3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning
|
|
|
- Jan Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. Nørrebro Resultaterne fra kortlægningen på Nørrebro præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog- og metrostationer, offentlige- og kulturelle institutioner, rekreative formål samt ældre- og handicapboliger. Herefter beskrives hvilke tilgængelighedsbarrierer, der er registreret på tilgængelighedsruterne samt en prioritering af ruterne. Sidst beskrives løsningsforslag til barriererne på Nørrebro samt et anlægsoverslag. Figur 1. Oversigtskort over ruter og rejsemål Side 1 af 7
2 1 Rejsemål og tilgængelighedsruter Kortlægningen viser, at der på Nørrebro er 138 rejsemål. Tilgængelighedsruter er udpeget på baggrund af de vigtigste rejsemål. Ruterne kan være opdelte, hvor det er muligt at tage den kollektive trafik mellem rejsemålene, hvis man skal besøge andre rejsemål på ruten. Der er 51 rejsemål på ruterne, hvoraf 30 er de vigtigste rejsemål som fx Assistens Kirkegård, Nørrebro St./metro, Klub 2 blindeinstitut, Professionshøjskolen Metropol, læger og aktivitets- og plejecentre. 2 Tilgængelighedsbarrierer Der er foretaget en registrering af alle tilgængeligheds-barrierer på ruterne på Nørrebro. Barriererne er opdelt i alvorlige barrierer, mindre barrierer og mulighed for forbedring. Tabel 1 viser typiske barrierer inden for hver alvorlighedsgrad. Tabel 1. Typiske barrierer fordelt på alvorlighedsgrad. Alvorlighedsgrad Beskrivelse Gangbaner Ledelinjer Busstoppesteder Fodgængerkrydsninger Adgangsforhold Alvorlige barrierer Mindre barrierer Mulighed for forbedring Barrierer der er til stor gene for flere brugergrupper og bør udbedres snarligt. Gangbanen er smal (<1 m). Belægningen er ujævn. Ledelinjer er blokeret af inventar, der er mulig at flytte. Ledelinjer er ikke sammenhængende eller opmærksomhedsfelt ved retningsskifte mangler. retningsfelt mangler. Nedsænket kantsten ved bussens midterdør mangler. retningsfelt mangler før fodgængerfelt. Nul-lysning eller opspring mangler til kørestolsbrugere eller blinde. Der er ikke niveaufri adgang til rejsemål. retningsfelt mangler ved indgang. Forhold som giver nedsat komfort og/eller omveje og bør udbedres løbende. Gangbanen er smal (<1,5 m). Gangbanen er blokeret af inventar, der er mulig at flytte. Ledelinjer mangler eller ledelinjer er blokeret af cykler eller inventar der ikke kan flyttes. retningsfelt ved busstop er placeret/udformet forkert. Læskærm/bænk mangler. Opmærksomheds- og retningsfelt ved krydset er placeret/udformet forkert. Rampe er for stejl eller opspring for blinde er for lille. Der er ikke plads til at kørestole kan passere ved indgang til rejsemål eller opmærksomhedsfelt er placeret/udformet forkert. Forhold der, i mindre grad, er til gene for enkelte grupper. Gangbanen er delvist blokeret af inventar der ikke kan flyttes. Særlig ledelinje har kun en rib og er svær at fange med mobilitystok. Kantstensopspring ved bussens fordør er for lavt eller bænk er forkert udformet. I tabel 2 ses en kategoriseret oversigt over, hvilke barrierer, der er registreret på Nørrebro. Deres placering på ruterne kan ses af vedlagte rutekort. Side 2 af 7
3 Tabel 2. Barrierer fordelt på ruter og alvorlighedsgrad inden for fem emner. Emne Kategori 3.1 Nørrebroruten 3.2 Mimersgaderuten 3.3 Skjolds Plads Ruten 3.4 Odins Rute 3.5 Sjællandsgaderuten 3.6 Kultur Ruten Gangbane for smal Gangbaner Længdefald for stort Ujævn belægning Gangbane blokeret Ledelinje mangler Ledelinjer Ledelinje blokeret Opmærksomhedsfelt Læskærm / bænk Busstoppesteder Rampe Opmærksomhedsfelt Opmærksomhedsfelt Fodgængerkrydsninger Rampe Lydfyr Krydsningsmulighed Niveaufri adgang Adgangsforhold Gangbane for smal Opmærksomhedsfelt Andet Andet I alt Generelle barrierer på Nørrebro De mest udbredte barriere på Nørrebro er fodgængerkrydsninger og ujævn belægning pga. mange brostens- eller SF-stensoverkørsler. De fleste signalregulerede kryds og regulerede overgange med fodgængerfelter på ruterne mangler opmærksomheds- og retningsfelt, nul-lysning og opspring for blinde. Mange regulerede overgange er udformet efter gammelt tilgængelighedsdesign hvilket medfører, at der mangler retnings- og opmærksomhedsfelter eller at de er forkert placeret. Ledelinjer er ofte ikke sammenhængende i krydsets hjørner og retningsskifte ved sideveje er ikke markeret med opmærksomhedsfelter. Gangbanen er tit blokeret pga. udstillingselementer fra butikker og restauranter, vandrender og parkerede cykler. De fleste busstoppesteder mangler retnings- og opmærksomhedsfelter ved stoppestedsstanderen og der mangler rampe ved midterdøren. Specifikke barrierer på Nørrebro På rute 3.1 (Nørrebroruten) mangler lydfyr med retningsgiver på 2 af de 3 signalregulerede kryds, enten på hele krydset eller på den ene retning af krydset. Adgangen til Nørrebro Station er ikke markeret. Læskærm og hvilemuligheder mangler på alle busstoppesteder. Side 3 af 7
4 På rute 3.2 (Mimersgaderuten) mangler ledelinje i begge sider af strækningen Bragesgade. Lydfyr mangler i krydset mellem Mimersgade og Ærgirsgade. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f. eks. Hothers Plads Ældreboliger. På rute 3.3 (Skjolds Plads Ruten) mangler læskærm ved det ene busstoppested. Der mangler ledelinje langs metrobyggeriet og på strækningen Sigurdsgade. Adgangen til Metropol og Kulturhuset er ikke markeret med opmærksomhedsfelt og ledelinje. På rute 3.4 (Odins Rute) mangler læskærm ved det ene busstoppested. Ledelinjen mangler i begge sider af vejen på strækningerne Thorsgade og Odinsgade. Adgangen til ældreboliger og læger på ruten er ikke markeret. På rute 3.5 (Sjællandsgaderuten) mangler ledelinje på strækningerne Kapelvej og Ediths Rodes Vej. Lydfyr mangler på de to signalregulerede kryds på ruten. Der mangler arm og ryglæn på bænker i alle busstoppesteder. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f.eks. Assistens Kirkegård. Gangbanen er blokeret pga. placering af gittermaster på Sjællandsgade. På rute 3.6 (Kulturruten) er gangbanen og ledelinjen blokeret på Blågårdsgade. Blågårdsgade er en gågade med mange udstillinger, parkerede cykler og nogle parkerede biler som blokerer de indrettede safe zones. Det betyder, at vandrende med chaussesten kan være svært at følge som ledelinje. Gangbanen er også blokeret på Ravnsborggade pga. af udstillinger og cykelparkering. Der mangler retnings- og opmærksomhedsfelt ved adgang til alle rejsemål på ruten, f. eks. Blågårds Bibliotek. Omverdensinddragelse Resultaterne fra omverdensinddragelsen peger på mange af de samme barrieretyper som er registreret. Odinsgade på Odins Rute er udpeget med for smalle gangbaner mindre end 1,5 meter brede. Asfalten er hullet på hjørnet mellem Mimersgade og Hamletsgade på Mimersgaderuten og på Hillerødgade ved Nørrebroruten, hvor der også er påpeget ujævn belægning i form af brosten på hjørnet mellem Hillerødgade og Krogerupgade. Borgerne har udpeget at gangbanen på Nørrebrogade er blokeret af udstillinger ved Hyltebro og det samme er tilfældet mellem Ravnsborggade og Blågårdsgade, hvor ledelinjen yderligere er blokeret af vandrender. På Bragesgade har en borger peget på, at der mangler en krydsningsmulighed som ikke blokeres af parkerede biler. 3 Prioritering Prioritering af ruterne er foretaget ud fra antal rejsemål, antal barrierer og antal alvorlige barrierer på ruterne. Dette ses i Side 4 af 7
5 tabel 3, hvor prioritetsrækkefølgen mht. de 3 prioriteringskriterier er angivet. I parentes vises antallet af hhv. samtlige barrierer og alvorlige barrierer. Side 5 af 7
6 Tabel 3. Prioritering af tilgængelighedsruter. Rutenavn Point for rejsemål Alle barrierer Alv. barrierer (Nr) Prioritetsrækkefølge 3.5 Sjællandsgaderuten 2 1 (357) 1 (183) Mimersgaderuten 4 3 (184) 2 (106) Nørrebroruten 5 2 (198) 3 (85) Kulturruten 1 4 (157) 6 (58) Odins Ruten 3 5 (131) 5 (61) Skjolds Plads Ruten 6 6 (109) 4 (66) 6 De tre højst prioriterede ruter på Nørrebro, er Sjællandsgaderuten, Mimersgaderuten og Nørrebroruten. Disse ruter prioriteres, da de alle har markant flere barrierer og alvorlige barrierer i forhold til de andre ruter. Sjællandsgaderuten prioriteres højest, da ruten både har flest barriere og alvorlige barrierer samt næstflest point for vigtige rejsemål. Mimersgaderuten og Nørrebroruten har begge mange barrierer og alvorlige barrierer, hvilket tæller højt, når der er færre vigtige rejsemål på begge ruter. 4 Løsninger Krydsninger Fodgængerkrydsningerne udformes med retnings- og opmærksomhedsfelt ved fodgængerfelter. Der etableres opspring for blinde ved retningsfeltet og nul-lysning ved opmærksomhedsfeltet. Desuden sikres, at ledelinjerne er sammenhængende mellem fodgængerfelterne i signalregulerende kryds. Der opsættes lydfyr i krydset, hvis det er signalreguleret fx på Nørrebroruten og Sjællandsgaderuten. Ledelinjer Ved fortove uden ledelinje etableres en ledelinje eller det sikres, at der kan anvendes en naturlig ledelinje. Ledelinjer etableres ved at anlægge fortovet som et traditionelt københavner-fortov fx på Bragesgade, Thorsgade og Odinsgade. Gangbaner Genstande i form af gadeinventar og master søges flyttet, så der opnås en afstand til ledelinjen på 0,5 m til begge sider og en fri gangbane på mindst 1,5 m. På Blågårdsgade anbefales det at etablere en særlig udstillings- og inventarzone med markerede parkeringsbåse samt flere og organiseret cykelparkering. Overkørsler i brosten og SF-sten ændres til en overkørsel af typerne A-C (Københavns Kommunes standarder). Fortove og/eller brønddæksler reguleres, så gangbanen er jævn. Antallet af cykelstativer øges og/eller cykelparkeringen organiseres på tilgængelighedsruterne på Nørrebro, da der generelt er mange cyklister og relativt få cykelparkeringsmuligheder. Busstoppesteder Der etableres opmærksomheds- og retningsfelter samt rampe ved den midterste dør ved stoppestederne. Hvor det er muligt, etableres læskærm og/eller hvilemulighed i form af en bænk ved busstoppesteder på Nørrebroruten og Odinsruten. Adgangsforhold Der etableres ledelinjer og opmærksomhedsfelter ved indgangen til rekreative områder og bygninger (Hothers Plads Ældreboliger, Metropol, Assistens Kirkegård, Blågårds Bibliotek mv.) samt station (Nørrebro Station). Side 6 af 7
7 5 Anlægsoverslag Nørrebro, Bydelskortlægning For at vurdere anlægsoverslag for løsninger på de 4 ruter på Nørrebro, er ruterne inddelt i tre mindre grupper: - Busstoppesteder - Delstrækninger - Kryds Anlægsoverslagene er baseret på generelle erfaringer med prisniveauet (2017) for de valgte løsninger. Der er ikke foretaget en egentlig projektering, hvilket medfører, at anlægsoverslagene er inddelt i prisintervaller. Tabel 4: Anlægsoverslag for tilgængelighedsruter på Nørrebro Busstoppesteder Kryds Delstrækninger Antal Pris (tkr.) Antal Pris (tkr.) Antal Pris (tkr.) Rute 3.1 Nørrebroruten 3 stoppesteder 2 nye læskærme kryds delstrækninger * Etablering af lydfyr Rute 3.2 Mimersgaderuten kryds delstrækninger Rute 3.3 Skjolds Plads ruten 1 stoppested kryds delstrækninger Etablering af lydfyr > Rute 3.4 Odins Rute 1 stoppested 1 ny læskærm kryds delstrækninger Rute 3.5 Sjællandsgaderuten 3 stoppesteder Arm og ryglæn kryds delstrækninger * 1-50 Etablering af lydfyr Flytning af gittermaste r Rute 3.6 Kulturruten kryds delstrækninger Tabel 4 viser anlægsoverslag for hvad det vil koste at udbedre tilgængelighedsproblemer ved busstop, kryds og delstrækninger på de enkelte tilgængelighedsruter på Nørrebro. Side 7 af 7
9. Amager Øst. Amager Øst, Bydelskortlægning
9. Amager Øst Resultaterne fra kortlægningen i Amager Øst præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog-
Metodebeskrivelse. Kortlægning af tilgængelighedsruter - Udkast
Kortlægning af tilgængelighedsruter - Udkast 02.03.2017 Udarbejdet af: HSL Kontrolleret af: EPR Godkendt af: LEH Dato: 02.03.2017 Version: 1 Projekt nr.: 1006558 MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg
Tilgængelighed på vejarealer
Tilgængelighed på vejarealer Indholdsfortegnelse Forord... 3 Gangbaner... 4 Byudstyr...4 Udformning af gangbaner...5 Fortovshjørner...6 Ledelinjer...8 Opmærksomhedsfelter...8 Adgangsforhold til ejendomme...9
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m
Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelter udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper (fx
Teknik og Miljø 2016. Tilgængelighedsplan 2016. Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S
Teknik og Miljø 2016 Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S 1 Slagelse Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Via Trafik Rådgivning A/S Center
Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By
Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske
Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune
Tilgængelighedsplan for Frederiksberg Kommune Af Simon Birkebæk, Via Trafik og Lene Pind, Frederiksberg Kommune Indledning Frederiksberg Kommune, Teknisk Direktorat, Vej og Parkafdelingen har i samarbejde
ELF Development. Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin TV/SSN
Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin 1 03.10.2014 TV/SSN Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Projektet... 2 1.2 Revisionsprocessen... 2 2 Revision... 5 2.1 Brugerinddragelse... 5 2.2 Generelle
gravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Ballerup Kommune I samarbejde med Via Trafik
Tilgængelighedsplan 2017 Udarbejdet af Ballerup Kommune I samarbejde med Via Trafik Tilgængelighedsplan 2017 Udarbejdet af Ballerup Kommune, Center for By, Erhverv og Miljø, Park og Vej I samarbejde med
Nye tilgængelighedsløsninger
VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i
Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag
Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...
Tilgængelighedsplan 2016
Tilgængelighedsplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 Tilgængelighed generelt 6 3.1 Brugerne og deres udfordringer 6 3.2 Gode tilgængelighedsløsninger 8 3.2.1 Gangbaner 8 3.2.2 Busstoppesteder
Kortlægning af tilgængelighedsbarrierer BILAG 2
Kortlægning af tilgængelighedsbarrierer 2017 BILAG 2 2 Foto: Troels Heien 01 02 03 04 05 06 INDLEDNING 4 PROCES 6 KORTLÆGNING 8 BYDELSKORTLÆGNINGER 12 INDRE BY/CHRISTIANSHAVN 14 ØSTERBRO 18 NØRREBRO 24
Rebild Kommune Tilgængelighedsplan
TILGÆNGELIGHEDSPLAN Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged
Tilgængelighedsplan 2010. Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik
Tilgængelighedsplan 2010 Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik 1 Holbæk Tilgængelighedsplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Afgrænsning... 4 Resumé... 4 Baggrund og
VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3
VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 Udkast 2012-09-27 1 Indledning Tilgængelighedsrevision er en projektgranskning baseret på "Færdselsarealer for Alle" samt best
TRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012
Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet 5.9.2012 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09,
TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014. Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik
TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014 Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 AFGRÆNSNING 3 RESUMÈ 4 BAGGRUND 4 BRUGERNE 5 FØLGEGRUPPE 7 BESIGTIGELSESTUR 8 HANDLINGSPLAN
Vej og Park Tilgængelighedsplan Udarbejdet af Slagelse Kommune
Vej og Park 2009 Tilgængelighedsplan 2009 Udarbejdet af Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 3 Resumé 4 Baggrund 4 Følgegruppe 5 Brugerne 6 Handlingsplan 8 Tilgængelighedsnettet 12 Rejsemål
Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA
Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede
Dette notat er beskrivelse af forslag til etablering af ledelinjesystem omkring Hvidovre Rådhus, Bibliotek og Medborgerhus.
NOTAT Dato 2014-12-05 Projekt Ledelinjesystem ved Hvidovre Rådhus Kunde Hvidovre Kommune Notat nr. 01 Dato 2014-12-05 Til Connie Kirkegaard Nielsen Fra Jacob Deichmann Kopi til [Navn] Rambøll Hannemanns
Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012
Tilgængelighedsplan - Baggrundsrapport - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet 5.9.2012 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09,
Busstoppesteder. Maj 2016
Busstoppesteder Indretningsprincip for busstoppesteder FASE 1: Detailplanlægning - De 16 mest benyttede + 4 på Teglgårdsvej FASE 2: ca. 52 stk. ikke planlagt FASE 3: ca. 170 stk. ikke planlagt Maj 2016
Handicapegnede veje. Indledning
Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af
Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Tilgængelighedsplan 2016 UDKAST
Tilgængelighedsplan 2016 UDKAST Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Tilgængelighed generelt... 6 3.1 Brugerne og deres udfordringer...6 3.2 Gode tilgængelighedsløsninger...8
Checkliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:
Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?
NOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.
FÆRDSELSAREALER FOR ALLE
EKSEMPELSAMLING FÆRDSELSAREALER FOR ALLE DECEMBER 2017 FORORD Vejregelgruppen Tilgængelighed har i 2017 udarbejdet af en ny eksempelsamling for Tilgængelige / Universelt designede løsninger. Formålet med
Tilgængelighedsplan Tønder Kommune
Tilgængelighedsplan Tønder Kommune Udarbejdet af: Team Plan, Byg og Trafik i samarbejde med Handicaprådet Indholdsfortegnelse Indhold Indledning...3 Formål...4 Vision, målsætning og succeskriterier...5
Tilgængelighedsrute 4 - Valby
Tilgængelighedsrute 4 - Valby Projektforslag april 2011 Indholdsfortegnelse Indledning side: 3 01_Overkørsler side: 8 Valby Tilgængelighedsrute 4 Projektforslag Projektforslaget er udarbejdet af: Rambøll
AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger
AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger Forfattere: Arkitekt MAA, eksamineret tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann og tilgængelighedskonsulent Annette Bredmose, Rambøll Nyvig A/S Baggrund
UDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet
Rødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave
Notat Udgave 5 05.04.2018 Rødovre Kommune Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: [email protected] www.valentintrafik.dk
Notat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling SKEMA Hvilke typer af borgerinddragelsesaktiviteter har Lokaludvalget gennemført i forbindelse med udpegning af utrygge steder i bydelen?
Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg
Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg Lokalplanens redegørelse og 1 Lokalplanens formål Keidamsvej 56 Indsiger anfægter formålet
Efterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:
Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske
Tilgængelighedsplan Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune
Tilgængelighedsplan 2016 Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Afgrænsning og formål Tilgængelighedsplan Målgruppe Universelt design Problemtyper
Opsamling på Østerbro Lokaludvalgs undersøgelse om det gode ældreliv marts 2019
Opsamling på Østerbro Lokaludvalgs undersøgelse om det gode ældreliv marts 2019 Indhold Indledning... 1 Indledende spørgsmål... 2 TEMA 1: Spørgsmål vedrørende Københavns Kommunes Ældrepolitik... 2 TEMA
Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Sankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
BILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse
Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative
Tilgængelighedsrapport
Tilgængelighedsrapport Kortlægning og generelle principper i Fredensborg Kommune Januar 2017 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Baggrund Afgrænsning og anvendelse Målgruppe 6 Universelt design Funktionsnedsættelser
RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING
RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING www.kk.dk/vejpladspark FORORD Denne folder er en sammenfatning af de gældende retningslinjer for opsætning af cykelstativer i Københavns Kommune. Folderen
VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: [email protected] Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Eksempler påp tilgængelighedsrevision
VEJ EU s s uddannelse Ved Mogens Møller Via Trafik [email protected] Hvordan man tilgodeser færdselshandicappedes behov i trafikken Eksempler påp tilgængelighedsrevision 1 Hvem taler? Trafikingeniør og trafiksikkerhedsrevisor
Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...
Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Tiltag til forbedringer på Kystbanestien. Tiltag til forbedringer på Kystbanestien En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti
En tryg, sikker og fremkommelig Kystbanesti En oversigt over de foreslåede tiltag til forbedringer fremgår af nedenstående oversigtskort. Hvert tiltag er desuden beskrevet på de efterfølgende sider. Numrene
Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler
Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet
Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 [email protected] www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Aabenraa Busstation. Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport
Aabenraa Busstation Tilgængelighedsrevision trin 5 Granskningsrapport Indholdsfortegnelse 1 indholdsfortegnelse 2 tilgængelighedsrevision 3 grundlag 4 kommentarer: 4 P1 - manglende markering af ganglinjer
Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
15-03-2016. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Holmegaardhøj - Asfalt mellem vej og cykelsti... 2 Sølunden - Bedre udsigtforhold ved udkørsel på Næstvedvej... 3 Sølunden - Fortov langs Næstvedvej til begge sider... 4 Pinjevej -
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Nørrebroparken - mange parker i én! 25639
Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset
Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Bilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP
Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:
Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:
Notat Vedrørende: Notat om forbedrede vejadgange til Østervangsskolen Sagsnavn: Prioritering af midler i 2016 - Mobilitetspulje, anlæg af cykelstier samt sikre skoleveje m.m. Sagsnummer: 05.13.10-P20-23-15
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, [email protected] www.luxenburger.dk CVR-nr.
FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER
FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER LØVSTRÆDE // VALKENDORFSGADE // NIELS HEMMINGSENS GADE DISPOSITIONSFORSLAG MAJ 2018 STRØGBELÆGNING M. GRANITFLISER (KØBMAGERGADE) KONTEKST GADER, STRÆDER OG TORVE STRØGBELÆGNING
