1 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Af Bjarne Fredberg Knudsen Indledning: Fra min spæde barndom har jeg holdt så meget af egnen omkring og på Odense fjord. Her har jeg tilbragt alle mine ferier og haft feriejobs indtil jeg begyndte medicinstudium på universitetet i København. Først var min hele verden på min morfar s gård i Gerskov (Anders Christiansen) hvor halvdelen af den tilhørende jord var det inddæmmede mellem Gersø og Gerskov. Jeg tilbragte til stor frygt for min mormor en betydelig del af tiden på fjorden i en af flere pramme jeg havde gennem tiderne og hvor jeg bedrev alle hånde fiskeri - med det at blusse ål som det mest fantastiske! Fuldstændigt havblik - enhver krusning forstyrrede sigtet, og det skarpe skær fra blusselampen gav dette begrænsede, stærkt oplyste, fangstfelt hvor ålesaksen blev hugget ned hver gang ålene blev lokket af lysskæret. Sådan en aften så det ud til at blive blussevejr. Dørholm og Klintebjerg ude til venstre. Klingeskov og videre mod Gerskov. Billedet er taget over Gersø ca 1954. Foto i privateje. Man stagede med den langskaftede ålesaks med lange seje træk, og holdt saksen under vandskorpen for kom den først oven vande gav det skvulp og forstyrrede sigtet ned til bunden. Der var efterhånden ikke mange områder tilbage med ålegræs, og uden disse steder var det som at lede efter en nål i en høstak! Eller måske mere betegnende en ål i søsalat. Bådebyggeren i Gerskov og en landmand Svend Larsen var suverænt de bedste og kom sjældent hjem med færre end 60-70ål hvor vi andre knægte Troels og jeg - måtte nøjes med væsentligt færre.
2 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Om dagen gravede vi ved lavvande sandorme i bugten indenfor Dørholm eller gik med gliv og skubbe ved højvande specielt for at få fat i rejer og ålekvabber. Et stigende problem i de år var dog de store forekomster af alger eller søsalat som vi kaldte det så tykt at det så ud som om man kunne gå tørskoet på det og med et mylder af vandlopper alle vegne. Udsigten fra dæmningen ved Gerskov med Knud Børge Christiansen s gård på Gersø til venstre Munkebobakke og Lindøværftet lige for, før de høje kraner 1964, Foto i privateje. Vi byggede hvert år ved dæmningen mellem Gerskov og Gersø hytter opført af tomme Chilesalpeter sække (årets import fra Atacama ørkenen i Chile af natriumnitrat, som var absolut nødvendig for at få noget til at give et rimeligt udbytte på de magre strandarealer), og vi lavede bådebroer ud til hvor der var så meget vand at båden altid kunne flyde, ellers var det så besværligt at komme om natten med tændt blusselampe og så skulle slæbe båden ud hvor den kunne flyde. Herfra kunne vi let glide afsted til Dørholm, Vigelsø, rundt om Gersø og nordpå til Lammesø, bogø udfor firetalsdæmningen og holmene udfor Hofmansgave helt op til Enebærodde eller Hals. Senere sejlede vi i Gerskovpram med motor østover til Lindø, Seden stranden og helt ud til Gabet for at fange havørred især i forårs månederne (påsken) hvor man virkelig skulle tage sig iagt for den rivende strøm ind og ud af fjorden. Gerskov prammen var dog speciel, den havde et særligt bredt agterspejl, som stabiliserede båden når motoren ved fremdriften tvang forenden op over vandet. Førhen havde man stort udbytte af at pilke torsk ved Gabet; men det
3 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten lykkedes aldrig for os? Fra Gersø sejlede vi til Sandøen nord for den østlige ende af Vigelsø tangen, eller ud til Roholm hvor vi også havde salpeter sække hytte. Her er jeg på den flotteste Gerskov pram - det er mig ude agter med armen i gips; men søulken med det fine navn Myxocephalus quadricornis der var blevet tætnet med stoppeværk og smeltet remvoks var også hovedskib i vor flåde. Salpeter-hytten i baggrunden, 1957. Foto i privateje. Hvert sted havde sine karakteristiske dufte og lugte. Salpeterduften- disse kvælstofilte forbindelser- var helt dominerende i vore hytter; men ved Gersø dæmningen var det en blanding af engblomster og strandkantens henrådnende tang der var overvejende, som belv erstattet af en befriende saltvands friskhed ved højvande. På Gersø var det tjærelugten fra husenes træværk, tage og fiskenet der dominerede. Tit og ofte var der også iblandet duften af frisk træ fra nye søsatte Gerskovpramme efter stabelafløbning for Gerskovskibsværft, hvor arbejdsstyrken bestod af én mand bådebyggeren Anders Chr. Christensen, hans kone Marie og et værkstedsrum på godt og vel 40-50m 2. Der var altid en ny pram under konstruktion. Her kunne man nyde tilblivelsen af bundstokke, spanter, borgange, essing og udformningen af det specielle agterspejl og agterstævn. Senere tofteremme, åre toller, tofte, spir og skruer i stævne og spanter og så en omgang tjæring eller rød blymaling og alt træværk fik et par gange med linolie, først fortyndet med petroleum. Altid gang i skruetvingerne når der skulle sættes lønningsplanker på skibet for at sikre at lønningen altid fik det rette svej. Altid denne pragtfulde duft af nyhøvlet træ, lim og linolie (Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen og fortsatte hans virksomhed fra huset i Gerskov; men virksomheden døde desværre med
4 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten bådebyggeren da de to døtre Gudrun og Ruth ikke havde muligheder for at føre det videre). Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen. Foto i privateje. Bådebygger Anders Chr Christensen med en ny Gerskov skydepram ca 1940. Foto Lokalhistorisk forening Vores alternative havnebase og tilholdssted var hos nogle ungkarle på Gersø Nolle, Nussi og Fis-Anders. Sidstnævnte havde et træskur, men han ønskede sig et grundstøbt helårshus, hvilket han opførte ved at bygge udenom træskuret, så det blev til to huse i et med kælder, så det var temmeligt rodet mens byggeriet stod på! Her holdt vi til når vi landede vor fangst og når vi gjorde klar til sejlads og her lærte ungkarlene os knægte på 12-14år at drikke kaffepunds den dér med at 10-øren på bunden af kaffekoppen skulle lige netop kunne skimtes når snapsen havde fortyndet kaffen siden har jeg hverken brudt mig om kaffe eller snaps!»aalemoder sagde til Døttrene, gaae ikke forlangt for saa kommer den fæle Aalestanger og tager jer men de gik alligevel og af otte Døttre kom kun de fire hjem til Aalemoder og de jamrede, vi vår gaaet bare lidt fra Døren I saa kom den fæle Aalestanger og stak vore fire Sødskende, de komme nok igjen sagde Aalemoder, nej sagde Døttrene, for
5 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten han flaaede dem! -de komme nok igjen sagde Aalemoder, nei han skar dem i Stykker stegte dem og aad dem. De komme nok igjen sagde Aalemoder. Nei for han drak et stort Glas brændeviin oven paa! -»Drak han Brændeviin til!«sagde Aalemoder! o gu! o ju! da komme de aldrig meer igjen! for Brændeviin gjør det af med een! og derfor skal man drikke Brændeviins Snaps til Aalen! sagde Manden.«(H.C.Andersen, 1859). Nussi og Fis-Anders blev imidlertid uvenner mens vi holdt til derude på Gersø, så Nussi købte og byggede frysehuset ved brugsen i Gerskov om til beboelse det var så smalt at der ikke blev plads til mellemgange ( Nussi var lillebror til lille Jørgen -Jørgen Jørgensen, som var gårdejer i Gerskov, og han hed egentlig Magnus Jørgensen og var ligesom Fis- Anders alt-mulig-mand fra murearbejdsmand til, roehakker, fodermester, landbrugs-medhjælper etc. Magnus var i lang tid fast karl hos min morfar). Den østlige tange af Vigelsø med sejlrenden umiddelbart Vigelsø kysten. I horisonten den vestlige del af Fjorden med Seden stranden, Dræby fedet og Tornø, som man øjner er omgivet af vand. Billedet er taget over Gerskov i 1959. Foto i privateje. I Fjordens sejlrende passerede mange skibe, nogle helt regelmæssigt som motorskibene som forbandt København med Samsø og Odense. Mange ruter via Samsø til de øvrige landsdele har set dagens lys gennem tiderne. Først drejede det sig om gamle dages smakkefart, og siden det der blev til dampskibsruten der anløb Samsø DFDS' København-Odense rute. Men også selskaber fra Odense har været på banen. København-Samsø-Odense og Odense-Samsø. Fra 1959-1963 var det skibet M/S Fredericia der besejlede ruten, og den har jeg flere gange været passager på. Sådan en sommermorgen ved 4-5-tiden om morgenen at nå til Samsø og så ind gennem Fjorden på agterdækket med solen
6 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten bagende mens vi betragtede den gryende dag og passerede stenrevlinger, småøer og tanger hvor der alle steder ragede trebenede sømærker med trekantede afmærkninger op. Og så fra rælingen at stirre efter det første glimt af morfars gård i Gerskov. Jeg kom helt i trance når jeg fastholdt blikket på gården og vidste at de var i fuld sving i stalden uden at jeg kunne se det mindste liv - det var betagende!! På cykel var jeg ude i Gerskov til morgenmad kl 9 hvilket var deres mellemmads tid. M/S Fredericia. Foto DFDS Langt mere sjældent passerede kongeskibet Dannebrog så stod folk fra Gerskov opstillet i pænt tøj og kiggede ud over Fjorden og stod dér med hver deres tanke om hvem der sejlede forbi! I inderfjorden ved Seden Strand er middeldybden kun 0,8 meter, men middeldybden i hele fjorden er dog 2,25 meter, så mange steder langs sejlrender ser man havbunden helt tydelig. Sejlrenden i Odense Fjord er skabt af en strøm af smeltevand fra død-is på det centrale Fyn. Siden er der sket landhævninger, og i nyere tid er der inddæmmet store arealer. På grund af vanddybden eller mangel på samme- har besejlingen af Odense Fjord altid været vanskelig. Sejlrenden har i en periode været sandet til, og man har været nødt til at omlade fragt fra skibe til pramme ved for eksempel Lindø, Stige, Klintebjerg og Skibhusene. Først med etableringen af Odense Kanal i 1803 fandt man den endelige løsning på besejlingsproblemet. Gabet Gabet er den lille passage der er fra Fjorden ud til Kattegat. Da ca 1/3 af Fyn afvandes via Odense å og dermed Odense Fjord er der stor strøm i Fjorden.
7 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Dertil kommer at tidevandet skal passere hver 6. time Fjorden er ca 60km 2, og tidevandet stiger ca ½ meter, hvilket betyder at der skal passere betydelige vandmasser -30 millioner m 3 vand- 4 gange i døgnet. Ved hård nordlig eller sydøstlig vind er søen i Gabet temmelig voldsom når vind og strøm går mod hinanden. Der er et strømhjul på 16 meters dybde, svarende til det halve af Rundetårns højde! midt i Gabet hvor de enorme vandmængder ind og ud af Fjorden passerer med en voldsom kraft især ved kombinationen af ebbe, kraftig regn og en nordlig storm så bliver de øverste vandmasser et frådende inferno, og de nederste vandmasser, som strømmer indad i Fjorden vil også være voldsomme selvom dette ikke kan ses. Ved stormflodsdannelser især ved nordlige vindretninger har der været fare for og i visse tilfælde dæmningsbrud. Tilsvarende vil en sydøstlig storm i kombination med opbyggende flod have samme, men modsatrettede effekt hvor den største drivende kraft af vandmasserne er i det øverste lag. Det er ikke underligt, at ved drukneulykker ved Gabet finder man ofte de omkomne langt fra ulykkesstedet. Udgangspunktet for livet i Fjordens vand og det nære Kattegat er planternes produktion af organisk stof. Denne produktion er også afhængig af de fysiske forhold i vandsøjlen. Pga forskelle i vandets massefylde opstår der ofte en skilleflade i vandsøjlen. Dette såkaldte springlag (saltspringlag, haloklin) adskiller vandsøjlen i et øvre og et nedre lag som strømmer hver sin retning, og hvor det lettere og mindre saltholdige vand ligger øverst. Lagdelingen af vandet har afgørende betydning for produktionsforholdene. Springlaget hæmmer opblandingen af de to vandmasser og begrænser dermed effektivt udvekslingen af næringsstoffer mellem vandlagene. Derfor er der tit stor forskel i indhold på indholdet af ilt og næringsstoffer i de to vandlag. Lagdelingen påvirker ikke i samme grad nedfaldet af partikler (organisk stof) fra de øvre vandlag til bunden. Springlaget er placeret i vandsøjlen netop der, hvor ændringen i vandets massefylde er størst med dybden. Springlaget er naturligvis tykkest ved Gabet. Gennem sommeren hæver solens indstråling vandets temperatur i overfladelaget. Herved falder vandets massefylde yderligere, og temperaturforskellen mellem overfladelaget og bundlaget forstærker således lagdelingen. Et springlag der er betinget af temperaturforskel, kaldes et temperaturspringlag (termoklin). Med den store ferskvandsafvanding med lavt
8 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten saltindhold og mødet med havvandet fra Kattegat, samt især om sommeren stor forskel i temperatur, er der et betydeligt springlag ved Gabet, som gør det overordentlig farligt at bade, og kæntringsulykker har ofte fået fatale følger. Kombineret med kraftig blæst fra nord eller sydøst gør det overordentlig farligt at sejle rundt ved Gabet i mindre både, f.eks. de fladbundede pramme man anvender inde i Fjordens lavvandede områder. I kort version var dette grundlag for noget af fysikeren professor Martin Knudsen s forskning med hans opvækst tæt på Gabet er det vel sandsynligt at det er her han er blevet inspireret? Martin Knudsen anses for en af den fysiske oceanografis grundlæggere. Ud over de hydrografiske tabeller blev han bl.a. kendt for at have forfinet konstruktionen af præcisionstermometeret, der tillod aflæsning af temperaturer med 0,01 C nøjagtighed på store havdybder. Han udviklede også apparatur til nøjagtig bestemmelse af havvandets indhold af ilt, kvælstof og kuldioxid. Professor Martin Knudsen ca 1916. Foto Kbh. Universitet Derudover spillede han en central rolle i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som blev etableret i 1902 og har hovedsæde i København. Han var med til at vise, at man ud fra saltholdigheden kunne fastlægge grænserne for de store havstrømme. Senere blev sammenhængen mellem temperatur og saltindhold påvist og benyttet til undersøgelser af Nordatlantens vandmasser; desuden beskæftigede Martin Knudsen sig indgående med de danske farvandes hydrografi, specielt strømforholdene.
9 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten På fjordsiden af Gabet fiskes der fra omkring anløbspladsen, og rundt om spidsen, dybden stiger hurtigt, og navnlig hen mod fyret, er der voldsomt dybt, den rivende strøm ind og ud af fjorden, gør også sit til at fiskeriet er virkelig spændende og helt forskelligt ovenfor og nedenunder springlaget. Udfor fyret, findes et af de bedre bundsnøresteder, der kastes let ud på 10 15 m vand, og skrubberne er ofte fine her, torsk stod i stimer og var meget talrige, hvor man kunne fange så mange, at de fyldte hele prammen. Odense Fjord var oprindelig en stor, åben havbugt, men havets kræfter har været i sving og har ved store aflejringer dannet Enebærodde - en række parallelle strandvolde, der med et næsten rent snit adskiller hav og fjord. Odden, der er ejet af Hofmansgave, er på 250 hektar. I 1700-tallet var den et stort lyng- og overdrevs-område, men derefter begyndte tilplantningen, og ved foden af Enebærodde finder man Charlottenlund, der er en karakteristisk løvskov fra først i 1800-tallet. Den seks kilometer lange halvø er ubeboet, men midt på øen ligger Martinegården, der er bygget i 1820'erne og brugt først til kvægdrift og siden til fåreavl. Her blev min oldemor s og oldefar s fætter den berømte fysiker professor Martin Knudsen født i 1871, og her oplevede den lille familie stormfloden 13.nov. 1872 da der kun var ca 5 meter (7 alen) mellem Kategat og Fjorden på det smalle Dræ og sprøjtet skyllede ned ad vinduerne. Spurve, ænder og andre fugle blæste ned. Der er stor forskel på kysten, for mens det er bølger og åbent hav, der påvirker nordøstsiden af odden, så er der lav og mudret strand på indersiden specielt på det inderste stræk langs Drejet; men flere drukne ulykker understreger også at de undersøiske strømforhold er meget lumske! Således omkom to erfarne ældre fiskere, som var brødre, så sent som 9.juni 2009. Der er omkring 30 øer i Odense Fjord samt nogle småholme i Egensedybet Leammer, Kyholm og Vigsnæs. Mange af småøerne er kunstige f.eks. pløreholm ( plurholm ), Sandøen, Roholm og Flintholm; mens Dørholm og Tornø er de få, tilbageblevne oprindelige øer som fjorden havde et utal af inden de mange inddæmninger. Det ville have været en uhyre enkel sag at foretage en inddæmning fra Gersø til Dørholm og videre med en dæmning på ebbevejen over til kysten ved Klingeskov og hele Seden stranden med en dæmning fra Vigelsø til dels Stige ø og dels til Fedsodde men heldigvis er dette aldrig blevet
10 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten realiseret! Det er ikke mange år siden, at Odense Havn etablerede to mindre sømærkeøer ud for Lindøværftet hvor sejlrenden drejer 90 og på række med Flintholm og Roholm. De to største øer i fjorden er Vigelsø på 132 hektar og Tornø på 22 hektar. Fiskeri i Odense Fjord På Nordøstfyn har der altid været fisket meget og der er halet fisk i land fra Odense og Kerteminde Fjord, og masser af familier har i generationer hentet deres udkomme på fjordene, men det samme har ikke været tilfældet i det indre af Fjorden. I 1840 beskrives Fjorden som "fattig paa fiskere" i 1840: "- men for en stor del kun som bierhverv til Jordbruget. Kroge, Lystre (ålejern) og smaa Aaleruser var Hovedredskaberne-. - min fætters onkel Verner Højland opfandt en åleruse hvor han brugte gamle bildæk; men han havde nu stort besvær med at få ålene ud! Både tidligere og senere har hele fiskerivirkskomheden kun haft beskedent Omfang i Fjorden. Dog beskriver de historiske kilder at der mange steder har været let adgang til at fiske til husbehov, men at de store afstande til afsætningsstederne har hæmmet udviklingen af erhvervsfiskeri. Hen mod slutningen af 1800-tallet kommer der dog mere fart i udviklingen. Fangstredskaberne udvikler sig, de første motorbåde kommer i drift, og fiskerne organiserer sig i stort tal. Odense Fjords Fiskeriforening, stiftet i 1901, havde således medlemmer fra Munkebo, Dræby, Boels Bro, Bregnør, Lindø og Vigerø. Midskov Fiskeriforening blev stiftet i 1908, og Stige Fiskeriforening, der organiserede fiskerne fra Odense Overfjords, det vil sige indenfor Vigelsø, kom til i 1912. Odense Overfjords Fiskeriforening havde medlemmer i samme område. I Klintebjerg og Gersø opstod der også foreninger, og endelig blev Aaleeksportforeningen Odense Fjord stiftet i 1926. Den fik 104 medlemmer. Min morfar s søster Gerda blev i 1915 gift med Alfred Hansen fra lodshuset på Gersø, en fattig fiskersøn, hvilket ikke var velset i gårdmandfamilien Christiansen i Gerskov og så var han 7år yngre end hende og det var året før hun ellers ville være blevet pebbermø!
11 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Stenfiskerne med Vesta til venstre indefrosset i Klintebjerg. Foto lokalhistorisk museum. Gerda Hansen boede hele livet i Klintebjerg og Alfred Hansen blev stenfisker og deres skibe Vesta I, Vesta II, samt VestaFjord, der stadig kan tages i øjesyn i Bogense havn, var hjemmehørende i Klintebjerg. Virksomheden blev videreført af sønnen Hans Christian Fjord Hansen. Ålefiskeriet var det mest fremherskende, men der blev også halet sild og brisling samt fladfisk, torsk og rejer i land i store mængder indtil fiskesygdomme og spildevandsudledninger fra Odense ødelagde fiskeriet, der kulminerede i 1930'erne. På det tidspunkt var der 150 erhvervsfiskere og 80 bierhvervsfiskere i sving på Odense Fjord. Kun fiskere med base i Stige havde en egentlig havn, mens de øvrige måtte fiske fra åben strand frem til 1937, hvor fiskerne ved Bregnør også fik en havn. Odense fjord er spækket med øer, og holme enten naturlige eller kunstigt skabt, ens for dem alle, på nær de små stenøer langs sejlrenden, er at det nu er forbudt at nærme sig dem i tiden fra 1. apr. til 15. juli grundet fuglene; men sådan var det ikke i 1960-erne. De fleste øer virker som naturlige stop områder hvor fiskene standser op i kortere, eller længere tid, og det kunne betale sig at smide en snøre ud der og at bruge lidt tid på stederne, jeg har fået flere fisk, fra prammen, omkring små stenøer, der følger sejlrenden, ørreden står ofte lige i strømkanterne, der dannes ved disse. Overgødskningen med næringsstoffer og følgevirkningerne heraf, blev i 1970- erne et stort problem i store dele af Fjorden (Eutrofieringen). Overskud af næringsstoffer giver nemlig øget vækst af havets planteplanton. Nogle steder i Fjorden var der masseforekomst af søsalat, sommetider af giftige alger, og
12 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten under nedbrydningen af de store algemængder kan ilten forsvinde i bundvandet, så fisk og bunddyr flygter fra området eller dør af iltmangel. Eutrofieringen og forureningen med miljøgifte var særlig slem i de helt lavvandede steder af Fjorden f.eks. store dele af stranden ud for Hofmansgave, Bugten omme i krogen mellem Dørholm og Gerskov dæmningen, og store dele af Seden stranden. Med forekomsten af de enorme mængder muslingeskallebanker må man antage at det indtil inddæmningerne har drejet sig om muslinge og sækdyr (bentiske græssere) som har filtreret og konsumeret planton. For flere lavvandede fjorde er det beregnet at muslinger kan filtrere hele den overliggende vandsøjle 1-10 gange i døgnet. Derfor har områder som Egense Fjord, Lumby stranden, inddæmningerne ved Gerskov og Lammesø fået planton effektivt kontrolleret af bentiske græssere. Efter inddæmningerne har planton nedbrydningerne foregået hovedsageligt gennem en betydelig længere fødekæde hvor det producerede organiske stof konsumeres og omsættes i de frie vandmasser gennem pelagiske fødekæder. Store plantonalger, f.eks. kiselalger, kan således græsses af vandlopper, der igen ædes af større organismer, f.eks. fiskelarver. Algerne taber også en del af det producerede organiske stof til vandet, hvor det udgør vækstgrundlag for bakterier. Bakterierne ædes af andre mikroorganismer f.eks. ciliater. Efter mange led ender noget af det fikserede kulstof i en organisme der er stor nok til at den kan konsumeres af vandlopper. Først da kan det anvendes som fødeemne for fiskeyngel. En sådan mikrobiel fødekæde er ret ineffektiv og meget afhængig af vandtemperaturen. Fra slutningen af 1960-erne kunne vandlopper og andre græssere ikke følge med, så om sommeren var de mest lavvandede områder helt fyldt med ofte ildelugtende søsalat. Adskillige vandløb udmunder i Odense Fjord. Flere af dem er vigtige gyde- og opvækstpladser for havørred. Der er i gennem de sidste 25 år gjort en stor indsats fra samfundets side for at forbedre levevilkårene for disse fisk og andre vandløbsdyr. Det gælder fx. bedre rensning af spildevandet fra byerne, mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene og sikring af passage forbi tidligere spærringer. Men alt dette er nyttesløst, hvis alt for mange havørreder bliver fanget, når de vandrer mellem vandløbene og fjorden. Det var især yndet at fange havørred ved Gabet, som absolut er en af Fyns mest kendte pladser, nærheden til fjorden, samt Oddens udformning som naturlig spærring, for
13 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten vandrende fisk, gør den til et eminent fiskested, utallige storørreder har gennem tiden ladt livet, eller i det mindste ophidset fiskere her, at pladsen rummer stort set alle andre kendte sportsfisk også, er også med til at øge populariteten. Fiskeri fra Odden er spændende og varieret. På fjordsiden fiskes der fra omkring anløbspladsen, og rundt om spidsen, dybden stiger hurtigt, og navnlig hen mod fyret, er der voldsomt dybt, den rivende strøm ind og ud af fjorden, gør også sit til at fiskeriet er virkelig spændende. Fjordsiden på Odden er et rigtigt, fint sted til aften og natfiskeri i sommertiden, eneste minus er at myggene er ret så aggressive, så husk et eller andet godt middel, hvis du har myggetække. Udfor fyret, findes et af de bedre bundsnøresteder, der kastes let ud på 10 15 m vand, og skrubberne er ofte fine her, torsk træffes desværre ikke så talrigt mere som før i tiden, hvor man kunne fange så mange, at det ikke var til at slæbe hjem. Det faktum, at der i de seneste år er fanget en del Makreller inde ved Lindø terminalen, gør at de måske burde have været snuppet her, da de jo alle passerer dette sted, men der er vist ikke nævneværdige fangster herfra. Multen træffes også her i stort tal, massive stimer passerer, og ofte står de helt inde i havstokken, hvorfra de let kan fluefiskes, eller medes. Som kuriosum er der engang under en af de tidligere storkonkurrencer Fyns Fiskefestival taget en Gedde på fjordsiden af Odden. En meget speciel oplevelse, som nok snart er slut kan flere gange om året opleves her i det smalle løb, der kun er 5 600 m bredt, nemlig når et af verdens største containerskibe, slæbes ud af fjorden, ganske få meter fra land, så kan man virkelig fornemme deres enorme størrelse. Måske bliver det kæmpe havvindmøller fremover der bliver søsat fra Lindø og fragtet ud gennem Gabet?
14 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten 11.000 TEU Containerskib søsat 398m langt. Foto Mærsk Et skønt sted hvor der er fred og ro, stedet grænser op til engene ved Ølund, et af de områder der er tilbageført i naturlig tilstand, noget de mange fugle i området nyder godt af, vi andre kan så udover disse nyde noget fint fiskeri, der vades ud fra de små huse på bredden, og fiskeriet begyndes, når passende dybde nås, herfra kastes der over 1,5 til 2 m vand, en del større og mindre sten, samt spredt bevoksning holder en del fisk og der fiskes nordpå ind mod den lille bugt, bunden der i begyndelsen er ret hård, med spredte muslingeforekomster, skifter efter hjørnet til blød bund. Firtalsdæmningen er et virkeligt fint Hornfiskested. Vigelsø Den største ø i Odense Fjord er Vigelsø, men at den i dag har et areal på 132 hektar, skyldes menneskehånd, for indtil 1873 var den kun på 66 hektar. Syd for Vigelsø lå et lavvandet område med øerne Store og Lille Ægholm, og ved at forbinde Vigelsø og disse småøer med diger, fordoblede man øens areal. Vigelsø har været på mange hænder. Efterhånden blev hele det inddæmmede område inddraget til traditionelt landbrug under Østrupgård. Ravnholt Gods var ejere i al den tid jeg kom der; men i 1990 overtog Skov- og Naturstyrelsen øen, og et omfattende naturgenopretnings-projekt blev sat i værk. For eksempel er Store Ægholm ved en omlægning af diget igen skilt ud, og der ledes saltvand ind på det inddæmmede område, så der nu er skabt områder velegnet for fouragerende vadefugle. Der er ingen adgang til sydspidsen af øen bortset fra en sti, der fører ind til øens fugletårn. Øens nordlige ende blev beplantet med eg, lind og bøg i starten af 90'erne.
15 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Mellem Lindø og Vigelsø ligger et langt stykke vand. Strækket udgøres af temmelig lavt vand ud imod sejlrenden, der kaster gode fisk af sig, ved dørgning på kanterne af denne, kanterne findes relativt let, ved at følge afmærkningerne, de ses også tydeligt, da der er ret lavt udenfor selve renden, dørg ved at sejle i zig-zag, er betydeligt mere givtigt end blot at sejle ligeud. Fiskeriet på Vigelsø fra land foregår mest på den lange kunstigt skabte tange, der befinder sig i den nordøstlige ende, her er et udmærket fisker efter Ørred, Hornfisk og ikke mindst Multer, sejlrenden følger tangens vestside tæt, men en del små stenøer, med afmærkninger på skaber fine standpladser, men lige så ofte står fisken på sejlrendens kanter. Spidsen på tangen, er et virkeligt godt sted, her mødes, eller deler strømmen sig alt efter om vandet stiger, eller falder, på siden væk fra sejlrenden, befinder der sig en temmelig dyb strømrende, der også er en virkelig fin plads, selve renden er kun omkring 20 meter bred, her løber en meget voldsom strøm, og det er nøjagtigt som at fiske i en stor å, eller elv, grundet strømmen hugger fiskene bedst i strømskifterne. Øen der er ret stor kan faktisk kun befiskes på nævnte pladser, grundet meget ringe vanddybde, på resten. Området i bugten ind mod Vigelsø efter den inderste havn, kaldes lokalt Gåsebadet, her på det relativt lave vand (1 2 meter) består bunden for det meste af mudder, og enkelte bevoksninger af ålegræs, netop dette forhold er måske med til at pladsen nærmest kan vrimle med fisk, på visse tidspunkter, navnlig i det tidlige forår, hvor inderfjordens ringe saltholdighed, samt mængder af Rejer og Børsteorme frister dem. Kvislen sørger med sin friske strøm for god vandudskiftning. Skalleværker Skallegraveriet var ved indgangen til det nye århundred på tegnebrædtet under stor hemmeligholdelse af en gruppe investorer og ledet af Eliasminde gårdens forpagter Johan Fredberg (en fætter til Martin Knudsen) i Egense. Skallerne skulle anvendes til hønsefoder, medicin og fajance. Men skalleeventyret, der kulminerede ved Odense Fjord i midten af 1900-tallet, begyndte først rigtigt i 1908, da et par mænd i al beskedenhed begyndte at grave skaller ved den nu inddæmmede Lumby Strand.
16 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Skalleværket baggrunden til venstre og Bogø møllen og forvalter boligen 1941. Foto Einar Storgaard På Fjordmarken blev skalleværket placeret ved bassingerne lige nord for pumpestationen og Bogømøllen. Der blev gravet mange skaller i dette område, så det kunne ikke betale sig at sænke vandstanden for at bringe bassinet i kultur. Det lignede et minelandskab med skaldynger og dybe huller. Bassinet fortsatte dermed sin funkrion som reservoir, om end der ikke var meget brug for det nu, hvor pumpningen kunne foretages efter behov. Flere kom til, og eventyret bredte sig til andre områder ved fjorden, for de 5000 til 10.000 år gamle aflejringer dukkede op mange steder, når foretagsomme mænd rodede i den gamle havbund i de inddæmmede områder. Marius Pedersen til venstre og Arnold Frederiksen Klintebjerg skalleværk ca 1955. Foto Lokalhistorisk forening
17 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Der blev for eksempel også gravet skaller ved Fjordmarken og - på den modsatte side af fjorden - i de inddæmmede områder ved Vigerø, hvor skallerne lå i lag på fra få centimeter til over en halv meter lige under jordoverfladen eller lidt dybere. Skallegravningen bredte sig også til selve fjorden, og maskiner overtog det slidsomme arbejde med at grave skallerne fri af fjordbunden, hvor de ofte lå i et metertykt tæppe. Nogle steder kunne der pejles skaller helt ned i 12 m dybde - andre steder dybere. De nederste skaller lå som regel i en meget tyk masse af dynd, som ikke kunne vaskes af og som følge deraf ikke kunne bruges som foder til hønsene. På skalleværket var derfor en regel at man kun hentede skaller i 8 meters dybde. Historien om skalleeventyret er kun bevaret i brudstykker, men da produktionen var på sit højeste efter anden verdenskrig, var mindst 15 gravemaskiner i sving på fjorden, to fra Stige, ni fra Seden, to fra Tornø og en fra Lumby Standen. Undertiden besøgte jeg sammen med min fætter Uffe Jack Larsen skallegraveriet ved Stige. Hans farfar Martin Larsen (søn af folketingsmand Mads Larsen, Hessum), farbror Knud, faster Doris og hendes mand Verner Højland var i 1950-erne engageret i graveriet hvor de ejede det mindste af skalleværker som lå ved pumpestationen på Lumby Standen og hvor de undertiden også arbejdede sammen med dem i sortehusene på Stige Ø. Det var et meget spændende sted at besøge og mindede om guldgraverne vi havde set på film fyldt med originaler samt fiskere og skallegravere som drev erhverv-det var et eldorado af mudder når det var regnvejr og lugten gennemsyret af blandingen af tjære, diselolie, oliefrakker, petroleum og sprit fra primusapparater og så naturligvis den rådne tang fra engstrandene! Efter at skallerne var bragt i land fra skallepramme, som havde fragtet dem fra opgravningerne blev de tørret, renset og vejet af i sække på de skalleværker, der opstod rundt om fjorden. Et eksempel er skalleværket på Klintebjerg Havn. Det var i drift fra 1948 til 1961. Fire mænd bl.a. Ejgil Poulsen, Marius Pedersen og Arnold Frederiksen var i sving på skalleværket, hvor skallerne blev tørret i en 11 meter lang tromle, der blev varmet op med brunkul og trukket af en gammel skibsmotor.
18 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Klintebjerg skalleværk til højre med skallepram på land og masten af skallefiskeren John Edahl med stenfiskeren Brydal ca 1955. Foto Lokalhistorisk forening På det noget mindre anlæg på Lumby Stranden arbejdede bl.a. min mors fætter Helmer Christiansen og Poul Knudsen (bror til ovenfor nævnte Nolle ) fra Ørritslev Skov var i en periode formand. I starten blev skallerne fortrinsvis aftaget af hønserier, der brugte dem som tilskudsfoder, men den keramiske industri meldte sig også som køber. Det største firma havde en års-omsætning på 250.000 sække. Flere andre skalleværker producerede 100.000 til 150.000 sække om året, men efterhånden slap skallerne op, og med udgangen af 1976 lukkede det sidste skalleværk. Klintebjerg havde gode transportveje til lands og til vands. Her skaller pakket i sække ca 1955. Foto Lokalhistorisk forening Man skal være godt kendt for at finde spor efter skalleeventyret ved Odense Fjord. Ved Seden Strand står for eksempel nogle få pæle i fjordbunden, der markerer, hvor skallerne blev bragt i land. Og ved Fjordmarken, der er en del af den oprindelige Egense Fjord, kan man se østersskaller stikke frem i
19 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten afvandingskanalens sider. Fjordmarkens østlige søer er også et vidnesbyrd om den tidligere "storindustri" ved fjorden, idet de er opstået ved skallegraveriet. Stenfiskeri Det fiskeri der dog står klarest i min erindring som helt specielt var de gange jeg fik lov at tage med min mor s fætter Hans Christian og onkel Alfred Hansen begge Klintebjerg ud på Kattegat og fiske søsten! Jeg påmønstrede i Klintebjerg aftenen før og sov i kabyssen for afgang var altid ekstremt tidligt. Der blev kun anvendt søsten til særlige opgaver. Det drejede sig om anlæg og reparation samt udvidelser af eksisterende havne, moler, kystsikringsanlæg eller lignende. Jeg var med flere gange ved sikringen af kysten udfor Tørresø; men de har også deltaget i mange af de indenfjordske anlæg. Skibet lå dybt i vandet med fuld last på Vesta ca 1960. Foto lokalhistorisk forening Alle disse sten blev hentet på stenrevene, hvor den hårde havbund har en særlig betydning for havets biologiske mangfoldighed - kun på denne bundtype kan den righoldige benthiske algevegetation finde fæste og kun her kan hårdbundsfaunaen udvikles. Dertil kommer revenes betydning som fourageringsområder for fisk og fugle samt algeskovenes betydning som beskyttelsesområder for fisk og fiskeyngel. Endelig er revene levested for en række dyr, der lever frit mellem stenene og gemmer sig i huler under og mellem stenene.
20 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Når vi tidligt på formiddagen nåede frem til fiskebankerne gik fiskeriet i gang. Første blev bunden loddet af og der blev udlagt bøjer. Hans Christian var dykker tung-dykker og han blev iført dykkerdragt -og det så lidt overnaturligt ud - når han tog de sidste tunge skridt og skrævede over rælingen han var jo fuldt behængt med bly jeg kunne kun med nød og næppe løfte den ene af hans blystøvler. Så kravlede han ned af stigen, som blot var på 5-6 trin hvorefter han lod sig dumpe ned på bunden, normalt kunne man lige netop skimte ham dernede hvis det var helt vindstille. Derefter startede Alfred en motor på dækket til spillet der via en svingbom skulle sænke stensaksen som hang der i masten. Hans Christian gik så nede på bunden og Alfred ankrede på. Hver gang han så en sten, hev han og satte tangen fast, dvs hovedet i krydset, og skibet stopper. Så skubbede han tangen hen over stenen og sagde træk. Og så sagde han: hiv op. Alfred havde jo telefonforbindelse, og sådan blev han ved, ind til lasten var fyldt op. De kunne fylde lasten på 3-4 timer. Hans Christian pillede de bedste fra. Alt det, der er for småt eller for stort, blev liggende. Han sagde at han fjernede 5-10% af de sten, der var på bunden. De tog kun dem der kunne bruges til kystsikringerne fra ½ tons til 5 tons. De dykkede kun om dagen ved naturligt lys. På mere end 10 meters dybde var der ingen sten. Jo mindre vand, jo flere sten. Stenrevlerne ligger altid, hvor der er mindre vand. Egentlig var det bedst, hvor skibet dårligst kunne flyde med sin last.