Sammen gør vi forskellen 1 Tilbud på Min Landsby App og Website. Til Randers Kommune og Landsbyklyngen Kronjylland. Tilbud udarbejdet d. 12. juli 2016 af Min Landsby I/S Version 2. Baggrund for tilbud. Landsbyklyngen Kronjylland ønsker et tilbud på Min Landsby app til klyngens 10 landsbyer, samt tilbud på en fælles hjemmesideløsning, som er integreret med Min Landsby App. Efter drøftelse med Line Marie Sørensen og Mads Munk Jepsen lægges der op til et samarbejde mellem 10 landsbyer i Randers Kommune, også kaldet Landsbyklyngen Kronjylland. I dette tilbud skabes overblik over formålet, selve løsningen og priserne for de enkelte ydelser. Formål Formålet med Min Landsby App og Min Landsby Klynge WebSite er at skabe et overblik og viden om, hvad der sker i lokalområderne, markedsføre sig på en ny måde og skabe fokus for tilflyttere og turister. Derudover kan Min Landsby App være med til at skabe hurtig og lettere adgang til kommunikation mellem kommunen og landsbyen gennem et Kommune Login. Appen er altså et redskab til både lokale, kommunen, turister og evt. tilflyttere. Den fælles klynge hjemmeside, som automatisk samler al data fra Min Landsby App på en fælles hjemmeside har til formål at skabe overblik og sammenhængskraft. Når alle landsbyerne er samlet et sted på en opdateret side vil formålet være at landsbyerne virker mere levende og attraktive. Beskrivelse af løsningen Min Landsby I/S foreslår, at der laves en løsning til 10 landsbyer/områder, samt en fælles Klynge hjemmeside løsning. Vi foreslår at alle landsbyer bliver inviteret til et fælles møde, hvor Min Landsby App og Website præsenteres. Vi foreslår at der vælges min. to kontaktpersoner (herefter kaldet Ambassadører) pr. landsby/område.
Sammen gør vi forskellen 2 Min Landsby App Min Landsby tilbyder Landsby Klyngen Kronjylland i Randers Kommune en elektronisk platform, som samler landsbyens liv og aktiviteter et sted. Appen har 4 funktioner som kort er beskrevet herunder: Landsby Nyheder: Modtag de seneste nyheder fra landsbyerne. Indsend nyhed direkte fra appen eller gennem administration med login. Dette er en måde at markedsføre sig på og ikke mindst en måde at fortælle den gode historie fra landsbyen. Landsby Kalender: Giver dig et overblik over arrangementerne i landsbyerne. En fælles kalender er for mange lokalområder et ønske, som forventes at kunne skabe større synlighed, omkring det der sker i lokalområderne. Landsbyen behøver kun at skrive kalenderarrangementer ind en gang, da det kan deles på andre hjemmesider, sociale medier og i en personlig elektronisk kalender. Landsby Lift: Private fra landsbyerne tilbyder lifts til hinanden. Samkørsel er en bæredygtig måde at organisere kørsel på og dette er især aktuelt i områder, hvor der ikke nødvendigvis er hyppige busafgange eller anden offentlig transport. Min Landsby App bruger i øjeblikket samkørselsplatformen GoMore. Landsby Kort: Giver både turister og lokale overblik over landsbyernes lokale attraktioner og virksomheder. Du kan vælge kategori alt efter, hvad du søger. Klik på nålene i kortet og få mere info. Dette er landsbyens digitale kort, som hurtigt og nemt kan opdateres. Det er muligt at integrere Min Landsby App med en hjemmesideløsning, så al data kun skal skrives ind en gang. Min Landsby app kan være med til at markedsføre landdistrikterne og landsbyerne i kommunen og på samme tid være landsby borgernes elektroniske platform. Min Landsby Klynge WebSite Min Landsby tilbyder Landsbyklyngen Kronjylland i Randers Kommune en fælles hjemmesideløsning, som repræsenterer alle landsbyer i klyngen på en fælles side. Denne løsning gør det muligt at integrere hjemmesiden med alle landsbyernes apps og sortere data på landsbyniveau. Det er muligt at trække data fra både LandsbyNyheder, LandsbyKalender direkte ind på hjemmesiden i en fælles nyheds og kalenderstrøm. Det er også muligt at få vist Landsby kortet fra Min Landsby App på hjemmesiden. Derudover kan hjemmesiden selvfølgelig indeholde info der er relevant for Landsbyklyngen Kronjylland.
Sammen gør vi forskellen 3 Min Landsby Website er en løsning opbygget i Umbraco CMS. Vi benytter den nyeste version, som er meget brugervenlig og opbygget i moduler. Skulle der opstå behov for yderligere moduler, kan dette tilføjes uden komplikationer. Vi tilbyder en standardskabelon, der kan bygges op efter landsbyklyngens ønsker og behov. Landsbyklyngen leverer selv billeder og tekst til skabelonen, men der kan tilkøbes hjælp, hvis det ønskes. Skabelonen leveres som en standardløsning, men det er let for landsbyen, at opsætte sit eget udtryk gennem billeder og opsætning af standardmoduler. Vi hoster vores website løsninger på Amazons server. Derudover er Amazon foretrukket, da Min Landsby Websites og Min Landsby App ligger ved samme hosting udbyder. Uddybende beskrivelse af website løsningen er vedhæftet som bilag. Kommune Login Min Landsby er interesseret i at tilbyde Randers Kommune et kommune login til Min Landsby App. Formålet med et kommune login er at prøve at binde kommunen og landsbyerne tættere sammen gennem hurtig og nem kommunikation. Det bliver muligt for kommunens medarbejdere, at lægge nyheder og kalenderarrangementer direkte på Min Landsby app, med Kommune Login. Kommunen kan målrette informationer til de forskellige landsbyer. Derved kan kommunen bl.a spare udgifter blandt andet til annoncering i lokalemedier. Det er hurtigt og let at målrette information direkte til borgerne og der er altid mulighed for at rette i evt. opslag. Dette Kommune login er en tilvalgs mulighed og her tilbyder Min Landsby en gratis prøveperiode på 1 år. Har dette interesse laver vi en aftale mellem Kommunen og Min Landsby. Opstartspakken til Min Landsby App Vi kan tilbyde hver landsby en opstartpakke så alle landsbyer får lige muligheder for at komme i gang med at bruge Min Landsby App. Startpakken indeholder følgende: - Oprettelse af landsbyen i Min Landsby administration. Her oprettes også mindst to ambassadører og link til landsbylift. - Oprettelse af brugere af Min Landsby app administration. Dette er kun tilegnet foreninger, private og non-profit brugere. Der er mulighed for oprettelse af ubegrænset antal brugere.
Sammen gør vi forskellen 4 - Et fælles intro/opstartsmøde, hvor alle ambassadører deltager. Lokale foreninger, virksomheder og private inviteres også til dette fælles møde. Min Landsby App funktioner og retningslinjer gennemgås. Der afsættes 1 time til mødet. - Et infomøde pr. landsby/område, hvor både ambassadører og lokale deltager. Der afsættes 2 timer til undervisning i brug af Min Landsby App og introduktion til administration. - Oprettelse af nåle i landsbykortet. En nål i landsbykortet er en stedbeskrivelse med kontakt info. Der findes to slags nåle. Landsbynåle og sponsornåle. Landsbynåle er alle landsbyens lokale spots dvs. nåle der ikke har et forretningsgrundlag. Disse nåle er alle inkluderet i startpakken. Sponsornålene er tiltænkt steder der har et forretningsgrundlag. Alle kan få sin nål i kortet med sit navn. Sponsornåle kan for en fast pris (afhængig af kategori) få tilføjet reklametekst, billede, adresse med GPS koordinater, kontaktinfo samt tysk/ engelsk oversættelse. Landsbyen kan sælge sponsornåle, sker dette betaler Min Landsby 10 % af prisen tilbage til landsbyen. - Support i opstartsperiodens 90 dage. Perioden starter på oprettelsesdatoen. - Min Landsby tilbyder et opfølgningsmøde pr. landsby/område senest et 1/2 år efter opstart. Med henblik på evaluering af opstart og fortsat brug af Min Landsby App. Dette aftales med de lokale ambassadører. Opstartspakken til Min Landsby Klynge Website Vi kan tilbyde en opstartspakke som indeholder følgende: - En special løsning der gør det muligt at samle information i forhold til Landsby Nyheder, Landsby Kalender og Landsby Kort fra alle landsbyerne på én side. - Levering af standard skabelon (uddybende beskrivelse af website løsningen vedhæftet som bilag) - Opsætning af server, back-up plan, opsætning af DNS, tildeling af brugerrettigheder. - Umbraco konfigurering så den danner integration med Min Landsby apps funktioner.
Sammen gør vi forskellen 5 - Gennemgang af systemet, og undervisning til superbrugere. Der afsættes 1 time til formålet. - Support i opstartsperiodens 90 dage. Perioden starter på oprettelsesdatoen. Tilbud på opstarten. Min Landsby App Pris Enheder Ialt Opstartspakke pr. landsby 5000,00 kr 10 50000,00 kr Rabat på opstartspakke 5000,00 kr 1-5000,00 kr Min Landsby Klynge WebSite Opstartspakken - klynge WebSite 10000,00 kr 1 10000,00 kr Kommune Login Kommune Login 5000,00 kr 1 5000,00 kr Rabat (Kommune Login Udviklingsforløb) -5000,00 kr 1-5000,00 kr Opstarten i alt 55.000,00 kr
Sammen gør vi forskellen 6 Abonnement. Abonnement Hvad indeholder abonnement Pris pr. måned Min Landsby app/ Pr. Landsby Hosting af indhold på app Mulighed for at redigere, slette og oprette nye brugere. Mulighed for at indsende, redigere og slette landsbynåle til landsbykortet. Brugere har mulighed for at deltage i Webinar vedr. appens administration. Adgang til gør det selv - videoer i forbindelse med appens administration. 80,00 kr. Min Landsby Klynge Website/ Pr. Landsby Hosting af indhold på Websitet Vedligehold af server herunder: binding, opdatinger og patches. Mulighed for at redigere, slette og oprette nye brugere. Brugere har mulighed for at deltage i Webinar vedr. websitets administration. Adgang til gør det selv - videoer i forbindelse med websitets administration. Brugere har mulighed for at deltage i Webinar vedr. websitets administration. 35,00 kr.
Sammen gør vi forskellen 7 Generelle Vilkår Gyldighed: Tilbuddet er gyldigt til d. 25. august. 2016. Opsigelse: Det første år er et forsøgsår og derfor betales abonnementet for både Min Landsby App og WebSite for 1 år. Derefter skal landsbyerne beslutte, hvorvidt de ønsker at fortsætte abonnementet på Min Landsby App og Min Landsby Klynge WebSite. Tilsagn eller opsigelse skal ske min. 3 måneder før forsøgsprojektet udløber. Herefter laves nye aftaler med de enkelte landsbyer og nye kontrakter vedr. abonnement. Betaling: Der er 14 dages betalingsfrist på alle fakturaer. Alle priser er angivet i danske kroner uden moms. Kundens ansvar: For at kunne overholde aftaler forventer Min landsby: 1. Mindst to ambassadører pr. landsby, som kan træffes pr. tlf. 2. Svar på e-mailede spørgsmål senest efterfølgende hverdag. 3. Overholdelse af deadlines for jeres aktiviteter og indsendelse at info til appen. Support: Der ydes en support periode på 90 dage. Supporten er ikke en garanti, men vil fungere som en aftale om at Min Landsby hjælper med de spørgsmål og tekniske udfordringer der måtte opstå i opstartsperioden.
Sammen gør vi forskellen 8 Næste skridt Det næste skridt for at komme videre er: 1. I drøfter tilbuddet og vi ringer sammen for at gennemgå tilbuddet og afklare evt. spørgsmål. 2. Hvis I accepterer tilbuddet, sendes der en e-mail til 3. Begge parter underskriver en kontrakt, hvor aftalen er udspecificeret. 4. Betal 50% af prisen forud (vi sender jer en faktura efter accept af tilbuddet) Ved modtagelse af forudbetalingen vil vi straks kontakte jer for at lave aftaler omkring, hvilke ønsker I har til projektets opstart og forløb. Vi ser frem til at drøfte tilbuddet med jer. Vi håber på et fremtidigt samarbejde. Venlig Hilsen Min Landsby I/S