BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

Til Roskilde Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 BASISFREMSKRIVNING OG MULIGE PROJEKTER OG INDSATSOMRÅDER INDEN FOR KLIMAOMRÅDET ROSKILDE KOMMUNE

2 Revision 03 Dato 13-08-2014 Udarbejdet af Nadeem Niwaz, Martin Fogsgaard Nilsson, Klaus Fafner, John Flørning, Kirstine Toxværd Kontrolleret af Jannie Charlotte Ohlendorff Godkendt af Nadeem Niwaz Beskrivelse Basisfremskrivning og mulige projekter og indsatsområder inden for klimaområdet Ref. 1100012750

3 INDHOLD 1. Sammenfatning 5 1.1 CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og 2030 6 2. Perspektivering af Roskilde kommunes klimaindsats 8 2.1 Nationale målsætninger 8 2.2 København kommune CO 2 neutral i 2025 10 3. Basisfremskrivning kommunen som geografi 13 3.1 Indledning 13 3.2 Forudsætninger 13 3.2.1 Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal 13 3.2.2 Udvikling i nyt energiforbrug 14 3.2.3 Udvikling i VE og gennemsnits-el 16 3.2.4 Resultater 17 4. Mulige indsatser og projekter 19 4.1 Indledning 19 4.2 Udvalgte indsatser/projekter 19 4.2.1 Investeringer i større solcelleanlæg 20 4.2.2 Etablering af fjernkøling i Roskilde by 24 4.2.3 Investeringer i lokale vindmøller 26 4.2.4 Investering i solvarme kombineret med sæsonlagring 30 4.2.5 Konvertering af olieforsynede landsbyer 36 4.2.6 Udvidelse af fjernvarme 40 4.2.7 Miljøvenlige busser 43 Bilag 45

4 TABELLER OG FIGURER Tabeller Tabel 1-1. CO 2 -reduktionspotentialer af indsatser og projekter... 6 Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser... 7 Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger.... 13 Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden 2008-2030.... 13 Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden 2013-2030.... 15 Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer.... 15 Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden 2009-2023.... 15 Tabel 3-6. CO 2 -faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden.... 16 Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE.... 16 Tabel 3-8. CO 2 -baseline fremskrivning for udvalgte år... 17 Tabel 3-9. CO 2 -reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår.... 18 Tabel 4-1. Afregningspris for forskellige kategorier af solcelleanlæg... 21 Tabel 4-2. Energitekniske og finansielle data på store solcelleanlæg... 23 Tabel 4-3. Sammenligning af elforbrug for individuel vs. fjernkøling... 25 Tabel 4-4. Eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune 2014... 26 Tabel 4-5. Vindmøllekategorier... 27 Tabel 4-6. Afstandskrav for eksisterende vindmøller i Roskilde Kommune... 27 Tabel 4-7. Potentiale for VE el-produktion og CO 2 besparelse ved opgradering vindmøller... 28 Tabel 4-8. Energitekniske og finansielle data for vindmøller... 29 Tabel 4-9. Oversigt over olielandsbyer i Roskilde Kommune... 36 Tabel 4-10. Estimerede nøgletal for olielandsbyernes varmeforsyning og CO 2 -emissioner... 38 Tabel 4-11. Typisk varmeforsyningsstruktur for en olielandsby på ca. 150 beboere... 38 Tabel 4-12. Oversigt over muligheder for at udbygge fjernvarmen... 40 Tabel 4-13. Anlægsoverslag for at realisere udbygningsmulighederne for fjernvarmen... 41 Tabel 4-14. Samfundsøkonomisk overslag... 42 Tabel 4-15. CO 2 besparelser... 42 Tabel 4-16. Forventet CO 2 udledning og tilbagebetalingstid pr. bybus... 44 Figurer Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi... 7 Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod 2020... 8 Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale... 9 Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog... 9 Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område... 10 Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune... 11 Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune... 11 Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod 2030.... 14 Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod 2030.... 14 Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden 2009-2023.... 16 Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi.... 17 Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m2... 20 Figur 4-2. Sæsonvariation i el-produktion fra et typisk solcelleanlæg i Danmark... 21 Figur 4-3. Foto af sæsonlager i Vojens... 32 Figur 4-4. Sammenligning af privatøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme... 39 Figur 4-5. Sammenligning af samfundsøkonomi ved landsbyvarme og individuel varme... 39

5 1. SAMMENFATNING Roskilde Kommune har mulighed for at nedbringe den samlede CO 2 -udledning for kommunen som geografi primært ved at være rammeskaber for at forsyningsselskaber, virksomheder og borgere kan investere i klimavenlige løsninger og projekter. Projektbeskrivelserne i kapitel 4 giver et bud på hvordan Roskilde Kommune på den korte bane mest hensigtsmæssigt kan opfylde evt. nye klimamålsætninger i 2020 og reducere CO 2 - udledningerne yderligere også på længere sigt frem mod 2030. Basisfremskrivningen i kapitel 3 viste, at der opnås en reduktion på 28% allerede i 2020 uden yderligere tiltag, hvilket er en overopfyldelse af forpligtelsen i forhold til kravet om 20% reduktion 2020 jf. Borgmesterpagten. Dette taler for at klimamålsætningen kan øges markant såfremt der er politisk vilje til dette. Kvantificeringen af i alt 7 indsatser/projekter har vist at der især på energiforsyningssiden er muligt at opnå store CO 2 -reduktioner i samspil med energiselskaber, virksomheder og borgere i Roskilde Kommune og nabokommuner via VEKS samarbejdet. Det er umiddelbart svært at give et entydigt bud på tidshorisonten for hvornår CO 2 - reduktionspotentialerne kan realiseres, da det er afhængigt af de handlinger der sættes i gang og de til en hver tid gældende økonomiske forudsætninger. Det er dog muligt på baggrund af basisfremskrivningen og analysen af indsatserne at give et forslag til nogle pejlemærker frem mod f.eks. 2020 og 2030. De analyserede indsatser og projekter kan med fordel indgå i det videre arbejde med den strategiske energiplanlægning (STEPS) og ny klimaplan der forventes kvalificeret og konkretiseret i løbet af efteråret 2014. Flere af indsatserne kræver et tæt samarbejde med virksomheder, forsyningsselskaber, borgere og andre parter. Nedenstående opsummering af tiltag kan således med fordel bidrage til en fokusering af det videre arbejde på både kommunalt og regionalt niveau: 1. Fjernkøling: Fokus på energibesparelser til køling f.eks. ved at etablere fjernkøling i Roskilde Kommunes bymidte i samarbejde med Roskilde Forsyning herunder sikre og udnytte evt. synergi med varmeforsyningen, udnyttelse af spildvarme mv. 2. Fjernvarme: Fokus på tilslutning af olie- og el-opvarmede boliger, erhvervsejendomme og offentlige bygninger inden for eksisterende fjernvarmeområder i Roskilde by og Svogerslev samt fortsat konvertering af områder fra naturgas til fjernvarme hvor det er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk rentabelt dokumenteret gennem projektforslag. 3. Olielandsbyer: Fokus på omlægning af olielandsbyer, der umiddelbart ikke kan tilsluttes fjernvarme til alternative VE-kilder jf. koncept beskrevet i afsnit 4.2.5 i tæt samarbejde med landsbyens borgere, lokale landmænd, virksomheder der sælger skræddersyede pakkeløsninger (varmepumper, individuel solvarme, solceller mv.), forsyningsselskaber m.fl. Roskilde Kommune kan arrangere borgermøder eller lign. hvor koncepter mv. præsenteres, oplyse om mulige tilskudsordninger mv. Private eksisterende eller nystartede virksomheder evt. i form af a.m.b.a-selskaber kan dannes med henblik på at fremme private investeringer i projekterne. 4. Sæsonlagring af overskudsvarme kombineret med solvarme: Fokus på implementering af tværkommunale projekter som f.eks. sæsonlagring af affaldsvarme og evt. også storskala solvarme i samarbejde med VEKS, KARA/NOVEREN. Dette projekt kan med fordel bringes videre til diskussion i den Strategiske Energiplan for Region Sjælland (STEPS), hvor der etableres et tværkommunalt samarbejde, kortlægges barrierer for et sådant projekt mv. 5. Miljøvenlige busser: Fokus på miljøvenlig transport med fokus på alternative drivmidler (biogas, 2. generations bioethanol) i samarbejde med Movia og andre interessenter. Især udledninger fra transport vil være udfordrende i fremtiden pga. manglende rentable energiteknologier, infrastruktur mv. Roskilde kommune kan deltage i et eller flere pilotprojekter der kan vise effekten af at satse på f.eks. biogas til busser. Lokale landmænd m.fl. kan inddrages for at skabe lokal forankring.

6 6. Opgradering af eksisterende vindmøller: Fokus på opgradering af eksisterende vindmøller i kommunens vindemølleudbygningsplan, da det tilsyneladende er vanskeligt at etablere nye vindmøller på land inden for Roskilde Kommunes geografi pga. borgermodstand. Involvering af energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed for nye møller kan overvejes. 7. Storskala solcelleanlæg: Fokus investeringer i storskala solcelleanlæg på bar mak i samarbejde med energiselskaber, borgere og virksomheder evt. som led i etablering af en andelsvirksomhed. Evt. ansøgning via 20 MW Puljen hvis denne videreføres fremadrettet mhp. dispensation for separat virksomhedsdannelse, der kan opfattes som en barrier. Udover ovenstående indsatsområder kan andre virkemidler/projekter, hvor kommunen kan spille en stor rolle og hvor der samtidig kan opnås stor CO 2 -effekt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ligeledes overvejes. Ovenstående tiltag og især de grænseoverskridende tiltag og indsatser i samarbejde med andre kommuner og forsyningsselskaber kan med fordel indgå i den strategiske energiplanlægning (STEPS). I den forbindelse er det også relevant at se på hvor de forskellige sektorer (el, varme, naturgas, transport) kan spille sammen (f.eks. el til opvarmning i fjernvarmesystemerne, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af overskudsvarme fra vindmøller, vindmøllestrøm til opladning af elbiler mv.) med henblik på at finde og udvikle synergier og løse flaskehalsproblemer. Roskilde kommune og parterne i STEPS kan tage skridtet videre og evt. koordinere den strategiske energiplanlægning med hovedstadsregionens strategiske energiplan der også er under udarbejdelse. Dette med henblik på at undgå suboptimeringer i forhold til planlægningen af de regionale fjernvarmenet, naturgasnet og transportinfrastruktur. Planlægning af el-nettet skal nok ses i et nationalt og europæisk perspektiv. 1.1 CO 2 -reduktionspotentialer frem mod 2020 og 2030 De analyserede indsatser og projekter giver CO 2 -reduktioner i 2015, 2020 og 2030 svarende til nedenstående: Indsatser CO 2 -reduktionspotentialer (tons) CO 2 -udledning (tons) 2015 2020 2030 2015 2020 2030 Elektricitet Indsats 1: Investeringer i større solcelleanlæg 78 61 49 Indsats 2: Etablering af fjernkøling i Roskilde by 871 675 539 Indsats 3: Investeringer i lokale vindmøller 1.463 1.133 905 Elektricitet, i alt 2.413 1.868 1.492 123.337 94.532 74.165 Varme Indsats 4: Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring 5.505 5.505 5.505 Indsats 5: Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer 1.500 2.700 5.100 Indsats 6: Fortætning og udvidelse af fjernvarme 9.500 9.500 9.500 Varme, i alt 16.505 17.705 20.105 89.760 80.595 69.172 Transport Indsats 7: Miljøvenlige busser 1.427 1.427 1.427 134.154 139.469 150.734 Total 20.345 21.000 23.024 489.989 459.110 442.444 Tabel 1-1. CO 2-reduktionspotentialer af indsatser og projekter

Tons CO 2 ækvivalent 7 Ovenstående skal som nævnt ses i lyset af at Roskilde kommune har et absolut mål om 20 % CO 2 -reduktion i 2020 sammenlignet med 2008. Forskellen mellem 2020 og 2030 for CO 2 udledningen i basisfremskrivningen samt effekten af ovenstående indsatser er sammenfattet i nedenstående tabel: CO 2 reduktioner %-reduktion ton CO 2 reduktion Basisfremskrivning: ton CO 2 Fald i perioden 2008-2020 27,8% 185.020 Fald i perioden 2008-2030 30,0% 199.662 Indsatser: Fald i perioden 2008-2020 31,0% 206.020 Fald I perioden 2008-2030 33,5% 222.686 Tabel 1-2. CO 2 udledning i scenarier inkl. indsatser Det ses, at de analyserede indsatser og projekter giver en samlet reduktion svarende til 31 % i 2020 og dermed at 2020-målsætningen dermed overopfyldes med 11 % såfremt indsatserne realiseres. Den samlede CO 2 udledning i 2020 og 2030 med effekten af indsatserne er hhv. ca. 21.000 tons og 23.000 tons lavere sammenlignet med basisfremskrivningen. De i tabellerne viste CO 2 effekter er sammen med basisfremskrivningen illustreret i nedenstående figur: 700.000 CO 2 udledning i scenarier 600.000 500.000 400.000 300.000 Total, basisfremskrivning Total, inkl. indsatser 200.000 100.000 0 2008 2012 2015 2020 2030 Figur 1-1. CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi

8 2. PERSPEKTIVERING AF ROSKILDE KOMMUNES KLIMA- INDSATS 2.1 Nationale målsætninger De nationale klimamålsætninger er baseret på tre delmålsætninger, nemlig reduceret CO 2 udledning, mere vedvarende energi og større energieffektivisering. Regeringens mål er, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til 1990. Heraf reduceres med 34% via energiaftalen, der blev indgået i marts 2012. De resterende 6% skal primært komme fra transportsektoren, landbruget, bygninger og affaldssektoren. Regeringens langsigtede mål er at Danmarks energiforsyning inkl. transportenergiforbruget, skal dækkes af vedvarende energi i 2050. Som led i at nå denne målsætning skal olie til opvarmning og kul udfases allerede i 2030 og el- og varmeforsyningen skal være dækket 100% med varende energi i 2035. Figuren nedenfor viser udviklingen i danske udledninger 1990-2020 sammenholdt med 40 pct. Reduktionsmålet (Regeringens klimaplan, august 2013). Figur 2-1. Udviklingen i national CO 2 udledning frem mod 2020 En tværfaglig arbejdsgruppe på embedsmandsniveau har udarbejdet et virkemiddelkatalog med i alt ca. 80 virkemidler på tværs af sektorer der kan tages i brug for at nå målsætningen hvoraf nogle af mere omkostningseffektive end andre. Disse er lagt ind på en kurve der viser CO 2 reduktionspotentialer og de marginale samfundsøkonomiske CO 2 reduktionsomkostninger i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013).

9 Figur 2-2. CO 2 reduktionsomkostninger som funktion af reduktionspotentiale Virkemidlerne er sektoropdelte i Energi, Transport, Landbrug og miljø. Et eksempel på udsnit af virkemidler inden for Energi er vist i figuren nedenfor (Regeringens virkemiddelkatalog, august 2013). Figur 2-3. Eksempel på behandling af virkemidler i Regeringens virkemiddelkatalog Det ses, at nogle tiltag har mindre samfundsøkonomiske CO 2 -reduktionsomkostninger end andre. Roskilde kommunes klimaindsats bør ses i lyset af Regeringens klimapolitik og forslag til virkemidler og bør målrettes indsatsområder og projekter der optimeres i forhold til de rammebetingelser (f.eks. tilskudsordninger, energiafgifter mv.) og virkemidler der er skitseret ovenfor. Der bør desuden fokuseres på indsatsområder hvor kommunen og dens interessenter (forsyningsselskaber, virksomheder, borgere mv.) kan spille en rolle. Kommunen bør desuden udvælge ind-

10 satsområder der har et stort CO 2 reduktionspotentiale og på samme tid er omkostningseffektive mål i forhold til samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og brugerøkonomi. 2.2 København kommune CO 2 neutral i 2025 I 2009 vedtog Københavns Borgerrepræsentation enstemmigt Københavns Klimaplan, der fastlagde en målsætning om, at byen skulle reducere sin CO 2 -udledning med 20 pct. inden 2015. Derudover formulerede den en vision om et CO 2 -neutralt København i 2025. Klimaplanens indsatsområder er: energiforbrug, energiproduktion, grøn mobilitet og Københavns Kommune som klimavirksomhed. Figur 2-4 nedenfor viser udviklingen inden for København kommunens geografiske områder såfremt der ikke igangsættes yderligere tiltage end de allerede politiske vedtagne. Figur 2-4. CO 2 udvikling inden for København Kommunes geografiske område Det ses, at CO 2 udledningen især inden for transport forbliver mere eller mindre konstant. Figur 2-5 nedenfor viser de CO 2 reduktionen såfremt indsatsområderne i klimaplanen gennemføres frem mod 2025.

11 Figur 2-5. CO 2 reduktion for virkemidler i Københavns Kommune Det ses, at den største CO 2 reduktion skal komme fra energiforsyningssiden bl.a. VE baseret kraftvarmeproduktion og vindmøller. Fordelingen af CO 2 reduktioner inden for de 4 indsatsområder er vist i figuren nedenfor: Figur 2-6. Fordelingen af CO 2 reduktioner for indsatsområder i Københavns Kommune Københavns kommunes gør aktivt brug af deres medejerskab i selskaber inden for energiforsyning, energibesparelser, transport og affald for at sikre den grønne omstilling og CO 2 neutralitet. F.eks. kan det nydannede selskab HOFOR inden for selskabets rammer bidrage med omstilling til vedvarende energi, Amagerforbrænding kan vise fremtidens løsninger inden for ressource- og affaldsbehandling. Metroselskabet kan energieffektivisere den københavnske metro, mens Movia kan stå for forsøg med nye drivmidler til busser og intelligent trafikstyring. Københavns kommune har lavet et detaljeret roadmap over 2025-mål, hovedindsatser og hvilke initiativer der er planlagt inden for hvert indsatsområde frem mod 2016.

Roskilde kommunes klimaindsats kan hente inspiration fra Københavns Kommunes klimaplan der har en meget ambitiøs vision om CO 2 neutralitet allerede i 2025. Kommunen kan endvidere søge samarbejde inden for relevante indsatsområder og projekter. Nogle af de nævnte indsatsområder jf. Figur 2-6 f.eks. inden for VE baseret kraftvarmeproduktion herunder også VEKS vision om CO 2 neutralitet i 2025 berør også Roskilde kommunes varmeforsyning. Andre virkemidler inden for VE produktion f.eks. etablering af solcelleanlæg og vindmøller er også inkluderet i Roskilde kommunens katalog over mulige indsatser. Her har Rokilde kommune dog måske begrænsede muligheder ifht. opsætning af nye vindmøller grundet geografiske og borgermæssige hensyn hvorimod der måske er bedre mulighed for storskala solcelleanlæg på mark der umiddelbart måske ikke er mulighed for i en storby som København. Inden for transportområdet er der ligeledes muligheder for et samarbejde med Københavns kommune og Movia inden for nye drivmidler (bl.a. el og biogas) og kollektiv transport som Roskilde kommune også har som et muligt indsatsområde. Sidst men ikke mindst bør Roskilde have en strategi for hvordan kommunen aktivt kan gøre brug af sit medejerskab i f.eks. forsyningsselskaber til at opfylde kommunens CO 2 målsætning i stil med Købehavns kommunes tilgang. 12

13 3. BASISFREMSKRIVNING KOMMUNEN SOM GEOGRAFI 3.1 Indledning I det følgende beskrives forudsætninger for en basisfremskrivning (alt andet lige scenarie) med udviklingen i energiforbrug og CO 2 udledning frem mod 2020 og 2030 for Roskilde Kommune som geografi. Basisfremskrivningen er defineret som udviklingen frem til 2020 og 2030 hvis Roskilde Kommune ikke iværksætter yderligere aktiviteter, som kunne påvirke klimaet. Vedtagne nationale og lokale initiativer og rammer medregnes i basisfremskrivningen. Fremskrivningen baseres på den nationale energiaftale der blev indgået i marts 2012 med de nyeste forudsætninger fra Energistyrelsen. 3.2 Forudsætninger 3.2.1 Udvikling i befolkningstal og nyt boligareal Befolkningstilvæksten i Roskilde Kommune er i perioden fra 2012 til 2030 på ca. 11,1 %. Befolkningstilvæksten bruges til fremskrivning af energibehov og boligareal. Relevante nøgletal til brug for denne simple fremskrivning fremgår af nedenstående tabeller: Fremskrivningsforudsætninger Data Kilde Befolkningstilvækst perioden 2008-2030 Opvarmet areal (m2), (2009) 11,1 % 6.339.00 0 www.statistikbanken.dk (2008, 2009), Roskilde kommune (2010-2018) samt egen fremskrivning (2019-2030) Strategi for varme- og energiforsyning i Roskilde kommune 2010-2015 Opvarmet areal/pers, 2009 89 Beregnet på baggrund af opvarmet areal og befolkningstal i 2009. Pers/bolig 2,1 Danmarks Statistik Tabel 3-1. Fremskrivningsforudsætninger. År Indbyggere Nye indbyggere Nyt boligareal Antal Antal m 2 2008 80.687 - - 2009 81.285 598 46.635 2010 81.817 532 41.488 2011 82.484 667 52.016 2012 83.021 537 41.878 2013 83.558 537 41.878 2014 84.243 685 53.420 2015 84.844 601 46.869 2016 85.417 573 44.685 2017 86.001 584 45.543 2018 86.556 555 43.282 2019 87.166 610 47.564 2020 87.780 614 47.900 2021 88.399 619 48.237 2022 89.022 623 48.577 2023 89.649 627 48.919 2024 90.281 632 49.264 2025 90.917 636 49.611 2026 91.557 641 49.961 2027 92.203 645 50.313 2028 92.852 650 50.667 2029 93.507 654 51.024 2030 94.165 659 51.384 I alt 13.478 1.051.115 Tabel 3-2. Indbyggerantal og nyt boligareal i perioden 2008-2030.

Nyt boligareal, akkumuleret (m2) Antal indbyggere 14 Ovenstående udvikling er også skitseret i nedenstående figurer: 100.000 Udvikling i befolkningstal for perioden 2009-2030 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 70.000 2030 2029 2028 2027 2026 2025 2024 2023 2022 2021 2020 2019 2018 2017 2016 2015 2014 2013 2012 2011 2010 2009 Figur 3-1. Udvikling i befolkningstal i Roskilde Kommune frem mod 2030. 1.200.000 Udvikling i nyt boligareal for perioden 2009-2030 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Figur 3-2. Udvikling i nyt boligareal i Roskilde kommune frem mod 2030. 3.2.2 Udvikling i nyt energiforbrug I fremskrivningen af det samlede energiforbrug indgår dels vurdering af øget energiforbrug grundet befolkningstilvækst og nyt boligareal jf. ovenstående og dels en sektorspecifik stigning i det årlige energiforbrug baseret på Danmarks Energifremskrivning 2012 1. 1 Danmarks Energifremskrivning, september 2012, Energistyrelsen

15 Fremskrivningen af energiforbruget på de enkelte kategorier (Elektricitet, Varme og Transport) defineret i CO 2 kortlægningen for Roskilde Kommune som geograf for perioden 2013-2030 fremskrives baseret på den årlige vækst i energiforbruget på baggrund af tabel nedenfor: Sektorer Årligt fald i perioden 2013-2030 (%) Husholdninger 0,4 % Servicevirksomhed 0,5 % Produktionserhverv 0,3 % Transport -0,8 % Tabel 3-3. Årlig vækst i energiforbruget i perioden 2013-2030. Forudsætninger og resultater for fremskrivning af energiforbrug grundet nybyggeri i Roskilde Kommune fremgår af nedenstående tabel: Bygningsreglementer Energiramme for boliger [kwh/m2] Varme i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] BR08 84 54 30 BR10 63 42 22 BR15 36 36 22 BR20 20 30 22 Tabel 3-4. Energirammer og energiforbrug i bygningsreglementer. El i boliger inkl. Brugervariation [kwh/m2] Ved at binde befolkningstilvæksten op på opvarmet areal pr. indbygger og bygningsreglementerne, fås nedenstående udvikling i el- og varmeforbrug: År Varmeforbrug Varmeforbrug, akkumuleret Elforbrug MWh MWh MWh MWh 2008 - - - - Elforbrug, akkumuleret 2009 2.518 2.518 1.399 1.399 2010 1.742 4.261 913 2.312 2011 2.185 6.445 1.144 3.456 2012 1.759 8.204 921 4.377 2013 1.759 9.963 921 5.299 2014 2.244 12.207 1.175 6.474 2015 1.687 13.894 1.031 7.505 2016 1.609 15.503 983 8.488 2017 1.366 16.869 1.002 9.490 2018 1.558 18.427 952 10.442 2019 1.712 20.140 1.046 11.489 2020 1.437 21.577 1.054 12.543 2021 1.447 23.024 1.061 13.604 2022 1.457 24.481 1.069 14.672 2023 1.468 25.949 1.076 15.749 2024 1.478 27.426 1.084 16.832 2025 1.488 28.915 1.091 17.924 2026 1.499 30.414 1.099 19.023 2027 1.509 31.923 1.107 20.130 2028 1.520 33.443 1.115 21.245 2029 1.531 34.974 1.123 22.367 2030 1.542 36.515 1.130 23.498 Tabel 3-5. Energiforbrug for nybyggeri i perioden 2009-2023.

16 Dvs. det samlede øgede varmeforbrug og elforbrug grundet nybyggeri er estimeret til hhv. ca. 36.515 MWh varme og 23.498 MWh el. Ovenstående udvikling er også skitseret på figuren nedenfor: 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Energiforbrug for nybyggeri i perioden 2009-2030 Varmeforbrug, akk MWh Elforbrug, akk MWh Figur 3-3. Udvikling i energiforbrug for nybyggeri i perioden 2009-2023. 3.2.3 Udvikling i VE og gennemsnits-el Energistyrelsens fremskrivning af CO 2 -emissionsfaktoren for el fra september 2012, hvor effekterne fra energiaftalen fra marts 2012 er inkluderet, er udgangspunktet for nærværende basisfremskrivning for Roskilde Kommune som geografi. Fremskrivningen af CO 2 -faktoren for gennemsnits-el fra det nationale el-net frem til 2030 benyttes fremskrivningen. Brændselssammensætningen ændrer sig markant over perioden, hvilket giver udslag på CO 2 -emissionsfaktoren, som det kan ses i nedenstående tabel. År 2013 2015 2020 2025 2030 CO 2 -Emissionsfaktor (g CO 2 /kwh) 318 242 187 146 150 Tabel 3-6. CO 2-faktor for gennemsnitsel i basisfremskrivning baseret på 125 %-metoden 2. Reduktionen i CO 2 -emissionsfaktoren for el fra 2013 og frem til 2030 skyldes en allerede realiseret udbygning af vindmøller og en brændselsomlægning fra fossile brændsler til øget brug af biomasse og en antagelse om at udbygningen vil fortsætte i denne retning frem mod 2030. Nedenstående tabel viser Energistyrelsens antagelser om udviklingen i VE-andelen i den indenlandske elforsyning i % frem mod 2030. VE i indenlandsk elforsyning i % 2000 2005 2011 2015 2020 2030 Vindkraft 12 18,5 28 35.7 50,1 51,6 Øvrig VE 3,8 9,1 12,6 18 20 27,5 VE i elforbruget i alt 15,8 27,6 40,7 53,7 70,1 79,1 Tabel 3-7. VE i indenlandsk elforsyning opdelt på vindkraft og øvrig VE 3. 2 Da Roskilde kommunes CO2-kortlægning for 2008 benytter 125%-metoden benyttes ligeledes CO2 faktorerne beregnet efter denne metode i basisfremskrivningen. 3 Kilde: Danmarks Energifremskrivning 2012, Energistyrelsen 2012

17 3.2.4 Resultater Med udgangspunkt i ovenstående antagelser og forudsætninger er det nu muligt at fremskrive CO2 udledningen for Roskilde Kommune som geografi. Resultatet er givet i nedenstående figur: 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 Basisfremskrivning CO2 udledning Roskilde kommune som geografi (2008-2030) Elektricitet Varme Transport Ikke vejgående transport Industri Landbrug Affald LULUCF Figur 3-4. Basisfremskrivning af CO 2 udledning i Roskilde Kommune som geografi. Det ses, at det største fald i CO 2 -udledningen stadig forventes at ske inden for elforbruget og et mindre fald inden for varmeforbruget, hvorimod der konstateres en mindre stigning inden for transport. CO 2 udledningen inden for Ikke vejgående transport, Industri og Affald følger befolkningsudviklingen, mens udledningen inden for Landbrug og LULUCF er antaget at være konstant. CO 2 -udledninger i udvalgte år fordelt på kategorier er givet i nedenstående tabel 4 : CO 2 -baseline fremskrivning 2008-2030 2008* 2012* 2015 2020 2025 2030 Elektricitet 234.352 158.404 125.749 96.400 74.367 75.657 Varme 149.186 128.835 106.265 98.300 93.730 89.277 Transport 142.655 132.488 135.581 140.896 146.421 152.161 Ikke vejgående transport 19.702 24.301 24.800 25.658 26.574 27.523 Industri 16.986 17.843 18.210 18.840 19.513 20.210 Landbrug 84.374 79.998 79.998 79.998 79.998 79.998 Affald 11.058 8.120 8.287 8.574 8.880 9.198 LULUCF 6.817 11.444 11.444 11.444 11.444 11.444 Total 665.130 561.434 510.334 480.111 460.927 465.468 Tabel 3-8. CO 2-baseline fremskrivning for udvalgte år 5 4 CO2 udledningen i basisfremskrivningen for alle årene kan ses i bilag 1. 5 *CO2 udledning i 2008 og 2012 er resultater fra de seneste CO2-kortlægninger.

18 Basisfremskrivningen giver flg. absolutte og procentvise reduktioner i CO 2 -udledningen i forhold til basisår 2008: Basisfremskrivning % ton CO 2 Fald i perioden 2008-2012 16% 103.696 Fald i perioden 2008-2020 28% 185.020 Fald i perioden 2008-2030 30% 199.662 Tabel 3-9. CO 2-reduktioner i % og ton CO 2 sammenlignet med basisår. Det ses, at basisfremskrivningen giver en CO 2 reduktion på 28% i 2020 der overstiger målsætningen i Borgmesterpagten og at reduktionen i 2030 stiger yderligere til 30% med en samlet reduktion på ca. 200.000 tons CO 2.

19 4. MULIGE INDSATSER OG PROJEKTER 4.1 Indledning Roskilde Kommune har ønsket analyse og beregning af mulige indsatser, der kan reducere CO 2 - udledningen og derved hæve kommunens klimamålsætninger yderligere end de 20 % i 2020 som Roskilde Kommune er forpligtet til jævnfør Borgmesterpagten. Forvaltningen har derfor udarbejdet et katalog, med en række indsatser, der vil medvirke til lavere CO 2 -udledning fra Roskilde Kommune og som samtidig vil kickstarte hele processen omkring strategisk energiplanlægning. Rambøll har bistået kommunen med at beskrive indsatserne og beregne investering og besparelsespotentiale for udvalgte projekter. Kommunen har udvalgt de indsatser/projekter som Rambøll har analyseret og beskrevet mere detaljeret i en fastlagt skabelon med flg. overskrifter for hvert indsats/projekt: Indsats/projekttitel Formål Beskrivelse af projektet Succeskriterier (der kan følges op på / måles på) Handlinger Tidsplan (start og slut) Hvad koster projektet (kr.) Målgrupper Hvem skal inddrages? / Afgørende aktører Kommunens rolle / kommunens muligheder for at fremme projektet Ansvarlig / kontaktperson Forventet energibesparelse (MWh/år) Forventet VE produktion (MWh/år) Forventet CO 2 reduktion (tons/år) Relevante nøgletal (f.eks. sparet tons CO 2 /investeret kr., sparet MWh/kr.) Baggrund for beregningerne Afledte effekter (positive og negative samt håndtering af negative) 4.2 Udvalgte indsatser/projekter Kommunen har udvalgt flg. projekter, der er vurderet til at leve op til målet om, med de mulige kommunale virkemidler, at skabe store CO 2 - reduktioner på en samfundsøkonomisk fordelagtig måde: Indsats 1: Indsats 2: Indsats 3: Indsats 4: Indsats 5: Indsats 6: Indsats 7: Investeringer i større solcelleanlæg Etablering af fjernkøling i Roskilde by Investeringer i lokale vindmøller Investering i solvarme til fjernvarmesystemet evt. kombineret med sæsonlagring Grundlag for varmeprojektforslag til 5 7 olieforsynede landsbyer Udvidelse af fjernvarme Miljøvenlige busser Projekterne er beskrevet nærmere i de følgende afsnit.

20 4.2.1 Investeringer i større solcelleanlæg Baggrund og formål Drivhusgasudledning fra elforbrug i Roskilde Kommune i 2012 var 158.404 ton CO 2 -ækvivalent, fordelt på et elforbrug på 522.785 MWh. Roskilde Kommune har ønsket en beregning af investering og CO 2 reduktion ved investering i store solcelleanlæg. Formålet er at belyse, hvordan etablering af store solcelleanlæg kan bidrage til en forøgelse af den vedvarende energiproduktion i kommunen, og dermed en reduktion i CO 2 udledningen. Solindstråling I Danmark har vi gennemsnitligt 1.800 solskinstimer årligt, og en del af denne energi kan udnyttes til energiproduktion. DMI registrer solindfaldet på en række målestationer i landet, har målt den gennemsnitlige årlige solindstråling på landsplan til 1.000 kwh/m2. Denne indstråling varierer normalt ikke mere end 10 %. Indstrålingen ved Roskilde er en smule højere end landsgennemsnittet, nemlig 1.150 kwh/m2. Figur 4-1. Årlig solindstråling i Danmark i kwh/m2 6 Den optimale orientering af en flade til opsamling af solenergi er en hældning på 42 grader mod syd. Under danske forhold varierer solindstrålingen med en faktor 10, med den højeste indstråling i juli og laveste i december 7. 6 Kilde: DMI 7 http://www.solcelleforening.dk/fakta/nogletal/solenergiindstraling-i-danmark