INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kolding Kommune Tilsynsrapport Kolding Kommune Friplejebolig-tilsyn Stenlyst Anmeldt tilsyn Marts 2015 WWW.BDO.DK 0
Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 6 2 Oplysninger... 7 3 grundlag... 8 3.1 Juridisk grundlag... 8 3.2 Opfølgning på foregående tilsyn... 10 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis... 10 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode... 10 3.3.2 Pædagogiske planer dokumentation, effekt og resultater... 11 3.4 Hverdagens praksis... 13 3.4.1 Hverdag og aktiviteter tilrettelæggelsen og afspejler den pædagogikken... 13 3.4.2 Uddannelse og beskæftigelse støttes borgerne til dette... 14 3.4.3 Understøttelse af borgernes frie valg selvstændighed og relationer... 14 3.4.4 Omgangsform og sprogbrug... 15 3.4.5 Sundhedsfremmende aktiviteter... 16 3.5 Procedurer og retningslinjer... 16 3.5.1 Medicinhåndtering... 16 3.5.2 Magtanvendelser og konflikthåndtering... 17 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 19 3.6.1 Personale- og ledelsesmæssige kompetencer... 19 3.6.2 Daglig drift og ansættelsesforhold... 20 3.6.3 Sikkerhedsforhold for medarbejderstaben... 21 3.6.4 Samarbejde og kommunikation... 22 3.6.5 Kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling... 23 3.7 Fysiske rammer... 24 3.7.1 Det fysiske miljøs understøttelse til borgernes trivsel... 24 4 Formål og metode... 25 4.1 Lovgivning på området... 25 4.2 Formål med tilsynet... 25 4.3 Metode... 25 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 26 5 Kontaktoplysninger... 27 5.1 Præsentation af BDO... 27 2
1 samlede BDO har på vegne af Kolding Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Stenlyst. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det overordnede indtryk af Stenlyst er, at det er tilbud som er midt i en større udviklingsproces. Tilbuddet består af en rækkehuse, hvor der er tilknyttet forskellige medarbejderteams. I alt er der syv medarbejderteams til aktuelt 14 borgere. Juridisk grundlag Tilsynet konstaterer, at det juridiske grundlag for Stenlyst aktuelt fremstår uklart idet der ikke er noget godkendelsesgrundlag. De 14 anbragte borgere betragtes som enkeltmandsprojekter, selvom organiseringen af støtten til borgerne og konstruktionen af Stenlyst minder om et samlet socialpædagogisk tilbud. Tilsynet bemærker, at der fra PUS side aktuelt pågår en udredning af mulige juridiske konstruktioner for Stenlyst. Tilsynet anbefaler Kolding Kommune at give Stenlyst påbud om inden for 14 dage at finde en løsning på den juridiske konstruktion. Det vurderes, at den nuværende konstruktion kan have den konsekvens, at kommunerne køber en plads på et uoplyst grundlag, idet tilbuddet fremstår som del af Stentoft under friplejeboligloven. Anbefalingen sker velvidende at PUS er ved at udrede denne konstruktion. Tilsynet anbefaler, at PUS på deres hjemmeside får skilt de to tilbud (Stentoft og Stenlyst) ad således at man også her får blik for, at Stenlyst og Stentoft er to forskellige tilbud. Tilsynet har modtaget de kontrakter for de 14 borgere, som er indgået mellem PUS og de visiterende kommuner. For flere af kontrakterne er der medsendt et bilag, som viser den enkelte borgers timefordeling pr. uge inden for de forskellige ydelser. Tilsynet bemærker, at der forekommer divergens i forhold til ugepriserne i nogle af kontrakterne; der kan være en ugepris i kontrakten og en anden i det udspecificerede bilag. Tilsynet finder, at der med fordel kunne være mere transparens, hvorfor det anbefales, at Stenlyst får udarbejdet en model/skema der synliggøre antal timer og ydelser opgjort for hver enkelt borger på døgnbasis. Ydermere anbefales det, at man i kontrakterne synliggør adskillelsen fra Stentoft og får korrigeret eller forklaret divergens mellem ugepris i relation til bilag. Den pædagogiske, omsorgsmæssig- og plejemæssige praksis Det er tilsynets, at Stenlyst er i proces med at udvikle deres faglige tilgang og metode. De er blandt andet i gang med et kursus omhandlende Dialektisk Adfærdsterap (DAT) som en metode/tilgang overfor borgerne. Tilsynet anbefaler her, at tilbuddet gør sig overvejelser omkring, hvordan man vil sikre sig transfer fra kursustiltaget i DAT til praksis. Ydermere redegøres der for, hvordan en medarbejder målrettet anvender indsatsplanen som tilgang i den fortløbende hverdag, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet anbefaler, at man som mere overordnet referenceramme gør sig overvejelser om at arbejde målrettet med at støtte borgerne i - helt eller delvist - at vende tilbage til et liv, hvor borgeren kan deltage socialt i forhold til netværk, relationer, beskæftigelse og andre relevante aktiviteter. Herunder også at inddrage borgeren i denne proces. Dette kunne eksempelvis være Recovery, hvor DAT kunne være at betragte som en metode til mulig recoveryproces for borgere med psykiatriske udfordringer. Generelt vurderer tilsynet, at medarbejderne er godt på vej til at udvikle deres faglighed. Her kan Stenlyst med fordel styrke området gennem mere systematisk opfølgning på egne metoder og virkning, vidensdeling samt udadtil at hente nyeste viden på området. Tilsynet vurderer, at Stenlyst er i en proces, hvor indsatsplanerne er i gang med at blive udviklet og implementeret. Tilsynet får indtryk af, at medarbejderne i dag er mere fagligt bevidste omkring deres indsats overfor den enkelte borger end tidligere, ligesom der er 3
eksempel på en bevidst systematisk evaluering i det ene team. Processen er foranlediget af nabotilbuddets tilsyn i september 2014, som har givet gode udslag i arbejdet med indsatsplanerne på Stenlyst. I forhold til analysen af tilbuddets indsatsplaner, vurderes det, at planerne alle opstiller mål, ressourcer/barriere til målet og varierende metodebeskrivelse til målene. Målene syner relevante, men idet den enkelte borger indledningsvist kunne beskrives tydeligere er det svært endeligt afgøre. Der evalueres ikke konsekvent og graf-tilgangen anvendes ikke som en metodeevaluering. er derfor, at Stenlyst er godt på vej, men ville have gavn af en formmæssig opstramning eksempelvis omkring en mere bevidst faglig evalueringstilgang, en forside, hvoraf de igangværende og afsluttende mål fremgår (gerne med datoangivelse). Ligesom der også mere konsekvent kunne inddrages informationer med hensyn til, om målene fra 141 planen er inddraget eller begrundelse for, hvorfor de ikke er. Endeligt har tilsynet noteret sig, at alle planer er skrevet i et værdigt og professionelt sprog. Tilsynet anbefaler derfor, at Stenlyst sikrer sig, at planerne formmæssigt justeres og bliver systematiskedynamiske, eksempelvis ved at de bliver fortløbende grundigt evalueret og at viden herfra inddrages i praksis. Tilsynet bemærker det gode initiativ omkring en risiko for hver enkelt borger. En risiko skal eksempelvis indeholde selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. Hverdagens praksis Det er tilsynets, at der ved dette tilsyn fremkommer data, som viser, at borgerne tilbydes en hverdag, som er målrettet den enkelte. Der kan være tale om hverdage, som er mere eller mindre stringent planlagt. Medarbejderne sigter mod at få etableret eksterne beskæftigelses- eller aktivitetstilbud, således at borgerne også har en hverdag uden for deres bolig i Sdr. Stenderup. Tilsynet vurderer endvidere, at borgerne tilbydes en faglig tilgang, hvor medarbejderne vedvarende motiverer til selvstændighed. Medarbejderne redegør også for, at de kan anvende en lidt mere konsekvent motivation, men kun fordi de har erfaret, at nogle borgere profiterer af det. Tilsynet vurderer, at omgangsformen på Stenlyst generelt er kendetegnet ved fokus på rummelighed og forståelse overfor borgerne og borgerne imellem. Tilsynet har endvidere noteret sig, at en borger redegør for, at vedkommende kortvarigt kan føle sig utryg såfremt en nabo (medborger) råber højt, men at borgeren pointerer, at utrygheden er kortvarig, idet vedkommende er tryg ved at personalet har styr på det. Tilsynet vurderer, at der tilbydes gåture som motion i samarbejde med Stentoft. Ligesom der fremadrettet vil blive indrettet et fittnessrum på Stentoft, som Stenlyst borgere har mulighed for at benytte. Ydermere motiveres der til sund og varieret kost. Procedure og retningslinjer Tilsynet vurderer, at Stenlyst har taget det meget alvorligt, at der har været et medicinsvind fra tilbuddet, hvorfor de hurtigt har handlet på forholdet. Der er nu iværksat en øget kontrol, og selve medicinhåndteringen er blevet yderligere skærpet. Ydermere er der blevet etableret nye aflåste medicinskabe på Stenlyst, med et særligt nøglesystem. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er orienteret om deres forpligtelse med at få indberettet eventuelle utilsigtede hændelser. Det er tilsynets, at Stenlyst er i gang med at optimere deres viden og forholdemåde til magtanvendelser, hvilket blandet andet ses ved at magtanvendelser og gråzonehændelser er fast punkt til medarbejdernes teammøder. Det er dog også tilsynets, at der kan være behov for fortsat opstramning på området, idet der forekommer divergerende oplysninger via datagrundlaget: en medarbejder oplyser, at der aldrig har været magtanvendelser på tilbuddet, mens der er udarbejdet tre indberetninger, og af det skriftlige materiale fremgår det, at alt ikke er indberettet eksternt, men kun internt. 4
Tilsynet anbefaler på den baggrund, at leder analyserer området og finder frem til, hvilke hændelser der har været, er de alle indberettet og er de indberettet korrekt. Ydermere anbefales det, at medarbejderne i indberetningen introduceres til at lave en uddybende beskrivelse af hændelsen forud for og bagefter magtanvendelsen, samt besvare om noget kunne være gjort anderledes. Hensigten er ikke at pege fingre, men at bruge hændelsen som læring og faglig refleksion over den aktuelle magtanvendelse med henblik på at imødegå andre. Tilsynet henviser i øvrigt til Socialstyrelsens skriftlige materiale om magtanvendelser, som kan downloades på deres hjemmeside. Der er her både udarbejdet pjece til fagpersoner samt borgere og pårørende. Organisatoriske og personalemæssige forhold er, som ved tilsynet på Stentoft, at der aktuelt foregår en proces, hvor PUS er i gang med at opgradere ledelsesniveauet. Der er nyligt ansat en fælles overordnet centerchef, som oprindeligt er uddannet sygeplejerske og derudover cand.pæd.psyk og har ledelseserfaring som souschef fra et botilbud vedkommende starter d. 1. marts 2015. Ydermere skal der ansættes to daglige ledere en til Stentoft og en til Stenlyst. Ansættelsesprocessen er endnu ikke endt, men det oplyses, at de to ledere skal være pædagogisk fundereret og have både et teoretisk og praktisk ledelsesmæssig erfaring. Endvidere vurderer tilsynet, at medarbejderstaben indeholder en ligelig fordeling af både sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer. Der pågår aktuelt en proces, hvor PUS vil forbedre medarbejdernes ansættelsesvilkår, således at medarbejderne fastansættes fremfor den nuværende tilknytningsordning. Tilsynet har i den forbindelse noteret sig, at de medarbejdere som deltager i tilsynet ikke har fundet, at deres tidligere og nuværende ansættelsesvilkår har været ringe. Tilsynet bemærker, at medarbejderne finder det positivt med fast aftale for dagsorden og referater fra deres møder. Tilsynet bemærker, at tilbuddet er i gang med at implementere et alarmsystem og tilsynet bemærker endvidere det gode initiativ omkring risikoer for de borgere, som kan have en selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. Endeligt konstaterer tilsynet, at Arbejdstilsynet har været på et anmeldt tilsyn og at Stenlyst afventer deres tilbagemelding. Det er dertil tilsynets, at der er godt internt samarbejde på Stenlyst og at tilbuddets medarbejdere finder de har været i gang med en god proces. Det er tilsynets, at Stenlyst er i gang med at kvalitetsudvikle deres tilbud og den overordnede ledelse (repræsenteret ved den administrerende direktør) har sigte på, at tilbuddet skal få udviklet et metodekatalog til medarbejdernes arbejde med borgerne på tilbuddet. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne finder, at de har været og stadig står midt i en rivende udviklingsproces, som har været hård, men også god. Fysiske rammer Det er tilsynets, at selve rækkehusene og deres indretning tilbyder en fysisk ramme, hvor der er mulighed for trivsel og for leve et voksent og ugenert liv. Tilsynet har noteret sig, at Stenlyst oplyser omkring en episode på udendørsarealet, hvor en borger slår en nabo på matriklen og at hændelsen er en konsekvens af en række uheldige omstændigheder, hvorfor det ikke er sandsynligt, at det vil ske igen. Trods denne antagelse er det tilsynets, at man på Stenlyst med fordel kan forholde sig til hændelsen ved at udarbejde en handleplan for, hvordan man vil håndtere en lignende situation eksempelvis via tilbuddets skabelon for risikoer. 5
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der aktuelt pågår en udredning af de mulige juridiske konstruktioner for Stenlyst. 2. Tilsynet bemærker, at medarbejderne finder det positivt med fast aftale for dagsorden og referater fra deres møder. 3. Tilsynet bemærker det gode initiativ omkring en risiko for hver enkelt borger. En risiko skal eksempelvis indeholde selvskadende og/eller udadreagerende adfærd mm. 4. Tilsynet bemærker, at Stenlyst med fordel kan reflektere over omgangsform og omgangstone, idet der forekommer data ved tilsynet, som viser, at der kan forekomme italesættelser som vidner om andre forståelser af borgerne end hvad medarbejderne som deltager i tilsynet redegør for. Dette jf. at omtale borgere som syge, og at man afgifter (overlapning). At afgifte indikerer efter tilsynets opfattelse, at borgerne forgifter. Tilsynet er velvidende at Stenlyst ikke tænker sådan om begrebet, som i øvrigt anvendes indenfor den psykodynamiske referenceramme, men foreslår alligevel, at man genovervejer begrebet og dets betydning. 5. Tilsynet bemærker, at Stenlyst omkring en episode på udendørsarealet, hvor en borger slår en nabo på matriklen, med fordel kan forholde sig til hændelsen ved at udarbejde en handleplan for, hvordan man vil håndtere en lignende situation eksempelvis via tilbuddets skabelon for risikoer. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at man ud ad til på hjemmesiden får skilt de to tilbud ad således at man også her får blik for, at Stenlyst ikke er del af Stentoft. 2. Tilsynet anbefaler at arbejdsplanlægningen tager udgangspunkt i borgernes behov, herunder for stabilitet og kontinuitet i dagligdagen, og ikke som det foregår nu, med udgangspunkt i medarbejdernes ønsker for, hvornår de ønsker at være på arbejde. I forlængelse heraf anbefales det også at genoverveje fordele og ulemper for borgerne ved de lange vagter på 12-13 timer. 3. Tilsynet anbefaler, at Stenlyst udarbejder en model/skema, der synliggør antal timer og ydelser opgjort for hver enkelt borger på døgnbasis. 4. Tilsynet anbefaler, at Stenlyst i kontrakterne synliggør adskillelsen fra Stentoft og får korrigeret eller forklaret divergens mellem ugepris i relation til bilag. 5. Tilsynet anbefaler, at tilbuddet gør sig overvejelser omkring, hvordan man vil sikre sig transfer fra kursustiltaget i DAT til praksis. 6. Tilsynet anbefaler, at man som mere overordnet referenceramme gør sig overvejelser om at arbejde målrettet med at støtte borgerne i - helt eller delvist - at vende tilbage til et liv, hvor borgeren kan deltage socialt i forhold til netværk, relationer, beskæftigelse og andre relevante aktiviteter. Herunder også at inddrage borgeren i denne proces. Dette kunne eksempelvis være Recovery, hvor DAT kunne være at betragte som en metode til mulig recoveryproces for borgere med psykiatriske 6
udfordringer. 7. Tilsynet anbefaler, at Stenlyst sikrer sig, at indsatsplanerne formmæssigt justeres og bliver systematiske-dynamiske, eksempelvis ved, at de bliver fortløbende grundigt evalueret og at viden herfra inddrages i praksis 8. Tilsynet anbefaler, at medarbejderne i relation til magtanvendelsesindbretninger introduceres til at lave en uddybende beskrivelse af hændelsen forud for og bagefter magtanvendelsen, samt besvare om noget kunne være gjort anderledes. Hensigten er at bruge hændelsen som læring og faglig refleksion over den aktuelle magtanvendelse med henblik på at imødegå andre. 9. Tilsynet har noteret sig, at Stenlyst oplyser omkring en episode, hvor en borger slår en nabo på matriklen og at hændelsen er en konsekvens af en række uheldige omstændigheder, hvorfor det ikke er sandsynligt at den vil opstå igen. Trods denne antagelse er det tilsynets, at man på Stenlyst skal forholde sig til hændelsen ved at udarbejde en handleplan for, hvordan man vil håndtere en lignende situation eksempelvis via tilbuddets skabelon for risikoer, hvorfor dette anbefales. Anbefaling om påbud 1. Tilsynet anbefaler Kolding Kommune at give Stenlyst påbud om inden for 14 dage at finde en løsning på den juridiske konstruktion. Det vurderes, at den nuværende konstruktion kan have den konsekvens, at kommunerne køber en plads på et uoplyst grundlag, idet tilbuddet fremstår som del af Stentoft under friplejeboligloven. Anbefalingen sker velvidende at PUS er ved at udrede denne konstruktion. 2 Oplysninger Adresse Stenlyst Sdr. Stenderupvej 191 A-Y, Sdr. Stenderup, 6000 Kolding Leder Konstitueret leder Michael Fabrin Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er aktuelt i gang med at finde frem til den rette juriske konstruktion. Alle borgerne har lejemål ved organisationen PUS, som ejer boligerne. I det skriftlige materiale er det oplyst, at borgerne modtager ydelser efter SEL 83, 85 og 87. Antal pladser Aktuelt er der 14 borgere på Stenlyst (Kære Michael lige et sidste tjek, er det korrekt?) Takst pr. døgn Ifølge det tilsendte materiale (kontrakter indgået med de anbringende kommuner) fremgår det, at Stenlyst anvender de fastsatte takster som er beskrevet i relation til at være friplejeboligleverandør. 7
Målgruppebeskrivelse Ved tilsynet er det oplyst af medarbejderne, at målgruppen af borgere er blandet. Borgerne kan være demente, senhjerneskadede, tidligere misbrugere (alkohol og stoffer) og med forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 28 med enten en tilknytningsaftale eller en fast afløser funktion. Personalet er primært enten sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 17. februar kl. 9 til 17. Deltagere i interviews Ledelse: Adm. direktør Henrik Sven Sørensen, uddannet fra CBS, MBA i London, stor erfaring med virksomhedsledelse, ansat som adm. direktør i 1½ år Teamkoordinator Peter Niebuhr, uddannet plejer, grundlæggende kognitive efteruddannelser, ansat i 4 år og det siden i sin nuværende stilling. Medarbejdere: Borgere: Medarbejder i Team 5, uddannet pædagog, diplomuddannelse i design, erfaring fra specialskoleskoleområdet samt tosprogede mm, tilknyttet i 2½ år Medarbejder i Team J, uddannet pædagog og i gang med en merkonom, tidligere beskæftigelse indenfor dansk flygtningehjælp, tilknyttet i godt et år Medarbejder der arbejder som vikar, uddannet politiassistent og arbejder fast som dette, har psykiatrikursus via PUS som består af moduler (fire dages varighed), hvor man skal bestå nogle test og bliver vurderet om man er egnet til arbejdet), tilknyttet i 6 år. Borger boet på tilbuddet i 6 til 7 måneder Borger boet på tilbuddet siden opstart af Stenlyst, også bosat forud for dette i 5 år BDO blev vist rundt på stedet af: Teamkoordinator Tilsynsførende Helen Jønsson (Director og afd. chef, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) 3 grundlag 3.1 Juridisk grundlag Forud for tilsynet har der hersket tvivl om Stenlyst juridiske grundlag. Nabotilbuddet Stentoft har certifikation til 10 borgere og ret til at yde følgende ydelser efter SEL 83, 87, 85 og 102. Stenlyst hører ikke ind under denne certifikation. PUS har købt Stenlyst boliger i sommeren 2014 (juni) og på det tidspunkt var der otte borgere som lejede sig ind. I dag er der 14 borgere som bor med lejekontrakter i rækkehusene og modtager ydelser fra PUS. Stenlyst er dermed 8
vokset i borgerantal på et år. Stenlyst har tidligere haft fælles centerledelse med nabotilbuddet Stentoft, ligesom medarbejderne også tidligere kunne arbejde tværs af de to tilbud. Fra 1. januar 2015 er der sket separat opdeling mellem de to tilbud, både i forhold til ledelse og medarbejderstab, ligesom der er iværksat en ansættelsesproces til ny centerleder for Stenlyst. Ansættelsesprocessen er endnu uafsluttet ved tilsynets afholdelse. Det oplyses at de 14 borgeres anbringelser aktuelt betragtes som enkeltmandsprojekter, og det oplyses, at PUS er undervejs med at udrede mulige juridiske konstruktioner for Stenlyst. Tilsynet har fået fremvist de kontrakter, som er indgået med de anbringende kommuner. Af disse fremgår det generelt, at der ydes efter SEL 83 og 87 samt tillægsydelser efter 85 og 102. Ligesom det står beskrevet i flere af kontrakterne, at vederlaget for de beskrevne ydelser er med udgangspunkt i Friplejeboligloven (formuleret som standard tekst). Tilsynet har gennemgået de indgåede kontrakter og konstaterer i den forbindelse, at der er divergerende oplysninger fra selve ordlyd/pris i kontrakten til de udspecificerede bilag. Ydermere fremgår det af kontrakterne, at der er forskellige aftaler omkring fordelingen mellem 83 og 85. Kontrakterne står med Stentofts navn og logo. Det oplyses af den administrerende direktør, at de er opmærksomme på, at kontrakterne skal korrigeres i forhold til at tilbuddet nu er adskilt fra Stentoft. Ved forberedelsen til dette tilsyn har tilsynet konstateret, at Stenlyst ikke fremgår af hjemmesiden som et selvstændigt tilbud. Tilsynet bemærker, at der aktuelt pågår en udredning af de mulige juridiske konstruktioner for Stenlyst. Direktionen og ledelsen forholder sig til mulige løsninger. Tilsynet anbefaler Kolding Kommune at give Stenlyst påbud om inden for 14 dage at finde en løsning på den juridiske konstruktion. Det vurderes, at den nuværende konstruktion kan have den konsekvens, at kommunerne køber en plads på et uoplyst grundlag, idet tilbuddet fremstår som del af Stentoft under friplejeboligloven. Anbefalingen sker velvidende at PUS er ved at udrede denne konstruktion. Tilsynet anbefaler, at man hjemmesiden får skilt de to tilbud ad således at man også her får blik for, at Stenlyst ikke er del af Stentoft. Tilsynet har modtaget de kontrakter der er indgået mellem Stenlyst og de visiterende kommuner for hver borger. For flere af kontrakterne er der medsendt et bilag, som viser den enkelte borgers timefordeling pr. uge inden for de forskellige ydelser, ligesom der forekommer divergens i forhold til ugepriserne i nogle af kontrakterne der kan være en ugepris i kontrakten og en anden i det udspecificerede bilag. Tilsynet finder, at der med fordel kunne være mere transparens, og anbefaler, at Stenlyst udarbejder en model/skema, der synliggøre antal timer og ydelser opgjort for hver enkelt borger på døgnbasis. Ydermere anbefales det, at man i kontrakterne synliggør adskillelsen fra Stentoft og får korrigeret eller forklaret de forskellige ugepriser i relation til de divergerende ugepriser. 9
3.2 Opfølgning på foregående tilsyn Det oplyses af teamkoordinator, at der ikke tidligere er ført et selvstændigt tilsyn med Stenlyst og det påpeges endvidere, at tilbuddet er rimeligt nyt, da det først er købt i 2014. Adspurgt til om der har været nogen formelle klager, så oplyser teamkoordinator, at så vidt han er orienteret har der ikke været sådanne. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderligere kommentarer i relation til oplysningen. 3.3 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis 3.3.1 Referenceramme, pædagogik og metode Personalet oplyser, at deres pædagogiske tilgang er procesorienteret og at der foregår et relationelt arbejde på stedet. De har fokus på det enkelte menneske og den individuelle støtte som borgeren har brug for. Adspurgt til hvordan man som udefrakommende kan se deres pædagogik udfolde sig i praksis, redegøres der for, at de arbejder med rummelighed og at tilgangen er målrettet hver enkelt borger, fx har en borger brug for stresshåndtering. De fortæller dertil om det igangsatte (december 2014) kursus i Dialektisk Adfærdsterapi og at de er i gang med at inddrage læringen her fra i praksis. Adspurgt til et konkret eksempel, så fortæller den ene medarbejder, at vedkommende har udarbejdet et skema, hvor der måles hvordan en konkret borger har det over 3 måneders periode. Skemaet anvendes til samtaler med borgeren, hvor der er fokus på de ting som gør borgeren ked af det. Skemaet fremvises digitalt på medarbejderens mobiltelefon. Adspurgt til om alle medarbejderne i teamet arbejder med skemaet, så oplyses det, at det kun er denne ene medarbejder som anvender skemaet jf., aftale med underviseren i Dialektisk Adfærdsterapi, som har henstillet til, at de som medarbejdere skal gå forsigtigt i gang. En anden medarbejder oplyser, at hun mere arbejder målrettet med hendes borger via indsatsplanen og de opsatte mål heri, hvor hun ser på, om tilgangen har virket. Ydermere redegøres der for, at de anvender spejling, således at hvis de vasker op, så vasker borgeren også op, cykles der, så cykler borgeren også. Et helt konkret eksempel er også, at den ene medarbejder anvendte denne tilgang til at få en borger med ud på flere cykelture sidste sommer. De cyklede her moutainbiketure i skovene i omegnen samt længere ture til blandt andet Horsens. De anvender en kropslig tilgang, det at komme ud og røre sig og mærke sin krop. Dertil kommer det, at der kan være familiært/pårørende samarbejde, hvor der samarbejdes om, at hjælpe en borger igennem et familiearrangement fx en fødselsdag. Samarbejdet med de pårørende sker altid med godkendelse fra den enkelte borger. Adspurgt vikaren omkring de pædagogiske metoder og tilgange, så oplyser vedkommende, at han kan orientere sig via Danjournal og se hvordan tingene aktuel foregår plus en mappe på kontoret, hvor tingene er beskrevet. Dertil er der overlap ved vagter, hvor man orienteres om borgernes aktuelle status. 10
Vikaren oplyser dertil, at borgerne hurtigt aflæser medarbejderne, hvorfor det vigtigt at være autentisk i sin kontakt. Adspurgt Teamkoordinator, hvordan man kan se værdierne i den daglige ydelse/i tilgangen overfor borgerne, redegør teamkoordinator for, at man gerne skulle kunne se kommunikationen i indsatsplanerne, ligesom medarbejdernes faglighed gerne skulle fremgå af indsatsen. Teamkoordinator oplyser desuden, at når man ikke kan læse noget omkring den faglige tilgang på Stenlyst, så skyldes det, at tilbuddet er nyt og at det derfor skal korrigeres til på tilbuddet. Ydermere redegør teamkoordinator for et helt konkret forløb, hvor VISO har været involveret i relation til en borger. Teamkoordinator referer her til en masse god viden og indsigt de har fået i relation til den pågældende borger og at denne nye viden og indsigt vil blive inddraget fremadrettet i deres tilgang overfor borgeren. Teamkoordinator oplyser dertil, at en VISO-redegørelse altid involverer to medarbejdere samt leder og teamkoordinator. Dette for at de er flere som hører og modtager informationerne, kan spørge ind og efterfølgende have dialog og refleksion omkring det lærte. Det er tilsynets, at Stenlyst er i proces med at udvikle deres faglige tilgang og metode. De er blandt startet kursus vedr. Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som en metode/tilgang overfor borgerne. Tilsynet anbefaler her, at tilbuddet gør sig overvejelser omkring, hvordan man vil sikre sig transfer fra kursustiltaget i DAT til praksis. Ydermere redegøres der for, at en medarbejder meget målrettet anvender indsatsplanen om tilgangen i den fortløbende hverdag, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet anbefaler, at man som mere overordnet referenceramme gør sig overvejelser om at arbejde målrettet med at støtte borgerne i - helt eller delvist - at vende tilbage til et liv, hvor borgeren kan deltage socialt i forhold til netværk, relationer, beskæftigelse og andre relevante aktiviteter. Herunder også at inddrage borgeren i denne proces. Dette kunne eksempelvis være Recovery, hvor DAT kunne være at betragte som en metode til mulig recoveryproces for borgere med psykiatriske udfordringer. 3.3.2 Pædagogiske planer dokumentation, effekt og resultater Medarbejderne oplyser omkring deres indsatsplaner, at de måler hvordan borgerne har det efter hver vagt og dette målings værktøj (en graf hvor borgeren scores med et tal) er et godt og brugbart redskab, idet de kan se om indsatsen virker. Ift. scoren så oplyses det også, at de samtaler med hinanden omkring scoren dvs. hvorfor er den som den er. Medarbejderne fortæller videre, at de finder denne proces faglig spændende, da der kan være flere svarmuligheder til dette spørgsmål fx kan en borgers funktionsniveau være foranlediget alene af årstider fremfor indsatsen mm. De drøfter derfor udsving i målingerne og om de skal de have andre teorier ind over (og indsatser bemærket af tilsynet). Endeligt oplyser medarbejderne, at de lige er kommet i gang med dette arbejde, men fremadrettet vil denne tilgang blive en mere naturlig ting for dem som medarbejdere det at score en borger i Danjournal. En medarbejder oplyser, at der tages udgangspunkt i borgerens 141 plan, såfremt de har denne. Og, det oplyses desuden, at den procesorienterede indsats er blevet mere resultatorienteret, sådan at der er sigte på, at den enkelte borger skal udvikle sig. Medarbejderen redegør videre for, at de fx nu er mere bevidste om deres tilgang og faglige refleksioner sat i relation til de 11
aktiviteter, som de udfører sammen med borgerne fx hvorfor går man en tur og hvordan går man turen mm. Adspurgt til om man udfordrer hinanden fagligt så oplyses det, at der er kommet mere fokus på faglige er og faglig nysgerrighed. Det oplyses tillige, at de gennemgår indsatsplanerne på deres teammøder og at borgerne i videst mulige omfang er medinddraget i udarbejdelsen af disse. Specielt for et team gør det sig gældende, at de afholder 14 dages evalueringsmøder med borgeren i teamet omkring de opsatte mål i indsatsplanen. De forholder sig dertil meget bevidst om, at få scoret borgeren efter hver endt vagt i Danjournal ligesom essensen af dagen beskrives med ord. Scoringen medfører på sigt en graf, som skal forholdes visuelt over for borgeren, når vedkommende er klar til dette og på den vis vil scoringen blive yderligere aktiveret i indsatsen. Medarbejderne oplyser ydermere, at denne mere generelle målrettede tilgang er afledt af de virkninger, som tilsynet på Stentoft (nabotilbuddet) medførte i september måned 2014. Teamkoordinator oplyser omkring indsatsplanerne, at både han og leder kvalitetssikrer planerne fortløbende og at de er i proces med at få dem yderligere opgraderet. Teamkoordinator fortæller dertil om et nyt redskab, en risiko, som skal ligge vedhæftet som et dokument til hver borgers indsatsplan. En risiko indeholder alle de områder, hvor der er risiko for, at den pågældende borger ift., selvskadende eller udadreagerende adfærd eller måske, hvis en borger ikke ønsker at indtage sin medicin. Forud for tilsynet er der fremsendt 12 indsatsplaner, hvor der er opstillet et varierende antal mål, ressourcer og barriere ift. Målet samt mere eller mindre beskrevne specifikke metoder til at opnå målet. Der kan være indsatsplaner med grundige metodebeskrivelser og andre med overfladiske metoder fx, at der skal motiveres, men der redegøres ikke for, hvordan der skal motiveres. For alle planer gælder det, at den introducerende tekst omkring borgeren kunne være tydeligere, ligesom det ikke fremgår hvornår borgeren er flyttet ind, hvor langt vedkommende er i sin proces mm. En enkel plan fremviser en tilgang, hvor borgeren har fastlagte aftaler, som udfordrer selvbestemmelsesretten. En enkelt plan indikerer, at borgeren er, har et stort, stort støttebehov, som i planen syner behandlingskrævende. For nogle af borgernes mål er der opstillet grafer, hvor der er evalueret med ganske kort tekst eller via indsættelse af et stal (definitionen af stallet fremgår ikke). Evalueringen syner ikke til at anvendes til at vurdere om metoderne til opnåelse af målene er anvendelige. Af planerne fremgår det ikke om de er sammenhængende med målene fra borgernes 141 plan. Alle planer er skrevet i et værdigt og professionelt sprogbrug. Tilsynet vurderer, at Stenlyst er i en proces, hvor indsatsplanerne er i gang med at blive udviklet og implementeret. Medarbejderne er i dag mere fagligt bevidste omkring deres indsats overfor den enkelte borger, ligesom der er eksempel på en bevidst systematisk evaluering i det ene team hvilket tilsynet anerkender. Processen er foranlediget af nabotilbuddets tilsyn i september 2014 og har givet gode udslag i arbejdet med indsatsplanerne. Tilsynet vurderer dertil, at Stenlyst er i proces med at kvalitetsudvikle deres indsatsplaner. Indsatsplanerne opstiller alle mål, ressourcer/barriere til målet og varierende metodebeskrivelse til målene. Målene syner relevante, men idet den enkelte borger indledningsvist kunne beskrives tydeligere er det svært 12
endeligt afgøre. Der evalueres ikke konsekvent og graf-tilgangen anvendes ikke som en metodeevaluering. er derfor, at Stenlyst er godt på vej, men ville have gavn af en formmæssig opstramning eksempelvis omkring en mere bevidst faglig evalueringstilgang, en forside hvoraf de igangværende og afsluttende mål fremgår (gerne med datoangivelse). Ligesom der også mere konsekvent kunne inddrages informationer om målene fra 141 planen er inddraget eller hvorfor ikke. Endeligt har tilsynet noteret sig, at alle planer er skrevet i et værdigt og professionelt sprog. Tilsynet anbefaler derfor, at Stenlyst sikre sig, at planerne formmæssigt justeres og bliver systematiskedynamiske, eksempelvis ved at de bliver fortløbende grundigt evalueret og at viden herfra inddrages i praksis. Tilsynet bemærker det gode initiativ omkring en risiko for hver enkelt borger. En risiko skal eksempelvis indeholde selvskadende og/eller udadreagerende adfærd mm. 3.4 Hverdagens praksis 3.4.1 Hverdag og aktiviteter tilrettelæggelsen og afspejler den pædagogikken Medarbejderne oplyser generelt, at hverdagen er forskellig fra team til team, idet den afgøres af borgeren/borgerne i temaet. I et team, hvor der er tre borgerne, har borgerne kontakttider, hvor medarbejderne kommer forbi på de fastlagte tider og yder den indsats om er målrettet den enkelte. Medarbejderen fra teamet eksemplificere: Den ene har brug for samtaler, den anden for huslige aktiviteter mm. En medarbejder redegør for en borger som i hverdagen får tilbud om mange gåture, ligesom de også tager vedkommende med ud på forskellige væresteder, blandt andet Vækststedet i Kolding. Derudover er der en fast aftale om, at de altid ringer til borgeren klokken halv ti og at denne aftale er lavet for at skabe og give vedkommende tryghed. Det er vigtigt at hverdagen med denne borger er meget stringent. Det oplyses tillige, at der er udarbejdet en ugeplan, at der tages hensyn til dagsformen, men der er et generelt mål om at få motiveret borgeren til at komme ud af egen bolig. Medarbejderne oplyser generelt, at det handler om at få borgerne ud af deres boliger og tilbyde dem forskellige aktiviteter. De oplyser tillige, at der er tale om at bygge et aktivitetsted i tilknytning til Stenlyst og Stentoft, men borgerne er generelt ikke særligt sociale især de ældre borgere. De yngre borgere kan være mere imødekommende overfor tilbud, ligesom tilgangen til disse borgere også er mere dialogbaseret samt med fokus på relationen. Adspurgt til spisning og hvordan dette foregår i hverdagen, oplyses det, at der er stor forskel. Det kan være medarbejderne laver maden sammen med borgeren, der kan være en borger som deltager i spisningen på Stentoft eller får maden bragt ned fra Stentoft. Det er den enkelte borgers eget valg, hvordan spisningen skal foregå. Tilsynet er oplyst om, at en borger har samvær med sine børn, hvorfor tilsynet spørger uddybende ind til dette. Det oplyses her af den ene medarbejder, at de sørger for at yde støttet samvær. Aktuelt har de taget en beslutning om, at de vil have samværet og behovet for støtte skrevet ind i indsatsplanen og handleplanen, da det af uvisse grunde ikke fremgår fra kommunen. Medarbejderen redegør og pointere, at de er opmærksomme på barnets behov 13
og signaler i samværet. Den ene borger som deltager i tilsynet oplyser, at han bruger en del tid på sin hund og gåture med denne. Skulle han ikke magte/have mulighed for at gåture med hunden ved han, at personalet sørger for dette, hvilket han er meget taknemmelig for. Derudover har han et ugeskema, som han dog ikke anvender, idet han ikke kan læse, men det giver alligevel en god struktur for ugen. Hverdagen er udover hunden fyldt med at tage på tur til et Værksted (eller Værested) i Kolding og der er aktuelt også en overvejelse om en form for mindre grøn service beskæftigelse i en nærliggende landsby. En borger oplyser, at vedkommendes hverdag ikke er fast stringent planlagt jf. at vedkommende netop skal opøve en kompetence i at få dagen til gå selv uden den store planlægning, da vedkommende snart er kommet så langt i sin proces, at vedkommende skal flytte til en ny egen bolig uden for Stenlyst. Borgeren er dog blevet oplyst om, at hvis vedkommende ikke flytter mere end 10 minutter væk, kan vedkommende fortsat få en ydelse fra PUS, og dette giver stor tryghed. Det er tilsynets, at der fremkommer data, som viser, at borgerne tilbydes en hverdag, som er målrettet den enkelte. Der kan være tale om hverdage, som er mere eller mindre stringent planlagt. 3.4.2 Uddannelse og beskæftigelse støttes borgerne til dette Det oplyses omkring uddannelse og beskæftigelse, at de fleste af borgerne modtager aktiviteter internt på Stenlyst, men der er også flere borgere, som kørers til eksterne dagtilbud eksempelvis kommunale væresteder. En borger havde hele sidste sommer beskæftigelse i en nærliggende legepark og var glad for dette. Borgerens ønske er nu, at få beskæftigelse om natten et sted. For en anden borger oplyses det, at en medarbejder som deltager i tilsynet lige fundet job på et lager til vedkommende. Vedkommende er endnu ikke startet, men beskæftigelsen er aftalt. Endelig oplyser en borger under hverdagen, at der planer om en mindre grøn service beskæftigelse i nærliggende landsby. Det er tilsynets, at medarbejderne sigter mod eksterne beskæftigelses eller aktivitetstilbud, således at borgerne også har en hverdag uden for deres bolig i Sdr. Stenderup. 3.4.3 Understøttelse af borgernes frie valg selvstændighed og relationer I forhold til borgernes selvstændighed, oplyser medarbejderne, at de har udfordringer omkring borgernes egen forståelse af eget liv, idet de er så påvirkede af deres diagnoser og deres tidligere levede liv, at det påvirker selvstændigheden. Deres sigte i hverdagen er derfor, at hjælpe dem hen til en sygdomserkendelse. En medarbejder redegør i den forbindelse for, at det handler om at være meget lyttende- det skal man kunne som medarbejder. Adspurgt til om hvilke valg man kunne opsætte her, så oplyses det, at det handler om at blive ved og ved og aldrig miste tålmodigheden motivere bevidst og respektere fravalg. Adspurgt til hvor meget borgerne har af indflydelse, så oplyser medarbejderne, at de motiverer og respekterer borgerne til- og fravalg. De kan dog også være mere konsekvente, sådan at de motiverer ved at sige sådan lidt bestemt i dag skal vi cykle kom så kammerat eller du skal ikke holde en plads, som en 14
anden patient kunne have brug for mm. Denne tilgang gøres ikke for disrespektere borgerne, men fordi de har fundet ud af, at den kan understøtte borgerne til aktivitet, som gør dem godt. Medarbejderne oplyser tillige, at de fastholder motivationen vedvarende og dette gør de eksempelvis ved, at de kender til hvilke strategrier som virker, såsom at sidde i bilen og vente på en borger, så vedkommende kommer af sig selv. Endeligt oplyser de, at det kan tage lang tid at finde frem til de rette strategier til den enkelte borger og de forsøger sig her frem. Se i øvrigt data under hverdagen, hvor medarbejderne har redegjort for borgernes frie valg i relation til kost og bespisning. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en tilgang, hvor medarbejderne vedvarende motiverer til selvstændighed. Medarbejderne redegør også for, at de kan anvende en lidt mere konsekvent motivation, idet de har erfaret at nogle borgere kan profitere af dette. 3.4.4 Omgangsform og sprogbrug Adspurgt medarbejderne om de har regler om, hvordan deres omgangsform er over for borgerne, så oplyses det, at det har de. Deres omgangsform er dertil, at de vil være autentiske i deres kontakt og de skal være lyttende og aldrig miste tålmodigheden overfor borgerne. Adspurgt om, hvordan de tiltales som medarbejdere, så oplyses det, at de vidst alle er blevet kaldt et eller andet af borgerne, men dette skal de kunne rumme. De oplyser dertil, at de er meget bevidste om at deres tilgang skal være konfliktnedtrappende både via kropsprog og det verbale sprog. En borger oplyser, at personalet er gode til at være imødekommende og tilbyde den ydelse om vedkommende har behov for. En anden borger oplyser, at medarbejderne gerne kommer forbi jævnligt og der er megen hjertevarme ved dem. Borgerne finder, at medarbejderne på Stenlyst er mere autentiske end det personale, som borgerne tidligere har mødt, hvilket vedkommende sætter stor pris på. Begge borgere, som deltager i tilsynet, fortæller desuden, at personalet har en god omgangsform og sprogbrug fra personalet mod borgerne. Den ene borger oplyser også, at vedkommende har forståelse for, at andre borgere har det dårligere end vedkommende selv, men kan dog blive utryg kortvarigt, hvis en nabo råber. Utrygheden er kortvarigt, da borgeren ved personalet har styr på det og tager hånd om den højtråbende nabo. Under tilsynet kommer en kollega til medarbejderne forbi og vedkommende er lidt striks i sin tiltaleform og påpeger overfor medarbejderne som deltager i tilsynet, at selvom der er tilsyn er der fortsat syge borgere på tilbuddet, der skal have hjælp. Tilsynet griber denne italesættelse og spørger ind til om medarbejdernes antagelse er, at borgerne er syge. Medarbejderne som deltager i tilsynet, fortæller, at de ikke ser på borgerne som værende syge kun såfremt de har en fysisk sygdom, men ellers har de forskellige udfordringer som skal håndteres og understøttes. Tilsynet vurderer, at omgangsformen på Stenlyst generelt er kendetegnet ved fokus på rummelighed og forståelse overfor borgerne og borgerne imellem. Tilsynet bemærker, at Stenlyst med fordel kan reflektere over omgangsform og omgangstone, idet der forekommer data ved tilsynet, som viser, at der kan forekomme italesættelser som vidner om andre forståelser af borgerne end hvad medarbejderne som deltager i tilsynet redegør for. Dette jf. at omtale 15
borgere som syge. Tilsynet har endvidere noteret sig, at en borger redegør for, at vedkommende kortvarigt kan føle sig utryg såfremt en nabo råber højt, men at borgeren pointere, at utrygheden er kortvarig, idet vedkommende ved at personalet har styr på det. 3.4.5 Sundhedsfremmende aktiviteter Det oplyses om, at der tilbud om tre ugentlige gåture sammen med husassistenten fra Stentoft og Stentofts borgere, og at der er fokus på at udvikle dette tilbud. Ligesom der generelt er fokus på motion, alt efter hvad den enkelte borger formår. Yderligere vil der fremadrettet komme et fittnessrum på Stentoft, som borgerne fra Stenlyst også vil få mulighed for at benytte. Der er sat tovholdere på projektet. Der er dertil fokus på kosten og der motiveres til sund og varieret kost En borger som deltager i tilsynet fortæller, at han gerne går tur med sin hund sammen med en nabo. Vedkommende har også deltaget i ugentlige gåture, holder dog aktuelt en pause, men finder at initiativet er godt. Borgeren påpeger også, at han er meget taknemlig for, at personalet går ture med hunden, såfremt han ikke formår dette selv. Teamkoordinator oplyser, at der ikke er rygning og alkohol på fælles arealer, ligesom de med inspiration fra Stentofts tilsynsrapport har besluttet, at medarbejderne ikke ryger i borgernes boliger. Tilsynet vurderer, at der tilbydes gåture som motion i samarbejde med Stentoft. Ligesom der fremadrettet vil blive indrettet et fittnessrum på Stentoft, som Stenlyst borgere har mulighed for at benytte. Ydermere motiveres der til sund og varieret kost. 3.5 Procedurer og retningslinjer 3.5.1 Medicinhåndtering Tilsynet er før tilsynsafholdelse orienteret om, at der har været et medicinsvind fra Stenlyst (14 piller af et beroligende unavngivet præparat). Teamkoordinator oplyser, at der derfor nu er lavet nye retningslinjer med øget kontrol: 1) det er kun medicinsvarlige som må gå i medicinskabene, 2) de medicinsvarlige doserer ugentligt, 3) ugedosis må være i borgernes boliger. Personalet må generelt udlevere ugedosis og der kvitteres alle steder undervejs. Den udleverede medicinhåndteringsprocedure skal derfor korrigeres så den gøres mere specifik og ikke er så generelt beskrevet som den nuværende. Teamkoordinator fortæller desuden, at medicinrummet nu er blevet skilt ad fra Stentoft til Stenlyst. Processen til opklaring af, hvor bristet har været, er i fortsat proces. Alle medarbejdere er informeret omkring hændelsen og har taget godt imod den øgede kontrol. Det oplyses dertil, at der nyligt er etableret medicinskabe på Stenlyst i det som nu er Stenlyst s medicinrum. Skabene fremvises for tilsynet og de består af tre skabe og et køleskab - alle aflåste og separate nøgler (tidligere havde man fælles medicinskab med Stentoft nabotilbuddet). Medicinskabene håndteres kun af sundhedsfagligt personale og nøglerne til 16
skabene befinder sig i et aflåst nøgleskab i samme rum som medicinskabene Medicinskabene er indrettet med hylder, hvor der påsat borgernes navne. Det oplyses tillige, at der vil blive opsat gitter for vinduet samt en lås på døren ind til rummet sådan at det kan aflåses ved dosering. Medarbejderne oplyser, at der altid er en medicinansvarlig på arbejde, som har nøglen til nøgleskabet. Medicinen bliver doseret af medicinansvarlige og udleveres til medarbejderne, som kan udlevere medicin til borgerne. Der kvitteres altid fortløbende undervejs både for dosering, udlevering til medarbejderne og borgernes medicinindtag. Endeligt oplyser medarbejderne, at de har forpligtigelse til at indberette eventuelle utilsigtede hændelser. Den ene borger, som deltager i tilsynet udtrykker meget specifikt, at vedkommende er meget glad for at han modtager støtte til medicinhåndtering og dette gøres meget systematisk jf., at borgeren har haft udfordringer på området før visitation til Stenlyst. I dag er der styr på det. Tilsynet vurderer, at Stenlyst har taget det meget alvorligt, at der har været et medicinsvind fra tilbuddet, hvorfor de hurtigt har handlet på forholdet. Der er nu iværksat en øget kontrol, og selve medicinhåndteringen er blevet yderligere skærpet. Ydermere er der blevet etableret nye aflåste medicinskabe på tilbuddet, med et særligt nøglesystem. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er orienteret omkring at få indberettet eventuelle utilsigtede hændelser. 3.5.2 Magtanvendelser og konflikthåndtering Vikaren oplyser, at vedkommende ikke kommer i magtanvendelsessituationer, og dette gør har han ikke jf. sin fysiske volumen og sin tilgang, ligesom vedkommende altid forholder sig rolig. En medarbejder oplyser, at vedkommende aldrig har set og hørt om nogen form for magtanvendelser i sin tid på Stenlyst og supplerer også med at fortælle, at når vikaren ikke har nogen form for magtanvendelser handler det om, at vedkommende er et empatisk menneske. Medarbejderne oplyser generelt, at magtanvendelser er noget af det sidste de skal anvende, idet de skal anvende alle de andre gode tilgange, såsom at tale ordenligt og iværksætte gode aktiviteter eller aflede lad os få en kop kaffe, gå en tur osv. Medarbejderne oplyser også, at de først benytter magt ved fare for selvskade eller anden form for personskade. De oplever, at mange af deres borgere tidligere har været meget udadreagerende og der har været foretaget magtanvendelser på dem tidligere i andre botilbud. En medarbejder redegør for, at vedkommende har haft en gråzonehændelse, idet hun holdt fast i en borgers hænder, men borgeren reagerede ved at grine, hvorfor hændelsen blev sjov og naturligt afsluttet. Adspurgt til, at såfremt de har en magtanvendelse, hvordan den følges op internt, så oplyses det, at de drager fælles læring af situationen og at dette i dag vil ske systematisk, hvilket ikke skete tidligere. Teamkoordinator oplyser omkring magtanvendelser, at de samtaler meget om, hvornår det er en magtanvendelse, og at der er den holdning, at så snart man afskærmer eller fastholder, så er det en magtanvendelse. Ligesom både magtanvendelser og gråzoner er faste punkter på teammøderne. Dertil er de nyligt blevet opmærksomme på, at indberetningsskemaerne til magtanvendelser skal være ens og dette er nu justeret til. Indberetningsskemaerne og proceduren for området står dertil i en mappe på 17
kontoret. En medarbejder redegør for en konkret borger, som kan have en udadreagerende adfærd. Vedkommende har indkøbt forskelligt værktøj, som borgeren kan finde på at true med som våben i en udfordret situation. Har denne borger derfor en dårlig periode, så indkaldes der ekstra mandskab og de foretager det som medarbejderen benævner en skærming 3, hvor borgeren følges hele tiden. De har dertil udarbejdet en sikkerhedsplan for vedkommende og denne skulle fremgå af indsatsplanen, ligesom borgeren altid kun har kendte vikarer (tilsynet konstatere i den forbindeles, at den fremsendte indsatsplan ikke har vedhæftet bilaget omkring en sikkerhedsplan for den pågældende borger) Endeligt oplyses det, at deres kursus i Dialektisk Adfærdsterapi også indeholder undervisning i noget som benævnes omsorgsgreb, men de kender endnu ikke selve forståelsen af denne term, idet de ikke er kommet så langt i uddannelsesforløbet. Tilsynet har forud for tilsynet fået fremsendt underretninger om magtanvendelser (antal 3) og andre former for interne indberetninger (vold mod medarbejder og vold borgerne i mellem antal 2). Tilsynet kan heraf slutte, at alle hændelser ikke bliver indberettet korrekt, idet der ikke foreligger magtanvendelsesindberetninger for de interne indberetninger, hvor der skriftligt redegøres for, at en medarbejder har skubbet til en borger og en anden medarbejder har holdt fast i borgerens arme, idet borgeren reagerede på vrede ved en verbal frasigelse fra medarbejderside. Ligesom der i anden intern indberetning står, at man har gelejdet en borger ind i egen bolig (gelejdet er uddybende beskrevet). Ydermere står der en mappe med indberetninger i kontordelen. Mappen hentes af den ene medarbejder, som oplyser, at den indeholder to magtanvendelsesindberetninger. Det er tilsynets, at Stenlyst er i gang med at optimere deres viden og forholdemåde til magtanvendelser, hvilket blandet andet ses ved at magtanvendelser og gråzonehændelser er fast punkt til medarbejdernes teammøder. Det er dog også tilsynets, at der kan være behov for fortsat opstramning på området, idet der forekommer divergerende oplysninger via datagrundlaget: en medarbejder oplyser, at der aldrig har været magtanvendelser på tilbuddet, der er udarbejdet tre indberetninger, men af det skriftlige materiale fremgår det, at alt ikke er indberettet eksternt, men kun internt. Tilsynet anbefaler på den baggrund, at leder analyserer området og finder frem til hvilke hændelser har der været, og er de alle indberettet korrekt. Ydermere anbefales det, at medarbejderne i indberetningen introduceres til at lave en uddybende beskrivelse af hændelsen forud for og bagefter magtanvendelsen, samt besvare om noget kunne være gjort anderledes. Hensigten er ikke at pege fingre, men at bruge hændelsen som læring og faglig refleksion over den aktuelle magtanvendelse med henblik på at imødegå andre. Tilsynet henviser i øvrigt til Socialstyrelsens skriftlige materiale om magtanvendelser, som kan downloades på deres hjemmeside. Der er både udarbejdet pjece til fagpersoner samt borgere og pårørende. 18
3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.6.1 Personale- og ledelsesmæssige kompetencer Nuværende daglig leder af tilbuddet er konstitueret leder Michael Fabrin, uddannet cand. merc.jur. og har blandt andet ledelsesmæssig erfaring fra militæret og det juridiske felt. Leder har tidligere arbejdet som folkeskolelærer og har pointeret, at det dog har været uden den teoretiske uddannelse. Faglig sparring til leder ydes af teamkoordinator, som har en faglig specifik uddannelse inden for området. Der er blevet ansat en ny centerchef, som vil være ansat med reference til den adm. direktør i PUS. Vedkommende er oprindeligt uddannet sygeplejerske, og cand. pæd. psyk. Den kommende centerchef er dertil tidligere souschef ved et botilbud. Vedkommende starter d. 1. marts 2015 og vil have hovedsæde i Roskilde på hovedkontoret, men med udkørende funktioner. Aktuelt er der dertil opslået ledelsesstillinger til både Stenlyst og Stentoft en leder til hvert område. De to kommende ledere, skal have det rigtige menneskesyn, hvor der skal være fokus på ordentlighed og med hjertet på det rigtige sted. De skal være grundigt pædagogisk funderet og som minimum en lederuddannelse på diplomniveau samt praktisk ledererfaring. Ved tilsynet på Stenlyst oplyser personalet, at der lægges vægt på, at man arbejder med tilknytning, har erfaring med psykiatriområdet og at et team altid sammensættes efter de behov som borgeren eller borgerne har i det pågældende team. Koordinators funktion er, at yde sparring til den daglige leder (som tidligere anført) samt sparring til medarbejderlaget. Direktøren for hovedorganisationen PUS oplyser omkring medarbejdernes kompetencer, at de er bevidste om, at det er dem som udfører kernekompetencerne og giver i øvrigt god anerkendelse til, at de har fortsat driver denne kerneopgave godt i en udfordret tid. Et sigte for dette område er endvidere, at der skal tilføres yderligere pædagogiske kompetencer, hvor de starter med centerchef og de/den kommende centerleder. Direktøren gør dertil opmærksomhed på, at der skal være fokus på, at tingene skal udvikles og der skal være fokus på en opgraderet drift fx i form af referater fra møder, kulturen på stedet etc. Ligesom direktøren påpeger, at den igangværende opgradering ville være sket uanset tilsynsprocessen, idet hans funktion har været (og er), at få organisationen fagligt løftet. Forud for tilsynet er der fremsendt materiale i form af cv er for medarbejderstaben og her af fremgår, at der er ligevægt mellem det sundhedsfaglige og pædagogiske uddannede personale. er, som ved tilsynet på Stentoft, at der aktuelt foregår en proces, hvor PUS er i gang med at opgradere ledelsesniveauet. Der er nyligt ansat en fælles overordnet centerchef, som oprindeligt er uddannet sygeplejerske og derudover cand.pæd.psyk og har ledelseserfaring som souschef fra et botilbud vedkommende starter d. 1. marts 2015. Ydermere skal der ansættes to daglige ledere en til Stentoft og en til Stenlyst. Ansættelsesprocessen er endnu ikke endt, men det oplyses, at de to ledere skal være pædagogisk fundereret og have både et teoretisk og praktisk ledelsesmæssig erfaring. Endvidere vurderer tilsynet, at medarbejderstaben indeholder en ligelig fordeling af både sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer. 19