Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen i CO 2 -udledningen i 215 på 2 % i forhold til udledningen i 25. Til beregningerne af CO 2 -udledningen er anvendt Veolia Waters Carbon-Tool og CO 2 -emissionsfaktorer. Beregningerne når frem til en samlet drivhusgasudledning som er opgjort i CO 2 -ækvivalenter (CO 2 -ækv.). Det vil sige, at alle andre drivhusgasser der udledes, bliver omregnet til hvad de svarer til i CO 2 -enheder. CO 2 -udledningen fra kemikalier eller energi medtager både de direkte og indirekte drivhusgasbidrag, som er sket i forbindelsen med produktionen eller forbruget. De nødvendige data kommer fra Lynettefællesskabets miljøregnskaber for de pågældende år. Der er i CO 2 -regnskabet kun medtaget driftsrelaterede bidrag, dvs. at bidrag fra opførelse eller nedrivning af anlægsdele ikke er medregnet. Andre affaldsfraktioner bliver genavendt, nyttiggjort eller deponeret og er derfor ikke medregnet. Systemgrænser Figuren nedenfor viser hvilke systemgrænser der er valgt til beregningen af CO 2 - regnskabet. Figur 1 Systemgrænser for CO2-regnskab Side 1 af 7
Grænserne er sat ved ind- og udkommende strømme fra renseanlæggene. I CO 2 -mæssig sammenhæng modtager renseanlæggene spildevand, og de udleder renset spildevand samt nogle restprodukter. I forbindelse med renseanlæggenes drift udledes drivhusgasser. En delmængde af disse emissioner er CO 2 -neutrale og medtages derfor ikke i CO 2 -regnskabet. CO 2 -bidrag som er medtaget Af de ikke-neutrale CO 2 -bidrag, er de væsentligste medtaget i beregningerne. Disse er opgjort i følgende kategorier: : Elektricitet, fjernvarme og fyringsolie. : Elektricitet og fjernvarme Ressourceforbrug: Fældningskemikalier, polymerer og andre kemikalier i vand- og slambehandlingen. Transport: Intern transport, slamtransport fra Renseanlæg Damhusåen til Renseanlæg Lynetten og Spildevandscenter Avedøre. Metan: afgivelse fra lager- og rådnetanke samt frigivelse fra spildevandet Emission af lattergas: Nyere forsøg på Renseanlæg Lynetten har kvantificeret mængden af N 2 O, der frigives under vandbehandlingen. I beregningerne antages det, at der på Renseanlæg Damhusåen frigives den samme mængde N 2 O pr. omsat mængde NH 4 -N. CO 2 -neutrale bidrag I forbindelse med drift af renseanlæggene er der en række CO 2 -bidrag, som er CO 2 -neutrale og derfor ikke skal medregnes i Lynettefællesskabets CO 2 -udledning. Et bidrag anses for at være CO 2 -neutralt, når det er CO 2, der alligevel vil blive frigivet på et senere tidspunkt. Eksempelvis for afbrænding af biogas eller slam vil den CO 2, der produceres/udledes, svare til den mængde CO 2, der alligevel ville blive frigivet ved omsætning af slammet i naturen. De væsentligste CO 2 -neutrale udledninger for Lynettefællesskabets renseanlæg er fra: slamafbrænding afbrænding af egenproduceret biogas CO 2 -frigivelse i luftningstankene udledt spildevands sekundære drivhusgasudledning ved nedbrydning Lynettefællesskabets forbrug af de-icingvæske (propylenglycol), som er et restprodukt fra Københavns Lufthavn. Resultat af CO 2 -beregninger CO 2 -regnskabet for drift af Lynettefællesskabets renseanlæg i 25 og 212 er opgjort og præsenteret i det følgende. De to år er sammenlignet, og for de to kategorier, energiforbrug og ressourceforbrug, er der vist nærmere detaljer for fordelingen mellem de enkelte komponenters bidrag til CO 2 -udledningen. Det er kun den ikke-neutrale del af CO 2 -udledningen, der er beregnet, og som præsenteres. I bilag 1 er årene 25, 211 og 212 fordelt på hovedkategorier. De følgende to figurer viser CO 2 -udledning i 25 og 212 fordelt på de 6 hovedkategorier. Udledningen er opgjort både med og uden salg af energiproduktion (negativt CO 2 -bidrag). Den samlede udledning for årene er vist i parentes. Side 2 af 7
CH4 udledning ialt 25 fratrukket produktion 852 3814 181 2158 18464 852 3814 181 2158 1269-8195 Uden energiproduktion (2547 ) Netto CO2- udledning (17275 ) Figur 2 CO 2-udledning for Lynettefællesskabet i 25; fordelt på de 6 hovedkategorier. I parentes er vist årets samlede udledning af ikke-neutrale drivhusgasse målt som CO 2-ækv. CH4 udledning ialt 212 fratrukket produktion 145 466 13 22 13848 145 466 13 22 624-13224 Uden energiproduktion (2129 ) Netto CO2- udledning (865 ) Figur 3 CO2-udledning for Lynettefællesskabet i 211; fordelt på de 6 hovedkategorier. I parentes er vist årets samlede udledning af ikke-neutrale drivhusgasse målt som CO2- ækv. Side 3 af 7
Som vist i figur 2 og 3, er den samlede udledning af ikke neutrale drivhusgasser i 212 i forhold til 25 uden indregning af egen energiproduktion reduceret fra 25.47 til 21.29 ton CO 2 -ækv., hvilket svarer til ca. 18 %. Den største ændring er et reduceret energiforbrug fra 25 til 212 på 4.6 ton CO 2 -ækv., hvoraf næsten 3.3 ton CO 2 -ækv. skyldes en reduktion i forbrug af fyringsolie til slamforbrændingen (se figur 4). El-forbruget er reduceret med svarende til 1.5 CO 2 -ækv. Fjernvarmeforbruget har til gengæld været lidt større svarende til 2 CO 2 -ækv. Reduktionen i energiforbruget skyldes et nyt ovnanlæg og øget brug af biogas til støttefyring samt indførelse af avanceret online styring. Hertil kommer, at anlæggene er blevet gennemgået systematisk med henblik på potentielle elbesparelser. tons CO2-ækv. 2 15 1 5-5 -1-15 14 3578 347 294 14746 1327-6731 -11846-1463 -1378 25 212 Varme-forbrug Fyringsolie El-forbrug El-salg Varme-salg Figur 4 Fordeling af energiforbrug og produktion fordelt på energiformer Indregnes Lynettefællesskabet egenproduktion og salg af energi (el og fjernvarme) er CO 2 -udledningen reduceret fra 17.275 til 8.65 ton CO 2 -ækv., eller hvad der svarer til 53 %. Produktionen af fjernvarme er steget med svarende til 5. CO 2 -ækv., hvilket udgør over halvdelen af reduktionen. Den store stigning skyldes en meget energieffektiv ovn, som har været i drift i hele 212. Det fremgår af figur 3, at Lynettefællesskabets to anlæg til sammen er tæt på at være CO 2 - neutrale i energimæssig forstand. Fordelingen mellem de enkeltvise kilder til CO 2 -bidrag i 212 i figur 5 viser, at energiforbruget udgør den største andel af det samlede CO 2 bidrag. CO 2 -bidraget fra udledning af metan og lattergas udgør 24 % af det samlede CO 2 -bidrag. Det øgede bidrag skyldes større produktion af biogas og omsætning af kvælstof som beregningsmæssigt hænger sammen med omsætningen. Kun en mindre del af bidraget fra metan skyldes udslip af biogas. Side 4 af 7
CH4 udledning ialt 5% 212 N2O-N vandbehandling 19% Transport ialt 1% Ressourcer ialt 1% 65% Figur 5 Procentvis fordeling af de enkelte kategoriers CO 2-bidrag. Det største potentiale til CO 2 -reduktioner ligger altovervejende på energiforbruget. Bidraget fra udledning af metan og lattergas kan kun reduceres i mindre omfang. Produktionen af lattergas ved kvælstofomsætningen, og hvordan den kan reduceres, er tema for et udviklingsprojekt, hvor Lynettefællesskabet deltager. Det samlede CO 2 -bidrag fra forbrug af ressourcer i 212 er uændret i forhold til 25 (figur 6) og udgør 1 %. Trods et markant mindre forbrug af fældningskemikalie svarende til en reduktion på næsten 7 CO 2 -ækv., modsvares det af et større forbrug af polymerer til slamafvanding og kemikalier i forbindelse med røggasrensningen på det nye forbrændingsanlæg. 25 tons CO2-ækv. 2 15 1 156 339 93 57 183 32 227 1543 Natriumhypochlorit Polymerer Aluminiumsklorid Ca(OH)2 NaOH 5 945 Jern(III)klorid 25 212 Figur 6 Ressourceforbrugets CO 2-bidrag, opdelt på de forskellige underkategorier. Side 5 af 7
Sammenfatning Lynettefællesskabets samlede netto-udledning af ikke-neutrale CO 2 -bidrag er for 25 og 212 beregnet til henholdsvis (uden indregning af egen energiproduktion) 25.47 til 21.29 ton CO 2 -ækv. og (med energiproduktion) til henholdsvis 17.275 og 8.65 ton CO 2 -ækv. Reduktionen fra 25 til 212 er opstillet i nedenstående tabel. CO 2 -udledningen er sat i forhold til antal indbyggere i oplandet (765. pers.). På den måde er også erhverv og industri medregnet som bidrag fra indbyggerne, hvilket måske nok er lidt konservativt. Uden energiproduktion Med energiproduktion 25 CO 2- ækv. ton 212 CO 2- ækv. ton Reduktion % Pr. pers. i 212 CO 2 -ækv. kg 25.47 21.29 18 28 17.275 8.65 53 11 Med en gennemsnitlig udledning på 8.34 kg CO 2- ækv. pr. indbygger i Danmark (29) fremgår det, at bidraget fra rensning af spildevand udgør mindre end 1 %. Man kan diskutere, i hvilket omfang det er rimeligt at medregne hele energiproduktionen på anlæggene, idet en stor del (fjernvarmen) ikke bruges på selve virksomheden, men i Københavns fjernvarmenet. Men det vil forekomme urimeligt, at straffe virksomheden CO 2 -mæssigt for at levere CO 2 -neutral energi i stedet for selv at anvende den. Medregnes el-produktionen på Renseanlæg Damhusåen (1.378 ton CO 2 -ækv.) er reduktionen 22 % uden bidraget fra solgt fjernvarme. Ved beregningerne er anvendt de nationale emissionsfaktorer for energi, som i mange tilfælde afviger fra de lokale. Ved brug af førstnævnte tilskrives man samme CO 2 -bidrag for samme energiforbrug uanset, hvor i landet virksomheden er beliggende. Det muliggør sammenligninger internt og eksternt. Ved skift mellem energiformer etc. i virksomheden bør man ved beregning af CO 2 -reduktionen benytte de lokale emissionsfaktorer. I foråret 213 er el-produktionen på solcelleanlægget på Renseanlæg Damhusåen startet. Leveringen af biogas til bygas i København fra Renseanlæg Lynetten vil starte fra efteråret 213. Sidstnævnte vil indebære en mindre produktion af fjernvarme på Renseanlæg Lynetten. Salget af biogas vil formentlig betyde, at CO 2 -reduktionen vil øges yderligere. Det slår først rigtigt igennem i 214. Side 6 af 7
Bilag 1 CO2 udledning uden energiproduktion 3 25 2 15 1 5 25 211 212 CH4 udledning ialt År Netto CO2 udledning 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 25 211 212 År CH4 udledning ialt fratrukket produktion 14 12 1 8 6 4 2 25 211 212 År Side 7 af 7