Nye tilgængelighedsløsninger
|
|
- Bertram Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJREGLER OG DERES ANVENDELSE Nye tilgængelighedsløsninger Tilgængelighedsprojekter kan gøres bedre for brugerne erfaringer og ny viden samles op i vejregelforberedende rapport, som grundlag for test i 1:1. Af Mogens Møller, Ingeniør og partner i Via Trafik, sekretær for vejregelgruppen AG10 Tilgængelighed for alle mm@viatrafik.dk Jens Pedersen, Fagkoordinator; rasteanlæg i Vejdirektoratet samt formand for AG10 Tilgængelighed for alle jp@vd.dk Anna Laurentzius, Cand. Scient. Soc, Vejdirektoratet, Vejregelsekretariatet og medlem af AG10 Tilgængelighed for alle alau@vd.dk Ledelinjer og fodgængerkryds anlægges i dag ud fra en mere end 10 år gammel viden Gennem de seneste år har forskning og udvikling inden for bygnings- og baneområdet resulteret i ny viden og nye standarder. Vejregelarbejdet følger op med udgivelse af en ny vejregelforberedende rapport, som i første omgang er godkendt til afprøvning i 1:1 forsøg i efteråret. Rapporten foreslår principper og løsninger, som er opdaterede i forhold til de gældende regelsæt og international udvikling på tilgængelighedsområdet. Løsningerne tager højde for brugerorganisationernes erfaringer og for hensigtsmæssige udførelsesmetoder og driftspraksis. Forslaget er udarbejdet af Vejregelgruppen om Tilgængelighed i tæt samarbejde med repræsentanter fra brugerorganisationerne (Dansk Blindesamfund og Danske Handicaporganisationer) og med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som alle er repræsenteret i vejregelarbejdsgruppen. Figur 2. Ledelinjer med to-tre rækker granitchaussésten på hver side af en gangbane med granitfliser og hyppige fuger. Det kan være svært for synshandicappede at føle forskel og holde rede på, hvad der er gangbane, og hvad der er kørebane. Figur 1. Foto af ledelinje ved Københavns Hovedbanegård. Ledelinjen er udført efter Fælles ledelinjekoncept for DSB, BaneDanmark og S-tog fra Udvikling inden for tilgængelighedsområdet siden 2003: I 2003 udkom vejreglen Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed, som beskriver konkrete anvisninger for udformning af en række trafikale elementer. Anvisningerne byggede på de løsninger, som var indeholdt i bl.a. vejregler for Byernes Trafikarealer fra 2000, den danske standard DS TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
2 Tilgængelighed for alle fra 2001 og Dansk Blindesamfunds vejledninger fra I perioden udviklede DSB og BaneDanmark et nyt ledelinjekoncept i samarbejde med Dansk Blindesamfund og SBI. Konceptet er efterfølgende blevet standard for DSB s perroner og stationsbygninger og er blandt andet udført på Københavns Hovedbanegård. Bygningsreglementet fra 2008 (BR-08) og tilhørende SBI anvisning 216 indeholder bl.a. krav til tydelig taktil adskillelse af trafik og anbefaling om ledelinjer jf. DSB s koncept. I 2009 udgav Dansk Blindesamfund nye principper for design og udlægning Figur 3. Ledelinje med en enkelt ribbe af marcipanbrød, hvor flere elementer er faldet af. Denne løsning er anlagt mange steder, men har vist sig at være vanskelig at vedligeholde. Figur 4. Foto af Københavnerfortov som naturlig ledelinje. Når Københavnerfortovet fungerer, er det fordi det giver en bred sammenhængende gangbane, som er tydeligt afgrænset og markeret i gangretningen. Blinde og svagsynede kan orientere sig ved at svinge mobilitystokken på tværs af gangbanen uden at møde forhindringer. Chausséstenene i sig selv er ikke tilstrækkelig som følbar ledelinje, men de virker i kombination med brede fliser og fortovsforløb. TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 43
3 Figur 5. På gågader, pladser og andre byrum, som ikke har naturlige ledelinjer, eller hvor det kan være svært at orientere sig, anlægges særlige ledelinjer med tre-fire ribber. Figur 6. Principfigur som viser placering af todelt opmærksomhedsfelt med L-form ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. Tallene indikerer opmærksomhedsfeltets to dele. af ledelinjer, hvor de gamle principper ikke var anvendelige. Disse tager højde for de erfaringer, som brugerorganisationerne havde opnået. På internationalt plan er man ved at udarbejde en ISO-standard (21542) om tilgængelighed til bygninger og bygningsnære omgivelser. Denne omhandler detaljerede anvisninger for ledelinjer og opmærksomhedsfelter. ISO forventes efterfølgende at blive til en CEN-standard, der også kommer til at gælde i Danmark. Ledelinjer hvad har vi i dag? I Danmark anvendes ledelinjer med forskellig udformning og en række forskellige materialer. Udformningen afhænger ofte af lokale traditioner og hensyntagen til design og arkitektoniske sammenhæng (fx nye eller historiske pladser med særegne belægninger og visuelle kvaliteter). Ofte benyttes materialer, som også indgår i udformning af en række andre funktioner i gademiljøet, som fx chaussésten. Denne praksis medfører, at det kan være vanskeligt for synshandicappede at skelne mellem ledelinjer og andre type belægninger (se figur 2). Andre ledelinjeprodukter, som fx metalsøm og termoplast, er vanskelige og dyre at anlægge og vedligeholde. Hvad er en ledelinje? Ledelinjer og tilhørende opmærksomhedsfelter anvendes i det fysiske miljø for at sikre orienteringen for synshandicappede. Herunder at: Finde vej og retning i trafikken Vide hvor man befinder sig Skabe større sikkerhed i trafikken og undgå fare. Ledelinjer anlægges som en sammenhængende kæde af naturlige og anlagte elemen- Figur 7. Retningsgivende informationsfelt ved fodgængerovergang i Tokyo. Felter med ribber angiver gangretningen på tværs af fortovet, da fodgængerfeltet ligger i en kurve. 44 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
4 ter, der skal være lette at følge for blinde og svagsynede. Opmærksomhedsfelter anvendes til markering af retningsskift, fodgængerfelter samt andre steder, hvor man ønsker den synshandicappedes opmærksomhed (dvs. både til markering af, hvor man befinder sig, og til advarsel om risiko i trafikken). Ledelinjer og opmærksomhedsfelter skal kunne følges ved, at man kender forskel fra andre overflader gennem fodsålen og med brug af mobilitystok. Figur 8. Foto af fodgængerfelter udført efter nuværende anbefalinger, men hvor små tolerancer giver problemer for brugerne. Tilgængelighed er særlig vigtig de steder, hvor fodgængere skal krydse den kørende trafik. Ofte medfører nedsatte funktionsevner, at fx ældre, bevægelseshæmmede samt blinde og svagsynede ikke kan krydse høje kantsten og brede kørebaner med meget og uoverskuelig trafik fra flere retninger. Derfor er personer med nedsat færdselsfunktion særligt afhængige af, at kunne krydse veje og cykelstier i fodgængerfelter og kryds, når de færdes i trafikken. stier (fortov og cykelstier i niveau) samt ved overkørsler over korte strækninger på hver side af gangbaner i granitbordursten. Figur 9. Principskitse af forslag til ny fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Fodgængerfeltet er 3 m bredt og er opdelt i to dele: Den inderste del, som vender væk fra krydset, er 90 cm bred med fuldt kantstensopspring, hvor der placeres et retningsgivende informationsfelt udført som ribber i retning mod fodgængerfeltet på tværs af gangbanen. Den yderste del tættest på krydset er udformet med en kombirampe på 1,5 m. Rampens flanger har en hældning på 1:10. Rampen mod kørebanen har en hældning på 1:10 og møder kørebanen 3,0-5,0 cm over niveau; det resterende stykke udlignes med en udvendig rampe. Dvs. at fortovet møder kørebanen uden opspring. Overgangen til cykelsti/ kørebane markeres med et opmærksomhedsfelt på mindst 62,5 cm, der placeres cm fra fortovskant. Nye principper for ledelinjer Krav til taktil (følbar) udformning og materialer foreslås skærpet og harmoniseret med Bygningsreglementet, DSB s ledelinjekoncept og med Dansk Blindesamfunds nye Principper for design og udlægning af ledelinjer. Dette indbefatter bl.a. følgende anbefalinger: Naturlige ledelinjer Københavnerfortovet (to brede fortovsfliser adskilt af en række chaussésten) er en velegnet løsning, der kan anvendes som naturlig ledelinje. Chaussésten (og brosten) i sig selv, frarådes som ledelinje og som opmærksomhedsfelt. Det skyldes, at granitchaussésten i sig selv ikke er tilstrækkelig følbare, og materialet anvendes i mange andre sammenhænge, som det ikke er muligt at skelne fra. Som undtagelser kan chaussésten (og brosten) anvendes til naturlige ledelinjer ved Københavnerfortove, afgrænsning af delte Særlige ledelinjeelementer Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinjer, anlægges særlige ledelinjeelementer med ophøjede langsgående elementer (ribber) i gangretningen. Dette er særligt vigtigt på steder, hvor det kan være svært at orientere sig om gangretningen gennem store rum og pladsdannelser (gågader, torve og lignende) samt på steder med mange komplekse funktioner og mål (fx trafikterminaler). Udendørs ledelinjer i særlige elementer udformes generelt med tre-fire ribber. På steder med høj risiko for personskade, som fx togperroner, anlægges altid 4 ribber. Opmærksomhedsfelter - udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelter udføres med ophøjede, runde knopper. Form og dimensioner udformes forskelligt i forhold til funktion og omgivelser. Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (fx ved trapper, ret- TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER 45
5 ningsskift og fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) bør feltet være cm bredt og placeres, så det i tide kan advare synshandicappede om risikoelementer. Hvor fodgængerfelter ligger uden for den naturlige gangbane, udformes opmærksomhedsfeltet med form som et L. Dvs. at opmærksomhedsfeltet består af to dele, som illustreret på figur 6. Retningsgivende informationsfelt Som supplement til opmærksomhedsfeltet foreslås et nyt element: Det retningsgivende informationsfelt, hvor det er hensigtsmæssigt at give synshandicappede information om, i hvilken retning de skal bevæge sig. Fx ud for fodgængerfelter, busstoppesteder og andre steder, hvor det er vanskeligt at mar- kere gangretningen med knopfliser. Tilsvarende retningsgivende felter anvendes i andre lande, men funktion og brugbarhed skal testes af danske brugere i 1:1, før det indarbejdes som anbefaling i vejreglerne. Det retningsgivende informationsfelt foreslås udformet vha. ribber, som peger på tværs af gangretningen, fx mod et fodgængerfelt, busstoppested eller en sidevej. Hvor et retningsgivende informationsfelt leder mod kanten på kørebane eller cykelsti, kan det med fordel kombineres med et opmærksomhedsfelt med knopper. Figur 10. Illustration af busstoppested med bushelle og cykelsti. 46 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
6 Fodgængerfelter hidtig praksis I Danmark har man i fodgængerfelter (og -krydsninger) hidtil anvendt en løsning, som er et kompromis mellem forskellige gruppers modsatrettede behov. Erfaringen viser imidlertid, at det er vanskeligt for de udførende at anlægge opspring og rampehældninger tilstrækkelig præcist. Bl.a. fordi den danske brolæggerstandard accepterer tolerancer på +/- 1,0 cm. Ofte glemmes opspringet eller også bliver det for stort, hvilket giver forringet tilgængelighed for såvel bevægelseshæmmede som synshandicappede især ved kombinerede ind- og udvendige ramper. Ligeledes kan det ofte være vanskeligt at etablere tilstrækkeligt flade ramper. Især udvendige ramper bliver for stejle for at undgå, at de rager for langt ud på cykelsti og kørebane. Omvendt er det ofte vanskeligt at opnå den fornødne plads i fortovet til indvendige ramper, som også har den ulempe, at de skal rettes op i forbindelse med udlægning af nye asfaltslidlag. De løsninger, der anlægges i dag, er således ikke optimale for hverken synshandi- cappede, kørestols- eller rollatorbrugere, og de er svære at forene med udførsel og drift. Ny løsning for fodgængerfelter, som fungerer bedre for alle brugergrupper Efter ønske fra brugerorganisationerne foreslås ny udformning af fortovsramper og opmærksomhedsfelter i forbindelse med fodgængerfelter. Efter inspiration fra blandt andet Stockholm, foreslås det at opdele fortovsramperne i to sektioner, som illustreret på figur 9: 1. En for blinde og svagtsynede med en høj tydelig kantmarkering af kørebanen 2. En for bevægelseshæmmede, personer med barnevogne m.m., uden kantmarkering (dvs. uden nogen kantopspring ved kørebanen). Formålet med opdelingen er at skabe bedre tilgængelighed for hver af de to brugergrupper og skabe større sikkerhed for korrekt udførelse i anlægs- og driftsfasen. En af fordelene ved denne løsning er, at der ikke behøver være en kant på 2,5-3 cm. Derved bliver fortovsrampen lettere at udføre. Ved at kombinere indvendig og udvendig rampe bliver det lettere at anlægge løsningen på steder med smalle fortove. Samtidig er det muligt at udlægge nyt asfaltslidlag efterføglende uden at skulle ombygge den nedsænkede kantsten. Løsningen testes specifikt i de planlagte forsøg, inden den indarbejdes i vejreglerne. Busstoppesteder I forlængelse af de nye løsninger og principper for ledelinjer og opmærksomhedsfelter er det beskrevet, hvordan disse bør anvendes ved busstoppesteder med og uden cykelsti og bushelle. Forslaget introducerer brugen af retningsgivende informationsfelt i forbindelse med busstoppesteder. Anvendelse af dette element vurderes nærmere i forbindelse med planlagte forsøg. Afprøvning i praksis Den vejregelforberedende rapport blev forelagt Vejregelrådet og godkendt som forslag i juni Rapporten kan læses på www. vejregler.dk samt på følgende link: webapp.vd.dk/vejregler/pdf/v v1_ Nye-tilgaengelighedsloesninger_(pub).pdf De nye løsninger skal afprøves i praksis og evalueres, før de indarbejdes i vejreglerne. Derfor har Vejregelgruppen om Tilgængelighed planlagt udførelse af fuldskalaforsøg og brugertest i samarbejde med Viborg Kommune, Holbæk Kommune, SBI og Danske Handicaporganisationer i Resultaterne af forsøget og afprøvning vil blive indarbejdet i den vejregelforberedende rapport forud for endelig forelæggelse i Vejregelrådet i 2011, hvorefter vejreglen Færdselsarealer for alle forventes revideret. < 48 TRAFIK & VEJE 2010 NOVEMBER
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Læs mereTilgængelighed på vejarealer
Tilgængelighed på vejarealer Indholdsfortegnelse Forord... 3 Gangbaner... 4 Byudstyr...4 Udformning af gangbaner...5 Fortovshjørner...6 Ledelinjer...8 Opmærksomhedsfelter...8 Adgangsforhold til ejendomme...9
Læs mereOpmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m
Opmærksomhedsfelt - 90 cm bredde - ca. 20 m Opmærksomhedsfelter udformes med følbar belægning og farve, som afviger i forhold til omgivelserne. Opmærksomhedsfelt udføres med ophøjede, runde knopper (fx
Læs mereFÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED
HØRINGSBOG FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED Februar 2013 HØRINGSBOG Endelig udgave Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 6 2
Læs mereHandicapegnede veje. Indledning
Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af
Læs mere10. Amager Vest. Amager Vest, Tilgængelighedsplan
10. Amager Vest Amager Vest, Tilgængelighedsplan 02.03.2017 Resultaterne fra kortlægningen af Amager Vest præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter
Læs mereAUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger
AUC Trafikdage 2004 Evaluering af tilgængelige løsninger Forfattere: Arkitekt MAA, eksamineret tilgængelighedsrevisor Jacob Deichmann og tilgængelighedskonsulent Annette Bredmose, Rambøll Nyvig A/S Baggrund
Læs mereDette notat er beskrivelse af forslag til etablering af ledelinjesystem omkring Hvidovre Rådhus, Bibliotek og Medborgerhus.
NOTAT Dato 2014-12-05 Projekt Ledelinjesystem ved Hvidovre Rådhus Kunde Hvidovre Kommune Notat nr. 01 Dato 2014-12-05 Til Connie Kirkegaard Nielsen Fra Jacob Deichmann Kopi til [Navn] Rambøll Hannemanns
Læs mereAlbertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA
Albertslund Kommune Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt omkring problemstillinger og overordnede
Læs mereArbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede.
Vejforum 2005 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, ingeniør, Haslev Kommune, tope@haslev.dk Jacob Deichmann, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor, Rambøll Nyvig, jpd@nyvig.dk og Annette Bredmose,
Læs mere3. Nørrebro. Nørrebro, Bydelskortlægning
3. Nørrebro Resultaterne fra kortlægningen på Nørrebro præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog- og
Læs mereEksempler påp tilgængelighedsrevision
VEJ EU s s uddannelse Ved Mogens Møller Via Trafik mm@viatrafik.dk Hvordan man tilgodeser færdselshandicappedes behov i trafikken Eksempler påp tilgængelighedsrevision 1 Hvem taler? Trafikingeniør og trafiksikkerhedsrevisor
Læs mere9. Amager Øst. Amager Øst, Bydelskortlægning
9. Amager Øst Resultaterne fra kortlægningen i Amager Øst præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog-
Læs mereTRAFIKPLAN 2012 TILGÆNGELIGHEDSPLAN - VIRKEMIDDELKATALOG. Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012
Tilgængelighedsplan - Virkemiddelkatalog - Trafikplan 2012 Skanderborg Kommune Vedtaget i Byrådet 5.9.2012 FORORD Som et led i Trafikplan 2012 er der, på baggrund af retningslinjerne fra Kommuneplan 09,
Læs mereKøbenhavns første tilgængelighedsrute i Indre By
Københavns første tilgængelighedsrute i Indre By Af: Annie Højriis, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Mogens Møller, Via Trafik Indledning Med vedtagelsen af Københavns Kommunes handicappolitiske
Læs mere1. Indre by. Indre By, Bydelskortlægning
1. Indre by Resultaterne fra kortlægningen af Indre By præsenteres på følgende sider. Kortlægningen indeholder et oversigtskort med de udpegede tilgængelighedsruter og rejsemål i bydelen, som fx tog- og
Læs mereEfterfølgende er der foretaget en evaluering af pilotprojekterne med fokus på følgende forhold:
Tilgængelighedsrevision et nyttigt værktøj for vejsektoren VIA TRAFIK Forfatter: Medforfatter: Mogens Møller, Via Trafik Janne Tinghuus, Via Trafik 1 Baggrund og formål I forbindelse med det europæiske
Læs mereHÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM STIKRYDS OG HÅNDBOG OM KRYDSNINGER MELLEM STIER OG VEJE April 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter...
Læs mereUDKAST. Københavns Kommune. Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse. NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Projektforslag 02 Teknisk beskrivelse NOTAT 31.maj 2011 CM/JVL Indholdsfortegnelse 0 Indledning... 3 1 Projektforslag for 9 lokaliteter... 3 1.1 Rampe i stedet
Læs mereFÆRDSELSAREALER FOR ALLE
EKSEMPELSAMLING FÆRDSELSAREALER FOR ALLE DECEMBER 2017 FORORD Vejregelgruppen Tilgængelighed har i 2017 udarbejdet af en ny eksempelsamling for Tilgængelige / Universelt designede løsninger. Formålet med
Læs mereTilgængelighedsplan 2010. Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik
Tilgængelighedsplan 2010 Udarbejdet af Holbæk Kommune - i samarbejde med Via Trafik 1 Holbæk Tilgængelighedsplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Afgrænsning... 4 Resumé... 4 Baggrund og
Læs mereTilgængelighedsrute 4 - Valby
Tilgængelighedsrute 4 - Valby Projektforslag april 2011 Indholdsfortegnelse Indledning side: 3 01_Overkørsler side: 8 Valby Tilgængelighedsrute 4 Projektforslag Projektforslaget er udarbejdet af: Rambøll
Læs mereTEST AF NYE TILGÆNGELIGHEDSPRINCIPPER FOR FODGÆNGERFELTER
TEST AF NYE TILGÆNGELIGHEDSPRINCIPPER FOR FODGÆNGERFELTER EvaluEringsrapport sbi 2013:17 Test af nye tilgængelighedsprincipper for fodgængerfelter Evalueringsrapport Søren Ginnerup Annette Bredmose SBi
Læs mereCykelstier på Jernbane Allé Projektforslag
Cykelstier på Jernbane Allé Projektforslag TEKNISK NOTAT 15. december 2014 LBP/SSN Udarbejdet af Via Trafik for Københavns Kommune december 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Projektbeskrivelse...
Læs mereBilledkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet
Billedkatalog - Perroner og materiel 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet Perroner og materiel Oktober 2010 Udgivelsesdato 05.10.2010 Billedkatalog - Perroner
Læs mereUDKAST. Rudersdal Kommune
UDKAST Lette trafikanters krydsning af Birkerød Kongevej Trafiksikkerhedsinspektion NOTAT 5. maj. 2015 ph/jvl 1 Baggrund Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 1 2 Området... 2 2.1 Trafiktælling... 3 3 Trafikulykker...
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, TEKST OG SYMBOLER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning med tekst og symboler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning på kørebanen. Generelt
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereBYERNES TRAFIKAREALER
HØRINGSBOG TIL FORELÆGGELSE FOR VEJREGELRÅDET TRAFIKAREALER, BY BYERNES TRAFIKAREALER Hæfte 9. Anlæg for parkering og standsning mv. HØRING September 2009 Vejregelrådet 2 VRA-2232-v1k_Høringsbog_BT_hæfte
Læs mereELF Development. Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin TV/SSN
Irmagrunden Tilgængelighedsrevision trin 1 03.10.2014 TV/SSN Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Projektet... 2 1.2 Revisionsprocessen... 2 2 Revision... 5 2.1 Brugerinddragelse... 5 2.2 Generelle
Læs mereSkanderborg Kommune. 1. Indledning. 2. Eksisterende forhold. Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet. i Ry bymidte
Skanderborg Kommune Krydsningsmuligheder for cyklister ved Bytorvet i Ry bymidte Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3
VORDINGBORG KOMMUNE VOLDGADE OG KIRKETORVET TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 Udkast 2012-09-27 1 Indledning Tilgængelighedsrevision er en projektgranskning baseret på "Færdselsarealer for Alle" samt best
Læs mereTilgængelighedsplan Tønder Kommune
Tilgængelighedsplan Tønder Kommune Udarbejdet af: Team Plan, Byg og Trafik i samarbejde med Handicaprådet Indholdsfortegnelse Indhold Indledning...3 Formål...4 Vision, målsætning og succeskriterier...5
Læs mereNotat. Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde. : Lars Bonde, Syddjurs Kommune. : Thomas Rud Dalby, Grontmij A/S. Vedlagt : Kopi til :
Notat Syddjurs Kommune Trafiksikkerhed på Hovedgaden i Rønde Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 9879 9800 F +45 9879 9857 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 17. maj 2011 Projekt: 21.2776.53 Til
Læs mereRETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING
RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF CYKELPARKERING www.kk.dk/vejpladspark FORORD Denne folder er en sammenfatning af de gældende retningslinjer for opsætning af cykelstativer i Københavns Kommune. Folderen
Læs mere0 Indholdsfortegnelse
UDKAST Dragør Kommune Etablering af nyt signalreguleret fodgængerfelt på Kirkevej Analyse og anlægsoverslag NOTAT 04. august 2014 TAK/AG/SB 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 1 1
Læs mereTeknik og Miljø 2016. Tilgængelighedsplan 2016. Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S
Teknik og Miljø 2016 Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Slagelse Kommune - - i samarbejde med Via Trafik Rådgivning A/S 1 Slagelse Tilgængelighedsplan 2016 Udarbejdet af Via Trafik Rådgivning A/S Center
Læs mereTilgængelighedsplan Udarbejdet af Ballerup Kommune I samarbejde med Via Trafik
Tilgængelighedsplan 2017 Udarbejdet af Ballerup Kommune I samarbejde med Via Trafik Tilgængelighedsplan 2017 Udarbejdet af Ballerup Kommune, Center for By, Erhverv og Miljø, Park og Vej I samarbejde med
Læs mereKÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER
KÆRE BYGHERRE/RÅDGIVER Tilgængeligt byggeri - hvordan? Handicaprådets Tilgængelighedsudvalg ved Hjørring Kommune VEJLEDNING I TILGÆNGELIGHED Kære ejer/bygherre/rådgiver Du har søgt byggetilladelse eller
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING ANLÆG OG PLANLÆGNING DECEMBER 2012
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, STANDSNING OG PARKERING DECEMBER 2012 FORORD Denne vejregel omhandler afmærkning vedr. standsning og parkering og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning
Læs meregravearbejder i en cykelby
gravearbejder i en cykelby syv gode afspærringsløsninger www.kk.dk/vejpladspark 2 syv gode afspærringsløsninger / gravearbejder i byen AFSPÆRRING I EN CYKELBY København har nogle af verdens mest cykeltrafikerede
Læs mereIntroduktion til Temagruppe B:
Introduktion til Temagruppe B: VEJ EU s uddannelse i Tilgængelighedsrevision Revision i praksis Eksempler på hvordan 1 Hvem taler? Trafikingeniør og trafiksikkerhedsrevisor Far til 4, heraf handicappet
Læs mereTrafik- og Byggestyrelsens
Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller mm@viatrafik.dk 1 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er
Læs mereHÅNDBOG OM ANLÆG FOR PARKERING OG STANDSNING I BYER
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM ANLÆG FOR PARKERING OG STANDSNING I BYER Oktober 2018 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 7 2 RESULTATER
Læs mereTILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014. Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik
TILGÆNGELIGHEDSPLAN 2014 Udarbejdet af Sorø Kommune - i samarbejde med Via Trafik INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 AFGRÆNSNING 3 RESUMÈ 4 BAGGRUND 4 BRUGERNE 5 FØLGEGRUPPE 7 BESIGTIGELSESTUR 8 HANDLINGSPLAN
Læs mereSide 1 Maj 2009 Center for Kommunikation og Hjælpemidler i Region Syddanmark
Center for Kommunikation og Hjælpemidler (CKHM) er et regionalt videnscenter for handicappede borgere og personale i kommunerne og på regionens institutioner. Centrets indsatsområder omfatter kompenserende
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY
TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik Side 1 af 10 Alskovvej 21, 7470 Karup J Tlf. 2295 7797, jan@luxenburger.dk www.luxenburger.dk CVR-nr.
Læs mereFÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING
HÅNDBOG FÆRDSELSAREALER FOR ALLE HÅNDBOG I TILGÆNGELIGHED ANLÆG OG PLANLÆGNING JANUAR 2013 2 JANUAR 2013 FORORD Denne håndbog handler om tilgængelighed for alle. Håndbogen giver anvisninger på, hvordan
Læs mereOMBYGNING AF KOLDING BUSTERMINAL
Til Kolding Kommune Dokumenttype Tilgængelighedsrevision Dato Februar, 2015 OMBYGNING AF KOLDING BUSTERMINAL TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN 3 OMBYGNING AF KOLDING BUSTERMINAL TILGÆNGELIGHEDSREVISION TRIN
Læs mereFORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER
FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER LØVSTRÆDE // VALKENDORFSGADE // NIELS HEMMINGSENS GADE DISPOSITIONSFORSLAG MAJ 2018 STRØGBELÆGNING M. GRANITFLISER (KØBMAGERGADE) KONTEKST GADER, STRÆDER OG TORVE STRØGBELÆGNING
Læs mereSøruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller
UDKAST Københavns Kommune Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold NOTAT REV. 23. maj 2011 16. maj 2011 MKK/JVL Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Opdeling af trafikanter...
Læs mereElementliste brolægning:
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 6 Elementliste brolægning: Element Kantsten Brosten og chaussesten Fliser Betonbelægningssten Trapper Svingsten Græsarmering Vandrender Element-nr. BR1 BR2 BR3
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereBILAG 3 Tilgængelighedsanalyse og byrumsanalyse
Tilgængelighedsanalyse Strækningen er analyseret for særlige problemstillinger mht. indpasning af tilgængelighed - særligt følsomme byrum udpeges som vist herunder. For disse byrum er der udarbejdet alternative
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE TIL UDBUDSMATERIALE NY VEJ, ROHOLMSPARKEN I ALBERTSLUND KOMMUNE
Bilag 6. FUNKTIONSBESKRIVELSE TIL UDBUDSMATERIALE NY VEJ, ROHOLMSPARKEN I ALBERTSLUND KOMMUNE Projektnavn Ny vej, Roholmsparken Projektnr. 1100036714 Modtager Albertslund Kommune Dokumenttype Beskrivelse
Læs mereRebild Kommune Tilgængelighedsplan
TILGÆNGELIGHEDSPLAN Rebild Kommune Tilgængelighedsplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged
Læs mereMødereferat. 1 Velkommen. Projekt: Tilgængelighed Emne: Møde med Handicap- og Ældrerådet. Mødedato: Mødested: Frederiksberg Rådhus
Mødereferat Dato: 12.09.2017 Projekt nr.: 1007312-001 T: +45 2540 0234 E: leh@moe.dk Projekt: Tilgængelighed 2017 Emne: Møde med Handicap- og Ældrerådet Mødedato: 05-09-2017 Mødested: Frederiksberg Rådhus
Læs mereTrafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke
Trafiksikring og opdatering af området ved Camma Larsen-Ledets Vej og Nyløkke Aabenraa Kommune Rambøll Byudvikling & Landskab Januar 2016 Helhedsforslag Camma Larsen-Ledets Vej, Aabenraa Indhold INTRODUKTION
Læs mereSkema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C Lokalplanens redegørelse. Indsiger: Banedanmark og Vejdirektoratet
Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C17.26.01 Lokalplanens redegørelse Banedanmark og Vejdirektoratet Indsigelse: Indsigere har forventning om mere omfattende beskrivelse af den
Læs mereSupercykelstiers passage af indkørsler og sideveje
Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Supercykelstiers passage af indkørsler og sideveje Indledning Supercykelstierne er et højklasset netværk af cykelruter, der især er målrettet pendlercyklister.
Læs mereHåndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Læs mereProduktliste BYENS GULV. Teglstensklinker Klinkens anvendelsområder - grundkort Hasleklinken Odenseklinken Gågadeklinken
43229 OKO Produktlister 23/05/08 10:30 Side 1 Produktliste BYENS GULV Teglstensklinker Klinkens anvendelsområder - grundkort Hasleklinken Odenseklinken Gågadeklinken Granit Cykel- og gangarealer Kørebelægninger
Læs mereHÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM SUPERCYKELSTIER Oktober 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 6 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 7 Høringssvar
Læs mereSkema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg
Skema til indsigelser og ændringer af Lokalplanforslag nr. C-17.13.02 Valdemarsgades forlængelse, Vordingborg Lokalplanens redegørelse og 1 Lokalplanens formål Keidamsvej 56 Indsiger anfægter formålet
Læs mereTjekliste 1. til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder. Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019
Tjekliste 1 til etablering af affaldsstationer i bolig- og byområder Version 1.1. Udarbejdet i maj 2019 Udarbejdet og publiceret af Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen Kolofon: Rettighedsindehaver:
Læs mereREGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007
REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler
Læs mereBusstoppesteder. Maj 2016
Busstoppesteder Indretningsprincip for busstoppesteder FASE 1: Detailplanlægning - De 16 mest benyttede + 4 på Teglgårdsvej FASE 2: ca. 52 stk. ikke planlagt FASE 3: ca. 170 stk. ikke planlagt Maj 2016
Læs mereElementbeskrivelser: Brolægning Brolægnings-faggruppen 15-08-2011 UDBUD 2012
BR01 KANTSTEN Kantsten er kantbegrænsning af forskellige materialer, der sættes for at markere grænser eller markere niveauforskelle mellem fortov, cykelsti, kørebane, rundkørsler, midterrabat og/eller
Læs mereHÅNDBOG OM FODGÆNGEROMRÅDER
HØRINGSBOG BYERNES TRAFIKAREALER HÅNDBOG OM FODGÆNGEROMRÅDER OKTOBER 2016 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Høringsparter... 6 2 RESULTATER AF HØRINGEN... 7 Høringssvar
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereHØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE. Oktober 2012 HØRINGSBOG
HØRINGSBOG KOLLEKTIV TRAFIK KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE Oktober 2012 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereLiz T. Johannesen. Karin Beyer [beyer@ruc.dk] Sendt: 2. maj 2007 11:21 Til: Fra: Jytte Olander Jensen Emne: hermed høringssvar fra DSI
Liz T. Johannesen Fra: Karin Beyer [beyer@ruc.dk] Sendt: 2. maj 2007 11:21 Til: Jytte Olander Jensen Emne: hermed høringssvar fra DSI Vedhæftede filer: Attachment information.; Høringssvar WilliamsPlads
Læs mereElementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 8 Elementbeskrivelser - ukrudtsbekæmpelse Skemaet nedenfor viser de elementer (fra U01 U22), som er en del af det befæstede vejareal. Det er desuden angivet med
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereRapport vedrørende: Fælles ledeliniekoncept for DSB, Banedanmark og S-tog 07.01.2005
1 Rapport vedrørende: Fælles ledeliniekoncept for DSB, Banedanmark og S-tog 07.01.2005 Indholdsfortegnelse: 2 01. Baggrund for fase 4 rapporten Side: 3 02. Styregruppe, arbejdsgruppe og rådgiverteam Side:
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereOverkørsler. Regler for udførelse og vedligeholdelse
Overkørsler Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af overkørsel. Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14
Læs mereOversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier P A R K E R I N G. Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister.
Oversigtskema over Frederiksberg Allé cykelsti/-bane scenarier Nr. Scenarie Beskrivelse: Forbedring ift. cyklister P A R K E R I N G Overslagspris Se note vedr. beregning af estimeret overslagspris samt
Læs mereFodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet. Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane
Fodgængerkrydsninger Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane 2 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereLiz T. Johannesen. Venlig hilsen Liz T. Johannessen Furesø Kommune Byrådssekretariatet 3500 Værløse Telefon 7235 4505 E-mail: ltj@furesoe.
Tilbud - Williams Plads Page 1 of 3 Liz T. Johannesen Fra: Bjørn Weitemeier (BJW) [BJW@nyvig.dk] Sendt: 24. april 2007 17:04 Til: Jytte Olander Jensen Emne: RE: Tilbud - Williams Plads Vedhæftede filer:
Læs mereBYERNES TRAFIKAREALER
HØRINGSBOG TRAFIKAREALER, BY BYERNES TRAFIKAREALER Hæfte 4. Vejkryds HØRING September 2010 Vejregelrådet Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen...
Læs mereStatens Byggeforskningsinstitut, SBi. Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk
Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Afd. for By, bolig og ejendom Dr. Neergaardsvej 15 2970 Hørsholm +45 4586 5533 www.sbi.dk Når byggeri skal gøres tilgængeligt Introduktion til tilgængelighed Nogle
Læs mereDragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB
1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag
Læs mereFÆLLES GRUNDLAG OG PLANLÆGNING FOR VEJKRYDS I ÅBENT LAND
HØRINGSBOG VEJE OG STIER I ÅBENT LAND FÆLLES GRUNDLAG OG PLANLÆGNING FOR VEJKRYDS I ÅBENT LAND Marts 2018 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 4 1.1 Høringsbrev... 5 1.2 Høringsparter...
Læs mereAdgange. Regler for udførelse og vedligeholdelse
Adgange Regler for udførelse og vedligeholdelse 1 Istandsættelse af adgang Arbejder i forbindelse med eventuel forstærkning og vedligeholdelse skal ejeren udføre hurtigst muligt, dog senest 14 dage efter
Læs mereSÅDAN GØR VI I AARHUS
SÅDAN GØR VI I AARHUS Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum Tilgængelighed i kommunale bygninger og i de offentlige rum 'Sådan gør vi i Aarhus' Forfatter og udgiver Aarhus Kommune
Læs mereTilgængelighedsplan 2016
Tilgængelighedsplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 Tilgængelighed generelt 6 3.1 Brugerne og deres udfordringer 6 3.2 Gode tilgængelighedsløsninger 8 3.2.1 Gangbaner 8 3.2.2 Busstoppesteder
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereCheckliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:
Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?
Læs mereHÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013
HÅNDBOG AFMÆRKNING PÅ KØREBANEN, DIMENSIONER ANLÆG OG PLANLÆGNING MAJ 2013 FORORD Denne vejregel omhandler generelle forhold vedrørende afmærkning på kørebanen og indgår i nedenstående serie af håndbøger.
Læs mereTilgængelighedsplan Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune
Tilgængelighedsplan 2016 Infrastruktur - Veje, stier og rejsemål i Fredensborg Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Afgrænsning og formål Tilgængelighedsplan Målgruppe Universelt design Problemtyper
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereListe over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge
BILAG 1 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 18-04-2016 Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge I vedlagte liste er trafiksikkerhedsprojekterne oplistet i prioriteret rækkefølge (højest prioriterede)
Læs mereII. udgave GH forms produktprogram til etablering af blindeledelinjer. 1 Pictoform. www.pictoform.dk
II. udgave GH forms produktprogram til etablering af blindeledelinjer 1 Pictoform www.pictoform.dk pictoform 26 / pictoform 36 / Picto-line / pictoform 32 WAYFINDING Pictoform ledelinjesystem er et af
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereMetodebeskrivelse. Kortlægning af tilgængelighedsruter - Udkast
Kortlægning af tilgængelighedsruter - Udkast 02.03.2017 Udarbejdet af: HSL Kontrolleret af: EPR Godkendt af: LEH Dato: 02.03.2017 Version: 1 Projekt nr.: 1006558 MOE TETRAPLAN Buddingevej 272 DK-2860 Søborg
Læs mere