Gangstier og adgangsveje



Relaterede dokumenter
BR08 og SBi 216 om udearealer fokus på synshandicappede

Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej Hørsholm

Spejderhytten Græstedgård, Græstedgårdsvej 1C, 2980 Kokkedal. 1. Parkeringspladser

Humlebæk Tennisklub, Bjerrehus, Gl. Strandvej 77, 3050 Humlebæk. 1. Parkeringspladser

Tilgængelighed på vejarealer

Tjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019

Fredensborg-Humlebæk Motor Cross Klub, Humlebækvej 64 B, 3480 Fredensborg. 1. Parkeringspladser

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m

1. Parkeringspladser

Aarhus Projektnr Ref. SIE/Simon Enevoldsen Dato

Hytter og lejrpladser Tilgængelighed

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser

Mærkeordningen God Adgang

1. Parkeringspladser

1. Parkeringspladser

Mærkeordningen God Adgang

1. Parkeringspladser

Nye tilgængelighedsløsninger

Mærkeordningen God Adgang

Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Tilgængelighed en oplevelse af teori i praksis

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Vejledninger Bestemmelser og anvisninger

TJEKLISTE for tilgængelighed på friareal, i offentligt byggeri og offentlig støttet byggeri

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste for tilgængelighed i parker og grønne områder

Handicapegnede veje. Indledning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning

gravearbejder i en cykelby

Vi vil gerne tømme hver gang.... men behøver adgang

UBST tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Registrering af tilgængelighed til offentligt tilgængelige kommunale ejendomme

Registrering af tilgængelighed til offentlige tilgængelige, kommunale ejendomme

Eksempel på en handleplan

PFA Seniorboligstandard TM

Jeg modtog med brev af 6. april 2006 kommunens udtalelse.

Nye beholdere til det genanvendelige affald

Ad punkt 4.1 Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

ELF Development. Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin TV/SSN

Mærkeordningen God Adgang

Mærkeordningen God Adgang

Parkeringsnorm for Sorø Kommune

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

Side 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Elementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen UDBUD 2012

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

VEJLEDNING TIL REGISTRERING. Almene boligers tilgængelighed for handicappede

Beredskab Fyns adgangsforhold. Beredskab Fyn Myndigheds Afdeling. Åsumvej Odense NV Telefon , Telefax

BY FOR ALLE. -Tilgængelighed i byen. Tjekliste til strande

Aarhus Brandvæsen Vejledning om Anlæg af arealer til redning og slukning

Odense Brandvæsen Forebyggende Afdeling

Mærkeordningen God Adgang

TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012

Egå Gymnasium. Århus Amts ønsker og krav til tilgængelighed var beskrevet i Byggeprogrammet.

UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL

OMBYGNING AF KOLDING BUSTERMINAL

Analyse af handicapadgang til Bornholmske strande

Østjyllands Brandvæsen, november 2017 Version 3.

HVIDOVRE KIRKEPLADS ETABLERING AF NY GANGVENLIG BELÆGNING

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

Aalborg Universitet. Rederiernes standard for tilgængelighed i færgeterminaler Bredmose, Annette; Ginnerup, Søren. Publication date: 2014

UDVIDELSE-AF-LILLE-SCT.MIKKELSGADE-VED-BRÆNDERIGÅRDEN UDARBEJDET-FOR-VIBORG-KOMMUNE-AF-MØLLER&GRØNBORG-AS

Vejledende retningslinjer for udførelse af adgangsveje, tilkørselsveje og brand- og redningsarealer.

Oplæg til Syddjurs kommune om udeområder til ældre og personer med demens. 1 of 13

NETVÆRKSMØDER 2013 KRAV I BYGNINGSREGLEMENTET TIL BOLIGBYGGERI LONE SIGBRAND, ARKITEKT MAA, RÅDGIVER

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

krav til driftsvenlig udformning af anlæg, ver Sagsnr

BILAGSMATERIALE til rapporten om

Kirker, kirkelige bygninger og kirkegårde

Jeg modtog med brev af 6. marts 2006 kommunens udtalelser.

1 Baggrund. 2 Hvidbrovej. Albertslund kommune Genopretning - Hvidbrovej Vejbump. Notat

Trafiktracé og design af byrum i Nordre Frihavnsgade

Appendix. Tilgængelighed. - i forbindelse med ombygninger

Hvad er tilgængelighed?

Vejledning til etablering af nedgravede affaldsløsninger og kuber

Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje

Inspektion af Mariagerfjord Kommunes rådhus i Hadsund den 23. marts 2010

9. Amager Øst. Amager Øst, Bydelskortlægning

Mærkeordningen God Adgang

BRUGERVENLIGE AFFALDSORDNINGER

PFA Seniorboligstandard

Tekniske Sider. Praktiske angivelser for handicapløsninger

Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse

Principskitse. 1 Storegade

Mærkeordningen God Adgang. Institut for Menneskerettigheder

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: Int.:

Elementliste brolægning:

UBST- Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri

Drift af grønne områder ved skoler

Transkript:

Gangstier og adgangsveje Bredde og belægning Adgangsvej fra vej herunder krav p-plads til ejendommens ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt og med en fast jævn belægning. Type: krav Helt plane belægninger med skridhæmmende overflader er bedst egnede. Asfalt, beton, natursten med jævn overflade samt hårdt komprimeret grus er foretrukne overflader. Brostensbelægning suppleres Almindelige brosten suppleres med gangbaner med jævn, plan belægning i en bredde på mindst 1,3 m. Evt. fuger bør ikke være mere end ca. 5 mm brede. Hvis fugerne er bredere, fyldes de helt op med et fast materiale med god holdbarhed, fx beton. Arealer med fliser og sten med mange fuger bør ikke udgøre en større del af gangbaner, da de stort set fjerner mulighederne for at føle eventuelle ledelinjer med en blindestok. Adgangsvej øget til 1,5 m i bredde Et gangareal med en bredde på min. 1,5 m tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere hinanden. Tillader desuden omkring 80% af alle kørestolsbrugere at vende på adgangsvejen Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 1

Adgangsvej øget til 1,8 m i bredde Et gangareal med en bredde på min. 1,8 m tilgodeser hyppigere trafik af gående i begge retninger, og tillader, at to kørestolsbrugere kan passere hinanden uden besvær. Tillader desuden omkring 95 % af alle kørestolsbrugere at vende 180 grader. En tre- eller firehjulet scooter kan kræve op til 2,6 m i bredden for at vende 180 grader i en enkelt bevægelse. Ved en flerpunkts vending kan det i mange tilfælde klares indenfor 1,8 m i bredden. I længderetningen kræves 2,15 m eller mere. Kvalitetsniveau*:A Tværfald Tosidigt, symmetrisk tværfald på 1:40 (2,5 cm pr. m) Ensidigt tværfald over længere strækninger gør færdsel i kørestol anstrengende. Kvalitetsniveau*:B Taktil adskillelse Gangarealer til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer Kvalitetsniveau*:C (BR 10) Type: krav Hvilepladser Adgangsveje forsynes over længere strækninger med hvilesteder med siddepladser. Afgrænsningen kan være i form af en kantsten, en opkant, en græsrabat, eller håndlister For hver 100 m indrettes hvilepladser. Kvalitetsniveau*:B Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 2

Fri højde Fri højde under trækroner, grene m.m. på mindst 2,2 m over gangarealet Renholdelse og tilsyn Der gennemføres regelmæssigt tilsyn og foretages nødvendig vedligeholdelse og renholdelse af belægningen, herunder rydning for blade, kviste, sne og is, samt friholdelse fra nedhængende grene. Stispærringer Stispærringer opstilles og placeres med omtanke, og kun hvor de er absolut nødvendige Højde af spærrebomme Spærrebomme udføres med en højde på 0,9-1,1 m, forsynet med en tværbom i 0,15-0,2 meters højde, afmærket med kontrastfarve og belyste. Kvalitetsniveau*:B En lav tværbom kan opfattes i tide med blindestok, og en farve med min. forskel i lysrefleksionsværdi (LRV) på 30 til baggrunden kan opfattes af mange svagtseende. Der kræves dog et vist belysningsniveau før kontraster opfattes. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 3

Afstand mellem spærrebomme Spærrebomme, der kan passeres af cyklister og kørestols- og rollatorbrugere, udføres med åbning på 1,2 m og en afstand mellem bommene på 1,2 m. Kvalitetsniveau*:B Standere og steler Standere og steler afmærkes med kontrastfarve, belyste og mindst 1,0 m høje med dia. på højst 0,3 m. Indbyrdes afstand mindst 1,0 m. Alternativt benyttes en fri åbning på 1,3 m og en indbyrdes afstand mellem bommene 0,9 m eller omvendt. Dog ikke anvendelig hvis stien er afgrænset i siderne af fx en mur, da der så er for lidt plads til at dreje mellem mur og bom, siddende i en lidt større kørestol. Alternativt kan standere, søjler o.lign. ved gangarealer forsynes med to ca. 15 cm brede bånd i afvigende farve anbragt med underkant hhv. 0,8 og 1,6 m over terræn. Retvinklede krydsninger Ved planlægning af stier tilstræbes så vidt muligt at anlægge disse i rette vinkler, især stikrydsninger. Letter orienteringen for synshandicappede. Orientering om krydsninger Til orientering om skævt forløb af stiforløbet og krydsende veje kan benyttes et fra gangarealet afvigende materiale, belægning med særlige sten o.l. Friholdelse for skilte og cykler Adgangsveje friholdes for skilte, parkerede cykler og andre forhindringer. Cykelstativer anbringes og afskærmes, så de ikke er til gene for gående. Generelt er det meget vanskeligt at friholde gangarealer for parkerede cykler, især tæt ved indgange til bygninger. Attraktive parkeringspladser for cykler i en vis afstand fra gangbaner kan være en måde. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 4

Naturlige ledelinjer Der anlægges ledelinjer som del af de naturligt forekommende elementer på adgangsvejene. Eksempler på naturlige ledelinjer: En husfacade med få eller ingen fremspring, en kantsten på min. 50 mm, en håndliste, en græskant mod asfalt, en græskant mod fliser, men ikke asfalt/fliser mod en hæk pga. fare for grene i øjenhøjde. Hvor naturlige ledelinjer findes, skal der ikke anlægges kunstige ledelinjer. Ledelinjer anlagt i belægning Hvis adgangsvejen ikke er retningsgivende med naturlige ledelinjer, kan forsynes den med en ledelinje i belægningen. Rækværk, værn og fodhegn Ved skråninger, der frembyder fare for fald, skal disse markeres med et 0,8-0,9 m højt værn eller rækværk, samt fodhegn 0,15-0,2 m over terræn. Ledelinjer i belægningen er meget sværere at bruge end de fleste naturligt forekommende ledelinjer. Hvis der anlægges ledelinjer i belægningen, skal de derfor være meget tydelige mht følbarhed og kontrast for at fungere i praksis. Se SBi Tjekliste for ledelinjer for dimensioner, opmærksomhedsfelter m.v. Fodhegn etableres kun i forbindelse med rækværk og håndlister. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 5

Trin og niveauforskelle Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Type: krav Rampers hældning Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (50 mm pr. m). Det bør være muligt at komme rundt på alle de ubebyggede arealer uden at møde trin. Hvis en linjeføring medfører en hældning stejlere end 1:20 (50 mm pr m) på grund af niveauforskel, kan stien anlægges som en serpentinevej. På udearealer, som ikke er adgangsveje frem til en bygning, anbefales det ikke at overskride en hældning på 1:14 (71 mm pr. m), som er øverste værdi gældende i Vejreglerne. Type: krav Supplerende trapper og trin Ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Type: vejledning Markering af trapper Trapper på adgangsveje skal markeres med opmærksomhedsfelt ovenfor trappen, og hver trinforkant skal markeres med kontrastfarve på trinflade og trinforkant. Hvis ramper og serpentineveje øger gangafstanden med mere end ca. 15 m, bør de suppleres med trapper med et mere direkte forløb, så gangbesværede kan gå kortest muligt. Se også www.sbi.dk/tilgaengelighed/tjeklist er/trapper-paa-adgangs-ogtilkorselsarealer for dimensioner, kontrast etc. Type: krav Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 6

Gribeegnede håndlister Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. En ekstra håndliste i en højde på 0,6-0,7 m bør opsættes i begge sider af ramper og trapper. Type: krav Evt. uden håndlister Hvis rampen hælder mindre end 1:20, kræves der ikke håndlister, når rampen er forsynet med værn eller indgår i en terrænudligning, hvor der ikke er fare for fald til siderne. Type: vejledning En vejledende maksimal hældning til siderne kan generelt være 1:5 (200 mm pr. m). På udearealer for plejeboliger bør maksimal hældning til siderne være mindre, fx 1:10 (100 mm pr. m). * Kvalitetsniveau C: Bygningsreglementets niveau, EU-krav eller anden lovgivning Kvalitetsniveau B: Højere kvalitet, som i fx standarder, SBi-anvisninger og Vejregler Kvalitetsniveau A: Kvalitet som tilgodeser fx personer med stort plejebehov Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 7

Belysning Belysning Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning. Type: krav Øget belysning Trapper og ramper skal belyses stærkest. Øger sikkerheden for især synshandicappede. Type: krav Retningsgivende belysning Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være retningsgivende. Type: vejledning Ikke-blændende belysning Belysning af adgangs- og tilkørselsarealer bør være ikkeblændende. Type: vejledning Lygter og udendørs lamper kan anbringes i samme side af stien, placeret uden for gangarealet, således at belysningen virker retningsorienterende. Belysningsarmaturer bør være opsat med relativ lille afstand, f.eks. 10 m eller mindre. Afskærmede lyskilder er med til at sikre, at lyset ikke blænder. Belysningen tilrettelægges desuden, så overgang fra stærkt lys til mørke undgås. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 8

Overordnet belysning Overordnede og befærdede adgangsveje samt retningsændringer belyses stærkest. * Kvalitetsniveau C: Bygningsreglementets niveau, EU-krav eller anden lovgivning Kvalitetsniveau B: Højere kvalitet, som i fx standarder, SBi-anvisninger og Vejregler Kvalitetsniveau A: Kvalitet som tilgodeser fx personer med stort plejebehov Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 9

Inventar Belægning for borde og bænke Borde og bænke anbringes på plan og fast belægning. Plan og fast belægning skal også forbinde gangsti og bænk/bordopstilling. Plads ved borde Ved borde med faste bænke bør kørestolsbrugere kunne køre ind ved bordenderne. Underkant af bordplade eller sarg 0,65-0,7 m over terræn. Bænken kan også forlænges ud over bordkanten til brug for gangbesværede, som har brug for megen benplads. Plads ved bænke Ved siden af bænken etableres plads til en kørestol, en el-scooter eller en barne-/klapvogn. Den befæstede plads dimensioneres til en el-scooter, som har målene 0,70 m x 1,50 m. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 10

Udformning af bænke Bænke udformes med sæde som er ca. 0,45 m højt og 0,45 dybt. Armlæn udformes 0,2 m højere end sædet, og så det er godt at gribe om og støtte sig til. Siddevinkel mellem sæde og ryglæn ca. 100 grader. Fritstående bænke forsynes med ryglæn og armlæn. Affaldsbeholder placeres ved siden af bænken i den modsatte side af den befæstede plads. Opholdsarealer uden fare for fald Eventuelle voldgrave til beskyttelse mod indtrængende fugt bør overdækkes med riste, hvis de grænser op til opholdsarealer, særligt i plejeorienteret byggeri. Affaldsbeholdere Placering af affaldsbeholderes indkast 70-85 cm, målt fra terræn til underkanten af indkastet. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 11

Grillpladser Plan og fast belægning omkring grillplads. Bredde mindst 1,3 m. Betjeningshøjde for grill 0,75-0,80 m., så kørestolsbrugere o.a. kan nå grillristen fra kørestolen. Vandkunst Vandanlæg i form af vandkunst som retningsgiver for synshandicappede. Bund og sider afskærmes for at sikre brugerne mod varmepåvirkning. Vandkunsten anbringes uden for ganglinier. Jævn, fast og skridhæmmende belægning rundt om vandkunsten. Ophøjet ring af fx brosten omkring vandkunsten advarer synshandicappede mod at falde i vandet. Vanddybde højst 0,2 m. Vandkunsten velbelyst, så den ikke udgør en snublerisiko i mørke. Vandkunst med vandspejl anbragt i ca. 0,6 meters højde. Ophøjede vandanlæg er lette at komme tæt på for siddende og stående. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 12

Information og skiltning Skilte og orienteringstavler Klar og entydig orientering om adgangsforhold i form af skilte og orienteringstavler. Skilt tilpasset øjenhøjde Information på et skilt eller en orienteringstavle anbringes 1,25-1,60 m over terræn. Skilte og orienteringstavler placeres ved starten på adgangsvejen og ved kryds, hvor der er behov for information. Skilte og orienteringstavler opsættes uden for gangareal. Skilte konstrueres sådan, at de ikke har mere end 100 mm udstikkende kanter eller hjørner. Gennemsnitlig øjenhøjde for stående voksne er ca. 1,60 m. Gennemsnitlig øjenhøjde for kørestolsbrugere er ca. 1,25 m. Lette at finde for synshandicappede God kontrast God kontrast mellem tekst og baggrundsfarve. Forskel min. 60 målt i lysrefleksionsværdi, LRV. Placering af skilt kan tydeliggøres for synshandicappede ved at placere det mellem to stolper. Mellem disse stolper opsættes vandrette tværdragere i en højde af ca. 0,2 m og 0,8-0,9 m over terræn. Skilte kan alternativt udformes med bukning på ca. 50 grader, så de kan overskues af stående, og samtidig giver plads til at komme tæt på i kørestol. (DS 105 vejl.) Lysrefleksionsværdier for de enkelte farver kan f.eks. findes i atlas for NCS-farvesystemet. Lysrefleksionsværdierne trækkes fra hinanden. Typografi tilpasset læseafstand Højde på bogstaver mindst 25 mm og en bogstavhøjde på 10 mm for hver meters læseafstand. En læseafstand på fx 10 m betyder en højde på bogstaver på ca. 125 mm. Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 13

Bygningsnære Udearealer Skrifttyper uden fødder Sans-serif skrifttyper, dvs. bogstaver uden fødder, anbefales Sans-serif skrifttype Serif-skrifttype Sans-serif skrifttyper regnes for at være lettere at læse. Evt. følbar information Tekstinformation og visuelle symboler gøres taktile (ophøjede og følbare). I særlige situationer suppleres med punktskrift. Meget korte tekster og numre kan med udbytte gøres taktile udendørs, hvorimod punktskrift er svær at anvende, især i koldt vejr, hvor følsomheden i fingrene er stærkt nedsat. Belysning af skilte og orienteringstavler ved kryds og indgange Disse belyses særskilt med min. 300 lux. Belysningsniveaet kan opnås vha skilte med indbygget lys eller med afskærmet lyskilde monteret foroven, så lyset falder ned på skiltet eller orienteringstavlen. Alternativt kan skilte være baggrundsbelyste. * Kvalitetsniveau C: Bygningsreglementets niveau, EU-krav eller anden lovgivning Kvalitetsniveau B: Højere kvalitet, som i fx standarder, SBi-anvisninger og Vejregler Kvalitetsniveau A: Kvalitet som tilgodeser fx personer med stort plejebehov Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 14

Legepladser Legepladser Kørefaste gangbaner mellem aktiviteter på legepladser. Gangbaner som også er kørefaste åbner muligheder for at være med fremme ved aktiviteterne, også hvis et barn eller voksen sidder i kørestol eller går dårligt. Køreegnet faldunderlag anbefales også, hvis muligt. Hævet bordflade Hævet bordflade ved fx sandkasse med plads til evt. fodstøtter Bordfladen kan være en af mulighederne for et barn i kørestol for at være med ved sandkassen. Alternativt kan sandkasser og bassiner til leg hæves 0,5-0,6 m Legeredskaber som stimulerer sanserne Legeredskaber bør konstrueres, så de stimulerer både synssansen (forskellige farver og farvekombinationer), høresansen (legeredskaber, der kan bevæges, forsynes med Iydkilder) og følesansen (forskellige overfladestrukturer) samt giver motorisk stimulering for børn med bevægehandicap. Se bl.a. DS 105 a og b for eksempler. Planter på legepladser Der bør ikke være meget giftige eller meget tornede planter på legepladser Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 15

* Kvalitetsniveau C: Bygningsreglementets niveau, EU-krav eller anden lovgivning Kvalitetsniveau B: Højere kvalitet, som i fx standarder, SBi-anvisninger og Vejregler Kvalitetsniveau A: Kvalitet som tilgodeser fx personer med stort plejebehov Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 16

Beplantning Fri højde Fri højde under trækroner, grene m.m. på mindst 2,2 m over gangarealet Undgå planter som kan fremkalde allergiske reaktioner Planter som ledelinje Planter som lydgiver Planter man kan komme tæt på Se astma-allergi-forbundets hjemmeside for anbefalinger til egnede planter i bygningsnære udearealer. En græsrabat mod en jævn belægning som fliser og asfalt kan fungere som en naturlig ledelinje. Hække er mindre egnede pga. risikoen for grene i øjenhøjde, beskadigelse af øjnene og at blindestokken sidder fast. Raslende løv kan fungere som lydgiver og hjælpe synshandicappede med at orientere sig. Planter i højbede er lettere at komme tæt på for gangbesværede og personer i kørestole. Hæves ca. 0,6 m. Planter som afgiver dufte Dufte fra planter og blomster kan være med til at understøtte orientering for synshandicappede Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 17

Farver for farveblinde Planter med fx gule og blå farver kan bedre skelnes af rød-grøn farveblinde (ca. 7,5 % af alle mænd). Planter på legepladser Der bør ikke være meget giftige eller meget tornede planter på legepladser * Kvalitetsniveau C: Bygningsreglementets niveau, EU-krav eller anden lovgivning Kvalitetsniveau B: Højere kvalitet, som i fx standarder, SBi-anvisninger og Vejregler Kvalitetsniveau A: Kvalitet som tilgodeser fx personer med stort plejebehov Version 2 Opdateringer på www.sbi.dk/tilgaengelighed/ubebyggede-arealer 18