Vejledning Skilte- og Facader i Præstø Bymidte Præstø Kommune Præstø Bevaringsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening 2003
Indholdsfortegnelse side Forord 3 Indledning 4 Her gælder Skilte- og Facadevejledningen 5 Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter 6 Bygningers højde, bredde og tagform 7 Facadens opbygning 9 Facadematerialer 11 Vinduer og kviste 12 Skilte 15 Døre, porte og trapper 18 Gesimser og andre bygningsdetaljer 20 Baldakiner og markiser 22 Vinduer og flag 23 Før og nu billeder 24 Retningslinier for ombygning og facadeændringer 25 Ansøgning sådan gør man 27 Bilag: Klassiske pigmenter til facadefarver 28 Vejledningen er udarbejdet af Præstø Kommune, Teknisk Forvaltning i samarbejde med Skilte- og Facadeudvalget. Medudgivere er Præstø Bevaringsforening og Præstø Handels- og Erhvervsforening. Tekst og foto: Teknisk Forvaltning og Skilte- og Facadeudvalget. Enkelte fotos er venligst udlånt af Benny Antik og Torben Ahlborn SEAS. 2
Forord Skilte- og Facadeudvalget blev oprettet i 1990 af Præstø Bevaringsforening, Præstø Handelsog Erhvervsforening og Præstø Kommune. Præstø Kommune besluttede i 2000 at der skulle igangsættes en revision af Skilte- og Facadevejledningen fra 1990. Der er lagt vægt på at lave en læsevenlig og overskuelig vejledning, som forretningsindehavere, husejere, håndværkere m.fl. kan få stor gavn af i forbindelse med diverse skilteog facadeprojekter. Vejledningen er udarbejdet af Skilte- og Facadeudvalget. Den har været udsendt til kommentering i de to foreninger og er efterfølgende godkendt af Præstø Kommune. Forord Bevaringsforeningen Vi hører næsten dagligt, at Præstø har nogle værdier, som vi bør værne om, og det er vores håb, at denne vejledning vil være et værdifuldt værktøj for det fremtidige arbejde. Siden den første udgave af Skilte- og Facadevejledningen blev udgivet i 1990, synes vi i Bevaringsforeningen, at vi er nået meget langt. Vores største problem i mange år var de manglende lokalplaner, og her især for bymidten. Det problem er løst, og vi har nu lokalplaner for næsten alle områder i kommunen. Vi har haft en del diskussioner Skilte- og Facadeudvalgets medlemmer imellem, men de er altid blevet løst i enighed med den gode dialog, som vi har haft mellem interessepartnerne. For os er det helt klart, at vi har de samme interesser, at bevare ægtheden i vores by, som er en del af vores fælles kulturarv. Vi tror og håber på, at denne vejledning kan holde lige så længe som første udgave. Præstø Bevaringsforening. Benny Hansen Forord Præstø Handels og Erhvervsforening Præstø Handels- og Erhvervsforening har deltaget aktivt i udarbejdelsen af denne Skilte- og Facadevejledning i samarbejde med Præstø Kommune og Præstø Bevaringsforening. Der er under udarbejdelsen lagt vægt på tanken om, at Præstø fortsat skal fremstå som Gammel Købmandsby, byen med de smukke gamle huse, et sted hvor der er rart at bo, men også et sted hvor der er godt at handle. Det er også i Handelsstandsforeningens medlemmers interesse at bevare og også gerne udbygge den række af smukke renoverede/moderniserede bygninger som præger vores handelsgade, torve og stræder, og som er med til at gøre Præstø til en hyggelig by. Vi har forsøgt i denne vejledning at indarbejde behørig hensyntagen til alle, som enten vil bygge nyt, bygge til eller renovere og modernisere, således at arbejdet ikke bliver unødvendigt besværliggjort. Vi ønsker at respektere de gamle huse og bygninger, sideløbende med at vi fastholder Præstø som en levende handelsby i regionen. På vegne af Præstø Handels- og Erhvervsforening. Agnethe Hviid 3
Indledning Vejledningen er udarbejdet til brug for husejere, butiksindehavere, håndværkere og andre der står foran en ombygning eller vedligeholdelse af facader, herunder opsætning af skilte eller andre ændringer på facaden. Baggrund for vejledningen Gennem det seneste årti er der sket en markant forbedring af bygningerne og bymiljøet i Præstøs bymidteområde. Det er en udvikling som blandt andet er et resultat af mange års arbejde med bymidtens facader og skilte. Mange af butikkerne har i dag en mindre dominerende skiltning end tidligere. Endvidere er store butiksvinduer blevet udskiftet til fordel for mindre vinduer og smukke bygningsdetaljer forsøges i stigende grad bevaret og fremhævet. Skilte- og facadeudvalget har i samarbejde med hus- og butiksejerne m.fl., givet et vigtigt bidrag til det harmoniske bybillede Præstø har i dag. der udarbejdet lokalplaner, hvoraf det fremgår at Skilte- og Facadevejledningens bestemmelser skal respekteres. Samtlige retningslinier for ombygninger og opsætning af skilte m.v. er sammenfattet på side 25. Efterfølgende er der redegjort for fremgangsmåden i forbindelse med gennemførelsen af et ombygningsprojekt, facadeændring m.v. Hvor gælder vejledningen Vejledningen dækker hele bymidteområdet som anført på kortbilaget på den følgende side. Formålet med vejledningen Indeværende vejledning har til formål at informere om de retningslinier der skal følges i forbindelse med skilte- og facadearbejder i bymidten. Samtidigt skal vejledni ngen inspirere husejere og butiksindehavere m.fl., således at de fremtidige ændringer af facader og skilte m.v. er tilpasset byen og købstadsmiljøet. Vejledningen skal medvirke til at bevare bymidtens karakter af en købstad med rødder langt tilbage i tiden samtidigt med at byen fremstår som attraktiv og udviklingsorienteret. Indholdet i vejledningen I vejledningen gennemgås facaden del for del og der er fastsat hovedregler for de enkelte bygningsdele. For hovedparten af bymidten er 4
Her gælder Skilte- og Facadevejledningen Skilte og facadevejledningen gælder indenfor Præstø bymidteområde, hvilket er angivet på ovenstående kortbilag. Revideret 10. juni 2008 Hvorvidt der ligeledes er en lokalplan for ejendommen, kan oplyses hos Vordingborg Kommune eller på kommunens hjemmeside www.vordingborg.dk 5
Det købstadsmæssige præg og bygningernes karakter Præstø bymidte rummer mange bygningsmæssige kvaliteter og det særlige købstadspræg er som helhed velbevaret. Som bykernen fremtræder i dag indgår huse, gader og torve i en sammenhæng på trods af de utallige små variationer, som bygningernes forskellige opførelsestidspunkter og anvendelse har medført. Det smukke bymiljø skal søges bevaret ved nænsom og velovervejet planlægning. Torvet 23, købstadsbebyggelse. Det er afgørende for helhedsindtrykket af en bygning, at bygningens højde i forhold til dens længde, facadernes lodrette og vandrette inddeling, vinduesudformning og taghældning, er harmonisk i forhold til gadens karakter. Ombygninger, facadeændringer og eventuelt nybyggeri skal således indpasses i det eksisterende gadebillede og bymiljø. Nybyggeri kan dog i respekt for det købstadsmæssige præg udformes i en arkitektur der udtrykker den tid som den opføres i. Gesims og Hamburgerfuger, Torvet 23. Købstadsbebyggelse på Torvet. Grønnegade 14, gennemført byfornyelsesprojekt. 6
Bygningers højde, bredde og tagform Hovedregler for bygningers højde, bredde og tagform. Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse bør som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, så den fremtræder som flere mindre enheder. De fleste huse i det centrale byområde er karakteriseret ved en højde på 1½ til 2½ etage, en husdybde på 8-10 meter og en relativ lille facadelængde. Husene er som reglen opført som sluttet bebyggelse i gadelinien. Højden er i de fleste tilfælde afpasset efter nabohusene og gadens bredde. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl, ofte udført med opskalkning. Adelgade. Eksempler på anvendelse af tegl. Bemærk ligeledes opskalkningen på det røde hus. Eksempel på opskalkning. Der forekommer dog mange variationer over dette tema, men generelt er den ensartede taghældning i bymidten med til at danne et roligt gadebillede. Ved nybyggeri skal indtrykket af en traditionel købstadsbebyggelse med forholdsvis ensartede bygningskroppe søges bevaret. Der kan dog ved nybyggeri anvendes moderne bygningsdetaljer, når det sker under hensyntagen til proportionerne m.v. ved de omliggende bygninger. Den anvendte bygningshøjde, bygningsdybde og taghældning ved nybyggeri skal afgøres i hvert enkelte tilfælde. Det skal ske i forhold til nabobebyggelsen og den øvrige omliggende bebyggelse, således at vindueshøjde, gesimser, tagudhæng fremtræder i harmoni fra det ene hus til det andet. 7
Strækker et byggeri sig over flere grunde, bør facaden bearbejdes således, at den fremtræder som mindre enheder af hensyn til størrelsesforholdene i forhold til den øvrige bebyggelse. Adelgade 96, et eksempel på brug af genbrugstegl, - mursten, -bindingsværk, - brosten. Adelgade, gadeforløbet i den vestlige ende af Adelgade. Den almindelige tagform for husene i bymidten er et 45-50º saddeltag med rød dansk vingetegl. Denne tagform og tagmateriale giver det rolige og harmoniske købstadspræg. På enkelte bygninger er der anvendt andre tagmaterialer. Adelgade, gadeforløbet i den østlige ende af Adelgade. Luftfoto, byens tage ved Per Thyges Torv og Adelgade. 8
Facadens opbygning Hovedregler for facadens opbygning. Ved nybyggeri og ombygning, bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bibeholdes eller, hvis de mangler, søges genskabt ved ombygning med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Det er væsentligt for en smuk facade, at huset opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Facadens udformning har traditionelt været bestemt af husets konstruktive helhed. Derudover har der eksisteret en række regler for facadens udformninger og proportioner, som er blevet udviklet gennem århundreders byggetradition. Disse regler for facaders opbygning har blandt andet betydet, at vinduer har fremtrådt som regelmæssige huller i murværket, således at murværket mellem vinduer og døre altid har været ført igennem fra sokkel til tag. Ikke mindst i 1960 erne var det moderne at lave store udstillingsvinduer i stueetagen. Resultatet heraf har været at facaden fremstod uharmonisk, med de øverste etager svævende over jorden. Det er Skilte- og Facadeudvalgets målsætning, at sådanne bygninger kommer ned at stå på jorden igen. Der har i de senere år været flere gode eksempler på at dette er lykkes. Store udstillingsvinduer bør således opdeles i sektioner adskilt af mursøjler. Til højre på siden er vist et eksempel på, hvorledes der er indrettet butik i underetagen samtidigt med at facadens opbygning bevares. 9
Vellykket tilbygning ved Klosternakkeskolen. Butikker m.v. indrettet i en del af Grønvolds pakhuse. Ved fremtidige facadeændringer skal sammenhængen mellem stueetagen og ejendommens øvrige etager søges genskabt med udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, således at husene opfattes som en helhed fra sokkel til tag. Adelgade17 og 19 byfornyet ejendom. 10
Facadematerialer Hovedregler for facadematerialer. Ved vedligeholdelse bør altid anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt i bygningen. Facadebeklædninger bør normalt ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. man facadens oprindelige murværk og detaljer er intakte bag en nyere facadebeklædning. I sådanne tilfælde er det oplagt at fjerne facadebeklædningen igen, restaurere og vedligeholde den oprindelige facade. Ved ombygninger og nybyggeri skal det i hvert enkelt tilfælde vurderes, hvorvidt der er behov for at indføje nye materialer i gadebilledet, og hvordan det eventuelt kan gøres i overensstemmelse med nabobebyggelsen. Som tagmateriale bør anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer oprindeligt har været anvendt i huset bør disse anvendes. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, bør dette ske med hensyntagen til nabobebyggelse og den øvrige bebyggelse på stedet. Blanke og reflekterende materialer bør ikke anvendes. Det er karakteristisk for tidligere tiders købstadsarkitektur, at man anvendte forholdsvis få forskellige facadematerialer og farver, simpelthen fordi der var forholdsvis begrænsede materialer til rådighed. Dette har sammen med lang tids erfaring for harmonisk farve- og materialesammensætning ført til at Præstø Bymidte fremtræder med et forholdsvis ensartet præg. De fleste tage blev dækket med rød dansk vingetegl, og de fleste facader blev opført i pudset tegl, kalket i de traditionelle jordfarver. (Jordfarveskala m.v. er vedlagt som bilag, side 28). Disse forhold er imidlertid blevet ændret ved at mange traditionelle byggematerialer og vedligeholdelsesmetoder op gennem nyere tid er erstattet af nye og fremmede materialer. (Beton, eternit, store udstillingsvinduer m.m.). Det er målsætningen, at så mange huse som muligt er i de oprindelige materialer. Ofte ser 11
Vinduer og kviste Hovedregler for vinduer og kviste. Nye vinduer bør som hovedregel have de samme formater, sprosseopdeling og profilering som de vinduer, der oprindelig har indgået i facaden. Plastikvinduer bør ikke anvendes. Udskiftningen af oprindelige vinduer med nye usprossede vinduer, har i flere tilfælde ført til, at ellers pæne harmoniske og tidstypiske facader har mistet deres værdi i gadebilledet. Udstillingsvinduer i stueetagen bør tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format, udformning og materialevalg. Nye kviste skal tilpasses husets arkitektur. Vinduer Vinduers størrelse og placering i muren er afgørende for hvorledes en facade opleves. En facade med små vinduer og store murflader kan virke massiv og tung, mens store vinduer og slanke søjler derimod giver indtryk af lethed. Traditionelle malede sprosseopdelte trævinduer anbragt i plan med den øvrige facade, medvirker til at gøre facaden lys og let, mens usprossede vinduer anbragt tilbagetrukket i facaden gør facaden mere tung i sit udseende. Sølyst på Havnevej, et eksempel på koblede rammer. Ved udskiftning af vinduer bør der lægges lægt på, at de nye vinduer er i overensstemmelse med de oprindelige vinduesformater. Profileringen af vinduessprosserne og poster er vigtig for en nuanceret oplevelse af lys og skygger. Grønnegade 14. Originale vinduesbeslag. 12
Ved udformning af udstillingsvinduer er det ikke altid muligt at tage udgangspunkt i ejendommens oprindelige arkitektur, hvis huset er født uden udstillingsvinduer. Her bør man søge at udforme udstillingsvinduet, så det er tilpasset facadens øvrige opbygning således, at vinduesformaterne i hele ejendommen spiller sammen. format og placering skal tilpasses husets proportioner i øvrigt. Udstillingsvinduets bredde bør ikke spænde over mere end to fag, hvilket vil sige to vinduer og en murpille. Det er vigtigt som en handelsgade, at kunderne kan se udvalget inde i butikkerne, hvorfor vinduerne således ikke bør tilklistres med reklamer, afdækningsfolie m.v. Kviste Ved istandsættelse og vedligeholdelse af eksisterende kviste, skal man være opmærksom på hvilke materialer man anvender. Oprindeligt er de fleste kvisttage dækket med det øvrige tags materiale, zink, bly og tagpap. Torvet 23. Ved ombygning og nybyggeri bør man være opmærksom på at vinduers og kvistes størrelse, udformning og placering tilpasses de eksisterende huse på stedet. Kvist ca. 1901. Klosternakken 3. Ved udformningen af kviste til et eksisterende hus, bør man tage udgangspunkt i de anvendte materialer 1 og farver i huset, ligesom kvistens 1 Bly kan dog ikke længere anvendes lovligt som byggemateriale. 13
Kvist ca. 1859. Vinduer i tagetager skal primært udføres som kviste. Supplerende vinduer kan udføres som tagvinduer i form af såkaldte fredningsvindue. Eksempel på anvendelse af fredningsvinduer. 14
Skilte Hovedregler for skilte. Skilte bør samarbejdes med husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedopdeling respekteres. Facadeskilte bør anbringes på forretningens hovedfacade i forbindelse med dør eller vinduer. Skiltet bør holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Henvisningsskilte og udhængsskilt bør ikke være større end 0,25 m2. Løse eller påmalede bogstaver skal ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacaden, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Lysskilte bør udformes som et afskærmet skilt, hvor der kun kommer lys fra bogstaver eller symbolet og bør følge retningslinierne for den øvrige skiltning. Bymidtens skilte udviklede sig ikke mindst fra 1960 erne og 1970 erne til at omfatte store dele af facaden i form af beklædninger og store bogstaver, og blev dermed et dominerende element i gadebilledet. Denne udvikling hang sammen med, at skiltningen i vid udstrækning henvendte sig til bilister. Mange store skilte skaber imidlertid visuelt kaos og forringer det egentlige budskab. I dag henvender butiksskiltene sig primært til fodgængere, hvorfor skiltningen er mere diskret og i højere grad tilpasset den enkelte ejendoms udseende. Butiksskiltenes primære funktion er at informere forbipasserende, borgere og turister, om hvilke varer der forhandles i den pågældende butik. Skiltene kan ligeledes indgå som en del af udsmykningen af en ejendom og i nogle tilfælde medvirke til at give bymidten stemning. Skiltningen skal harmonere med husfacadens udseende således, at facadens hovedopdeling og farver respekteres. Det er også vigtigt at tage hensyn til nabohusenes farver og skiltning. Det kan ligeledes være en god idé at fremhæve forretningens individualitet, eksempelvis gennem et symbol der kort informerer om hvilken type forretning der er tale om. De gamle laugskilte kan inspirere hertil (eksempelvis bagerens kringle, skomagerens støvle). I de senere år er der opsat flere skilte for mærkevarer. Der er ofte tale om skilte, som i deres form, størrelse og lysvirkning kan være ødelæggende for en by med forholdsvis små proportioner som Præstø. Mærkevarerskilte skal dog så vidt muligt begrænses. Der skelnes mellem fire hovedtyper af skiltning: Facadeskilte, udhængsskilte og henvisningsskilte og lysskiltet. Facadeskiltet Facadeskiltet er den mest brugte skilteform. Store skilte der strækker sig over hele facadelængden bevirker at huset skæres vandret over i to dele. I det seneste årti er der flere gode eksempler på, at forretninger opsætter facadeskilte der er tilpasset facadens opdeling. Det giver en bedre helhed i facaden. Hjørnet ved Brænderitorvet og Adelgade, eksempel på facadeskilt og udhængsskilt. 15
Brug af løse eller påmalede bogstaver på facaden giver et godt resultat ved at butiksfacadens og skiltningen fremtræder på en harmonisk måde. Opdeling af skiltningen efter vindues- og dørhuller betyder, at huset opleves som en helhed fra sokkel til tag. Skiltningen bør ikke placeres højere end underkanten af 1. sals vinduer, og udstrækningen skal holdes inden for forretningens lejemål. Skiltningens farve- og materialevalg skal harmonere med facadens udseende. Skilte skal holdes fri af gesimser eller anden facadeudsmykning. Udhængsskiltet Udhængsskilte i form af de gamle laugskilte var den første form for skiltning. I dag fungerer udhængsskilte som oftest som et supplement til facadeskiltet. Udhængsskiltet kan virke dominerende i gadebilledet hvis dets størrelse overdrives. Generelt skal størrelsen af udhængsskilte begrænses til 0.25 m2 og skiltet bør udformes med en sådan lethed, at skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet. I vurderingen af det konkrete projekt lægges vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner. Adelgade, enkeltbogstaver placeret over hovedindgang. Løse eller påmalede bogstaver bør ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacadens proportioner, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Et fantasifuldt udhængsskilt i Adelgade. Et udhængsskilt skal så vidt muligt placeres ved den dør eller port der fører ind til forretningen eller virksomheden. Enkelt og smukt udformet udhængsskilt i Adelgade. Utraditionelt og illustrativt udhængsskilt. 16
Henvisningsskiltet Hvis en forretning eller virksomhed ikke har facade mod gaden, kan det i visse tilfælde være nødvendigt med et henvisningsskilt der viser ind til adressen. Størrelsen af skiltet må afpasses den enkelte ejendom, men skal som udgangspunkt begrænses til maksimalt 0.25 m2. Lysskiltet Lysskiltet kan være et facadeskilt eller et udhængsskilt. Ved udformningen af lysskilte er det væsentligt, at det ikke vil blænde trafikanter eller virke generende for nærboende beboer m.v. Det sikres ved at afskærme skiltet således, at der kun kommer lys fra bogstaverne eller fra symbolet. Diskret belysning af skiltets bogstaver bagfra er en anden mulighed eller diskret belysning af skiltet. Der må således ikke opsættes skilte som er direkte oplyst indefra. Det er vigtigt, at armaturkassen ikke virker for dominerende. Med en omhyggelig planlægning kan det som regel lykkes at udforme lyskassen diskret og i harmoni med facaden. Enkelt udformet skiltning med løse bogstaver direkte på facaden samt mindre udhængsskilt, Svend Gønges Torv. Placeres et skilt (gadeskilte/skilte pyloner) på gadearealet inden for inventarzonen, kan retningslinierne læses i Regulativ for anvendelse af gadearealer i Præstø Bymidte Skiltningen skal godkendes af Skilte- og Facadeudvalget. Eksempel på skilte pylon nedenfor. Facadeskilt som enkeltbogstaver belyst bagfra. Et belyst facadeskilt. 17
Døre, trapper og porte Hovedregler for døre, trapper og porte. Husets indgangsparti, det vil sige døre, porte og trapper og portrum bør i videst muligt omfang bevares i den oprindelige udformning. Ved udskiftning af døre, porte og udvendige trapper bør disse søges tilbageført til den oprindelige udformning. Nye indgangsdøre bør tilpasses husets arkitektur. Grønnegade 12. Døre, porte og trapper er detaljer som i høj grad er med til at give facaden karakter. Traditionelt er der lagt meget omhu i udformningen af indgangspartiet og dets omgivelser. Døren har ofte været forsynet med forskellige udsmykninger og dekorationer m.v. alt efter tidens stil. Trapper har traditionelt været udført i granit. Døre og indgangspartier til butikker og gårdrum skal være indbydende og udgøre en smuk ankomst til huset. For døre, porte og trappers vedkommende gælder det i videst muligt omfang at vedligeholde og bevare de oprindelige, som også ofte er af så god kvalitet, at de med rimelighed kan bevares. Grønnegade 11. Porten har ligeledes været en del af facadens arkitektur, og med et format der ofte har været tilpasset facadens øvrige proportioner. Hvor der på grund af ændret anvendelse af en bygning, er behov for isætning af nye indgangsdøre (nyt indgangsparti m.v.) bør disse tilpasses husets øvrige arkitektur. Det kan f.eks. ske ved genbrug af gamle døre eller ved fremstilling af døre, som svarer til dem der i forvejen sidder i eller har siddet i husfacaden. 18
Port ca. 1853. Mange porte er gået tabt ved udskiftning til mere anonyme fabriksfremstillede porte. Nedenfor er et eksempel på en traditionel og velholdt port. Klosternakken 23, port med fine detaljer. 19
Gesimser og andre bygningsdetaljer Hovedregler for bygningsdetaljer. Eksisterende bygningsdetaljer bør bevares og eventuelt genskabes ved ombygning. Eksisterende skorstenspiber bør bevares. Ved nybyggeri bør det tilstræbes, at facaden fremtræder med markeret sokkel og gesims. Bygningers detaljering omkring sokkel, gesimser, tagudhæng og øvrige detaljer er med til at forme facaden. I det tilfælde hvor bygningsdetaljerne er forsvundet fra facaden under ombygningsarbejder, er gadebilledet som helhed blevet fattigere. Derfor er det ved vedligeholdelse og ombygninger vigtigt at karakteristiske bygningsdetaljer bevares og eventuelt indpasses i de nødvendige ændringer. Hvor det er nødvendigt at trække kabler henover facaden, skal det gøres på en måde således at facaden skæmmes mindst muligt. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facaden fremtræder som en markeret sokkel og gesims. Ved ombygninger bør bygningsdetaljer behandles varsomt og så vidt muligt istandsættes. Traditionelt er facadens komposition og husets konstruktive opbygning understreget ved ovennævnte bygningsdetaljer. Huset står solidt på jorden på en markeret sokkel. Facadens inddeling i fag og etager understreges af bånd i puds eller formtegl. Overgangen mellem facade og tag er ofte fint bearbejdet, med synlig gesims og tagrende af metal. Disse bygningsdetaljer er med til at fortælle noget om en bygnings opførelsestidspunkt og oprindelige anvendelse. Sokkel af syldsten (tilhugget). Nyere bygning på Per Thyges Torv med bånd og gesims. Sokkel af granit. 20
Også skorstenspiber bør bevares, også selvom de ikke længere anvendes til deres oprindelige formål. I den forbindelse kan det nævnes at en tiloversbleven skorsten er udmærket til ventilationsformål. Gesimser i Adelgade. Traditionelt udformet skorsten. Bygningsdetalje tidligere Sparekassen, Adelgade 91, Bygningsdetalje Sparekassen, opført ved arkitekt A. Langeland Mathiesen. 21
Baldakiner og markiser Hovedregler for baldakiner og markiser. Faste baldakiner bør ikke anvendes, men erstattes af markiser. Ved planlægningen af opsætning af markiser, bør der tages hensyn til facadens opdeling, vinduesformater samt facadens farve. En række butikker er af praktiske hensyn nødt til at have et overdækket areal til udstilling eller afskærme udstillingsvinduerne mod sollys. Dette kan ske enten i form af en baldakin eller en markise der kan trækkes ud. Faste baldakiner er som oftest en dårlig løsning da de dels skærer huset over og dels ofte er fremstillet af materialer, der ikke altid harmonerer med bygningen. Baldakinen forhindre endvidere at man kan se facaderne fra 1. sal og opefter. Nedenfor er et par eksempler på baldakiner i Adelgade Adelgade, et eksempel på en opdelt markise. Dugens farve harmonerer med bygningen Markiser er en bedre løsning, fordi de kan anvendes uden at virke dominerende for huset. Opsætter man derimod flere mindre markiser, som følger vinduernes størrelse og facadens opbygning, opnås et bedre og mere harmonisk helhedsindtryk. Farven på markisekassen og selve dugen (stof eller lærred bør være ensfarvet) skal harmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen. 22
Vimpler og flag i reklameøjemed Vimpler og flag i reklameøjemed virker overflødige på en facade, og de er med til at give et forvirrende indtryk i et gadebillede. Vimpler og flag som reklamer bør derfor ikke hænges op af længere varighed. 23
Før og nu billeder Som det fremgår af nedenstående billedserie, har ikke mindst skiltningen på butiksfacaderne ændret karakter i løbet af de seneste tiår. Hvor skiltningen i 1960 erne frem til 1980 erne ofte var store og iøjnefaldende i bybilledet, har de senere års skiltning i højere grad båret præg af det enkle og diskrete. Den ændrede skilteudformning skal blandt andet ses i sammenhæng med, at bymidten er trafikdæmpet og behovet for store skilte, der skal signalere til hurtigt kørende biler, er mindsket. Før billeder Nu billeder 24
Retningslinier for ombygning og facadeændringer Bygningens karakter En bygning skal opdeles i facaden, så den svarer til den sammenhæng som den skal indpasses med hensyn til længde, højde, proportioner, materialer, detaljer og lignende. Husene skal kunne opfattes som en konstruktiv helhed fra sokkel til tag. Gesimser og andre detaljer på bygningen skal bevares. Bygningers højde, bredde og tagform Ved nybyggeri og større ombygningsarbejder, bør bygningens højde, dybde og taghældning, tilpasses nabobebyggelsen og de omliggende bygninger i øvrigt. Ny bebyggelse skal som hovedregel opføres som sluttet bebyggelse i gadelinien. Ved nybyggeri over flere grunde bør facaden bearbejdes, således at den fremtræder som flere mindre enheder. Bygningers højde skal afpasses efter gadens proportioner. Gesimshøjde skal svare til højden på nabohuse. Som tagmateriale skal som udgangspunkt anvendes rød dansk vingetegl. Kun hvor andre materialer som udgangspunkt har været anvendt, kan disse materialer anvendes. Facadens opbygning Ved nybyggeri og ombygning bør det tilstræbes, at facaden udgør en synsmæssig konstruktiv helhed. Murpiller i stueetagen bør bevares eller hvis de mangler, søges genskabt (ved ombygning) med udgangspunkt i facadens oprindelige arkitektur. Facadematerialer Ved vedligeholdelse bør som udgangspunkt anvendes de samme materialer og farver, som oprindeligt har været anvendt på bygningen. Facadebeklædning bør ikke anvendes. Hvor disse findes, bør de fjernes og facaden føres tilbage til sin oprindelige form. Ved anvendelse af andre facadematerialer end de traditionelle, skal det ske under hensyntagen til nabobebyggelsen. Vinduer og kviste Nye vinduer skal som hovedregel have samme formater, sprosseinddeling og profilering som de vinduer, der oprindeligt har indgået i facaden. Vinduer i stueetagen skal være i harmoni med huset som helhed. Vinduer skal males i en dækkende farve, der er afstemt efter husets arkitektur. Vinduer skal udføres i træ og plastikvinduer skal som hovedregel ikke anvendes. Udstillingsvinduer i stueetagen skal tilpasses ejendommens øvrige vinduer, for så vidt angår format og materialevalg. Kvistmaterialerne skal enten følge husets øvrige materialer eller synsmæssigt anvende tilsvarende materialer såsom zink eller tagpap. Til flunke (siderne på kviste) må kun anvendes zink. Skilte Skiltningens form, farve, materiale og størrelse skal tilpasses husfacadens udseende, således at facadens farver og hovedinddeling respekteres. Skiltningen skal samordnes med den øvrige skiltning på huse og nabohuse, således at der opnås en god helhedsvirkning i gadebilledet. Skiltningen må ikke dække gesimser eller anden facadeudsmykning. Skilte må som udgangspunkt ikke placeres over stueetagen. Teksten på skilte må kun indeholde navn på forretningen, branche, symboler eller logoer. Eventuelle mærkevareskilte skal tilpasses den enkelte ejendom og gadebilledet. Mærkevareskilte skal dog så vidt muligt undgås. 25
Facadeskilte skal udføres som løse eller påmalede bogstaver, der følger opdelingen af vinduer, døre og porte. Særlige forhold kan tillade mindre sammenhængende skiltning (maks. 0.25 m2). Løse eller påmalede bogstaver må ikke overstige 30 cm i højden. I vurderingen af det konkrete projekt lægges dog vægt på at skiltningen indpasses husfacaden, således at denne fremstår harmonisk og som en helhed. Størrelsen af udhængsskilte begrænses til maks. 0.25 m2 og skiltet bør udformes med en sådan lethed, så skiltet ikke virker dominerende i gadebilledet. Et udhængsskilt bør så vidt muligt placeres ved den dør eller port, der fører ind til forretningen eller virksomheden. Henvisningsskiltningen skal placeres ved døren eller porten til virksomheden eller forretningen. Størrelsen af skiltet må afpasses omstændighederne, men som udgangspunkt skal skiltningen begrænses til 0.25 m2. Lysskiltet som henvisningsskilt eller udhængsskilt, skal placeres ved døren eller port ind til virksomheden eller forretningen. Facadelysskiltet kan placeres midt på facaden. Størrelsen af skiltet må afpasses omstændighederne, men bør som udgangspunkt ikke være større end 0.25 m2. Lysskiltet skal udformes som et afskærmet skilt, hvor der kun kommer lys fra bogstaverne eller symbolet. Diskret belysning af skiltets bogstaver som skyggebelysning bagfra kan tillige anvendes. Der må således ikke opsættes skilte som er direkte oplyst indefra. Nye indgangsdøre skal tilpasses husets arkitektur. Gesimser og andre bygningsdetaljer Eksisterende bygningsdetaljer skal bevares og eventuelt genskabes ved ombygning. Eksisterende skorstenspiber skal bevares. Ved nybyggeri skal det tilstræbes, at facaden fremtræder med markeret sokkel og gesims. Baldakiner og markiser Faste baldakiner bør som hovedregel ikke anvendes og i den udstrækning det er muligt skal baldakiner erstattes af markiser. Markiser skal tilpasses bygningens opdeling, vinduesformater og døre. Farven på markisekassen og selve dugen (stof eller lærred bør være ensfarvet) skal harmonere med facadefarven samt nabobebyggelsen. Markisens underkant skal være mindst 2.5 meter over fortorvet. Markisens forkant skal være minimum 1.0 meter fra kantsten, og udfaldet må ikke overstige 2.0 meter. Vimpler og flag Vimpler og flag i reklameøjemed må ikke opsættes på facaden. Døre, trapper og porte Husets indgangsparti, hvilket vil sige døre, trapper og porte, skal i videst muligt omfang bevares i den oprindelige udformning. Ved udskiftning af døre, porte og udvendige trapper skal disse søges tilbageført til den oprindelige udformning. 26
Ansøgning sådan gør man Råd og vejledning Skilte- og Facadeudvalget arbejder aktivt for at understøtte den positive udvikling i bevaringsarbejdet i Præstø Bymidte. Skilte- og Facadeudvalget bestræber sig på at medvirke til en god og grundig sagsbehandling i tæt dialog med ansøger. Udvalget vil i det omfang det er muligt bistå med råd og vejledning i indtil 4 timer (dog ikke projektering og konstruktive indgreb 2 ) i forbindelse med facadeændringer, nye skilte m.v. Vejledningen kan være i form af en skitsetegning. Endvidere kan oplysninger søges i kommunens arkiv og fotomateriale m.v. Husejere og butiksindehavere opfordres til at tage kontakt til Skilte- og Facadeudvalget (gennem Præstø Kommune), før projekteringen påbegyndes med henblik på en drøftelse af det pågældende projekt. Skilte- og Facadeudvalget deltager gerne i møder med ansøger forud for gennemførelsen af et ombygningsprojekt. Ansøgning Husejere, butiksindehavere eller bygherrer, der ønsker at gennemføre ændring af eksisterende forhold (ombygningsarbejder o.lign. 3 ), står for udarbejdelsen af et projekt. Projektet skal godkendes af ejendommens ejer og fremsendes til: Præstø Kommune Skilte- og Facadeudvalget Østerbro 2 4720 Præstø 2 Konstruktive forhold = Beregning af bærende konstruktioner m.v. 3 Der skal søges om tilladelse til udskiftninger, ændringer m.m. i forhold til eventuel gældende lokalplan for det område hvor ejendommen er placeret og i overensstemmelse med Skilte- og Facadevejledningen. Ændringer i facadefarver, materialevalg og overfladebehandling. Derudover skal der søges om tilladelse til udskiftning vinduer, kviste, døre, trapper, porte samt andre bygningsdele såsom tagrender, skorstene m.m., ligesom baldakiner, markiser, skilte og lign. ændringer af facaden. Alternativt kan ansøgningen sendes via kommunens hjemmeside/sendes til E-mail adressen: praestokommune@praesto.dk Projektmaterialet skal i videst mulig omfang indeholde oplysninger om de pågældende ændringers konsekvenser. Det gælder blandt andet udformning, farve og materialevalg. En ansøgning skal udover hvad der følger af byggelovgivningens bestemmelser, indeholde relevant materiale, som belyser konsekvenserne af kommende facadeændringer og/eller opsætning af skilte. Projektmaterialet skal afhængigt af ændringernes omfang indeholde: Et fotografi af bygningen eller en tegning (i måleforholdet 1:100 4 eller 1:50) med de påtænkte facadeændringer kopieret eller indtegnet på. Oplysninger om materiale, farve og udførelse i øvrigt skal være påført fotografier eller tegninger, evt. suppleret med vedlagte farve- og materialeprøver. En sags forløb Husejere/butiksindehavere m.fl. der ønsker at bygge nyt, igangsætte en ombygning m.v. af en facade eller opsætning af et skilt eller lignende, skal udføre et projekt, der kan godkendes af husets ejer og med dennes påtegning sendes til Skilte- og Facadeudvalget. Sagen behandles dernæst i Skilte- og Facadeudvalget. I det tilfælde der er enighed i Skilte- og Facadeudvalget afgøres sagen i Skilte- og Facadeudvalget. Kan der ikke opnås enighed i Skilte- og Facadeudvalget sendes sagen videre til behandling og afgørelse i Teknik- og Miljøudvalget. I det omfang der er ønske herom, mødes Skilte- og Facadeudvalget gerne med ansøger til drøftelse af ombygningsprojektet m.m. Ved behandling af sagen vil det være afgørende, at projektet er en forbedring af de eksisterende forhold, og at projektet følger hovedreglerne i denne vejledning og eventuelle lokalplan for ejendommen. 4 1:100 svarende til at 1 cm på tegningen er lig 1 meter i virkeligheden. 27
Bilag : Klassiske pigmenter til facadefarver 5 En samling på 27 håndstrøgne facadefarver i de klassiske jordfarver + ultramarinblå (sidstnævnte har ikke været anvendt til hele facader, men kun som bundfarve ved særlige dekorationer). Farvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvis mættede farver og oprørt i hvidtekalk, hvilket giver den helt korrekte farve og stoflighed. Derudover har farvekortene en størrelse, der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse. 5 Kilde: Raadvad Centret www.raadvad.dk 28
Farvekortet er udført i kalkteknik i henholdsvis mættede farver og oprørt i hvidtekalk, hvilket giver den helt korrekte farve og stoflighed. Derudover har farvekortene en størrelse, der gør dem velegnede til en konkret bedømmelse. Der tages forbehold for forringet farvegengivelse ved indscanning af ovenstående farvekort. De originale farveprøver er 75 mm brede og fra 110-185 mm lange. Hvidtekalk : Øverste række fra venstre: Varm gråskala: Lysegrå, kridttonet oxydsort Mellemgrå, kridttonet oxydsort Mørkegrå, kridttonet oxidsort Oxydsort, mættet, oprørt i kalkvand Kold gråskala: Lysegrå, kalktonet kønrøg Mellemgrå, kalktonet kønrøg Mørkegrå, kalktonet kønrøg Kønrøg, mættet, oprørt i kalkvand Kalktonede farver ( oprørt i hvidtekalk) midterste række fra venstre: Lys grønjord Lys jernvitriolkalk Lys gul okker Lys rå siena Lys rød okker Lys oxydrød Lys caput mortum Lys brændt umbra Lys ultramarin Mættede farver (oprørt i kalkvand) nederste række fra venstre: Grønjord Jernvitriolkalk (jernsulfat -ikke et pigment) Gul okker Rå siena Rød okker (brændt okker) Oxydsort Caput mortum (dodenkopf) Brændt umbra Ultramarinblå ( fremstillet syntetisk fra 1826) 29