Gr. 5 - Ensomhed - Bilagsoversigt

Gr. 5 - Ensomhed - Bilagsoversigt I dette dokument følger bilag til rapporten: Interviewguide Billeder anvendt til kreativ metode Nyhedsoverskrifter anvendt til minireception 4 transskriberede interviews

Bilag 1 - Gr. 5 - ensomhed Interviewguide 1)Tænd mic allerede når vi er alene og nævn den ikke igen. Præmis/Smalltalk: Vi læser kommunikation på Roskilde Universitet og vi skal lave en opgave om kommunikation. Det her interview er en del af opgaven. En tår kaffe, sikke nogle søde børn på billedet på bordet. Vi vil gerne snakke med dig om forskellige emner - det kan godt være, at når interviewet starter at jeg fx spørger om de tidligste minde. det kan også være jeg spørger om familie, venner, ensomhed og din hverdag. - Det kan godt være jeg tager en note, men så er det bare fordi jeg er kommet i tanke om noget jeg ville spørge om. Der er ikke rigtige eller forkerte svar. Ja nu sidder vi her på Tværbommen i stuen Hvor længe er du kommet her eller hvor ofte, - måske siger hun allerede her at hun er ensom eller meget alene... Fixpunkter i interview: Livsverden Før pension Hvad er dit tidligste minde? Pension Ja - og så gik du på pension. Hvordan oplevede du det? Ensomhed? Nutid - introducer et billede Hvordan ser en typisk hverdag ud for dig? Er der dage der adskiller sig fra hverdage? Føler du af og til ensomhed? Har du nogle fritidsinteresser Fremtid - vis billede Hvad drømmer du om skal ske i morgen om en uge om et år fx? Opfattelse af artikel og mediers beskrivelse af ældre og ensomhed (Artikel vises) Hvilke tanker får du når du læser den beskrivelse af. Hvilke ord lægger du særligt mærke til? Hvordan vil du hellere beskrives? Hvordan synes du i stedet nyhedsmedierne skulle beskrive din ensomhed? Hvis nogen skulle skrive en artikel om dig til en avis. Hvad synes du så de skulle skrive om dig og den ensomhed du oplever?

Bilag 2 - Gr. 5 - ensomhed - Billeder til kreativ metode

EKSTRA BLADET 3.JUNI 2014 Bilag 3 - nyhedsoverskrifter POLITIKEN 7. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN 25. NOVEMBER 2014 POLITIKEN 2. AUGUST 2012 DKNYT.dk 25. januar 2012

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Interview A, 84 år Præmis: Givet Vi blev desværre henvist til det fælles hobbyrum, hvor der var en del trafik. Det lykkedes at få en skærm sat op, så vi fik lidt mere ro. Vi sad ved siden af hinanden lidt skråt vendt mod hinanden på polstrede stole med armlæn. IP virker ikke til rigtig at høre efter, da jeg fortalte præmissen eller overhovedet at være interesseret at høre om hvorfor jeg vil tale med hende. Hun sidder ligesom på nåle og i samme øjeblik jeg holdt mund, så lagde hun selv ud. IW: sidder du godt? IP: Mmm (bekræftende) men jeg har ikke så frygtelig meget at $fortælle faktisk, fordi jeg har et voldsomt sygdomsforløb IW: Nåhh? IP: Helt fra jeg var 19 år IW: Nåh $IP: Polio ----- under den store epidimi i 1952 -------- der var jeg 19 år. Er det sådan jeg skal?------ IW: det er meget fint IP: Og der var jeg lige blevet færdiguddannet, for resten herude i Klampenborg på et Børnehjem som hed prinsesse Helenas Børnehjem og det var en tysk prinsesse der havde skænket børnehjemmet. Det var ikke ret stort. Men vi var så en hel flok elever, der blev uddannet barneplejersker. På det børnehjem kom der nyfødte børn fra unge mødre inde i Istegade i København der var kommet galt af sted. Og disse børn passede vi indtil de blev bortadopterede. Og så havde vi det var forskellige aldre også fra nyfødte og så var det så der op af indtil vi fik dem bortadopterede. Og der havde hver af os elever så tre børn i forskellige aldre vi skulle passe. Og sådan var det. Og det var både dagvagter, aftenvagter og nattevagter vi havde der. Og det tog tre år og der gik vi på skole ovre på Tjørnegårdsskolen der ligger her i gentofte henne ved søen her. Og jeg kommer fra jylland. IW: Jeg kan godt høre det lidt, ja IP: haha åh ja, så jeg kom ind til hovedbanegården med 4-toget hahaha, ganske ung og kendte ikke noget til noget som helst og

37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 hvorfor jeg kom på det børnehjem og fik lyst til det, det var fordi jeg havde været på husholdningsskole i Jylland i Kolding i et halvt år, og der var et lille børnehjem til og vi skulle lære med børnepasning også, og der var jeg sammen med en ung elev også der havde været på det børnehjem. Og jeg fik pludselig lyst til det. IW: Hvor gammel var du så der? $IP: Ja der er jeg så omkring 17 18 år, men så er det jo så at alt det her det sker med at jeg får polio da jeg er 19 år og må afbryde alt. For der var jeg blevet indstillet til at skulle have en uddannelse som jordemoder på Rigshospitalet. Det var planlagt og da får jeg polio. IW: Hvordan fik du det? IP Det er jo et godt spørgsmål fordi det ved man jo ikke, men det er en dråbeinfektion IW: Okay så du er blevet smittet IP Ja så der er jeg blevet smittet på en eller anden måde fra bare en dråbe fra et lille spyt eller sådan noget. Det var en enorm voldsom epidemi. IW: Hvor var du henne på det tidspunkt? IP: Der var jeg i et privat hjem og passede to børn en nyfødt og en dreng på 3 år i Hellerup i et stort hjem dernede ved Øresund. Der blev jeg syg om natten og havde over 40 i feber. Hele min krop var som et bræt. De måtte bære mig ud. Jeg kom på Blegdamshospitalet. Det var for sådan nogle sygdomme. Det er jo Panuminstituttet i dag. Og det var sådan nogle små barakker, hvor vi så lå der. Og så kom man efterhånden rundt omkring på hospitalerne her fordi de bliver jo overbefolkede. Jeg kom ud på Frederiksberg Hospital hvor jeg tror vi lå 100. Det var ligesom en barak med stengulv. Så mange mennesker var der syge af polio. Det var meget forfærdeligt. IW: Hvad årstal tror du det var? IP: I 52 og jeg bliver 84 nu IW: Kunne du slet ikke mærke noget til op til? IP: Jeg havde meget voldsom hovedpine den nat IW: så du mærkede ikke noget før den nat?

72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 IP: Nej det gjorde jeg ikke det begyndte den nat. Det skulle jo gå stærkt ud af hjemmet og alt det der og man var jo også angst for de små børn, men det var ikke så små børn der blev ramt eller der var ikke så mange af de små børn der blev ramt. Det var sådan unge mennesker. Så konstaterede man altså at jeg havde lammelser i hele venstre side og op i hypofysen og forskellige steder og i underlivet osv osv så det var så det. Jeg fik aldrig min uddannelse. IW: Hvor længe lå du så der? $IP: Der gik jo et halvt års tid med det og så kom jeg så hjem, og jeg var faktisk forlovet på det tidspunkt og jeg blev så gift da jeg var 22 år. IW: han holdt ved.. IP: Ja han var her fra København han boede her i Hellerup. Efterhånden gik det så nogenlunde du ved, men det var jo et hårdt forløb for man havde de lammelser og sådan noget. IW: men det forsvandt så? IP: Jeg vil ikke sige det forsvandt, men altså jeg kunne bevæge mig og jeg fødte to børn, men meget vanskelige fødsler fordi jeg havde $haft de lammelser i underlivet. Det gik ret besværligt, men jeg fik de der børn. Jeg blev gift og vi havde et godt liv du ved. Min mand dyrkede sejlsport og havde en båd og det fik jeg også lært. Vi havde båd nede i Hellerup havn og vi sejlede i mange år sammen. Men pludselig så havde jeg ikke kræfter mere. Det var for hårdt fysisk med sejl og alt det der ikk. IW: Hvor gammel var du da? IP: ja det ved jeg sørme ikke rigtig ja det har været jeg har haft ja vi havde været gift i 25 år eller sådan noget der med min mand og da begyndte det småt at blive lidt underligt. Jeg gik til en masse behandlinger og jeg gik på polioinstituttet hver uge to gange om ugen nogle gange IW: Hold da op hver uge IP mm Ja to gange om ugen nogle gange ellers kunne jeg ikke holde livet ud simpelthen, og jeg går stadigvæk IW: Hvad gjorde de der

107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 IP: Jamen det var med fysioterapeut og med varmtvandsbassin og sådan nogle ting og øvelser i det hele taget ellers kunne jeg ikke klare mig IW: Nej IP: men på det tidspunkt kunne jeg godt cykle derned det lå nede ved Tuborgvej det gamle polioinstitut. Faktisk nærmest på strandvejen, man kan se Tuborgflasken IW: nårhh ja IP: Men jo men altså der havde man så nogle gode år der, vi boede i Hellerup og havde hus der, og jeg kunne da godt lave mange ting og men jeg skulle bare passe mine øvelser dernede på polioinstituttet. Men jeg fik jo aldrig en uddannelse så -------- IW: Hvordan har du det med det? IP: ja det var en stor sorg. En frygtelig stor sorg, men ja årene gik osv du ved og nu har jeg næsten ikke nogen følelse eller kræfter i mine ben mere. Musklerne og kræfterne svinder fuldstændig og jeg bliver meget let syg. IW: Det nedsætter dit immunforsvar? IP: Ja selvom man lever godt og sådan noget og nu har jeg så været alene i 20 år ikk så det, og jeg bor ude i Charlottenlund på noget der hedder Strandlund. Det er et byggeri der blev bygget for 36 år siden AP Møllers grund der hvor den gamle AP Møller boede. De havde en stor villa ned mod Øresund. Det var Ensomme Gamles Værn der byggede dernede og det var så man kunne søge derned med handicappede osv. Man skulle visiteres derned af kommunen jo ikk. Og der har jeg så boet i de 36 år men altså alene i 20 år. Vi flyttede derned sammen og så døde han for 20 år siden. $Og så har jeg været alene og jeg er meget alene fordi jeg har kun en datter ikk og hun er også enke. Frygteligt sørgeligt. IW: Hvor gammel er din datter IP: Hun bliver 60 år. Hun bor så nede i Hellerup i det nye Tuborg i det fine byggeri nede ved vandet IW: Nårhh ja ja. Jeg kunne godt tænke mig lige at springe lidt tilbage igen den gang du fik polio. Hvad tænkte du og hvad følte du? Blev du ikke bange?

142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 IP: Nej det vil jeg ikke sige jeg gjorde for jeg var for syg. Jeg var nærmest bevidstløs af feber og sådan noget. Jeg var slet ikke klar over hvad der foregik faktisk før der var gået et stykke tid og jeg lå inde på Blegdamshospitalet. Der gik det op for mig at det var vist alvorligt det her for de skulle jo finde ud af om det var polio ikk og det gør man jo ved at man får en rygmarvsprøve de tager ud og alt det de skal tage ud og undersøge IW: åh nej og det halve år du lå på hospitalet? IP: Ja det var så det IW: Var der nogen altså - Hvem besøgte dig IP: I den første tid der må man slet ikke komme ind på blegdamshospitalet. De stod uden for. Det var små lave barakker, men de var meget yndige forresten. Og så kunne de stå vores familier uden for og kigge ind til os. Jeg kunne slet ikke røre mig for jeg var ligesom et bræt af lammelserne jo ikk. Men det fortog sig efterhånden IW: Den akutte fase $IP: ja og så kunne jeg ligesom vende mig og dreje mig og vinke til dem, men de måtte jo ikke komme ind. Der kom ikke nogen ind før de havde konstateret om der var mere smittefare. IW: Hvordan klarede du at ligge der i et halvt år? $IP: Jamen det klarer man jo. Det var ikke besværligt det var det faktisk ikke. Jeg har også haft tuberkulose. Der var jeg væk i et år $og havde lige fået en datter. Syv måneder efter at jeg havde fået hende fik jeg konstateret tuberkulose. Så da lå jeg på et sanatorium $i et år. Så måtte mine forældre passe min datter. Sådan. IW: Hvor lå det IP: Det lå ved Fåborg på fyn IW: Hvornår var det IP: det kan jeg ikke lige huske IW: Jamen det må være omkring 59 år siden for din datter bliver 60 IP: ja lige bestemt. Alt det med årstal det er et problem, men altså der var jeg et år. IW: og øh eh a $IP: Jeg har altid taget sådan nogle ting med ro og altid været glad for at se andre mennesker og være sammen med andre mennesker

178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 der havde de samme problemer som mig. Og jeg har altid kunnet beskæftige mig. Der var ikke nogen problemer i det. Og det er det $samme her. Jeg har sådan en glæde af at være her. Her har jeg været i 25 år en gang om ugen. Ikke mere IW: Okay IP: Jeg vil også have et liv derhjemme. Jeg kan godt finde ud af det. $Jeg har ingen problemer. Jeg har kun et problem og det er at jeg ikke kan komme nogen steder. Jeg kan ikke gå ud i en forretning. Jeg kan ikke komme rundt. Men det her sted det gør jo at vi har mange udflugter. Og de er jo fantastiske. Og vi har jo kørestole. Hvis ikke jeg kan klare mig med min rollator så kan jeg få kørestol med derhen hvor vi skal hen til Lyngby Storcenter eller hvor vi skal $hen. Og jeg tager da med på kunstudstillinger. IW: Hvornår fandt du på at komme her du siger 25 år siden så det var imens din mand levede? IP: jaja men det var for at komme hjemme fra IW: Så du så du tog ikke ham med haha $IP: Nej nej haha det skulle jeg ikke nyde noget af. Så skulle han komme en anden dag hvis han ville det. Men det ville han jo ikke for han havde nok at gøre med sit sejleri og alt sådan noget og han havde en tvillingebror der også sejlede og de var meget sammen. Og tvillingebroren han sejlede jo med poul Elvstrøm som også boede lige ved siden af hvor vi boede og de sejlede olympiade og sådan noget og min man var også meget involveret i sejlsport så jeg tænkte at så skulle jeg noget andet. Og jeg havde jo hørt om at man kom ud og kom til kunstudstillinger og sådan noget. Det var jeg jo meget glad for så det IW: Hvad fik du tiden til at gå med når han sejlede så meget IP: Det var dejligt at jeg kunne passe mig selv og læse mine bøger. Jeg fik jo aldrig en uddannelse og jeg skulle jo selv finde ud af noget ikk. Jeg hyggede mig. Jeg havde et godt liv for så vidt. Men jeg havde mange smerter efterhånden så kom det. Nu er det så slemt at jeg ikke rigtig kan klare så meget mere selv. IW: Får du hjælp hjemme IP: Jeg får den hjælp som der hedder selvhjælp. Jeg bryder mig ikke om at der er så mange der skal komme for jeg vil gerne det

214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 hele selv. Men jeg har så meget slidgigt i mine fødder så jeg kan ikke gå mere rigtigt så jeg ikke kan komme ud og det får mig til at græde engang imellem. IW: Kan din datter tage dig lidt ud IP: Jamen hun er også alene og hendes mand døde i løbet af 14 dage af kræft. Hun har et godt liv for de var velhavende og de havde et dejligt hus. De havde en virksomhed som de arbejdede i begge to. Nu bor vi i nærheden af hinanden og det er jo også rart. IW: Hvor tit ser I hinanden tror du $IP: -------------------- Det er ikke så tit. Hun ringer og jeg ringer også. Det er måske lidt trist men hun har jo også sine egne problemer ikk og det er jo også svært at se på mig ikk IW: ahh det ved jeg da ikke IP: Jo for jeg går med så mange smerter for jeg har haft helvedesild, men den smitter ikke hahaha IW: haha ja for en gangs skyld smitter du ikke IP: haha ja netop man må jo se det positive. Men vi er meget alene begge to. Hun har jo også venner og sådan noget men det er jo $ikke det samme som når man er to. Men jeg ser ikke nogen for jeg har ikke nogen mere. Min mands familie er døde alle sammen. Fem brødre og en søster. Der er kun to tilbage men dem har jeg ingen kontakt til IW: Har du ingen søskende IP: Nej jeg er enebarn men ved du hvad jeg også er? Jeg er adopteret og det fandt jeg ud af da jeg var 60 år IW: Det er ikke rigtig? IP: og min adoptivmor hendes søster det var min mor. Dejligt kompliceret kæft hahahaha IW: Det er da spændende -Hvordan fandt du ud af det? IP: hahaha jo vi havde et sommerhus oppe i Rågeleje og der havde vi været oppe det meste af en sommer. Vi skulle til at sælge det osv og da vi kommer hjem ligger der noget post. Og så ligger der et brev fra en sagfører oppe i Jylland i Ry ved silkeborg du ved. Det er $en advokat der skriver til mig at jeg altså er adoptivbarn så jeg skal lige henvende mig der i Ry og komme hjem til en begravelse eller hvad filan og skrive nogle papirer og jeg sad med åben mund og

250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 polypper og så siger jeg til min mand om han nok vil være sød at hente en flaske rødvin for det havde jeg brug for nu IW: Så du er vokset op hos din moster IP: ja hun adopterede mig. Hun kunne ikke få børn. Min biologiske mor var ugift i 1931. Det gør man jo ikke sådan noget i 1931. Jeg er født i jordemoderboligen i Jordslev en lille landsby. IW: har du haft et forhold til din biologiske mor IP: lige bestemt hun kom jo i vores hjem evig og altid. Hun ville hjælpe mig med alt mulig. Men jeg vidste ikke andet end at hun var $min moster. Hun har jo haft det forfærdeligt. De var tre søskende, piger og de snakkede ikke om det og de holdt det hemmeligt i alle de år. Det kan de ikke være bekendt. Så du kan godt se det er et $mærkeligt livsforløb. Det er lidt mærkeligt. Men det er jo godt at man havde det godt økonomisk osv. For eller havde det være helt håbløst. Jeg har tænkt gud ved hvordan det er foregået og hvordan de kunne få den adoption i gang. Det får jeg jo aldrig noget svar på $før jeg kommer derop. Jeg vil gerne møde dem. Jeg kan godt sige dig det var barskt den aften. Det gav mig spekulationer. IW: Hvilke spekulationer tænker du på? IP: hvorfor og hvad der egentlig skete og hvordan det foregik dengang. Det vil jeg gerne have svar på. Det er bare sådan og så er den potte ude. Men det er da en gang imellem at man sætter sig ned og tænker at jeg er dum at jeg ikke har skrevet om mit liv. IW: Det kan du da nå endnu IP: Det kan jeg sgu ikke finde ud af alt det der nu IW: Du kunne indtale det på bånd og finde nogen til at skrive det. IP: ja det går jo meget godt nu IW: Hvad er dit tidligste minde? IP: det er min mormor og hendes køkken. Det ser jeg ligeså tydeligt for mig. Jeg var omkrng 4 år. Hele køkkenet var fyldt med madam blå og jeg kan huske at min mor også havde det. Det har jeg også arvet noget af som jeg har min kælder. Jeg kan ligeså tydeligt se min mormor for mig med en flettet knold i nakken. Det er jo egentlig meget skægt at få rippet op i alt det her. Blå er min yndlingsfarve. IW: Hvad så med din far?

285 286 287 288 289 290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313 314 315 316 317 318 319 320 IP: Ham kunne jeg ikke lide. Jeg har jo ikke noget biologisk far. Vi forsøgte at finde min far. Men det kunne vi ikke. Men tænk at de ikke har sagt et ord i alle de år. Og så siger min datter et par kloge ord til mig. Det er nu lige meget mor for mormor er min mormor. Færdig med det. For hun kunne ikke lide min biologiske mor. IW: Hvorfor mon IP: det kan jeg ikke forklare. Hun kunne ikke lide hende. Hun synes min adoptivmor var så rund og dejlig. Og de var også meget forskellige. Jeg kan ikke sige hvordan men min adoptivmor var rund og varm og dejlig. Det kunne man ikke med den anden. Hvad kalder man det? IW: Køligere? IP: ja måske. Men det må også have været frygteligt for hende. IW: har du nogensinde følt dig ensom $$IP: ------------- ja ------------- det har jeg. Efter min mand døde så har jeg. Og nu hvor jeg kan mærke at min krop ikke vil mere og har $mange smerter. Jeg kommer ikke ud. Jeg føler mig isoleret. Jeg har også haft en knude i brystet. Jeg til går til kontrol for alting hele tiden. Det er ensomt. $$IW: Kan man sige at du ser mange mennesker men at det mest er sundhedspersonale? IP: ja -----------! og medarbejdere her det er rigtigt hvad du siger! Jeg er mest ensom i weekenden. Weekenden er rædselsfuld. Jeg har en enkelt veninde der bor i nærheden så vi ringer jævnligt sammen og så kommer hun en gang imellem. Nogle gange kan jeg også godt få min datter til -------------- men det er jo ikke så meget. Jeg vil jo ikke bede hende om det. Det er ikke nok. IW: Nej det forstår jeg godt. $IP: Man vil jo gerne have noget ind. ----------- så det kan være $slemt en gang imellem det kan det. Men det her oppe det er jeg meget glad for. Dejlige mennesker IW: besøger I hinanden i weekenden? IP: Nej det gør vi ikke. Nogle gange er der et par damer der kommer ned i handicapklubben om sommeren. IW: hvad er det du savner mest? Manglende aktivitet eller er det intimitet et kram?

321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337 338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 $IP: Ja lige bestemt. Jeg får nogle gange et kram heroppe. Men nej $jeg føler mig ked af det og tung i sindet at skulle gå hjem for mig selv i weekenden. IW: Hvad får du så tiden til at gå med? $IP: Jeg hører meget opera og læser meget om kunstnere og om deres liv. Og så skriver jeg til vores avis. Vi har en lille avis heroppe i dagcenteret. IW: Nåh hvor spændende hvad skriver du om? IP: Når vi har på ture og hvad vi oplever. Små reportager og lidt humoristisk ind imellem. Og så skriver jeg julekort og $fødselsdagskort. Men jeg får ikke rigtig nogen selv. IW: Nu vi taler om at skrive så har jeg faktisk taget nogle avisudklip og nogle billede med. Vi kan starte med billederne. (jeg viser det med kvinden på bænken) Hvad tænker du om det? IP: En ældre dame der sidder på en bænk. Jamen jeg tror hun sidder og tænker på sit livsforløb og nyder det måske. Men jeg er ikke sikker. Men det kunne jeg tænke mig. Hun tænker måske på sin familie og børn og børnebørn. Men der er ikke nogen ænder! Men der er skønt vand at kigge på. Det er ikke koldt for så havde hun ikke sat sig der. Hun har solhat på. IW: Så hun sidder og tænker? IP: ja positive tanker for det gør man ved vandet. Det er noget af det skønneste og bedste. Ja men det er så det. IW: Så prøver vi det næste. (Jeg viser det med det ældre par og blomster) IP: Der har vi jo et forelsket par måske. Ja hun ser da ud til at kunne lide ham. Og hun har lyst til at give ham nogle blomster og ved du hvad? Hun ser jo frisk ud og også inde i hovedet. Hun er glad for ham og jeg tror hun er gift med ham og jeg tror han er dement fordi hun giver ham blomster og det ikke er ham der giver hende blomster. IW: Det er sgu meget godt tænkt det har jeg overhovedet ikke selv tænkt! Jeg tænkte bare de ser forelsket ud IP: Ja men det gør de nok også men det er ikke helt sikkert at han er med på hvem hun er. Det kan være det bare er en tilfældig dame. Men jeg tror hun har plukket en buket til sin demente mand.

357 358 359 360 361 362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385 386 387 388 389 390 391 392 Og han ser rigtig glad ud. Han har glade rynker i sit ansigt. ---------- $de ser rigtig glade ud. Min mand døde af en blodprop. En morgen lå han i sengen og var død. Han lå lidt underligt med armen ud over sengekanten men jeg stod op og da jeg havde lavet morgenmad gik jeg ind for at vække ham. Jeg kunne ikke vække ham. Han var død. IW: det var trist. IP: ja men han sov ligeså stille ind. IW: Jeg synes du har nogle gode refleksioner. IP: Synes du? IW: Ja meget. Tror du at du er frisk på et billede mere IP: Ja det lad os det IW: (Jeg viser de glade svømmepiger) $IP: det er jo tre dejlige veninder der skal i svømmehallen og de nyder det. Og det gør jeg også når jeg går i svømmehallen IW: gør du hvor er du sej $IP: Ja men jeg skal leve lidt endnu. Det elsker jeg. De ligner tre gode veninder. Men det er det ikke der. Se der de har været på mallorca de der på det billede. De er klar til at gå i poolen IW: Ja det kunne da godt være IP: Hun er den der flotteste i huden hun er måske lidt yngre. Se lige de øjne dem har de fået lavet nede i spanien fordi det er billigt. Tre gode veninder på mallorca. Vandet er varmt hahahaha. IW: De ser ikke ensomme ud gør de $IP: Det kan de godt være for det er jeg ind imellem selvom jeg er sammen med andre. Hun har nogle flotte læber. Det er en pæn læbestift. Er de ikke søde? Du får ikke mere ud af mig her hahaha IW: Skal vi se på nogle avisoverskrifter? IP: Hvad er nu det.. ensomme koster samfundet.. IW: Hvilke ord springer i øjnene når vi ser de overskrifter. IP: Jeg tror det er overdrevet men jeg ved det ikke. Men du kan ikke rigtig få noget ud af mig med de overskrifter. Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke. Det er noget mere vanskeligt noget. Ældrebyrden er danskernes tabu. Er det det? Men det er invandringsdebatten også ikke? Paven til EU Ensomhed er en sygdom. Hvad bilder du dig nu in pave Franz du er da ellers klog nok. Hvor har han det fra. Er det

393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409 410 411 412 413 414 415 416 417 418 419 420 421 422 423 424 425 426 427 428 en sygdom er det noget psykisk. Ældre er ikke så ensomme som vi tror. Er det en avis der skriver det? IW: ja de er taget fra aviser. Socialministeriet vil afhjælpe ensomhed blandt ældre IP: Og hvordan vil de gøre det? IW: (Jeg læser den om ufriillig ensomhed) $IP: -------------- jamen altså er det ikke noget vi selv skal finde ud af? Altså der er jo mange når man snakker med dem og man siger hvorfor tager du ikke på dagscenter. Du får så meget glæde ud af det. De vil ikke tro på at jeg har været her i 25 år siger jeg så det er det bare siger jeg så. Og det er ikke pga. ensomhed fra starten. Det var for at komme ud og se nogle andre mennesker. Og da jeg ikke $selv kunne komme mere så kommer de og henter mig. Det er altså noget vi selv skal finde ud af. IW: Kan man vælge at være ensom $IP: Nej det kan man ikke. Man kan vælge at være alene. Jeg kender nogen der har valgt ikke at gå uden for en dør. IW: Hvad tænker du om at ældre bliver omtalt som en byrde? $IP: jamen det er vi også for nogen mennesker. Jeg kan ikke fortælle dig hvordan men nogle gange så snerrer de af os. IW: Hvilke ord synes du aviserne i stedet for skulle bruge når de skriver om ældre og ensomhed? IP: Jeg har ikke rigtig noget svar. (Her vender hun papiret med overskrifterne om så bagsiden vender op) Henriette er et sødt navn. Jeg har en datter der hedder Birgitte Helene. IW: Jeg synes det var rigtig dejligt at snakke med dig og at du havde lyst $IP: Jeg sagde til dem at mit liv handler mest om sygdom så det gider jeg ikke, men det var jo rigtig hyggeligt. Men så skal jeg jo aldrig se dig mere IW: Det er jeg glad for at du havde lyst til. Nahh det er jo ikke så let IP: Jeg kunne godt være blevet ved et par timer endnu hahaha IW: Det er dejligt IP: synes du det her er skægt? IW: Ja det synes jeg i hvert fald. Jeg tror du er sangviriker IP: Nåhh hvad er det

429 430 431 432 433 434 435 436 437 438 439 440 441 442 443 444 445 446 447 448 449 450 IW: Det er sådan en med et dejligt lyst sind IP: Nårhh hahaha ja det tror jeg også jeg er. Jeg har hygget mig rigtig godt. IW: Det kan du tro jeg også har. Jeg skal nok følge dig ned til frokost og jeg går ikke uden at sige farvel. IP: Du måtte gerne besøge mig IW: Det er meget sødt sagt men det kan jeg ikke så godt. IP: Nej det ved jeg også godt. IW: Ved du hvad, jeg finder dig inden jeg går så vi kan sige ordentligt farvel. IP: Det er jeg rigtig glad for. Det har været en dejlig dag IW: Det kan du tro jeg også synes. (VI går ned i frokoststuen så hun kan spise med sine venner) Interview slut. kronisk sygdom som forhindrer mobilitet isolation pga sygdom fremtid lover øget isolation glæde ved at være sammen med andre mennesker De mødes på Tværbommen Der skal fyldes noget i hovedet Enkestand gør ensom Ser sjældent sine børn god økonomi hjælper sundhedspersonale er primær socialt netværk at være uden for lyst til at leve Ensomhed skal man selv klare Man kan ikke vælge at være ensom

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Interviewperson B 94 år Præmis: Jeg havde planlagt at fremlægge præmissen for samtalen, men ligeså snart vi havde trykket hånd i spisestuen, hvor vi blevet introduceret, gik hun i gang med at tale, og jeg måtte tænde diktafonen i en fart. Imens hun talte gav jeg hende en pude i ryggen, så hun ikke faldt for meget sammen i sofaen, som vi var henvist til på det lille kontor på Dagcenteret Tværbommen. Hun fortsatte uanfægtet med at tale. Vi sad tæt ved siden af hinanden. Det er nogle gange at personlige samtaler bliver fyldigere når man går ved siden af hinanden, laver noget sammen eller bare sidder ved siden af hinanden i stedet for at sidde overfor hinanden. Jeg satte mig på skrå med det ene ben trukket op og min arm bag om hende på ryglænet. Jeg overvejede et sekund om det måske var for intimt for hende, men det føltes rigtigt og hun virkede tryg. Måske var det den svage antydning af baggårdskat i hendes accent der fik mig til at gøre det sådan eller også er det en efterrationalisering. IP: Det der irriterer mig mest når jeg kører herud med bus er den $ensomhed der er alle vegne. Der er jo ingen mennesker. Og når man kigger i vinduerne er der heller ingen mennesker. IW: Er det der hvor du bor? IP: Det er er hele gentofte. Det er frygtelig trist. Man får slet ikke lyst til at gå ud på vejene. IW: Er det en død by? IP: Død by - Det er en meget død by. Jeg har aldrig oplevet noget $lignende. Dengang min mand levede, det er selvfølgelig 14 år siden, der var der meget mere liv. Efter de har fået computere og Ipad og alt det der, så bliver folk inde og sidder og kigger på det og på tv og så har de ikke behov for at bevæge sig. De bliver passive og det er jo forfærdeligt. Jeg tænker på folk ude i provinsen, hvordan får de mad hvis de bor langt ude og ikke kan bevæge sig? IW: Så kommer der vist en bil med mad fra kommunen IP : Ja det har jeg prøvet, maden fra kommunen, men jeg synes bare ikke maden var god. IW: Jeg har også hørt at det er noget hundeæde

36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 IP: hihihiihi ja, så det holdt jeg op med, så nu går jeg i rema 1000 og finder noget. Jeg er så glad for at jeg ikke har hus for i gamle dage, der skulle man gerne have hus og have og børn og det hele, $men min mand han var lidt fornæret, og han ville ikke ofre penge på hus. Vi fik en lejlighed dengang vi giftede os ikk, og den bor jeg i endnu. Dengang passede vi selv vores børn, og der var derfor mere liv i gaderne. Jeg blev gift i 1948 og jeg bliver 95 år til maj. Jeg er da gået meget igennem i mit liv. Jeg blev født for tidligt. IW: Hvad er dit tidligste minde? IP: Jeg husker min barndomsgade HC Andersens Gade, der boede vi i en 2 et halvt værelses lejlighed, min mor og far og jeg. Jeg husker jeg legede med alle de andre børn og vi var mange. Jeg var nok 6-7 år. Min mor kiggede altid ud af vinduet og så hvordan jeg havde det. Det var en ghettogade, en jødegade. Og der var altid nogle ceremonier vi skulle deltage i og hjælpe med. Vi legede sammen jøder og kristne og nogle gange kom vi jo op at skændes og så sagde vi din jødesmovs og så sagde de din kristne hund og to minutter efter legede vi sammen igen. Dengang var der frit slag, der måtte man sige hvad man ville. IW: Kan man ikke det mere? IP: Nej det kan man vist ikke mere IW: Men du er ikke jøde? IP: Nej det er jeg da ikke, jeg er så dansk som man kan blive IW: Kan en jøde da ikke være dansk? IP: ja, nej, men min far er tysker og min mor er sjællænder. IP: Jeg havde en tvilling, men han døde af mæslinger da han var 7 år. Min mor havde fået et par tvillinger før mig og de levede kun i to timer. IW: Det må have været hårdt for dine forældre IP: Ja det har været skrækkeligt. IW: så må du have fået meget opmærksomhed? IP: Ja det gjorde jeg jo men jeg fik også af spanskrøret. Det gjorde man jo dengang. Min far var 15 år ældre end min mor og han havde jo ingen tålmodighed med noget som helst. Han elskede mig over alt i verden, men han mente at den man elsker tugter man. Mor var mere tilbageholdende. Man fandt sig mange gange i for meget

72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 dengang. Hun havde ikke noget arbejde og hun fik heller meget tøj. Men vi havde til gengæld en stor familie. Vi var aldrig alene. Vi kom altid ud. Enten gik vi eller også tog vi sporvognen. Det var vores liv. $Det var familien. Den satte vi højt. Min kusine kom altid på landet $hele sommeren, men jeg måtte blive inde på stenbroen. Men jeg kom på nogle dagsture ud på landet. Det var for alle børn, der ikke havde et sted at være. Der kunne vi lege og vi fik altid serveret havregrød. Så blev vi kørt hjem om aftenen. $IW: ville du gerne have være på bondegård hele sommeren som din kusine? $IP: Ja det ville jeg jo gerne. jeg vidste ikke engang hvordan en ko så ud. Der var noget der hed indisk landsby. Så kom der indere herop på turne og optrådte, og os fra skolen vi kom gratis ind. Min mor så tallerkennegre, men jeg måtte ikke se dem for de var nogle uhyggelige nogen, det måtte små børn ikke se. Og tænk de blev udstillet som om de var dyr. Sådan var det den gang. Eksotiske mennesker blev behandlet som dyr. Det var jo forfærdeligt. IW: Tænkte du over det dengang. IP: Nej det gjorde jeg ikke dengang. Man tænker jo i de baner man er i ikk? Årene gik og senere kom jeg på kursus i fx stenografi og bogholderi. Mit første job som 18 årig Købmandsstandens oplysning i arkiv. Der var jeg et par år. Men det giver jo ingen penge. 50 kr om måneden. Jeg boede hjemme lige til jeg blev gift. IW: Hvordan gik det til? IP: Jeg var ikke typen der sådan gik ud. Jeg gik til bal og til dans. Man var jo en pæn pige dengang. Der var ikke noget med at gå i $seng med nogen. Min mor sagde: Går du i seng med en og får et barn, så kommer du ikke hjem her igen. Den angst sad jo i kroppen på mig. Men jeg har oplevet så meget altså. Jeg har arbejdet i Tyskland fordi jeg lærte en at kende, som jeg mødte på en cafe i København. Han var tysk soldat i uniform. Han skrev de mest vidunderlige romantiske breve. Det var i 1944 i Køln. Der har aldrig været bombet så meget der som den tid jeg var der. Men det var $lidt en frygtelig tid for min mor var syg. Hun havde noget i maven. Hun gik ikke til læge med det så hun skrantede. Og så var hun