjælp de formår ikke selv at tage kontakten til uddannelsessystemet og en del udvikler sig, så de først i tyveårsalderen bliver klar til uddannelse. Nogle unge bliver først klar over den hjælp, som UU kan yde, når de bliver opsøgt af UU. Anbefalinger Det vil være hensigtsmæssigt at lave en særlig indsats i forhold til unge (nomader), som flytter til kommunen. Bedre samarbejde med de kommuner, hvor de pågældende unge kommer fra. Politisk prioritering hvis der er penge nok, skal man være opsøgende, og det kan være en god ide at vejlede unge, når de har gået et stykke tid i et arbejde. 5) Hvilken placering skal UU have i den fælles helhedsindsats og hvordan videreudvikler vi samarbejdet? Generelt blev der peget på, at UU har en særlig ekspertise omkring uddannelse og unge, og at de også fremover skal fungere som en nøgleaktør i vejledningen og samarbejdet omkring de unge. Konkret peger man på, at UU skal: Side 4
Arbejde for at alle unge udfordres i deres uddannelsesvalg og at de unge vælger rigtigt så tidligt som muligt. Være garant for, at den viden som formidles om uddannelse er korrekt og opdateret og at lærerne og forældrene er klædt godt på ift. vejledning mv. Koordinere introkurser mv. i grundskolen. Sikre videreudvikling af den særlige vejledning og brobygning for de ikkeuddannelsesparate. Udvikle programmer/pakker for den gode vejledning, bl.a. i det nye fag Uddannelse og Job. Være et omdrejningspunkt i udviklingen af det i forvejen gode netværk af samarbejdspartnere, herunder Garantiskolen. Være en vigtig tovholder i den unges netværk, hvor UU's rolle er at være udviklende, sparrende og koordinerende, og hvor UU vejlederne ikke er forbundet med en myndighedsrolle. Varetage ansvar for kommunale mentorer, STU og EGU. Udvikle og drive projekter for unge, bl.a. de unge som dropper ud eller ikke passer ind i ordinære uddannelser, i samspil med samarbejdsparter. Skabe stærkere relationer og kontakter til erhvervsliv og faglige organisationer. Udbygge netværk af kontaktlærere. Side 5
Boligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse I forbindelse med kontanthjælpsreformen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremover skal unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som henvender sig i jobcenteret med henblik på at få understøttelse, visiteres som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Grupperingerne angiver, hvor stor en indsats jobcenteret forventes at skulle iværksætte, før de unge under 30 år kan påbegynde en uddannelse. Som en del af kontanthjælpsreformen er kontanthjælpen for de unge blevet afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp svarende til SU. Det betyder, at unge, der er visiteret åbenlyst uddannelsesparate eller uddannelsesparate, fremover vil modtage betydeligt mindre i overførselsindkomst, end det var tilfældet før kontanthjælpsreformen 1. Reduktionen i de (åbenlyst) uddannelsesparates forsørgelsesgrundlag må forventes at påvirke de unges boligsituation, da de fremover vil have færre ressourcer til rådighed til finansiering af boligudgifter. De unge vil derfor have behov for billigere boliger, eller de skal på anden vis finde en løsning på deres boligproblemer. Det er afgørende, at de unge har en stabil boligsituation, da uro på boligfronten vil påvirke de unges overskud til at søge og gennemføre en uddannelse og dermed gøre de unges ledighedsforløb mere langstrakt. Silkeborg Kommune har på den baggrund bedt KORA om forslag til en kortlægning af, hvad denne gruppe af borgere er i gang med eller planlægger at gøre for at tilpasse deres boligudgifter til uddannelseshjælpen. Kortlægningen har to formål: Afdækning af de unges strategier Øge handlekraften hos de unge. Undersøgelsesdesign Der er fra Silkeborg Kommunes side et ønske om, at undersøgelsen skal bidrage til at forstærke de unges evne til at klare sig selv og blive mere selvstændige og handlekraftige. Det skal ske ved at øge de unges opmærksomhed på, at de bør overveje, hvilke konsekvenser reformen har for deres økonomi og boligsituation. 1 De aktivitetsparate vil modtage et aktivitetstillæg, hvorfor de ikke i samme omfang, vil oplev en indkomstnedgang.
For at opnå dette, skal undersøgelsen i kontakt med alle 700 borgere i målgruppen, og vi foreslår derfor et undersøgelsesdesign med følgende to elementer: Interviewundersøgelse der danner baggrund for: o Spørgeskemaundersøgelse blandt hele målgruppen. Interviewundersøgelsen Hvor de åbenlyst uddannelsesparate ikke har barrierer i forhold til at kunne påbegynde en uddannelse, og derfor skal pålægges at finde og søge en uddannelse med det samme, har de uddannelsesparate unge derimod behov for støtte og en aktiv indsats, før de er klar til at komme i uddannelse. De uddannelsesparate er derfor kendetegnet ved, at de kan påbegynde uddannelse inden for ca. ét år. Det må forventes, at de forskellige karakteristika ved de unge indebærer, at de unge vil håndtere eventuelle boligproblemer forskelligt, idet nogle unge vil have overskud til at udvikle en klar strategi for deres fremtidige boligsituation, mens andre unge vil have sværere ved at handle selvstændigt på deres boligsituation. Interviewundersøgelsen skal give et så bredt erfaringsgrundlag som muligt for at kunne udforme spørgeskemaundersøgelsen. Det er derfor vigtigt, at vi taler med borgere, der både er åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate. Derudover skal der være variation i køn og alder. Vi foreslår at udvælge seks personer, der varierer på disse forhold til interview. Interviewene gennemføres som individuelle interview, og vi klarlægger her, hvilke mulige strategier de unge ser for sig. Spørgeskemaundersøgelse Formålet er at afdække, hvilke strategier de unge har i forhold til at overkomme deres boligsituation. Samtidig kan undersøgelsen gøre det muligt at gruppere de unge i henhold til en række baggrundsvariable. På den måde kan det analyseres, hvilke karakteristika der er gældende for unge, der har en strategi og dem, der ikke har. Det kan give et godt grundlag for kommunen til at iværksætte målrettede tiltag mod gruppen uden strategi. Eksempler på tematikker i surveyen fremgår nedenfor. 2
Overordnede tematikker Operationaliseringer De unges opmærksomhed på et lavere indkomstniveau og deraf følgende boligproblemer Hvor meget påvirker den faldende indkomst de unges hverdag? Har de unge overvejet, hvorvidt deres boligsituation bliver påvirket af den faldende indkomst? De unges mestring af eventuelle boligproblemer Har de unge gjort sig overvejelser mht., hvordan boligproblemerne kan overkommes? Hvordan forsøger de unge konkret at håndtere deres boligproblemer? # Baggrundsspørgsmål Køn Alder Tid siden sidste ansættelse/uddannelse* Etnicitet* Højeste gennemførte uddannelse Mor og fars uddannelsesniveau Mor og fars jobsituation Mor og fars anslåede indkomst Note: #Spørgsmålene vil blive tilrettet i forhold til, hvad der afdækkes i indledende interview med målgruppen. *Informationerne kan evt. rekvireres fra kommunens sagssystem eller andre offentlige kilder. De unge er næppe en homogen gruppe ift., hvor sandsynligt det er, at de udfylder et spørgeskema, og man må forvente, at den svageste gruppe af unge, vil være mindst tilbøjelige til at få udfyldt skemaet. Hvis ikke indsamlingen af spørgeskemaerne tager hensyn til dette, vil de ressourcesvage unge blive underrepræsenteret i undersøgelsen. Vi vil i så fald ikke få kortlagt deres strategier, og vi kan heller ikke gennemføre en retvisende analyse af, hvilke grupper der har hvilke strategier. For at få en repræsentativ undersøgelse anbefaler KORA derfor, at de unge udfylder spørgeskemaet i forbindelse med et af de obligatoriske møder i jobcentret. Konkret skal de unge udfylde spørgeskemaet på en af jobcentrets computere før mødet med sagsbehandleren. Ved at lade de unge udfylde spørgeskemaet på jobcentret, sættes der en klar ramme for udfyldelsen af spørgeskemaet samtidig med, at de unge får mulighed for at få støtte til at åbne spørgeskemaet. Spørgeskemaet udfyldes via internettet i SurveyXact, og kun KORA vil have adgang til de unges besvarelser. De unge vil derfor blive sikret anonymitet overfor jobcentret, hvilket vil bidrage til mere ærlige svar fra de unge. KORA anbefaler, at der blandt de deltagende, der besvarer hele skemaet, udtrækkes unge, som får en præmie, fx i form af en Ipad. Dette vil medvirke til at motivere flere af de unge til at fuldføre spørgeskemaet, og dermed højne undersøgelsen repræsentativitet. Efter dataindsamlingen vil KORA gennemføre en frafaldsanalyse og dermed afdække repræsentativiteten af data. Vi vil så vidt muligt undgå at foretage en vægtning af data, da denne fremgangsmåde i værste fald skævvrider data, mere end den gavner. Frafaldsanalysen vil dog give mulighed for, at 3
foretage de nødvendige forbehold i forbindelse med afrapportering af resultaterne. KORA foreslår, at data fra spørgeskemaundersøgelsen kobles med data fra kommunens eget sagssystem eller fra DREAM-databasen. Dette vil gøre det muligt at inkorporere information om de unges tidligere sagsforløb mv., som kan være givtigt i forbindelse med grupperingen af de unge. KORA foreslår, at der, foruden en simpel afrapportering via frekvensanalyser, gennemføres en analyse, der undersøger karakteristika hos hhv. de unge, som har og de unge, som ikke har en handlestrategi i forhold til deres boligsituation. Dette vil gøre det lettere for kommunen at iværksætte relevante tiltag over for de unge, som har ikke har en handlestrategi. Afrapportering Undersøgelsen afrapporteres med en kortfattet rapport med følgende indhold. Hvilke strategier har de unge? Hvor mange har en strategi, hvor mange har ingen strategi? Identifikation af arketyper af unge med forskellige baggrundsforhold og handlestrategier. Derudover tilbyder KORA at fremlægge resultaterne for Silkeborg Kommune. Alle analyser og rapporter fra KORA skal ifølge KORAs vedtægter offentliggøres for at fremme, at resultaterne af KORAs arbejde formidles til relevante offentlige og private interessenter og offentligheden i øvrigt. KORA indgår altid i dialog med kunden med henblik på at aftale det passende tidspunkt for offentliggørelse, idet der dog forudsættes, at det sker senest tre måneder efter afleveringen af det endelige produkt. Tidsplan Måned 6 7 8 9 10 11 12 Opstart Interviewundersøgelse Udarbejdelse af spørgeskema Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse Afrapportering 4
Budget Projektet kan gennemføres for en samlet pris på 194.908 kr. ekskl. moms. Dertil kommer eventuelle udgifter til præmier til de unge. Budget Kr. ekskl. moms Interviewundersøgelse 30.002 Spørgeskemaundersøgelse 83.668 Afrapportering 46.588 Møder og projektledelse 30.650 Transport 4.000 I alt 194.908 5
23. maj 2014 Effekter af Jobcenter Silkeborgs kompetencegaranti På baggrund af en politisk beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget indførte Jobcentret i december 2012 en ordning, der giver borgere med 6 måneders ledighed mulighed for selv at vælge et kompetenceudviklende forløb (uddannelse, kurser) med finansiering fra Jobcentret i op til 12 måneder. Dette notat beskriver den aktuelle situation for de første 47 kontanthjælpsmodtagere og 117 a-dagpengemodtagere, der har modtaget forløb under kompetencegarantien. Dvs. om de er kommet i ordinært job eller ordinær uddannelse, eller om de fortsat er ledige. Borgerne kan også være afsluttet i jobcentret af andre grunde, f.eks. pga. efterløn eller fordi borgeren er flyttet til en anden kommune. Der er udtaget flest a-dagpengemodtagere til opgørelsen for at afspejle, at de forholdsvist oftere benytter kompetencegarantien. Resumé af resultater Nedenstående tabel opsummerer den aktuelle status for de første kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige, der har fået forløb under kompetencegarantien. 32 % af kontanthjælpsmodtagerne er nu i ordinært arbejde eller uddannelse. 45 % af de forsikrede ledige er nu i ordinært arbejde eller uddannelse. Resultaterne skal vurderes på baggrund af, at borgeren tidligst kan påbegynde et uddannelsesforløb under kompetencegarantien efter 6 mdr. ledighed. Tabel 1: Status for de første 47 kontanthjælpsmodtagere og 117 a- dagpengemodtagere Målgruppe Ordinært Ordinær Ledig* Andet** I alt job uddannelse Kontanthjælp 5 (11 %) 10 (21 %) 32 (68 %) 47 A-dagpenge 46 (39 %) 7 (6 %) 55 (47 %) 9 (8 %) 117 I alt 51 17 87 9 164 * Ledig med et aktivt kontaktforløb i jobcentret ** F.eks. efterløn, flyttet mv. Kort om kompetencegarantien Kompetencegarantien giver borgere med mindst 6 måneders ledighed ret til selv at vælge et kompetenceudviklende forløb, dvs. uddannelse og kurser. Borgerne kan få finansieret forløb af op til 12 måneders varighed. Hvis et forløb varer længere end 12 måneder, er det kun de første 12 måneder, som Jobcentret finansierer. Hvis et privat forløb koster mere end 30.000 kr., finansierer Jobcentret kun de første 30.000 kr. Uddannelseshjælpsmodtagere er ikke omfattet af garantien, da der med kontanthjælpsreformen gælder særlige uddannelsesregler (uddannelsespålæg) for denne gruppe. Tove Schousen Kristensen Michael Anderson Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4520353506 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Kompetencegarantien er ikke en garanti for forsørgelse, dvs. borgerne får forsørgelse efter de gældende regler. F.eks. har a-dagpengemodtagere fortsat kun har ret til dagpenge i op til 2 år. Sammen med (før, under eller efter) et uddannelses- eller kursusforløb skal borgeren gennemføre et virksomhedsrettet forløb på mindst 4 uger for at afprøve de ønskede eller erhvervede kompetencer i praksis. Det kan være virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Vedlagte bilag, som er en orientering til borgerne, giver nærmere beskrivelse af retningslinjerne i garantien. Hvordan er undersøgelsen udført Undersøgelsen er gennemført som en registerbaseret stikprøve, udvalgt blandt de tidligste forløb under kompetencegarantien i 2013. Dette er for at kunne inddrage resultatet efter både korte og længerevarende forløb. Stikprøven omfatter herved også en periode, hvor der påbegyndes grundforløb på tekniske skoler og videregående uddannelser på VIA University College. Stikprøven omfatter 47 kontanthjælpsmodtagere, som har påbegyndt et forløb i perioden 1.december 2012 til 25. februar 2013 og 117 dagpengemodtagere, som har påbegyndt et forløb i perioden 28. januar 2013 til 18. februar 2013. 14 af dagpengemodtagerne har påbegyndt mere end 1 forløb i perioden, f.eks. inden for transportområdet. Stikprøvens fordeling på de 2 målgrupper afspejler anvendelsen af den i 1. halvår 2013. Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at dokumentere en direkte sammenhæng mellem en borgers aktuelle situation og det/de konkrete tilbud, som borgeren har modtaget. I kompetencegarantiens opstartsfase var der ikke samme retningslinjer for, at borgerne også skulle deltage i virksomhedsrettede forløb i sammenhæng med deres uddannelsesforløb. Gennemførelse af forløbene 39 af kontanthjælpsmodtagerne har gennemført det påbegyndte forløb, mens 8 (11,5 %) har afbrudt undervejs. 105 dagpengemodtagere har gennemført det påbegyndte forløb, mens 12 (10,3 %) af forløbene er blevet afbrudt. Det indgår ikke i denne undersøgelse, hvad årsagen er til afbrudte forløb eller om personerne senere har påbegyndt et tilsvarende forløb igen. Beskrivelse af målgrupperne i stikprøven Kontanthjælp De 47 kontanthjælpsmodtagere fordeler sig med 25 kvinder og 22 mænd, som fordeler sig således på aldersgrupper: Side 2
Tabel 2: Kontanthjælpsmodtagernes alder Aldersgruppe* I alt 18 til 24 år 9 25 til 29 år 9 30 til 39 år 17 40 til 49 år 7 50 til 59 år 5 I alt 47 *NB: nuværende aldersgruppe* 26 af personerne er arbejdsmarkedsparate/jobklare/uddannelsesparate, 18 er indsatsklar/aktivitetsparat, mens de resterende 3 er i øvrige målgrupper (sygedagpenge og selvforsørgende) Kun ganske få af personerne, som deltager i denne undersøgelse, har skiftet matchkategori undervejs mellem arbejdsmarkedsparat/jobparat og indsatsklar/aktivitetsparat. Forsikrede ledige De 117 personer var alle arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere ved uddannelsesforløbets start. Det er 63 kvinder og 54 mænd, der fordeler sig således på aldersgruppe og a-kasse: Tabel 3: Fordeling på alder Tabel 4: Fordeling på a-kasser Aldersgruppe* Antal A-kasse* Antal 18 til 24 år 4 3FA 21 25 til 29 år 11 HK 13 30 til 39 år 28 Kristelig A-Kasse 12 40 til 49 år 31 FOA - Fag og arbejde 8 50 til 59 år 31 Funkt. og Tjenestemænd 8 60 til 64 år 11 Metalarbejdere 7 65+ 1 AC og magistre 8 I alt 117 Danmarks lærerforening 5 Øvrige i alt, incl 13 ej *NB: nuværende aldersgruppe medlemmer 35 I alt 117 *NB: nuværende a-kasse Borgernes situation i dag Det undersøges, hvilken status deltagerne aktuelt er registreret med, herunder den seneste afgangsårsag. Denne undersøgelse kan ikke vise, hvilken uddannelse eller hvilket job den pågældende er i gang med. Det kan således ikke følges præcist, hvordan de opnåede kompetencer i kompetencegarantiens uddannelsesforløb anvendes fremadrettet eller om de er en forudsætning for den nuværende situation. Side 3
Kontanthjælpsmodtagere Tabellen nedenfor viser den aktuelle situation for de 47 kontanthjælpsmodtagere i undersøgelsen. 32 % er enten i job eller i ordinær uddannelse. Tabel 5: Aktuel situation for kontanthjælpsmodtagerne Ordinært job Ordinær uddannelse Ledig I alt Kontanthjælpsmodtagere 5 (11 %)* 10 (21 %) 32 (68 %)** 47 * Heraf er en borger raskmeldt efter en periode på sygedagpenge ** Disse har stadig et aktivt kontaktforløb i jobcentret. Tabel 6 viser, hvilket uddannelsesforløb de 5 kontanthjælpsmodtagere, der nu er i job, har deltaget i Tabel 6: Kompetenceforløb for kontanthjælpsmodtagere, som nu er i job Forløb Antal borgere Truck certifikat/godstransport 3 Forløb på Handelsskolen 1 Kursus om jordforurening 1 I alt 5 Ud af de 5 borgere er 3 arbejdsmarkedsparat/uddannelsesparat og 2 er indsatsklar/aktivitetsparat. Tabel 7 viser, hvilken uddannelse de 10 kontanthjælpsmodtagerne, som lige nu deltager i et ordinært uddannelsesforløb, deltog i under kompetencegarantien. Det nuværende uddannelsesforløb følges typisk på SU. Tabel 7: Kompetenceforløb for kontanthjælpsmodtagere, som nu er i ordinær uddannelse Kompetenceforløb Antal borgere Pædagoguddannelse 1 Dansk som andet sprog 1 Musiklinje (højskole) 1 Almen uddannelse: 3 10. kl., FVU-undervisning, Gymnasial Suppl. matematik Social og sundhedshjælper 1 Handelsskole grundforløb for studenter og Handelsskole 2 grunduddannelse for voksne Handelsskolen: Vilje til salg (6 uger) 1 I alt 10 Ud af de 10 borgere i ordinære uddannelser er 6 jobparate, 3 aktivitetsparate og 1 selvforsørgende. Side 4
Personerne er fordelt med 7 kvinder og 3 mænd, som er mellem 18-24 år. 5 af personerne er i aldersgruppen 18-24 år, 2 mellem 25-29 år mens 2 er mellem 30-39 år og 1 mellem 40-49 år. 2 personer er registreret med afbrudt uddannelsesforløb. De kan evt. senere have genoptaget det samme forløb. Forsikrede ledige Tabellen nedenfor viser den aktuelle situation for de 117 forsikrede ledige i undersøgelsen. Tabel 8: Aktuel situation for de forsikrede ledige Situation Antal borgere Ordinært arbejde, heraf 1 46 (39 %) raskmeldt Ordinær uddannelse 7 (6 %) Andet* 2 (2 %) Efterløn 3 (2,6%) Flyttet 4 (3,4%) Ledig, fortsat aktivt kontaktforløb 55 (47 %) I alt 117 *5 personer fra gruppen Andet vurderes at være i beskæftigelse, da de pågældende er afmeldte og ikke har modtaget dagpenge m.v.. De indgår i kategorien Odinært arbejde. Tabellen nedenfor viser, hvilke uddannelsesforløb de 46 dagpengemodtagere som nu er i job, deltog i. Tabel 9: Kompetenceforløb for a-dagpengemodtagere, som nu er i job Kompetenceforløb, type Antal borgere Transport: Vogntog, taxakort, EU-bevis 7 Pædagogkurser, noget med børn 5 Almen uddannelse: AVU, FVU og ordblindeundervisning 4 Gaffeltruck, Trailerkort 3 Skovbrug (AMU), beskæring 3 Sikkerhed: epoxy, vejen som arbejdsplads 3 Ledelse, kommunikation 3 It, Web 2 LVU/MVU uddannelse kurser, diplom mv., 2 Metal: svejsning, rustfast 2 Grundforløb, mad til mennesker, ernæringsassistent 2 It-værksted 2 Intensiv sprog 2 Sprog, erhvervsskoleniveau: tysk 1 Lager, grundkursus 1 Service, dørmand 1 Off shore, sikkerhed 1 El, styring, PLC 1 Kosmetolog, fodplejer 1 I alt 46 Side 5
7 dagpengemodtagere, som nu er i gang med ordinær uddannelse, deltog i følgende uddannelsesforløb: Tabel 10: Kompetenceforløb for borgere, som nu er i ordinær uddannelse Kompetenceforløb, type Antal borgere Finansøkonom 2 Ergoterapeut 1 Pædagoguddannelse 1 Grundforløb Mad til mennesker 1 Grundforløb Cateruddannelse 1 Lægeeksamineret Fysiurgisk Massør 1 I alt 7 4 af de 7 forløb er typisk det første år af en længerevarende videregående uddannelse, som herefter fortsættes på ordinære vilkår, typisk på SU. Som følge af afkortningen af dagpengeperioden til 2 år - og da uddannelsesforløbet under kompetencegarantien tidligst kan påbegyndes efter 6 mdr. ledighed - har en stor del af de 55, som fortsat er ledige, opbrugt dagpengeperioden og er overgået til andre målgrupper. Kun 12 af de ledige er således fortsat dagpengemodtagere. Tabel 11: De aktuelt ledige fordelt på nuværende målgruppe Målgruppe Antal borgere Dagpengeforsikrede ledige 12 Arbejdsmarkedsydelsesmodtager 8 Kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse 8 Kontanthjælp, jobparat 12 Kontanthjælp, aktivitetsparat 4 Ingen ydelse 5 Sygedagpengemodtager 6 I alt 55 Økonomisk perspektiv på effekterne Det er vanskeligt præcist at vurdere de økonomiske effekter og gevinster for kommunen ved kompetencegarantien. I 2013 har Jobcentret købt kompetenceforløb (uddannelser og kurser) til kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige for ca. 25 mio. kr. Hvis kompetencegarantien bringer 7-8 kontanthjælpsmodtagere i job og ud af livsvarig offentlig forsørgelse, sparer Kommunen 25 mio. kr. i forsørgelsesudgift. Det antages her, at Silkeborg Kommunes nettoudgift til borgerens livsvarige forsørgelsesydelse er på ca., 3,5 mio. kr. ( se tabel 12). Hertil kommer kommunale besparelser på aktiveringsudgifter og øgede skatteindtægter til kommunen. Side 6
Tabel 12: Forsørgelsesudgift til en 30 årig kontanthjælpsmodtager der fortsætter i livsvarig offentlig forsørgelse (kr.) Forsørgelsesudgiften Statsrefusion Kommunens nettoudgift 4 år på kontanthjælp 604.272 250.829 353.443 2 x 3 år på 769.608 384.804 384.804 ressourceforløb 20 år på førtidspension 4.238.400 1.483.440 2.754.960 I alt 5.612.380 2.119.073 3.493.207 NB: Der antages en udeboende kontanthjælpsmodtager uden børn, som er i aktivering halvdelen af sin tid på kontanthjælp. Regnestykket indregner ikke evt. tilskud til bolig, enkeltydelser osv. De 25 mio. kr. er også finansieret/tilbagebetalt, hvis kompetencegarantien afkorter 280 kontanthjælpsmodtageres samlede ledighedsforløb med ét år i hele deres liv. Dette under antagelse om, at Kommunens gennemsnitlige udgift til kontanthjælp er 90.000 kr. om året pr. borger (efter statsrefusion). Side 7
Hvad vil du gerne være? økonomisk støtte til uddannelse eller kurser Er du ledig og drømmer du om en uddannelse? Eller et kursus, der giver dig bedre muligheder for at få arbejde? Så kan du få hjælp og økonomisk støtte til at komme i gang med den uddannelse eller det kursus, du drømmer om. Vi kalder det garanti for kompetenceudvikling. Jobcenter Silkeborg kan hjælpe dig i gang og du har mulighed for at få betalt et kursus eller en uddannelse i op til et år. Uddannelsen eller kurset er op til dig. Du skal til en coachende samtale hos din jobkonsulent, inden du kan få bevilget uddannelsen/kurset. Samtalen skal hjælpe dig til at blive helt sikker på, at du vælger det, der passer til dig. Din jobkonsulent kan hjælpe dig videre. Om garantiordningen - det med småt Du skal bo i Silkeborg Kommune. Du skal have været forsikret ledig eller kontanthjælpsmodtager i 6 måneder. Unge under 30 år, der fra 1. januar 2014 modtager uddannelseshjælp, er ikke omfattet af garantien fra 1. januar 2014. Kompetencegarantien omfatter garanti for bevilling af ét sammenhængende uddannelses- eller kursusforløb inden for et år. En længere række af sammenhængende kurser/moduler kan tilsammen udgøre ét forløb. Det sammenhængende uddannelsesforløb skal som udgangspunkt bevilges samlet. Er du forsikret ledig og har fået bevilget et forløb ud over dagpengeperioden, skal du selv sikre finansiering af den periode, der ligger ud over dagpengeperioden. Du kan frit vælge forløb. Inden for kompetencegarantien kan du dog maksimalt få et samlet tilskud på 30.000 kr. til private forløb. Hvis din uddannelse varer længere end et år, skal du selv sikre finansiering af resten af uddannelsen. Hvis du ønsker private forløb over 30.000 kr., skal du selv finansiere udgiften over 30.000 kr. Der kan kun bevilges forløb, der begynder senest 2 måneder efter, at du har tilkendegivet dit ønske til forløb over for din jobkonsulent. Under uddannelsen eller dit kursus får du forsørgelse efter de gældende regler. Kompetencegarantien er ikke en garanti for forsørgelse, dvs. du får forsørgelse efter de gældende regler herfor. Ordningen ændrer f.eks. ikke på varighedsbegrænsninger på forsørgelsen - modtager du f.eks. A-dagpenge kan du fortsat kun få dagpenge i op til to år. Almindelige B-kørekort er ikke med i garantien. Kompetencegarantien omfatter normalt ikke uddannelser i udlandet. Sammen med (før, under eller efter) et uddannelses- eller kursusforløb skal du gennemføre et virksomhedsrettet forløb på mindst 4 uger for at afprøve de ønskede eller erhvervede kompetencer i praksis. Det kan være virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Du aftaler med din jobkonsulent, hvordan der bedst muligt knyttes en praktik/løntilskud på dit kompetenceforløb. Praktikken/løntilskudsjobbet skal være velegnet til at afprøve de ønskede eller erhvervede kompetencer. Du skal selv være aktivt opsøgende ift. at finde virksomhedspraktik eller job med løntilskud. Snak med din jobkonsulent, hvis du ikke kan finde praktik eller løntilskudsjob.
Du skal selv betale for f.eks. kørsel, overnatning og materialer, med mindre du har ret til at få betalt dette efter de almindelige regler. Din evt. pligt til at stå til rådighed under dit forløb, bliver konkret vurderet i forbindelse med dit valg af forløb. Jobcentret forbeholder sig ret til at sige nej til uddannelser eller kurser, hvis der er tale om bevidst snyd, eller det er oplagt, at udbyderen ikke kan eller vi gennemføre forløbet. Spørg din jobkonsulent, hvis du vil vide mere om ordningen.
27. maj 2014 Status for og udvikling af ressourceforløb Notatet beskriver dels status for ressourceforløb pr. 27.maj 2014, dels hvordan Job- og Borgerserviceafdelingen og Sundhed og Omsorgsafdelingen arbejder videre med at kvalificere ressourceforløbene gennem et udviklingsprojekt. Hvor mange er i ressourceforløb? 78 borgere har påbegyndt et ressourceforløb siden begyndelsen af 2013. Det forventes, at ca. 150 borgere er i ressourceforløb ved udgangen af 2014, dvs. der igangsættes forventeligt ca. 10 nye ressourceforløb om måneden i perioden juni december 2014. Hvem er borgerne i ressourceforløb? Kønsfordeling Køn Kvinde 78 % Mand 22 % 100 % Mere end 3 ud af 4 af borgere i ressourceforløbene er kvinder. Aldersfordeling Alder 30 år eller derunder 9 % 31-40 år 23 % 41-50 år 33 % 51-60 år 35 % 61 år eller derover 0 % 100 % Mere end 2 ud af 3 borgere i ressourceforløb er i 40erne og 50erne. 1 ud af 3 er 40 år eller derunder. Barriere ift. tilknytning til arbejdsmarkedet Barrierer ift. arbejdsmarkedet Primært fysisk 36 % Primært psykisk 33 % Kombination af fysisk og psykisk 31 % 100 % Næsten 4 ud af 10 borgere i ressourceforløb har fysiske barrierer ift. arbejdsmarkedstilknytning. Anne-Mette Bak Pedersen Michael Anderson (15236) Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: +4520353506 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Forsørgelse ved opstart i ressourceforløb Forsørgelse Sygedagpenge 31 % Kontanthjælp 50 % Ledighedsydelse 6 % Uddannelseshjælp 1 % Selvforsørgelse 12 % 100 % Halvdelen af borgerne i ressourceforløb kommer fra kontanthjælp ved opstart i ressourceforløb. Ca. 1 ud af 3 er på sygedagpenge ved opstart i ressourceforløb. Alle borgere modtager ressourceforløbsydelse, mens de er i ressourceforløb. Hvilke indsatser er sat i gang i ressourceforløbene? I de 78 ressourceforløb er følgende de hyppigst forekommende indsatser: Fysioterapeutisk vejledning og træning Mentorstøtte/bostøtte Derudover er der igangsat forløb med Smertetackling Håndtering af stress, angst og depression Aktivitets og samværstilbud i psykiatrien Virksomhedspraktik De første erfaringer viser, at mange borgere har haft behov for en sundhedsindsats/social indsats, inden en virksomhedsrettede indsats kan kobles på. I foråret 2014 er flere borgere blevet klar til optræning i virksomhedspraktik. Alle virksomhedspraktikkerne er enkeltplaceringer, som borgeren har fundet i samarbejde med den koordinerende sagsbehandler. De koordinerende sagsbehandlere, der har hyppige samtaler med borgerne, anvender coaching som metode til at sikre, at borgerne i høj grad tager ejerskab til deres forløb. Et eksempel på et ressourceforløb Ressourceforløb handler i høj grad om at tage de små skridt i retning af en arbejdsmarkedstilknytning. Forløbene kan have en varighed på 1 til 5 år, hvor der arbejdes på at udvikle borgerens arbejdsevne. Følgende beskriver et eksempel på et ressourceforløb, der repræsenterer gennemsnittet ift. borgerprofil og de indsatser, der er igangsat. Borgeren er en 47-årig kvinde, der har været i ressourceforløb siden slutningen af 2013, og forventes afsluttet efter 2 år. I midten af 00 erne blev borgeren sygemeldt fra sit arbejde i servicesektoren pga. fysisk nedslidning. Siden da har hun været igennem et længere forløb, bl.a. med afklarende virksomhedspraktikker, kognitiv forløb, fysisk træning og psykologsamtaler. Af forskellige årsager har borgeren også fået psykiske vanskeligheder som fx depression og angst, som hun har modtaget behandling for. På baggrund af rehabiliteringsteamets anbefalinger har borgeren sammen med sin koordinerende sagsbehandler fået igangsat følgende aktiviteter de første 6 måneder af ressourceforløbet, hvor målet er et fleksjob på 10 timer eller derunder: Side 2
Mentorstøtte, der skal hjælpe borgeren til at få mere struktur på sin hverdag, hjælp til at drage omsorg for sig selv og sige fra over for andre. Kostvejledning, der skal ændre borgerens spisemønstre, så hun får mere energi Varmtvandsbassin, der skal lindre hendes smerter. Efter de 6 måneder har borgeren aftalt med sin koordinerende sagsbehandler, at de sammen vil undersøge muligheden for at etablere en virksomhedspraktik med tilknyttet mentor, der bl.a. kan støtte hende til at sige fra. I afklaringsprocessen frem til bevillingen af ressourceforløbet har borgeren ofte følt sig frustreret over sin situation, bl.a. pga. manglende offentlig forsørgelse efter sygedagpengeperiodens ophør. I ressourceforløbet har hun oplevet muligheden for at starte på en frisk, hvor fokus ikke er på længerevarende afklaring og dokumentation, men på hvordan hun kan udvikle sin arbejdsevne til at kunne varetage et fleksjob på få timer. Med borgerens egne ord: Jeg har efterhånden 8 års jubilæum i det offentlige system, og oplever nu for første gang, at der er igangsat aktiviteter, der kan forbedre mit liv. Jeg får den støtte jeg har brug for fra min sagsbehandler og min mentor. Det gør, at jeg kan sove om natten, og giver mig ro til at se fremad. Tværfaglig innovation for bedre ressourceforløb et udviklingsprojekt Jobcentret har sammen med Socialsektionen og Sundhed og Omsorgsafdelingen fået midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til at udvikle ressourceforløbene i et 1-årigt tværfagligt innovationsprojekt. Projektet hedder Tværfaglig innovation for bedre ressourceforløb og gennemføres fra 1.februar 2014 til 31.januar 2015. Helt konkret skal projektet munde ud i en kvalificering af: Det tværfaglige samarbejde omkring ressourceforløbene Tilbudsmulighederne i ressourceforløbene Den koordinerende sagsbehandlers funktion Den metodiske tilgang i projektet er innovation, hvor fokus er på at skabe noget nyt, som er nyttigt og som bliver omsat til praksis, så borgeren oplever merværdi. Den 1-årige innovationsproces er inddelt i 3 faser: FASE 1: Forberedelse og undersøgelse: Idéer bringes i spil (februar april 2014) FASE 2: Prioritering og udvikling: Udviklingsspor defineres og konkretiseres (maj september 2014) FASE 3: Implementering og evaluering: Udviklingsspor implementeres og innovationsprocessen evalueres (oktober 2014-januar 2015) I hver af de 3 faser afvikles innovationsworkshops med deltagelse af borgere og professionelle på tværs af kommunens afdelinger, regionspsykiatrien og det frivillige område. Status her i slutningen af fase 1 er, at der er afviklet workshop for 9 borgere i ressourceforløb. Workshoppene blev afholdt som et fremtidsværksted med titlen: hvad tror I der skal til for skabe det bedste ressourceforløb for jer? Side 3
Borgernes ønsker til ressourceforløbet var bl.a.: Indholdet i ressourceforløbene skal være noget nyt Det skal gøres mere synligt, hvad et ressourceforløb er? Hvad kan vi forvente? Borgeren skal have stor grad af medbestemmelse ift. ressourceforløbet Virksomhedspraktik kan være identitetsskabende og en vej til jobmålet, hvor den er veltilrettelagt Flere drømmer om at være en del af det normale samfund Med udgangspunkt i borgernes input blev der afviklet en workshop for professionelle med titlen: hvordan skaber vi de bedste ressourceforløb sammen med borgerne? De professionelle drøftede særligt 6 temaer, der er behov for at arbejde videre med i ressourceforløbene. Af de 6 temaer udpegede projektets styregruppe følgende 3 udviklingsspor til videreudvikling i innovationsprojektets fase 2: 1. Brug af det frivillige område, hvilket kan understøtte borgernes ønske om at være en del af det normale samfund borgeren kan benytte sig af de frivillige tilbud, og selv blive frivillig. Der afholdes en temaworkshop med deltagelse af borgere, professionelle og frivillige og borgere, hvor ideer til brug af det frivillige område i ressourceforløb udvikles 2. Fokus på borgernes inddragelse/indflydelse på indsatsen, og vejen til deres beskæftigelsesmål, fx ved brug af metoden Åben Dialog, hvor borgeren aktiverer sit eget netværk. En gruppe borgere spørges via en borgerundersøgelse, og der afvikles en temaworkshop om borgerinddragelse/indflydelse med deltagelse af borgere og professionelle, hvor ideer til borgerinddragelse/indflydelse udvikles 3. Intensiveret informationsindsats, der både blandt borgere og professionelle får synliggjort, hvad er ressourceforløb er/kan være for en størrelse. Pt. udvikles informationsmateriale, der primært er digitalt, understøttet af pixi-pjecer. Der afholdes informationsmøder på tværs af afdelinger, og der planlægges små film, der udfolder det eksisterende materiale på jobcentrets webside. I fase 2 afsluttes desuden en kortlægning af de første erfaringer med ressourceforløb internt i kommunen, i andre kommuner, samt litteraturstudie af metoder, der har dokumenteret effekt ift. rehabilitering/recovery. Udvidelse af målgruppen for ressourceforløb og tværfaglige indsatser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udsendt en orienteringsskrivelse den 7. april 2014, som lægger op til en udvidelse af målgruppen for ressourceforløb. Ifølge orienteringen er målgruppen ikke kun borgere med risiko for at få en førtidspension. Ressourceforløb er også for borgere, der aktuelt er udfordret af komplekse problemstillinger med fx helbred, misbrug eller sociale forhold, hvor Jobcentret vurderer, at borgeren ikke kommer tilbage på arbejdet på kort eller mellemlangt sigt og hvor borgeren har brug for en længerevarende indsats. Det kan f.eks. være længerevarende kontanthjælpssager. I forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspensionsområdet fra 1. januar 2013 tilkendegav beskæftigelsesministeren dengang, at økonomien var en begrænsning for en udvidelse af målgruppen for ressourceforløb. Efterfølgende har beskæftigelsesministeren udmeldt sine beskæftigelsespolitiske mål for 2015, der imidlertid lægger op til yderligere udvidelse af målgruppen for tværfaglige Side 4
indsatser, som nu skal tilbydes langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål 2 lyder: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Samlet er der således centrale udmeldinger om, at kommunerne skal prioritere og tilbyde flere målgrupper en tværfaglig og sammenhængende indsats, bl.a. gennem ressourceforløb. En sådan udvidelse af målgruppen vil skabe øget pres på udgifterne til den tværfaglige sagsbehandling og indsats. Side 5
27.maj 2014 Gitte Ørum Møldrup gm@silkeborg.dk Udgivet ultimo maj 2014 Job & Borgerservice Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk 1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 3 Organisationsdiagram for Job- og Borgerservice... 4 Socialsektionen... 5 Førtidspension... 5 Rehabilitering... 5 Indstillinger til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb... 6 Antal personer omfattet af Integrationsloven... 8 Borgere med bostøtte... 9 Borgerservice... 10 Henvendelsesstatistik... 10 Særlige borgersager Stifinder... 13 Udførersektionen... 14 Statistik på tilbud... 14 Staben... 15 Igangværende projekter/arrangementer/opgaver på tværs... 15 Controlling... 15 Jobcentret... 17 Virksomhedskontakt... 17 Sygedagpenge... 18 Fleksjob og ledighedsydelse... 21 Kontant- og uddannelseshjælp... 24 Rettidighed-Jobsamtaler, Rettidighed aktive tilbud samt Matchkatagorier udgået..... 26 Sammenligning af udviklingen i ledigheden... 26 Ministermål 2014... 27 Unge... 30 Sygefravær... 33 Økonomi... 34 Ordforklaringer... 35 Kilder... 36 2
Læsevejledning Formål Ledelsesinformationen, der præsenteres i denne rapport, bliver samlet og afrapporteret 6 gange om året. Hovedformålet er at give et overblik til ledere i Job- og Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. Rapporterne skal informere og styrke afdelingsledelsens styringsmuligheder ved at afdække udviklingen på centrale områder herunder budgetforbrug. Afrapporteringen fungerer som samling og præsentation af en række data, der for størstedelens vedkommende i forvejen bruges i den daglige administration i afdelingen, men ikke andetsteds bliver samlet ét sted. Rapporterne bliver ydermere brugt som information til politiske udvalg, LBR Silkeborg og internt i organisationen herunder MED-systemet. Indhold De tilbagevendende rapporter indeholder central statistik fra hver sektion. Efter behov kommenteres udvalgte områder af materialet af de relevante sektions- eller afdelingsledere med forklaring på en given udvikling. Rapporterne kan i en periode suppleres med et eller flere temaer, der fokuseres særligt på, ligesom det er muligt at udvide eller sortere i det udvalg af data, der måtte være behov at få præsenteret. LIS-rapporterne indeholder altid de senest tilgængelige data. Disposition For læsevenlighedens skyld er afsnittene for hver sektion samt Staben markeret med farver (se diagram herunder). Ideen er, at det skal være let for læseren at orientere sig i rapporterne og muligt at læse selektivt. Sygefravær og den økonomiske afrapportering på bevillingsniveau er samlet bagerst i rapporten. I bunden af rapporten er indsat ordforklaringer og anvisning af kilder. 3
Organisationsdiagram for Job- og Borgerservice Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Staben og administration Lauge Clemmensen Socialsektionen Maj-Britt Vejby Olesen Jobcentret Jørgen Haunstrup Borgerservice Tina Holdgaard Villumsen Udførersektionen Jens Laurids Jensen 4
Antal Socialsektionen Førtidspension Antal borgere på førtidspension 3.100 3.075 3.050 3.025 3.000 2.975 2.950 2.925 2.900 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 3.046 3.035 3.034 3.026 3.005 2.986 2.985 2.982 2.996 2.992 3.002 3.022 2013 3.038 3.014 3.016 3.015 2.997 2.983 2.989 2.970 2.955 2.946 2.944 2.948 2014 2.950 2.943 2.947 2.941 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antallet af borgere på førtidspension har ligget nogenlunde stabilt på omkring 3000 personer de seneste to år. I april 2014 var der 2941 borgere på førtidspension. Rehabilitering I det følgende vises rehabiliteringsteamets indstillinger i alt samt indstillinger til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb i 2013 og 2014 Rehabiliteringsteamets indstillinger i alt 350 300 250 200 150 100 50 0 Rehabiliteringsteamets indtillinger i alt Hele 2013 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 289 27 34 31 40 I april 2014 foretog rehabiliteringsteamet 40 indstillinger. 5
Antal Indstillinger til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb 45 Indstillinger til førtidspension 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 18 14 18 12 13 14 13 19 20 34 31 42 2013 5 11 4 2 12 16 11 8 11 14 9 14 2014 10 14 10 14 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antallet af indstillinger til førtidspension har været meget lavt primo 2013. Dette skyldes den nye førtidspensionsreform, som er trådt i kraft den 1. januar 2013. Fra maj 2013 stiger den til niveauet for de øvrige år, hvilket skyldes et efterslæb som følge af opstart af rehabiliteringsteam. I april indstilles 14 borgere til førtidspension. 6
Antal Indstillinger til fleksjob 15 10 5 0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2013 6 11 12 13 10 3 10 8 9 16 10 2014 3 13 8 9 Sammenligning 2013-2014 Der er ikke data længere tilbage end februar 2013. Antal indstillinger til fleksjob svinger mellem 3 og 16 pr. måned. Antallet af indstillinger til ressourceforløb har i 2013 svinget mellem 1 og 9 pr måned. I marts og april 2014 er henholdsvis 9 og 5 indstillet til ressourceforløb Summen af antal indstillinger til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb summer ikke 100 % op til antal indstillinger i alt. Dette skyldes, at et mindre antal borgere tilbagevisiteres. 7
Antal Antal 10 Indstillinger til ressourceforløb 5 0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2013 1 1 1 8 2 3 4 2 7 9 5 2014 8 4 9 5 Sammenligning 2013-2014 Antal personer omfattet af Integrationsloven Antal tilskud pr. måned dækker antal personer omfattet af Integrationsloven, som Silkeborg Kommune i den givne måned kan hjemtage tilskud for. 245 Antal personer omfattet af Integrationsloven 235 225 215 205 195 185 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 199 196 195 196 197 196 197 197 201 191 191 192 2013 193 193 194 192 200 202 199 199 198 201 202 209 2014 210 221 226 230 236 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 8
Antal borgere I Silkeborg Kommune var 236 personer omfattet af integrationsloven i første halvdel af maj 2014. Dette er en stigning i de første måneder af 2014 forhold til tidligere år. Faktorer som målgruppens sammensætning (enlige vs. familier med børn) spiller ind på det samlede billede af integrationspersoner. Det er af stor betydning, om der modtages enlige mænd eller familier. Forskellen er, at enlige mænd som hovedregel senere anmoder om og opnår familiesammenføring, hvilket dermed øger det samlede antal integrationspersoner. For modtagne familiers vedkommende gælder, at alle familiemedlemmer medtages i den givne kvote. Borgere med bostøtte Antallet af borgere med bostøtte efter lov om social service 85. Antal borgere med bostøtte 330 310 290 270 250 230 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 237 250 258 259 259 279 277 274 277 278 290 284 2013 299 299 299 305 307 307 303 305 305 330 330 327 2014 334 329 324 329 326 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antallet af borgere med bostøtte er steget jævnt i de seneste par år og ser nu ud til at have stabiliseret sig på omkring 330 personer. 9
Antal henvendelser Borgerservice Henvendelsesstatistik Personlige henvendelser på Rådhuset 6400 5900 5400 4900 Henvendelsesstatistik - ekspedition og reception, Rådhuset 4400 3900 3400 2900 2400 1900 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 3657 3192 4276 3723 3367 4363 3754 3366 2803 2910 2872 2030 2013 4862 4014 5104 4286 4157 4308 4746 4331 4652 4610 3151 2014 4994 4318 4558 3903 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Pga. overgangen til nyt system findes der kun manglefulde data for marts 2013, hvorfor disse er taget ud af diagrammet. Antallet af henvendelser er lavere i april og det skyldes, at der har været lukket i forbindelse med Påsken. Derudover mangler antal af henvendelser for kontanthjælp der bliver ekspederet på Jobcentret. Fremover vil der også blive registreret henvendelser vedr. Fritagelse af Digital Post, som vil fremgå i næste LIS rapport. 10
Antal henvendelser Opkald til hovednummer Opkald til hovednummer tæller opkald til Rådhusets hovednummer (omstillingen). 12000 Opkald til hovednummer (Rådhuset) 11000 10000 9000 8000 7000 6000 5000 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 11378 8938 10356 7762 8013 9183 7451 9153 8034 8603 8203 5886 2013 9070 6841 6252 9744 9720 8920 7833 8992 8828 8796 7395 6016 2014 9373 7339 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Data for marts 2013 er mangelfulde på grund af overgang til ny telefonleverandør. Opkald til hovednummeret følger nogenlunde tendensen fra sidste år. I februar 2014 var der 7339 opkald til hovednummeret. Det har ikke været muligt at fremskaffe tal for opkald til hovednummeret for marts og april da omstillingen er overgået til nyt telefonsystem. Der arbejdes på igen at kunne trække tallene. 11
Køtid Køtid er den tid, borgeren venter på at komme igennem til omstillingen, hvor "velkomsttalen" tæller med i køtiden med ca. 10 sek. Da det ikke har været muligt at trække tallene for opkald til hovednummeret, har det heller ikke været muligt at beregne køtid % 90 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 Andel af opkald i procent, hvor køtiden var under 60 sekunder Pct. af opkald til hovednummer, hvor køtid var under 60 sekunder apr- 13 maj- 13 jun- 13 jul-13 Sammenligning april 2013-jan2014 Pga. overgang til ny telefonleverandør, der leverer data på en ny måde, er der ikke data for køtid længere tilbage end april 2013. Diagrammet viser procentdelen af alle opkald, hvor køtiden er på maksimalt ét minut. Som det fremgår, stiger andelen af opkald, der besvares inden for et minut i løbet af 2013 og primo 2014. I februar 2014 besvares 89% af alle opkald inden for et minut. aug- 13 sep- 13 73 78 84 80 78 83 80 89 88 85 89 okt- 13 nov- 13 dec- 13 jan- 14 feb- 14 12
Antal timer Antal sager Særlige borgersager Stifinder Stifinderen er ansat i Borgerservice, og arbejder på tværs i hele organisationen. Stifinderen kan hjælpe borgere, der står midt i et kompliceret sagsforløb, der f.eks. involverer flere afdelinger i Silkeborg Kommune, og nogle gange også eksterne samarbejdspartnere, det kan være boligselskaber. Stifinderens primære formål er at hjælpe borgerne, således at der bliver en rød tråd og helhed i sagsbehandlingen. Kort sagt er Stifinderens opgaver - At vejvise borgeren i den kommunale organisation og klagesystemet. - Genskabe dialog med kommunen. - Være forbindelsesled mellem flere afdelinger og parter i konkrete sager. De borgere som er i kontakt med Stifinderen føler sig både set og hørt og får dermed også en god oplevelse af kontakt med kommunen. Kollegaer bredt i organisationen benytter sig flittigt for at trække på Stifinderen i særlige sager. Stifinder - antal sager og timeforbrug 40 35 30 25 20 15 10 5 0 30 25 20 15 10 5 0 Timeforbrug Antal sager Stifinderen havde i april 2014 21 sager og et timeforbrug på 22,5 timer (Stifinderen har holdt ferie den 27.1.-10.2.2014). Sager, der varer under 15 minutter eller ikke omhandler det, der oprindeligt var formålet med stifinderen, er ikke medtaget i antal henvendelser til stifinderen. 13
Udførersektionen Statistik på tilbud Antal borgere i tilbud Jobkompagniet Korshøjvej Jobkompagniet Stagehøjvej Udførersektionen i alt Antal borgere i tilbud pr. 300 687 987 30. april 2013 Antal borgere i tilbud pr. 30. april 2014 262 762 1.024 Jobkompagniet, Korshøjvej: På baggrund af partnerskabsforhandling, igangsætning af nye aktiviteter og implementering af ny kontanthjælpsreform, har der været væsentlig afvigelse i forhold til det budgetterede antal borgere. Antal borgere afsluttet pr. 30. april Jobkompagniet Korshøjvej Jobkompagniet Stagehøjvej Udførersektionen i alt Afsluttede borgere i år 2013 241 1.655 1.896 Afsluttede borgere i år 2014 269 1.314 1.583 År 2014 pr. 30/4 Jobkompagniet Korshøjvej Jobkompagniet Stagehøjvej Udførersektionen i alt Salg til Jobcenter 3.857.051 12.360.603 16.217.654 Salg til andre kommuner og private 0 357.909 357.909 Produktionssalg 348.673 1.029.837 1.378.510 Salg i alt 4.205.724 13.748.349 17.954.073 Udgifter 6.065.025 13.267.577 19.332.602 Resultat -1.859.301 480.772-1.378.529 Jobkompagniet, Korshøjvej: Afvigelsen skyldes et væsentlig mindre salg af aktiveringspladser til Jobcentret (kontanthjælp) i årets første 4 måneder. 14
Staben Igangværende projekter/arrangementer/opgaver på tværs Staben har som bindeled mellem afdelingsledelsen og de fire sektioner i Job- og Borgerservice en tværgående rolle i en række af afdelingens projekter, arrangementer og opgaver. Derudover løser Staben en række løbende driftsopgaver, bl.a. politikbetjening. Det fulde overblik over Stabens projekter findes på hjemmesiden http://skgo Under: EMN 2013-72171 Stabens projekter. Eller følg dette link: http://skgo/cases/emn721/emn-2013-72171/default.aspx Controlling Staben foretager løbende controllingopgaver indenfor en række områder med det formål at skabe læring i hele Job- og Borgerserviceafdelingen. En oversigt over kommende controlleropgaver fremgår i punktform nederst på siden. Senest har Staben forestået følgende analyser: Afstemninger Arbejdet med afstemningerne er blevet mere systematisk siden 2012. På mange konti er der ryddet op i antallet af gamle posteringer. Der er dog fortsat konti, hvor der ses posteringer af ældre dato, disse er udredt og der søges om afskrivning ved økonomiafdelingen. Afstemning af tilbagebetalingspligtig kontanthjælp er afsluttet der er identificeret en større difference. Den skyldes primært en forkert opsætning i KMD-aktiv på to konti, men der er også konstateret et par andre mindre forhold. Der søges om afskrivning af fejlbogføringerne, og der er lavet en afstemningsmodel der skal sikre, at lignede fejl ikke opstår igen. Det forventes at der nu er foretaget oprydning i alle gamle forhold. Afstemningerne vil få høj prioritering fremover, og det forventes, at alle konti vil være afstemt i høj kvalitet ved regnskabsafslutningen 2014. Næste opfølgning på kvaliteten af afstemningerne vil ske i forbindelse med halvårsregnskabet 2014. 15
Opfølgning på controlleropgaverne Som opfølgning på controlleropgavernes resultater arrangeres en række læringsmøder med de relevante afdelinger, hvor undersøgelsernes resultater fremlægges og udbredes til de enkelte medarbejdere. De enkelte afdelingsledere modtager de udarbejdede notater og er ansvarlige for at ajourføre og tilrettelægge forretningsgangene, så der ikke opstår lignede fejl fremover. Proceduren for opfølgning er således i tråd med formålet med controlling nævnt ovenfor. Kommende controlleropgaver: Opfølgning på implementering af ny model for ledelsestilsyn Afstemninger Jobplaner opfølgning på handlingsplanen 16
Antal kontakter Jobcentret Virksomhedskontakt Jobcenter er i kontakt med mange virksomheder enten pr. telefon og mail eller i form af virksomhedsbesøg. Endvidere er der virksomheder, der kontakter jobcentret. Nedenfor ses udviklingen i antal kontakter med virksomhederne, fordelt på typen. Antallet af virksomhedskontakt vil naturlig variere og typisk for april er at det er en kort måned pga. påskeugen Antal og type virksomhedskontakter 300 250 200 150 100 50 0 apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- 13 13 13 13 13 13 13 13 13 14 14 14 14 Besøg på virksomheden 81 95 97 41 89 107 103 117 75 94 116 206 127 Mail/skriftlig kontakt med viksomheden Telefonisk kontakt med virksomheden Virksomheden har kontaktet jobcenteret 70 52 53 45 57 55 76 258 89 56 71 85 102 141 191 148 178 261 207 164 194 128 152 205 283 194 20 35 31 11 15 21 32 14 15 26 18 30 25 17
Antal sager Sygedagpenge Antallet af sager er opgjort på månedsbasis som løbende, hvilket dækker det gennemsnitlige antal sygedagpengesager en given måned. Generelt skal det bemærkes, at balancen i antallet sygedagpengesager fordeler sig med flest sager i 1. og 4. kvartal og færrest i 2. og 3. kvartal. Med andre ord kan man forvente en stigning i antallet sidst på året. 1300 1250 Antal løbende sager 1200 1150 1100 1050 1000 950 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 1274 1274 1282 1219 1162 1143 1022 1034 1078 1155 1219 1252 2013 1238 1228 1231 1205 1171 1128 1005 1035 1096 1175 1221 1248 2014 1232 1223 1242 1263 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antallet af løbende sager i april 2014 ligger på 1263. Det er nogenlunde på niveau med antallet de tidligere år. 18
Antal uger Antal sager Antal sager over 52 uger 240 230 220 210 200 190 180 170 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 204 199 201 203 203 192 187 202 215 222 213 206 2013 215 226 230 206 195 189 175 177 186 211 221 220 2014 216 201 201 205 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 antallet af løbende sager over 52 uger ligger i april 2014 på 205 sager. Det er nogenlunde på niveau med antallet de tidligere år. Gennemsnitlig varighed af sager Den gennemsnitlige varighed påvirkes af balancen mellem antallet af nye sygemeldinger og antallet af lange sager. 36 Varighed - gennemsnitligt 35 34 33 32 31 30 29 28 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 29,3 29,2 29 30,6 31,7 32,0 33 35,3 34,5 32,2 30,3 29,6 2013 30,7 31,7 31,6 31,4 31,7 31,7 31,9 32,6 31,9 31 30,3 29,9 2014 30,3 29,8 29,2 29,2 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Den gennemsnitlige varighed af sygedagpengesager lå i april 2014 på 29,2 dage. Niveauet ligger nogenlunde stabilt de seneste år. 19
Antal sager (gennemsnit) Antal sygedagpengesager pr. sagsbehandler Nedenfor præsenteres oversigter over det gennemsnitlige antal af sygedagpengesager pr. sagsbehandler. I Job- og Borgerservice stiler vi efter et gennemsnit på omkring 50 sager pr sagsbehandler. Tallene afspejler at der er 23,5 fuldtidsjobkonsulent til at varetage henholdsvis 1242 sager i marts og 1263 sager i april. Tallene viser en udvikling henover året hvor sommerferieperioden normalvis er den periode hvor der er færrest sager i afdelingen. Antal sygedagpengesager pr. sagsbehandler 60,0 58,0 56,0 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 Sagsgennemsni t apr- 13 maj- 13 jun- 13 jul-13 aug- 13 sep- 13 okt- 13 51,3 49,8 48,0 42,8 44,0 46,6 50,0 52,0 53,1 52,4 52,0 52,9 53,7 nov- 13 dec- 13 jan- 14 feb- 14 mar- 14 apr- 14 50 sager Det gennemsnitlige antal sager pr sagsbehandler svinger omkring pejlemærket på de 50 sager. Udsvingene skyldes ændringer i antal sygedagpengesager, men et uændret antal medarbejdere. 20
Antal Antal Fleksjob og ledighedsydelse Nedenfor præsenteres antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse for 2012-2014. 950 Antal borgere i fleksjob 900 850 800 750 700 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 796 786 789 786 786 793 783 797 799 798 795 834 2013 839 834 835 843 856 868 872 877 876 878 883 885 2014 896 903 916 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 380 Antal borgere på ledighedsydelse 360 340 320 300 280 260 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 310 307 304 311 287 284 321 309 291 290 273 310 2013 310 328 341 336 310 310 370 358 333 339 327 361 2014 341 332 320 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antal borgere i fleksjob er steget i løbet af de sidste tre år. I marts 2014 er 916 borgere i fleksjob det er 81 flere end samme tid sidste år. 21
På trods af, at 81 flere borgere er startet i fleksjob ser vi ikke et tilsvarende fald i antal borgere på ledighedsydelser, dvs. borgere, der er visiteret til fleksjob, men går ledige. Dette indikerer, at et stigende antal borgere visiteres til fleksjob. Arbejdsmarkedsudvalget har besluttet, at der skal etableres 100 fleksjob på få timer i den kommunale organisation. Jobcenteret er i færd med at implementere ordningen, men effekten af indsatsen er endnu ikke synlig i statistikken. 22
Antal personer Antal personer Dagpengemodtagere I nedenstående vises statistik for dagpengemodetagere, altså forsikrede ledige, der er berrettiget til at modtage dagpenge. 3.100 2.900 Dagpengemodtagere i alt, inkl. aktivering 2.700 2.500 2.300 2.100 1.900 1.700 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 2.882 2.945 2.887 2.734 2.457 2.438 2.572 2.542 2.453 2.407 2.418 2.524 2013 2.757 2.677 2.544 2.454 2.133 2.062 2.002 2.025 1.918 1.828 1.851 1.865 2014 2.126 2.146 2055 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Antallet af dagpengemodtagere ligger på 2055 personer i marts 2014. Faldet siden 2012 skyldes dels et generelt fald i ledigheden, dels de nye dagpengeregler, hvor forsikrede nu falder ud af dagpengesystemet efter to år i stedet for fire. Antal langtidsledige dagpengemodtagere 750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 674 631 646 580 636 610 461 580 588 564 601 604 2013 560 468 455 403 439 408 313 349 346 333 347 361 2014 Sammenligning 2012 og 2013 En langtidsledig defineres som en ledig, der har været ledig i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Antallet af langtidsledige er faldet i løbet af 2013 og ser nu ud til at have 23
Antal personer stabiliseret sig på omkring 350 personer. En del af faldet skyldes også i dette tilfælde afkortelsen af dagpengeperioden. Opdateres ikke i Jobindsats efter 2013. Der afventes en ny opdatering som indeholder midlertidig målegruppen arbejdsmarkedsydelse. Kontant- og uddannelseshjælp I det følgende vises udviklingen i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere hhv. over og under 30 år samt oversigt over antal borgere der modtager uddannelseshjælp Antal kontanthjælpsmodtagere under 30 år 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 785 807 832 829 860 907 830 794 784 794 831 818 2013 797 814 836 866 871 884 848 828 837 864 885 836 2014 127 112 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 24
Antal borgere Antal personer 1400 Antal kontanthjælpsmodtagere over 30 år 1350 1300 1250 1200 1150 1100 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2012 1156 1170 1176 1174 1187 1204 1205 1208 1203 1222 1240 1235 2013 1242 1269 1293 1305 1345 1333 1333 1319 1309 1336 1350 1341 2014 1327 1314 Sammenligning 2012, 2013 og 2014 Tallene opdateres d. 4.06.14 på jobindsats.dk Antal borgere, der modtager uddannelseshjælp 800 700 600 500 400 300 200 100 0 jan-14 feb-14 Aktivitetsparat 333 352 Uddannelsesparate 336 287 Tallene opdateres d. 4.06.14 på jobindsats.dk 25
Procent Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Dette betyder, at unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse ikke længere kan modtage kontanthjælp, men i stedet skal modtage uddannelseshjælp på SU-niveau. Det samlede antal kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 112 personer fra december 2013 til februar 2014. Rettidighed-Jobsamtaler, Rettidighed aktive tilbud samt Matchkatagorier udgået.. Disse opdateres ikke længere efter udgangen af 2013 på Jobindsats.dk og det er derfor ikke muligt at trække tallene. Det skyldes blandt andet at kontanthjælpsreformen stiller nye krav til jobcentrene om overholdelsen af tilbud og samtaler. Sammenligning af udviklingen i ledigheden Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken efter område og tid Nedenfor præsenteres udviklingen i ledigheden i Silkeborg Kommune i sammenligning med hhv. hele landet og Region Midtjylland. Udvikling i ledigheden det seneste år 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 apr-13 maj- 13 jun-13 jul-13 aug- 13 sep- 13 okt-13 nov- 13 dec- 13 jan-14 feb-14 mar- 14 Hele landet 5,9 5,6 5,6 5,1 5,1 5,3 5,3 5,4 5,4 5,7 5,7 5,5 Region Midtjylland 5,3 5 4,9 4,5 4,4 4,6 4,6 4,7 4,8 5,1 5,2 4,9 Silkeborg 5,3 4,9 4,8 4,3 4,3 4,5 4,4 4,6 4,6 5 5 4,8 Hele landet Region Midtjylland Silkeborg I Silkeborg Kommune var ledigheden i marts 2014 4,8 procent. Dette er en anelse under regionens ledighed og betydeligt under ledigheden i hele landet. Ledigheden er generelt lavere end ved samme tid sidste år. 26
Promille af befolkningstallet Ministermål 2014 Afsnittet herunder præsenterer løbende udviklingen på de ministerielle målsætninger for beskæftigelsesindsatsen i 2014. I år har ministeren tre mål, ét der vedrører tilgangen til førtidspension, ét der vedrører langtidsledigheden og ét der vedrører samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Mål 1: Uddannelsesgraden for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse skal være så høj som muligt. Der findes ikke opdaterede tal siden april 2013. Der henvises til tidligere LIS-rapporter. Mål 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses mest muligt. Silkeborg Kommune har det seneste år haft en tilgang til førtidspension på 1,30 promille af befolkningen i kommunen (hvilket svarer til 117 personer). Holdt op imod kommunens befolkningstal har Silkeborg Kommune en tilgang til førtidspension, der er lidt over middel i forhold til kommunerne i klyngen**. 1,80 Tilgang til førtidspension i perioden marts 2013-april 2014* 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 - * I forhold til befolkningstallet i kommunen **På baggrund af en opdateret analyse fra SFI og KORA i 2013 af kommunernes rammevilkår, er der den 8. januar 2014 implementeret nye klynger for kommuner med samme rammevilkår. Kommunerne er rangeret efter, hvor stor en andel af året borgerne i den erhvervsaktive alder i de enkelte kommuner gennemsnitligt estimeres at modtage offentlig ydelse givet kommunens rammevilkår. 27
Mål 3: Antallet af langtidsledige personer skal begrænses mest muligt. Antal langtidsledige personer (ministermål) Antal bruttoledige personer Procent langtidsledige personer ift. bruttoledige personer Tårnby 435 1.230 35,4 Albertslund 371 1.056 35,1 Køge 521 1.644 31,7 Stevns 178 573 31,1 Frederikssund 360 1.170 30,8 Herlev 261 862 30,3 Aarhus 2.599 8.663 30 Faxe 303 1.012 29,9 Silkeborg 611 2.109 29 Kolding 637 2.246 28,4 Sorø 209 750 27,9 Hvidovre 369 1.349 27,4 Vejle 730 2.749 26,6 Herning 575 2.223 25,9 Ringkøbing-Skjern 313 1.240 25,2 Ringsted 242 986 24,5 Syddjurs 232 962 24,1 Viborg 472 2.038 23,2 Middelfart 160 723 22,1 Ikast-Brande 261 1.192 21,9 Billund 98 515 19 Sidste opgørelsen er for december 2013 der findes ikke nyere tal I Silkeborg Kommune er 29% af alle ledige langtidsledige. I kommunerne i klyngen er andelen på mellem 19 og 35%. 28
Mål 4: Kontakten mellem jobcentre og virksomheder skal styrkes. Antal virksomheder Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) Syddjurs 1.324 39,5 15,5 44,6 Middelfart 1.226 35,7 17,2 42,9 Herning 2.980 37,1 16,5 42,4 Ringsted 1.021 32 22,3 41,8 Faxe 947 34,4 18,1 41,4 Ikast-Brande 1.322 31,8 20,7 40,3 Albertslund 897 17,4 32,6 39,8 Stevns 577 32,6 14,6 39,7 Ringkøbing-Skjern 2.071 35,9 10,3 39,6 Køge 1.738 29,1 22 39,5 Viborg 2.958 34,3 13,2 39,3 Aarhus 9.611 33,3 15,8 39,2 Billund 891 30,9 17,4 38,5 Silkeborg 2.640 33,9 13,2 38,4 Sorø 850 27,9 19,5 37,5 Kolding 3.118 29,4 16,1 36,9 Hvidovre 1.399 19,4 24,3 34,7 Vejle 3.350 25,9 16 33,7 Frederikssund 1.251 24,6 15,6 33 Tårnby 1.100 18,2 19,5 31,3 Herlev 1.001 13,9 21,7 29,8 Opgørelsen er for december 2013 Samarbejdsgraden opgøres for andel virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, som er faciliteret af virksomhedskommunens eget jobcenter hhv. jobcentre fra andre kommuner end virksomhedskommunen. Den samlede samarbejdsgrad er lavere end summen af det lokale jobcenters og øvrige jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes, at virksomheder, der samarbejder med både det lokale jobcenter og jobcentre fra andre kommuner, kun indgår én gang i den samlede samarbejdsgrad. I Silkeborg Kommune samarbejder næsten 40% af virksomhederne med Jobcenter Silkeborg eller andre jobcentre. I kommunerne i klyngen, er andelen på mellem 30 og 45%. 29
Unge Statistikken på ungeområdet gælder unge i Silkeborg Kommune mellem 16 og 24 år opdelt i hhv. 16-17-årige og 18-24-årige. Tallene giver udsving i forbindelse med især uddannelsesstart/uddannelsesafslutning omkring årsskifte og sensommer. Fordelingen af unge på de forskellige aktiviteter svinger med den samlede størrelse af ungegruppen fra måned til måned. Ift. målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse ser man nedenfor fordelingen på de unges aktiviteter i procent. I gruppen af 16-17-årige er en større andel under uddannelse end i gruppen af 18-24- årige. Opdelingen i aktiviteter nedenfor dækker over følgende: Uddannelse: unge, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse Job: unge, der er i arbejde og som ikke har afsluttet eller er i gang med en ungdomsuddannelse Forberedelse til uddannelse eller job: unge, der er i gang med et af følgende aktivitetsforløb: VUC, højskole, udlandsophold, selvstændig, øvrige uddannelser, produktionsskole, danskuddannelse, AMU, TAMU, vejledning, praktik eller voksen specialuddannelse Midlertidige: Unge, der er på offentlig forsørgelse, er ledige, afsoner, er ramt sygdom, aftjener værnepligtig eller på orlov Afbrudt: unge, der indenfor de sidste 30 dage har afbrudt en ungdomsuddannelse 30
Procentvis fordeling Fordeling på aktivitet blandt 16-17-årige Fordeling på aktivtet i pct. - 16-17-årige 100% 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% mar-13apr-13maj-13jun-13jul-13aug-13sep-13okt-13nov-13dec-13jan-14feb-14mar-14apr-14 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 Afbrudt 0,8 0,8 1 1 0,9 1,2 1 0,9 0,9 Midlertidige 0,2 0,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Forberedelse til uddannelse eller job 4,2 4,5 4,3 4,5 3,7 3,6 3,3 3,3 3 Job 1 1,1 0,9 0,9 0,8 0,7 1,1 1,4 1,5 Uddannelse 93,8 93,4 93,7 93,4 94,4 94,3 94,4 94,2 94,4 Antallet af 16-17 årige udgjorde i april 2014 2.558 personer (ikke vist). Den procentvise fordeling af 16-17-årige viser, at størstedelen af gruppen (94,4 %) er i uddannelse. Der ses en lille stigning i andelen af denne gruppe, der er i uddannelse i forhold til samme tid sidste år. 31
Procentvis fordeling Fordeling på aktivitet blandt 18-24-årige Fordeling på aktivitet i pct. - 18-24-årige 100% 95% 90% 85% 80% 75% mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 mar-13 maj-13 sep-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 Afbrudt 2,1 2,1 1,6 1 0,4 0,4 0,4 0,7 0,4 Midlertidige 6,3 7,4 7,1 7,2 8,2 7,7 7,9 7,6 7,9 Forberedelse til uddannelse eller job 4,2 4,1 4 3,6 3,4 3,6 3,5 3,9 4 Job 4,5 4,5 4,6 4,6 4,5 4,4 4,1 4,3 4,4 Uddannelse 82,9 81,9 82,7 83,6 83,5 83,9 84,1 83,5 83,3 Antallet af 18-24 årige udgjorde i april 2014 7228 (ikke vist) personer. Den procentvise fordeling af 18-24-årige viser, at 83,3 % af gruppen er i uddannelse. For denne gruppe ses ligeledes en stigning i andelen under uddannelse i forhold til samme tid sidste år. 32
Sygefravær Statistikken nedenfor viser fraværet for Job- og Borgerservice i 2013 samt 1.kvartalaf 2014 opdelt på sektioner. Der er tale om antal fraværsdage i gennemsnit pr ansat, inkl. barsel, børns sygedage mv. 33
Økonomi Der henvises til de politiske behandlinger af opfølgningerne i hhv. Arbejdsmarkeds- og Socialudvalget, som er tilgængelige på: http://www.dagsordener.silkeborgkommune.dk/ 34
Ordforklaringer Bruttoledighed Opgørelser over bruttoledige omfatter antallet af arbejdsmarkedsparate (jobklare) ledige inklusiv personer i løntilskudsjob og arbejdsmarkedsparate personer i anden form for aktivering. Normalt omfatter ledighedstal ikke løntilskud og aktivering. Fleksjob Fleksjob betegner stillinger på særlige vilkår for folk med nedsat arbejdsevne, men som ikke samtidig er berettiget til førtidspension. Fleksjob er offentlig støttet. Bemærk at love og regler for fleksjob er ændret per 1. januar 2013. Match Jobcentrene skal benytte en matchmodel i vurderingen af, hvilken indsats der skal tilbydes den enkelte ledige. Matchmodellen rummer således tre kategorier. Matchgruppe 1 skal rumme jobklare borgere, der er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder. Matchgruppe 2 skal rumme borgere, der ikke umiddelbart kan påtage sig et ordinært arbejde inden for tre måneder, men er i stand til at modtage en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Matchgruppe 3 skal rumme borgere, der vurderes midlertidigt passive, da de p.t. ikke er i stand til at påtage sig et arbejde eller deltage i en beskæftigelsesrettet indsats. Langtidsledige Langtidsledige er borgere, der har været uden arbejde i minimum 80 pct. af tiden i det seneste år. Langtidsledighed opgøres som bruttoledighed. Ledighedsydelse Ledighedsydelse svarer til dagpenge for folk, der er visiteret til fleksjob. Man er berettiget til ledighedsydelse, hvis man er visiteret til fleksjob og umiddelbart inden har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet eller har modtaget revalideringsydelse. 35
Kilder Jobcentret Sygedagpenge: KMD liste DP143 Dagpengemodtagere: Statistik fra www.jobindsats.dk. Optællingen af udfaldstruede langtidsledige sker manuelt i jobcentret. Rettidighed: Statistik fra D.U.R.: http://www.brmidtjylland.dk/resultatopfoelgning/statusnotater.aspx Sammenligning af ledighedsudviklingen: Statistik fra www.dst.dk/registreretledighed (AUP01) Unge: UV-vej, der fungerer som UU Silkeborgs interne styringsredskab. Mentorordninger: Manuel optælling pr. kvartal ved i økonomisystemet, Prisme, at trække antallet af posteringer på de konti, der udbetales fra i jobcentret, og derefter sortere posteringerne på personnummerniveau. Voksenelever: Statistik fra www.jobindsats.dk Fleksjob og ledighedsydelse: Statistik fra www.jobindsats.dk samt udtræk fra Prisme. Henvendelsesstatistik: se under Borgerservice. Socialsektionen Integration: Indberettes i Opera og trækkes fra Essentia. Førtidspension: Statistik fra www.jobindsats.dk samt optælling af nytilkendelser. Bostøtte: Optælles p.t. manuelt. Borgerservice Henvendelsesstatistik: Optællingerne foregår automatisk som en del af driften i Borgerservice. Borgerservice trækker samtidigt henvendelsesstatistikken fra jobcentret. Statistikkerne er tilgængelige på ZoomIN. Udførersektionen Interne optællinger i Udførersektionen og tilsendelse af projektmateriale fra Udførersektionen. Staben Igangværende projekter/arrangementer/opgaver samt it-opgaver på tværs: Indstilles på månedsbasis af stabsleder, Lauge Richard Clemmensen. Controlling: Relevante controlleropgaver skrives ind i rapporten og konklusionerne kan til dels læses på Stabens ZoomIN-side. Økonomi Det præsenterede materiale tager udgangspunkt i de resultatopfølgninger/risikoanalyser, der løbende bliver udarbejdet henover budgetåret. Sygefravær Manuel trækning og omregning fra SD Datawarehouse. 36