IT support for healthcare professionals acting in major incidents Margit Kristensen, Morten Kyng, Esben Toftdahl Nielsen
IT støtte til sundhedspersonale ved større ulykker Margit Kristensen, Morten Kyng, Esben Toftdahl Nielsen
Introduktion Projekt-kontekst: PalCom og Forståelig it Det aktuelle (del)projekt Brugskonteksten for (del)projektet Metode Feltstudier Design/udvikling Udfordringer Fremtidigt arbejde
Projekt-konteksten Palcom forskningsprojekt finansieret af EU og de 12 partnere (Århus, Siena, Malmø, Lancaster, Siemens m.fl.) undersøger fremtidens IT, specielt med fokus på håndgribelighed (palpability) og hvordan ny funktionalitet kan skabes gennem dekonstruktion og re-konstruktion udgangspunkt i konkrete brugskontekster <-> fokus på software arkitektur PalCom web: http://www.ist-palcom.org/ Forståelig it til fremtidens sundhedsvæsen del af ISIS Katrinebjerg, finansieret af stat, amt, kommune og deltagerne undersøger hvordan it-støtte kan gøres forståelig for et spektrum af brugere: sundhedspersonale, patienter, familie ISIS web: http://www.isis.alexandra.dk/
Brugskonteksten: Større ulykker Karakteriseres ved, at de tilstedeværende ressourcer er for få, så der skal ske væsentlige prioriteringer Ulykkerne er uforudsigelige Kræver nu-og-her indsats af mange forskellige professionelle på og udenfor ulykkesstedet Situationen forandrer sig fra sekund til sekund I dag: Minimal it-støtte
Participatory Design Formålet er at nå frem til, opretholde og kontinuerligt udvikle en fælles forståelsesramme: Forskerne/designerne skal forstå: det område, der designes til/forskes i de tekniske muligheder for it-støtte De professionelle/praktikerne skal aktivt deltage i analyse/design/udviklingsprocessen Workshops Feltstudier
Feltstudier hvad og hvordan At forstå gennem (deltagende) observation Store ulykker er yderst sjældne Få professionelle har erfaringer, de selv kommer til at bruge senere Kan ikke direkte observere store ulykker, men må gennemføre feltstudierne ad omveje
Feltstudier - hvor har vi været? Politiets alarmcentral 112 Falcks alarmcentral Brandstationens alarmcentral Lægebil Ambulance Brandvæsen indsatsleder Århus Sygehus, følge anæstesivagthavende Præhospital kursus Traume team træning Havneøvelse + regionsøvelse
112 og hvad sker der så? Alarm (112) til politiet Brandvæsen (risici) Falck Lægebil (prioritering) Ulykke med tilskadekomne eller akut opstået sygdom
Større ulykker indretning af ulykkesområdet Teknisk leder = Brandvæsenet Samlested til de døde Ambulanceleder + kool (koordinerende læge) Risikoområde = her ulykken er sket = teknisk redningszone Venteplads for tilskadekomne (medicinsk behandling) Ydre afspærring Opsamlingsog registreringssted for de ikke-tilskadekomne Indre afspærring Overordnet Indsatsleder = Politiet Bus-transportvej for ikke-tilskadekomne Ambulancevej Opmarchområde for politibiler og Andre hjælpepersoners køretøjer
Identifikation af problemområder Medicinsk udstyr med ledninger Person ID og registrering af data Kommunikation Overblik
Brug af biosensorer (1) I dag er ingen biosensorer trådløse. Dette giver en række problemer: Én til én forbindelse mellem sensor og display Ledningerne er i vejen Data kan kun ses, hvis man er ved det ikke mobile display
Bruger af biosensorer (2) Ved større ulykker anvendes biosensorer stort set ikke Ikke sensorudstyr nok Ikke tid til at påsætte sensorerne Ikke personer til at overvåge data Ledningerne
Person-id og registrering af data Skadestedskort (1)
Person-id og registrering af data Skadestedskort (2) Hvad bør man? Hvad gør man?
Kommunikation (1) (Primært) direkte person til person kommunikation på skadestedet
Kommunikation (2) Brug af radio til kommunikation med hospital, falckstation, politistation Faste kanaler til bestemte brugere/aktører Ingen radiokommunikation på tværs Stor og håndholdt Ofte dårlig lydkvalitet Meget begrænset brugserfaring Mobiltelefoner bruges i det omfang, det kan lade sig gøre
Overblik - skadestedslog Hvad er der sket? Hvem / hvor mange er involveret? Prioritering (triage) Fælles og opgavespecifikt overblik Hvem gør/står for/har ansvar for hvad? Hvem/hvad er til rådighed? I dag anvendes: Skadestedslog Noter fra skadestedet Rapporter, når de involverede parter kommer hjem Billeder anvendes ikke/sjældent
Overblik - Triage Hvad bør man? Hvad gør man?
Hvad sker der på sygehuset/traumestuen? Traumeteam er samlet og klar Karakteristika: Høj grad af koordinering og samarbejde Ret tydelig og funktionel arbejdsdeling og ansvar Alle kender og anvender A-B-C (airways-breathing-circulation) Meget højt tempo Overordnet beslutningstagning ligger hos én person/rolle
Problemområder på traumestuen Svært at få styr på/have dialog om, hvad der er sket inden den tilskadekomne er på traumestuen En masse teknologi er i brug kun en del af det kan gøres trådløst Overvågningsudstyr (kan være trådløst) Drop (ofte mange), div. katetre (nogle gange flere) (kan ikke være trådløst )
Design ideer Brug af trådløse biomonitorer og fjernadgang til data på trådløse displays Indbygge (i biomonitoren) mulighed for at vise triage kategori og ændringer heri v.hj.a. forskellige signaler (tal, lyd, farve) Brug af forskellige typer af displays til visning af data, bl.a. udnytte eksisterende, tilgængelige displays Sammenkobling af skadestedskort information og biomonitordata Overblik: Person og ressource lokationsbestemmelse Området kort Tilpasset den enkeltes behov Kommunikation af forskellige typer af data (biosignaler, tekst, billeder, videoklip) på tværs af funktioner og fysisk afstand Integration med EPJ
Overordnede design principper Omfattende brugserfaring: Sundhedspersonalet skal opnå fortrolighed med det, der designes og udvikles. It-støtten skal derfor ikke kun anvendes i forbindelse med større ulykker, den skal også anvendes d.v.s. være nyttig i dagligdagen! Robust: Der skal opbygges redundans, så der i tilfælde af fejl er noget, der tager over Udstyret skal være mindst lige så fysisk robust, som det, der anvendes i dag
Trådløs biomonitor (BlueBio) Biomonitor a Dataudveksling med hospitaler v.h.a. eksisterende og/eller ad hoc netværk Biomonitor b Biomonitor x Base station Visning af data i ulykkesområdet v.h.a. BlueTooth: Display 1 Display 2 Display x
Trådløs biomonitor lige nu og de næste par måneder (1) Info om ABC-status: EKG Respiration (lyd og frekvens) Data fra monitoren til forskellige displays og skifte mellem disse Krav til fysisk/funktionel design Passe til alle Let at rengøre Veje lidt Let at anvende Robust
Trådløs biomonitor lige nu og de næste par måneder (2) En en-til-flere situation uden at man kan se fysiske tegn på hvad/hvem der er forbundet (ingen ledninger) Markeringer af forbindelser hvordan? Lys, lyd. Hvor er den/det, man/noget er forbundet med? Skift af forbindelser Hvordan markere? Hvordan udføre? Manuelt/brugerstyret Automatisk
Diskussion / udfordringer Kommunikation mellem biomonitor og forskellige (typer af) displays Entydig definition af trådløs forbindelse mellem patient/biomonitor og display Når systemet fejler skal fejlen let kunne erkendes af brugeren og denne skal kunne håndtere fejlen (f.eks. udskifte enheder) Systemet skal hjælpe brugeren til at skelne mellem fejl (der vedrører systemet) og ændringer i patientens tilstand Opretholdelse af brugbarhed gennem dynamisk tilpasning
Kommende arbejde FutureLab Udvikling af prototyper til områderne: Overblik Kommunikation Person id og registrering af data
Kontakt Margit Kristensen Tlf.: +45 8942 9303 Mobil: +45 2338 2281 E-mail: margit@daimi.au.dk