Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

Transkript

1 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter med forslag til, hvordan de enkelte principper kan udmøntes Nedenfor gengives deltagernes kommentarer og forslag vedrørende hhv en basisløsning og en ideel løsning Cykelsti/-bane, brug af lokalvej Ideelt set skal bredden indrettes efter mængden af cyklister med en bred cykelsti der, hvor mange cykler Bredden skal udmåles som effektiv bredde Lysmaster, skilte og andet udstyr skal stå minimum 30 cm fra stiens kant Hvis cykelpendlerstien løber på en lokalvej, skal der være god plads til modkørende biler, vinkelparkering bør undgås og længdeparkering begrænses og helst undgås (åbning af bildøre) Erfaringer fra skråparkeringsprojektet bør inddrages Forsænkede kantsten ved overkørsler Minimumsbredde 2,20 m OK til brug af kørekurver (20 km/t)fartdæmpning på lokalvejene for biler - ikke for cyklisterne Ingen vinkelparkering Minimum 2,50 m bredde Ved dobbeltrettede cykelstier, feks i parker, skal bredden være mindst 4 m Minimum 2,20 m's bredde Luksusudgaven op til 3,50 m Ved dobbeltrettede stier i eget tracé skal bredden være minimum 3,00 m, men gerne 4,00 m Som kørekurver kan anvendes 25 (-30) km/t På lokalveje skal der som minimum være hastighedsbegrænsning for bilerne, krav til vejbredden og krav til parkeringsforholdene Ideelt bør pendlerruter ikke gå igennem lokalveje Dobbeltrettet sti skal have 3,00 m's bredde som minimum og ideelt 4,00 m's bredde Plads til Christianiacykler og til overhaling Ved butikker er kant mod fortovet nødvendig Adskilt cykel- og gangareal Gangbesværede og synshandicappede skal kunne mærke adskillelsen mellem cykelsti og gangsti Derfor er belægningsskift ikke nok Gerne niveauforskel Der kan også adskilles med skilte eller symboler Adskillelse af cykel- og gangareal afhænger af mængden af fodgængere og cyklister og af cykelstiens bredde Det er vigtigt med en tydelig markering af fortov og cykelsti Adskillelse alene med skilte eller symboler skal som minimum være i form af markering på selve stien og fortovet

2 2 / 5 Som minimum skal der ske en adskillelse af cykel- og gangareal Ideelt bør adskillelsen både være visuel og fysisk Tydelig afmærkning på kørebanen Prioritering ved busstoppesteder Belægning Signalkryds Det er vigtigt, at bushellen er bred nok, så bussens spejl ikke kommer i vejen for passagererne Det yderste areal af hellen/perronen, hvor man ikke bør stå, skal afmærkes Som minimum skal der være advarsel til cyklisterne ved stoppesteder uden fortov/bushelle Fremrykkede stoppesteder er den optimale løsning Busperronen skal have en bredde på minimum 2 m Busstoppestederne kan evt markeres på asfalten som en advarsel til cyklisterne Hvis stoppestedet ligger lige efter et lyskryds, kan cyklisterne få grøn bølge før bussen, så de når forbi stoppestedet, inden bussen kommer Den valgte løsning bør afhænge af busintensiteten Aktiv skilt/felt Lys/bom på bus (?) Asfalt bør altid foretrækkes Eventuelle fliser må ikke være glatte Forsænkede kantsten Krav til jævnheden i hele bredden inkl dæksler og brønde Altid asfalt eller evt beton Krav til jævnhed i hele bredden Asfalt eller beton er optimalt (minimum: groft asfalt, ideelt: fin asfalt) Grus må kun anvendes de steder i grønne områder, hvor asfalt ikke kan bruges Fast belægning, jævnt i hele bredden BPI < 40 Ideelt bør der anvendes asfalt med BPI < 15 Altid asfalt uden fuger Detektering i forhold til mængden af cyklister Spoler i cykelstien, der aktiverer signal Forhåndsmålinger, der giver fornemmelse af hastigheden på stedet Vigtigt at huske differentiering over døgnet Etablering af hollænderfelt foran de holdende biler Som minimum skal der være tilbagetrukken stopstreg Cyklistlommer er en god idé Det optimale er grøn bølge med angivelse af fart Ideelt bør krydsning i niveau undgås Som minimum skal der være nedtælling før grønt Ideelt bør cyklisterne have grøn bølge eller niveaufri krydsning og højresving mod rødt bør være tilladt

3 3 / 5 Cyklisterne bør altid have prioritet, hvis der kommer mere end 10 cyklister Anmeld + forlængelse (?) Passage af sideveje Pendlercykelstien bør altid være gennemgående ved passage af sideveje (alle grupper enige) Prioritering ved stikrydsning af vej OK når cyklister udgør mindst xx pct af biltrafikken - evt med signal for biltrafik Afhænger af mængden af biltrafik/cykeltrafik + de trafikale forhold generelt Trafikale vurderinger skal foretages i hvert enkelt Vigepligtsforhold vil krydsning mellem to cykel-/gangstier, feks i parker Hvem har vigepligt? Cykelruten bør altid prioriteres ved krydsning af vej, hvis cyklisterne udgør en bestemt andel af biltrafikken Udmunding af sti i vej Bomme bør kun anvendes på særligt farlige steder Bump er OK Steler skal stå forskudte af hensyn til snerydning og bør være eftergivelige (som feks i Rødovre ved sideveje til Tårnvej) Der kan anvendes bump, steler eller evt trafikstyret lysregulering Bomme bør ikke anvendes Signalering på asfalt Riller i asfalten Bomme skal undgås Løsninger med bump og steler Ingen bomme Skiltning og afmærkning VD's skiltestandard (3 niveauer) med navne på ruterne i stedet for numre Pletvis markering af ruterne (termoplast) + skiltning ved krydsninger Km-angivelser på tavler Vejvisningstavler Infotavler på strategiske steder Lys i vejen, evt i de prikker/den linje, der markerer ruten Navne til de enkelte ruter Samlet kommunikationsstrategi Symboler på asfalten Km-nedtælling, skilte ved sideveje Kort over ruterne Infotavler på strategiske steder, herunder knudepunkter ved busser, tog og Metro Infostandere Afstribning langs ruten Klar synlighed Markering der ikke sår tvivl om retning Evt farvet smal stribe langs ruten Stor og tydelig skiltning med km-angivelser til fjernmål Gerne fast logo, der kan bruges på asfalt, skilte og steler Henvisning til ruten På lige strækninger kun lidt info Rutevejledning ved krydsintegreres i ek-

4 4 / 5 sisterende skiltning Evt integreres i vejnavneskilte på private fællesveje Kun skiltning, som der er behov for Markering af rutens slutning Grundig information ved knudepunkter Drift og vedligehold Husk kr pr km til vedligehold(inkl vintervedligehold) Synliggør denne del af økonomien for projektet Beskriv minimum for drift og vedligehold - både i forhold til indsatsen og til økonomien Krav til vedligehold som en del af konceptet Friholdelse af cykelarealer ved konstruktionsarbejder Undgå biltrafik ved opsætning af pullerter og lys i spærreflade Skal være i orden Udfordringer på private fællesveje Regler for afmærkning ved vejarbejde + supplerende hensigtserklæringer Ruteomlægning hvis der ikke kan skaffes ordentlige forhold for cyklisterne, men kun hvis det er absolut nødvendigt Vintervedligehold skal have høj prioritet Hurtig reparation Certificering er en god idé Fælles "Giv et praj"-funktion Ved konstruktionsarbejder skal cykelarealer friholdes som standard Erstat salt med saltvanbd og/eller grus uden flint 24 timers vintervedligehold SMS-service, der også omfatter tog Supplerende understøttende tiltag Tilbagemeldinger fra faste brugere Stille opgaver til faste brugere (DCF) Fælles sted (Vejdirektoratet?) hvor problemer på ruterne kan indmeldes og herfra fordeles til rette vedkommende (gælder også SMS) Tror ikke på kunst langs ruterne Mener ikke der skal være fælles koncept/regler langs alle ruter Der bør være en rejseplanlægger i forbindelse med pendlernettet Cykelruteplanlægger på Internettet Infostander med skærm (vejr, ruteforslag mv) i forbindelse med stoppesteder for "cykelbus" Læskærme, pumper, drikkevand/håndvask LEDlinjer i kryds Fælles infocenter Mulighed for at tilmelde sig en gruppe af informatører/ambassadører "Giv et praj"-løsning Pumper, skrå skraldespande SMS-baseret information Frivillige som ambassadører og meddelere Certificering af ruter på længere sigt Samarbejde med VD's trafikinfo - også omkring trængsel Kunst langs ruterne prioriteres lavt Mødested for de uorganiserede på sociale medier Finde ambassadører i de frivillige foreninger Buddy-ordning: få hjælp til at komme i gang Mobile værksteder Tryghed: der skal ske noget på vejen Identifikation: pendlerveste Lånecykler på ruten Rastepladser feks ved stationerne Kombinere vedligeholdelses- og "nød"-hjælp med DSB's

5 5 / 5 bycykelpendlerstrategi Frivillige som ambassadører og meddelere, herunder tilsyn, anmeldelse af problemer inkl billedregistrering (mod betaling) En samlet kunststrategi (kunsten skal ud, hvor folk er) Toiletter, cykelpumper